Referat

Godkendt.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermedforelægges sag vedrørende forbedring af cyklistsikkerheden på Nordrupvej mellemHaslevvej i Mulstrup (A) og Nordbakkeskolen i Nordrup (B), se fig. 5.

Sagenforelægges med henblik på at tage stilling til valg af løsning samt frigivelseaf anlægsbevilling. Bevillingen skal anvendes til afholdelse af udgifter iforbindelse med udarbejdelse af rådgiverudbud samt efterfølgende eksternprojektering. 

Sagener tidligere behandlet i:

• Byrådet den 7. december 2015 pkt. 14, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til udførsel af forundersøgelse, et beslutningsgrundlag og til internt honorar.

Detrådgivende ingeniør firma COWI har stået for udførsel af forundersøgelserne.COWI’s samlede forundersøgelsesnotat kan ses i bilag 1.

COWIhar undersøgt i alt seks forskellige scenarier. Ud over en vurdering af denbedste linjeføring har COWI også vurderet forskellige løsningstyper:

• 2 minus 1 vej, med en maksimal hastighed på 40-60 km/h. (fig. 1)
• Dobbeltrettet cykelsti løbende langs eksisterende vej. (fig. 2).
• Dobbeltrettet cykelsti i eget trace (fig. 3).
• 40 km/h zone.

Dendobbeltrettede cykelsti giver størst sikkerhed og tryghed for cyklisterne.Risikoen for ulykker er mindst, hvis stien placeres i eget trace (fig. 3), herkan det dog være utrygt at færdes i mørke, såfremt stien ligger langt fra selvekørebanen. Ved krydsende sideveje kan der være risiko for, at billister oversercyklister, der kommer fra højre side. På en dobbeltrettet sti færdres øvrigebløde trafikanter sammen med cyklisterne på stien. Dette stiller krav tilstibredden som jf. vejreglerne skal være minimum 2.5 meter på Nordrupvej.

2minus 1 løsningen (fig. 1) kræver mindre plads og er typisk væsentligtbilligere at anlægge. Det er desuden dokumenteret, at denne løsning kanreducere både hastigheden og antallet af ulykker. På en 2 minus 1 vej færdesøvrige bløde trafikanter som på en normal vej, altså i venstre siden af vejenmod færdselsretningen. Cyklister vil altså skulle trække lidt ud mod vejen vedpassage at en fodgænger.

COWIhar vurderet de forskellige scenarier med hensyn til trafiksikkerhed, tryghed imørke, antal krydsende udkørsler, omveje, økonomi m.m. og har for hverparameter tildelt de 6 scenarier en talmæssig score ud fra et simpelt uvægtetpointsystem. Den samlede score for hvert af de 6 scenarier fremgår af fig. 4.Mørkeblåt scenarie får samlet den laveste og dermed bedste score og er detscenarie, som COWI anbefaler. Alle 6 undersøgte scenarier ligger dogscoremæssigt tæt og andre parametre eller vægtning af nogle parametre frem forandre vil let kunne have ændret resultatet.

Fig.4.

Ienighed med COWI og Nordrup-Farendløse Lokalråd har administrationen valgt atnedprioritere gult, rødt og lilla scenarie.

Gultscenarie, dobbeltrettet cykelsti på nordsiden, da det indebærer en ekstravejkrydsning i Nordrup, har flere krydsende sideveje, ligesom flere ejendommepå nordsiden ligger meget tæt på vejen.

Rødtscenarie, sti syd om Mulstrup, og lilla scenarie, anvendelse af Kirkestien, dadisse løsninger indebærer omveje for cyklisterne og dermed stor risiko for, atcykelstien ikke vil blive benyttet på strækninger.

Mørkeblåt,lyseblåt og grønt scenarie minder om hinanden, forskellen ligger i hvor højgrad 2 minus 1-løsningen er anvendt. De tre løsningsforslag er vist skematiskpå fig. 5 herunder.

Alletre løsninger består af 40 km/h zone på veje i den nye udstykning i Nordrupsamt sti i eget trace mellem udstykningen og Nordbakkeskolen.

COWIhar udarbejdet anlægsoverslag for alle scenarier. Ud over anlægsudgifterindeholder anlægsoverslagene de forventede udgifter til arealerhvervelse,tillægsarbejder, uforudsete udgifter samt projektering og tilsyn.Anlægsoverslag fremgår af fig. 6.

Ligeledesaf fig. 6 fremgår de afsatte rådighedsbeløb fra 2013 til 2020 samt detforventede restrådighedsbeløb efter afslutning af de to førstecykelstiprojekter i Bringstrup og på Bjergvej. Ligeledes fremgår det forventederestrådighedsbeløb til øvrige stiprojekter for 2019 til 2020 ved udførsel afhenholdsvis mørkeblåt, lyseblåt og grønt scenarie på Nordrupvej.

