Vandløbsrestaurering - genslyngning af Vigersdal Å
Projektet er en indsats under vandhandleplanen. Ved bl.a. at genslynge dele af Vigersdal Å, skal der gennemføres tiltag for at sikre forbedrede levevilkår for dyr og planter i vandløbet.
Læs mere om Den Europæiske Union og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond her Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
Læs mere om vandløbsrestaureinger under statens vandhandleplaner på miljøstyrelsens hjemmeside
Vandløbsrestaurering i Vigersdal Å
En strækning af Vigersdal Å er udpeget i statens vandhandleplan til at blive forundersøgt med henblik på tiltag der kan sikre forbedrede fysiske forhold, så målsætningen om en god miljøtilstand kan opnås.Den berørte strækning omfatter Vigersdal Å fra hvor Ålbækken Mølleøen løber til Vigersdal Å, mellem Bjergvej og Værkevadsvej og til udløb i Haraldsted Sø. Kort med vandløbsstrækning og projketområde kan ses her vandløbsrestaurering - Vigersdal Å - projektområde
I første etape har kommunen søgt tilskud hos Fiskeristyrelsen til en forundersøgelse der skal klarlægge om der er grundlag for at forbedre de fysiske forhold, ved at genslynge dele af vandløbet, samt ved at udskifte bunden på udvalgte strækninger. Ligeledes skal lodsejernes interesse for projektet afklares.
Såfremt forundersøgelsen viser at der er grundlag for at vandløbsrestaureing der opfylder de stillede krav med målopfyldelsen indenfor den økonomiske ramme, samt at de berørte lodsjere har tilkendegivet deres interesse, igangsættes en detailprojektering, til brug for den videre ansøgning om tilskud til at realisere projektet. Det er i den fase at lodsejerforhandlinger og jordfordeling sker.
Forundersøgelse af vandløbsrestaurering ved Vigersdal Å
- I efteråret 2018, ansøgte Ringsted Kommune, Fiskeristyrelsen om til tilsagn til at dække udgifterne til en forundersøgelse af dele af Vigersdal Å, med henblik for genslyning og udskiftning af vandløbsbunden, med det mål at vandløbstrækningen kan opnå god miljøtilstand.
- Marts 2019, har kommunen modtaget tilsagn fra Fiskeristyrelsen, hvorefter forundersøgelsen kan igangsættes.
- Herefter igangsættes forundersøgelen med SWECO som rådgiver
- 27. marts 2019, afholdes orienteringsmøde for berørte lodsejere, forud for igangsætningen af forundersøgelsen. Dagsorden og oplæg kan findes under "Informationer om forundersøgelsen".
- Forundersøgelsen gennemføres indenfor ét år, i løbet af 2019-20.
Fremdrift og informationer om forundersøgelsen, vil løbende bliver opdateret på denne side.
Januar 2020: Teknisk del af forundersøgelse er udført og ejendomsmæssig del igangsættes. Se mere nedenfor, under Forundersøgelse.
Marts-april 2020: Med afsæt i resultatet af forundersøgelsen, har kommunen søgt og fået godkendt ansøgning om ændringer af virkemidler hos Miljøstyrelsen, idet virkemidlet "udskiftning af vandløbsbunden", erstattes med hhv. "udlægning af groft materiale" samt "hævning af vandløbsbunden".
April 2020: Forundersøgelsen afsluttes. Samlet set peger forundersøgelsen på, at der er grundlag for videre med realisering.
Realisering af vandløbsrestaurering ved Vigersdal Å
Maj 2020: Myndighedsbehandlinger igangsat, vedr. de nødvendige tilladelser og dispensationer der kræves. Ligeledes igangsættes det forberedende arbejde, inden en ansøgning om midler til realisering kan indsendes til Fiskeristyrelsen. Kommunen planlægger at søge midler i 2. ansøgningsrunde i 2020, dvs. august-oktober, med plan om realisering i efteråret 2021, og ikke som anført i nyhedsbrev nr. 4, i første ansøgningsrunde der udløb 1. maj 2020. Det ændrede ansøgningstidpunkt kommer ikke til at at påvirke realseringsprocessen, da en realisering i efteråret 2020 ikke havde været mulig at gennemføre.
September 2020: Ansøgte Ringsted Kommune, Fiskeristyrelsen om til tilsagn til at dække udgifterne til en realisering af vandløbsprojekt i af dele af Vigersdal Å, med henblik for genslyngning, udlægning af groft materiale, samt hævning af vandløbsbunden, med det mål at vandløbstrækningen kan opnå god miljøtilstand.
December 2020: Tilsagn modtaget fra Fiskeristyrelsen
Marts 2021: Politisk behandling af anlægsbudget afsluttet.
Maj 2021: Myndighedsbehandlling gennemført
Maj 2021: Besigtigelse med entreprenør
Maj-august 2021: Droneoverflyvning med foto af projektområdet
August-oktober 2021: Realisering
Forår 2022: opsamling, mht. sti, udbedringer, samt oprydning ved pumpehus m.m.
Efterår 2022: opmåling efter realisering og matrikulære ændringer
Afslutning
Informationer om projektet Vigeresdal Å
Kontakt: Center for Klima og Vækst
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata