Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Boligselskabet Bo-Vita er ved at bygge almene boliger i Ringsted Kommune, og der skal derfor indgås en aftale om boliganvisning mellem kommunen og boligselskabet.

Beskrivelse af sagen

Boligselskabet Bo-Vita er ved at opføre 16 almene ældreboliger og 17 almene familieboliger på Kaserne Parkvej i Ringsted. Den kommende boligafdeling hedder ”Arsenalet” og skal være et seniorbofællesskab. Boligerne bliver etplans-rækkehuse på mellem 86 og 110 m2. Boligselskabet forventer, at boligerne er klar til indflytning februar-marts 2022.

Det er de første almene boliger, som boligselskabet Bo-Vita opfører i Ringsted Kommune. Der skal i den anledning indgås en aftale om behovsbestemt boliganvisning mellem Ringsted Kommune og boligselskabet, ligesom kommunen har anvisningsaftaler med de øvrige boligselskaber med almene boliger i Ringsted Kommune. Anvisningsaftalerne fastlægger dels hvor mange boliger kommunen skal have anvisningsret til, dels de boligpolitiske kriterier, som boligselskabet anviser boliger efter for at sikre en balanceret beboersammensætning.  

Vedhæftet er et forslag til en anvisningsaftale med Bo-Vita (bilag 1).

I aftalen lægges op til, at Ringsted Kommune ikke anvender den kommunale anvisningsret til boligerne i Arsenalet.

Efter almenboliglovens § 54 har kommunen som udgangspunkt 100 procents anvisningsret til de 16 almene ældreboliger (også kaldet ”handicapegnede boliger”). Administrationen er imidlertid allerede ved Byrådets behandling af skema A den 26. juni 2020 blevet bemyndiget til at indgå en aftale om at overdrage boliganvisningen til boligselskabet. Dette er muligt efter almenboliglovens § 55. Årsagen er, at boligerne bliver for store og dyre til at være relevante for den målgruppe, der står på kommunens venteliste til handicapegnede boliger. 

I udkastet til anvisningsaftale foreslås det parallelt hermed, at kommunen heller ikke benytter sig af retten til at anvise til hver fjerde af de øvrige boliger (17 almene familieboliger), da de også er for store og dyre til at være relevante for den målgruppe, der står på kommunens boligsociale venteliste.

Størrelsen på boligerne og huslejeniveauet har været kendt fra starten af processen, hvor boligselskabet søgte om tilsagn til støtte til byggeriet, ligesom det også fra starten har været tydeligt, at formålet med byggeriet er at etablere et seniorbofællesskab i Ringsted.

I forhold til de boligpolitiske kriterier er de i vedhæftede forslag formuleret således, at boligselskabet kan anvise boligerne til borgere, der er i målgruppen for et seniorbofællesskab. Kriterierne handler om at være +55 år og ikke have hjemmeboende børn.  

Anvisningsaftalen med Bo-Vita skal gælde for perioden 2021-2022 og derefter indgå i samme kadence som aftalerne med de øvrige boligselskaber, der skal fornys for en ny fireårig periode fra 2023. Inden de nye anvisningsaftaler forhandles med boligselskaberne, forventes der afholdt et temamøde i Byrådet om de politiske ønsker til de kommende anvisningsaftaler og til udvikling af det almene boligområde mere generelt.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.  

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget til anvisningsaftale med Bo-Vita afspejler, at de nye boliger i Arsenalet er for store og dyre til at være relevante for kommunens boligsociale anvisning og at boligerne i Arsenalet tjener et andet formål som seniorbofællesskab.

Konsekvenser for handicapområdet
Ingen særskilte konsekvenser for borgere med handicap.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udkast til anvisningsaftale godkendes.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Boligselskabet Bo-Vita er ved at bygge almene boliger i Ringsted Kommune, og der skal derfor indgås en aftale om boliganvisning mellem kommunen og boligselskabet.

Beskrivelse af sagen

Boligselskabet Bo-Vita er ved at opføre 16 almene ældreboliger og 17 almene familieboliger på Kaserne Parkvej i Ringsted. Den kommende boligafdeling hedder ”Arsenalet” og skal være et seniorbofællesskab. Boligerne bliver etplans-rækkehuse på mellem 86 og 110 m2. Boligselskabet forventer, at boligerne er klar til indflytning februar-marts 2022.

Det er de første almene boliger, som boligselskabet Bo-Vita opfører i Ringsted Kommune. Der skal i den anledning indgås en aftale om behovsbestemt boliganvisning mellem Ringsted Kommune og boligselskabet, ligesom kommunen har anvisningsaftaler med de øvrige boligselskaber med almene boliger i Ringsted Kommune. Anvisningsaftalerne fastlægger dels hvor mange boliger kommunen skal have anvisningsret til, dels de boligpolitiske kriterier, som boligselskabet anviser boliger efter for at sikre en balanceret beboersammensætning.  

Vedhæftet er et forslag til en anvisningsaftale med Bo-Vita (bilag 1).

I aftalen lægges op til, at Ringsted Kommune ikke anvender den kommunale anvisningsret til boligerne i Arsenalet.

Efter almenboliglovens § 54 har kommunen som udgangspunkt 100 procents anvisningsret til de 16 almene ældreboliger (også kaldet ”handicapegnede boliger”). Administrationen er imidlertid allerede ved Byrådets behandling af skema A den 26. juni 2020 blevet bemyndiget til at indgå en aftale om at overdrage boliganvisningen til boligselskabet. Dette er muligt efter almenboliglovens § 55. Årsagen er, at boligerne bliver for store og dyre til at være relevante for den målgruppe, der står på kommunens venteliste til handicapegnede boliger. 

I udkastet til anvisningsaftale foreslås det parallelt hermed, at kommunen heller ikke benytter sig af retten til at anvise til hver fjerde af de øvrige boliger (17 almene familieboliger), da de også er for store og dyre til at være relevante for den målgruppe, der står på kommunens boligsociale venteliste.

Størrelsen på boligerne og huslejeniveauet har været kendt fra starten af processen, hvor boligselskabet søgte om tilsagn til støtte til byggeriet, ligesom det også fra starten har været tydeligt, at formålet med byggeriet er at etablere et seniorbofællesskab i Ringsted.

I forhold til de boligpolitiske kriterier er de i vedhæftede forslag formuleret således, at boligselskabet kan anvise boligerne til borgere, der er i målgruppen for et seniorbofællesskab. Kriterierne handler om at være +55 år og ikke have hjemmeboende børn.  

