Referat

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til tredje etape af helhedsplanen for sanering af Dagmarsgade, Sct. Knudgade og Pileborggade. De 2 etaper i Dagmarsgade forventes færdig i 2019.

Det betyder at der skal tages stilling til i hvilket omfang Pileborggade og Sct. Knudsgade skal indgå i næste etape af helhedsplanen.

Der er afsat 10,0 mio. kr.  i henholdsvis 2018 og 2019, i alt 20,0 mio. kr. til helhedsplanen. Der er ikke afsat yderligere i overslagsårene. Der er overført et rådighedsbeløb på 0,402 mio. kr. (10,0 mio. kr. – 9,598 mio. kr. = 0,402 mio. kr.) fra budget 2018 til 2019.

Byrådet har den 15. januar 2018 bl.a. besluttet,

• At give bevilling til den sydlige del af Dagmarsgade (9,598 mio. kr. af 10,0 mio. kr.)
• At renovering af Pileborggade ikke udgår af helhedsplanen, men tages med i kommende budgetforhandling.

Se beslutning i bilag 1.

Den sydlige del af Dagmarsgade, svarer til 2. etape af helhedsplanen. 1. etape af helhedsplanen, svarer til strækningen fra ca. Sct. Knudsgade til Pileborggade. 1. etape blev finansieret af midler fra anlægsprogram 112 (Trafiksikkerhed).

Når Dagmarsgade er afsluttet i 2019 er der 4,0 mio. kr., der ikke er disponeret. Beløbet kan derfor anvendes i forbindelse med prioritering af de 2 resterende gader, eller lægges i kassen. I alt er der således henholdsvis 14,402 mio. kr. eller 10,402 mio. kr. til færdiggørelse af helhedsplanen, bevillingsprogram 280.

Helhedsplanen er et dispositionsforslag for de 3 gader, som er godkendt af Byrådet den 14. november 2016. Se beslutning i bilag 2. Af beslutningen fremgår bl.a., at der gives en anlægsbevilling til detailprojektering af Dagmarsgade og Sct. Knudsgade, men at detailprojektering af Pileborggade afventer indtil der besluttes andet. Anlægsbevillingen var på 872.244 kr., hvoraf der resterer ca. 190.000 kr. til detailprojektering. Det er utilstrækkelig til færdig projektering, og færdig projektering fremgår derfor i efterfølgende overslag.

Efter dispositionsforslaget blev vedtaget, er der godkendt ny kommuneplan. Ifølge denne er træalléen på Sct. Knudsgade ikke længere bevaringsværdig. 

Tredje etape i helhedsplanen

Administrationen har opstillet forskellige forslag til renovering af henholdsvis Pileborggade (3 stk.)  og Sct. Knudsgade (4 stk.). Forslagene spænder fra som helhedsplanen viser, via færre tiltag til ingen tiltag.

Pileborggade

Af helhedsplanen fremgår, at gaden udføres uden kantsten mellem kørende og gående trafik, med granitbelægning på hele trafikarealet. Ved hjælp af granitbelægning, træer og længdeparkering søges at få bilisternes hastighed ned, samtidig med at gaden kommer til at ligne bymidten. Derved opnås et gågade-lignende miljø.  Pileborggade er ensrettet og trafikken mindre end de 2 øvrige gader i helhedsplanen.

Der er skønnet overslag på følgende valgmuligheder:

P1 Renovering jævnfør helhedsplan    5,8 mio. kr. *)

P2 Gadens profil uændret – 2 nye fortove + kørebane  2,6 mio. kr. **)

P3 Udgår af helhedsplanen     0,0 mio. kr.

Beløbene er totaloverslag for rådgivning, forundersøgelser, intern honorar og entreprenørudgifter og reserver.

*) Renovering af Pileborggade skønnes at kunne udføres for 5,8 mio. kr., som skitseret i helhedsplanen.

**) De 2 eksisterende asfalterede fortove udskiftes til belægning med betonfliser og kørebanen udskiftes, men bibeholdes i asfalt. Fortov med ledelinje af tilgængelighedshensyn.

Der er ikke givet bevilling, udarbejdet projektforslag eller detailprojekt på Pileborggade.

Supplerende kan oplyses, at gaden ikke er nedslidt på kørebane og fortov i en sådan grad, at vejmyndigheden (jf. vejloven) er forpligtet til at renovere gaden.

Sct. Knudsgade

I forbindelse med Dagmarsgadeprojektet, er der udført en lille strækning af Sct. Knudsgade, hvilket bl.a. har medført, at det midlertidigt har været nødvendigt at flytte et busstop til Anlægsvej. Det er planen, at dette busstop skal flyttes tilbage til Sct. Knudsgade, med eller uden en sanering af gaden. For at kunne genetablere busstop på sydsiden af Sct. Knudsgade ved Dagmarsgade, forventes nedlagt 5 skråparkeringspladser.

I forbindelse med Torveprojektet er der udført en mindre strækning af Sct. Knudsgade. Så Sct. Knudsgade projektet består nu af en sanering af gaden med tilpasning i de 2 ender, dels ved Torvet og ved Dagmarsgade. Endvidere omfatter projektet en hævet flade i krydset Sct. Knudsgade/Bøllingsvej/Schandorphsvej.

Der er skønnet overslag på følgende valgmuligheder:

SK1 Renovering jævnfør helhedsplan, ca. 32 træer  14,35 mio. kr. *)

SK2 Renovering jævnfør helhedsplan, ca. 16 træer  12,15 mio. kr. **)

SK3 Renovering med billigere materialer, ca. 10 træer og

 ingen granit ud over kantsten langs kørebanen   11,9 mio. kr. ***)

SK4 Udgår af helhedsplanen       0,0 mio. kr. ****)

Beløbene er totaloverslag for rådgivning, forundersøgelser, intern honorar og entreprenørudgifter og reserver.

*) Renovering af Sct. Knudsgade skønnes at kunne udføres for 14,35 mio. kr., som skitseret i helhedsplanen.

**) Træalléen er ikke bevaringsværdig i sin helhed, og antallet af træer kan derfor ændres. Det er nye træer, der placeres langs med kørebanen og med parkeringslommer (parallelparkering) mellem træerne, som helhedsplanen antyder. Udgangspunktet er 32 træer i helhedsplanen, der halveres til 16. I stedet for træer indrettes mere parkering. Mindre granit end vist i helhedsplanen kan blive aktuelt.

***) Som SK2, men med valg af billigere materialer, således at granit udgår, bortset fra kantsten mellem kørebane og cykelsti og med et mindre antal træer, ca. 10 træer. Det færre antal træer bevirker, at træallé indtrykket ikke kan opnås.

****) Træerne har en chance for at blive bevaret som nuværende, hvis gaden undlades renoveret. Det kan dog ikke gives garanti for at træerne ikke vil blive belastet, og få dårligere vækstbetingelser ved udskiftning af fx forsyningsledninger. Forhold for fodgængere, cyklister, og bilister er uændret.

Ovennævnte valgmuligheder giver følgende kombinationsmuligheder, afhængig af hvilken bevilling der afsættes:

Krydser viser kombinationsmulighed ved en bevilling på 10,402 mio. kr.

Ringe viser kombinationsmulighed ved en bevilling på 14,402 mio. kr.

*) Kombination der er tæt på at være mulig.

Efterfølgende er opstillet grove overslag, der især beror på hvilken færdig belægning der udføres kombineret med antallet af træer, da det er væsentlige økonomiske faktorer. Overslagene forudsætter projektsamarbejde med Ringsted Forsyning, som ikke er aftalt endnu. Under projekt ligger typisk forundersøgelser (bl.a. jordforurening), detailprojekt og udbud.

Valgmulighed SK1/P3 – overslag for Sct. Knudsgade jævnfør helhedsplan/Pileborggade udgår:

Projekt (ekstern)  1,900 mio. kr.

Byggeledelse m.m.  0,750 mio. kr.

Intern honorar  0,600 mio. kr. (1200 timer)

Entreprenørudgifter 11,100 mio. kr.

I alt  14,350 mio. kr. 

Anlægsbevillingen til Sct. Knudsgadeprojektet kan finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 og 4,0 mio. kr., som ikke disponerede midler til Dagmarsgade, i alt 14,402 mio. kr. til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280). Der er ikke yderligere rådighedsbeløb.

Valgmulighed SK2/P3 – overslag for Sct. Knudsgade med halvering af træer og hvor Pileborggade udgår:             

Projekt (ekstern)  1,604 mio. kr.

Byggeledelse m.m.  0,632 mio. kr.

Intern honorar  0,510 mio. kr. (1020 timer)

Entreprenørudgifter  9,404 mio. kr.

I alt   12,150 mio. kr.

Anlægsbevilling til Sct. Knudsgade kan finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 og 1,748 mio. kr., som ikke disponerede midler til Dagmarsgade, i alt 12,15 mio. kr. til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280).

Nær ved valgmulighed SK3/P2 (O) – overslag for Sct. Knudsgade med ca. 10 træer og mindre granit og hvor Pileborggade udføres med nye fortovsfliser og kørebane i asfalt:

Projekt (ekstern)  1,914 mio. kr.

Byggeledelse m.m.  0,754 mio. kr.

Intern honorar  0,609 mio. kr. (1218 timer)

Entreprenørudgifter 11,223 mio. kr.

I alt   14,500 mio. kr.

Anlægsbevilling til Sct. Knudsgade kan ikke finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 og 4,0 mio. kr., som ikke disponerede midler til Dagmarsgade, i alt 14,402 mio. kr. til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280). Overslaget beror dog på så stor usikkerhed, at det kan vise sig mulig, når projektet er endelig fastlagt og prissat i detaljer.

Valgmulighed SK3/P3 – overslag for Sct. Knudsgade med ca. 10 træer og Pileborggade udgår:

Projekt (ekstern)  1,570 mio. kr.

Byggeledelse m.m.  0,619 mio. kr.

Intern honorar  0,500 mio. kr. (1000 timer)

Entreprenørudgifter 9,211 mio. kr.

I alt   11,900 mio. kr.

Anlægsbevilling til Sct. Knudsgade kan finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 og 1,498 mio. kr., som ikke disponerede midler til Dagmarsgade, i alt 11,9 mio. kr. til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280).

Valgmulighed SK4/P1 – overslag på Pileborggade jævnfør helhedsplan, hvor Sct. Knudsgade udgår:

Projekt (ekstern) 0,900 mio. kr.

Byggeledelse m.m. 0,500 mio. kr.

Intern honorar 0,375 mio. kr. (750 timer)

Entreprenørudgifter 4,025 mio. kr.

I alt   5,800 mio. kr.

Anlægsbevilling til Pileborggade kan finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280).

Valgmulighed SK4/P2 – overslag på Pileborggade med 2 nye fortove og kørebane:

Projekt (ekstern) 0,343 mio. kr.

Byggeledelse m.m. 0,135 mio. kr.

Intern honorar 0,109 mio. kr. (218 timer)

Entreprenørudgifter 2,012 mio. kr.

I alt   2,600 mio. kr.

Anlægsbevilling til Pileborggade kan finansieres ved rådighedsbeløb på 10,402 mio. kr., afsat i budget 2019 til samme formål, helhedsplan (anlægsprogram 280).

Valgmulighed SK4/P4 – begge gader udgår af helhedsplanen og kræver ikke finansiering.

Nuværende tidsplan

Ringsted Forsyning forventer at udskifte ledninger i Pileborggade i 2020/21. Hvis Pileborggade skal saneres i samme takt som Ringsted Forsyning udskifter ledninger, skal der udarbejdes et detailprojekt for Pileborggade. Efterfølgende kan projektet udbydes til udførelse sammen med Ringsted Forsyning, for at opnå synergi og mindst gene for beboerne i området.

Det forventes at projektering af Pileborggade skal påbegyndes efter sommerferien 2019, med udbud til entreprenør i begyndelsen af 2020.

Efter renovering af forsyningsledninger i Pileborggade, forventes det at der foretages renovering af ledninger i Sct. Knudsgade. Sct. Knudsgade skal efter nuværende plan projekteres i 2020 og udføres i 2021/22. Når detailprojektering starter, skal det være besluttet, hvordan Sct. Knudsgade skal indrettes, hvis ikke den udgår af helhedsplanen. Der skal være afklaret forhold som tilgængelighed og trafiksikkerhed, afklaring af p-forhold, placering af træer m.m.

Helhedsplanen har været i høring forud for godkendelse af planen. Den har været i høring hos berørte ejere og beboere i sommeren/efteråret 2016. Endvidere har Trafiksikkerhedsrådet været inddraget og hørt i planlægningsprocessen. Høringssvar omfatter 5 henvendelser, 4 vedrørende Sct. Knudsgade og 1 vedrørende Pileborggade.

Sct. Knudsgade: 1 foreslår reduktion i antallet af træer, til gengæld for flere p-pladser. 1 mener hastigheden er høj. 1 foreslår genplantning af træer, men valg af træer med mindre nedfald. 1 foreslår max gennemkørsel med totalvægt på 3500 kg og ingen buskørsel, med en trafiktælling inden endelig beslutning, bevare lindetræerne og gøre gaden ensrettet, på strækning parallel med Schandorphsvej (der også ensrettes).

Pileborggade: 1 ønsker ingen reduktion af p-pladser.

Se høringsresultat i bilag 3.

Der er afsat et rådighedsbeløb på 10,402 kr. i år 2019 til anlægsprojektet helhedsplan Sct. Knuds-, Dagmars- og Pileborggade.

Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 0,4 mio. kr. til tilpasning af projekt for Sct. Knudsgade.

Anlægsbevillingen skønnes anvendt sådan:

Tilpasning af projekt, herunder nødvendige forundersøgelser 0,349 mio. kr.

Intern honorar    0,0512 mio. kr. (100 timer)

I alt     0,4 mio. kr.

Anlægsbevillingen foreslås finansieret ved rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. afsat til samme formål i budget 2019 (anlægsprogram 280). Der resterer herefter 10,002 mio. kr.

Administrationen vurderer fordele og ulemper ved de forskellig valgmuligheder, idet forkortelser anvendt under beskrivelsen går igen:

Administrationen anbefaler, at Sct. Knudsgade bliver næste etape. Der er ikke er midler til rådighed til at gennemføre både Sct. Knudsgade og Pileborggade. Endvidere er Pileborggade ikke nedslidt og ville ikke stå foran en istandsættelse, hvis ikke Ringssted Forsyning skulle grave i gaden.

Ud fra en trafikal vurdering, vil sanering af Sct. Knudsgade bevirke forbedring for flere trafikanter og beboere, end en sanering af Pileborggade vil gøre. Det skyldes, at Sct. Knudsgade er dobbeltrettet, busbetjent og mere trafikeret end Pileborggade. Der færdes flere bløde trafikanter på grund af skoler i området ved Sct. Knudsgade, som vil øge trygheden for især cyklister. Det kan opnås ved både SK1, SK2 og SK3.

Da træalléen på Sct. Knudsgade ikke længere er bevaringsværdig i sin helhed, vurderes at en halvering af antallet af træer, stadig vil kunne bevirke, at trærækkerne opfattes som en allé. Træallé virkning vurderes opnået i SK1 og SK2.

Antallet af p-pladser vurderes at kunne øges ved færre antal træer. Færre antal træer og flere p-pladser opnås i SK2 og SK3.

Hvis træallé virkning ikke er vigtig, er SK3 den der forventelig vil give de fleste parkeringspladser.

Sagen genoptages, når der er udarbejdet et forslag til Sct. Knudsgade, SK2.

Direktionen indstiller,

1. at sanering af Pileborggade udgår af helhedsplanen jævnfør P3, således at der ikke foretages en sanering af Pileborggade i samarbejde med Ringsted Forsyning.
2. at Sct. Knudsgade bibeholdes som en del af helhedsplanen, dog med en halvering af træer i en ny træallé i forhold til nuværende træálle, svarende til SK2.
3. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,4 mio. kr. i 2019 til tilpasning af projekt for Sct. Knudsgade, svarende til næste etape af ”Helhedsplan for Sct. Knuds-, Dagmars- og Pileborggade”.
4. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

Punkt 1 anbefales ikke godkendt med bemærkning om, at Pileborggade forbliver i helhedsplanen, men således at der ikke foretaget sanering af Pileborggade i samarbejde med Ringsted Forsyning.

Punkt 2 udsættes med henblik på, at kende resultatet af økonomien for Dagmargade, hvorefter sagen genoptages

Punkt 3 og 4 udsættes med henblik på, at kende resultatet af økonomien for Dagmargade, hvorefter sagen genoptages.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag skal der tages stilling til, om der skal gives en anlægsbevilling til den fremtidige prioritering af cykelstisprojekterne i Ringsted Kommune, på baggrund af den vedtagne Trafikhandlingsplan 2017, samt nye forslag til cykelstier. Dermed tilvejebringes et fremtidigt beslutningsgrundlag til politisk fremstilling.

Klima- og Miljøudvalget har den 15. april 2013 foretaget en prioritering af cykelstisprojekter i Ringsted Kommune.

Prioriteringen af cykelstisprojekter i åbent land var som følger:

1. Bringstrupvej
2. Bjergvej
3. Rusgårds Bakke – Værkevadsvej
4. Nordrupvej

Af de fire ovenstående projekter er Bringstrupvej og Bjergvej udført. Nordrupvej er under udførelse og Rusgårds Bakke er stadig i planlægningsstadiet. Den primære årsag til, at Rusgårds Bakke ikke er længere end i planlægningsstadiet, er på grund af den sikre krydsning af Rute 14 – Roskildevej, som er en statsvej. Vejdirektoratet varetager statsvejnettet og de er ikke tilhængere af de løsninger som administrationen indtil videre er kommet med, som løsning på en sikker stikrydsning af Rute 14.