 Fig.6

Administrationenhar estimeret driftsomkostninger over en 20-årig periode for henholdsvis endobbeltrettet cykelsti langs eksisterende vej samt en 2 minus 1 vej. Resultateter, at driftsomkostningerne forøges med ca. 7.500 kr. pr. km. ved en 2 minus 1vej og ca. 25.000 kr. pr. km. ved en dobbeltrettet cykelsti. Anvendes de estimerededriftsomkostninger på de konkrete scenarier er de skønnede årligedriftsomkostninger:

Administrationenhar vurderet den overordnede tidsplan for projektet inkl. tid til offentlighøring, politisk behandling i de forskellige faser m.m. Proces- og tidsplanfremgår skematisk herunder:

Overordnettidsplan:

Administrationenhar indhentet erfaringer fra andre kommuner om 2 minus 1 løsningen. Pålandsplan via rapport udgivet af Vejdirektoratet ”Erfaringsopsamling 2 minus 1veje”, se bilag 2, som behandlerdata fra i alt 32 kommuner, samt artikel om uheldsanalyse af danske 2 minus 1 veje,se bilag 6.

Kommunernesønske med anlæggelse af 2 minus 1 veje har overordet været, at nedbringehastigheden og øge trygheden for de bløde trafikanter. De adspurgte kommunerudtrykker generelt stor tilfredshed med de anlagte 2 minus 1 veje, og flere afde deltagende kommuner forventer at anvende vejtypen mere i fremtiden. Grundetmeget få ulykker både før og efter anlæggelsen af 2 minus 1 vejene er der ingenmålbare ændringer i ulykkesbilledet.

Faxeog Vordingborg kommuner har beskrevet deres foreløbige erfaringer med 2 minus 1vejen langs Præstø Fjord. Den vej og udvalgte 2 minus 1 veje i Ringsted Kommuneer desuden besigtiget som en del af forundersøgelserne.

Uheldsanalysenviser en markant reduktion af ulykkerne på 29 % hvor 2 minus 1 vejen udføresmed hastighedsdæmpende foranstaltninger og en markant reduktion i antallet afuheld på 43 %, hvis den maksimale tilladte hastighed sænkes i forbindelse medetableringen af 2 minus 1 vejen. I uheldsanalysen er der hverken tegn på enforøget andel af mødeuheld mellem billister eller trængningsuheld mellem bilerog lette trafikanter. Et trængningsuheld er, når en billist trækker ud ivejsiden og rammen en blød trafikant, f.eks. for at give plads til enmodkørende billist.

Iforbindelse med udarbejdelse af forprojektet er de forskellige løsningsforslagforelagt politiet, og strækningen er gennemkørt i fællesskab. Politiets anbefalingvar, at det grønne scenarie, altså anvendelse af 2 minus 1 løsning på heleNordrupvej, er en god løsning for vejtypen, og at man generelt skal forsøge atopnå et ensartet vejudtryk uden for mange skift i vejtype, hastighed m.m.

Den 18. maj 2016 blev der afholdt borgermøde, hvor 44borgere deltog. Opsamling af borgerkommentarer fra borgermøde nr. 1, se bilag 3.

Der var generelt opbakning til en sti, men der blev udtryktskepsis fra de lodsejere, der evt. skal afgive jord til projektet. Der blevligeledes udtrykt usikkerhed om antal brugere af en evt. sti. Der var etgenerelt ønske om nedsættelse af hastigheden på Nordrupvej samt at få reduceretmængden af tung trafik, da en del lastbiler skyder genvej via Nordrup.

Den 4. oktober 2016 blev der afholdt et opfølgendeborgermøde, hvor 45 borgere deltog. Opsamling af borgerkommentarer fraborgermøde nr. 2, se bilag 4.

Der var generelt stor modstand mod 2 minus 1 løsningen,undtagen fra beboerne i Mulstrup, der foretrak 2 minus 1 løsningen, da denkræver mindre indgreb i forhaver, hække, træer m.m.. Som et kompromis mellem 2 minus 1 løsning og dobbeltrettetcykelsti blev der igennem Mulstrup foreslået etablering af cykelbaner ogopretholdelse af fuld vejbredde. De fremmødte foretrak en smal dobbeltrettetcykelsti, fremfor 2 minus 1 løsningen.

Ud over afholdelse af 2 borgermøder har LokalrådetNordrup–Farendløse været inddraget i udarbejdelse af forprojektet veddeltagelse i flere møder. Forslag og input fra lokalrådet har været medtaget iforprojektet, f.eks. om den gamle kirkesti kunne være en mulig linjeføring.

Derudover har sagen været sendt i høring i perioden fra den17. november til den 16. december 2016, og administrationen har i alt modtaget37 høringssvar. Som en naturlig del af høringen er sagen forelagt Handicapråd,Ældreråd og Trafiksikkerhedsråd, hvor kun Trafiksikkerhedsrådet valgte atdrøfte sagen i rådet. Resultatet var, at Trafiksikkerhedsrådet anbefalede det”Mørkeblå scenarie”, altså en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden. 

De indkomne høringssvar fremgår af hvidbog bilag 5, ligesom øvrige indkomnebemærkninger, forslag m.m. modtaget uden for høringsperioden også er medtaget ihvidbogen.

