Referat

Godkendt.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag, skal der træffes endelig beslutning omekspropriation af rettigheder til anlæg af dobbeltrettet cykelsti langsNordrupvej på ejendommen Nordrupvej 7, Ringsted.

Lukket bilag

Bilag 2 – erstatningstilbud er lukket,fordi det indeholder oplysninger om igangværende økonomiske forhandlingerimellem lodsejeren og kommunen. Administrationen betragter den endeligeerstatningsaftale som et personligt økonomisk forhold og Bilag 2 - erstatningstilbud kan derforaldrig åbnes.

Forholdvedr. erhvervelse af rettigheder samt forlægning af Nordrupvej er tidligerebehandlet i:

• Byrådet den 11. december 2017 pkt. 15, hvor Byrådet godkendte, at kommunen med hjemmel i Vejlovens § 96 er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etablering af cykelstien, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås.
• Byrådet den 11. december 2017 pkt. 25, hvor Byrådet nedstemte forslag om yderligere udvalgsbehandling af forslag om en forsætning af Nordrupvej til en placering syd for Mulstrup.
• Klima – og miljøudvalget d. 25. januar 2018, hvor udvalget udpegede udvalgsformand Torben Lollike som medlem til deltagelse i ekspropriationsforretningen torsdag den 22. februar.

Etableringenaf cykelstien forudsætter, at der erhverves jord fra en række tilstødendeejendomme. I den anledning er der gennemført forhandlinger med 15 lodsejere, somskal afgive arealer til projektets realisering. Det har været muligt at indgåfrivillige aftaler med 14 af de 15 lodsejere, men ikke med ejeren af ejendommenNordrupvej 7. I forlængelse af Byrådets beslutning har der været afholdtåstedsforretning på ejendommen torsdag den 22. februar 2018.

Lodsejeren,som er omfattet af ekspropriationen, blev indvarslet med 4 ugers varsel tilåstedsforretningen ved brev af 23. januar 2018. Vedlagt brevet var kopi afarealfortegnelsen og ekspropriationsplanen for den pågældende ejendom.

Åstedsforretningenblev ligeledes annonceret på Ringsted kommunes hjemmeside og annonceret ilokalbladet og dagbladet den 23. januar 2018. Ekspropriationsplaner ogarealfortegnelse har været fremlagt til gennemsyn fra den 23. januar 2018 ogfrem til åstedsforretningen hos Ringsted Kommune på Rønnedevej 9, 4100Ringsted.

Forudfor åstedsforretningen blev de planlagte ekspropriationsgrænser afmærket imarken. Ved forretningen blev lodsejer orienteret om projektet, hvoreftersærlige forhold for den enkelte ejendom blev drøftet og besigtiget. Kommunensrepræsentant fremlagde afslutningsvist et erstatningstilbud. De aftaler, somblev indgået under åstedsforretningen, fremgår af protokollen. Aftaler ogerstatningstilbud blev fremsat med forbehold for Byrådets godkendelse og medforbehold for, at ekspropriationen besluttes gennemført på det foreliggendegrundlag.

Vedåstedsforretningen fremførte den berørte lodsejer sine synspunkter, herunder etforslag om at forlægge Nordrupvej til en ny placering syd for Mulstrup, dalodsejeren mener, at vejstrækningen af flere grunde er meget farlig.Lodsejerens synspunkter og forslag fremgår af protokollen, se bilag 1 – protokol. Lodsejeren har frem tilden 23. marts 2018 mulighed for at kommentarer på protokollen, og indtilfristen udløber kan protokolteksten derfor ikke betragtes som endelig.

Erstatningstilbudfindes i bilag 2,arealfortegnelsen findes i bilag 3og ekspropriationsplanen i bilag 4.

Byrådetskal nu enten godkende ekspropriationen, så projektet kan gennemføres, som deter planlagt, eller beslutte at udskyde beslutningen og anmode administrationenom at arbejde med den foreslåede alternative løsning.

Lodsejerhar en frist på 8 uger fra Byrådets ekspropriationsbeslutning til at acceptereerstatningstilbuddet. Hvis der mellem lodsejer og kommunen ikke indgås etforlig inden for denne 8 ugers periode, vil sagen gå videre til entaksationskommission. Der indhentes ikke panthaversamtykke for den berørteejendom til udbetaling af erstatningerne, jf. Vejlovens § 119, stk. 4.

Lodsejerhar også mulighed for at klage over Byrådets endelige ekspropriationsbeslutning,som kan indbringes for Transportministeren (Vejdirektoratet). Det har ikkeopsættende virkning for arbejdets påbegyndelse, med mindre klagemyndighedenbestemmer andet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, den endelige beslutning omekspropriation er meddelt lodsejeren.

Anlægsarbejdetpå ejendommen forventes at pågå i perioden fra maj 2018 til december 2018,forudsat at Byrådet godkender og træffer endelig beslutning om ekspropriation.

Retsligt grundlag

Ekspropriationsker med hjemmel i Vejlovens § 96 (Lov nr. 1520 af 27. december 2014 omoffentlige veje). Ekspropriationen gennemføres efter de regler og procedurer,som fremgår af vejlovens kapitel 10, §§ 99-101. Proceduren sikrer, atrettighederne for alle berørte parter respekteres, og giver ejere og andremulighed for at komme med bemærkninger til det planlagte projekt.

Følgende inddragelse og høring er gennemført iforbindelse med projektet:

Resultateraf borgermøder, høringssvar m.m. har tidligere været fremlagt politisk, seByrådsmøde afholdt den 6. februar 2017 pkt. 14.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at der forud for Byrådets anlægsbevilling den 11. december 2017 erforetaget omfattende borgerinddragelse i sagen, og at en række alternativescenarier og linjeføringer i den forbindelse har været undersøgt.

Somen del af projekteringen er projektet drøftet af trafiksikkerhedsrådet, der ergennemført trafiksikkerhedsrevision, ligesom projektet er godkendt af politiet.Administrationen vurderer derfor, at der er opnået en god trafiksikkerhed vedde valgte løsninger.

Drøftelsernemed de berørte lodsejere, der skal afgive jord til projektet, viser en storlokal opbakning, da der er indgået frivillige aftaler med 14 ud af 15lodsejere.

Forat komme videre med processen skal der med denne dagsorden tages stilling til,hvorvidt kommunen med hjemmel i Vejlovens § 96 vil træffe den endeligeekspropriationsbeslutning i forhold til ejendommen Nordrupvej 7, 4100 Ringsted,eller om Byrådet i stedet vil imødekomme lodsejers ønske om, at kommunen skalarbejde med en alternativ løsning.

Administrationenvurderer, at ekspropriationen er nødvendig for at gennemføre det planlagteprojekt, og at der er fremsat erstatningstilbud, der tilgodeser lodsejersinteresser og rettigheder.

Direktionen indstiller, at Byrådet med hjemmel i vejlovens § 96godkender ekspropriationen endeligt.

Klima– og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen for at give administrationenmulighed for at vurdere de indkomne bemærkninger og kommentarer.

Herunderfremgår de fremsatte bemærkninger og forslag med kursiv, efterfølgendeadministrationens vurdering af punktet med normalt skrift.

Vurdering af kommentarer og forslag fra Inger MargrethePetersen og Jens Rytter Petersen, Nordrupvej 7, 4100 Ringsted.

1. Der er meget dårlige udsigtsforhold ved udkørsel fra de tilstødende ejendomme Nordrupvej nr. 11, 13, 15 og 17. Derfor opstår der i dag farlige situationer ved færdsel til og fra disse ejendomme. Det vil også blive et problem, hvis ejendommenes beboere fremover skal krydse vejen for at komme over til en ny cykelsti, som ligger på modsatte side af Nordrupvej. Ikke mindst for børn!
   
   Grundet et sving og en bygning placeret tæt på skel i svinget er oversigtforholdene dårlige, som beskrevet. Problemstilling imødegås i projektet ved at sænke den maksimale tilladte hastighed på strækningen til 40 km/t, det sikres ved pudebump at hastigheden overholdes.

2. Svinget på vejen, lige før Nordrupvej nr. 17, er farligt på grund af dårlige oversigtsforhold og vejens hældning. Her har der været uheld, hvor bilister er kørt af vejen, fordi de for sent har opdaget, at vejen drejer. Svinget/vejbanen er skjult, når man kommer fra Nordrup. De forulykkede biler er alle kørt ud på marken, hvor cykelstien tænkes placeret.
   
   Der er generelt ikke registreret mange færdselsuheld på Nordrupvej, dette skyldes sandsynligvis, at der kun har været tale om ulykker med materiel skade på et køretøj, og det derfor udelukkende har været en sag mellem køretøjets ejer og dennes forsikringsselskab. Som beskrevet under 1. er der dårlig oversigt i svinget og kombineret med høj fart kan dette medføre farlige situationer. Problemstilling imødegås i projektet ved at sænke den maksimale tilladte hastighed på strækningen til 40 km/t, det sikres ved pudebump at hastigheden overholdes.

3. Lysforholdene, når man kører ind på Nordrupvej fra Haslevvej, gør, at bilisterne kommer fra et meget lyst område og kører ind på et vejstykke, som er i skygge på grund af store træer og tæt beplantning langs vejen. Bilister skal derfor på kort tid vænne sig til dette pludselige skifte i lysstyrke. Det medfører farlige situationer.
   
   Administrationen er ikke bekendt med den konkrete problemstilling, men det er kendt fra mørke tunneller m.m., at der kan være en lysovergang, som øjnene skal vende sig til. Problemstilling løses i projektet ved en maksimal tilladt hastighed på 40 km/t igennem Mulstrup, det sikres med pudebump, at hastigheden overholdes. Ligeledes gøres billisterne ved skiltning opmærksom på de krydsende cyklister der, hvor cykelsti ophører og 2 minus 1 vej begynder.

4. Der hvor cykelstien tænkes ført ud på 2 minus 1 vejen (nordrupvej nr.7 og nr. 5), er der dårlige lysforhold for både biler og cyklister. Cyklisterne kommer fra lyst område og skal krydse vejen i retning mod Haslevvejen. Cyklisterne skal her orientere sig ind i et mørkt område med modkørende biler og cyklister. Det medfører farlige situationer.
   
   Samme vurdering og løsning som pkt. 3. Da cyklisternes hastighed generelt er lavere vurderes problemet dog som mindre end for billisternes vedkommende.

5. Det nuværende vejkryds på Haslevvej er farligt på grund af bilernes høje hastighed og venstresvingende bilister, der venter på at krydse Haslevvej for at komme ind på Nordrupvej. Cyklister og gående i krydsningshellerne vil nedsætte oversigtsforholdene for den øvrige trafik i krydset, som i forvejen er udfordret grundet Haslevvejs hældning og krumning. Vi foreslår, at der anlægges en ny vej syd om bebyggelsen i Mulstrup, se punkt 13. Ved at vælge denne alternative løsning med lidt ny vej, vil Kommunen få mulighed for at anlægge et nyt og mere sikkert kryds ved den nye vejs udmunding til Haslevvej.
   
   Problemstillingen løses i projektet ved at sænke den maksimale hastighed på Haslevvej i gennem Mulstrup til 60 km/t. Forholdene for de ventende venstresvingende billister forbedres ved enten at etablere plads til 1-2 ventende biler mellem støttehellerne, alternativt i form af en egentlig venstresvingsbane.
   For forslag om ny vej, se pkt. 13.

6. Vejkrydset Haslevvej og Nordrupvej bliver meget problematisk, hvis 1 minus 2 løsningen føres helt frem til Haslevvej. Denne løsning vil automatisk medføre, at der kun er en vejbane frem til Haslevvej. Holdene biler og særligt lastbiler/busser på Nordrupvej, vil derfor spærre for indkørsel fra Haslevejen. Det harmonerer dårligt med ubetinget vigepligt på udkørsel fra Nordrupvej og vil uvægerligt skabe farlige situationer med trafikpropper på Haslevvej.
   
   Jf. gældende regler og vejledninger må 2 minus 1 vejen ikke føres helt frem til Haslevvej, men skal ophøre et stykke inden. På dette sidste stykke udføres cykelstier i hver side af vejen, se skitse herunder. Trafikmængden taget i betragtning vurderes risiko for trafikpropper på Haslevvej at være minimal.

7. Vejkrydset Haslevvej og Nordrupvej blev diskuteret ved åstedsforetningen, men det blev ikke klart for Lodsejer, hvilken løsning Ringsteds vejafdeling har valgt. Lodsejer er klar over, at det ikke er en del af det eksproprierede område, men lodsejer syntes, det er et rimeligt synspunkt, at vejplanerne er offentlige nu som en del af den samlede trafikplan. Lodsejer efterlyser derfor detailplan for stykket Nordrupvej 7 til Haslevvejen. Herunder også plantegninger over krydset Haslevvej og Nordrupvej.
   
   Administrationen arbejder med to løsningsforslag i krydset. Hvilket løsningsforslag der skal gennemføres afhænger af en kommende politisk beslutning. En evt. forlægning af Nordrupvej til en placering syd for Mulstrup (se pkt. 13) vil også have betydning for krydsets udformning. Dagsorden med tilhørende bilag, der viser de to forslag, kan findes offentligt tilgængeligt på Kommunens hjemmeside, dette var dog ikke tilfældet, da åstedsforretningen blev gennemført.