Den gamle sti- og trafiksikkerhedsplan fra 2010 blev erstattet af trafikhandlingsplan 2017, da den blev vedtaget i Byrådet den 11. juni 2018. Derudover er den gamle prioriteringsliste af cykelstisprojekter fra 2013 stort set udtømt. Der skal derfor udarbejdes en ny prioritering af de forskellige cykelstisprojekter i hhv. det åbne land samt i Ringsted By/Benløse.

Administrationen har på den baggrund indhentet tilbud på rådgiverydelser for, at få klarlagt potentialet i de enkelte cykelstisønsker. Rådgiverydelserne består af udarbejdelse af en matematisk model. Modellen tager udgangspunkt i følgende hovedpunkter:

• Trafiktal i dag
• Om projektet ligger på en skolevej
• Hvilket behov der primært er for projektet (skole, fritid, pendling)
• Hvilke type løsning der er oplagt til projektet (enkeltrettet sti, dobbeltrettet sti, cykelbaner, 2-1 vej)

Modellen vil give et overbliksbillede af hvor potentialet er størst og dermed hvor der kommer flest cyklister på den nye sti. Potentialet vil derefter blive sat op imod af et groft anlægsoverslag.

Endeligt vil potentialet blive sat op imod de politiregistrerede uheld på projektstrækningerne.

Rådgivers tilbud og administrationens tillæg er som følger:

Trafiksikkerhedsrådet er blevet hørt og anbefaler at der udarbejdes en model til prioritering af cykelstier

Der søges om en anlægsbevilling på 50.000 kr. til udarbejdelse af en prioriteringsmodel af cykelstierne i Trafikhandlingsplan 2017.

Der er ikke tidligere afsat rådighedsbeløb til udarbejdelse af en prioriteringsmodel. Administrationen foreslår, at rådighedsbeløbet finansieres ved at tage 50.000 kr. fra cykelstisrammekontoen, anlæg 221.

Der er afsat 4,0 mio. kr. til cykelstier i 2019 samt 10 mio. kr./år i 2020, 2021 og 2022

Der er er stadig 0,441 mio. kr. fra tidligere år tilbage på cykelstisrammekontoen, dermed er der følgende rådighedsbeløb tilbage på cykelstisrammekontoen i årene, såfremt den ansøgte anlægsbevilling godkendes:

Administrationen vurderer, at en prioriteringsmodel, til prioritering af forskellige cykelstisprojekter, vil være med til at skabe klarhed for de cykelstisprojekter som er på Trafikhandlingsplan 2017s projektliste. Prioriteringsmodellen vil give et overblik over de forskellige projekters potentiale i forbindelse med, at finde ud af hvor mange cyklister der vil benytte den nye sti samt give et overblik over hvor der fås flest cyklister ift. omkostningen. Prioriteringsmodellens resultater vil blive fremlagt ultimo 2019.

Direktionen indstiller,

1. at rådighedsbeløbet finansieres af midler fra cykelstisrammekontoen på 50.000 kr.
2. at der gives en anlægsbevillig på 50.000 kr. til finansiering af en prioriteringsmodel over cykelstisprojekter på Trafikhandlingsplan 2017s projektliste.

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag skal der tages stilling til, om der skal gives en anlægsbevilling til igangsætning samt udførsel af Trafikhandlingsplan 2017’s projekter.

Trafikhandlingsplan 2017 blev godkendt af Byrådet den 11. juni 2018. Den erstattede dermed den gamle trafiksikkerhedsplan, bymidteplan og stiplan, alle fra 2010. Den gamle trafiksikkerhedsplan havde ved vedtagelsen af denne, allerede en prioriteret liste af projekter, som administrationen har arbejdet videre med, indtil vedtagelsen af Trafikhandlingsplan 2017.

Trafikhandlingsplan 2017 projektliste indeholder derimod en uprioriteret bruttoprojektliste.

Administrationen har derfor arbejdet med en prioriteringsmodel for at kunne prioritere de projekter, som findes på bruttoprojektlisten. Bruttoprojektlisten bestod oprindeligt af 145 projekter. Den er siden øget til over 190 projekter. Det skyldes at der er flere projekter som i realiteten er to eller flere projekter, men som var samlet under et projekt. De er nu delt op i separate projekter.

Administrationens oplæg er blevet fremlagt og godkendt af trafiksikkerhedsrådet på mødet den 8. maj 2019. Prioriteringsmodellen ses af bilag 1.

Projektlisten og dertilhørende prioritering fremgår af bilag 2. Projektet der har fået den højeste pointtildeling har fået 14 point. Projektet med den laveste pointtildeling har fået 0 point.

Administrationen foreslår, at de projekter med pointtildelingen 10 eller derover, undersøges nærmere. Det betyder, at der er 18 projekter med pointtildeling 10 eller derover, som vil blive undersøgt nærmere om de er realiserbare. Ligeledes vil der blive undersøgt hvilke projekter der kan udføres indenfor 2019 budgettet.

Trafiksikkerhedsrådet er enige i betragtningen om, at de projekter der har fået den højeste pointtildeling bør undersøges nærmere.

Projektlisten består dog af projekter af økonomisk forskellig karakter. Trafiksikkerhedsrådet anbefaler derfor, at der afsættes 0,2 mio. kr. til udførsel af småprojekter. Dermed er der nogle småprojekter, som muligvis ikke har fået en høj pointtildeling, men som kan realiseres inden for en relativ kort tid. Eksempler på småprojekter kunne være, lukning af veje, flytning/opsætning af vejskilte, reflekser på træerne langs Gyrstingevej, eller yde økonomisk støtte til Drivers Club på 10.000 kr. Drivers Club er en klub for unge, som generelt ikke er modtagelige over for kampagner. De får derfor muligheden for, at prøve deres køreegenskaber af på et lukket anlæg et par gange om året. Drivers Club faciliteres af Roskilde Kommune.

Trafiksikkerhedsrådet anbefaler samtidig, at urealiserbare projekter bør udgå når projektet ikke er realiserbart. På den baggrund anbefaler trafiksikkerhedsrådet at projekt nr. 189 – ”Genetablering af Adamshøjbroen” udgår af projektlisten.

Administrationen vil udarbejde en opfølgning på Trafikhandlingsplan 2017’s projektliste til efteråret 2019. Administrationen vil derudover, i samarbejde med trafiksikkerhedsrådet, orientere om hvilke projekter der er eller forventes udført i 2019. Derudover vil der på det sidste trafiksikkerhedsrådsmøde i 2019 udpeges hvilke projekter der anbefales udført eller undersøgt nærmere i 2020.

Trafiksikkerhedsrådet er inddraget i processen omkring prioriteringsmodellens udformning.

Der søges om en anlægsbevilling på 3,67 mio. kr. til igangsætning af projekter. Af de 3,67 mio. kr. foreslår administrationen, at 0,2 mio. kr. afsættes til udførsel af småprojekter.

Administrationen foreslår, at rådighedsbeløbet finansieres ved at tage 3,67 mio. kr. fra trafiksikkerhedsrammekontoen, anlæg 112.

Der er afsat 4,0 mio. kr./år til trafiksikkerhed i årene 2019, 2020, 2021 og 2022

Af det afsatte rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. er der søgt om bevillinger fra tidligere sager samt andre fremlagte sager for 2019’s rådighedsbeløb:

Trafikhandlingsplan 2017’s projektliste giver et overblik over de vigtige trafikale udfordringer som Ringsted Kommune står overfor i dag, rent trafiksikkerheds- og tryghedsmæssigt.

Prioriteringsmodellen er blevet fremlagt trafiksikkerhedsrådet ad to omgange og anbefales godkendt. Administrationen vurderer på den baggrund, at prioriteringsmodellen er det værktøj der skal arbejdes videre med på Trafikhandlingsplan 2017’s projektliste, for at komme videre med trafiksikkerhedsarbejdet i Ringsted Kommune.

Administrationen vurderer endeligt, at urealiserbare projekter på projektlisten bør udgå. Dermed bør trafiksikkerhedsrådets anbefaling om projekt 189 følges.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 3,67 mio. kr. til projektering og udførsel af Trafikhandlingsplan 2017’s projekter
2. at 0,2 mio. kr. af de 3,67 mio. kr. afsættes til småprojekter
3. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb i 2019 på trafiksikkerhedsrammekontoen.
4. at projekt 189 – Genetablering af Adamshøjbroen udgår fra projektlisten.

Anbefales godkendt med bemærkning om, at de enkelte projekter (3,67 mio. kr.) forelægges Klima- og Miljøudvalget til godkendelse, når anlægspris kendes, inden opstart.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag, skal der tages stilling til uddelingen af Bæredygtighedspuljen 2019.

Bæredygtighedsgruppen (det tidligere Agenda 21 råd) blev etableret af Klima- og Miljøudvalget i november 2013. Den består af borgere, som er interesseret i bæredygtighed, og som har meldt sig til Bæredygtighedsgruppen. Bæredygtighedspuljen (den tidligere Agenda 21 pulje) blev oprettet efter en byrådsbeslutning i april 2012, hvor det blev besluttet, at der skal uddeles 100.000 kr. årligt af Klima- og Miljøudvalget. Uddelingen sker på baggrund af indstilling fra Bæredygtighedsgruppen.

Da puljen blev uddelt i 2018, besluttede Klima- og Miljøudvalget den 21. juni 2018, at de ubrugte midler, hvis de beløb sig over 10.000 kr. skulle overføres til Bæredygtighedspuljen i 2019. Hvis de ubrugte midler var under 10.000 kr., skulle de gå til Grejbank Ringsted. Herved er Bæredygtighedspuljen i 2019, incl. de ubrugte midler fra 2018 blevet på 131.500 kr.

Der var ansøgningsfrist 12. april 2019. Der er kommet 14 ansøgninger og det samlede beløb, der er indsendt ansøgninger på, andrager i alt 390.741 kr.

Ansøgningerne er blevet vurderet efter de kriterier, som fremgår af ”Retningslinjer for Bæredygtighedspuljen”. Retningslinerne er som følger:

Det skal motivere andre til at arbejde med bæredygtighed

• Lokal forankring
• Miljø, klima, sundhed og sociale aspekter (FN´s 17 Bæredygtighedsmål)
• Formidler eller fremmer innovative tiltag
• Inddrager en bred kreds af borgere, institutioner, foreninger eller virksomheder
• Nytænkende og fremadrettet
• Medfører mindre miljøbelastning og ressourceforbrug
• Fremme miljøvenlige trafikvaner
• Beskytter og fremmer et mangfoldigt dyre- og planteliv
• Forbedre rekreative muligheder og folkesundhed
• Inddrager og fremmer borgeres, foreningers, organisationers og virksomheders aktive deltagelse i lokalsamfundet og i bæredygtigheds relaterede emner

På baggrund af ansøgningerne indstiller Bæredygtighedsgruppen, at Bæredygtighedspuljen 2019 uddeles til nedenstående projekter. Uddybende bemærkninger om/betingelser for de enkelte projekter, fremgår af bilag 1. Alle ansøgningerne er samlet i bilag 2.

• Det kreative fællesskab – Jystrup, 11.500 kr. til materialer til istandsættelse.
• Stop Spild Lokalt, 33.015 kr. til istandsættelse af lade.
• Ringsted Private Skovbørnehave, 6.985 kr. til div. materialer til udeliv.
• Ørslev Landsbylaug, 25.000 kr. i tilskud til el-stander til delebilsforenings elbil.
• Fonden til fremme af blivende Økologisk Balance/EVD, 25.000 kr. til formidling om bæredygtigt byggeri og livscyklusanalyse af byggeri.
• Kildeskolen 5.000 kr. til udeskoleudstyr
• Landsbyforeningen for Jystrup, 5.000 kr. i tilskud til Store Havedag i Jystrup.
• Gyrstinge i Bevægelse 20.000 kr. til materialer til tre nye vandreruter i Gyrstinge.

Herved indstilles der til at der bliver uddelt: 131.500 kr.

Derudover indstiller Bæredygtighedsgruppen, at så frem og i tilfælde af, at nogen af de projekter der får tildelt midler, ikke har brugt deres tildelte midler inden årets udgang, overføres de til følgende ansøgere i nævnte rækkefølge, enten som fuld finansering eller tilskud, alt efter beløbstørrelse:

1. Skee-spejderne 5.666 kr. til varmepumpe.
2. Stop spild lokalt de ”manglende” 4.975 kr. til renovering af lade.
3. Nye Rødder de 17.000 kr. til gynge og materialer.

Hvis disse modtagere ikke ønsker at modtage midlerne, overførers midlerne til næste års Bæredygtighedspulje.

Dette betyder, at følgende projekter ikke er indstillet til at modtage midler fra Bæredygtighedspuljen (disse ansøgninger er placeret bagerst i bilag 2):

• AB Kærehave 1, dræn og grønne løsninger.
• Ørslev kogræsserlaug, læskur. 
• Kildeskolen, drivhus.
• Sorooptimisterne, tilskud til foredrag.

Bæredygtighedsgruppen har udarbejdet indstillingerne til Klima- og Miljøudvalget. Puljen blev annonceret på kommunens hjemmeside, i lokalbladet den 12. marts 2019 og via kommunens facebook profil den 22. marts. Fristen for at indsende ansøgningerne var den 12. april 2019

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at der er gode og stærke budskaber i den gode vifte af projekter, som Bæredygtighedsgruppen har indstillet til at modtage midlerne fra Bæredygtighedspuljen 2019.

Det vurderes også, at annonceringen i lokalbladet og opfølgningen på annonceringen via kommunens facebook side, i lighed med sidste år, har haft en positiv effekt på antallet af ansøgninger til puljen. Derudover vurderes det, at de førnævnte kriterier, som fremgår af ”Retningslinjer for Bæredygtighedspuljen” fungerer godt som rettesnor, for hvem der skal modtage støtte.

Direktionen indstiller;

1. at Bæredygtighedspuljen 2019 fordeles som følger:

1. Det kreative fællesskab – Jystrup, 11.500 kr. til materialer til istandsættelse.
2. Stop Spild Lokalt, 33.015 kr. til istandsættelse af lade.
3. Ringsted Private Skovbørnehave, 6.985 kr. til div. materialer til udeliv.
4. Ørslev Landsbylaug, 25.000 kr. i tilskud til el-stander til delebilsforenings elbil.
5. Fonden til fremme af blivende Økologisk Balance/EVD, 25.000 kr. til formidling om bæredygtigt byggeri og livscyklusanalyse af byggeri.
6. Kildeskolen 5.000 kr. til udeskoleudstyr
7. Landsbyforeningen for Jystrup, 5.000 kr. i tilskud til Store Havedag i Jystrup.
8. Gyrstinge i Bevægelse 20.000 kr. til materialer til tre nye vandreruter i Gyrstinge.

2. Såfremt at der i slut 2019 er uforbrugte midler, søges de overført i forbindelse med regnskabsafslutning for 2019. Disse midler tildeles derefter følgende ansøgere fra 2019 i nævnte rækkefølge, enten som fuld finansiering eller tilskud, alt efter beløbstørrelse:

1. Skee-spejderne 5.666 kr. til varmepumpe.
2. Stop spild lokalt de ”manglende” 4.975 kr. til renovering af lade
3. Nye Rødder de 17.000 til gynge og materialer

3. Såfremt der er stadigvæk uforbrugte midler i Bæredygtighedspuljen 2019, efter marts 2020, vil disse indgå i Bæredygtighedspuljen for 2020.

Godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om der skal gives en anlægsbevilling til udarbejdelse af en trafikmodel over Ringsted By og Benløse.

Ringsted Kommune er inde i en positiv udvikling, bl.a. på erhvervsområdet samt stigende befolkningstilvækst. Denne udvikling skaber samtidig et pres på infrastrukturen, særligt omkring Ringsted By og Benløse.

Administrationen foreslår derfor, at der udarbejdes en trafikmodel over Ringsted By og Benløse.

En trafikmodel er bedste mands bedste bud på hvordan trafikken på vejnettet opfører sig i dag. Den kan også være med til at udpege afviklingsmæssige problemer i fremtiden i forbindelse med hvordan Ringsted By og Benløse udvikler sig rent infrastrukturmæssigt. En trafikmodel vil derfor være med til at skabe et ”helikopter-overblik” over udfordringer for Ringsted By og Benløses nuværende og kommende infrastruktur.

En trafikmodel består af et afgrænset område indeholdende det overordnede vejnet samt veje der bidrager til et sammenhængende vejnet. En trafikmodel kan vise både trafikken på døgnniveau og myldretidstrafikken. Derudover kan den vise dagens trafiksituation samt fremtidens trafiksituation. Fremtidens trafiksituation fremskrives generelt med til et fremtidsperspektiv, svarende til Kommuneplanen, altså 12 år. Dermed følger den planerne og visionerne fra Kommuneplanen.

En trafikmodel er et værktøj der gør kommunen i stand til at træffe velfunderede trafikale beslutninger. Den kan anvendes til, at udfordre andre myndigheders beslutninger når lokalkendskab ikke er tilstrækkeligt.

Tiden der går fra en henvendelse, uanset om den er politisk, er fra en borger eller en virksomhed, reduceres betragteligt. Samtidig underbygges svaret typisk med et teknisk notat, der beskriver både de positive og de negative konsekvenser ved tiltaget. Det er i samme omgang muligt at undersøge hvilke tiltag der er nødvendige for, at den berørte infrastruktur kan håndtere den nye trafiksituation.

En trafikmodel kan bruges til mange ting. Den kan bl.a. bruges til at analysere konsekvenserne ved at man åbner eller lukker for en vejstrækning, f.eks. i forbindelse med vejarbejder, samt hvor meget trafik der i realiteten flyttes på det øvrige vejnet. Den kan hjælpe med at prioritere større infrastrukturprojekter op imod hinanden og samtidig hjælpe med at foretage arealreservationer til den langsigtede planlægning af infrastrukturprojekter.