Der er generelt modstand mod 2 minus 1 løsningen og enegentlig cykelsti foretrækkes. Mange ønsker, at hastigheden sænkes påNordrupvej, samt at der etableres en venstresvingsbane på Haslevvej. Flerehøringsvar nævner, at en forbindelse til den eksisterende cykelsti påFarendløsevej bør inkluderes i projektet, og at et fremsendt forslag tillinjeføring af denne forbindelse bør indgå i overvejelserne. Skolebestyrelsenpå Nordbakkeskolen foretrækker løsningen, hvor stien føres syd om Mulstrup,således at anvendelse af 2 minus 1 løsning helt kan undgås.

Økonomiskoversigt:

Dersøges en anlægsbevilling til udgifter på 1,100 mio. kr. til eksternprojektering samt internt honorar til anlægsprojektet ”Forbedretcyklistsikkerhed på Nordrupvej”.

Endobbeltrettet cykelsti er den mest trafiksikre løsning for cyklisterne og ersandsynligvis den løsning, der vil få flest til at cykle på Nordrupvej.

Afsikkerhedsmæssige ulemper skal næves risikoen for påkørsel ved krydsendetrafik, hvor billisterne har en tendens til at glemme, at der kan kommecyklister fra højre.

Endobbeltrettet cykelsti kan betyde, at hastigheden på selve vejen øges, dabillisterne ikke længere skal tage hensyn til fodgængere og cyklister i sammeomfang.

Påbåde borgermøder og i høringssvar var der meget stor tilslutning til endobbeltrettet cykelsti, mens kun meget få ønskede en 2 minus 1 løsning og sletikke på hele Nordrupvej.

Derer dog en del forhold, der taler for anvendelse af 2 minus 1 løsningen:

• Øvrige kommuner, der har anlagt 2 minus 1 veje, udtrykker generelt stor tilfredshed med løsningen, hvis generelle formål har været at nedbringe hastigheden og øge trygheden for de bløde trafikanter.
• I andre kommuner registreres flere steder et fald i den samlede mængde hårde trafikanter, ligesom mængden af cyklister er forøget.
• Midt- og Vestsjællands Politi anbefalede under den fælles besigtigelse anvendelse af 2 minus 1 løsning både konkret på Nordrupvej, men også som en god løsning på mange andre af kommunens mindre veje. Mere udbredt anvendelse af 2 minus 1 veje er også en del af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, hvor målet er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne.
• 2 minus 1 veje er en langt bedre løsning for cyklister og fodgængere end en almindelig tosporet vej, samtidig med at trafiksikkerheden også forbedres for billisterne. Uheldsanalysen viser en markant nedgang i antallet af ulykker, mens der ikke er tegn på forøget antal mødeuheld eller trængningsulykker mellem biler og lette trafikanter.
• 2 minus 1 løsningen kræver mindre arealerhvervelse fra lodsejere langs vejen.
• De midler, der spares ved anlæggelse af en 2 minus 1 løsning frem for en dobbeltrettet cykelsti, vil kunne anvendes til at forbedre trafiksikkerheden andre steder i kommunen. Grundet de få forventede brugere vil et billigere projekt på Nordrupvej kunne betyde forbedret trafiksikkerhed for et samlet set større antal borgere. Ifølge COWI’s rapport kan det forventes, at ca. 15 skolebørn vil cykle på stien, når vejret er godt, og det er lyst udenfor.
• De årlige driftsomkostninger for en 2 minus 1 vej er lavere.

Påden baggrund anbefaler administrationen, at cyklistsikkerheden på Nordrupvejforbedres ved etablering af det grønne scenarie, dvs. 2 minus 1 løsning påNordrupvej mellem Haslevvej og Nordrup Vestervang.

Administrationenanbefaler ligeledes, at der i forbindelse med detailprojektering undersøgesmulighederne for etablering af en venstresvingsbane på Haslevvej i Mulstrup.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,1 mio. kr. til udarbejdelse af rådgiverudbud og efterfølgende ekstern projektering af grønt scenarie, 2 minus 1 løsning, inkl. undersøgelse af muligheder for etablering af venstresvingsbane på Haslevvej.
2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

Punkt1 anbefales godkendt med bemærkning om, at det ’Mørkeblå scenarie’ hvorhovedstrækningen består af dobbeltrettet sti i sydside af Nordrupvej vælges,dette inkl. undersøgelse af muligheder for etablering af venstresvingsbane påHaslevvej. Derudover skal det tilstræbes, at der ved cykelstiens anlæggelse tages størstmulig hensyn til berørte ejendomme.

Punkt2 anbefales godkendt.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges med henblik påstillingtagen til anlægsbevilling til forundersøgelse af et fosforvådområde i oplandettil Haraldsted Sø, samt afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering afforundersøgelsen.

Etableringaf fosfor-vådområder (P-ådale) er et af virkemidlerne i Vandområdeplanerne.Klima- og Miljøudvalget er tidligere orienteret om vådområdeindsats 2016-2021på mødet den 1. september 2016 (dagsordenspunkt nr. 5).

Etfosfor-vådområde betyder, at der etableres arealer langs vandløb opstrøms søermed reduktionsbehov, som oversvømmes engang imellem. I forbindelse medoversvømmelse vil der deponeres og tilbageholdes en stor del af den fosfor, derer bundet til partikler, som derved fjernes fra vandløbet.

Somfølge af vådområdeindsatsen i hovedvandområdet Smålandsfarvandet skal RingstedKommune tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til en muliggennemførelse af et fosforvådområdeprojekt ved Vigersdal Å, der er beliggende ioplandet til Haraldsted Sø (kort over området er vedlagt som bilag 1).

Kommunenkan opnå finansiering af projektet via tilskudsordninger, der administreres afNaturErhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand og Naturovervågning (SVANA).

SVANAhar den 14. oktober 2016 givet en indstilling om tilsagn til forundersøgelsetil fosforvådområdeprojeket ved Vigersdal Å. Indstillingen er vedlagt som bilag 2.

NaturErhvervstyrelsenhar den. 22. november 2016 givet kommunen tilsagn om finansiering afforundersøgelsen, men kommunen får først pengene udbetalt, når forundersøgelsener afsluttet. Tilsagnet er vedlagt som bilag3.

Forundersøgelsenbestår af 2 dele, hhv. en teknisk og en ejendomsmæssig relateret del.

Dentekniske forundersøgelse omfatter dataindsamling og feltundersøgelser samtprojektforslag og konsekvensvurderinger og munder ud i en vurdering afreduktionspotentialet for fosfor, samt et skitseprojekt til evt. realisering afprojektet. For den påtænkte strækning af Vigersdal Å vil det være relevant atvurdere effekten af en sløjfning af en eksisterende kanal, der løber langs deleaf vandløbet samt evt. genslyngning af vandløbet på udvalgte strækninger.

Etableringaf vådområder skal ske gennem frivillige aftaler med den enkelte lodsejer. Denejendomsmæssige forundersøgelse skal dermed muliggøre en vurdering afprojektets gennemførlighed, herunder en undersøgelse af lodsejertilslutningentil projektet. Som en del af undersøgelsen kortlægges lodsejernes ønskervedrørende kompensation, dvs. om der er ønske om at sælge projektjorden ogbehov for evt. at købe erstatningsjord, eller om det ønskes at beholdeprojektjorden og få et 20-årigt tilskud til fastholdelse af vådområde.

Viserforundersøgelsen, at det er muligt at skabe et fosforvådområde i det undersøgteområde, vil det være muligt at søge om statslig finansiering af udgifterne tilkonkret realisering af vådområdet.

Ifølgestatens vandområdeplaner er der indenfor hovedvandopland Smålandsfarvandet etbehov for en samlet fosforreduktion på 390 kg fosfor pr år. Èn af de søer, derhar behov for reduktion af fosfor, er Haraldsted Sø. Den planlagte indsats vedVigersdal Å forventes at kunne føre til en fosforreduktion på omkring 145 kg fosfor pr år.

Derplanlægges ligeledes fosforvådområdeindsatser i f.eks. Sorø, Næstved og Lollandkommuner indenfor planperioden 2016-21. Ligeledes planlægges der ogsåkvælstofindsatser i en række kommuner, der som angivet i statensvandområdeplaner skal ske i oplande til kystvande.

Omkostningernei forbindelse med forundersøgelsen dækker udgifter til konsulentydelse iforbindelse med hhv. den tekniske- og den ejendomsmæssige forundersøgelse, konsulentbistandtil de berørte lodsejere i forbindelse med lodsejermøder ved denejendomsmæssige forundersøgelse, samt interne honorarer.

Arealet,hvor fosforvådområdet ønskes etableret, er i gældende Kommuneplan 2013-2025udlagt som potentielt vådområde. Det betyder, at det gennem planlægning skal sikres,at det udpegede lavbundsareal ikke overgår til andre formål, som vil modarbejdeintentionen om at skabe et vådområde.

RingstedKommune arbejder i samme område med Ringsted Oplevelsessti, hvorfor stienforventes at komme til at berøre projektarealet.

Etvådområde skal tilgodese mange interesser, og derfor er det vigtigt, atløsningerne aftales i tæt samarbejde med de berørte lodsejere. Som optakt tilden planlagte forundersøgelse er lodsejerne langs den berørte strækning afVigersdal Å, i oktober 2016, blevet orienteret om, at der i området er påtænktet fosforvådområde under vandhandleplanen 2016-21.

Iforbindelse med den planlagte forundersøgelse vil samtlige lodsejere yderligereblive inddraget og indgå som vigtige parter, således at deres holdning, forslagog kommentarer vil blive håndteret som en del af forundersøgelsen.

RingstedKommune forventer i starten af 2017 at afholde et lodsejermøde, hvor der vilblive orienteret om processen for forundersøgelserne af det påtænktefosforvådområde ved Vigersdal Å, hvorefter forundersøgelserne kan iværksættes.

RingstedKommune skal afholde udgifter til den tekniske- og den ejendomsmæssigeforundersøgelserne af vandområdeplanindsatsen. Udgifterne udgør 281.000 kr.,herunder 86.000 kr. til internt honorar. NaturErhvervstyrelsen har den 22.november 2016 givet kommunen tilsagn om finansiering af forundersøgelsen, menkommunen får først pengene udbetalt, når projektet er afsluttet. Tilsagnet ervedlagt som bilag 3.

Dersøges derfor om en anlægsbevilling til udgifter på kr. 281.000,- og enanlægsbevilling til indtægter på kr. 281.000,-.

Derer ikke afsat rådighedsbeløb til forundersøgelse af den planlagtevandområdeplanindsats. Anlægsbevillingen foreslås derfor finansieret af dettildelte tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen.

Administrationenvurderer, at det vil være muligt, når resultaterne af forundersøgelserneforeligger, at have et fyldestgørende beslutningsgrundlag i forhold til envurdering af muligheden for at realisere projektet. Resultaterne omfatter enoversigt over de berørte lodsejeres interesse for projektet, en vurdering afpotentialet for fosforreduktion i projektområdet til Haraldsted Sø, samt skitsetil et projektforslag langs Vigersdal Å.

Administrationenvurderer ligeledes, at projektet derudover generelt vil kunne bidrage til atforbedre naturtilstanden i både Vigersdal Å og projektområdet. Det forventes,at projektforslaget vil pege på tiltag, der skal sikre periodevisoversvømmelser i området, og hvor f.eks. genslyngning af vandløbet vil styrkede natur- og landskabsmæssige forhold i området.

Deter endeligt administrationens vurdering, at arbejdet med forberedelsen afoplevelsesstien i det konkrete område forløber planmæssigt. Der arbejdes p.t.med en løsning, hvor stiens forløb kan komme til at ligge så højt, at den ikkebegrænses af et eventuelt fosforvådområde på stedet. På den måde vurdereradministrationen, at projekterne vil kunne støtte hinanden og skabe synergi, såbrugere af oplevelsesstien vil få den smukke oplevelse af vådområdet, når defærdes på stien.

Direktionen indstiller, 

1. at forundersøgelsen ved Vigersdal Å gennemføres,
2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på kr. 281.000 til forundersøgelsen af vandområdeplanindsatsen ved Vigersdal Å og en anlægsbevilling til indtægter på kr. 281.000,
3. at bevillingerne finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb til både udgifter og indtægter, som dækkes af NaturErhvervstyrelsen ved refusion af de samlede udgifter.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenfremlægges med henblik på at tage stilling til eventuel ekspropriation tilspildevandstekniske anlæg på Allindelillevej 33 og Oldenvej 17, da det ikke harværet muligt at indgå frivillige aftaler i relation til disse to ejendomme.

Byrådetvedtog den 16. april 2012, dagsordenspunkt 14, at såfremt det ikke var muligtat indgå frivillige aftaler, skulle der eksproprieres til spildevandstekniskeanlæg (beslutning om ekspropriering til spildevandstekniske anlæg vedlægges sombilag 1).

De 2ejendomme, hvor der lægges op til ekspropriation, ligger begge i etkloakopland, der er vedtaget i spildevandsplanen. Det er derfor ikke muligt atetablere andre spildevandsløsninger.

Somfølge af at det ikke er lykkedes Ringsted Forsyning at indgå frivillige aftalerpå de 2 ejendomme, har der den 15. november 2016 været afholdtåstedsforretning. Byrådsmedlem Per Roos (V) deltog, og samtlige grundejeremødte op. Efter afholdelse af åstedsforretningen har grundejerne haft 3 ugertil at fremkomme med yderligere bemærkninger i sagen.

Allindelillevej33 (sagsreferat vedlægges som bilag 2)

Derer ikke etableret pumpebrønd på ejendommen.

Grundejerhar ikke haft indvendinger mod tilslutningen til kloak, men efterlyser enordentlig beskrivelse af kloakeringsprojektet.

Grundejergiver ved åstedsforretningen udtryk for, at der er modtaget en mangelfuld ogforkert beskrivelse af projektet i kloakeringsprocessen. Grundejer påpegerdesuden manglende retablering af vej mv. samt mangel på overholdelse af indgåedeaftaler.

Denendelige placering af pumpebrønden blev aftalt på åstedsforretningen, og derblev indgået aftale om, at forsyningen fremsender bedre projektbeskrivelse samtinformerer bedre fremover.

Grundejerer efter åstedsforretningen ikke kommet med yderligere bemærkninger tilåstedsreferatet.

Oldenvej17 (sagsreferat vedlægges som bilag 3)

Derer etableret både pumpebrønd og el-skab på ejendommen, men el er ikke ført indi hus, ligesom spildevandet fra ejendommen ikke er tilsluttet.

Grundejerønsker ikke at få tilsluttet pumpen til egen målertavle i huset, men ønsker atfå tilsluttet el via SEAS målerskab ved vejen.

Grundejerer efter åstedsforretningen ikke kommet med yderligere bemærkninger tilåstedsreferatet.

RingstedKommune har haft en lignende sag i Natur- og Miljøklagenævnet og i 2012 iByretten i Roskilde, hvor Byretten fandt, at ”tilslutning til pumpebrønd tilgrundejers ejendoms strømforsyning anses for at opfylde nødvendighedskravetsamt kravet om proportionalitet ved ekspropriationer”.