Anvisningsaftalen med Bo-Vita skal gælde for perioden 2021-2022 og derefter indgå i samme kadence som aftalerne med de øvrige boligselskaber, der skal fornys for en ny fireårig periode fra 2023. Inden de nye anvisningsaftaler forhandles med boligselskaberne, forventes der afholdt et temamøde i Byrådet om de politiske ønsker til de kommende anvisningsaftaler og til udvikling af det almene boligområde mere generelt.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.  

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget til anvisningsaftale med Bo-Vita afspejler, at de nye boliger i Arsenalet er for store og dyre til at være relevante for kommunens boligsociale anvisning og at boligerne i Arsenalet tjener et andet formål som seniorbofællesskab.

Konsekvenser for handicapområdet
Ingen særskilte konsekvenser for borgere med handicap.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udkast til anvisningsaftale godkendes.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Der har været gennemført et udbud på levering af hjemmehjælpsopgaven - personlig pleje og praktisk hjælp. Udbudsfristen var den 23. juni 2021, og kommunen har ikke modtaget nogen bud på opgaven. Med denne sag skal der tages beslutning om, hvilken model Ringsted Kommune skal anvende, for at sikrer frit valg af hjemmehjælpsydelser, efter servicelovens §83.

Beskrivelse af sagen

Servicelovens §91 fastslår, at kommunerne er forpligtet til at sikre borgerne mulighed for frit valg af leverandør af hjemmehjælp for borgere i eget hjem. Det frie leverandørvalg indebærer, at borgerne skal kunne vælge mellem mindst to leverandører af hjemmehjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. 

I Ringsted Kommune er der pt. to leverandører: Den kommunale hjemmepleje og Altiden. Kontrakten med Altiden udløber 30. september 2021, hvorfor der har været gennemført et udbud på levering af personlig pleje og praktisk hjælp. Udbudsfristen var den 23. juni 2021, og kommunen har ikke modtaget nogen bud på opgaven. Det betyder, at der skal findes en anden løsning, så borgerne fortsat har mulighed for at vælge mellem minimum to leverandør fra den 1. oktober 2021.

Altiden leverede i juni 2021 hjemmehjælpsydelser til 283 borgere i Ringsted Kommune, herunder fik 272 borgere praktisk hjælp og 63 borgere personlig hjælp.

Der er forskellige muligheder: Fritvalgsbeviser, Godkendelsesmodellen eller en løsning hvor fritvalgsbeviser og godkendelsesmodellen kombineres.

Nedenstående modeller samt fordele og ulemper er beskrevet ud fra "Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere" (2014), af Udbudsportalen (bilag 1) og erfaringer fra Jammerbugt Kommune via telefoninterview med leder af Myndighedsenheden juli og august 2021. Jammerbugt er blevet kontaktet, da de havde erfaringer med både godkendelsesmodellen og fritvalgsbeviser. 

Model 1: Frivalgsbeviser

Et fritvalgsbevis giver borgeren mulighed for frit at vælge en hvilken som helst CVR-registreret virksomhed til at levere ydelsen praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Kommunen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, så de svarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger af ydelserne, ved udførslen af opgaven.

Leverandøren skal ikke godkendes af kommunen, men kommunen kan stille krav til kvaliteten i de ydelser der leveres. 

Fordele:

• I følge Udbudsportalen (2014) giver fritvalgsbeviser det mest udstrakte frie valg, fordi borgeren kan vælge en hvilken som helst leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje, der er CVR-registreret. Det giver borgerne selvbestemmelse og fleksibilitet ved et potentielt bredt valg. Dog kan kommunen træffe beslutning om, at borgeren ikke kan modtage hjælp via fritvalgsbeviser, hvis borgeren mentalt ikke er i stand til at håndtere fritvalgsbeviset fx pga. en demenssygdom. 
• Kan give mulighed for mindre virksomheder til at komme ind på markedet og evt. overveje om de fremadrettet kunne byde ind som leverandør til godkendelsesmodellen.

Ulemper:

• I følge Udbudsportalen (2014) kan det være svært for kommunen, at sikre kvalitet og faglighed, når der ikke er indgået en kontrakt mellem leverandøren og kommunen. For eksempel sikring af en helhedsorienteret tilgang. Endvidere fremhæver Udbudsportalen (2014) at frivalgsbeviser kan give flere samarbejdspartnere, og hermed en større administrativ opgave for kommunen, herunder tilsynsopgaven. Flere leverandører kan endvidere påvirke kommunens muligheder for at implementerer nye indsatser, når der ikke er kontrakt direkte mellem kommune og leverandør. Fritvalgsleverandøren kan desuden ikke levere ydelser med rehabilitering, sygeplejeadministreret opgaver som medicin og sårpleje, hvilket betyder, at der i perioder kan komme flere forskellige medarbejdere i hjemmet hos borgerne. Et øget tidsforbrug hos fx hjemmesygeplejen og terapeuterne, herunder en øget kommunikationsopgave kan forventes, grundet flere forskellige samarbejdspartnere. 
• Jammerbugt Kommune der anvender fritvalgsbeviser beskriver, at de ulemper ordningen har for borgerne bl.a. er forvirring med mange leverandører og at borgeren selv skal have dialogen direkte med leverandøren, i forbindelse med klager over de leverede ydelser. Borgeren har derfor ikke mulighed for at søge sparring via kommunen og kommunen har ikke nogen handlemuligheder. Endvidere er deres erfaring, at indsatsen med tidlig opsporing kræver, at medarbejderne har en viden om, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til borgernes tilstand. Hvis leverandøren som borgeren vælger ikke besidder relevante sundhedsfaglige kompetencer, er der en risiko for bl.a. unødigt funktionstab. De har desuden erfaring med, at den løbende dokumentation af borgerens tilstand ikke blev dokumenteret eller blev utilstrækkeligt dokumenteret. Jammerbugt Kommune oplever slutteligt et stort administrativ arbejde med fritvalgsbeviser, da de skal udfyldes for hvert enkelt borger.

Model 2: Godkendelsesmodellen

I godkendelsesmodellen indgår kommunen i et samarbejde med de private leverandører, som søger om godkendelse til at levere opgaver med praktisk hjælp og/eller personlig pleje. I denne ordning skal leverandørerne leve op til kommunens pris- og kvalitetskrav for ydelserne, herunder gældende kvalitetsstandard og nationale standarder for sundhedsydelser og serviceydelser. Ved vurdering af leverandørerne vil der endvidere tages udgangspunkt i kommunens indkøbs- og udbudspolitik. Ringsted Kommune har tidligere benyttet denne ordning.

Ordningen giver borgerne mulighed for, at vælge en af de leverandører der har søgt godkendelse hos Ringsted Kommune. Leverandørerne kan vælge, både at byde ind på personlig og/eller praktisk hjælp samt afgrænsede geografiske områder i Ringsted Kommune. Det kan endvidere aftales at leverandøren leverer delegerede sygeplejeydelser som medicin og sårpleje eller/og rehabilitering efter Servicelovens §83a, hvis leverandøren har de kompetencer. Vi er som kommune dog ikke forpligtet til dette.  