Derudover kan en trafikmodel være med til at skabe input til øvrige analyser, f.eks. VVM-analyser og støjberegninger.

Endeligt kan den være med til at konkretisere den nødvendige infrastrukturinvestering ved planlægning af nye industriområder og/eller boligområder.

Administrationen har indhentet tilbud på rådgiverydelser til udarbejdelse af en trafikmodel af Ringsted By og Benløse.

Rådgivers tilbud og administrationens tillæg er som følger:

Derudover er der omkostninger ved at undersøge forslag til ændringer i vejnettet. En lille ændring i vejnettet med dertilhørende notat vil have en omkostning i omegnen af 6.000 – 15.000 kr. mens en større ændring i vejnettet vil have en omkostning i omegnen af 15.000 – 20.000 kr. Administrationen foreslår derfor, at der udover de 130.000 kr. tildeles yderligere 70.000 kr., så administrationen kan undersøge relevante politiske beslutninger. Det kunne f.eks. være at undersøge hvor mange trafikanter der kører på en ny omfartsvej omkring Ringsted.

Trafiksikkerhedsrådet er blevet hørt og anbefaler, at der bliver udarbejdet en trafikmodel over Ringsted by og Benløse.

Der søges om en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til udarbejdelse af en trafikmodel, med mulighed for at igangsætte forskellige scenarier.

Der er ikke tidligere afsat rådighedsbeløb til udarbejdelse af en trafikmodel. Administrationen foreslår, at rådighedsbeløbet finansieres ved at tage 0,2 mio. kr. fra trafiksikkerhedsrammekontoen, anlæg 112.

Der er afsat 4,0 mio. kr./år til trafiksikkerhed i årene 2019, 2020, 2021 og 2022

Af det afsatte rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. er der søgt om bevillinger fra tidligere sager samt andre fremlagte sager for 2019s rådighedsbeløb.

Konsekvensen ved at tage rådighedsbeløb fra trafiksikkerhedsrammekoten vil medføre, at det vil tage økonomi fra projekterne på Trafikhandlingsplan 2017s projektliste.

Administrationen vurderer, at en trafikmodel vil skabe et større overblik over de nuværende udfordringer på vejnettet, men også hvilke udfordringer vejnettet i Ringsted Kommune står overfor i fremtiden. Derudover vil en trafikmodel vise hvordan eventulle tiltag i infrastrukturen afhjælper det øvrige vejnet. Endeligt vil en trafikmodel give administrationen et hjælpeværktøj til bedre faglig vurdering og dermed understøtte og give bedre svar på henvendelser fra borgere og politikere.

Direktionen indstiller,

1. at rådighedsbeløbet finansieres af midler fra trafiksikkerhedsrammekontoen på 0,2 mio. kr.
2. at der gives en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til finansiering af en trafikmodel over Ringsted By og Benløse.

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag skal der tages stilling til, om der skal gives en anlægsbevilling til entreprenørudgifter for Trafikplan for Ringsted Syd – Etape II.

Trafikplan for Ringsted Syd (bilag 1) indeholder 11 tiltag som skal være med til at skabe et enkelt og logisk trafiksystem samt skabe et helhedsindtryk i området. Trafikplanen er opdelt i to etaper, som er beskrevet herunder:

Etape 1

Etape 1 indeholdt følgende delprojekter:

1. Ombygning af krydset Søndervang / Søndre Parkvej
2. Ombygning af krydsene Ahorn Allé / Søndre Parkvej
3. Ombygning af krydset Søndervang / Næstvedvej
4. Cykelstier på Søndervang
5. Cykelstier på Søndre Parkvej

Hvor delprojekt 1.2 – Ombygning af krydsene Ahorn Allé / Søndre Parkvej, er overgået til etape 2. Dette skyldes, at det vil skabe et mere naturligt sammenhæng mellem de to etaper. Det fremgår også af dagsordenen på Klima- og Miljøudvalget den 27. oktober 2016 – punkt 5.

Resten af etape 1’s anlægsarbejder blev afsluttet forår 2017.

Der er i foråret 2018 afholdte 1 års gennemgang med kun få fejl og mangler.

En opfølgende trafiktælling og hastighedsmåling viste at der generelt blev kørt med for høj fart på strækningen ift. den etablerede hastighedsgrænse på 40 km/t.

Ultimo 2018 blev der derfor opsat i alt 3 fartbump på Søndre Parkvej.

Problemstillingen er nu, at enkelte billister vælger at køre ind på fællesstien for at undgå fartbumpene. Administrationen er derfor gået i dialog med politiet for at finde en løsning på problemet.

Derudover er der forsat nedsatte oversigtsforhold fra sidevejene i forhold til tidligere.

Det virker dog som om trafikanterne – både cyklister på Søndre Parkvej samt billister fra sidevejene – har vænnet sig til de nye forhold. Administrationen har ikke modtaget borgerhenvendelser på denne problemstilling længe.

Etape 2

Etape 2 består af syv delprojekter, hvor fokus primært er i og omkring Campusområdet. Etape 2 er på nuværende tidspunkt i projekteringsfasen, hvor diverse problemstillinger søges løst. Dette gøres i tæt samarbejde med Kommunens rådgiver på sagen samt Parkrådet i Ringsted Syd.

De syv delprojekter uddybes herunder. Nummeringen henviser til delprojektnummeret i stamblade, udarbejdet i 2015 (bilag 2):

2. Ombygning af krydsene Ahorn Allé / Søndre Parkvej så der skabes en sikker og tryg skolevej. Dette gøres ved, at etablere enkeltrettede cykelstier og fortov på begge sider af Ahorn Allé (øst-vest). Derudover vil der v. krydset med Søndre Parkvej blive etableret en busvej på dens sydlige ben for at kunne realisere delprojekt nr. 6.

6. Superstoppested for busser ved Campusskolen etableres. Stoppestedet erstatter dermed stoppestederne v. Søndre Parkvej og v. Ahornhallen.
7. Stivejvisning mellem Campus og stationen, som vil gøre ruten mere synlig og dermed være med til at få flere til at cykle eller gå.
8. Hastighedsdæmpning på Ahorns Allé til 40 km/t samt etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Derudover arbejdes der henimod, at lukke enkelte indkørsler til ZBC og Campusskolens p-pladser.
9. Tilretninger på Bengerds Allé hvor der udføres en kørebaneudvidelse på delstrækningen nord for Eriksvej frem til adgangsvejen til gymnasiet.
10. Opfriskning af Campuspladsen igennem forskønnelse, særligt omkring området mellem parkeringspladsen og Ahornhallen. Dermed bliver området et mere attraktivt sted at opholde sig.
11. Rydning af beplantning langs Søndre Parkvejs sydlige del, hvor læbæltet langs vejen, ekskl. kirsebærtræerne, fjernes.

Delprojekterne i etape 2 har en samlet økonomisk ramme på i alt 5,85 mio. kr.

Tidsplanen for etape 2 er, på nuværende tidspunkt, at der projekteres indtil efteråret i 2019. Anlægsarbejder starter op hurtigst muligt efterfølgende. Det forventes, på nuværende tidspunkt, at størstedelen af anlægsarbejderne udføres i 2019.

Parkrådet inddrages løbende i forbindelse med projekteringen af etape 2.

Ringsted Forsyning og ZBC vil blive hørt omkring etape 2’s indflydelse på deres respektive matrikler når projektet kommer længere hen i projekteringsfasen.

Det forventes, at der afholdes et borgermøde når etape 2 er længere inde i projekteringsfasen.

Endeligt vil trafiksikkerhedsrådet blive hørt omkring etape 2 til deres næste møde.

Der er tidligere bevilliget penge til delprojekt 2, da den var en del af etape 1.

Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 4,1 mio. kr. til rådgivning, anlægsarbejder, borgermøde samt internt honorar. Anlægsbevillingen foreslås finansieret af rådighedsbeløbet til Trafikplan for Ringsted Syd – anlæg 154.

Det resterende rådighedsbeløb på anlæg 154 vil herefter være 0 kr.

Administrationen vurderer, at med de resterende syv projekter på Trafikplan for Ringsted Syd bliver trafiksikkerheden i området løftet markant. Samtidig vurderer administrationen, at med et nyt samlet busstoppested med dertilhørende forskønnelse i campusområdet vil være med til, at gøre campuspladsen til et mere attraktivt samt område, at opholde sig i. Dette vil samtidig være med til at skabe en større tryghedsfornemmelse i området.

Administrationen vurderer, at de syv delprojekter i etape 2, kan udføres inden for den givne økonomiske ramme.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 4,1 mio. kr. til udførelse af delprojekterne 2 + 6-11 i Trafikplan for Ringsted Syd,
2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til Trafikplan for Ringsted Syd.

Inddragelse og høring

Administrationen har været i løbende god og konstruktiv dialog med Parkrådet. Herunder er der indhentet høringssvar fra Parkrådet på det tidligere udarbejdede projektforslag.

Projektforslaget findes som Bilag 3 – projektforslag, mens høringssvaret fra Parkrådet findes som Bilag 4 – Høringssvar fra Parkrådet.

Kommentarer, forslag m.m. modtaget i høringssvaret fra Parkrådet indgår i den videre detailprojektering.

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag skal der tages stilling til frigivelse af anlægsbevilling, og at der tages stilling til renovering af belægninger på Sct. Hansgade, herunder etablering af p-lommer mv. Samtidigt skal der træffes beslutning om, hvorvidt projektet skal udvides til at omfatte hele gågadezonen.

Sagen er tidligere behandlet i:

• Byrådet den 25. juni 2014 pkt. 7, hvor der blev frigivet 0,1 mio. kr. til projektering af renovering af fortove langs Sct. Hansgade (ekskl. gågadezoner) samt på Køgevej mellem Sct. Hansgade og Dagmarsgade. (renovering af fortove 2014)
• Byrådet den 7. april 2015 pkt. 27, hvor det blev besluttet at overføre de tidligere bevilligede 0,1 mio. kr. og restrådighedsbeløbet på kr. 1,75 mio. kr. til henholdsvis 2018 og 2019 for udførsel af fortovsrenoveringen på Sct. Hansgade og Køgevej i samarbejde med Ringsted Forsyning. 
• Byrådet den 5. december 2016 pkt. 5, hvor det blev givet en anlægsbevilling på 1,45 mio. kr. til p-lommer, modstrøms cykelbane mv. i Sct. Hansgade. (parkeringslommer Sct. Hansgade)
• Byrådet den 15. januar 2018 pkt. 10, hvor det blev besluttet at:
  • belægningsarbejdet, planlagt til udførsel i 2017-18, udskydes til 2019 for samtidig udførsel med Forsyningens arbejder,
  • der opstribes for parkering i den sydlige side af Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade, indtil belægningsarbejder er udført,
  • der indenfor opstribning etableres 2 timers parkering på hverdage mellem 8-18 og lørdage 8-13,
  • det tillades at cyklister kan færdes mod den ensrettede trafik på Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade,
  • forhold vedrørende parkering og cykeltrafik anbefales evalueret primo september 2018. 
• Klima – og miljøudvalget den 20. december 2018 pkt. 2, hvor det blev besluttet at der skulle etableres ekstra p-pladser med tidsbegrænsning i Sct. Hansgade, og at taxaholdepladserne skulle flyttes til Sct. Bendtsgade.

Den nordvestlige del af Sct. Hansgade er etableret som gågadezone med ensrettet kørsel tilladt, mens den sydøstlige del er indrettet som en normalt vejstrækning i byen, med dobbeltrettet trafik og fortov i hver side. Den tilstødende Tinggade er ligeledes udført som gågadezone med ensrettet kørsel tilladt.

Belægningerne i gågadezonerne er udført med følgende udtryk:

• Sct. Hansgade vest for Tinggade – Ringsted fliser som fortov, chaussestens (små ”brosten”) bånd i rabatter og betonsten i sildebensmønster på vejbane – se fig. 1. Der er opmærkede p-båse i sydsiden. På det sidste stykke mod Torvet er midlertidigt udlagt asfalt på kørebane.
• Sct. Hansgade øst for Tinggade – her er der ligeledes Ringsted fliser som fortov, mens resten af belægningen er udført af chaussesten kantet af bordursten (store flade granitsten) – se fig. 2.
• Tinggade – er udført efter samme princip som den østlige del af Sct. Hansgade.

Ringsted Forsyning står for at skulle udskifte diverse ledninger i Sct. Hansgade. Arbejderne i gågadezonerne udføres i 2019, mens den resterende strækning mod Køgevej først forventes udført i 2020. Forsyningens arbejder vil berøre en stor del af vej- og fortovsbelægninger i gågadezonerne– mellem halvdelen og 2/3 opbrydes – mens arbejderne på den resterende strækning hovedsageligt udføres i vejareal og vil i mindre grad omfatte fortovene.

Anlægsbevillingen vil gå både til projektering, ekstern rådgivning, internt honorar samt udførsel af fortovsrenoveringen i samme omgang, dette for at fremme processen af anlægsarbejdet og følge med forsyningens tidsplan for udførsel.

Der hvor belægningerne opbrydes i forbindelse med udskiftning af ledninger, vil Ringsted Forsyning skulle afholde udgifterne til reetablering, dog ekskl. evt. indkøb af nye belægningssten. Såfremt det besluttes at belægningerne skal udskiftes, får kommunen således meget for pengene, ved at lade arbejderne udføre i forlængelse af Forsyningens modernisering.

Administrationen har tidligere fået udarbejdet et skitseprojekt for Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade, indholdene p-lommer, modstrøms cykelbane m.m. (se. Fig. 5) Løsningen med en modstrøms cykelbane er en lidt kontroversiel løsning, særligt da det strider mod ideen om, at en gågadezone er et område reserveret til de gående. En cykelbane vil betyde, at der cykles med højere hastighed igennem gågadezonen, hvilket kan påvirke forgængernes tryghed, samt skabe tvivl om forkørselsret herunder ret og pligt til at vise hensyn. Alt efter udformning, kan en cykelbane også reducere områdets fleksibilitet mht. f.eks. udeservering, blomsterkummer m.m. Omvendt vil en cykelbane give en bedre forbindelse for cyklister på tværs af byen og ind mod det nye torv. Hvis cykelbanen tages ud, vil kørebanen blive det bredere, så pladsen til biler og cyklister bliver bedre.

En tilsvarende løsningen med parkerings – og cykelbane vil kunne udføres øst for Tinggade.

Cykelbanen er skitseret udført med en ny sort SF-Coloc sten (se fig. 6), mens de øvrige belægningssten genbruges, hvorved gågadezonernes udtryk – bortset fra cykelbanen – forbliver uændret.

Eksisterende fortove er udført med en ældre såkaldt Ringsted betonflise (se fig. 7), som administrationen vurderer til, at have en begrænset restlevetid og deraf forøget risiko for knækkede fliser m.m. Ringsted flisen produceres ikke længere, men vil kunne specialfremstilles til projektet. Alternativet er – som andre steder i byen – at anvende en billigere standard betonflise.

Administrationen er i dialog med forskellige mulige leverandører af Ringsted flisen, men de forventede totale merudgifterne, er endnu ukendte. Fremstilling af en ny støbeform er af leverandørerne anslået til at koste kr. 100 - 150.000,-, herudover kommer merprisen for selve fliserne i forhold til en standard flise.

Prisen for renovering af et standard fortov afhænger af fortovsbredde, belægningstype m.m., men koster omkring kr. 3.000,- pr. løbende meter fortov. Den samlede fortovslængde på henholdsvis den sydøstlige del af Sct. Hansgade, samt Køgevej mellem Sct. Hansgade og Dagmarsgade er ca. 600 m. Såfremt det besluttes at renovere belægningen i gågadezonerne, vil der ikke være tilstrækkelig midler til at renovere samtlige 600 meter fortov. Der vil enten kunne renoveres en delstrækning på ca. 150 – 200 meter fortov eller alternativt foretage punktudskiftninger, der hvor de eksisterende fortovsbelægninger er mest slidte. Forsyningens arbejder på strækningen vil medføre nogle afledte udskiftninger grundet ælde af f.eks. vejbrønde og regnvandsstik, udgifter som kommunen vil skulle afholde enten via driftsmidler eller restrådighedsbeløb fra fortovsrenovering.

I forbindelse med projektet på Torvet og Nørregade er der udført et omfattende tilgængelighedsprojekt, som det vil være naturligt at fortsætte på Sct. Hansgade for at give svagtseende m.m. bedre muligheder for at færdes i bymidten.

Der vedlægges en udtagelse fra Ringsted Cityforening vedr. Sct. Hansgade. Se Bilag 1.

-          Høringen fandt sted den 8 marts 2016, med ønske om en handicapparkering nær torvet og at p –pladserne foran Vivaldi rykkes lidt mod vest, så der er plads til udeservering.

Høring fra Interessenter Vedr. parkering i Ringsted Centrum (Cityforeningen og Dansk Handicapråd). Se Bilag 2.

-          Interessenterne havde den 11. november 2018, ønske om flere parkeringspladser på Sct. Hansgade, tidsbegrænsning på minimum 1 time på Lilletorv, at apoteket har særlige ønsker om, at de 2 eksisterende handicap-pladser bibeholdes, at taxi holdepladser rykkes fra Sct. Knudsgade til Sct. Bendtsgade og et ønske om flere handicap-pladser med tidsbegrænsning på 3 timer.  

Nogle af ønskerne er allerede indarbejdet i Ringsted centrum. Indretning af handicappladser vil blive en del af tilgængelighedsprojektet. De øvrige ønsker vil blive forsøgt indarbejdet i projektet.

Som det fremgår af ovenstående, er der et forventet restrådighedsbeløb på ca. 0,5 mio. kr., som kan anvendes til enten indkøb af nye Ringsted Fliser og / eller en delvis renovering af fortovene på den resterende del af Sct. Hansgade samt på Køgevej, som var en del af den oprindelige plan, men er nu valgt at blive prioriteret til gågaden på Sct. Hansgade.

Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 1,75 mio. kr. til projektering, ekstern rådgivning, internt honorar samt udførsel af fortovsrenoveringen. Anlægsbevilling foreslås finansieret af rådighedsbeløbet fra Renovering af fortove 2014 - anlæg 178.

Administrationen vurderer, at kommunen med stor fordel kan renovere Sct. Hansgade i forlængelse af Forsyningens planlagte ledningsrenovering. Herved vil økonomien række til et langt større areal, ligesom borgere, butikker og brugere samlet set vil opleve færre gener, hvis delprojekterne udføres i samme omgang.

Administrationen vurderer forsat, at løsningen med modstrøms cykelbanen, som problematisk set i forhold til Sct. Hansgades eksisterende status som gågadezone med kørsel tilladt, særligt da de gåendes forhold og tryghed herved nedprioriteres. Administrationen anbefaler derfor at der ikke etableres en cykelbane, men at det forsat tillades at cykle imod den ensrettede trafik som i dag. Løsningen vurderes sikkerhedsmæssig forsvarlig grundet den maksimale tilladte hastighed i gågadezonen på 15 km/t.

Administrationen vurderer, at beslutningen om etablering af ekstra p-pladser kan efterleves, ved at der etableres p-båse i form af parkeringsbaner i sydsiden af gågadezonen øst for Tinggade. Princip som fig. 5 med parkering i sydsiden.

Administrationen vurderer, at de eksisterende Ringsted fliser med en anslået alder på 25-30 år bør udskiftes, såfremt det besluttes, at renovere Sct. Hansgade. Her anbefales det at udskifte Ringsted flisen med almindlige betonfliser, da administrationen vurderer at,

• Ringsted flisens udseende ikke adskiller sig væsentligt i forhold til en almindelig beton flise.
• anvendelse af Ringsted flisen vil være forbundet med merudgifter som i stedet vil kunne anvendes til, at delrenovere den resterende del af Sct. Hansgade i takt med Forsyningens kloaksepareringsprojekt

Direktionen indstiller,

1. at hele gågadezonen på Sct. Hansgade renoveres i forlængelse af Ringsted Forsynings arbejder i samme område,
2. at der ikke udføres en cykelbane i nordsiden af gågadezonerne, men at cykling mod ensretningen forsat tillades og lovliggøres i form af skiltning,
3. at der etableres permanente p-båse i form af parkeringsbaner i sydsiden af gågadezonerne på Sct. Hansgade,
4. at de eksisterende Ringsted Fliser udskiftes til nye almindelige betonfliser,
5. at der udføres et tilgængelighedsprojekt i forbindelse med renoveringen,
6. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1,75 mio. kr. til projektering, rådgivning, internt honorar samt anlægsarbejder til anlægsprojektet ”Renovering af fortove 2014”,
7. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.
8. at uforbrugte midler anvendes til at delrenovere fortovene på den resterende del af Sct. Hansgade samt på Køgevej i takt med Forsyningens arbejder.

Benny Christensen stillede forslag om, at er etableres cykelbane i hver side af ”Stumpen”

Forslaget faldt efter afstemning

Per Nørhave stillede forslag om, at der etableres P-lommer på begge sider af ”Stumpen”

Direktionens indstillingen anbefalet godkendt efter afstemning

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag, skal der tages stilling til det fremtidige arbejde, med en naturpark i Ringsted Kommune. I hensigtserklæringen, punkt 16 i budget 2019, fremgår det, at kommunen bakker op om arbejdet med at udpege et område i Ringsted Kommune til en naturpark, og at mulighederne herfor skal undersøges.

Siden Ringsted Kommune købte Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø i 2014, og begyndte udviklingen af områderne, har det været et ønske fra Grønt råd, at søerne blev en del af mærkningsordningen, Danske Naturparker under Friluftsrådet. I den forbindelse afholdt Grønt råd et temamøde om Danske Naturparker for Klima- og Miljøudvalget 6. september 2018.

Forklaring på hvad en naturpark er

En Dansk Naturpark er kort fortalt et område, hvor pleje, beskyttelse og benyttelse af naturen kombineres. I en naturpark skal der være plads til både natur og mennesker og benyttelsen skal tilrettelægges bæredygtigt, så værdifuld natur og landskab bevares. En naturpark skal bestå af et sammenhængende og velafgrænset landskab, med stor skønhed, naturrigdom og kulturhistorie. Med en naturpark får Ringsted Kommune Friluftsrådets kvalitetsstempel på, at kommunen rummer et særligt naturområde af regional, national eller international betydning.

Hensigten med en naturpark er at sikre en langsigtet planlægning og udvikling af både natur, kultur og friluftsliv i samspil med udvikling af kommunens landområder. Den langsigtede planlægning, sker gennem en politisk vedtaget naturparkplan, der samler og beskriver lokale visioner, langsigtende mål og konkrete projekter i naturparken.

En naturparkplan er 1 af 10 kriterier, som skal opfyldes, før kommunen kan ansøges om mærkningen hos sekretariatet for Danske Naturparker. De 10 kriterier for Danske Naturparker er:

1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur

2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning

3. Naturparken skal have én administrativ ansvarlig medarbejder

4. Naturparken skal have et naturparkråd

5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen.

6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne

7. Naturparken skal forankres gennem borger- og lodsejerinddragelsesprocesser

8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken både for danske og udenlandske gæster

9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet

10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget.

De 10 kriterier er uddybet i bilag 1.

Geografisk afgrænsning i Ringsted Kommune

I forhold til kriterie 1 og 2, vil det være muligt at udpege et område, der strækker sig fra Gystinge Sø i vest til Kværkeby Mose eller Humleore Skov i Øst, samt Skjoldenæsholmskovene i nord til Suså i syd via Ringsted Ådal, med inddragelse af bl.a. Store Bøgeskov, Allindemagle Skov, Vrangeskov og Allindelille Fredskov - og stadig opfylde kravet om 50 % beskyttet natur. Naturparken og dens afgrænsning skal ifølge kriterie 6 være indarbejdet i kommuneplanen. Det betyder, at der ikke kan etableres en naturpark i Ringsted Kommune før afgrænsningen er afklaret, og der er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

Borger- og lodsejerinddragels

Det skal understreges, at det skitserede områdes præcise afgrænsning, vil kræve mere lodsejerinddragelse og indgåelse af aftaler med de største lodsejere. Det vil sige opfyldelse af kriterie 7. Bilag 2 beskriver Danske Naturparkers principper om inddragelse og frivillighed.

Frivillighed er et bærende element og alle lodsejere, foreninger, borgere og andre interessenter, som er involveret i en naturpark, bestemmer selv hvilke projekter og tiltag de vil deltage i. Det betyder også, at større lodsejere selv afgør, hvorvidt de vil være en del af en certificeret naturpark. Etablering af en naturpark medfører ingen ændringer eller begrænsninger for lodsejers drift af landbrug eller skovbrug. Bilag 3 beskriver mere om lodsejere i naturparker.

Kommunens rolle

I forhold til kriterie 3 og 9, er det ikke et krav at den ansvarlige medarbejder/projektleder eller naturvejlederen er fuldtidsbeskæftiget i naturparken. Behovet for fuldtidsbeskæftigelse vil naturligvis afhænge af, hvor ambitiøs en naturparkplan kommunen vedtager.

Ifølge kriterie 4, skal en naturpark have et naturparkråd. I Ringsted Kommune arbejder både Grønt råd, Brugerrådet for Haraldsted Sø og Brugerrådet for Gystinge Sø med faglige områder, der dækker en naturpark. Et naturparkråd kan derfor oprettes ved en mindre omorganisering af de eksisterende råd.

Økonomiske konsekvenser ved en naturpark

Kriterie 5 stiller krav om et budget og en finansieringsplan, for drift og udvikling af en naturpark. Allerede allokeret økonomi kan indgå i en naturparks budget og det betyder, at den drifts- og anlægsøkonomi, der allerede er afsat til Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, Ringsted Å, Ringsted Oplevelsessti, naturpleje mv. kan indgå. Der skal derfor ikke nødvendigvis allokeres mere drifts eller anlægsøkonomi til drift og udvikling af en naturpark. Men dette afhænger af budgetaftalen for 2020, med hensyn til hvilke finansieringsforslag der medtages i budgetaftalen.

En naturpark er et godt udgangspunkt, for at søge støtte hos private fonde og offentlige puljer til eksempelvis naturpleje. Landets øvrige naturparker har haft god succes med at opnå ekstern støtte.

Der er et årligt medlemsgebyr for mærkningsorden på 25.000 kr. For gebyret får naturparken en årlig opfølgning på naturparkplanen, rådgivning og sparring med sekretariatet, national markedsføring og deltagelse i et naturparknetværk, som drives af Friluftsrådet.

To modeller for etablering af en Dansk Naturpark.

Model A: Kommunen ansøger Friluftsrådet om at oprette en Dansk Naturpark.

Hvis naturparken skal etableres/certificeres inden for en kort tidshorisont (fx i 2021), skal der bruges mange ressourcer på at udarbejde en naturparkplan, inddrage lodsejere og andre interesser, afgrænse naturparken og udarbejde et tillæg til kommuneplanen, for at opfylde Friluftsrådets kriterier.   

Model B: Kommunen ansøger Friluftsrådet om at oprette en femårig pilotnaturpark, med henblik på at opnå mærkningen som Dansk Naturpark.

Etableringen af en mærket naturpark har en længere tidshorisont (fx ultimo 2022-2023, senest 2025). Ressourceforbruget fordeles over en årrække og det giver mere tid til borgerinddragelse og udarbejdelse af en naturparkplan.

Pilotnaturpark eller Dansk Naturpark

Det er muligt at starte en Dansk Naturpark, som en pilotnaturpark. Fordelene ved en pilotnaturpark er, at der ikke på ansøgningstidspunktet skal ligge en færdig naturparkplan og en klar afgrænsning af naturparken, som der skal ved en ”Dansk Naturpark”. Kommunen skal sandsynliggøre og redegøre for, hvordan kriterier kan opfyldes inden for den femårige pilotperiode, for at blive godkendt som pilotnaturpark. En pilotnaturpark giver mulighed for at gennemføre en vel tilrettelagt borgerinddragelsesproces, styrke strukturen og organisationen bag naturparken, samt at udarbejde en naturparkplan i samarbejde med interessenterne. En pilotnaturpark kan ansøge om mærkning som Dansk Naturpark, når de 10 kriterier er opfyldt og behøver ikke at vente på, at pilotperioden på 5 år er udløbet.

Grønt råd og begge brugerråd for søerne har de seneste tre til fire år, været inddraget i drøftelser om en naturpark i kommunen. Drøftelserne er sket i forbindelse med udarbejdelsen af Helhedsplanen for søerne og Naturplanen for Gyrstinge Sø, blandt andet på et stort borgermøde om naturplanen den 1. marts 2017. Friluftsrådet har flere gange deltaget i Grønt råds møder og holdt oplæg om mærkningsordningen. Grønt råd har rejst forslaget om en naturpark i kommunen, senest på temamødet for Klima- og Miljøudvalget i september 2018 i Vrangeskov. 

Landsbyklyngen Søskovlandet Sjælland har udarbejdet en strategiplan, hvor etablering af en naturpark med opstart som pilotnaturpark, fremgår som en af visionerne. Strategiplanen er udarbejdet i en proces med stormøde for alle borgere, arbejdsmøder i nedsatte temagrupper og dialogmøder med skoler, institutioner, foreninger og lokalråd. Der er også afholdt et møde mellem Landsbyklyngen og administrationen i januar 2019, hvor der gensidigt blev orienteret om arbejdet med en naturpark og mulighederne for en naturpark blev drøftet og koordineret.

Landsbyklyngen har også en vision om at få et aktivitets- og naturhus i den nordlige del af kommunen, som skal fungere som et mødested for borgerne i naturen. Denne vision har stor lighed med kommunens hensigtserklæring i budget 2019 om at få et trailcenter. Landsbyklyngen fremlægger deres strategiplan og visioner for både Klima- og Miljøudvalget og Plan- og Boligudvalget på et planlagt møde den 20. juni 2019. Kultur- og Fritidsudvalget skal den 18. juni 2019 behandle en sag om valg af model for et trailcenter i kommunen. 

Administrationen har i foråret 2019 afholdt møder med de største lodsejere inden for det skitserede potentielle naturparkområde. Lodsejerne består af skovejere, primært ejere af privat skov. Muligheden for at blive en del af en naturpark, er blevet fremlagt for skovejerne eller deres skovfogeder. Mere end halvdelen af skovejerne er positive og bakker indledningsvist op om en naturpark og ser muligheder i at udvikle området, særligt i forhold til naturindhold og naturformidling. De øvrige skovejere, som består af de største skovejere, udtrykker bekymring for hvilken betydning en naturpark kan få for skovdrift og jagt. De ønsker heller ikke mere færdsel i deres skove.

Friluftsrådet opkræver et medlemsgebyr på 25.000 kr. årligt, både for mærkningen som pilotnaturpark og Dansk Naturpark.

En naturpark uden opstart som pilotnaturpark (model A) medfører et behov for en bevilling af et årsværk fra 2020 og fremover på ca. 600.000 kr., der skal dække ressourcer til projektledelse og udviklingsopgaver. Dette er baseret på at den nuværende bemanding til naturvejledning fastholdes. 

Oprettelse af en pilotnaturpark (model B) vil kræve 150.000 kr. årligt i pilotperioden, til lodsejer- og borgerinddragelse og udarbejdelse af en naturparkplan. Dette er også baseret på, at den nuværende bemanding til naturvejledning fastholdes. 

Der er tale om ekstrabevillinger, som kan bringes ind i budgetforhandlingerne til budget 2020.

Ved overgang fra en eventuel pilotnaturpark til en Dansk Naturpark kan der opstå et behov for en bevilling til et årsværk til projektledelse eller naturvejledning.  Dette vil afhænge af naturparkplanens indhold og ambitionsniveau. 

Såfremt der ikke tilføres midler til en naturpark, vil der være behov for at prioritere, hvilke opgaver der ikke skal udføres og hvilken serviceforringelse en naturpark vil medføre ift. opgaver, der vil medføre forlænget sagsbehandling.

Geografisk afgrænsning i Ringsted Kommune

Det er administrationens vurdering, at potentialerne for en naturpark i kommunen er gode. Kommunen rummer naturskønne områder med Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø i centrum, omgivet af smukke vandløb og store naturrige skovområder. Det potentielle naturparkområde rummer også en fin kulturhistorie og stor potential, i forhold til formidling, læring og friluftsliv.

En naturpark kan skabe synlighed af kommunens natur og de mange muligheder og oplevelser den rummer. Det er en synlighed, som borgerne ofte har efterspurgt, for eksempel i borgerinddragelsesprocessen, som gik forud for Helhedsplanen for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø, hvor borgerne ikke kun efterlyste flere faciliteter i naturen, men også information om afgang og muligheder for friluftsliv i kommunen. Gennem de seneste års arbejde med helhedsplaner for kommunens naturområder, er der etableret mange rekreative faciliteter og der er flere på vej. Det er administrationen vurdering, at en naturpark vil kunne samle, synliggøre og sikre en fremtidig drift og udvikling af disse projekter.

Borger- og lodsejerinddragelse

Der skal arbejdes med lodsejerinddragelse, for at få ejerne af de store skove med. Deltagelse af alle lodsejere i det potentielle naturparkområde, er dog ikke afgørende for en naturpark. Naturparkens afgrænsning kan løbende tilpasses efter hvilke lodsejere, der ønsker at være med.

Det er administrationens vurdering, at der er gode muligheder for at skabe synergi mellem kommunens hensigtserklæringer om både en naturpark og et trailcenter og landsbyklyngens visioner om stort set det samme. En naturpark kan netop det, som er landsbyklyngens overordnede mål - nemlig at styrke fællesskabet og styrke muligheder for et sundt og aktivt liv og ind tænke naturen på en god måde. Landbyklyngen kan komme til at spille en vigtig rolle i forhold til inddragelse, frivillighed og understøttelse af kommunens arbejde med en naturparkplan og kortlægning af udviklingspotentialer i en naturpark. Et trailcenter kan med den rette placering, få en funktion både som mødested, aktivitetshus og naturcenter. Et naturcenter kan blive et fyrtårn for en naturpark. Sammentænkning og koordinering af beslutninger og planlægning af en naturpark og et trailcenter, er vigtig for at opnå den rette synergi.      

Med en naturpark er det muligt, at understøtte det lokale erhvervsliv og turismen gennem udvikling og markedsføring af aktiviteter og oplevelser i naturparken. Det kan være alt fra lokale fødevarer til egnsunikke oplevelser, overnatning og arrangementer.

En naturpark giver nogle særlige muligheder, for at skabe forbindelser på tværs i kommunen. Det kan være ved at inddrage naturparken direkte i undervisningen, for at nå konkrete læringsmål i skolerne eller pædagogiske mål i daginstitutionerne. Det kan også være ved at bruge naturparkens faciliteter, i forbindelse med forebyggende eller rehabiliterende sundhedstilbud for kommunens borgere.

Det er administrationens vurdering, at en naturpark vil forbedre kommunens muligheder for at få ekstern støtte, til for eksempel at skabe flere friluftsmuligheder samt til at højne naturkvaliteten og styrke biodiversiteten.

Pilotnaturpark eller Dansk naturpark

Administrationen vurderer, at en pilotnaturpark vil give kommunen gode muligheder og den fornødne tid til at inddrage interessenter og lodsejere, samt til at fastlægge naturparkens afgrænsning og udarbejde en naturparkplan, og dermed arbejde videre på at få etableret en Dansk Naturpark på Midtsjælland.