8. Generelt kan det siges, at 2 minus 1 løsningen på Nordrupvej igennem Mulstrup er problematisk, fordi der fortsat vil være behov for, at to lastbiler kan passere hinanden, hvilket ikke efterlader plads til cyklisterne. De opkørte rabatter, viser tydelige tegn på, at nuværende vejbredde ikke er tilstrækkelig. Hvis det efterfølgende erkendes, at Nordrupvej er for smal og skal udvides, vil det medføre yderligere ekspropriation af haver på begge sider af Nordrupvej. Yderligere vil den nyanlagte cykelsti, flyttede grøft og elforsyning forhindre, at vejudvidelsen udføres i marksiden fra Nordrupvej nr. 7 til Nordrupvej nr. 19.
   
   Ved en 2 minus 1 løsning er der ikke plads til at to lastbiler – eller personbiler for den sags skyld - kan passere hinanden, hvis vejen samtidigt benyttes af cyklister eller fodgængere. Køretøjet med forhindringen i form af cyklist eller forgænger må vente, indtil der er plads til at trække ud og overhale. Dette er ideen bag 2 minus 1 princippet og erfaringer fra andre steder viser, at det fungerer fint i praksis, der er meget få hændelser, hvor cyklisterne ”trykkes” af de hårde trafikanter. I forbindelse med projektet sikres at vejbredde (bildel) og asfaltrabat (cykeldel) lever op til gældende regler og anbefalinger på området. Etablering af 2 minis 1 markering bør desuden medvirke til en større del af den tunge trafik anvender den midterste del af vejen.
   
   Grundet haver på begge sider af Nordrupvej vil en teoretisk større udvidelse af vejen ikke være mulig uden at inddrage haver, en mindre udvidelse vurderes dog mulig. Der foreligger ingen planer for en sådan udvidelse, 2 minus 1 løsningen er blandt andet valgt for at tage mest muligt hensyntagen til de private lodsejere på strækningen.
   
   Ligeledes vil en mindre vejudvidelse være teoretisk mulig mellem nr. 7 og nr. 19, såfremt der etableres en kantsten som afgrænsning mellem kørebane og cykelsti. En sådan udvidelse er der ligeledes ingen planer om.

9. EL-forsyningskabel fra Haslevvej og mod Nordrup ligger nedgravet i kanten af marken. Kablet skal graves op, og flyttes mod syd, når grøften flyttes mod syd. Konklusion, der skal flyttes elforsyningskabel og etableres bygge-el til stort set hele Mulstrup!
   
   Omlægning og omkobling af elkabler m.m. er en naturlig del af de fleste anlægsarbejder. Inden for bygrænsen kan dette arbejde være omfattende og en stor udfordring, dette vurderes ikke at være tilfældet på Nordrupvej. I forbindelse med projekteringen er der søgt ledningsoplysninger og de respektive kablers type, placering og omfang er kendt.

10. Der er nedlagt fibernet-kabel i marken, som skal flyttes mod syd. Der skal derfor etableres en internetforsyning på anden vis i byggeperioden. Fibernet bruges til både fastnettelefon og tv. Fastnettelefon er nødvendig, da indendørs mobilsignal generelt er dårligt i Mulstrup området.
    
    Samme svar som pkt. 9.

11. Der er drænledninger, der skal genetableres til den nye grøft. Marken er ikke vandlidende med den nuværende grøft. Lodsejer har desværre ikke de oprindelige drænkort mere.
    
    I forbindelse med etablering af cykelstien etableres en grøft på ydersiden af stien. Krydsende eksisterende dræn kobles på denne grøft.

12. Der er privat vandboring på marken, og den forventes ikke afbrudt under anlægsarbejdet.
    
    Byggeledelse og entreprenør er opmærksom på vandledningen og vil træffe de nødvendige foranstaltninger for så vidt muligt at undgå at beskadige vandledningen.

Alternativløsning:

13. Det er lodsejers ønske at, Kommunen i stedet arbejder med en alternativ løsning, hvor den gennemkørende biltrafik flyttes over på et nyt lille vejstykke, der anlægges syd om Mulstrup, og at den nuværende vej derefter alene benyttes til beboerkørsel og cyklister. Begge lodsejer er indforstået med at afgive jord til en sådan løsning. Det vil sige, anlæg af ny vej med udkørsel til Haslevvej syd for det røde hus på Haslevvej nr. 171.

Administrationenhar udarbejdet et skitseforslag på det foreslåede vejforløb, se skitseherunder:

14. Cyklister skal krydse Nordrupvej og ind på ”Gammel Nordrupvej” ved nr. 17. Her er god udsigt til begge sider for både bilister og cyklister. Der er ens lysforhold og Nordrupvej ligger øst vest.
    
    Administrationen foreslår i stedet etablering af et egentligt T-kryds, som både bliver adgangsvej for bilister til det blinde vejsystem, ligesom cyklister her kan krydse vejen med god oversigt som beskrevet i forslaget.

15. Når cyklister skal krydse Haslevvej, tænkes det at være ud for Nordrupvej, men med hastighed nedsat til 50 km/t på Haslevvejen. Den lave hastighed medfører, at der ikke behøves helleområder på Haslevvejen. Det er en løsning, hvor trafikken er let at overskue for alle cyklister.
    
    Administrationen vurderer, at det kan blive vanskeligt at opnå godkendelse til at sænke hastigheden til 50 km/t igennem Mulstrup. I den skitseres løsning fastholdes derfor en krydsningshelle midt på Haslevvej ud for Nordrupvej for at sikre gode krydsningsmuligheder for cyklister og gående.

16. Ved (50 m syd for Haslevvej 171) tænkes Nordrupvejs nye udkørsel. Der er god udsigt til begge sider, og der er god plads til en venstresvingsbane for trafik ind til Nordrupvej. Denne løsning vil være enkel og sikker for både cyklister og bil/lastbil trafik.
    
    Se den skitserede løsning.

17. Vejen føres uden om Mulstrup (se billede) og cykelstien følger den nuværende vej gennem Mulstrup.
    
    Se den skitserede løsning. Den dobbeltrettede cykelsti forslås dog ført helt frem til Haslevvej som cyklister kommende fra Haslev mod Nordrup kan benytte.

Økonomi,tidsfaktoren og god forvaltningspraksis:

18. Lodsejer har ved flere lejligheder efterlyst en projektberegning over den alternative trafikløsning uden om Mulstrup, men ønsket er ikke imødekommet. Argumenterne fra politikkernes side har for næsten alle været, at løsningen syntes god, men at den kom for sent i processen. Lodsejer og størsteparten af beboerne i Mulstrup, syntes ikke det er et rimeligt svar, når løsningen er væsentligt mere sikker for såvel cyklister som trafikanter. Ydermere er den alternative løsning fremtidssikret med hensyn til miljø og trafikhensyn til små landsbyklynger. At en genbehandling medfører en forsinkelse på nogle måneder, er kun rimelig, når det samlede projekts levetid forventes at være mindst 30 år.
    
    Administrationen har efter politisk ønske udarbejdet et skitseforslag samt et anlægsoverslag for den alternative løsning. Anlægsoverslag fremgår af skema herunder:

19. Kommunalbestyrelsens afvisning af den alternative løsning er ikke begrundet i en helhedsvurdering, men alene på tidsfaktoren og en fast løsning fra COWIs rapport. COWIs rapport skulle alene afklare, hvordan cykelstien til og fra Bakkegårdsskolen kunne etableres. En helhedsvurdering på den alternative omlægning af vejen uden om Mulstrup, bør kunne revurderes og evt. forlægges vejdirektoratet.
    
    Samme svar som pkt. 18.

20. På åstedsforretningen blev det bemærket, at det alene var på Nordrupvejs sydside, der blev behandlet denne gang. Nordsiden var bevist taget ud og gemt til en anden gang! Lodsejer syntes, det er et problem, hvis ekspropriation af en ejendom, udføres af flere omgange til det samme projekt. Bygherre skal kunne redegøre for udformningen af det samlede projekt, når der skrides til ekspropriation til fordel for almenheden. Lodsejer ser derfor frem til at modtage en kopi af den samlede plan for vejgennemføringen helt ud til Haslevvej.
    
    Som mange andre af Kommunens mindre veje er store dele af Nordrupvej ikke udmatrikuleret, dvs. at placering af vejskel ikke er fastlagt. For at kunne fastlægge størrelsen og dermed erstatningen af det areal, der midlertidigt og permanent skal erhverves for at kunne etablere cykelstien, har det været nødvendigt at fastlægge vejskel på sydsiden af Nordrupvej. Da Kommunerne generelt er forpligtet til at fastlægge vejskellene, har administrationen, som et sideløbende projekt, fået fastlagt vejskellet på nordsiden af Nordrupvej. Dette var ikke nødvendigt for at kunne gennemføre cykelstiprojektet, da projektet vurderes at kunne holdes inden for de grænser, hvor vejskellet typisk vil blive placeret.

Vurdering af kommentarer og forslag fra Nordrup – Farendløselokalråd.

1. Vi (Nordrup-Farendløse Lokalråd) anbefaler fig. 7 om venstresvingsbane
   
   Fig. 7 stammer fra trafiksikkerhedsrevisionen hvor skitse af løsning med en egentlig svingbane vises. Administrationen er bekendt med det store lokale ønske om en egentlig svingbane særligt via de indkomne høringssvar. Høringssvar har været fremlagt politisk på Byrådsmøde afholdt den 6. februar 2017 pkt. 17. Bemærk i øvrigt at trafiksikkerhedsrevisionen anbefaler løsningen uden en egentlig svingbane.

2. Problem: oversigt ved afslutning af sti i Mulstrup.
   Den dobbeltrettede sti afsluttes i Mulstrup øst for en kurve med tæt beplantning, og oversigten ved krydsning fra stien er derfor ikke optimal.
   Anbefaling:
   Den projekterede løsning med en meget kort 2 minus 1 strækning virker som en ”nødløsning”, og strækningen vurderes at være for kort til at trafikanterne reelt når at opfatte meningen med denne afmærkning. Stien bør som nævnt i tidligere kommentar føres helt frem til krydset, hvilket også vil være i overensstemmelse med anbefalingerne i cirkulæret om dobbeltrettede stier.
   
   Administrationen vurderer, at der ikke er problemer med oversigten der, hvor krydsningen er projekteret. Enkelte træer og buske er dog planlagt beskåret for at forbedre oversigten. Den maksimale tilladte hastighed på strækningen er 40 km/t, det sikres, at hastigheden ikke overskrides ved etablering af pudebump.
   
   2 minus 1 løsningen igennem Mulstrup er bl.a. valgt ud fra et ønske om at skåne de berørte lodsejeres haver mest muligt.
   
   Administrationen har udarbejdet et anlægsoverslag på at føre den dobbeltrettede cykelsti helt frem til Haslevvej:

3. Kommentarer fra dagsordenen, Punkt 4:

Løsning i kryds:
Løsning 2 – med svingbane
Fordele
Plads til flere ventende venstresvingende biler eller busser og lastbiler.Sikrer bedst venstresvingende mod bagfra kommende trafikanter.

Ønske om en venstresvingsbane opfyldt.

Ulemper

Cyklister kørende mod Haslev vilkort inden Haslevvej skulle krydse Nordrupvej for at komme over til endobbeltrettede cykelsti, og efterfølgende skal Haslevvej krydses. Der skal altsågennemføres mange krydsninger, noget der kan tage opmærksomheden for både blødeog hårde trafikanter og medføre større risiko for uheld.

Løsning 1 – uden egentligsvingbane

Ulemper

Der er kun plads til 1-2 ventendevenstresvingende biler mellem krydsningshellerne, og der er ikke plads tilbusser eller lastbiler.

Der er ikke plads til ventendebusser og lastbiler mellem krydsningshellerne, men da store køretøjer ersværere at overse, er risikoen for uheld med bagfrakommende trafikanter mindre.

Ønske om en venstresvingsbane er kundelvist opfyldt.

Ovenstående er et uddrag af de fordele og ulemper, somadministrationen har beskrevet i dagsordensteksten. Ingen yderligerekommentarer.

4. Kommentar fra dagsordenen, punkt 5:
   I forbindelse med biogasanlægget vil omfanget af tung trafik på vejen stige, og dermed risikoen for skader på vej og rabat.
   Nordrup-Farendløse Lokalråd: Endnu en grund til at vi ønsker venstresvingsbane, da man må forvente øget kørsel med traktorer, p.g.a. Biogasanlægget.

Administrationen er ubekendt med hvor stor en del aftrafikken til det kommende biogasanlæg, der vil komme via Nordrupvej, men jf.Lokalplan 297 forventes der i alt 10 daglige transporter til og frabiogasanlægget, hvilket derfor er den maksimale trafikforøgelse, der kanforventes igennem Mulstrup grundet biogasanlægget. Trafiktællinger gennemført iforbindelse med forundersøgelserne viste en samlet gennemsnitlig årsdøgnstrafikpå ca. 1.200 køretøjer, heraf var knapt 70 tunge køretøjer.

Den projekterede hastighedsnedsættelse på Nordrupvejsamt etablering af pudebump, shikaner m.m. kan desuden medvirke til at gøreNordrupvej mindre attraktiv som gennemkørselsvej, hvilket kan være medvirkendetil generelt at mindske trafikmængden på vejen.

Vurdering

Administrationenvurderer uændret, at det Mørkeblå scenarie vil kunne gennemføres med ettilfredsstillende og trafiksikkert resultat. Administrationen er enige i mangeaf de fremførte problemstillinger, men vurderer samtidigt, at der i projektetat truffet nødvendige tiltag for at imødegå problemerne og hævetrafiksikkerheden for samtlige trafikkanter.

Vælgesløsningen hvor den dobbeltrettede cykelsti føres helt frem til Haslevvej undgåsvejkrydsningen ved overgangen til 2 minus 1 løsningen, ligesom det vil væremuligt at udføre en egentlig svingbane på Haslevvej.