Fordele:

• Borgere der benytter de private leverandører er stillet på sammen måde som borgere, der benytter den kommunale hjemmepleje med hensyn til klager med mere.
• Der er en direkte og løbende dialog mellem kommunen og leverandørerne. I følge udbudsportalens vejledning (2014) giver det mulighed for at sikrer den faglige kvalitet, blandet andet via de opstillede kvalitets- og priskrav.
• Erfaringer fra andre kommuner giver godkendelsesmodellen leverandøren mulighed for et stort kundegrundlag, hvilket er centralt for at de større aktører/leverandører på markedet kan have en rentabel forretning. Samtidig indebærer godkendelsesmodellen, at leverandøren får samme pris for opgaven som kommunen bruger til den kommunale hjemmepleje herunder med indregning af alle overhead.

Ulemper: 

• Et øget tidsforbrug hos fx hjemmesygeplejen og terapeuterne, herunder en øget kommunikationsopgave kan forventes, hvis der er flere leverandører til forskellige ydelser fx rehabilitering og rengøring, grundet forskellige samarbejdspartnere.  

Hvis ingen leverandører søger om godkendelse via godkendelsesmodellen er kommunen forpligtet til at anvende frivalgsbeviser, indtil en leverandør bliver godkendt via godkendelsesmodellen. Hvis der er leverandører, som bliver godkendt i begrænsede geografiske områder, vil der være mulighed for at anvende fritvalgsbevis i de dele af kommunen, som ikke har en godkendt leverandør.

Model 3: Ligestilling af fritvalgsbeviser og godkendelsesmodellen

Kommunen kan beslutte at bruge en kombination af frivalgsbeviser og godkendelsesmodellen.

Tidligere beskrevet fordele og ulemper vil også være gældende her. Desuden er der følgende fordele og ulemper.

Fordele:

• Anvendelse af forskellige modeller i forskellige områder i kommunen.
• Det giver potentielt mange valgmuligheder for borgerne fx én ydelse som personlig hjælp, af en leverandør og fx praktisk hjælp af en anden.

Ulemper

• Erfaringer fra Jammerbugt Kommune viser, at borgerne oplever denne model som uigennemskuelig og uensartet i serviceniveauet. Erfaringen er endvidere, at modellen medfører ekstra administration, fordi der er to ordninger, som kræver forskellig administration herunder samarbejde med begge typer leverandører. De kommuner der anvender denne model er typisk kendetegnet ved store geografiske afstande og forskel i befolkningstætheden.

Historisk anvender størstedelen af kommunerne godkendelsesmodellen eller udbud. 

Håndtering af udløb af samarbejdet med Altiden

Altiden har opsagt deres medarbejdere pr. den 30. september 2021, men de pointerer, at de vil passe godt på borgerne frem i resten af kontraktperioden. Alle borgere der får hjælp fra Altiden, har fået et brev om deres muligheder og vil blive kontaktet bl.a. med information om at de ikke risikerer at stå uden hjælp, da de automatisk overgår til Ringsted Kommunes hjemmepleje senest ved kontraktudløb den 30/9-2021. Der er desuden planlagt en tæt proces for Altidens exit mellem Altiden og Ringsted Kommune.

Den nye model og i ikrafttrædelse

Borgerne har krav på det frie valg fra den 1.10.2021. Borgerne vil blive orienteret om deres muligheder, når Byrådet har besluttet fritvalgsmodellen.

Inddragelse og høring

Til høring i Ældrerådet.

Økonomi

Leverandørerne skal afregnes med den kommunale enhedsudgift for levering af hjemmehjælp. Da denne er højere end den hidtidige aftale med Altiden, vil der være en merudgift på ca. 1 mio. kr. årligt. Da merudgiften er et resultat af et gennemført udbud, vil merudgiften blive indregnet i det tekniske budget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at godkendelsesmodellen vil være den mest fordelagtige både for borgerne og for kommunen.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særlige konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at fritvalgsordningen omfatter alene de lovpligtige hjemmehjælpsydelser som personlig og/eller praktisk hjælp.
2. at der sikres frit valg ved at anvende model 2 - godkendelsesmodellen.
3. at der foretages et ny udbud på hjemmehjælpsydelser 1. halvår af 2023.
4. at merudgiften som følge af udbuddet på 1 mio. kr. indarbejdes i det tekniske budget.
5. at sagen sendes til høring i Ældrerådet med høringsfrist d. 2. september kl. 12.
6. at der afholdes et ekstraordinært Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde mandag den 6. september kl. 16, mhp. behandling af høringssvaret. 

Supplerende sagsfremstilling til Ældre- og Genoptræningsudvalget den 06-09-2021

Sagen har været sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Der er indkommet følgende høringssvar på sagen:

Ældrerådet d. 2.9.21 (bilag 2): 

Ældrerådet peger på ”Godkendelsesmodellen” som det tilbud der fremover skal være gældende for de borgere der ønsker at benytte sig af frit valg af leverandør af hjemmehjælp for borgere i eget hjem.

Ældrerådet finder, at de fordele og ulemper der er beskrevet i for henholdsvis Frivalgsbeviser og Godkendelsesordning, peger på Godkendelsesordningen som den der skal være tilbuddet til borgerne.

Ældrerådet lægger vægt på at leverandørerne med Godkendelsesordningen skal leve op til kommunens pris- og kvalitetskrav for ydelserne, herunder gældende kvalitetsstandard og nationale standarder for sundhedsydelser og serviceydelser. Ligesom det kan aftales at leverandøren leverer delegerede sygeplejeydelser som medicin og sårpleje eller/og rehabilitering.

Handicaprådet d. 1.9.21:

Handicaprådet (DH-siden) kan ikke give et kvalificeret høringssvar inden for den korte høringsfrist. 

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Der har været gennemført et udbud på levering af hjemmehjælpsopgaven - personlig pleje og praktisk hjælp. Udbudsfristen var den 23. juni 2021, og kommunen har ikke modtaget nogen bud på opgaven. Med denne sag skal der tages beslutning om, hvilken model Ringsted Kommune skal anvende, for at sikrer frit valg af hjemmehjælpsydelser, efter servicelovens §83.

Beskrivelse af sagen

Servicelovens §91 fastslår, at kommunerne er forpligtet til at sikre borgerne mulighed for frit valg af leverandør af hjemmehjælp for borgere i eget hjem. Det frie leverandørvalg indebærer, at borgerne skal kunne vælge mellem mindst to leverandører af hjemmehjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. 

I Ringsted Kommune er der pt. to leverandører: Den kommunale hjemmepleje og Altiden. Kontrakten med Altiden udløber 30. september 2021, hvorfor der har været gennemført et udbud på levering af personlig pleje og praktisk hjælp. Udbudsfristen var den 23. juni 2021, og kommunen har ikke modtaget nogen bud på opgaven. Det betyder, at der skal findes en anden løsning, så borgerne fortsat har mulighed for at vælge mellem minimum to leverandør fra den 1. oktober 2021.

Altiden leverede i juni 2021 hjemmehjælpsydelser til 283 borgere i Ringsted Kommune, herunder fik 272 borgere praktisk hjælp og 63 borgere personlig hjælp.

Der er forskellige muligheder: Fritvalgsbeviser, Godkendelsesmodellen eller en løsning hvor fritvalgsbeviser og godkendelsesmodellen kombineres.

Nedenstående modeller samt fordele og ulemper er beskrevet ud fra "Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere" (2014), af Udbudsportalen (bilag 1) og erfaringer fra Jammerbugt Kommune via telefoninterview med leder af Myndighedsenheden juli og august 2021. Jammerbugt er blevet kontaktet, da de havde erfaringer med både godkendelsesmodellen og fritvalgsbeviser. 

Model 1: Frivalgsbeviser

Et fritvalgsbevis giver borgeren mulighed for frit at vælge en hvilken som helst CVR-registreret virksomhed til at levere ydelsen praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Kommunen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, så de svarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger af ydelserne, ved udførslen af opgaven.

Leverandøren skal ikke godkendes af kommunen, men kommunen kan stille krav til kvaliteten i de ydelser der leveres. 

Fordele:

• I følge Udbudsportalen (2014) giver fritvalgsbeviser det mest udstrakte frie valg, fordi borgeren kan vælge en hvilken som helst leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje, der er CVR-registreret. Det giver borgerne selvbestemmelse og fleksibilitet ved et potentielt bredt valg. Dog kan kommunen træffe beslutning om, at borgeren ikke kan modtage hjælp via fritvalgsbeviser, hvis borgeren mentalt ikke er i stand til at håndtere fritvalgsbeviset fx pga. en demenssygdom. 
• Kan give mulighed for mindre virksomheder til at komme ind på markedet og evt. overveje om de fremadrettet kunne byde ind som leverandør til godkendelsesmodellen.

Ulemper:

• I følge Udbudsportalen (2014) kan det være svært for kommunen, at sikre kvalitet og faglighed, når der ikke er indgået en kontrakt mellem leverandøren og kommunen. For eksempel sikring af en helhedsorienteret tilgang. Endvidere fremhæver Udbudsportalen (2014) at frivalgsbeviser kan give flere samarbejdspartnere, og hermed en større administrativ opgave for kommunen, herunder tilsynsopgaven. Flere leverandører kan endvidere påvirke kommunens muligheder for at implementerer nye indsatser, når der ikke er kontrakt direkte mellem kommune og leverandør. Fritvalgsleverandøren kan desuden ikke levere ydelser med rehabilitering, sygeplejeadministreret opgaver som medicin og sårpleje, hvilket betyder, at der i perioder kan komme flere forskellige medarbejdere i hjemmet hos borgerne. Et øget tidsforbrug hos fx hjemmesygeplejen og terapeuterne, herunder en øget kommunikationsopgave kan forventes, grundet flere forskellige samarbejdspartnere. 
• Jammerbugt Kommune der anvender fritvalgsbeviser beskriver, at de ulemper ordningen har for borgerne bl.a. er forvirring med mange leverandører og at borgeren selv skal have dialogen direkte med leverandøren, i forbindelse med klager over de leverede ydelser. Borgeren har derfor ikke mulighed for at søge sparring via kommunen og kommunen har ikke nogen handlemuligheder. Endvidere er deres erfaring, at indsatsen med tidlig opsporing kræver, at medarbejderne har en viden om, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til borgernes tilstand. Hvis leverandøren som borgeren vælger ikke besidder relevante sundhedsfaglige kompetencer, er der en risiko for bl.a. unødigt funktionstab. De har desuden erfaring med, at den løbende dokumentation af borgerens tilstand ikke blev dokumenteret eller blev utilstrækkeligt dokumenteret. Jammerbugt Kommune oplever slutteligt et stort administrativ arbejde med fritvalgsbeviser, da de skal udfyldes for hvert enkelt borger.

Model 2: Godkendelsesmodellen

I godkendelsesmodellen indgår kommunen i et samarbejde med de private leverandører, som søger om godkendelse til at levere opgaver med praktisk hjælp og/eller personlig pleje. I denne ordning skal leverandørerne leve op til kommunens pris- og kvalitetskrav for ydelserne, herunder gældende kvalitetsstandard og nationale standarder for sundhedsydelser og serviceydelser. Ved vurdering af leverandørerne vil der endvidere tages udgangspunkt i kommunens indkøbs- og udbudspolitik. Ringsted Kommune har tidligere benyttet denne ordning.

Ordningen giver borgerne mulighed for, at vælge en af de leverandører der har søgt godkendelse hos Ringsted Kommune. Leverandørerne kan vælge, både at byde ind på personlig og/eller praktisk hjælp samt afgrænsede geografiske områder i Ringsted Kommune. Det kan endvidere aftales at leverandøren leverer delegerede sygeplejeydelser som medicin og sårpleje eller/og rehabilitering efter Servicelovens §83a, hvis leverandøren har de kompetencer. Vi er som kommune dog ikke forpligtet til dette.  

Fordele:

• Borgere der benytter de private leverandører er stillet på sammen måde som borgere, der benytter den kommunale hjemmepleje med hensyn til klager med mere.
• Der er en direkte og løbende dialog mellem kommunen og leverandørerne. I følge udbudsportalens vejledning (2014) giver det mulighed for at sikrer den faglige kvalitet, blandet andet via de opstillede kvalitets- og priskrav.
• Erfaringer fra andre kommuner giver godkendelsesmodellen leverandøren mulighed for et stort kundegrundlag, hvilket er centralt for at de større aktører/leverandører på markedet kan have en rentabel forretning. Samtidig indebærer godkendelsesmodellen, at leverandøren får samme pris for opgaven som kommunen bruger til den kommunale hjemmepleje herunder med indregning af alle overhead.

Ulemper: 

• Et øget tidsforbrug hos fx hjemmesygeplejen og terapeuterne, herunder en øget kommunikationsopgave kan forventes, hvis der er flere leverandører til forskellige ydelser fx rehabilitering og rengøring, grundet forskellige samarbejdspartnere.  