En naturpark vil kunne etableres hurtigere, ved at springe pilotperioden over. Etablering af en Dansk Naturpark med det samme kan dog få konsekvenser mht. ressourceforbruget, hvis der ikke tilføres et ekstra årsværk. Tilmed kan det få betydning for naturparkens afgrænsning og dermed naturparkens samlede areal samt for borgernes ejerskab til naturparken. Administrationen vurderer, at det bedste resultat kan opnås ved at bruge god tid på at få borgerne inddraget og engageret samt at få indgået aftaler med så mange af de store lodsejere som muligt. Dette kan bedst opnås ved at oprette en pilotnaturpark.

Direktionen indstiller,

1. at kommunen følger model A og arbejder på at få etableret en Dansk Naturpark efter Friluftsrådet mærkningsordning. Der udarbejdes et budgetforslag til budget 2020.

eller

2. at kommunen følger model B og arbejder på, at få etableret en Dansk Naturpark efter Friluftsrådets mærkningsordning med opstart som pilotnaturpark. Der udarbejdes et budgetforslag til budget 2020

Punkt 2 (Model B Pilotnaturpark) anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag skal der tages stilling til, om tildeling af midler til trafiksanering og forskønnelse på Roskildevej, med dertilhørende beslutning om hvorledes midlerne ønskes prioriteret i forhold til fortove på Roskildevej og trafiksikkerhedstiltag på Smålodsvej.

Roskildevej er et samarbejdsprojekt mellem Ringsted Forsyning og Ringsted Kommune, idet Roskildevej skal separat kloakeres, klimatilpasses, samt trafiksaneres og forskønnes.
 

I budget 2015 afsatte Byrådet 5 mio. kr. til trafiksanering og forskønnelses af Roskildevej. På daværende tidspunkt var projektet afgrænset til at gå fra Holbækvej til rundkørslen ved Tofteåsvej. Derudover fik trafiksanerings- og forskønnelsesprojektet tilført 1 mio. kr. jf. beslutning i Byrådet den 6. oktober 2014, så det samlede rådighedsbeløb udgjorde 6 mio. kr.

Klimatilpasning af Roskildevej blev godkendt på byrådsmødet den 7. december 2015, og efterfølgende blev klimatilpasningsprojektet godkendt af forsyningssekretariatet i efteråret 2016. Siden har klimatilpasnings-, trafiksanerings- og forskønnelsesprojektet på Roskildevej, kørt som et samlet projekt, dog med hver sin areal afgrænsning, idet klimatilpasningsprojektet også starter ved Holbækvej, men går ud til ca. 100 m nord for Præstevej. Spildevandsprojektet er kørt sideløbende med de øvrige projekter, dog med en særskilt rådgivning.

Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning udbød til projektering et samlet projekt for klimatilpasning, trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej i 2017.
I 2018 fremkom et projektforslag som ikke var realiserbart inden for de økonomiske rammer af klimatilpasningsprojektet, samt trafik- og forskønnelsesprojektet. Ringsted Forsyning prøvede derfor, i samarbejde med administrationen, at søge nye løsninger på projektet. De nye løsninger viste sig, umiddelbart at kunne være realiserbare, men kræver et nyt EU-udbud. Af denne grund blev der den 22. november 2018 fremlagt en sag til politisk orientering om projektets stade.

Orienteringssagen blev færdig behandlet af Byrådet den 4. februar 2019, hvor man vedtog at administrationen skulle arbejde videre med forskellige økonomiske scenarier for trafiksanering og forskønnelse på Roskildevej. Finansieringen skulle komme fra de allerede tildelte midler på i alt 6 mio. kr., suppleret med midler fra rammekonto til klimatilpasning, som akkumuleret vil have i alt 12,5 mio. kr. stående i 2022. I alt vil der altså kunne tildeles et samlet rådighedsbeløb på maksimalt 18,5 mio. kr. til trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej.

Ved samme byrådsmøde blev det politisk besluttet, at de forskellige økonomiske scenarier for trafiksanering og forskønnelse skulle omfatte strækningen fra Holbækvej til Præstevej, samt muligvis en del af Smålodsvej.

Klimatilpasningsprojektet

Administrationen og Ringsted Forsyning har i samarbejde gennemgået projektet, med nye mulige vinkler for regnvandshåndteringen og dermed klimatilpasningsprojektet, for at påvise om der kunne findes en billigere løsning der holder sig inden for den tildelte økonomiske ramme for klimatilpasningsprojektet. Det er lykkedes at finde løsninger som på projektets nuværende stade holder sig inden for budgettet, og samtidig sikre området op til en 50 års hændelse. Løsningerne afventer en endelig detailprojektering.

Økonomiske scenarier

Samtidig med gennemgangen af klimatilpasningsprojektet har administrationen beregnet tiltag til trafiksanering og forskønnelse som kunne løfte Roskildevej i forhold til trafiksikkerhed og byrumsforbedringer. Der er regnet på tre scenarier som i det efterfølgende kaldes scenarie A, B og C. Scenarierne referer til de forskellige løsningsforslag i bilag 1, 2 og 3. Scenarierne adskiller sig i forhold til valg af beplantning i bedene, type af permeable belægning, trafiksikkerhed på Smålodsvej, ekstra belysning ved krydsninger og renovering af fortovene på Roskildevej.

Permeable belægninger er belægninger hvor vand kan trænge igennem overfladen, til modsætning for faste belægninger, hvor vandet vil løbe af overfladen og samle sig i lavninger.

Billede 1: Reference fotos af hvordan de tre beplantningstyper kan se ud

Billede 2: Reference fotos af hvordan den permeable belægning kan se ud. Bemærk at projektet endnu ikke er fastlåst og valg af belægningstypen A eller B, som kan finansieres af klimatilpasningsprojektet, er endnu ikke afklaret.

Scenarie A indeholder:

• nyt asfaltslidlag på hele Roskildevej fra Holbækvej til Præstevej
• to sikre krydsninger i niveau
• ny afmærkning af vejen
• Plus de byrumsforbedringer som klimatilpasningsprojektet finansierer, som vil bestå af:
  • grønne vejbede med blomsterrig frøblanding
  • permeabel belægning på p-pladser og overkørsler langs Roskildevej. Hvorvidt den permeable belægning vil få et grønt udtryk i form af græsarmering eller om den får et sort udtryk i form af drænasfalt, se billede 2, vil en videre projektering afklare.

Scenarie A vil have en samlet udgift for Ringsted Kommune på 9,4 mio. kr. fordelt med følgende tilførsel af rådighedsbeløb fra rammekontoen til klimatilpasning jf. nedenstående tabel.

Tabel 1: Økonomisk tilførsel fra klimatilpasningsrammekontoen til Roskildevej ved Scenarie A.

Scenarie B indeholder:

• alt fra scenarie A, men med stauder i vejbedene i stedet for blomsterrig frøblanding – fordyrelsen af plantevalg i vejbedene skal finansieres af forskønnelsesprojektet.
• et pudebump på Smålodsvej til at dæmpe trafikhastigheden
• ekstra belysning ved de to sikre krydsninger i niveau.

Scenarie B vil have en samlet udgift for Ringsted kommune på 13,5 mio. kr. fordelt med følgende tilførsel af rådighedsbeløb fra rammekontoen til klimatilpasning jf. nedenstående tabel.

Tabel 2: Økonomisk tilførsel fra klimatilpasningsrammekontoen til Roskildevej ved Scenarie B.

Scenarie C indeholder:

• alt fra scenarie A & B, med undtagelse af pudebump på Smålodsvej
• to indsnævringer med dertilhørende bump samt nedsættelse af hastigheden til 40 km/t på  ca. det halve af Smålodsvej
• ca. 70 træer/buske i vejbedene
• græsarmeret brostens belægning på ca. 35 % af den permeable belægning
• fortovene langs Roskildevej renoveres
• dynamiske digitale trafiktavler opsat ved udvalgte steder langs Roskildevej

Scenarie C vil have en samlet udgift for Ringsted kommune på 18,5 mio. kr. fordelt med følgende tilførsel af rådighedsbeløb fra rammekontoen til klimatilpasning jf. nedenstående tabel.

Tabel 3: Økonomisk tilførsel fra klimatilpasningsrammekontoen til Roskildevej ved Scenarie C.

Mængden af buske og træer som foreslås i Scenarie C kan skaleres, da etableringsomkostninger for et træ koster op til 7.500 kr./stk., hvorimod en busk koster ca. 300 kr./stk. Dertil kommer driftsomkostningerne, hvor busken er billigere at vedligeholde end et træ.

Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til træer, buske og stauder vil være en anden, end drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til vilde blomster. Træer er dyrest de koster ca. 275 kr. pr. træ årligt, dernæst stauder som koster ca. 25 kr./m2 årligt og til sidst buske, som koster 20 kr. pr. busk årligt. Det billigste er selvfølgelig den blomsterrige frøblanding, som koster ca. 7 kr./m2 årligt.

Scenarie C indeholder på nuværende projekteringsstadie et estimat på 70 træer. De samlede driftsomkostninger for træerne vil derfor være ca. 20.000 kr./år. En videre projektering vil give en større indsigt omkring muligheder for beplantningen af træer kontra busker eller vilde blomster.

Fortove

Fortovene langs Roskildevej er ikke en del af det oprindelige trafiksaneringsprojekt. Scenarie C indbefatter en renovering af fortovene langs Roskildevej.

Administrationen har estimeret, at fortovene langs Roskildevej vil koste 2,8 mio. kr. at renovere. Heraf forventes Forsyningen at skulle bidrage med 0,3 mio. kr. til reetablering efter der er gravet spildevandsstik ind til ejendommene langs Roskildevej. Dermed vil fortovene have en udgift på 2,5 mio. kr. for Ringsted Kommune.

Fordelen ved at renovere fortovene samtidig med, at det resterende projekt anlægges er, at det vil give et bedre helhedsindtryk ved endt anlægsarbejde, og man undgår et mere ujævnt fortov da Forsyningen alligevel skal reetablere efter stikledninger. Konsekvensen ved at bruge midler til fortovsrenovering er at der vil være færre midler til græsarmering og begrønning.

Asfalt og afmærkning

Asfalten på Roskildevej er i så dårlig stand, at vejen inden for den nærmeste årrække skal have et nyt slidlag, dette finansieres normalt af driftsmidler. Et nyt slidlag er udskudt grundet dette projekt, men driftsmidler til nyt slidlag i kommunen er allokeret og forventes tildelt projektet. I alt er der her tale om en allokering på op til 2 mio. kr. Grunden til, at tildelingen er op til 2 mio. kr. og ikke præcis 2 mio. kr. afhænger af prisen på asfalten ved entreprenørudbuddet.

Tildeles Roskildevej projektet driftsmidler til asfalt vil der være flere midler i projektet til byrumsforbedrende tiltag, som eksempelvis yderligere 50 træer og 20% med græsarmeret brostens belægning. En videre projektering vil endeligt afklare dette.

Smålodsvej

Trafiksanering på Smålodsvej er opstået som et tilvalgs ønske, da der muligvis vil blive gravet på Smålodsvej på grund af spildevandsprojektet. Hvor vidt Ringsted Forsyning skal grave i vejen afklares først på et senere tidspunkt i projekteringsforløbet. Tilvalgsmuligheder på Smålodsvej kan tilføjes for samme pris uagtet om Ringsted Forsyning graver eller ej.

Der er skitseret to muligheder for Smålodsvej. Første mulighed er indregnet i scenarie B og vil bestå af et pudebump. Denne mulighed er estimeret til at have en anlægsomkostning på ca. 80.000 kr. ekskl. rådgivning og internt honorar.

Den anden mulighed er indregnet i Scenarie C og består af to indsnævringer af vejen og nedsættelse af hastigheden på vejen med skiltning til 40 km/t. Denne mulighed er estimeret til at have en anlægsomkostning på ca. 140.000 kr. ekskl. rådgivning og internt honorar.

Gangtunneller

Gangtunnellerne på Roskildevej, ved henholdsvis Fredensvej og Smålodsvej, har den tidligere rådgiver undersøgt i forhold til om de kunne bruges til forsinkelse af regnvand i klimatilpasningsprojektet. Vurderingen dengang var at det ikke kunne lade sig gøre. Derfor er der til budgetproces 2020 fremlagt et budgetforslag på nedlæggelse af de to gangtunneller. Budgetønsket er på 1,91 mio. kr.

Nuværende vurdering, fra anden uvildig rådgiver, peger dog på at gangtunnellerne muligvis kan ombygges, så de kan bruges til klimatilpasningsprojektet. Grundet projektets foreløbige stade, vil administrationen gerne fastholde budgetforslaget for gangtunnellerne, indtil mulig brug af gangtunnelerne i klimatilpasningsprojektet er endeligt afklaret ved udgangen af 2020. Så snart der er afklaring på om gangtunnelerne kan bruges til regnvandshåndtering eller ej, vil der blive udarbejdet en orienteringssag.

Tidsplan

I sagen ”Orientering: Trafiksanering af Roskildevej” som blev behandlet af byrådet den 4. februar 2019, fremgår det, at fordyrelsen af spildevandsprojektet bevirkede at selve klimatilpasnings- og trafiksanerings-/forskønnelsesprojektet også var nødt til at gennemgå en ny EU-rådgiverudbudsproces. Grundet nyt EU-udbud er tidsplanen blevet forskubbet og nuværende tidsplan er derfor følgende:

EU-Rådgiverudbud 2019

Projektering  2020

EU-Entreprenørudbud 2021

Anlægsfase  2021-2023

Ingen.

Der er i forvejen tildelt et rådighedsbeløb til trafiksanering og forskønnelse på Roskildevej, anlæg 207, på i alt 6 mio. kr., her af er der blevet bevilliget i alt 1 mio. kr., hvor af der er brugt ca. 0,58 mio. kr. Det forbrugte beløb er indregnet i prisenerne på de tre scenarier. Nedenstående tabel viser de bevillingsmæssige konsekvenser for de tre scenarier. Scenarierne foreslås finansieret gennem midler fra klimatilpasningsrammekontoen – anlæg 204.

Driftsmidler til projektet på i alt 2 mio. kr. kan i samme omgang tilføres projektet.

Administrationen vurderer, at scenarie C vil skabe mest mulig byrumsforskønnelse, byrumsforbedring samt trafiksikkerhed på samme tid. På denne måde gribes samtidigheden med at Roskildevej alligevel skal separat kloakeres og klimatilpasses.

Scenarie C, har en samlet omkostning på 18,5 mio. kr. og som vil indbefatte:

• Nyt asfaltslidlag på hele Roskildevej fra Holbækvej til Præstevej;
• to sikre krydsninger i niveau;
• ny afmærkning af vejen;
• stauder i bede langs Roskildevej, samt ca. 70 træer og buske;
• græsarmeret brostens belægning på ca. 35 % af den permeable belægning;
• to indsnævringer samt nedsættelse af hastigheden til 40 km/t på det halve af Smålodsvej;
• renovering af fortovene langs Roskildevej;
• dynamiske digitale trafiktavler opsat ved udvalgte steder langs Roskildevej.

Yderligere vurderer administrationen, at det vil være hensigtsmæssigt at fortovene inddrages i projektet, så man ikke efter endt anlægsarbejde står tilbage med en flot og funktionel vej som vil være i kontrast til et potentielt ujævnt og uens fortov.

Administrationen vurderer, at brug af driftsmidler til asfaltarbejder på Roskildevej vil kunne frigive flere midler til byrumsforbedrende- og trafiksikkerhedstiltag i projektet. Disse tiltag kunne være mere græsarmeret brostens belægning eller flere træer/buske. De tildelte midler fra driften kan også indgå i projektet. Dermed kan der stadig være et rådighedsbeløb på op til 2 mio. kr. tilbage på klimatilpasningsrammekontoen. Der er dog først er afklaring på den præcise tildeling af driftsmidler til slidlaget efter entreprenørudbuddet.

Det er endnu ikke klarlagt hvorvidt spildevandsprojektet skal grave i Smålodsvej. Administrationen vurderer dog, at det vil være hensigtsmæssigt at medtage trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Smålodsvej på nuværende tidspunkt, da denne post kun udgør et mindre beløb af det samlede projekt, men kan være med til at forbedre trygheds følelsen for flere skolebørn i nærområdet.

Direktionen indstiller,

1. at Scenarie C finansieres ved at overføre 12,5 mio. kr. af uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb fra klimatilpasningsrammekontoen til trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej. Fordelt over budgetårene jf. skemaet ift. scenarie C.
2. at der overføres 2 mio. kr. fra vejdriften i budget 2021 til trafiksanering og forskønnelse af Roskildevej, så det følger den forventede opstart af anlægsarbejdet.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til om trafikbetjeningen skal forbedres fra primo august 2019 for overbygnings-skoleelever fra Kildeskolens skoledistrikt, der går i skole på Byskovskolen, afdeling Benløse.

Byrådet har den 13. maj 2019 godkendt Forslag til Trafikbestilling 2020 for buslinjer i Ringsted Kommune. Det godkendte forslag indeholder forbedring af trafikbetjeningen for de omtalte overbygningselever med virkning fra køreplanskiftet ultimo juni 2020.

Byrådets godkendelse blev suppleret med en bemærkning om, at ”Klima- og Miljøudvalget bedes undersøge muligheden for at forbedre trafikbetjeningen for børnene på Kildeskolen fra skoleåret 2019/2020”. På byrådsmødet præciserede borgmesteren, at det drejer sig om de overbygningselever fra Kildeskolens skoledistrikt, der går på Byskovskolen, afdeling Benløse.

Administrationen har undersøgt om de besluttede forbedringer for overbygningselever fra Kildeskolens skoledistrikt (primært fra Gyrstinge-området) kan iværksættes allerede fra august 2019 – og ikke vente til køreplanskiftet ultimo juni 2020.

I det godkendte forslag til ”Trafikbestilling 2020” er der to forslag for buslinje 465, der vil kunne reducere transporttiden om morgenen og reducere ventetiden om eftermiddagen, når eleverne får fri kl. 15:00.