Ulempenved denne løsning er hovedsageligt, at det vil blive nødvendigt at inddrageprivate haver på en eller muligvis begge sider af Nordrupvej for at kunnegennemføre projektet. Under borgermøder og høring blev det klart, at der varstor lokal modstand mod denne løsning, og der er derfor en stor risiko for, atder ikke vil kunne opnås frivillige aftaler med de berørte lodsejere, ogekspropriation kan blive nødvendig. Grundet forskellige tidsfrister,klagefrister m.m. vil gennemførsel af ekspropriation betyde en forsinkelse afdenne del af projektet.

Licitationfor cykelstiprojektet blev afholdt den 13 marts 2018, og det vindende tilbud låen del under anlægsoverslaget. De forventede merudgifter på anslået 0,855 mio.kr. forventes derfor at kunne afholdes inden for den givne bevilling. Daanlægsarbejdet er i sin helt spæde opstart, kan mange uforudsete udgifterstadigt opstå undervejs. Afsættes 0,855 mio. kr. til at forlænge dendobbeltrettede cykelsti, vil der være mindre luft i økonomien til uforudseteudgifter og projektets samlede økonomi svækkes.

Administrationenhar ikke haft lejlighed til at drøfte løsningen med Politi ellertrafiksikkerhedsrevisor, disses vurdering er derfor ukendt.

Vælgesat etablere en ny vej syd for Mulstrup imødegås de fremførte problemstillingereffektivt, ligesom trafikbelastningen i en del af Mulstrup reduceres tiludelukkende beboerkørsel samt lette trafikanter.

Størsteulempe er økonomien, da forslaget vil fordyre projektet med anslået 4,3 mio.kr. Som for forslaget med forlængelsen af den dobbeltrettede cykelsti, vil endel af beløbet grundet gode indkomne tilbud kunne afholdes inden foranlægsbevillingen, men der vil skulle findes ca. 3,5 mio. kr. for at kunnegennemføre projektet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet træfferbeslutning om en af de følgende løsninger:

1. at der arbejdes uændret videre med den oprindeligt besluttede model med 2 minus 1 løsningen igennem Mulstrup frem mod Haslevvej og at Byrådet med hjemmel i vejlovens § 96 godkender ekspropriationen i forhold til ejendommen Nordrupvej 7 endeligt.
2. at der arbejdes videre på løsningen hvor den dobbeltrettede cykelstiforlænges frem til Haslevvej, herunder at:

·        Byrådet med hjemmel i vejlovens § 96 godkenderekspropriationen i forhold til ejendommen Nordrupvej 7 endeligt.

·        godkende, at Kommunen med hjemmel i Vejlovens § 96er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder tiletablering af cykelstien, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås.

3. at der arbejdes videre på løsningen, hvor Nordrupvej forlægges til en ny placering syd om Mulstrup, herunder at:

·        der gives en anlægsbevilling til gennemførsel afprojektet på 3,5 mio. kr.

·        godkende, at Kommunen med hjemme i Vejlovens § 96er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder tiletablering af vej og cykelsti, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås.

Sagenudsættes til næste møde med det formål at få en vurdering af hvad udgifternevil være ved at flytte vejen gennem Mulstrup mod nord med henblik på at vurderemuligheden for at etablere dobbeltrettet cykelsti på hele strækningen tilHaslevvej.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Som besluttet i Klima– og Miljøudvalget den 19. april2018, fremlægges hermed supplerende sagsfremstilling der vurderer udgifterneved at flytte Nordrupvej mod nord for at gøre plads til at den dobbeltrettedecykelsti kan føres helt frem til Haslevvej.

Løsningsforslaget er skitseret herunder. Den blåmarkering skitserer forløbet af den dobbeltrettede cykelsti, som placeres ieksisterende vejkant og rabat. Den røde markering skitserer den nødvendigeudvidelse af Nordrupvej mod nord for at opnå en tilstrækkelig vejbredde:

Økonomiskoversigt:

Vurdering

Administrationenvurderer uændret, at det Mørkeblå scenarie vil kunne gennemføres med ettilfredsstillende og trafiksikkert resultat. Administrationen er enige i mangeaf de fremførte problemstillinger, men vurderer samtidigt, at der i projektetat truffet nødvendige tiltag for at imødegå problemerne og hævetrafiksikkerheden for samtlige trafikkanter.

Vælgesløsningen hvor den dobbeltrettede cykelsti føres helt frem til Haslevvej undgåsvejkrydsningen ved overgangen til 2 minus 1 løsningen, ligesom det vil væremuligt at udføre en egentlig svingbane på Haslevvej. Samtidigt undgås det atanvende flere forskellige løsninger, en dobbeltrettet cykelsti i sydsidenanvendes på hele Nordrupvej.

Ulempenved denne løsning er hovedsageligt, at det vil blive nødvendigt at inddrageprivate haver for at kunne gennemføre projektet. Under borgermøder og høringblev det klart, at der var stor lokal modstand mod denne løsning, og der erderfor en stor risiko for, at der ikke vil kunne opnås frivillige aftaler medde berørte lodsejere, og ekspropriation kan blive nødvendig. Grundetforskellige tidsfrister, klagefrister m.m. vil gennemførsel af ekspropriationbetyde en forsinkelse af denne del af projektet.

Licitationfor cykelstiprojektet blev afholdt den 13. marts 2018, og det vindende tilbudlå en del under anlægsoverslaget. En stor del af de forventede merudgifter påhenholdsvis 0,855 mio. kr. alternativt 1,120 mio. kr., alt efter valg afløsning, forventes derfor at kunne afholdes inden for den givne bevilling. Daanlægsarbejdet er i sin opstart, kan mange uforudsete udgifter dog stadigtopstå undervejs. Afsættes 0,855 mio. kr. / 1,120 mio. kr. til at forlænge dendobbeltrettede cykelsti, vil der være mindre luft i økonomien til uforudseteudgifter, og projektets samlede økonomi svækkes.

Administrationenhar fremsendt forslaget til Politiets kommentering, som har meldt tilbage at devurderer forslaget som en god løsning.

Vælgesat etablere en ny vej syd for Mulstrup imødegås de fremførte problemstillingereffektivt, ligesom trafikbelastningen i en del af Mulstrup reduceres tiludelukkende beboerkørsel samt lette trafikanter.

Størsteulempe er økonomien, da forslaget vil fordyre projektet med anslået 4,3 mio.kr. Som for forslaget med forlængelsen af den dobbeltrettede cykelsti, vil endel af beløbet grundet gode indkomne tilbud kunne afholdes inden foranlægsbevillingen, men der vil skulle findes ca. 3,5 mio. kr. for at kunnegennemføre projektet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet træfferbeslutning om en af de følgende løsninger:

1. at der arbejdes uændret videre med den oprindeligt besluttede model med 2 minus 1 løsningen igennem Mulstrup frem mod Haslevvej, og at Byrådet med hjemmel i Vejlovens § 96 godkender ekspropriationen i forhold til ejendommen Nordrupvej 7 endeligt.
2. at der arbejdes videre på løsningen hvor den dobbeltrettede cykelsti forlænges frem til Haslevvej, herunder at:

o  Byrådet med hjemmel i Vejlovens § 96 godkenderekspropriationen i forhold til ejendommen Nordrupvej 7 endeligt,

o  godkende, at Kommunen med hjemmel i Vejlovens § 96er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder til etableringaf cykelstien, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås.

3. at der arbejdes videre på løsningen, hvor Nordrupvej forlægges til en ny placering syd om Mulstrup, herunder at:

o  der gives en anlægsbevilling til gennemførsel afprojektet på 3,5 mio. kr.

o  godkende, at Kommunen med hjemme i Vejlovens § 96er villig til at foretage ekspropriation af de nødvendige rettigheder tiletablering af vej og cykelsti, hvis frivillige aftaler ikke kan opnås.

Udvalgetanbefaler løsning nr. 2, hvor Nordrupvej sideflyttes, gennem Mulstrup, mod nordfor at gøre plads til en dobbeltrettet cykelsti. Dertil at berørte lodsejere iMulstrup og lokalråd orienteres hurtigst muligt.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages beslutningom løsningsmodel i krydset mellem Haslevvej og Nordrupvej i forbindelse medetablering af cykelsti langs Nordrupvej.

Toborgermøder og en offentlig høring blev gennemført i forbindelse medforundersøgelsen, ligesom sagen har været drøftet i trafiksikkerhedsrådet.Resultaterne har tidligere været fremlagt politisk, se Byrådsmøde afholdt den6. februar 2017 pkt. 14.

De toløsningsforslag til udformning af krydset Haslevvej / Nordrupvej er udarbejdeti forbindelse med projekteringsfasen og dermed efter afholdelse afborgermøderne og den offentlige høring. Borger, brugere og andre interessenterhar altså ikke haft mulighed for at forholde sig til de konkrete løsninger. Imange af de indkomne høringssvar indgik forslag om etablering af envenstresvingsbane på Haslevvej.

Administrationenvurderer, at trafiksikkerheden for de bløde trafikanter bør vægtes højere endønsket om en egentlig venstresvingsbane og anbefaler derfor løsning 1.

Selvomder ikke er en egentlig venstresvingsbane indeholdt i løsning 1, er der dogplads til 1-2 ventende biler mellem krydsningshellerne, hvilket i de flestetrafiksituationer vil opleves som en forbedring. Der er ikke plads til ventendebusser og lastbiler mellem krydsningshellerne, men da store køretøjer ersværere at overse, er risikoen for uheld med bagfrakommende trafikanter mindre.

Alternativettil gennemførsel af løsning 1 vil være at gå i dialog medtrafiksikkerhedsrevisor og særligt Midt-og Vestsjællands politi om, hvilkeændringer, der skal til for at en revideret udgave af løsning 2, kan godkendes.

Klima-og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen, da beslutningen hænger nøjesammen med hvilken beslutning der træffes i ekspropriationssagen for Nordrupvejnr.7:

• Besluttes det at der uændret skal arbejdes videre med det Mørkeblå scenarie vil der forsat skulle træffes politisk beslutning om hvilken løsning der skal gennemføres i krydset. Administrationens vurdering og indstilling er uændret i forhold til det tidligere fremførte, altså anbefales løsning 1 uden en egentlig svingbane.

• Besluttes det at den dobbeltrettede cykelsti skal føres helt frem til Haslevvej vil det samtidigt være muligt at gennemføre løsning 2 uden den kritiserede cyklistkrydsning af Nordrupvej, som derfor anbefales.
  Administrationen har ikke haft lejlighed til at drøfte denne løsning med hverken Politi eller trafiksikkerhedsrevisor.

• Besluttes det at forlægge Nordrupvej til en ny placering syd for Mulstrup, spærres det gamle kryds for gennemkørsel hvorefter kun cyklister og fodgængere vil kunne passere. I dette tilfælde anbefales etablering af en støttehelle på Haslevvej således at cyklister og fodgængere kan krydse vejen så sikkert som muligt.

Direktionenindstiller, at løsning 1, to krydsningsheller uden enegentlig venstresvingsbane, udføres som en del af cykelstiprojektet.

Udsættesjf. sag nr. 4

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Udvalgetanbefaler løsning 2 med en egentlig svingbane og én krydsningshelle. Vedrørendepolitiets udtalelse henvises til sag 2 i samme dagsorden.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag skal udvalget tage stilling til delegationsplanen for Klima- ogMiljøudvalget. Delegationsplanen bør revideres, da der er sket lovændringer.Delegationsplanen er senest revideret i Byrådet den 26. juni 2012.

Delegationsplanenfor Klima og Miljøudvalget skal revideres, da der er sket lovændringer, såledesat ikke alle områder er dækket af den nuværende delegationsplan. Desuden harByrådet siden seneste revision truffet beslutninger om delegation, som ikke kanses på delegationsplanen. Den nuværende delegationsplan er godkendt i Byrådetden 26. juni 2012.

Opgaver,som i henhold til lovgivningen skal varetages af ”kommunalbestyrelsen”, kandelegeres til det udførende niveau i kommunen, med mindre det fremgår af lovgivningen,at dette ikke er muligt (f.eks. ved teksten ”kommunalbestyrelsen beslutter i etmøde …..”).

Byrådetkan delegere opgaver til fagudvalgene, som derefter kan delegere opgavernevidere til administrationen. Omfattet af delegationsplanen er de områder ilovgivningen, hvor det er angivet, at ”kommunalbestyrelsen skal…” eller”kommunalbestyrelsen kan…”. Desuden er medtaget enkelte andre områder, hvorByrådet i Ringsted Kommune har delegeret kompetencen til fagudvalg elleradministration.

Formåletmed delegationsplanerne er at tydeliggøre, på hvilket niveau beslutningerbeslutningerne træffes, og at sikre så smidige og ubureaukratiske arbejdsgangesom muligt.

Detforeslås, at der anvendes en ny skabelon for delegationsplanen. Derfor har detikke været muligt at indskrive ændringer direkte i de gamle delegationsplaner.I den gamle delegationsplan (bilag 1)har administrationen derfor angivet ændringer i kommentarer med rød skrift ihøjre side. Den nye delegationsplan er vedhæftet som bilag 2, og der er angivet, hvor der er ændringer ikommentarer i højre side. Opgaverne er inddelt efter lovgivning.

Tilforskel fra den tidligere delegationsplan er der indføjet ”anbefalendeinstans”, idet sagsgangen i det politiske system er således, at direktionen”indstiller”, fagudvalgene ”anbefaler”, og Byrådet ”beslutter”. Det erendvidere angivet, hvor det efter lovgivningen ikke er muligt at delegerebeslutningen (B*).