Erstatning

Deter Ringsted Forsyning, der finansierer erstatningerne. Der lægges op til atudbetale 1.000 kr. til begge ejendomme i erstatning for placering afpumpestation med tilhørende styreskab og elkabel. Herudover betales der forbrug af el til pumpestationen.

Erstatningernesstørrelse er fastsat efter principper i DONG Energys retningslinjer forerstatningsaftaler. Eventuelle indsigelser til erstatningernes størrelsevideresendes til Taksationskommissionen.

Somudgangspunkt forsøger Ringsted Forsyning at indgå en frivillig aftale omkloakering. Dette sker ved, at Ringsted Forsyning har afholdt møde med lodsejeromkring placering af pumpebrønd forud for projektet.

RingstedForsyning afholder desuden borgermøde forud for kloakering af et område.

Ejendommeneer omfattet af kommunens spildevandsplan, som har været 8 uger i offentlighøring i henhold til lovgivningen.

Dadet på disse to ejendomme (Oldenvej 17 og Allindelillevej 33) ikke har væretmuligt at indgå frivillig aftale, er der blevet foretages åstedsforretning medhenblik på ekspropriation.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at det, som beskrevet i kommunens spildevandsplan, er afgørende atetablere pumper i forbindelse med kloakering. Det er på den baggrund nødvendigtat pålægge grundejer, at anlæg tilsluttes ejendommens private strømforsyning.

Administrationenvurderer ligeledes, at tilslutning af el til pumpen via SEAS el-skab vilfordyre kloakeringen betydeligt. Der må således tages hensyn til den samledeøkonomi samt ensartet behandling af borgerne i forbindelse med kloakering.

Deter samtidig administrationens vurdering, at der i § 58 i Miljøbeskyttelseslovener hjemmel til at foretage ekspropriation af de nødvendige arealer.

Administrationenvurderer endeligt, at den fastlagte erstatning på 1.000 kr. er korrekt baseretpå taksationskommissionens stadfæstelser af tilsvarende beløb i tidligereekspropriationssager af spildevandstekniske anlæg.

Direktionenindstiller, at det i henhold til § 58 iMiljøbeskyttelsesloven besluttes at ekspropriere til spildevandstekniske anlægpå Allindelillevej 33 og Oldenvej 17.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenfremlægges med henblik på stillingtagen til proces- og tidsplan for forbedretspildevandsrensning i det åbne land i henhold til Ringsted Kommunesspildevandsplan.

AfRingsted Kommunes gældende spildevandsplan fra 2005 fremgår det, at ejendomme,der ikke skal tilsluttes en offentlig kloakledning, skal påbegynde forbedretrensning af deres spildevand i perioden 2016-2020. Det drejer sig om ejendomme,hvor det ikke økonomisk kan forsvares at etablere kloakledning, da afstanden erover 160 m mellem ejendom og planlagt kloakledning. Beliggenheden af disseejendomme vil i det følgende blive benævnt som det åbne land.

Iperioden 2017-2019 vil der således blive stillet krav til ejendomme i det åbneland om forbedret spildevandsrensning. Der er i Budget 2017 bevilliget midlertil en 3-årig stilling som spildevandsmedarbejder til håndtering af denneopgave. Konkret betyder det, at alle berørte grundejerne skal etablere et lokaltrenseanlæg for den enkelte ejendom (fx minirenseanlæg, pilerenseanlæg e.l.).

Alleejendomme udenfor bymæssig bebyggelse (ca. 2.150 ejedomme) har fået, eller vilfå krav om enten at tilslutte sig offentlig kloak eller etablere deres egenløsning. Heraf er der ca. 1.700 ejendomme, der enten er eller vil blivetilsluttet offentligt kloak. De resterende ca. 450 ejendomme beliggende i detåbne land vil blive mødt med krav om at etablere deres eget renseanlæg. 

Denenkelte grundejer vil i første omgang modtage et orienteringsbrev efterfulgt afet varsel med angivelse af tidsfrist for etablering af anlæg (påbud) ogrensekrav. Rensekravet er baseret på flere faktorer, såsom jordbundsforhold,drikkevandsinteresser e.l. Kravet er fastsat af Styrelsen for Vand- ogNaturforvaltning (SVANA). En typisk påbudsfrist vil være på 12 måneder fraudsendelsen af selve påbuddet.

Denenkelte grundejer med et påbud har følgende muligheder:

• Spildevandsløsning i samarbejde med Ringsted Forsyning:
• Grundejer står selv for etablering/omlægning af kloakledninger på egen grund, dvs. fra bebyggelse til renseanlægget, samt etablering af en evt. ekstern bundfældningstank.
• Ringsted Forsyning står for etablering, vedligehold og drift af renseanlægget for grundejer.
• Det er Ringsted Forsyning, der bestemmer anlægstypen.
• Grundejer betaler tilslutningsbidrag til Ringsted Forsyning omkring 35-40.000 kr. og forhøjet vandafledningsafgift på ca. 40 kr/m3 (en gennemsnitshusstand bruger ca. 120-150 m3), samt udgifter til en eventuel bundfældningstank.
• Udskiftning af udtjente anlæg (efter ca. 20 år) vil blive foretaget af Ringsted Forsyning og vil ikke medfører en merudgift for grundejer.
• Etablering af eget privat renseanlæg:
• Grundejer er selv bygherre for hele anlægget, dette inkluderer etablering/omlægning af ledninger på egen grund, køb og etablering af anlæg, samt vedligehold og drift.
• Grundejer betaler ikke tilslutningsbidrag til Ringsted Forsyning.
• Grundejer betaler en vandafledningsafgift på ca. 1 kr./m3.
• Udskiftning af udtjent anlæg efter ca. 20 år påhviler grundejer.