Morgen-forbindelsen er den primære udfordring at få løst.

De to forslag kan ikke fremskyndes til at træde i kraft allerede fra august 2019.

Eneste mulighed for at løse de før omtalte trafikale udfordringer for overbygningseleverne fra Kildeskolens distrikt, vil være en midlertidig supplerende lukket(visiteret) buskørsel.

Omkostningen dækkes af budget 2019 for lokal kollektiv bustrafik i Ringsted Kommune.

Der er rådighed inden for budgettet for Flextur-ordningen.

Ingen.

Ingen.

Administrationen vurderer, at eneste mulighed for at fremrykke løsning af de trafikale udfordringer for overbygningselever fra Kildeskolens distrikt til Byskovskolen vil være at indsætte midlertidig supplerende lukket buskørsel i samarbejde med Skolecenteret snarest muligt efter medio august 2019.

Det vurderes, at indsættelse af en midlertidig morgentur til skole vil løse den allerstørste udfordring for de involverede overbygningselever.

Direktionen indstiller, at administrationen bemyndiges til at indsætte midlertidig supplerende lukket visiteret buskørsel snarest muligt efter medio august 2019 i samråd med Byskovskolen og Skolecenter.

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag orienteres der om resultatet af trafikundersøgelsen af Nordre Ringvej mellem Roskildevej og Klostervangen.

På Byrådsmødet den 14. januar 2019, pkt. 10, blev det besluttet at igangsætte en trafikundersøgelse af Nordre Ringvej fra Roskildevej til Klostervangen.

Som en del af trafikundersøgelsen er både kapacitetsproblematikken og uheldsproblematikken undersøgt. Herudover er der også undersøgt muligheden for, at busstoppestedet på Nordre Ringvej, fra rundkørslen mod motorvejen, flyttes eller at der sker en bedre udnyttelse af vejbanen.

Rådgivers analyse fremgår af bilag 2. Administrationen vil gerne fremhæve særlige problemstillinger herunder:

Busstoppestedet i starten af Nordre Ringvej

På baggrund af passagertællinger fra Movia fremgår det, at 78% af de passager der står af på stoppestedet kommer med bus 401A. De resterende 22% er fordelt ud på busserne 240, 405, 415 og 540. Som besluttet i Byrådet den 14. januar 2019, er der undersøgt et alternativ til busstoppestedets nuværende placering, om der kan anlægges et nyt busstoppested ud for Ringstedet på Klosterparks Alle, se bilag 1. Undersøgelsen viser, at det er muligt, at placere et nyt stoppested det pågældende sted. Denne placering vil medfører, at rejsetiden vil øges med 1 minut i hverdags situationen og ca. 2,5 minutter i myldretiden, for de busser der i så fald bliver flyttet. Rådgiver vurderer omkostningerne til rådgivning og anlæg til et nyt busstoppested til at koste ca. 1,5-2,0 mio. kr. ekskl. interne omkostninger.

Uheldsproblematik

Rådgiver har udarbejdet en uheldskortlægning for at finde ud af om der er visse lokaliteter i trafikundersøgelsen, som kræver særlig årvågenhed ift. at nedbringe antallet af uheld. Alle kryds samt rundkørslen har registreret uheld i perioden 2013 – 2017. De fleste lokaliteter er med uheld hvor der ikke er et gennemgående tema i uheldene. Administrationen vil dog gerne fremhæve to steder i uheldskortlægningen, som kræver særlig opmærksomhed.

Det ene er krydset v. Nordre Ringvej / Roskildevej / Holbækvej, hvor der er sket seks uheld i perioden 2013 – 2017. Tre af uheldene er sket med en ligeudkørende cyklist/knallert og en højresvingende billist ind mod Hesteskoen (Fakta). Rådgiver foreslår, at græsrabatten mellem cykelstien og vejen fjernes, så cyklisterne kommer tættere på bilerne og dermed bliver mere synlige. Rådgiver vurderer omkostningerne til rådgivning og anlæg med at fjerne græsrabatten har en omkostning på mellem 0,35 – 0,5 mio. kr. ekskl. interne omkostninger.

En mere sikker men samtidig dyrere løsning kan være, at etablere et højresvingsspor, så højresvingende bilister ikke føler sig presset til, at foretage et højresving uden at orientere sig om der er ligeudkørende cyklister. Anlægsomkostningerne på denne løsning er ikke beregnet.

Det andet kryds er krydset v. Amtstue Allé / Nordre Ringvej. Der er registreret ti uheld i krydset i perioden fra 2013 – 2017. Heraf har ni af uheldene været venstresvingende trafikanter der er kørt ind foran modkørende. Alle ni uheld er sket hvor den venstresvingende har skulle køre ind på enten Klostervangen eller Amtstue Allé. I perioden fra 2018 – 31. marts 2019 er der registreret yderligere fire uheld i krydset, med venstresving ind foran modkørende. På den baggrund foreslår rådgiver, at der etableres en løsning, med bundne venstresving. Det betyder, at venstresvingende trafikanter på Nordre Ringvej får tildelt deres egen fase i signalet. Dermed kan venstresvingende afvikles uden konflikter for modkørende. Det vil fjerne risikoen for, at venstresvingende kører ind foran modkørende. Det vil dog have den konsekvens, at trafikafviklingen i krydset forringes. Rådgiver har ikke udarbejdet et anlægsoverslag på denne løsning. Det skyldes, at der er flere uafklarede problemstillinger, som ikke er inkluderet i denne analyse, f.eks. mulig ekspropriation.

Kapacitetsproblematik

Rådgiver har udført en række trafiktællinger i eftermiddagstrafikken. På baggrund af disse har rådgiver simuleret forskellige løsninger som vil kunne løsne op på de nuværende kapacitetsproblemer i eftermiddagstrafikken. Afslutningsvis er trafikmængderne fremskrevet efter Vejdirektoratets anvisninger og med de forventede påvirkninger forskellige udbygningsprojekter må forventes at medføre. De pågældende udbygningsprojekter er: Udvikling af Eventyrvej, Biograf i Ringstedet, Udvidelse af Ringsted Outlet, nye boliger omkring Klosterparks Allé og Arealet bag Falck.

Denne trafikundersøgelse må ikke forveksles med trafikundersøgelsen udført af COWI på vegne af Ringsted Outlet.

Rådgiver har undersøgt følgende løsningspakker for den nuværende trafiksituation.

Den lille pakke.

Buslommen på Nordre Ringvej forskydes ud for vejtraceet og afmærkningen (spærrefladerne) omkring buslommen fjernes sådan, at der er to lige ud spor i retning mod motorvejen. Rundkørslen tilpasses sådan, at bilister i det yderste spor tvinges ud mod motorvejen. Fastholdes busstoppestedet bør der opsættes hegn i midterrabatten for, at hindre fodgængerkrydsninger over Nordre Ringvej ud for busstoppestedet.

Tiltagene vil lette trafikafviklingen i rundkørslen, men øger presset på trafikafviklingen i krydset ved øst afkørslen til motorvejen. Rådgiver vurderer omkostningerne til rådgivning og anlæg til ca. 2,45-3,00 mio. kr. ekskl. interne omkostninger.

Den mellem store pakke.

Denne pakke er et supplement til den lille pakke. Her anbefaler rådgiver, at der anlægges to lige ud spor mod nord gennem krydset ved øst afkørslen til motorvejen. Det forskyder svingbanen til motorvejs tilkørslen og medfører at fortovet skal nedlægges i broens østlige side. Fodgængere vil efterfølgende kun kunne krydse motorvejen på broens vestlige side. Der vil fortsat være cykelsti i broens østlige side. Svingbanens længde vil endvidere blive ca. halveret. Rådgiver anbefaler, at der udarbejdes et projektforslag for løsningen inden der træffes endelig beslutning om gennemførelsen af dette tiltag, herunder en undersøgelse af morgen trafikafviklingen. Endeligt forslår rådgiver, at signalet i krydset Nordre ringvej/Roskildevej/Holbækvej optimeres.

Tiltagene vil lette presset på trafikken i nordligretning hen over motorvejen, men det vil give en lille forøgelse af trafikbelastningen i krydset Nordre ringvej/Roskildevej/Holbækvej.

Rådgiver vurderer omkostningerne til rådgivning og anlæg til ca. 4,9-9,0 mio. kr. inkl. den lille pakke og ekskl. interne omkostninger. Den store usikkerhed er et udtryk for, at det kan være nødvendigt, at forskyde vejbanerne i begge retninger ved det sydlige kryds over motorvejen.

I den fremtidige trafiksituation vil alle de forslåede tiltag stadig være virksomme, dog vil trafikforøgelsen forringe trafikafviklingen voldsomt og ud over det acceptable. For at bedre den fremtidige trafik vil det kræve en ombygningen af rundkørslen til et stort lyskryds, meget alá krydset der lå der før rundkørslen. Omkostningerne ved en ombygning til et lyskryds er svær at vurdere, med anslås til mellem 20 og 30 mio. kr.

Trafikundersøgelsen viser, at behovet for et lyskryds først kommer i forbindelse med udviklingen af arealet bag Falck. Trafikforøgelsen fra de øvrige udviklingsområder påvirker ikke trafikafviklingen i større grad end, at den mellem store pakke kan håndtere trafikforøgelsen om eftermiddagen.

Der har været afholdt møde med Movia omkring mulighederne for at nedlægge busstoppestedet i nordgående retning og om muligheden for, at anlægge nyt stoppested ud for Ringstedet på klosterparks Alle.

Movia fraråder, at nedlægge det eksisterende busstoppested da Movia vurderer, at det vil forringe serviceniveauet i området. Movia oplyser, at der rent teknisk godt kan etableres et busstoppested ud for Ringsted, men at det vil øge driftsomkostninger for busdriften grundet den øgede rejsetid.

Der har ikke været inddragelse eller høring af andre parter.

Vejdirektoratet vil blive hørt i de løsninger der ligger omkring deres anlæg, når der træffes beslutning om der skal arbejdes videre med løsningerne.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Busstoppestedet i starten af Nordre Ringvej

Det er administrationens vurdering, at det nuværende busstoppested ikke bør nedlægges. De fem busser i fælleskab gør, at der kommer 10 busser i timen i myldretiden. En flytning af alle busserne til et nyt stoppested foran Ringstedet vil kun øge kapacitetsproblematikken i rundkørslen og øge omkostningerne til busdrift med den forøgede rejsetid. En flytning af busstoppested for bus 401A kan dog overvejes, hvis ønsket er at nedbringe antallet af passager der i dag krydser Nordre Ringvej i terræn. Administrationen vurderer endvidere, at et 1,6m højt hegn kan opsættes i græsrabatten mellem rundkørslen og sti underføringen for, at hindre krydsning i terræn. Rådgiver vurderer, at opsætning af et hegn i midterhellen har en omkostning på mellem 0,2 – 0,25 mio. kr.

Uheldsproblematik

Der er to udpegede lokaliteter hvor der er et gennemgående tema i uheldene. Administrationen vurderer, at krydset v. Amstue Allé har en særlig fokus, da der siden 2013 er sket 13 uheld som politiet har kendskab til, hvor det gennemgående tema i uheldsbilledet er venstresvingende som kører ind foran modkørende. På den baggrund vurderer administrationen, at næste skridt vil være, at igangsætte yderligere undersøgelser for, at få reduceret uheldene i krydset. Et projektforslag omkring krydset v. Amtstue Allé vurderer administrationen har en omkostning på 0,2 mio. kr.

Kapacitetsproblematik

Nordre Ringvej er en ringvej, hvor byudviklingen naturligt er sket med tiden omkring Nordre Ringvej. Det er derfor administrationens vurdering, at der er et behov for at lette trafik flowet på Nordre Ringvej, særligt igennem rundkørslen og hen over motorvejen i dagens situation.

Administrationen vurderer, at det vil koste ca. 0,25 mio. kr. at få udarbejdet et projektforslag på løsning for trafikafviklingen ved motorvejsafkørslen mod øst.

Administrationen vurderer yderligere, at presset på trafikafviklingen kun vil stige over de kommende år. De forskellige løsninger er ikke umiddelbart afhængig af hinanden og de kan derfor implementeres over en årrække, hvis det ønskes. Endeligt er det administrationens vurdering, at der ikke er behov for at igangsætte ombygningen af rundkørslen til et lyskryds, før der ligger et godkendt byggeri på arealet bag Falck. Næste skridt vil være, at der igangsætte forundersøgelser til et lyskryds sådan, at omfanget af en ombygning er bedre kendt. Administrationen vurdere at forundersøgelserne vil beløbe sig til ca. 0,4 mio. kr. eksklusiv interne omkostninger.

Administrationen vurderer, at Ringsted Kommune står overfor store udfordringer på infrastrukturen, særligt på den undersøgte del af Nordre Ringvej.

Direktionen indstiller, at trafikundersøgelsen tages til efterretning.

Anbefales at den tages til efterretning med bemærkning om, at det anbefales, at der kommer en budgetsag vedr. løsningsmuligheder i forbindelse med budget 2020.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til om kommunens borgerne fremadrettet skal kunne benytte sig af de nye muligheder med Flextur og Plustur som Trafikselskabet Movia lægger op til.

Ringsted kommune er med i Flextur-ordningen for at give borgerne et supplement til den almindelige kollektive bustrafik. Ordningen er primært rettet mod borgere, der bor uden for Ringsted/Benløse/Høm eller har et ærinde der. Taksten for at benytte Flextur er 24kr. for de første 10km og 6kr. pr. km herefter (Kommunetaksten).

Siden den 1. juli 2016 har Kommunen deltaget i et forsøg, hvor passagerer har kunnet medtage barnevogn/klapvogn på Flexturen. Indtil videre har efterspørgslen været meget begrænset. Blot to ture er det blevet til p.t.

Movia giver nu kommunerne flere muligheder med Flextur-ordningen, se bilag 1. Hertil kommer mulighed for at tilslutte sig et nyt tiltag: Plustur-ordningen, se bilag 2.

Flextur-ordningen.

Ønskes den nuværende Flextur-ordning videreført uændret, så skal Kommunen ikke foretage sig noget. Kommunen kan tage stilling til en række andre muligheder i Flextur-ordningen:

1. Erstatte Kommunetaksten på 24kr. for de første 10km med den generelle Flextur-takst på 36kr. for de første 10km.
2. Beslutte at indføre en særlig høj bytakst på 48kr eller 60kr.
   Formålet vil være at begrænse brugen af Flextur i Benløse/Ringsted/Høm, hvor buslinjerne er mere tætmasket, end udenfor dette sammenhængende byområde.
3. Kommunen kan gøre det hidtidige forsøg med barnevogn/klapvogn på Flexturen permanent.
4. Kommunen kan beslutte, at det skal være gratis for borgerne at køre til/fra udvalgte destinationer. Eksempelvis dagcentre for ældre og kulturhuse eller lignende.

En fortsættelse af den nuværende Flextur-ordning vil i sig selv ikke blive dyrere for Kommunen.

Det hører dog med, at jo flere der benytter Flextur jo større bliver omkostningen. Sådan har det været hidtil – og vil fortsætte sådan fremover. Kommunen betaler forskellen mellem turens faktiske omkostning og passagerens egenbetaling.

I årene 2015-2018 har kommunens årlige omkostning til Flextur varieret mellem 0,9mio.kr. og 1,3mio.kr. Budget for Flextur-ordningen i 2019 er 1,5mio.kr.

De andre muligheder i Flextur-ordningen har konsekvenser som beskrevet her:

1. Erstatte Kommunetaksten på 24kr. med den generelle Flextur-takst på 36kr. (i begge tilfælde for de første 10km). En højere egenbetaling vil umiddelbart medføre en mindre kommunal finansiering af Flextur-ordningen, begrundet i kombinationen af færre brugere og en højere egenbetaling. En størrelsesorden kendes ikke p.t.
2. Beslutte at indføre en særlig høj bytakst på 48kr eller 60kr.
   En højere egenbetaling af Flextur-brugere i Benløse/Ringsted/Høm, hvor buslinjerne er mere tætmasket, vil givetvis medføre færre Flextur-ture i dette sammenhængene byområde. Dermed en lavere kommunal finansiering af Flextur-ordningen, begrundet i kombinationen af færre brugere og en højere egenbetaling. En størrelsesorden kendes ikke p.t.
3. Kommunen kan gøre det hidtidige forsøg med barnevogn/klapvogn på Flexturen permanent.
   Det har ikke nogen økonomisk konsekvens at gøre muligheden permanent.
4. Kommunen kan beslutte, at det skal være gratis for borgerne at køre til/fra udvalgte destinationer. Eksempelvis dagcentre for ældre og kulturhuse eller lignende.
   Det vil givetvis medføre p.t. ukendte øgede omkostninger til Flextur.

Plustur-ordningen.

Plustur-ordningen kan i korthed beskrives sådan:

• Plustur er et nyt kollektivt transporttilbud, der kombinerer de stærkeste sider ved offentlig transport med adressebaseret kørsel.
• Plustur øger rækkevidden af den kollektive transport og giver mulighed for at borgerne kan komme helt frem – også i de områder hvor bus- og tognettet er mindre fintmasket.
• Plustur skal bestilles via www.rejseplanen.dk og tilbydes i de tilfælde, hvor bus og tog ikke kører hele vejen. Der er en fast takst på 21kr. uanset Plusturens længde. Hertil kommer takst for den øvrige bus/tog rejse. Bestilling skal ske senest 2 timer før afgang.
• Passagererne vil som udgangspunkt blive kørt mellem adresse og skiftested til bus/tog eller omvendt. I de få tilfælde, hvor det ikke er muligt at tage en bus eller tog på dele af rejsen, tilbydes Plustur hele vejen.

Indførelse af Plustur vil medføre en øget omkostning for Ringsted Kommune. Samtidig vil ordningen måske medføre flere rejser i de lokale buslinjer med deraf følgende større billetindtægter og mindre tilskudsbehov. De kommuner, der har deltaget i forsøg med Plustur har haft omkostningen fra 200kr til 4.500kr. om måneden.

Movia vurderer, at omkostningerne for Kommunen vil blive ca. 4.000kr om måneden, eller ca. 50.000kr. om året. Set i forhold til de nuværende årlige omkostninger for Flextur, er dette beløb relativt lille. Samlet set vil en meromkostning for Plustur kunne rummes i det eksisterende budget, der er for Flextur-økonomien, 1,5mio.kr. i 2019.

Hvis Plustur-ordningen indføres vil den blive markedsført i tæt samarbejde med Movia. Det vil kunne ske ved brug af kommunens hjemmeside og de sociale platforme. Samt indrykning i den ugentlige information kommunen bringer i Lokalbladet. Der forventes ingen omkostninger i den forbindelse.

Busgruppen, nedsat af Landsbyforum, har været mundtligt orienteret om Plustur-ordningen i forbindelse med møder om Trafikbestilling 2020. Der har ikke været en formel inddragelse eller høring af Plustur blandt ”interessenterne”.

Flextur- og Plustur-ordningerne forventes ikke at få nogen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at det giver god mening at lade den nuværende Flextur-ordning fortsætte uændret med den tilføjelse, at muligheden for at medtage barnevogn/klapvogn gøres permanent. Der er ikke modtaget forslag, fra Busgruppen eller borgere generelt, til ændringer af Flextur-ordningen.

Administrationen vurderer også, at Plustur-ordningen vil være til gavn for i sær borgere i den del af kommunen, der ligger uden for Benløse/Ringsted/Høm. Plusturen vil gøre, at det manglende ”hul” i transportkæden dækkes. Det vil betyde, at flere borgere kan tage bussen i stedet for bilen.

Endeligt vurderes det, at omkostningerne ved de to ordninger kan rummes inden for det nuværende budget for Flextur-ordningen.

Direktionen indstiller,

1. At Flextur-ordningen fortsætter uændret, dog således at muligheden for medtagning af barnevogn/klapvogn gøres permanent,
2. At Ringsted Kommune tilslutter sig Plustur-ordningen snarest muligt i 2019,
3. At administrationen bemyndiges til at fastlægge de skiftesteder, der skal udpeges til Plustur-ordningen og,
4. At Klima- og Miljøudvalget orienteres om status for brugen af Flextur- Plustur-ordningerne efter 12 måneders drift.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om administrative tiltag og der foreslås tiltag på det politiske niveau for at sikre, at anlægsprojekter gennemføres i overensstemmelse med Byrådets forventninger.

Det må konstateres, at en række anlægsprojekter gennem en årrække ikke er blevet gennemført i overensstemmelse med Byrådets forventninger for økonomi, tidsplan og funktionalitet. Der har vist sig udfordringer med overholdelse af bevillingsreglerne, og der er ikke en systematisk måde at håndtere merudgifter på – hvilket er særligt problematisk i en tid med stigende byggepriser. Der er en række eksempler på, at projekter ikke planlægges og sættes i værk i umiddelbar forlængelse af de politiske beslutninger, hvilket har medført store forsinkelser. Desuden er der eksempler på, at anlægsprojekter er blevet ændret administrativt. Endelig er en række projekter blevet fordyret eller forsinket på grund af uoverensstemmelser med eksterne rådgivere.

For at sikre, at der fremover bliver overensstemmelse mellem Byrådets forventninger og gennemførelsen af anlægsprojekter gennemføres en række administrative tiltage hurtigst muligt. Desuden lægges op til en række politiske beslutninger, som foreslås udmøntet efterfølgende via konkrete sager i efteråret 2019.

Det administrative niveau

Når et anlæg fremlægges i forbindelse med budgetforhandlingerne skal det fremgå hvor lang tid det vil tage at gennemføre projektet. Økonomien skal være beskrevet så det tydeligt fremgår hvilke forudsætninger den bygger på og hvilke usikkerheder der er forbundet hermed. Det skal endvidere fremgå om det vurderes, at der skal tilvejebringes et nyt plangrundlag, og hvilke forudsætninger denne vurdering bygger på.

Straks efter budgetvedtagelsen går administrationen i gang med at planlægge for de besluttede projekter. Senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Hvert kvartal fremlægges en status på fremdriften i alle projekterne samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Der udpeges en administrativt stærk medarbejder som controller og anlægskoordinator i Vej- og Ejendomscentret. Anlægskoordinatoren understøtter, at den administrative og politiske ledelse til stadighed har overblik over økonomi og fremdrift i alle anlægsprojekter via kommunens LIS på Midtpunktet. Anlægskoordinatoren støtter desuden projektlederne i overholdelse af deadlines, bevillingsregler og anden formalia.

I økonomiafsnittet i sager om anlægsbevillinger anvendes en særlig skematik, som sikrer, at økonomien er fyldestgørende og gennemskueligt beskrevet.

Der indgås rammeaftaler med en eller flere rådgivere, så der ikke skal bruges tid og ressourcer på udbud af rådgiverydelser i mindre anlægsopgaver.

Til gennemførelse af udbud på større anlægsopgaver tilknyttes fast en intern udbudsjurist til Vej- og Ejendomscentret.

Alle projektledere gennemfører en gang årligt et internt kursus i bevillingsregler.

Kommunens projektmodel ændres, så det er tydeligt, at initiativet til udførelse af anlægsopgaver ligger i Vej- og Ejendomscentret og ikke hos projektejeren.

Det politiske niveau

Der oprettes en ”anlægsfond” efter inspiration fra ”byudviklingsfonden”. Anlægsfonden opsamler mindre forbrug på anlægsopgaver til disponering på anlægsprojekter, som bliver dyrere end forventet. Disponeringen sker i Byrådet. Der laves et særligt afsnit om anlægsfonden i kasse- og regnskabsregulativet.

For særligt vigtige anlægsprojekter udpeger Byrådet to byrådsmedlemmer som følgegruppe. Disse har til opgave at følge med i projektet og overvåge, at det udvikler sig i overensstemmelse med Byrådets beslutning. Hvis dette ikke er tilfældet rettes henvendelse til Borgmesteren.

Der udarbejdes en ny model for afregning af interne honorarer, som understøtter fremdrift i projekterne og brug af egne ressourcer frem for eksterne rådgivere.

Sager på politiske udvalg, som vurderes at være ufuldstændigt belyst, sendes tilbage til administrationen med konkret anvisning af, hvad der ønskes forbedret.

LMU i Vej- og ejendomscentret.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at den fremlagte plan kan blive et væsentligt bidrag til at sikre, at anlægsprojekter fremover gennemføres tilfredsstillende. Det er afgørende for succesen, at planen ses som en fælles opgave for såvel Byråd som administration.

Direktionen indstiller

1. at orienteringen om administrative tiltage tages til efterretning
2. at der fremlægges konkrete forslag til udmøntning af politiske tiltag i efteråret 2019

Anbefales at orienteringen tages til efterretning med bemærkning om, at der ikke oprettes en politisk følgegruppe.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag, skal Byrådet tage endelig stilling, til et projektforslag fra Dansk Gas Distribution (DGD), vedrørende etablering af en gasledning fra Ringsted til Fensmark i Næstved Kommune. KMU besluttede den 25. oktober 2018, at sende forslaget i 4 ugers høring hos berørte grundejere. Byrådet skal nu beslutte, om projektforslaget skal endeligt godkendes i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser.

Byrådet har den 5. februar 2018 godkendt kommuneplantillæg og lokalplan, for etablering af Ringsted Biogas ApS ved Mulstrup Møllevej, syd for Ringsted. Administrationen har endvidere meddelt miljøgodkendelse til anlægget den 13. februar 2018. Endelig har Byrådet den 26. juni 2018 godkendt et projektforslag, for etablering af en tilslutningsledning fra Ringsted Biogas til naturgasnettet i Ringsted syd.

DGD har den 4. oktober 2018 sendt et revideret projektforslag til Ringsted og Næstved Kommune, med henblik på godkendelse efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Med projektforslaget ønsker DGD, at etablere en 18 km lang gasledning, fra Ringsted Syd til Fensmark i Næstved Kommune, for at kunne sikre, at der også i sommerhalvåret er afsætning af den bionaturgas, som produceres på Ringsted Biogas ApS. I Fensmark vil Ardagh Glass Holmegaard A/S kunne aftage bionaturgassen, som erstatning for naturgas.

I henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser, har DGD regnet på et alternativt scenarie, hvor der i stedet for en gasledning til Fensmark, bliver etableret en kompressorstation, der trykker gassen op på hovedgasledningen, som passerer Ringsted, hvor gassen fordeles til øvrige naturgasområder på Sjælland. Efter varmeforsyningsloven skal det samfundsøkonomiske billigste projekt gennemføres, og DGD har i projektforslaget foretaget en samfundsøkonomisk beregning af de to scenarier. DGD konkluderer, at den samfundsmæssige billigste løsning er, at etablere en gasledning til Fensmark, frem for at etablere en kompressorstation. Projektforslaget fra DGD fremgår af bilag 1.

Administrationen i Ringsted og Næstved Kommune har den 29. januar 2019 afholdt et møde med DGD, med henblik på at stille yderligere spørgsmål til bl.a. grundlaget for de samfundsøkonomiske beregninger, for de 2 scenarier. Referat fra mødet er vedlagt som bilag 2.

DGD har efterfølgende sendt en supplerende redegørelse for beregningsgrundlaget for de 2 scenarier, hvor de konkluderer, at der over en 20 årig periode, er en samfundsøkonomisk fordel ved projektscenariet (gasledningen til Fensmark) på 16,8 mio. kroner, sammenlignet med alternativet, hvor der etableres en kompressorstation og gassen føres til transmissionsnettet.

DGD har endvidere beregnet de samfundsøkonomiske forhold, ved en udvidelse af gasproduktionen på biogasanlægget fra 5,2 til 9,6 mio. m3, sådan som Ringsted Biogas ApS allerede har ansøgt om. I dette tilfælde vil den samfundsøkonomiske projektfordel ved gasledningen, ifølge Niras, øges til 28,7 mio. kr.

Det er imidlertid administrationens opfattelse, at investeringerne i en kompressorløsning, som alternativ til gasledningen, kan etableres en del billigere, end den opgørelse, som DGD har forelagt. Som grundlag for DGD’s beregning af samfundsøkonomi, er der valgt at etablere kompressorstationen i en bygning. Det er dog muligt at etablere en kompressorstation i en containerløsning, der er væsentlig billigere at etablere. På baggrund af dette, har administrationen i Ringsted og Næstved Kommune fået en rådgiver, med særlig ekspertise, til at udarbejde samfundsøkonomiske beregninger med containerløsning, som beregningsforudsætning. Disse beregninger viser, at etableringsomkostningerne for en kompressorstationen vil kunne reduceres fra 13,8 mio. kr. til ca. 8,8 mio. kr. og at driftsomkostningerne tilsvarende, vil kunne reduceres fra 500.000 kr. til ca. 250.000 kr. årligt. Beregninger fra rådgiver er vedlagt som bilag 4.

Idet der skal etableres gasledning på privat jord og markarealer, er det DGD`s vurdering, at der skal være mulighed for at kunne foretage ekspropriation, for at projektet kan gennemføres. Efter varmeforsyningslovens § 16, kan der foretages ekspropriation, hvis det er nødvendigt for etablering af anlægget. Det er kommunalbestyrelsen i Ringsted og Næstved Kommune, der træffer beslutning vedrørende evt. ekspropriation.

En yderligere beskrivelse og vurdering af projektforslaget fremgår af sag 18/4304: Høring af projektforslag for etablering af distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark, som Klima- og Miljøudvalget behandlede på møde den 25. oktober 2018.

Projektforslaget har været forelagt fagudvalgene i begge kommuner, hvorefter det er blevet sendt i 4 ugers høring hos de grundejere, der vil blive berørt af anlæggelsen af gasledningen.

Begge kommuner modtog den 23. november 2018 et høringssvar fra Claus Skov Madsen (CSM), Ejendomsretten.dk på vegne af 7 grundejere i Ringsted Kommune og 7 grundejere i Næstved Kommune. I høringssvaret anfører CSM bl.a., at der er dele af det bilagsmateriale, som DGD har udarbejdet, som ikke er læsbart. På baggrund heraf, beslutter administrationen i både Ringsted og Næstved Kommune, at DGD skal tilrette materialet, hvorefter kommunerne udsender materialet i fornyet 4 ugers høring.

Den 21. december 2018 sendte CSM et nyt høringssvar til begge kommuner, på vegne af de samme grundejere. I høringssvaret rejser CSM bl.a. kritik af projektforslaget, for så vidt angår beregning af samfundsøkonomien for de 2 scenarier.

I bilag 3 er høringssvarene fra CSM sammenfattet og administrationens bemærkninger til de enkelte punker er angivet.

Der vil ikke skulle foretages yderligere høring i sagen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at DGD har eftervist, at der ikke er tilstrækkeligt aftag af biogassen i Ringsted i sommerhalvåret, og at den overskydende gas således skal afsættes på anden måde.

Administrationen vurderer, at en kompressorstation, som alternativ til gasledningen, kan etableres en del billigere, end den opgørelse DGD har forelagt ellers viser. Trods dette, er der stadig en samfundsøkonomisk fordel for gasledningen, anslået i størrelsesordenen 3 – 5 mio. kr. set over en 20 årig periode. Det er derfor administrationens vurdering, at varmeprojektforslaget udviser en positiv samfundsøkonomi. Ved en evt. udvidelse af gasproduktionen fra Ringsted Biogas ApS, vil fordelen for en gasledning øges, idet den allerede har den fornødne kapacitet, mens investeringen i en kompressorstation vil skulle øges.

Ifølge varmeforsyningsloven har kommunen ikke pligt til, at godkende et projektforslag – heller ikke selv om det er energimæssigt, samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. En afvisning af projektforslaget skal dog hvile på saglige kriterier, f.eks. at projektet strider imod hensigter anført i kommuneplanen eller ikke er i overensstemmelse med kommunens varmeplanlægning. Ifølge varmeforsyningsloven kan kommunen imidlertid ikke godkende et forslag, som udviser en dårligere samfundsøkonomi, end ét eller flere andre relevante scenarier – uanset om dette måtte være mindre indgribende, i forhold til f.eks. grundejere m.v. Det er administrationens vurdering, at der ikke forligger hensyn i relation til kommune- eller varmeplanlægningen, der kan begrunde et afslag til projektforslaget.

Det er administrationens vurdering, at hvis Byrådet vælger ikke at godkende projektforslaget, vil det blive påklaget til Energiklagenævnet. Umiddelbart vurderer administrationen, at kommunen vil tabe en sådan klagesag.

Direktionen indstiller, at projektforslag fra DGD vedrørende etablering af en 18 km lang distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark godkendes.

Udsat.

Anbefales godkendt efter afstemning.

Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

Sendes tilbage til fagudvalget med henblik på at se ansøgningen i sammenhæng med DGD’s ansøgning om at lave en gasforbindelse mellem Ringsted Syd og Ringsted Nord.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

DGD har den 20. maj 2019 fremsendt et nyt varmeprojekt til godkendelse. DGD ønsker at koble gasnettet i Ringsted syd og Ringsted nord sammen (ringforbindelsen). Formålet er, at DGD hen over sommeren 2019, vil kunne afsætte mere af den overskydende gas, som ellers ikke kan afsættes i Ringsted syd, før gasledning til Fensmark evt. er etableret.

De to gasnet er i dag adskilte og en sammenkobling vil betyde, at der skal etableres en gasledning fra Korsevænget i syd til et tilslutningspunkt ved Nordre Ringvej ud for Outletcentret - en strækning på ca. 1,8 km. I modsætning til gasledningen til Fensmark, som vil tage op imod et år at etablere, forventer DGD, at ringforbindelsen kan etableres allerede i løbet af juli måned i år, hvis kommunen giver tilladelse hertil.

Ny gasledning, der kobler naturgasnettet i Ringsted syd og Ringsted nord sammen (ringforbindelsen)

Sammenkoblingen af de to gasnet løser imidlertid langt fra hele problemet med at afsætte den overskydende gasproduktion i sommermånederne. Ifølge DGD’s beregninger vil sammenkoblingen betyde, at afsætningen af gas i Ringsted vil stige fra 4,1 til 4,6 mio. m3 gas om året. Men da årsproduktionen fra biogasanlægget forventes at være 5,2 mio. m3, vil der fortsat være ca. 600.000 m3 som ikke kan afsættes i Ringsted om sommeren. Projektet ændrer således ikke på, at der fortsat er behov for at finde afsætning af den overskydende gasproduktion uden for Ringsted, og DGD ønsker derfor først og fremmest, at etablere gasledningen til Fensmark. I projektforslag for gasledningen til Fensmark, har DGD allerede indregnet det samlede gasaftag i Ringsted syd og Ringsted nord, og ringforbindelsen ændrer således ikke forudsætningerne for projektet.

Administrationen vurdere, at ringforbindelsen i relation til varmeforsyningslovens krav om positiv samfundsøkonomi, skal ses i sammenhæng med gasledningen til Fensmark. DGD har vurderet, at ringforbindelsen koster ca. 1,9 mio. kr. at anlægge. Hvis gasledningen til Fensmark godkendes, vil den kunne være klar til sommeren 2020, hvorefter der ikke længere vil være et reelt behov for ringforbindelsen. Det betyder, at de 1,9 mio. kr. skal kunne ”hentes hjem” i form af mindsket gasspild hen over sommeren 2019, hvis projektet skal have positiv samfundsøkonomi. Det er imidlertid lang fra tilfældet. DGD har beregnet, at ringforbindelsen kun lige netop udviser positiv samfundsøkonomi, hvis projektet ses over en 20-årig periode.

Administrationen har således afvist det foreliggende projektforslag og meddelt DGD, at hvis projektforslaget skal forelægges til politisk behandling, skal der udarbejdes en samfundsøkonomisk redegørelse i overensstemmelse med varmeforsyningslovens krav der godtgør, at begge projekter udviser positiv samfundsøkonomi. Administrationen anser det ikke for realistisk, at DGD kan godtgøre dette.

Vurdering

Administrationen vurderer, at

• der fortsat et behov for at kunne afsætte en del af biogassen uden for Ringsted – også selv om der etableres en ringforbindelse.
• der ikke er behov for ringforbindelsen, hvis der etableres en gasledning til Fensmark
• at projektforslaget til en ringforbindelsen ikke udviser positiv samfundsøkonomi og derfor ikke kan godkendes

Samlet set vurderer administrationen, at grundlaget, herunder de samfundsøkonomiske beregninger, for det foreliggende projektforslag for etablering af en gasledning til Fensmark ikke er ændret i lyset af DGD’s ønske om også at etablere en ringforbindelse.

Indstilling

Direktionen indstiller, at projektforslag fra DGD vedrørende etablering af en 18 km lang distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark godkendes.

Anbefales godkendt efter afstemning.

Johnny Dahlgaard, Klaus Hansen og Finn Andersen stemte imod med bemærkning om, at der mangler en risikovurdering i forbindelse med den samfundsøkonomiske beregning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag fremlægges status for projekter, der er sat i gang i regi af forebyggelsespuljen i perioden fra 2017 til 2019.

Samtidig fremlægges forslag om at flytte opstart af projektet ”Ind med mad og ud med røg”.

Formålet med forebyggelsespuljen er at understøtte borgernes sundhed i bred forstand. Forebyggelsespuljen varetages af Sundhedsnetværket, som blev nedsat i forbindelse med den

organisering i centre, som trådte i kraft pr. den 1. januar 2014. Sundhedsnetværket består af en

repræsentant fra hvert af kommunes centre. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter

rammer for udmøntningen ved at pege på, hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal

arbejdes med. Sundhedsnetværket kommer herefter med forslag til konkrete aktiviteter og

projekter, som godkendes i Byrådet.

Med budget 2016 blev der afsat årligt 500.000 kr. til forebyggelsespuljen.

De enkelte centre er selv ansvarlige for udmøntning, gennemførelse og afrapportering til Sundhedsnetværket for de projekter, som de får penge til. Der arbejdes fortsat med, at projekterne skal indeholde klare mål, fx i forhold til forventede effekter og implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger.

Status på projekter der blev sat i gang i 2017

I 2017 blev forebyggelsespuljen udmøntet til fem projekter, tre foredrag og implementering af LIVA Health Care app. Den 26. juni 2018 blev Byrådet forelagt en status for de projekter, som var i gang eller gennemført. Tre af de godkendte projekter kom ikke i gang i 2017, men blev overført til udmøntning i 2018 og 2019. Nedenfor præsenteres en kort slutstatus på disse tre projekter. En mere uddybende beskrivelse er vedhæftet som bilag (bilag 1):

1. Rygeforebyggelse for unge

Projektet har modtaget i alt 61.662 kr. fra forebyggelsespuljen. Formålet med projektet er:

• At motivere de unge til rygestop ved at give dem information om fordelene ved røgfrihed og indgå i dialog om rygning samt ved at måle kulilte på de unge rygere
• At give viden om relevante rygestoptilbud og hjælpemidler, som kan understøtte de unge, der føler sig parat til at stoppe med at ryge.

Målgruppen er unge på ungdomsuddannelser beliggende i Ringsted Kommune. I 2018 var der informationsindsatser på tre forskellige ungdomsuddannelser, og der er planlagt informationsindsatser for 2019. Indsatserne varetages fremover som en del af den eksisterende drift i Sundhedsteamet.

2. Børn i skilsmissefamilier

Projektet modtog 36.400 kr. og havde til formål at afprøve gruppeforløb for børn af forældre, der skulle skilles. Projektet er ikke blevet udmøntet, da det ikke var muligt at finde deltagere.

3. Forebyggelse af uønskede graviditeter

På baggrund af et konkret ønske fra Social- og arbejdsmarkedsudvalget den 21.03.2017 blev der afsat 38.750 kr. til projektet. Projektet er gennemført som en afdækning af de unges seksuelle sundhed, herunder folkeskolernes nuværende praksis med seksualundervisning, kravene til seksualundervisning og de unges brug af den viden de får i undervisningen. Afdækningen bygger på data fra Sex og Samfund og en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på kommunens folkeskoler.

Det er ikke muligt at få data på afbrudte teenagegraviditeter. Der er registreret en teenagefødsel i 2017 i Ringsted Kommune. Afdækningen peger dog på en række andre opmærksomhedspunkter, eksempelvis er antallet af HPV vaccinerede i Ringsted lavere end landsgennemsnittet. Spørgeskemaundersøgelse med folkeskolens lærere viser, at lærerne ønsker mere klare rammer og mål for faget seksualundervisning og familiekundskab. Undersøgelsen viser også, at Ringsted Kommune ikke har implementeret forebyggelsespakkens anbefalinger for unges seksuelle sundhed. (Bilag 2 ”Afdækning af unges seksuelle sundhed”).

Status på projekter fra forebyggelsespuljen 2018 – 2019:

I 2018 og 2019 bliver forebyggelsespuljen udmøntet i nedenstående fire indsatser:

1. Unge og stress

Midlerne er givet som en ramme på 380.000 kr. Der nedsat en projektgruppe som består af medlemmer fra Arbejdsmarkedscenteret, Skolecenteret og Social- og Sundhedscenteret. Projektgruppen foreslår en indsats i 1.G på Midtsjællands Gymnasium. Formålet med indsatsen er at give de unge viden om stress og værktøjer til at forebygge stress. I 2019 er der planlagt i alt tre workshops - to for de unge og en for fagpersonale. Alle workshops involverer deltagerne igennem dilemmaspil, hvor situationer gennemspilles. Når alle tre workshops er afholdt samles erfaringerne i en ”værktøjskasse” med inspirationsmateriale til arbejdet med unges trivsel og stress samt en oversigt over eksisterende tilbud til unge, som ønsker støtte til deres trivsel i Ringsted Kommune. Værktøjskassen stilles til rådighed for både de unge og for fagpersonalet. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2019. For at måle på projektets effekt gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse i starten og slutningen af 1.G.

2. Ind med mad og ud med røg

I årene 2018-2020 er der afsat 395.910 kr. til projektet, som blev prioriteret på baggrund af et ønske fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28.11.2017. Projektets formål er at arbejde med overbygningselevernes ryge- og madvaner. Projektet er endnu ikke igangsat, så midlerne ønskes overført. 

3. Cykling for livet

Projektet har modtaget i alt 235.885 kr. og har til formål at støtte borgere med psykiske eller fysiske udfordringer i at være fysisk aktive i hverdagen. Samtidig støtter projektet et konkret mål for deltagelse i cykelløbet ”Cykel for sagen”, som køres i august 2019. Projektet er forankret i Socialpsykiatrien og forløber som planlagt. Træningen til cykelløbet er i gang, og foregår bl.a. sammen med den lokale cykelklub i Ringsted. 

4. Udvikling af et tværgående cykelprojekt

I forebyggelsespuljen 2018-2019 er der afsat en ramme på 97.014 kr. til at udarbejde et forslag til et tværgående cykelprojekt i Ringsted Kommune. Projektgruppen er fortsat i gang med at afdække mulighederne, og har bl.a. spurgt en række borgere om, hvad der kan motivere dem til at cykle mere. Med udgangspunkt i de nuværende oplysninger er der udarbejdet forslag til to forskellige modeller: Model A inddrager kultur, handlemønstre og lokal infrastruktur som cykelstier og sikkerhed. Model B er mere afgrænset, og fokuserer på enkelte målgrupper og deres handlemønstre. Uddybende beskrivelse af afdækningen og modellerne er vedlagt (bilag 3).

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter rammer for udmøntningen af forebyggelsespuljen 2020-2021 i juni 2019, ved at pege på hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal arbejdes med, herunder muligheden for at arbejde videre med et tværgående cykelprojekt.

 Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at det overordnet er lykkedes at arbejde med projekternes formål og de politiske ønsker for arbejdet med forebyggelsespuljen.

Nogle projekter har haft udfordringer med opstart, fx projektet om opstart af skilsmissegrupper som ikke blev gennemført, fordi det ikke lykkedes at finde deltagere. Det er ikke muligt for administrationen at vurdere, om der er et udækket behov eller om det foreslåede tilbud ikke opleves relevant for målgruppen.

Administrationen vurderer på baggrund af afdækningen af unges seksuelle sundhed, at der er brug for en koordineret indsats på tværs, som sikrer implementering af forebyggelsespakkens anbefalinger på grundniveau vedrørende unges seksuelle sundhed.

Projektet ”Ind med mad og ud med røg” vurderes fortsat at have relevans for målgruppen. Og overførsel af midlerne vil gøre opstart af projektet muligt.

Det er administrationens vurdering, at de to rammeprojekter ”Unge og stress” og det tværgående cykelprojekt, indeholder et godt potentiale at gå videre med. Det vurderes således, at projektet om unge og stress kan give både de unge og fagpersoner omkring de unge værktøjer til at arbejde med at håndtere den stigende udfordring med stress hos unge. For cykelprojektet vurderes, at det vil appellerer til en bred målgruppe og projektet kan er samtidig fint i tråd med og kan understøtte hensigtserklæringen ”Sådan gøre vi de lækkert at cykle” fra budget 2019, som der arbejdes med i de tekniske centre.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, Plan- og Boligudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at sagen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,

1. at status på projekter fra forebyggelsespuljen 2017-2019, herunder beskrivelsen af projektet ”Unge og stress” samt oplæg til ”Det tværgående cykelprojekt” tages til efterretning
2. at midlerne til projekt ”Ind med mad og ud med røg” fra forebyggelsespuljen 2018 – 2019 overføres til senere opstart.

Taget til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 1 tages til efterretning.

Punkt 2 anbefales godkendt.

Ej til stede: Timo Jensen

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I budgettet for 2016 afsatte Byrådet 500.000 kr. årligt til en forebyggelsespulje. Den 11. december 2017 besluttede Byrådet at forebyggelsespuljen kan udmøntes over en toårig periode.

I denne sag fremlægges et forslag til rammer for udmøntning af forebyggelsespuljen i 2020 og 2021.

Formålet med forebyggelsespuljen er at understøtte borgernes sundhed i bred forstand. Arbejdet med forebyggelsespuljen varetages af Sundhedsnetværket, som blev nedsat i forbindelse med den organisering i centre, som trådte i kraft pr. den 1. januar 2014. Sundhedsnetværket består af en repræsentant fra hvert af kommunes centre. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter rammer for udmøntningen ved at pege på, hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal arbejdes med. Sundhedsnetværket kommer herefter med forslag til konkrete aktiviteter og projekter, som godkendes i Byrådet.

Udgangspunktet for arbejdet er Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker, som indeholder anbefalinger til kommunernes arbejde med forebyggelse. Anbefalingerne opdeles i to niveauer:

• Grundniveau som ofte kan implementeres inden for den eksisterende kommunale opgaveløsning
• Udviklingsniveau som typisk indebærer udvikling af nye kompetencer i driften og indgåelse af partnerskaber.

Af budgetforslag om forebyggelsespuljen fra 2016 fremgår, at det først og fremmest skal prioriteres at opfylde de anbefalinger, der er på grundniveau.

De 11 forebyggelsespakker handler om:

1. Alkohol

2. Fysisk aktivitet

3. Hygiejne

4. Indeklima i skoler

5. Mad og måltider

6. Mental Sundhed

7. Overvægt

8. Seksuel sundhed

9. Solbeskyttelse

10. Stoffer

11. Tobak

I foråret 2019 kortlagde Sundhedsnetværket, i hvilket omfang forebyggelsespakkernes anbefalinger er implementeret i Ringsted Kommune. I kortlægningen er de enkelte anbefalinger vurderet ud fra kategorierne: opfyldt, delvist opfyldt, ikke-opfyldt og ikke besvaret/ved ikke.

Der er 186 anbefalinger på grundniveau, og kortlægningen (bilag 1) viser, at for de 186 anbefalinger er:

• 53 % (99 anbefalinger) opfyldt
• 33 % (62 anbefalinger) delvist opfyldt
• 14 % (25 anbefalinger) ikke opfyldt eller ikke besvaret/besvaret som ved ikke

De forebyggelsespakker hvor kommunen opfylde færrest anbefalinger er: Alkohol, Hygiejne, Indeklima på folkeskoler og Tobak. I forhold til målgrupper viser kortlægningen en tendens til, at der på ungeområdet er en del ikke opfyldte anbefalinger. På ældreområdet ses der en tendens til, at informationsindsatser på tværs af forebyggelsespakker ikke er implementeret. 

Sundhedsnetværket foreslår, at rammerne for forebyggelsespuljen 2020-2021 er:

1. En tværgående indsats på ungeområdet med involvering af flere forebyggelsespakker og flere faggrupper.
2. Indsatser rettet mod en bred målgruppe af borgere på tværs af alder sammen med forebyggelsespakkerne om Mental sundhed og Fysisk aktivitet. Dette understøttes af det tværgående cykelprojekt, som er udviklet i regi af forebyggelsespuljen 2018-2019, hvor der blev afsat en ramme til at udarbejde et forslag til et tværgående cykelprojekt i Ringsted Kommune. Projektgruppen er fortsat i gang med at udvikle forslaget, og har bl.a. spurgt en række borgere om, hvad der kan motivere dem til at cykle mere. (Status for udvikling af cykelprojektet er beskrevet yderligere i dagordenspunktet: ”Status på projekter under forebyggelsespuljen”).

Når Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har fastlagt rammerne for udmøntning af forebyggelsespuljen 2020-2021 udarbejder Sundhedsnetværket forslag til konkrete aktiviteter, indsatser og projekter, som forelægges til politisk godkendelse i Byrådet i efteråret 2019.

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Der gøres dog opmærksom på, at der er udarbejdet et budgetforslag om at nedlægge forebyggelsespuljen.

Administrationen vurderer, at der opnås størst gennemslagskraft i indsatserne, og dermed mest sundhed for pengene, når der prioriteres færre men større tværgående indsatser.

Det er administrationens vurdering, at antallet af opfyldte anbefalinger kan øges fra 99 til 115 ved at igangsætte projekter og aktiviteter inden for følgende rammer:

• Målgruppen unge kombineret med forebyggelsespakkerne om Mental sundhed, Stoffer, Seksuel sundhed, Mad og måltider, Tobak, Fysisk aktivitet og Alkohol
• En bred målgruppe af borgere på tværs af alder kombineret med forebyggelsespakkerne om Mental Sundhed og Fysisk aktivitet

Administrationen vurderer, at en prioritering af forebyggelsespakkerne om Mental sundhed og Fysisk aktivitet kombineret med en bred målgruppe understøtter en fortsættelse af arbejdet med et tværgående cykelprojekt. Det vurderes endvidere, at cykelprojektet vil bidrage positivt ind i hensigtserklæringen i budget 2019 ”Sådan gør vi det lækkert at cykle, som der arbejdes med i de tekniske centre. Projektet vil således være et relevant element i det udmøntningsforslag for forebyggelsespuljen 2020-2021, som udvalget får på dagsorden i efteråret.

Direktionen indstiller, at forslag til rammen for udmøntning af forebyggelsespuljen for 2020-2021 godkendes.

Taget til efterretning med bemærkningen om, at udvalget anbefaler at antallet af forslag reduceres, men at man samtidig anbefaler, at sagen udskydes til efter der foreligger en afklaring af, om budgetforslaget vedrørende nedlæggelsen af puljen er afklaret i forbindelse med budgetprocessen.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning med bemærkningen om, at udvalget anbefaler at antallet af forslag reduceres,

men at man samtidig anbefaler, at sagen udskydes til efter der foreligger en afklaring af, om

budgetforslaget vedrørende nedlæggelsen af puljen er afklaret i forbindelse med budgetprocessen.

Anbefales godkendt med bemærkning om, at der også skal være fokus på unge og rygning.

Ej til stede: Timo Jensen

Orienteringen taget til efterretning.

Intet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet har den 13. november 2017 frigivet 300.000 kr. til undersøgelse og planlægning, af de rekreative muligheder ved Ringsted Å. Blandt mulighederne indgår sejlads på Ringsted Å.  Sagen fremlægges med henblik på beslutning af initiativer, på grundlag af udførte undersøgelser og planlægning.

Byrådet ønsker af gøre Ringsted Å til en integreret del af de rekreative muligheder, som der er åbnet op for med Oplevelsesstien, planerne for Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, samt helhedsplanen for Ringsted Ådal.

Det er tilladt at sejle med små fartøjer (kano, kajak, robåd) på Ringsted Å og Haraldsted Lillesø. Sejlads på åen er dog begrænset af grødevækst og lav vandstand ved ringe nedbør (som i sommeren 2018).  Grødevækst i åen og langs med brinkerne betyder dertil, at Ringsted Å mange steder ”forsvinder” i tilgroning. Dette har betydning for åens visuelle fremtræden og adgangsmulighederne til åen i Ringsted by, og langs med Oplevelsesstien. 

Ringsted Å og de mange våde og fugtige arealer omkring åen, er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i vandløbets tilstand, med mindre der sker en forbedring af naturtilstanden i åen. Ringsted Å opfylder ikke vandområdeplanlægningens målsætning om god økologisk tilstand. En målrettet indsats i vandløbsvedligeholdelsen, vurderes at kunne medvirke til at forbedre naturtilstanden.