Detforeslås i lighed med tidligere delegationsplaner at den overvejende del af debeslutninger der skal træffes i den daglige drift, delegeres tiladministrationen eller direktionen. Det er i de nye delegationsplaner ikkeangivet, hvilken afdeling i administrationen, der kan træffe beslutning. Detteafgøres af den enkelte direktør eller chef, som i disse situationer vil væreden juridisk ansvarlige instans.

Endeligforeslås det, at delegationsplanen ved godkendelsen er gældende for helebyrådsperioden. Justeringer og ændringer i perioden indføres løbende idelegationsplanen og behandles samlet ved begyndelsen af den nye byrådsperiode.

Derforeslås ændringer i delegationen på følgende punkter:

Lov om vandløb

Beslutningerom indsatser i vandløb og søer efter statens vandområdeplan (lovfæstet i BEKnr. 5121 af 15/12/2017) ønskes delegeret til administrationen i følgendetilfælde:

• Regulering af vandløb (§ 17)
• Restaurering af vandløb (§ 37)
• Afgørelser/påbud vedr. opstemningsanlæg mv. (§§ 48-50)
• Iværksættelse af ekspropriation (§ 71) 

Kommunener bindende forpligtiget til at gennemføre indsatserne efter faste rammer sataf staten samt i lovgivningen. I to tilfælde kan kommunen undtages for atgennemføre indsatserne; 1) indsatsen vurderes ikke at have den nødvendigeforbedrende effekt, 2) de økonomiske udgifter forbundet med indsatsen står ikkei rimelig forhold til effekten. Begge forhold afklares i tekniskeforundersøgelser, som udføres af kommunen, men afgøres endeligt af staten.

Derer meget begrænset politisk råderum i forbindelse med gennemførelsen af disseindsatser/projekter. Byrådet træffer indledningsvis beslutning om tildeling afmidler til indsatserne, der som udgangspunkt er 100 % finansieret af staten,således at pengene tildeles kommunen, når indsatsen er afsluttet. Administrationenforeslår, at KMU fremadrettet orienteres om indsatserne fx en gang årligt i ensamlet sagsfremstilling – for at give politikerne et kendskab til status påprojekterne.     

Lov om naturbeskyttelse

§ 27(Lukning af offentligt tilgængelige arealer – skove, udyrkede arealer, veje ogstier i det åbne land): Foreslås ændret til delegation til administrationen imindre sager, hvor den offentlige interesse er lille, for at smidiggøresagsbehandlingen.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkreteprojekter (VVM)

§ 6,10, 12, 21 og 25 Foreslås ændret så Klima- og Miljøudvalget får sammebemyndigelse som Plan- og Boligudvalget i forhold til de planer, programmer ogprojekter, som myndighedsmæssigt hører under udvalget.

Lov om råstoffer

Deroverføres kun enkelte dele af tidligere delegeringer, da en stor del afadministration af loven er overført til Regionerne.

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug oghusdyrgødningsbekendtgørelsen

Derer ændret en del i forhold til lovbestemmelserne, da der er kommet nylovgivning. Der ændres ikke i delegeringerne med kun i paragraf nummerering.

Lov om offentlige veje

Derer ændret en del i forhold til lovbestemmelserne, da der er kommet nylovgivning. Der ændres ikke i delegeringerne med kun i paragraf nummerering.

Ivejloven er der ikke længere regler om hjørneafskæringer. Til gengæld erTrafikministeren i § 47 blevet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler omhjørneafskæringer. Der er en forventning om, at ministeren udarbejder enbekendtgørelse om hjørneafskæringer på et tidspunkt.

Administrationenønsker delegering til de nye bestemmelser, der er kommet til i Vejlovenskapitel 9 om grave- og ledningsarbejder, det drejer sig om følgendebestemmelser:

• § 74 og § 75 Koordinering af gravearbejder, ansøgningsprocedure m.v.
• § 76 Vilkår for gravetilladelser.
• § 79 Vejmyndighedens pligt til at koordinere vej- og ledningsarbejder.
• § 82 Spildevand m.v.
• § 83 Digital ansøgningsprocedure.

Delegeringenønskes for at ensarte den administrative praksis med delegationen i § 73 foropgravning m.v. af vejareal og igangsættelse af ledningsarbejder.

Lov om private fællesveje

Derer ændret lidt i forhold til lovbestemmelserne, da der er kommet ny lovgivning.§ 19 - § 20 om udsættelse af vejsyn, § 53 om fastsættelse afadministrationstillæg og § 84 om overdragelse af grundejers forpligtigelser erophævet i loven og udgår af delegationsplanen. Enkelte paragraffer har ændretnummerering og tekst resten er uændret og følger hidtidig administrativpraksis.

Lov om grundejerbidrag til offentlige veje

Lovener ophævet den 1. juli 2015, området er lagt ind i Vejloven som kapitel 4.

Lov om vintervedligeholdelse

Lovener ophævet den 1. juli 2015, området er lagt ind i Vejloven som kapitel 8.

Bekendtgørelse af færdselsloven

Nybekendtgørelse af færdselsloven trådte i kraft i januar 2017, den giver ikkeændringer i delegeringerne og den administrative praksis, der er lidt ændringeri teksten.

Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber

Nybekendtgørelse om lov af trafikselskaber trådte i kraft i marts 2015. Opgavenmed at afgive bestilling om ændringer i den lokale bustrafik hos Movia tages udaf delegationsplanen, fordi opgaven ikke er en lovbestemmelse, den er delegeretud fra samarbejdsaftalen mellem Movia, Region Sjælland og kommunerne.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at den foreslåede delegationsplan vil bidrage til at skabe en smidig ogubureaukratisk beslutningsproces, som tydeliggør hvor beslutningerne træffes. Samtidigstyrkes klarheden og gennemskueligheden i kompetenceniveauet mellem fagcentrenesdrift og kommunens politiske styrelse.

Direktionen indstiller, atdelegationsplanen godkendes.

Anbefalesgodkendt, dog anbefales Klima- og Miljøudvalgets kompetence i fht. Lov omvandløb fastholdt.

Ej til stede: Per Nørhave

Iforbindelse med udarbejdelse af landzonetilladelse har sagen været i høring hosnaboer og andre brugere af søsportshjørnet. Der har i den forbindelse ikkeværet bemærkninger til det ansøgte.

Derudoverhar formanden for Ringsted Kajakklub haft udkast til brugsaftale,landzonetilladelse og dispensation fra søbeskyttelseslinjen i høring. Dette harført til mindre sproglige ændringer i de endelige dokumenter.  

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at permanente opbevaringsfaciliteter forRingsted Kajakklub vil være en forbedring for klubbens daglige drift, daklubben ikke længere skal fragte udstyr frem og tilbage ved hver træning.

Deter endvidere Ringsted Kommunes vurdering, at de i brugsaftalen stillede vilkårvil sikre, at bygningen er landskabeligt indpasset og i overensstemmelse medden øvrige planlagte brug af Søsportshjørnet.   

Direktionen indstiller, at vedlagtbrugsaftale (bilag 2), godkendes.

Godkendt.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stillingtil, om Ringsted Kommune skal fortsætte med at pleje udvalgte privatefortidsminder beliggende i Ringsted Kommune.

RingstedKommune har siden kommunalreformen i 2007, hvor myndighedsopgaven vedr.fortidsminder overgik fra amtet til kommunen, plejet udvalgte privatefortidsminder.

Opgavenmed at pleje private fortidsminder er ikke en lovbunden opgave. Ringsted Kommunehar de fleste år, siden 2007, valgt at pleje udvalgte fortidsminder, både afbotaniske og af kulturhistoriske årsager.

Fortidsminderneplejes for at forhindre, at de bliver skadet af især opvækst af træer. Hvertfortidsminde er uerstatteligt. Oprindeligt var fortidsminderne uden vegetationbortset fra et græsdække. Fortidsminderne plejes på en sådan måde, at der ikkeændres i fortidsmindernes konstruktion. Plejen omfatter udelukkende indgreb ivegetationen, som høslæt af græsser og stauder, rydning af krat og buske ogfældning af større træer. Målet er at etablere en slidstærk og lavt voksendevegetation, som forebygger erosionsskader. Der er dog på flere affortidsminderne efterladt enkelte større træer af landskabelige hensyn.

Fortidsminderligger ofte på dyrkede marker, hvor monokulturer er dominerende. Fortidsmindetkan i den sammenhæng ses som et vigtigt leve- og opholdssted for bådealmindelige og sjældne planter samt dyr/insekter.

Desynlige fortidsminder i landskabet bidrager til at øge respekten, forståelsenog interessen for vores fælles kulturarv og forskønne landskabet.

Selveplejen har indtil nu været varetaget af et privat firma, som har plejet mellem10 og 20 fortidsminder årligt. Plejen tager udgangspunkt i plejeplanerudarbejdet i 2008. Bilag 1.

I2017 blev der plejet 21 fortidsminder, ud af ca. 40 fortidsminder som erregistreret i Ringsted Kommune bilag 2.

Planerneer udarbejdet på baggrund af botaniske registreringer, som løbende opdateres iforbindelse med udførslen af plejen, således at udviklingen af arterne følgesog registreres. I forbindelsen med plejen tages billeder af fortidsmindet førog efter, og det noteres hvilke tiltag, der har været det pågældende år. For atillustrerer hvordan udviklingen har været, er nedenstående foto indsat fra 2008og 2017, som viser at fortidsmindet er ryddet og dermed er kommet til syne ilandskabet.

Hovedpartenaf de fortidsminder som kommunen plejer, er forsynet med et skilt, derinformerer om fortidsmindet. Skiltene blev opsat i forbindelse med et projekt i2012, finansieret af EU og udført i samarbejde med Museum Vestsjælland ogNationalmuseet.

Plejeplanen har i forbindelse med udarbejdelsen været i høring hosKulturarvsstyrelsen, som udtrykte stor tilfredshed med planen.

Skilteneer udført som et samarbejde mellem Ringsted Kommune, Museum Vestsjælland ogNationalmuseet, som bl.a. har bidraget til de historiske beskrivelser til deenkelte fortidsminder.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser, fordi plejen af fortidsminder betalesover driftsbudget bevilling ”øvrige miljøforanstaltninger”. Administrationenforetager ikke andre ulovbestemte opgaver i denne bevilling.

Udgiftentil at pleje et fortidsminde er halveret i den periode, hvor opgaven har væretudført, fra ca. 12.000 kr. pr. fortidsminde til ca. 5000 kr. pr. fortidsminde.Grunden til dette er, at en regelmæssig pleje mindsker udgiften

Nedenståendediagram viser udviklingen i pris pr. plejet fortidsminde

Næstediagram viser udviklingen i det samlede forbrug pr. år. Plejen affortidsminderne betales over driftbudget bevilling ”øvrigemiljøforanstaltninger”. Antallet af fortidsminder, der er plejet, har varieretfra år til år, og derfor  har der også været en varierende udgift til opgaven. 

Administrationenvurderer, at en fortsat pleje af fortidsminder vil bevare kulturhistorien samtøge biodiversiteten i Ringsted Kommune, idetfortidsminderne ligger som spredte naturelementer i det opdyrkedelandbrugsland.

HvisRingsted Kommune ophører med at pleje fortidsminder i Ringsted Kommune, vil dehurtigt gro til i højt græs/stauder, træer og krat, fortidsminderne vil derforikke længere være synlige i landskabet og ikke længere bidrage til at øgerespekten, forståelsen og interessen for vores fælles kulturarv og forskønnelandskabet.

Direktionen indstiller, at udvalget tagerstilling til:

1. om administrationen skal fortsætte med at pleje private fortidsminder som hidtil,
2. om administrationen skal ophører med at pleje private fortidsminder og bruge 100.000 kr. til andre naturforvaltningsopgaver,
3. om administrationen skal ophører med at pleje private fortidsminder og føre 100.000 kr. tilbage til kommunens generelle økonomi.

Udvalgetbeslutter at administrationen skal fortsætte med at pleje private fortidsmindersom hidtil.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Klima-og Miljøudvalget besluttede den 26. oktober 2017 – punkt 6, at udsendetrafikhandlingsplanen i otte ugers høring.

Sagenfremlægges med henblik på stillingstagen til vedtagelse aftrafikhandlingsplanen.

Trafikhandlingsplan2017 (bilag 1) har været i otte ugers høring. Den er blevet udarbejdet påbaggrund af den udarbejdede trafikpolitik 2015 – Altid en grøn vej. Den skaldermed erstatte de tre tidligere planer: Trafiksikkerhedsplan, Bymidteplan samtStiplan. Alle tidligere planer er udarbejdet i 2010.

Trafikhandlingsplanener udarbejdet på grundlag af diverse analyser og rapporter, udarbejdet sombaggrundsmateriale for netop trafikhandlingsplanen. Selve handlingsplanen er ensammenfatning af baggrundsmaterialet og indeholder desuden enbruttoprojektliste. Projekterne på listen er fremkommet ved indsamling afforslag fra landsbyrådene, projekter fra tidligere planer der endnu ikke errealiseret, borgernes og skoleelevernes besvarelser af spørgeskemaundersøgelsesamt den overståede høringsperiode. Baggrundsanalyser og -rapporter indeholderogså en række anbefalinger til opgaver, som ikke er konkrete anlægsprojekter.

Forudfor udarbejdelsen af planen er der indkaldt ideer og forslag. Lokalrådene erbedt om at indsende ønsker til ændringer af trafikforholdene. Alle borgere ogalle skoleelever har haft mulighed for at besvare brugerundersøgelser aftrafikforholdene. Der har også været mulighed for at indsende ønsker tilændrede trafikforhold i disse to undersøgelser.

Alleforslag og ønsker til ændring af trafikforholdene er samlet i enbruttoprojektliste, som indgår i trafikhandlingsplanen. Bruttoprojektlistendækker også over administrationens indstillinger til projekter for at forbedretrafiksikkerheden i Ringsted.

Derer generelt kommet mange ønsker til trafiksikkerhedsmæssige byporte, 2 minus 1veje, cykelstier og hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Fordisse fire emner er der – på grund af de mange ønsker – udarbejdet noglevejledende principper for, hvad der kan lægges vægt på, når forslag og ønskerskal prioriteres.

Principperneer:

Hvisder er et ønske om at få etableret en trafiksikkerhedsmæssig byport lægges dervægt på:

• At vejen er primær skolevej
• At årsdøgnstrafikken er minimum 1.000 køretøjer
• At den gennemsnitlige hastighed er målt til minimum 45 km/t, inden for bygrænsen.
• At der bor minimum 200 faste borgere inden i landsbyen

Hvisder er et ønske om at få etableret en 2 minus 1 vej, lægges der vægt på:

• At vejen er primær skolevej
• At årsdøgnstrafikken ikke bør være over 3.000 køretøjer
• At den gennemsnitlige hastighed er målt til minimum 10 km/t under hastighedsgrænsen
• At vejbredden er mindre end 5,5 meter
• At oversigtsforholdene overholder gældende lovgivning

Hvisder er et ønske om at få etableret en cykelsti, lægges der vægt på:

• At vejen er en kommunevej
• At vejen er bred nok, eller cykelstien kan etableres helt adskilt fra biltrafikken
• At vejen er primær skolevej
• At der er potentiale for minimum 20 skoleelever vil benytte stien til skole
• At årsdøgnstrafikken overstiger 2.000 køretøjer
• At den gennemsnitlige hastighed er målt til mere end 10 km/t under hastighedsgrænsen
• At der kan etableres sikre overgange over gennemfartsveje, indfaldsveje og statsveje

Hvisder er et ønske om at få etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger, læggesder vægt på:

• At årsdøgnstrafikken overstiger 2.000 køretøjer
• At den gennemsnitlige hastighed er målt til mere end 5 km/t under hastighedsgrænsen
• At det ikke er muligt at etablere 2 minus 1 vej
• At vejen ikke er en blind vej

Projekternes prioritering

Trafiksikkerhedsrådetbehandler en sag på det sidste møde hvert år og indstiller til Klima- ogMiljøudvalget, hvilke projekter, det foreslås at prioritere udført i detkommende år.

Detnye trafiksikkerhedsråd er stadig ikke etableret. Administrationen er i gangmed at kontakte alle relevante parter.

Trafiktællingerog hastighedsmålinger foretages løbende, bl.a. på baggrund af de ønsker tilændring af trafikforholdene, der er indkommet siden sidste trafiktælling medhenblik på indstilling af forslag fra Trafiksikkerhedsrådet.

Puljemidler

Byrådetbevilligede den 6. februar 2017 – punkt 17, at trafiksikkerhedspuljens midlerfor 2018 skulle flyttes til projektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade,Dagmarsgade og Pileborggade”. Dermed er der ingen midler til trafiksikkerhedsarbejdeti 2018, hvorfor arbejdet med den nye trafikhandlingsplan først kan opstartesprimo 2019.

Gyrstingevej

Klima-og Miljøudvalget besluttede den 26. oktober 2017, at der skal arbejdes videremed forslag til trafiksikkerhedsforanstaltninger på Gyrstingevej.Administrationen vil, efter sommerferieperioden 2018 undersøge om der kan lavesmidlertidige tiltag på Gyrstingevej. Den yderligere proces omkring Gyrstingevejvil der blive lavet en opfølgning på primo 2019.

Forslag til ny målsætning

Derforeslås en målsætning for 10-årsperioden 2016 til 2025. Målsætningen foreslåsat være en halvering af antal personskader. Da antal personskader pr. år erlille – og dermed med risiko for en vis statistisk tilfældighed – tages derudgangspunkt i de tre år 2012, 2013 og 2015. Her er 2014 undladt, idet der idette år var ekstremt få personskadeulykker i forhold til de andre år. Igennemsnit registrerede politiet 11,33 personskader pr. år i de tre år.Halvering af dette antal betyder afrundet en målsætning om højest 5personskadeulykker i 2025.

Målsætningenhedder derfor:

"Deter Ringsted Kommunes målsætning, at maksimalt 5 personer pr. år i gennemsnitover en periode på 4 år kommer til skade i trafikken i 2025. Målet er, atmaksimalt halvdelen af de tilskadekomne personer i gennemsnit over en periodepå 4 år er lette trafikanter.

Halvvejsi perioden skal der udarbejdes status for trafiksikkerhedsarbejdet.Delmålsætningen for 2021 på maksimalt 8 tilskadekomne / 4 lette trafikanter børsammenlignes med det faktiske antal det år – hvis dette ikke opnås, børtrafiksikkerhedsarbejdet intensiveres i sidste halvdel af perioden.”

Tekniske rettelser

Udoverde indkomne høringssvar er det konstateret, at den trafikhandlingsplan, derblev udsendt i høring, indeholder en større mængde misvisende oplysninger. Detbetyder, at der er en større mængde tekniske rettelser i forhold til, hvad derer normalt.

Detekniske rettelser samt de indkomne projekter fra høringsperioden er derforindsat med rødt. Det er gjort for at give et overblik over, hvor der erforetaget ændringer i forhold til høringsudgaven.

Trafikhandlingsplanenhar været i høring i otte uger i perioden 17. november 2017 – 12. januar 2018.

Forslagtil Trafikhandlingsplan 2017 har været annonceret digitalt på kommunenshjemmeside.

Ihøringsperioden er der fremsendt 20 høringssvar til trafikhandlingsplanen (bilag 2).

Høringssvareneomhandler primært projekter til bruttoprojektlisten.

Høringssvareneer behandlet i den vedlagte hvidbog (bilag 3)og de rettelser, som indstilles, er indarbejdet i trafikhandlingsplanen.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at Trafikhandlingsplanen 2017 giver et overblik over de vigtigetrafikale udfordringer i Ringsted Kommune.

Iforhold til prioritering af de mange projekter vurderer administrationen, atder er behov for et værktøj til at fremme projekterne. Der er derfor udarbejdetdet prioriteringsværktøj, der er beskrevet under beskrivelse af sagen.

Trafikhandlingsplanenburde være kvalitetssikret bedre inden høringsperioden. Særligt afsnittetomkring den trafikale status 2015 har vist sig, at have væsentlige fejl.Derudover har der været tiltag fra forhøringen for lokalrådene som ikke varblevet implementeret i høringsudgaven af trafikhandlingsplanen.

Størstedelenaf høringssvarene indeholder dog konkrete forslag til projekter. Administrationenvurderer derfor, at fokus har været på bruttoprojektlisten i høringsperioden.En ny høringsperiode med den tilrettede trafikhandlingsplan vurderes derforikke vil medføre flere projektønsker.

Administrationenvil efter vedtagelse af trafikhandlingsplanen påbegynde prioriteringen afprojekterne på bruttoprojektlisten.

Direktionen indstiller, at Trafikhandlingsplan2017 godkendes.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Husejerne på Herman Bangs Vej harsøgt om optagelse af den private fællesvej Herman Bangs Vej som offentlig vej.Sagen fremlægges med henblik på en stillingtagen til optagelse af Herman BangsVej som offentlig vej.

Husejernepå Herman Bangs Vej i Benløse søger kommunen om optagelse af den privatefællesvej Herman Bangs Vej som offentlig vej (Bilag).Ansøgningen er fremsendt på baggrund af Byrådets beslutning den 15. januar 2018pkt. 9, hvor Byrådet besluttede at optage Vænget som offentlig vej, og at deprivate fællesveje, hvor der er indgået aftaler om vedligeholdelsesarbejder kanoptages som offentlige veje, hvis grundejerne ansøger om det, og vejene harbetydning for den almene færdsel. Under henvisning til lighedsprincippet meneransøgerne, at de må have samme mulighed for at få optaget vejen som husejernepå Vænget.

HermanBangs Vej har en længde på ca. 190 m, en vejbredde på ca. 5,5 m og ca. 380 mfortov. Udgifterne til vedligeholdelse af veje har en gennemsnitspris på ca.31.000 kr. pr. km på en vejbredde på 6 m og vintervedligeholdelse ca. 14.500kr. pr. km.

HvisHerman Bangs Vej optages som offentlig vej vil det medføre øgede udgifter pådriften til fortov, vejbelægning, vejbrønde og vintervedligeholdelse. HermanBangs Vej blev udstykket i 1967, og vejene blev færdiggjort i 1974. Detformodes, at restlevetiden for asfalt og fortov er kortvarig, og der kanforventes en større udgift til ny asfalt, regnvandsbrøde og fortov indenfor fåår. Hvis vejen skal ændre status, kommer der en udgift til landinspektør på ca.50.000 kr.

I dagfremgår det af Privatvejslovens § 58, stk. 1, at kommunen mindst hvert femte årskal vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almenefærdsel, at vejen bør optages som offentlig vej. Det er således kommunen, dervurderer, om vejen har så stor betydning, at den bør optages.

Kommunensskøn er som udgangspunkt frit. Dog er mængden af gennemgående trafik et moment,der nødvendigvis må indgå i vurderingen af vejens betydning for den almenefærdsel.

Detskyldes, at grundejerne kan forlange en trafiktælling til belysning af, hvorstor en del af trafikken på vejen, der er almen (gennemgående) færdsel. Udgørden gennemgående motorkørende trafik mere end 50 pct. af den samledemotorkørende trafik, skal kommunen enten optage vejen som offentlig vej ellergennemføre færdselsregulering, der nedbringer andelen til under 50 pct.

Påden baggrund vil blinde veje normalt ikke have en sådan betydning for denalmene færdsel, at de bør optages som offentlige veje. Trafikken på blinde vejevil som udgangspunkt alene betjene de tilgrænsende ejendomme. Herman Bangs Vej eren blind boligvej og adgangsvej for 19 ejendomme. Vejen har ikke umiddelbartbetydning for den almene færdsel, da færdslen alene skyldes ejendommene påvejen. Der er i sagens natur ikke tale om gennemgående færdsel, og vejen vilderfor ikke kunne kræves optaget i medfør af Privatvejslovens § 58.

Beslutningenom at optage den tidligere private fællesvej Vænget som offentlig vej varbegrundet i, at trafikken på vejen var blevet forøget med næsten 40 pct. efteren udstykning. Der var således tale om en væsentlig stigning i forhold til dentrafik, der oprindeligt måtte forventes på vejen. Der er ikke sket tilsvarendeændringer på Herman Bangs Vej.

Vængetvar oprindeligt adgangsvej til 22 ejendomme, men efter en udstykning for ca. 10år siden, er vejen nu adgangsvej for 30 ejendomme. Herman Bangs Vej varoprindeligt adgangsvej for 16 ejendomme, og efter en ny udstykning for ca. 40år siden, fik yderligere tre ejendomme adgang ad Herman Bangs Vej, hvilket kunhar medført en forøgelse af trafikken på knap 20 pct.

Området omkring Herman Bangs Vej må nu desudenkarakteriseres som fuldt udbygget, så der kan ikke forventes flere ændringer.

Ingen.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at grundejerne ikke i medfør afPrivatvejslovens § 58 kan kræve den private fællesvej Herman Bangs Vej optagetsom offentlig vej, da vejen er en blind boligvej uden gennemkørende færdsel,der alene betjener et begrænset antal boliger på 19 tilgrænsende ejendomme.

Administrationenvurderer ikke, at spørgsmålet om optagelse af Herman Bangs Vej kan sammenlignesmed optagelsen af Vænget som offentlig vej. Det skyldes først og fremmest, atder er forskel på, hvor meget trafikken er forøget på de to veje efter senereudstykninger, ligesom der er forskel på antallet af ejendomme, der har adgangad de to veje. Heller ikke lighedsprincippet kan derfor efter administrationensvurdering føre til en optagelse af Herman Bangs Vej.

Hvisdet besluttes at optage Herman Bangs Vej som offentlig vej, indebærer det, atder træffes en afgørelse om ændring af vejens status. Det betyder, atgrundejere ved andre tilsvarende private fællesveje vil kunne gøre gældende, atlighedsprincippet betyder, at deres veje også skal optages som offentlige veje.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Klima-og Miljøudvalget besluttede den 16. juni 2016, at en kommunal medfinansieringaf modulvogntogsforsøget skulle indgå i budgetforhandlingerne for 2017.

Sagenfremlægges med henblik på stillingstagen til, om deltagelse imodulvogntogsforsøget på baggrund af nyt anlægsoverslag fra rådgiver stadig errelevant.

I2013 har Dansk Transport og Logistik (DTL) på vegne af tre (nu fem) lokaletransportvirksomheder ansøgt vejdirektoratet om deltagelse i det nationalemodulvogntogsforsøg. Modulvogntog er lastbiler, som er længere og kan bære merevægt end ellers.

I2014 sendte Vejdirektoratet et svar retur til DTL, med kopi til RingstedKommune, omkring de vejmæssige udfordringer, der er i forbindelse medtilladelse til kørsel med modulvogntog.

I denoprindelige ansøgning fra DTL er der ansøgt om kørsel med modulvogntog til fireadresser i Ringsted by: Dyssegårdsvej 27, Huginsvej 8, Sleipnersvej 24 ogBalstrupvej 91.

Modulvogntogsforsøgethar været i gang siden 2008. Forsøgsordningen kører frem til 2030, med mulighedfor forlængelse.

Vejdirektoratetombyggede blandt andet rute 14 til kørsel med modulvogntog i 2015.

Relevanteansøgere står derfor med alle udgifter ved ombygning af kryds til kørsel medmodulvogntog, da staten allerede har ombygget deres vejnet til kørsel medmodulvogntog.

Klima-og Miljøudvalget besluttede den 16. juni 2016 – punkt 3, at den nødvendigekommunale medfinansiering på 740.000 kr. indgik i budgetforhandlingerne for2017.

Derudoverblev det besluttet, at Ringsted Kommune afholder udgifterne for ombygning afkryds på offentlig vej, mens ombygninger af kryds på privat fællesvej betalesaf de respektive ansøgere.

Byrådetbevilligede den 5. december 2016 – punkt 5, at bevillige det afsatterådighedsbeløb på i alt 740.000 kr. heraf er 40.000 kr. til internt honorar.

Opgavenblev udbudt. Tildelingskriteriet var laveste pris. Bilaget viser rådgivningsydelserne for rådgiveren med denlaveste pris. Oprindeligt inkluderede ombygningen af krydset på den privatefællesvej.

Denefterfølgende dialog med ansøgeren på den private fællesvej (Dyssegårdsvej 27)har medført, at de ikke længere vil deltage i modulvogntogsforsøget. Dermed errådgiverydelsen reduceret

Påden baggrund er følgende fire lokaliteter blevet undersøgt og skal ombygges,hvis kørsel med modulvogntog skal kunne tillades:

Detskønnede anlægsoverslag i ovenstående tabel er eksklusiv rådgivningsydelser.Anlægsoverslag inklusive rådgivningsydelser kan ses i bilaget.

Detoprindelige overslag tog udgangspunkt i følgende antagelser:

• Selve anlægsarbejdet var kun mindre sideudvidelser
• Nogle lokaliteter var kun ændring af afstribningen.
• Der foretages ingen indgriben i matrikler

Detoprindelige overslag indeholdt anlægsudgifter, internt honorar samt eksternprojektering.

Detindeholdte ikke udgifter til landinspektører.

Detoprindelige overslag har vist sig at være for optimistisk i forhold til hvadrådgiverens overslag viser.

Politietog Vejdirektoratet skal godkende ombygningerne i krydsene før de udføres.

DTLvil blive underrettet omkring sagen efterfølgende.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Dadet bevilligede beløb til projektet ”Ombygning af kryds til kørsel medmodulvogntog” (anlægsnummer 273) ikke har tilstrækkelig økonomi til udførsel afalle lokaliteter, er der indsendt et budgetønske til det tekniske budget for2019.

Budgetforslageter siden udgået af budgetprocessen.

Administrationenvurderer, at ombygningen af de fire vejkryds, således at kørsel medmodulvogntog bliver muligt, sender et signal om, at Ringsted Kommune erimødekommende over for erhvervslivets ønsker, hvilket er i tråd med denvedtagne visions og erhvervspolitik fra 2015.

Påden anden side vurderes det, at en overskridelse af et forholdsvist lilleprojekt overskrides med en så stor margin i forhold til det bevilligede beløbikke er holdbart. Såfremt projektet stoppes i nuværende fase (fase 1) kan denudgiften for Ringsted Kommune forefindes i bilaget,da resten af projektet er udbudt som option.

Administrationenvurderer, at der arbejdes videre med anlæg af lokalitet 1 (Balstrupvej/ØstreRingvej). Det er på baggrund af, at lokalitet 1 er uafhængig af de tre øvrigelokaliteter.

Detre øvrige lokaliteter gennemarbejdes, så de er klar til at blive sendt tilgodkendelse ved Politiet og Vejdirektoratet. Det oprindelige bevilligede beløbvil dermed kunne overholdes, jævnfør det nye overslag fra rådgiver. Efter lokalitet1 er anlagt, vil der være et forventet overskud på projektbudgettet.

Direktionen indstiller:

1. at lokalitet 1 anlægges,
2. at de øvrige lokaliteter klargøres til godkendelse hos de respektive myndigheder,
3. at de øvrige lokaliteter sættes i bero, indtil der er afklaring på de økonomiske forhold.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

RingstedKommune har en lejeaftale med skovejer for den private, bynære skov, Kærehaveskov. Lejeaftalen udløber med udgangen af 2018. I denne sag skal der tagesstilling til om lejeaftalen skal fornyes eller ej.

Kærehaveskov er på 38 ha, og det er den eneste gamle skov, der ligger i tilknytning tilRingsted by.

Skoventilbyder en række faciliteter ud over almindelig naturoplevelse. Disse erbålhytter, skovbaser og grejbank. Skoven er en privat skov. I en privat skovhar offentligheden adgang til at færdes på skovens stier fra kl. 6 morgen tilsolnedgang. I en offentlig skov kan offentligheden færdes både på og uden forstierne hele døgnet.  I begge tilfælde kan der være periodevise lukning ogafgrænsninger af hensyn til jagt, dyr, skovdrift mv.

Skovensfacilliteter er etableret i forbindelse med et samarbejds– og pilot projekt i2012. Partnere var Nordeafonden, LAG-Ringsted, Dansk Skovforening, RingstedKommune og ejer af Kærehave skov, Søren Paludan.

Formåletmed projektet var at sikre innovative bynære rammer for øget trivsel og sundhedfor borgerne via aktiv brug af natur. Pilotprojektet løb i 2012 og 2013, og varbaseret på en samarbejdskontrakt med skovejer. Pilotprojektet er afsluttet ogder er ingen fondsmæssige forpligtigelser for Ringsted Kommune.

RingstedKommune har efterfølgende indgået og fornyet lejekontrakter med skovejer, ogden nuværende kontrakt udløber med udgangen af 2018.

Aflejekontrakten fremgår det, at denne skal tages op i forbindelse med kommunensvedtagelse af budget for 2019.

Lejekontrakten(bilag 1) indeholder følgende treformålsbestemmelser:

• At synliggøre brugen af skoven i forhold til børnehaver, skoler, ældreinstitutioner, øvrige institutioner, foreninger, børnefamilier og borgerne generelt.
• At gennemføre aktiviteter og oplevelsestilbud, der kan supplere de nuværende aktiviteter
• At arbejde for projekter der kan afprøve og skabe evidens omkring brug af naturen som værktøj i forhold til specifikke brugergrupper bl.a. ift. sundhedsfremme.

Skovensbrugergrupper er en række af kommunens institutioner, borgere samtfritidsbrugerne.

Deøkonomiske udgifter for Ringsted Kommune er 210.000 kr. årligt plus moms. Udgiften hører under Klima– og Miljøudvalgets budget.

Forat danne et grundlag for Byrådets beslutning har administrationen været idialog med relevante parter med henblik på at få et overblik over, hvorledes,og i hvilket omfang, skoven vurderes at blive brugt. Dialogen er foregået medudgangspunkt i de tre formålsbestemmelser i kontrakten, og beror på brugen i2017.

Dialogparterneer:

1.  Skovejer, hvor der har været afholdt et status- ogdialog møde med skovejer. Skovejer har efterfølgende udarbejdet et notat ombrugen af skoven, og udviklingsmulighederne. (bilag2)

2.  Kommunale institutioner, hvor der er gennemført enelektronisk spørgeskemaundersøgelse.

3.  Grøn guide og sundhedskonsulent.

Ad. 1Skovejer oplyser:

·        At synliggørelse er sket af en række forskelligekanaler, herunder hjemmeside og sociale medier.

·        At der er mange forskellige brugergrupper, derbenytter skoven.

·        At skovejer ser potentiale i at kunne udnytteskoven bedre indenfor skole og institutionsområdet og sundhedsområdet, og atskoveejer gerne vil samarbejde med Ringsted Kommune omkring dette.

·        At skovejer ser et potentiale i skoven i forholdtil understøttelse af tilflytning.

·        At skovejer forventer aftalen videreført med en prisregulering,således at prisen i en ny aftale vil være 220.000 kr. plus moms.

Ad 2.Spørgeskemaundersøgelsen (bilag 3)viser:

• at 95 % af de adspurgte har kendskab til skoven og dens faciliteter
• at 17 % af de adspurgte ikke har besøgt skoven i 2017, 33 % har besøgt skoven mellem en og fem gange og 50 % har besøgt den mere end fem gange
• at antallet af børn, der har besøgt skoven fra de enkelte institutioner er fordelt med omkring en tredjedel hvor det er 0-25 børn. Omkring en tredjedel hvor det er 25-50 børn og omkring en tredjedel, hvor det er mere 50 børn.
• at omkring 75 % har benyttet skovens faciliteter i forbindelse med deres besøg
• at færre forventer at besøge skoven i 2018, set i forhold til 2017
• at 22 % af dem, der bruger skoven, vurderer at brugen af skoven og dens faciliteter, har en understøttende betydning for løsningen af kerneopgaver. 33 % vurderer at det har delvis betydning af løsningen af kerneopgaverne og 45 % vurderer at det ikke har betydning.

Ad 3.Dialog med Grøn guide og sundhedskonsulent

Sundhed og Træning:

·        I forbindelse med sundhedstilbud blev skoven brugtomkring fire gange i 2017

·        Primært brug er til gåture.

·        Træningsfaciliteterne bruges hvis vejret tilladerdet.

·        Bruger ikke bålhytte og grejbank.

Grøn Guide Natur og Land:

·        Har i 2017 brugt skoven max. 20 gange.

·        Både sammen med skoler og institutioner og i andresammenhæng.

·        Deltagerantal mellem 10 – til 60.

·        Oplyser at grejbanken i skoven ikke opdateres afskovejer.

·        Vil godt kunne bruge skoven uden adgang tilgrejbank og brænde.

·        Henviser til skovejer når der er henvendelser omSkovens dag. I 2017 deltog skovejer ikke i arrangementet.

·        Vil godt kunne tage ansvar for at lave Skovens dag.

Administrationen foreslår følgende tre muligheder forsamarbejde med skovejer:

1.   At den nuværende aftale forlænges og honoreres med210.000 kr. årligt plus moms alt inklusive. Det forudsættes, at skovejeropdaterer grejbanken ved aftalens start, og at opdatering derefter sker løbendei aftaletiden.

2.   At der afsættes 60.000 kr. årligt i budgettet tilkøb af ydelser af skovejer. Puljen forankres i Teknik- og Miljøcenteret.

3.   At aftalen ikke forlænges.

Ingen.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationensvurdering tager udgangspunkt i de tre formålsbestemmelser i kontrakten, holdtop mod oplysningerne fra de tre adspurgte parter.

Formålsbestemmelsen:At synliggøre brugen af skoven i forhold til børnehaver, skoler,ældreinstitutioner, øvrige institutioner, foreninger, børnefamilier og borgernegenerelt.:

• Administrationen vurderer, at der er opnået stor synlighed af skoven og dens faciliteter, og de muligheder der er for at bruge disse. Det vurderes, at synligheden især har øget brugen hos borgere og fritidsbrugerne

Formålsbestemmelsen:At gennemføre aktiviteter og oplevelsestilbud, der kan supplere de nuværendeaktiviteter:

• Administrationen vurderer, at der kun i mindre grad er udviklet supplerende aktiviteter og oplevelsestilbud i den tid den nuværende kontrakt har løbet.

Formålsbestemmelsen:At arbejde for projekter der kan afprøve og skabe evidens omkring brug afnaturen som værktøj i forhold til specifikke brugergrupper bl.a. ift.Sundhedsfremme:

• Målsætning omkring brugen af skoven som sundhedsfremmende tilbud er ikke opfyldt set i forhold til kommunale institutioners primære målgruppe. Samtidig vurderer 45 % af institutionerne, at brug af Kærehave Skov ikke har betydning for løsning af deres kerneopgave og 33 procent, at det kun har delvis betydning, mens 22 % vurderer det har stor betydning.

Påden baggrund og med de erfaringer der er opnået i den tid lejekontrakten harløbet, vurderes det, at udbyttet i forhold til løsning af kommunalekerneopgaver og udvikling af nye sundhedstiltag, ikke står mål med den udgift,der er forbundet med at opretholde lejekontrakten.

Målgruppernevil stadig kunne besøge skoven indenfor de rammer, der er for benyttelse afprivate skove. Skovejer vil ligeledes stadig kunne tilbyde skovens facilitetertil de forskellige målgrupper på vilkår fastsat af skovejer. En mulighed forRingsted Kommune er fx at afsætte en pulje på fx kr. 60.000 til ad hoc køb afydelser i skoven.

Administrationenvurderer, at der ikke vil blive tale om en væsentlig serviceforringelse iforhold til skovens besøgende.

Direktionen indstiller, at lejekontraktenmed skovejer ikke forlænges.

Tagettil efterretning med Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkning.

Udvalgetanbefaler at administrationen arbejder videre med en aftale med skovejeren medudgangspunkt i kommunens behov. Udvalget anmoder om en ny sag efterforhandlingen, således at der kan tages stilling til, om aftalen skal med ibudget 2019.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Påmøde den 26. oktober 2017 vedtog Klima- og Miljøudvalget at sende et forslagtil miljøforskrift for udendørs arrangementer i 8 ugers høring. Sagen forlæggesudvalget med henblik på endelig vedtagelse af miljøforskriften.

Hvertår afvikles der en række udendørs arrangementer i Ringsted Kommune, f.eks. iforbindelse med Lions Byfest, Ringsted Festival, Ringstednatten m.v.Arrangementerne giver liv i byen og er vigtige for kultur- og handelslivet iRingsted Kommune. Samtidigt kan udendørsarrangementerne give anledning tilstøjgene hos naboerne. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse medarrangementernes afvikling, træffes en række foranstaltninger for at imødegådisse gener.

Formåletmed en miljøforskrift er at fastsætte generelle retningslinjer for afvikling afudendørs arrangementer i Ringsted Kommune i forhold til miljømæssige gener(støj m.v.). Det forslag, som har været sendt i høring, er udarbejdet medinspiration fra bl.a. Kalundborg og Københavns Kommune, der har vedtagettilsvarende forskrifter for udendørs arrangementer.

Iforskriften er der anført en række betingelser, hvorunder udendørsarrangementer kan afvikles uden, der først skal søges om tilladelse hoskommunen. Det er bl.a. en betingelse, at udendørsarrangementer, der afholdesfra søndag til torsdag, skal være afsluttet senest kl. 22.00, mens udendørsarrangementer, der afholdes fredage og lørdage, skal være afsluttet senest kl.24.00. Det er endvidere en betingelse, at naboer og andre nærtboende skal orienteressærskilt og direkte om udendørsarrangementet senest en uge inden arrangementetsafvikling.

Detskal bemærkes, at administrationen har mulighed for at dispensere frabestemmelserne i forskriften efter forudgående ansøgning fra arrangør.

Miljøforskriftener vedlagt som bilag til sagen.

Klima-og Miljøudvalget har tidligere behandlet sagen om en miljøforskrift på møde den18. september og den 26. oktober 2017, og for yderligere oplysninger ombaggrund og indhold i miljøforskriften henvises hertil.

Forslagettil miljøforskrift har været offentliggjort i 8 uger på kommunens hjemmeside,og det er blevet sendt direkte til Ringsted Handelsstandsforening, RingstedSogns Menighedsråd, Ringsted Festival samt Lions Club. Der er ikke kommetbemærkninger til forslaget i høringsperioden.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, atmiljøforskriften vil bidrage til at skabe gennemsigtige og ensartede regler forafholdelse af udendørs arrangementer og tillige vil forenkle sagsbehandlingen iadministrationen. Et tydeligt regelsæt vil let kunne kommunikeres ud tilrelevante aktører og således kunne bidrage til at forebygge konflikter mellemborgere og brugere af byens pladser og lokaliteter.

Miljøforskriftenvil således støtte op om Byrådets vision i bestræbelserne for både at skabe”trygge rammer, der giver familier optimale muligheder for at bo, leve og væretilgængelige” og samtidig give mulighed for ”oplevelser i hverdagen og unikkeevents, der knytter deltagerne sammen og vækker opmærksomhed langt omkring”.

Direktionen indstiller, at miljøforskriftengodkendes.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådetsbesluttede i 2016 i forbindelse med godkendelse af Budget 2017,omprioriteringsforslag PBU12 – Optimering af ejendomsporteføljen, at gennemførebesparelser for Vej- og Ejendomscenteret på 1,25 mio. kr. i 2018, stigende til2,0 mio. kr. i 2019 og 3,0 mio. kr. i 2020 samt de efterfølgende år.Besparelserne svarer til en reduktion af et areal svarende til ca. 6000 m2 og erindarbejdet i det tekniske budget.

Iforlængelse heraf orienterer administrationen i denne sag om status på arbejdetmed at gennemføre effektiviseringer og driftsbesparelser i forbindelse medkommunens ejendomsanvendelse samt beslutning af 3 konkrete cases.

Sagener lukket i medfør af Byrådets forretningsorden, § 1, stk. 2, da den omhandlerøkonomiske oplysninger om kommunens bygninger, som vurderes at kunne påvirkeeventuelle tilbudsgivere. Sagen vil kunne åbnes, når specifikke cases er valgtog eventuelle udbud er gennemført.

Mulighederfor at gennemføre besparelser

Medbaggrund i en analyse af kommunale bygninger er følgende mulighederidentificeret for at opnå de besluttede besparelser. På grund af beløbetsstørrelse kan besparelsen kun opnås igennem en kombination af følgendemuligheder

• Reducere bygningsarealet
• Prioritere vedligeholdelsen
• Genoprette/ombygge bygninger
• Andre bygningsrelaterede besparelser ved at reducere energiforbruget
• ændre på serviceniveauet
• ændre på administrationsaftaler

Reducerebygningsarealet

Iforhold til at prioritere reduktion af bygningsarealet arbejdes videre med atfokusere på både udgifter og behov. I forhold til udgifterne vil der blive setpå

• Energiforbruget for bygningen
  Bygninger med et højt energiforbrug, typisk varme ventilation og højt el forbrug identificeres i et parallelt forløb omkring ”ESCO” energiforbedringer, så der ikke investeres i energiforbedring på bygninger, som af andre årsager skal afvikles
• Vedligeholdelsesefterslæbet for bygningen
  Alle bygninger kategoriseres i 3 kategorier grøn, gul og rød efter vedligeholdelses-udgifter, hvor der tages udgangspunkt i vedligeholdelsesefterslæb i år 2015-2017
• Det fremtidige vedligeholdelsesbehov for bygningen
  Alle bygninger kategoriseres i 3 kategorier grøn, gul og rød efter vedligeholdelses-behov i årene 2018-2027

Iforhold til behovet vil der blive set på

• Udnyttelsesgraden af bygningen både areal- og tidsmæssigt
• Allerede tomme eller ikke benyttede bygninger f.eks. fraflyttede bygninger
• Bygninger, der ikke anvendes til kommunale velfærdsopgaver
• Bygninger, der kun anvendes få timer om ugen, som f.eks. forsamlings- og aktivitetshuse, der kun udnyttes få dage/timer
• Bygninger med lav udnyttelse af arealet, som eksempelvis skoler med mere end 20 m² pr. elev
  Børnehaver med mere end 10 m² pr. barn

• Muligheder for sammenlægning med nærliggende bygninger med ledige arealer og/eller anvendelsestider
• Bygninger i nærheden af hinanden, typisk i samme lokalområde
• Bygninger, der udnyttes på forskellige tider af dagen/ ugen
• Bygninger hvor lokalerne kan anvendes til flere formål

• Muligheder for erstatning af bygninger
  I form af f.eks. nybyggeri, om- eller tilbygning til bygninger eller leje af bygninger

Prioriterevedligeholdelsen

Bygningerprioriteres i kategorier 1-5 efter, hvor vigtige de er for politikere ogbrugere, både repræsentativt og anvendelsesmæssigt.  Erfaringsmæssigt betyderen vurdering / prioritering af ejendommene, at de til rådighed værende midleranvendes mere effektivt.

Genoprette/ombyggebygninger

Genopretningaf bygninger kan ske ud fra følgende

• Løbende driftsudgifter til vedligeholdelse kan erstattes af engangsinvesteringer

• Reducerer vedligeholdelsesefterslæbet fordi nedslidte bygningsdele udskiftes
• Reducerer det fremtidige vedligeholdelsesbehov, hvis der vælges mindre vedligeholdelseskrævende materialer
• Reducere vedligeholdelse, som følge af hærværk
• Reducere energiforbruget og give bedre indeklima i bygningerne

Eksemplerkunne for eksempel være

• Etablering af ”børnefællesskaber” f.eks. skole, SFO, børnehave, daginstitution
• Samle kulturelle aktiviteter
• Multihaller med samling af flere funktioner

Andrebygningsrelaterede besparelser

• Reducere energiforbruget
  En reduktion af energiforbruget medfører økonomiske besparelser samt besparelser på vedligeholdelsen
• Ændre på serviceniveauet f.eks. rengøring eller vedligeholdelse af udearealer
• Ændre på administrationsaftaler, hvor stordrift gevinster kan medføre lavere priser.

Medbaggrund i analysen er konklusionen, at de ønskede besparelser kræver, at denødvendige aktiviteter skal besluttes og gennemføres i løbet af de næste ca. 12måneder, hvilket betyder, at mulighederne på den korte sigt fokuseres på atændre administrationsaftaler, at reducere bygningsarealet i forhold til tommeog ikke-benyttede bygninger samt bygninger, hvor brugerne umiddelbart kanflyttes til andre lokaler.

Dervil på længere sigt stadigt være behov for at arbejde med at reducereenergiforbruget og prioritere vedligeholdelsen.

Ejendomspolitikken danner rammerne for optimering afejendomsstrategien og efterfølgende ejendomsporteføljen i Ringsted Kommune.Ejendomsstrategien justeres årligt og udmøntes i en oversigt over ejendomme i kommunenprioriteret i rød, gul og grøn (bilag 1).

Medbaggrund i ejendomspolitikken og ejendomsstrategien udarbejder Vej- ogEjendomscenteret i samarbejde med ejendomsudvalget konkrete cases tilbeslutning, som indfrier de besluttede besparelser, hvor udgangspunktet er atetablere lokale kraftcentre for de aktiviteter der skaber velfærd for borgerne.

Følgendecases lægges op til politisk beslutning:

Case1

Sammenlægningaf Kulturhuset og Hyldegården i Anlægspavillonen med etablering af samletkraftcentrum i området omkring Sportscenteret og Bibliotek og borgerservice ervisuel beskrevet i bilag 2, skønsmæssigårlig driftsbesparelse kr. 0,5 mio.

Begrundelse

Alle3 bygninger har lav udnyttelsesgrad, og aktiviteter ligger på forskeligetidspunkter. Ydermere er alle bygningerne i kategori rød på ejendomslisten medvedligeholdelsesefterslæb (bilag 1)

Kulturhusetstår over for en akut fugt og skimmel renovering i kælderen på op imod 2 mio.kr.

Hyldegårdenstår overfor en snarlig renovering af tag og murværk for mindst 1,5 mio. kr.

Anlægspavillonenstår overfor udskiftning af tag og udvendig vedligeholdelse. Udskiftning afvinduer og udvendig vedligeholdelse er startet.

Renoveringaf Anlægspavillonen financierers ved salg af Kulturhuset og Hyldegården ogunderstøtter den kommende helhedsplan for Sportscenteret med samling afaktiviteter i området for alle aldersgrupper.

Case2

Sammenlægningaf Børnehuset Jystrup, Jystrup Aktivitetshus med samlet kraftcentrum påSøholmskolen er visuel beskrevet i bilag 3,skønsmæssig årlig driftsbesparelse kr.0,4 mio.

Begrundelse

De 3bygninger ligger inden for kort afstand af hinanden, og bygningerne har alle etstørre vedligeholdelsesefterslæb jf. bilag 1.Det vurderes, at Søholmskolen har arealmæssig kapacitet til at huse andreaktiviteter.

Samlingaf aktiviteter på Søholmskolen vil give mulighed for aktiv udnyttelse afarealer og bedre faciliteter for brugerne af Jystrup aktivitetshus, som ståroverfor en større renovering. Børnehuset Jystrup sælges, mens aktivitetshusetreduceres til omklædningslokaler.

Case3

Nedlæggelseaf ejendommene Jordmodervej 23, 25 og 27 samt Lindegårdsvej 23 med og skønsmæssigårlig driftsbesparelse på kr. 0,15 mio.

Begrundelse

Alleejendomme har et større vedligeholdelsesefterslæb, er dyre i drift og ståroverfor at skulle have udført kloakering eller etablere mini renseanlæg for atleve op til miljøkravene i 2019.

Iforbindelse med erhvervsområdet Jordemodervej vil nedlæggelse af Jordmodervej23, 25 og 27 sikre plads til skovrejsning. Nedlæggelse af Lindegårdsvej 23 vilmuligøre forskønnelse af området for borgerne i Kværkeby.

Udover de 3 cases forventes den tidligere børneinstitution Toften nedlagt i juni2018, samt den tidligere dagpleje ved Byskovskolen, afdeling Benløse, nedlagtog området udnyttet til parkeringspladser, hvilket rejses i en separat case ijuni 2018.

Densamlede økonomiske besparelse ved at gennemføre alle cases estimeres til kr.1,25 mio., idet den endelige besparelse vil blive opgjort i forbindelse medudmøntningen af de nævnte cases samt i forbindelse med den endelige optimeringaf projekterne.

Direktionen indstiller,

1. at administrationen arbejder videre med ejendomsstrategien og udmøntning i et antal konkrete cases som medfører de ønskede besparelser,
2. at case 1, 2 og 3 alle igangsættes med udarbejdelse af businesscases og detaljeret plan for projekterne med inddragelse af berørte brugere og foreninger i samarbejde med ledelsen i de berørte centre.

Orienteringentaget til efterretning.

Tagettil efterretning med bemærkningen om, at udvalget ikke kan støtte at derarbejdes videre med case 1 og case 2.

Tagettil efterretning med bemærkningen om, at udvalget ikke støtter at der arbejdesvidere med case 1 og 2.

Ej til stede: Per Nørhave og Jan Jakobsen

Tagettil efterretning med bemærkningen om, at udvalget ikke støtter at der arbejdesvidere med case 1 og 2.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Af tidsplan for budgetprocessen for budget 2019 – 2022 fremgår, atfagudvalgene i maj måned prioriterer, hvilke forslag til budgettet, inden fordet enkelte fagudvalgs egen ramme, der skal oversendes til behandling iByrådet.

Iforbindelse med budgetprocessen udarbejder fagudvalgene en række forslag, somkan indgå i den videre proces. 

I april måned behandlede fagudvalgene, hvilke forslag der skulle udarbejdes tilbudgettet. Administrationen har efterfølgende på baggrund af beslutningen ifagudvalgene udarbejdet og viderekvalificeret forslag til budgettet. I dennesag fremlægges katalog med forslag til budget 2019 til behandling med henblikpå fagudvalgene i maj måned endeligt prioriterer, hvilke forslag til budgettet,der skal oversendes til behandling i Byrådet. Kataloget med forslag er vedlagtsom bilag.

Afden vedtagne budgetproces fremgår, at der ikke skal udarbejdesomstillingsforslag. Det økonomiske råderum– dvs. finansieringen af driftsønsker– vil derfor alene blive tilvejebragt ved budgetkorrektioner på baggrund afforventet forbrug i 2019 og dels ved konkrete politiske sager, der kan frigøremidler til drift. Rammen for prioritering af driftsønsker er først kendt efterøkonomiaftalen mellem regeringen og KL er indgået og udarbejdelsen af forslagtil teknisk budget i august.

Partiernehar ligeledes mulighed for at indsende forslag til budgettet. Sidste frist forat indsende forslag fra partierne er den 10. august. Administrationens mulighedfor at kvalificere partiernes forslag fremmes ved at fremsende forslagene såtidligt som muligt.

Den11. juni vil byrådet tage stilling til, hvilke forslag fra fagudvalgene, derskal indgå i den videre proces og sendes i offentlig høring. Der er planlagtoffentlig høring i perioden 21. august til 12. september.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Detvurderes at det økonomiske råderum for prioritering af driftsønsker vil blivebeskedent, idet der ikke udarbejdes omstillingsforslag.

Ligeledesvurderes det, at mulighederne for prioritering af anlægsønsker i 2019 vil bliveyderst beskedent. Det skal ses i sammenhæng med at der ikke er disponibel rammefor nye anlæg i 2019 og at der vurderes at være i risiko for stigende priser påeksisterende anlæg. Der henvises til sag i Plan- og Boligudvalget vedrørendeudviklingen i byggepriser.

Direktionen indstiller, at fagudvalgenebeslutter, hvilke forslag til budget 2019 – 2022, inden for eget område, derønskes oversendt til behandling i Byrådet

Kultur-og Fritidsudvalget anbefaler, at forslag KTU 2 Udbedring af problemer vedr.ventilation og indeklima samt akustik og lydisolering på Musik &Kulturskolen uddybes ift. om det er muligt, at gennemføre forslaget i etaper.

Tagettil efterretning.

Udvalgetønsker at administrationen udarbejder et forslag til budget 2019 med henblik påudmøntning at den kommende nye Ældre- og Værdighedspolitik.

Ej til stede: Per Nørhave og Jan Jakobsen

Udvalgetanbefaler at forslagene fra eget område alle oversendes til behandling i Byrådet.

Ej til stede: Per Nørhave

Intet.

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermedforelægges kommunens 1. budgetrapport 2018.

Rapportenindeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktiskforbrug fra januar til marts samt periodiserede forventninger på de enkeltebevillinger. Der afrapporteres også på kommunens likviditet samt påoverholdelse af den finansielle strategi.

Iforbindelse med budgetrapporten er der en række forslag til budgetændringer.

Budgetrapporteninkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1. I bilag 2 findes den skattefinansierede drift på tabel-form, i bilag 3 findes detaljer om forslag tilbudgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4 findes status på kommunensByudviklingsfond (køb og salg). Specificeret anlægsoversigt kan findes i bilag 5. Opdateret anlægsplan ses i bilag6.

Budgetrapportener udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af marts 2018.

Derer i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 80,2 mio.kr.

Efter1. kvartal resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinæredrift et forventet driftsoverskud på 84,1 mio. kr. hvilket er ca. 3,8 mio. kr.højere end budgetteret.

Forventningerneresulterer i en overskridelse af servicerammen på ca. 12,5 mio. kr. som primærter en kombination af driftsoverførsler på 29,8 mio. kr. serviceudgiftspuljen ibudgettet på 14,9 mio. kr. og det forventede mindreforbrug på denskattefinansierede drift på 3,7 mio. kr.

Finansiering

Kommunensfinansieringsbudget er på ca. 2.195,5 mio. kr., og der forventes p.t. enpositiv afvigelse på 0,1 mio. kr.

Renter

Pårenteområdet forventes på nuværende tidspunkt budgetoverholdelse.

Skattefinansieret drift

For den skattefinansierede drift er det samlede budgetca. 2.111,5 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set etmindreforbrug på 3,7 mio. kr., hvilket dækker over en række forskellige mindre-og merforbrug.

ForØkonomiudvalget ventes merforbrug på 0,7 mio. kr.

Klima-og Miljøudvalget venter budgetoverholdelse.

Plan-og Boligudvalget venter budgetoverholdelse.

PåBørne- og Undervisningsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrugpå 5,4 mio. kr. Dette er fordelt med mindreforbrug på Skoler på 3,9 mio. kr.,et mindreforbrug under Dagtilbud på 1,4 mio. kr. og budgetoverholdelse underBørn og unge.

Påskoleområdet er det primært den afsatte pulje til dækning af skolernesmerforbrug på 3,5 mio. kr. vedr. Vidtgående specialtilbud, der medførermindreforbruget, mens det under Dagtilbud er institutionerne, der samletbidrager med mindreforbrug på 2,3 mio. kr. der driver mindreforbruget. Vedr.Børn og unge virker det til at det forøgede fokus, samt det over nogle årforhøjede budget har haft en effekt, og for første gang i mange år ventes derikke budgetoverskridelse på det område.

PåSocial- og Arbejdsmarkedsudvalgets område ventes samlet et forventet merforbrugpå 2,4 mio. kr.

Påsundhedsområdet forventes mindreforbrug på 3,7 mio. kr. Det er færre udgifterend ventet til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, derbidrager positivt med forventet 6 mio. kr. Mens der ventes merforbrug på 2,1mio. kr. vedr. Vederlagsfri fysioterapi.

Påområdet for Handicap, social og psykiatri forventes budgetoverholdelse. UnderMyndighedsenhedens dispositionsregnskab ventes merforbrug på 2,7 mio. kr.primært som følge af højere tilgang fra Ungeenheden, end den tilsvarendeafgang. For boligstøtte (boligsikring og boligydelse) ventes et mindreforbrugpå ca. 1,3 mio. kr. For de øvrige udvalgsbevillinger ventes mindreforbrug på0,9 mio. kr. Mens institutionerne på området samlet set bidrager medmindreforbrug på 0,6 mio. kr.

PåUnge under socialområdet forventes der merforbrug på 6,1 mio. kr. Unge under18-år bidrager med 1,1 mio. kr. i merforbrug mens Unge over 18-år ventermerforbrug på 5,0 mio. kr. Ændringen skyldes primært flere STU-sager (2,5 mio.kr.) samt anbringelsessager for de 18-25-årige.

Påbeskæftigelsesområdet forventes budgetoverholdelse, når der ikke er indregnettilpasningen på NNF’s område. Denne vurderes på nuværende tidspunkt at kostekommunen ca. 2,5 mio. kr. Derudover ventes en regulering afbeskæftigelsestilskud på 4-5 mio. kr. hvilket til sammen gør, at den afsattepulje til dækning af merudgifter på området på i alt 8 mio. kr. indstillesflyttet til arbejdsmarkedsområdet. Se bilag 3for yderligere beskrivelse.

PåÆldre- og Genoptræningsudvalgets område forventes der samlet et mindreforbrugpå 1,4 mio. kr. Det er primært visitationsrammen, der ventes at give etmindreforbrug.

ForKultur- og Fritidsudvalget forventes samlet set budgetoverholdelse.

Anlæg

Forde Skattefinansierede Anlæg ventes mindreforbrug på 98,8 mio. kr. Det samledeanlægsbudget udgør 200,6 mio. kr. I bilag 5 ses specifikationer for alle anlæg.

Likviditet

Kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste365 dage opgøres pr. 31. marts 2018 til 324,9 mio. kr. På samme tid sidste årblev gennemsnitslikviditeten opgjort til 281,9 mio. kr.

Budgetomplaceringerm.v.

Derer nævnt en række forslag til budgetændringer jf. bilag 3, der foreslås godkendt i forbindelse med denne sag.Det drejer sig om følgende sager:

• 8,0 mio. kr. Udmøntning af pulje på beskæftigelsesområdet
• 24,2 mio. kr. under Klima- og Miljøudvalget vedr. en flytning af budgettet vedr. bevillingerne kollektiv trafik og Færdselstællinger fra Teknik- og Miljøcentret til Vej- og Ejendomscentret
• 0,16 mio. kr. stigende til 0,19 mio. kr. under Økonomiudvalget vedr. flytning af en administrativ stilling fra Teknik- og Miljøcentret til Vej- og Ejendomscentret
• 0,25 mio. kr. under Økonomiudvalget flytning af budget vedr. erhvervsrettet sagsbehandling
• 0,23 mio. kr. faldende til 0,17 mio. kr. under Økonomiudvalget flytning af budget vedr. forbedring og udvidelse af BBR
• 1,2 mio. kr. under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vedr. flytning af budget alkoholbehandling og behandling af stofmisbrugere til misbrugsbehandling
• 21,4 mio. kr. under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vedr. sammenlægning af bevillinger under Socialpsykiatrien
• 1,6 mio. kr. indtægts- og udgiftsbevilling under Børne- og Undervisningsudvalget vedr. tidlig indsats for sårbare familier (Satspulje) under Sundhedstjenesten (samlet tilskud 5,65 mio. kr. over 4 år)
• 0,05 mio. kr. Besparelse ved hjemtagning af sekretariatsbetjeningen af huslejenævnet

Dissebudgetændringer søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og ernærmere beskrevet i bilag 3.

Finansielstrategi

Kommunenhar p.t. lån for i alt 435,6 mio. kr. Heraf udgør støttede lån til ældreboliger102,3 mio. kr. og lån og kreditter vedr. klimatilpasningsprojekter 27 mio. kr.

Andelenaf kommunens gæld, der således indgår i rammerne udstukket af den finansiellestrategi, udgør 306,3 mio. kr. Andelen af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 57%. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, atfastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHFudgør p.t. ca. 34 %, svarende til 104,7 mio. kr. hvilket er i overensstemmelsemed den finansielle strategi, der fastsætter andelen af gæld i udenlandskvaluta til maksimalt at udgøre 50 %.

Budgetrapportener en intern administrativ proces, og der har ikke været borgerinddragelseeller høring.

Debevillingsmæssige konsekvenser af sagen ses på tabelform nedenfor. Se Bilag 3 for nærmere beskrivelser af deenkelte beløb.

Iforhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen, at detoverholdes.

Derer visse udfordringer fortsat på det specialiserede område, hvor det p.t. erfor de unge 18-25-årige, der ventes et merforbrug. Samtidig er der for deudsatte børn nu overensstemmelse mellem budgettet og det forventede regnskab,hvilket tyder på at de igangsatte handleplaner, det forøgede ledelsesfokus ogde ekstra tilførte midler, har haft en effekt.

Direktionen indstiller,

1. at budgetrapport pr. 31. marts 2018 jf. bilag 1 tages til efterretning
2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne tekniske budgetændringer godkendes

Tagettil efterretning.

Tagettil efterretning

Ej til stede: Per Nørhave og Jan Jakobsen

Tagettil efterretning

Ej til stede: Per Nørhave

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalgetskal tage stilling til, hvordan buslinje 401A skal trafikbetjene bymidten iperioden frem til marts 2019 hvor Nørregade forventes at åbne igen.

Iforbindelse med lukning af Nørregade, som del af Torveprojektet, er buslinje401A flyttet.

Administrationenhar, siden lukning af Sct. Bendtsgade og Nørregade, modtaget flereforespørgsler om bedre busbetjening af Ringsted bymidte, med buslinje 401A.

Administrationen har gennemgået og vurderet 3 løsninger;

A.   Nuværendemidlertidige linjeføring ad Vestervej og Ndr. Ringvej i begge retningerfastholdes.

B.   MellemStationen og Torvet køres ad normal rute. Mellem Torvet og Ringstedet vilbuslinjen køre ad Bøllingsvej i begge retninger.

C.   Mellem Stationen og Torvet køres adnormal rute. Mellem Torvet og Ringstedet vil buslinjen køre ad Sct. Bendtsgadeog Ndr. Ringvej i begge retninger, når Sct. Bendtsgade igen åbnes, ca. mediojuni.

Herunder er beskrivelse af forudsætninger,fordele og ulemper ved de tre busruter.

Enfælles forudsætning for de tre er, at de skal kunne fungere frem til marts2019.

Udvalgetskal tage stilling til hvordan buslinje 401A skal trafikbetjene bymidten iperioden frem til marts 2019.

Handicaprådet,Cityforeningen og Skolebestyrelsen for Valdemarskolen har fåetdagsordensteksten til udtalelse, og deres tilbagemelding fremlægges på mødet.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Løsning A, er den nuværende midlertidige linjeføringad Vestervej og Ndr. Ringvej i begge retninger. Denne løsning vurderes ikke somen god betjening af bymidten og Nørregade.

Løsning B, mellem Stationen og Torvet køres ad normalrute. Mellem Torvet og Ringstedet vil buslinjen køre ad Bøllingsvej i beggeretninger. Løsning B kan iværksættes med det samme. De biler der i dag parkererpå Bøllingsvej henvises til den offentlige parkeringsplads. Den offentligeparkeringsplads har under byggeriet i Nørregade fået fjernet tidsbegrænsning.Administrationen vurderer, at løsning B er den bedst mulige løsning forpassagerer i tiden frem til Nørregade åbnes igen i 2019.

Løsning C, mellem Stationen og Torvet køres ad normalrute. Mellem Torvet og Ringstedet vil buslinjen køre ad Sct. Bendtsgade og Ndr.Ringvej i begge retninger. Ruten ad Sct. Bendtsgade kan tidligst åbnes, ca.medio juni, og vil kun servicerer Nørregade i syd, ved Torvet. Denne løsningvurderer administrationen er en mulighed, men ikke optimal da den tidligst kanstarte medio juni.

Direktionen indstiller, at løsning B vælges.

Ældrerådetanbefaler, at løsning B vælges.

Godkendt.

HøringssvarHandicaprådet er tilføjet referatet.

Ej til stede: Per Nørhave