Hvis ingen leverandører søger om godkendelse via godkendelsesmodellen er kommunen forpligtet til at anvende frivalgsbeviser, indtil en leverandør bliver godkendt via godkendelsesmodellen. Hvis der er leverandører, som bliver godkendt i begrænsede geografiske områder, vil der være mulighed for at anvende fritvalgsbevis i de dele af kommunen, som ikke har en godkendt leverandør.

Model 3: Ligestilling af fritvalgsbeviser og godkendelsesmodellen

Kommunen kan beslutte at bruge en kombination af frivalgsbeviser og godkendelsesmodellen.

Tidligere beskrevet fordele og ulemper vil også være gældende her. Desuden er der følgende fordele og ulemper.

Fordele:

• Anvendelse af forskellige modeller i forskellige områder i kommunen.
• Det giver potentielt mange valgmuligheder for borgerne fx én ydelse som personlig hjælp, af en leverandør og fx praktisk hjælp af en anden.

Ulemper

• Erfaringer fra Jammerbugt Kommune viser, at borgerne oplever denne model som uigennemskuelig og uensartet i serviceniveauet. Erfaringen er endvidere, at modellen medfører ekstra administration, fordi der er to ordninger, som kræver forskellig administration herunder samarbejde med begge typer leverandører. De kommuner der anvender denne model er typisk kendetegnet ved store geografiske afstande og forskel i befolkningstætheden.

Historisk anvender størstedelen af kommunerne godkendelsesmodellen eller udbud. 

Håndtering af udløb af samarbejdet med Altiden

Altiden har opsagt deres medarbejdere pr. den 30. september 2021, men de pointerer, at de vil passe godt på borgerne frem i resten af kontraktperioden. Alle borgere der får hjælp fra Altiden, har fået et brev om deres muligheder og vil blive kontaktet bl.a. med information om at de ikke risikerer at stå uden hjælp, da de automatisk overgår til Ringsted Kommunes hjemmepleje senest ved kontraktudløb den 30/9-2021. Der er desuden planlagt en tæt proces for Altidens exit mellem Altiden og Ringsted Kommune.

Den nye model og i ikrafttrædelse

Borgerne har krav på det frie valg fra den 1.10.2021. Borgerne vil blive orienteret om deres muligheder, når Byrådet har besluttet fritvalgsmodellen.

Inddragelse og høring

Til høring i Ældrerådet.

Økonomi

Leverandørerne skal afregnes med den kommunale enhedsudgift for levering af hjemmehjælp. Da denne er højere end den hidtidige aftale med Altiden, vil der være en merudgift på ca. 1 mio. kr. årligt. Da merudgiften er et resultat af et gennemført udbud, vil merudgiften blive indregnet i det tekniske budget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at godkendelsesmodellen vil være den mest fordelagtige både for borgerne og for kommunen.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særlige konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at fritvalgsordningen omfatter alene de lovpligtige hjemmehjælpsydelser som personlig og/eller praktisk hjælp.
2. at der sikres frit valg ved at anvende model 2 - godkendelsesmodellen.
3. at der foretages et ny udbud på hjemmehjælpsydelser 1. halvår af 2023.
4. at merudgiften som følge af udbuddet på 1 mio. kr. indarbejdes i det tekniske budget.
5. at sagen sendes til høring i Ældrerådet med høringsfrist d. 2. september kl. 12.
6. at der afholdes et ekstraordinært Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde mandag den 6. september kl. 16, mhp. behandling af høringssvaret. 

Supplerende sagsfremstilling til Ældre- og Genoptræningsudvalget den 06-09-2021

Sagen har været sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Der er indkommet følgende høringssvar på sagen:

Ældrerådet d. 2.9.21 (bilag 2): 

Ældrerådet peger på ”Godkendelsesmodellen” som det tilbud der fremover skal være gældende for de borgere der ønsker at benytte sig af frit valg af leverandør af hjemmehjælp for borgere i eget hjem.

Ældrerådet finder, at de fordele og ulemper der er beskrevet i for henholdsvis Frivalgsbeviser og Godkendelsesordning, peger på Godkendelsesordningen som den der skal være tilbuddet til borgerne.

Ældrerådet lægger vægt på at leverandørerne med Godkendelsesordningen skal leve op til kommunens pris- og kvalitetskrav for ydelserne, herunder gældende kvalitetsstandard og nationale standarder for sundhedsydelser og serviceydelser. Ligesom det kan aftales at leverandøren leverer delegerede sygeplejeydelser som medicin og sårpleje eller/og rehabilitering.

Handicaprådet d. 1.9.21:

Handicaprådet (DH-siden) kan ikke give et kvalificeret høringssvar inden for den korte høringsfrist. 

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 11. november 2019 at ændre proceduren for revidering og godkendelse af kvalitetsstandarderne på voksenområdet. I overensstemmelse med Byrådets beslutning fremlægges hermed de kvalitetsstandarder, som ifølge serviceloven skal revideres en gang årligt, til politisk behandling. Desuden fremlægges enkelte yderligere kvalitetsstandarder, herunder to nye, som det også er relevant at behandle politisk.

Beskrivelse af sagen

Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer. Desuden bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune.

Kvalitetsstandarderne fungerer også som arbejdsredskab for medarbejdere og ledelse i Social- og Sundhedscentret, når de skal behandle borgernes sager.

2021 er 4. år af valgperioden, og i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne procedure for revidering af kvalitetsstandarderne på voksenområdet fremlægges hermed alene de kvalitetsstandarder til politiske behandling, hvor der er lovkrav om årlig udarbejdelse af kvalitetsstandard. Derudover fremlægges for første gang en ny kvalitetsstandard om forebyggende socialpædagogisk støtte, som udspringer af den politiske beslutning om en justeret model for tildeling af social støtte til voksne. Da der således skal tages stilling til en helt ny kvalitetsstandard forelægges den samlede sag for Byrådet og ikke blot for fagudvalgene. Endelig fremlægges kvalitetsstandarden for hjemmesygepleje med henblik på indarbejdelse af ændringer vedrørende skærmbesøg som led i budgettet for 2021.

Nedenfor følger et skema med oversigt over de foreslåede præciseringer og tilpasninger af de nævnte kvalitetsstandarder, samt årsagen til disse.

Forebyggende hjemmebesøg

I forbindelse med den seneste behandling af kvalitetsstandarderne, blev samtlige standarder forsynet med et enslydende afsnit om kvalitetsstandardernes betydning i forbindelse med kommunens behandling af borgerens ansøgning. Det fremgår af afsnittet, at kommunen altid skal foretage en konkret og individuel vurdering, og at det generelle serviceniveau, som kvalitetsstandarden er udtryk for, skal fraviges, hvis det i det konkrete tilfælde er nødvendigt. Der foreslås en mindre rettelse af afsnittet i kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg, da der her ikke er tale om en ydelse, som man normalt ansøger om, men om et tilbud til borgeren, som sker på kommunens eget initiativ – ikke på baggrund af en ansøgning. 

Indarbejdelse af skærmbesøg

I forbindelse med budgettet for 2021 blev indførslen af mulighed for skærmbesøg i hjemmeplejen besluttet som en driftsinvestering. Beslutningen om at indføre mulighed for skærmbesøg som led i kommunens budget for 2021 involverer kvalitetsstandarderne for henholdsvis hjemmesygepleje, personlig pleje og ernæring samt praktisk hjælp. Muligheden for skærmbesøg er indarbejdet i de nævnte kvalitetsstandarder.

Træning

Hjælp i form af træning består af flere forskellige typer af træning. Ét aspekt af træning er palliation. Palliation i forhold til træning omfatter hjælp til behovsafklaring, symptomlindring, instruktion i lejring og forflytning, vejledning omkring hjælpemidler, individuel vedligeholdende træning og psykisk støtte. Palliation tilbydes til alvorligt syge eller døende på baggrund af en konkret og individuel vurdering, og udføres som udgangspunkt 1-2 gange om ugen. Det foreslås præciseret, at palliation som udgangspunkt kan udføres op til 16 gange i alt. Der er ikke tale om en ændring af serviceniveauet, men om præcisering af allerede gældende praksis. 

Social tandpleje

Den nye ordning om social tandpleje er endnu ikke færdigbehandlet politisk. Derfor fremlægges der først et udkast til en kvalitetsstandard om social tandpleje i en særskilt sag, når Byrådet har behandlet sagen om selve socialtandpleje-ordningen. 

Justeret model for tildeling af social støtte til voksne

I januar 2021 behandlede Social- og Arbejdsmarkedsudvalget sagen vedrørende en justeret indsatsmodel for tildeling af social støtte til voksne. Efter den justerede indsatsmodel skal der bl.a. arbejdes med de nye paragraffer i serviceloven, §§ 82 a og 82 b. I forbindelse med behandlingen besluttede Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at godkende den justerede indsatsmodel, men at der skulle udarbejdes en ny kvalitetsstandard herom, som skulle godkendes af Byrådet. Det blev desuden besluttet, at der skulle indarbejdes et afsnit i kvalitetsstandarden om mulighederne for at klage. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til en ny kvalitetsstandard for forebyggende socialpædagogisk støtte, som er vedlagt, og som hermed forelægges til politisk godkendelse. Under afsnittet ”Øvrige relevante oplysninger” i den borgerrettede del af kvalitetsstandarden er det anført, at der ifølge servicelovens §§ 82 a og 82 b ikke er en egentlig klageadgang over kommunens afgørelser herom til anden administrativ myndighed, men at man som borger kan bede kommunen vurderer behovet for anden hjælp efter serviceloven, hvis man er uenig i henvisningen, eller hvis man oplever at have behov for anden hjælp, og at der desuden kan klages til kommunens ledelse over kommunens serviceniveau. 

I forlængelse af ovenstående er der desuden foretaget afledte konsekvensrettelser i den eksisterende kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, som ligeledes forelægges til politisk godkendelse. Konsekvensrettelserne består alene i, at der er indsat et afsnit om muligheden for forebyggende socialpædagogisk støtte efter servicelovens §§ 82 a eller 82 b i kvalitetsstandardens medarbejderdel.

Læsevejledning til kvalitetsstandarderne:

Tekst skrevet med grønt foreslås tilføjet eller flyttet fra andet afsnit.

Tekst skrevet med rødt foreslås slettet eller flyttet til andet afsnit.

Inddragelse og høring

Sagen sendes i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet som de relevante høringsparter for dette emne. Sagen genoptages til endelig behandling og beslutning efter endt høring.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Forebyggende hjemmebesøg

Det er administrationens vurdering, at den tilrettede formulering af afsnittet om kvalitetsstandardens betydning bedre afspejler den type af hjælp, der er tale om, og at hjemmebesøget er noget man automatisk får tilbudt og ikke noget, man som borger skal ansøge om. 

Indarbejdelse af skærmbesøg

Det er administrationens vurdering, at beslutningen om muligheden for anvendelse af skærmbesøg i hjemmeplejen er relevant for kvalitetsstandarderne om henholdsvis hjemmesygepleje, personlig pleje og ernæring samt praktisk hjælp, og at muligheden bør fremgå af de relevante kvalitetsstandarder.

Træning

På nuværende tidspunkt fremgår det ikke af kvalitetsstandarden, at palliation som udgangspunkt udføres op til 16 gange, men dette har længe været praksis og fremgår af rammen som noteret i forløbskataloget. Det er administrationens vurdering, at kvalitetsstandarden bør afspejle praksis, og at rammen på de 16 gange derfor bør fremgå af kvalitetsstandarden af hensyn til forventningsafstemning og oplysning af borgeren. Der er således ikke tale om serviceændring, men blot præcisering af praksis.

Justeret model for tildeling af social støtte til voksne

Det er administrationens vurdering, at den foreslåede nye kvalitetsstandard for forebyggende socialpædagogisk støtte og de afledte konsekvensrettelser af den eksisterende kvalitetsstandarden om socialpædagogisk støtte afspejler den justerede indsatsmodel, som blev godkendt af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Administrationen vurderer endelig, at kvalitetsstandarderne med de foreslåede tilpasninger og præciseringer lever op til lovgivningen, herunder den aktuelle praksis fra Ankestyrelsen, som den ser ud på nuværende tidspunkt.

Udover de foreslåede nye kvalitetsstandarder er der efter administrationens opfattelse alene tale om mindre tilpasninger eller præciseringer uden væsentlig betydning for serviceniveauet.

Konsekvenser for handicapområdet

Fastsættelse af kvalitet og serviceniveau, som er emnet for nærværende sag, har indflydelse på den hjælp, som handicappede kan forvente at få fra kommunen.

Indstilling

Direktionen indstiller følgende:

1. at kvalitetsstandarderne med de foreslåede ændringer sendes i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet med høringsfrist den 14. april 2021 hvorefter sagen genoptages i maj 2021, og
2. at kvalitetsstandarderne herefter godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringer, medmindre der under høringsprocessen fremkommer nye og væsentlige aspekter af sagen.

Supplerende sagsfremstilling til Ældre- og Genoptræningsudvalget den 14-06-2021 og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-06-2021

Nærværende sag er genoptaget efter høring af Handicaprådet og Ældrerådet.

Ældrerådets høringssvar

Ældrerådet har i sit høringssvar anført bemærkninger til i forhold til kvalitetsstandarden om forebyggende hjemmebesøg. Ældrerådet ønsker, at der bliver fulgt op på de borgere, som ikke reagerer på brevet fra kommunen med tilbud om hjemmebesøg. Dette kan være telefonisk eller ved fysisk fremmøde hos borgeren og skal sikre, at der reelt er tale om et afslag fra borgerens side. Ældrerådet vurderer ikke, at dette vil kræve mange ressourcer at indføre.

I forhold til kvalitetsstandarderne om hhv. Hjemmesygepleje, Personlig pleje og ernæring samt Praktisk hjælp har Ældrerådet anført, at det bør være borgeren selv, der bestemmer, om borgeren ønsker – og føler sig i stand til  - at gøre brug af den nye mulighed for skærmbesøg. Det skal ikke være leverandøren af ydelsen eller andre, der afgør dette.

Endelig anfører Ældrerådet i forhold til kvalitetsstandarden om Træning, at der ikke bør være et loft over, hvor mange gange, der kan ydes palliation.

Handicaprådets høringssvar

Handicaprådet har i sit høringssvar til sagen forholdt sig til kvalitetsstandarderne for hhv. daghjem for ældre borgere med fysiske handicap samt daghjem for borgere med demens. Konkret spørger Handicaprådet til grundlaget for den eksisterende formulering i begge kvalitetsstandarder om, at borgeren selv skal afholde den fulde udgift til hjemtransport, hvis borgeren ikke kan være på daghjemmet i hele dage. Såfremt kravet om, at borgeren selv skal afholde udgiften, ikke hviler på lovgivningen, ønsker Handicaprådet formuleringen ændret, idet det kan afholde borgere uden fornøden økonomi fra at søge om tilbuddet.

Endvidere har Handicaprådet forholdt sig til indarbejdelsen i flere af kvalitetsstandarderne af muligheden for skærmbesøg og formuleringen heraf. Handicaprådet stiller i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om det vil være lovligt at overlade afgørelsen af anvendelsen af skærmbesøg til en leverandør.

Administrationens bemærkninger til de indkomne høringssvar

Vedrørende forebyggende hjemmebesøg vurderer administrationen ud fra borgergrundlaget og den andel borgere, der sædvanligvis tager imod tilbuddet, at Ældrerådets ønske vil medføre yderligere tidsforbrug i omegnen af en fuldtidsstilling.

Hvis formålet med opfølgning på tilbuddet om hjemmebesøg er at nå ud til flere borgere, herunder til mere ressourcesvage borgere, vil en alternativ mulighed være at ændre det nuværende brev med tilbud om besøg. Brevet kunne i stedet have en konkret dato og klokkeslæt for et besøg, som man aktivt som borger skulle afmelde sig, hvis man ikke ønskede. En sådan model ville dog ligeledes medføre et ikke ubetydeligt ressourcetræk. En nærmere vurdering af ressourcetrækket vil kræve sondering hos andre kommuner, som aktuelt arbejder efter denne model.

I forhold til bemærkningerne i Handicaprådets høringssvar vedrørende udgifter til hjemtransport fra daghjem kan administrationen bemærke, at det i forbindelse med visitationen af borgeren til daghjemmet bliver vurderet, at borgeren er i stand til at være på tilbuddet i seks timer. De seks timer er rammen daghjemstilbuddet. Hvis borgeren ikke er i stand til være på tilbuddet i seks timer, vil borgeren som udgangspunkt ikke blive visiteret til daghjem. På den baggrund er der indgået aftale med kørsels-leverandøren om, at borgerne hentes og bringes på faste tidspunkter. Den nævnte formulering i kvalitetsstandarden er møntet på den situation, hvor borgeren af en eller anden grund pludselig måtte ønske at komme hjem igen tidligere end planlagt. I så fald vil der i praksis typisk blive bestilt en taxa, medmindre en pårørende eller lignende har mulighed for at hente borgeren. Dette er dog ikke et udbredt fænomen.

Det er en del af det politisk bestemte serviceniveau, at borgeren selv betaler for kørslen. Dette gælder også, hvor borgeren bliver kørt med kørselsleverandøren på de fastlagte tidspunkter. Umiddelbart vil der være hjemmel i servicelovens § 117 til, at kommunen kan beslutte at yde tilskud til kørslen, herunder til tidligere hjemtransport ønsket af borgeren. Det skal bemærkes, at de nærmere forhold omkring kørsel til og fra daghjem er beskrevet i kvalitetsstandarden herom, som ikke i denne omgang er forelagt til politisk behandling.

Ældrerådets og Handicaprådets bemærkninger til indarbejdelsen af budgetbeslutningen for budget 2021 om skærmbesøg giver administrationen anledning til at bemærke følgende: Det er tanken, at leverandøren skal foretage den faglige vurdering af, hvorvidt det hos den enkelte konkrete borger er muligt at levere hjælpen i form af et skærmbesøg. I de tilfælde, hvor det vurderes muligt, vil leverandøren desuden forsøge at motivere til skærmbesøg. Det vil dog være kommunens administration – og ikke leverandøren – som træffer afgørelsen om, hvilken hjælp borgeren skal tilbydes, og som i sidste ende har ansvaret for, at borgeren får tilbudt den nødvendige hjælp.

Administrationen foreslår, at indarbejdelsen af skærmbesøg i kvalitetsstandarderne udskydes til den næste politiske behandling kvalitetsstandarderne i 2022, hvor der vil være flere praktiske erfaringer med ordningen. 

Præcisering af visitationsprocedure i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg

I forbindelse med Social- og Arbejdsmarkedets første behandling af sagen den 24. marts 2021 bemærkede udvalget, at det skulle præciseres, hvordan man visiteres gennem forebyggende hjemmebesøg. 

På den baggrund er der indsat en afsnit i kvalitetsstandarden om forebyggende hjemmebesøg om, hvordan proceduren er, hvis der i forbindelse med hjemmebesøget konstateres ønske om hjælp eller støtte fra kommunen.

Præcisering af klagevejledninger

Ved Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen den 24. marts 2021 bemærkede udvalget desuden, at klagevejledningerne skulle præciseres. Administrationen forstår herved, at der er ønske om, at det fremgår af kvalitetsstandarderne, hvilke klagemuligheder der, udover den ved lov fastsatte klageadgang til en anden klageinstans, herunder Ankestyrelsen, måtte være. Administrationen vil udarbejde en generel formulering herom, som indsættes i kvalitetsstandarderne, og som vil blive forelagt i forbindelse med næstkommende politiske behandling af kvalitetsstandarderne. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at kvalitetsstandarderne godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringer.

Supplerende sagsfremstilling til Ældre- og Genoptræningsudvalget den 23-08-2021 og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-08-2021

I forbindelse med den politiske behandling af sagen i maj måned, blev det i hhv. Ældre- og Genoptræningsudvalget og i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttet, at sagen skulle genoptages, idet det skulle tydeliggøres, at der ikke var fastsat et antals-loft for træning som led i palliation, og idet der skulle indarbejdes en præciseret beskrivelse af klageadgangen. Derudover ønskede udvalgene en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved de skitserede modeller for flere forebyggende hjemmebesøg.

Træning

Den af administrationen foreslåede ændring af teksten i kvalitetsstandarden for træning i forhold til et antalsmæssige loft på 16 gange træning som led i palliation er fjernet fra den nu vedlagte udgave af kvalitetsstandarden i overensstemmelse med udvalgenes beslutning.

Præcisering af klageadgang

På baggrund af den ønskede præcisering af klageadgangen foreslår administrationen, at der udarbejdes et selvstændigt felt med titlen ”Klageadgang”, som indsættes til sidst i den borgerrettede del af kvalitetsstandarderne. I dette felt kan det beskrives, hvorvidt der findes en lovfastsat administrativ klageadgang til en klageinstans – typisk Ankestyrelsen - over en afgørelse om den pågældende type hjælp, og at der er mulighed for at klage over kommunens serviceniveau til lederen af det pågældende tilbud og/eller til kommunens ledelse. I det omfang den hjælp, som den enkelte kvalitetsstandard vedrører, involverer sundhedsfaglig behandling, kan det nævnes, at der er klageadgang i forhold til selve behandlingen til Styrelsen for Patientklager. Hvis det ønskes kan afsnittet om klageadgang ligeledes indsættes i resten af kvalitetsstandarderne på voksenområdet.

Det følgende er et forslag til formuleringen af afsnittet, som vil blive indsat i de 12 kvalitetsstandarder, som aktuelt er under behandling, såfremt den godkendes:

Økonomiske konsekvenser ved ændret model for tilbud om forebyggende hjemmebesøg

Mulighederne for at ændre modellen for, hvordan forebyggende hjemmebesøg tilbydes, herunder de økonomiske konsekvenser heraf, vil blive forelagt til politisk behandling snarest muligt i en særskilt sag herom. Indhentelse af erfaringer fra andre kommuner, som anvender en model med en konkret mødedato i brevet med tilbuddet om det forebyggende hjemmebesøg, er fortsat ved at blive indhentet. 

Indstilling

Direktionen indstiller at kvalitetsstandarderne godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringer.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der skal træffes beslutning om lokal udmøntning af midler fra regeringens sommer- og erhvervspakke, hvor Ringsted Kommune modtager 432.000 kr. til aktiviteter i efteråret 2021 for sårbare ældre og borgere med handicap.

Beskrivelse af sagen

Regeringen og en række af Folketingets partier indgik den 4. juni 2021 aftale om en sommer- og erhvervspakke i forbindelse med genåbning af samfundet efter corona-nedlukningerne. Et element i aftalen er 80 mio. kr. til styrkelse af fysisk og mental rehabilitering hos sårbare ældre og borgere i botilbud, som skal udmøntes af kommunerne. Aftalen er vedhæftet som bilag 1. 

Ringsted Kommunes andel heraf er 432.000 kr. Midlerne udbetales ved midtvejsreguleringen af bloktilskuddet og kommunen skal ved udgangen af 2021 give en kort redegørelse til Ældre- og Socialministeriet om, hvordan beløbet er blevet anvendt.

I henhold til aftaleteksten kan midlerne anvendes til aktiviteter for følgende målgrupper:

• Borgere der bor på botilbud for mennesker med handicap
• Sårbare ældre. Det omfatter både ældre, der bor på plejecentre, og hjemmeboende ældre. Midlerne skal anvendes med et særligt fokus på borgere med demens.
• Pårørende til ældre borgere med demens

Midlerne kan fx bruges til koncerter og forestillinger og ledsagelse til sociale aktiviteter. Formålet med aktiviteterne skal være at bringe større livskvalitet og glæde i hverdagen.

Det foreslås at midlerne udmøntes ved at fordele dem til kommunens ældre- og handicaptilbud, som så kan planlægge de konkrete aktiviteter i dialog med de relevante borger- og brugergrupper.

Med den lokale genåbningspakke vedtaget af Byrådet den 7. juni blev der fordelt 120.000 kr. til aktiviteter for beboere på plejecentre og sociale tilbud. Da de er givet til samme formål som bevillingen fra regeringens sommer- og erhvervspakke, foreslås det at de 120.000 indgår som en del af udmøntningen af de 432.000 kr. Administrationen foreslår derudover følgende fordeling af de resterende midler: 

• 80.000 kr. til botilbuddet Bengerds Huse og Bofællesskabet på Vibevej, som kan anvendes til relevante aktiviteter for de i alt 53 beboere. 
• 80.000 kr. til Daghjemmet Oasen og til Daghjemmet Bonderosen til aktiviteter for daghjemmenes brugere og deres pårørende. Oasen er et daghjem for borgere med demens og Bonderosen er et daghjem for pensionister, som på grund af fysiske eller psykiske årsager har behov for støtte til at deltage i socialt samvær og aktiviteter. Der er i alt 35 brugere af de to daghjem, dertil kommer de pårørende, som også vil kunne inviteres med. 
• 50.000 kr. til ”Aktiv hverdag med demens” til aktiviteter for de 16 borgere, der deltager i projektet, samt deres pårørende. 
• 102.000 kr. til Café Ingeborg til at afholde pensionistfest eller andre lignende aktiviteter for hjemmeboende ældre, og herunder invitere de ældre, som kommunens ensomhedskonsulenter har kontakt med.

Den foreslåede fordeling skal ses i sammenhæng med, at botilbud og plejecentre også har fået midler til aktiviteter og ture fra regeringens sommerpakke i 2020, og at botilbud og plejecentre kan forventes at få tildelt midler fra regeringens pakke til stimuli af oplevelsesindustrien. Udmøntning af midlerne fra regeringens stimuli-pakke vil blive forelagt i en særskilt sag. 

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældreråd og Handicapråd.

Økonomi

Beløbet tilgår kommunen via midtvejsreguleringen i efteråret 2021.

Vurdering

Administrationen vurderer, at midlerne kan bidrage til et efterår med aktiviteter for sårbare ældre og borgere med handicap. Administrationen vurderer, at en fordeling af midler til bl.a. daghjem og Café Ingeborg vil være med til at sikre, at aktiviteterne kommer ud til en bred gruppe af sårbare ældre.

Konsekvenser for handicapområdet:

En del af midlerne vil komme borgere med handicap til gavn. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at de 432.000 kr. fra regeringens sommer- og erhvervspakke udmøntes lokalt ude i tilbuddene med den fordeling af midler, som er beskrevet i sagen.