Ejendommei det åbne land har altså valget mellem selv at etablere en renseløsning ellertage imod Ringsted Forsynings tilbud om en samarbejdsløsning. Ved at vælgeRingsted Forsyningens tilbud vil de økonomisk set være stillet på lige fod medejendomme, der er blevet eller skal tilsluttes offentlig kloak.

Altefter hvilket anlæg der vælges, vil køb og etablering af et anlæg koste mellem40-120.000 kr. Her er det billigste anlæg et nedsivningsanlæg, og det dyresteer et lukket pileanlæg. Anlægstypen er meget afhængig af ejendommensbeliggehed, jordens beskaffenhed etc. Særligt kan Ringsted Kommunes mangedrikkevandsinteresser være en begrænsende faktor for de billige anlæg.

Allegrundejere med påbud vil have mulighed for at søge om 20-årig afdragsordning,såfremt der vælges en kontraktlig samarbejdsløsning med Ringsted Forsyning.Afdragsordningen kan dog kun tildeles grundejere med en lav samlethusstandsindkomst. Forudsætninger, vejledning og ansøgningsskema findes på kommunenshjemmeside, hvilket vil blive formidlet til borgerne i både orienteringsbrev,varsel og påbud. Samlet Proces- og tidsplan for forbedret spildevandsrensning idet åbne land vedlægges som Bilag 1.

Iprocessen for at få forbedret spildevandsrensningen i det åbne land lægges derop til:

• at alle berørte ejendomme indledningsvis i februar 2017 vil modtage et orienteringsbrev forud for varsel og påbud med angivelse af tidsfrist for rensekrav. Sammen med dette brev vedlægges et kort, som illustrerer den forventede proces- og tidsplan for de berørte ejendomme,

• at de involverede grundejere bliver inviteret til et samlet orienteringsmøde med administrationen, hvor nødvendigheden af spildevandsrensningen samt de konkrete økonomiske konsekvenser for den enkelte husejer synliggøres og kommunikeres klart,

• at kloakmestre, i første kvartal af 2017, vil blive inviteret til et fyraftensmøde med administrationen. Her vil tidsplanen for projektet blive fremlagt, ligesom der vil være gennemgang af brugen af ansøgningsportalen Byg og Miljø.

Sagen har ingen bevillingsmæssigekonsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at proces- ogtidsplanen sikrer, at den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land sker ihenhold til kommunens gældende Spildevandsplan samt til de statsligeVandhandleplaner.

Deter samtidig administrationens vurdering, at man hensigtsmæssigt kan opdele detåbne land i tre etaper fordelt på perioderne 2017, 2018 og 2019. (se proces- ogtidsplan i bilag 1, samtetapeoversigt i bilag 2). Detbetyder, at der det første år vil blive udsendt ca. 200 påbud. De efterfølgende2 år vil der blive sendt henholdsvis ca. 160 og ca. 100 påbud ud.

Inddelingernetager udgangspunkt i den allerede beskrevne etapeinddeling i spildevandsplanen.Administrationen vurderer samtidig, at der også så vidt muligt skal tages højdefor igangværende og kommende vandløbsprojekter. Ejendomme i områder med dehårdest belastede vandløb vil så vidt muligt blive prioriteret først.

Det er på den baggrund administrationens vurdering, atder med det i Budget 2017 bevilliget 3-årige årsværk samt opdeling af de ca.450 husstande i etaper er skabt grundlag for at sikre den bedst muligeborgerbetjening og faglige løsning af opgaven med forbedret spildevandsrensningi det åbne land.

Direktionen indstiller,at den skitserede proces- og tidsplan for forbedret spildevandsrensning i detåbne land vedtages.

Godkendt.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Intet.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Intet

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Dennesag fremlægges med henblik på stillingtagen til en anlægsbevilling tilanlægsarbejde vedrørende trafiksikkerhedsmæssige initiativer på Dagmarsgade ogSct. Knudsgade, i forbindelse med Ringsted Forsynings ledningsarbejder i 2017samt afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen.

Den14. november 2016 (punkt 5 på dagsordenen) gav Byrådet anlægsbevilling tildetailprojektering af Dagmarsgade og Sct. Knudsgade samt udbud af første etape,der omfatter en del af de to gader (Bilag 1).Detailprojekteringen er i gang, og anlægsstart forventes i juni2017 og afsluttet i december 2017. Frem til juni færdiggøresdetailprojektering, myndighedsgodkendelser og entreprenørudbuddet.

Projekteti de to gader er koblet til Ringsted Forsynings arbejde i området og udsprungetaf en planlagt fjernelse af den nuværende indsnævring mellem Anlægsvej ogSchandorphsvej, hvilket er det højest prioriterede tiltag iTrafiksikkerhedsplan 2010. For at sikre en sammenhængendetrafiksikkerhedsmæssig indsats, er der vedtaget en samlet helhedsplan forgaderne i området (Bilag 2).

Denene del, der planlægges udført i 2017, er dobbeltkrydset Sct.Knudsgade/Dagmarsgade/Anlægsvej. I stedet for indsnævring bliver der anlagt ensamlet hævet flade i dobbeltkrydset for at sænke hastigheden og forbedrekrydsningsmulighederne. Ligeledes bliver der anlagt separate cykelstier ogparkeringslommer på Dagmarsgade (til Hyldegårdsvej) og Sct. Knudsgade (til Sct.Knuds Kirke). Princippet er illustreret i nedenstående Figur 1.

Figur1: vejstrækninger som planlægges renoveret i 2017

Eneventuel realisering af de resterende elementer i helhedsplanen på hhv. SctKnudsgade og Pileborggade vil kræve, at der afsættes yderligere finansiering i2018.

DaDagmarsgade og Sct. Knudsgade er centrale i det trafikale system for Ringstedbymidte, kan det ikke undgås, at der vil forekomme gener under anlægsarbejdet.I en længere periode forventes det at være nødvendigt at lukke dobbeltkrydsetSct. Knudsgade/ Dagmarsgade/Anlægsvej helt for kørende trafik. Dette er primærtpå grund af det omfattende ledningsarbejde, som Ringsted Forsyning skal udføre.

Ioplægget til Trafikhandlingsplan 2016 lægges der vægt på at opnå størst muligesynergieffekter i anlægsprojekterne. Projektet i Dagmarsgade og Sct. Knudsgadehar store muligheder for synergieffekter i kraft af samtidigheden medForsyningens ledningsarbejder samt blandt andet fortovenes nedslidte tilstand.

Trafiksikkerhedsrådet,ejere og beboere er blevet inddraget og hørt i planlægningsprocessen. Se punkt6 i referatet fra Trafiksikkerhedsrådets møde den 29. august 2016 (Bilag 3) og den samlede oversigt overindkomne kommentarer (Bilag 4).Før og under anlægsarbejdet vil offentligheden blive orienteret om processen,og en løbende dialog med beboerne vil blive opretholdt, så eventuelle generminimeres.

Dersøges en anlægsbevilling til udgifter på i alt 6,7 mio. kr. til ”Helhedsplanfor Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade” til trafiksikkerhedsmæssigsanering af Dagmarsgade og Sct. Knudsgade, herunder 0,24 mio. kr. til internthonorar, svarende til 600 timer.

Anlægsbevillingenforeslås delvist finansieret ved at overføre et uforbrugt og udisponeretrådighedsbeløb fra 2016 på 0,7 mio. kr. fra ”Trafiksikkerhed” (anlægsprogram112, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet i 2016). Yderligere søges anlægsbevillingenfinansieret ved at overføre udisponeret rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. fra Trafiksikkerhed”(anlægsprogram 112, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet i 2017).

Denresterende del af bevillingen foreslås finansieret ved at fremrykke rådighedsbeløbetfor 2018 på 3,0 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed” (anlægsprogram112, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet i 2018).

Administrationenvurderer, at projektet på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade bør fremmes mest muligtmed de midler, der er til rådighed på budgettet til trafiksikkerhed, da der ervæsentlige synergieffekter, især økonomiske, forbundet med gennemførsel i 2017.Yderligere vurderes det, at tiltagene giver en meget betydelig øgning isikkerhed og tryghed for alle trafikanter i gaderne.

Administrationenvurderer ikke, at en opdeling af helhedsplanen i etaper giver tekniske ellersikkerhedsmæssige problemer. Gaderne vil dog visse steder skifte profil og udtrykforholdsvist brat hvis første etape ikke efterfølges af yderligere midler tilen anden etape af Helhedsplanen i 2018.

Underalle omstændigheder er det administrationen vurdering, at det giver god meningat fremrykke de i 2018 budgetterede midler til trafiksikkerhed til brug i 2017.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 6,7 mio. kr. i 2017 til anlæg af trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade,
2. at anlægsbevillingen delvist finansieres ved at overføre uforbrugt rådighedsbeløb fra 2016 på 0,7 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed” til anlægsprojektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”,
3. at anlægsbevillingen delvist finansieres ved at overføre udisponeret rådighedsbeløb fra 2017 på 3,0 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed” til anlægsprojektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”,
4. at anlægsbevillingen delvist finansieres ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb fra 2018 på 3,0 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed” til anlægsprojektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”.

Anbefalesgodkendt med bemærkning om, at punkt 4 i indstillingen skal forstås således, atbeløbet mellemfinansieres af kassen i 2017 og at anlægsbudgettet i 2018reduceres tilsvarende. Derudover anbefales det, at finansieringen afhelhedsplanens 2. etape indgår i budgetforhandlinger for 2018.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard