Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til udbudsgrundlaget for Movias udbud af almindelig rutekørsel for enkelte buslinjer.

Beskrivelse af sagen

Linjerne 405, 406, 408, 415, 467 og 469 skal indgå i Movias kommende udbud. Operatøren har ikke opfyldt et eller flere af mindstekravene til kvalitet, herunder kundetilfredshed, servicegrad og kvalitetsniveau, og derfor skal kørslen udbydes på ny med opstart december 2023. Den nuværende kontrakt på linjerne er opbygget med en kontrakt periode på seks år, efterfulgt af tre toårige optionsperioder, hvor muligheden for at forlænge afhænger af om operatøren overholder kvalitetskravene i kontrakten. Det er kun i Ringsted Kommune operatøren ikke har opfyldt kravene.

Movia er på vegne af kommunen ved at forberede det kommende udbud.

Ringsted Kommune skal tage stilling til følgende elementer i udbudsgrundlaget, se bilag 1:

• Digital trafikinformation i busserne
• Reklamer på og i busserne
• Kontraktlængde og miljø

Digital trafikinformation i busserne

I den nuværende buskontrakt er der ikke krav om digital trafikinformation i busserne.

Movia anbefaler, at der stadig ikke stilles krav om digital trafikinformation på buslinjerne, da de ikke indgår i det strategiske net, dog med undtagelse af buslinje 405. Digital trafikinformation er er oplysning om f.eks. næste stoppested og forsinkelser. Hvis kommunen stiller krav om digital information i busserne vurderer Movia, at den årlige omkostning for buskørslen med de seks buslinjer bliver øget med mellem 20.000 kr. og 30.000 kr. for alle buslinjer. Effekten er, at passagerne får en direkte trafikinformation om næste stop og tid og det giver et bedre serviceniveau.

Reklamer på og i busserne

I den nuværende buskontrakt indgår mulighed for såvel udvendige som indvendige reklamer.

Hvis kommunen ikke vil give operatøren mulighed for at have reklamer på og i busserne vurderer Movia, at den årlige omkostning for buskørslen med alle seks buslinjer i kontrakten vil blive øget med mellem 60.000 kr. og 160.000 kr. i alt.

Kontrakt længde og miljø

Movia arbejder med tre typer drivmiddel, hvor kontrakterne med forskellige drivmidler varierer i længden. Variationen er betinget af at operatøren skal investere i forskellige typer busser. Kontraktlængden for el-busser er lang (10 år + to års option) fordi busserne er dyrere, og det kræver en længere afskrivningsperiode.

Fossil drift: dieselbusser.

Fossilfrihed: fossilfri diesel i dieselbusser.

Emissionsfri: El-busser. De udleder hverken CO2 eller anden forurening.

Der er tale om tre typer kontrakter for Ringsted Kommune, afhængig af drivmiddel:

• en 6-årig kontrakt med diesel, som løber i en kontraktperiode på fem, med mulighed for et års forlængelse.
• en 6-årig kontrakt med fossilfri diesel, som løber i en kontraktperiode på fire år, med mulighed for to års forlængelse. 
• en 12-årig kontrakt med el-busser, som løber i en kontraktperiode på 10 år, med mulighed for to års forlængelse.

Den forventede merpris for at overgå til el-busser for de relevante seks buslinjer er 0,5 mio. kr. pr. år for alle linjer, sammenlignet med en kontrakt, hvor der køres med dieselbusser.

Den forventede merpris for at overgå til fossilfri diesel er 0,2 mio. kr. pr. år. for alle linjer, sammenlignet med en kontrakt, hvor der køres med dieselbusser.

Opladning af el-busser bliver udelukkende via operatørens depotopladning. Alle udgifter forbundet med opladning er inkl. i prisen.

I december 2020 indgik regeringen en aftale om lav elafgift til 2024 for erhvervsmæssig opladning af elkøretøjer og blev efterfølgende forlænget til udgangen af 2030. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen aftale efter 2030. Hvis den lave elafgift ikke forlænges, kan kommunen se frem til et årligt øget udgift på 0,5-0,6 mio. kr. i alt pr. år fra 2031. Da kontrakten starter i slutningen af 2023 kan der været øget udgifter til 2033 eller 2035 hvis option om forlængelse anvendes.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt, men vil fra 2023 have indvirkning på budgettet afhængig af hvilken løsning der vælges.

Vurdering

Movia anbefaler, at kommunen fortsætter med dieselbusser og man i kommende udbud laver et fælles udbud for alle Ringsted Kommunes linjer med opstart i 2029, hvor man overgår til el-busser på alle linjer. De øvrige linjer er 401A, 402, 404, 411, 465, 466 og 468, har kontraktudløb i 2029. Hvis man overgår til el-busser i 2023, vil kontrakten være 10 år med mulighed for forlængelse i to år, og således vil der ikke i 2029 kunne samles en udbudsenhed med alle kommunens buslinjer.

Administrationen anbefaler el-busser i det kommende udbud, da det er i god tråd med den grønne omstilling, og prisforskellen ikke er betydelig. Kontraktlængden har ikke betydningen for den øvrige busdrifts udbud i 2029. El-busser forurener og støjer væsentlig mindre. Selv om Movia foreslår man fortsætter med dieselbusser, for derved at kunne lave et samlet udbud, vurderer administrationen, at fordelene ved allerede nu kunne indføre elbusser er afgørende.

Digital trafikinformation vil gøre den kollektive trafik mere attraktiv, da det giver et bedre serviceniveau i form af informationer som kommende stop, tid osv.

Det vil give god mening med reklamer på og i busserne, da det vil gøre busserne billigere og det giver lokale firmaer mulighed for at reklamere.

Sagen har ingen konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, for buslinjerne 405, 406, 408, 415, 467 og 469.

1. at der i udbudsgrundlaget stilles krav om digital trafikinformation i busserne.
2. at der i udbudsgrundlaget gives mulighed for reklamer på og i busserne.
3. at der i udbudsgrundlaget stilles krav om el-busser med en kontraktperiode på 10 år med option på to år. 

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til om udkast til Affaldsplan 2020-2032 kan sendes i offentlig høring. Planen sætter blandt andet rammen for de nye affaldsordninger, som dog først konkretiseres ved særskilt sag i løbet af efteråret.

Beskrivelse af sagen

Kommunerne skal udarbejde en affaldsplan hvert sjette år. Udkast til den nye affaldsplan er udarbejdet med udgangspunkt i udkast til den nationale plan, ”Handlingsplan for cirkulær økonomi – National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032”, der igen har baggrund i regeringens Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Visionen i de nationale planer er, at affaldssektoren skal omstilles til at være klimaneutral, bl.a. ved at forbrænde mindre og genbruge mere. Affaldsområdet vil altså være et centralt element i en fremtidig handleplan for klima i Ringsted Kommune.

Planens hovedfokus er at øge genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald, et overblik over fremtidige fælles kommunale investeringer, samt en fremtidig mulighed for at mindre erhverv kan benytte kommunens ordninger. Bilag 1: Udkast til  Affaldsplan 2020-2032. 

Øgede genanvendelsesprocenter

Med denne affaldsplan indføres en ny beregningsmetode for genanvendelsesprocenten.  Hvor vi i dag beregner procenten på baggrund af hvor mange procent, der er indsamlet, skal den fremover beregnes på baggrund af den reelle genanvendelse. Det betyder, at det indsamlede materiale, der ikke kan indgå i et nyt produkt, ikke må medregnes.

I affaldsplanen fastsættes indsamlingsprocenterne i henhold til de nationale mål til: 55 % af husholdningsaffald (uden byggeaffald) i 2025 og 60 % i 2030.

Ringsted Kommune har i dag en genanvendelsesprocent på 48% i henhold til den nuværende opgørelsesmetode. Hvis dette omregnes til den nye metode svarer det til 46 %. Antager vi, at 10 % af det fejlsorterede affald kan flyttes til de rigtige beholdere, og at der opnås 50 % genanvendelse for de nye affaldstyper, så vil vi nå en genanvendelsesprocent på 50% i 2025, hvilket er 5% under målet om 55% genanvendelse i 2025.

Affaldsplanen lægger op til en række indsatser for at øge genanvendelsesprocenten, hvor den første er indregnet i ovenstående genanvendelsesprocent, mens de tre nederste skal øge genanvendelsesprocenten ud over de estimerede 50% i 2025:

• Henteordninger for de 10 affaldstyper: rest-, mad, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, mad- og drikkevarekartoner, farligt affald og tekstiler. Herunder at den kombinerede indsamling af metal, glas og hård plast skal ophøre, for at opnå en bedre kvalitet af affald til genanvendelse.

Yderligere tiltag:

• Bedre sortering: Der er foretaget analyser af kommunernes restaffald og småt brændbart mv. Analyserne viser at især madaffald og plastdunke ender i restaffaldet, og at der ender en del pap og papir i småt brændbart. Af de nye affaldstyper ligger det meste bløde plast i restaffald, mens tekstilerne primært ligger i småt brændbart.
• Øge genanvendelsesprocenten på genbrugspladserne via øget kommunikation til borgerne, om at udsortere en større andel af ”småt brændbart”
• Bedre kontraktstyring af de virksomheder, som det genanvendelige affald afsættes til.

Klimamæssigt forventes planen at bidrage til at fortrænge mere CO2. Det store bidrag forventes at komme fra udsorteringen af tekstil, men også blød plast, øget genanvendelse af rent træ og mindre tabsrater ved overgang fra kombineret til særskilt indsamling af metal, glas og plast forventes at bidrage. En opgørelse af CO2-udslippet fra transport viser, at selvom der vil blive mere transport i forbindelse med de nye ordninger, vil der være en stor gevinst for klimaet ved at genanvende affaldet.

Investeringer

Ringsted Kommune forventes i perioden 2021-2026, gennem AffaldPlus, at skulle bidrage til en udvidelse af faciliteterne til omlastning af genanvendeligt affald i Næstved. Formålet er at kunne kontrollere kvaliteten og afsætte de nye og øgede mængder af husstandsindsamlet affald til genanvendelse, herunder plastaffald og mad- og drikkekartonaffald. I tilknytning hertil kan det blive nødvendigt at etablere faciliteter for omlastning af farligt affald.

De samlede omkostninger forventes at ligge i størrelsesordenen 4,5 mio. kr. hvoraf Ringsted Kommunes borgere, over taksten, vil skulle finansiere 0,5 mio. kr. Med en afskrivning på 15 år svarer det til ca. 2 kr. pr. husstand pr. år.

Erhvervsaffald

Kommunerne har ikke ansvar for det genanvendelige erhvervsaffald og må ikke tilbyde at indsamle affaldet, men skal stille en genbrugsplads til rådighed. Den nationale affaldsplan peger imidlertid på, at det fremover skal være muligt for alle mindre erhverv at benytte den kommunale ordning for indsamling af genanvendeligt affald. Det er derfor skrevet ind i udkast til ny affaldsplan, at Ringsted Kommune vil tilbyde sådan en ordning, når der ligger et lovgrundlag herfor.

Inddragelse og høring

Udkast til Affaldsplan 2020-2032 skal i offentlig høring i otte uger. Høringen lægges på hjemmesiden og der annonceres i lokalavisen. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Med gennemførelse af udkast til affaldsplan 2020, vil Ringsted Kommune kunne bidrage til de nye nationale mål, om at øge genanvendelsen af affald. Planen følger de nationale ambitioner på klimaområdet og sætter ikke yderligere mål for Ringsted Kommune her ud over.

Det vurderes ikke at have handicapmæssige konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udkast til Affaldsplan 2020-2032 sendes i offentlig høring i otte uger.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til igangsætning, projektering og efterfølgende anlægsarbejder på Sct. Knudsgade som er tredje etape af helhedsplanen med vejrenovering for Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade, samt frigivelse af anlægsbevilling.

Beskrivelse af sagen

Byrådet godkendte den 14. november 2016, pkt. 5, helhedsplanen for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade.

Byrådet besluttede den 25. juni 2019, pkt. 19, at udsætte beslutninger om Sct. Knudsgade indtil det økonomiske resultatet for Dagmarsgade blev kendt.

Helhedsplanen er vedlagt som bilag 1.

Økonomien for Dagmarsgade er fortsat ikke opgjort. Det begrænser sig til uafklarede krav fra entreprenøren på 0,53 mio. kr. over for kommunen. Beløbet er den maksimale risiko.  Parterne er på ingen måder enige om beløbsstørrelsen. Der har ikke været forhandlinger om kravene siden 2019, og det er entreprenøren der skal tage initiativet såfremt der skal findes en afgørelse. Kravene forældes i foråret 2022, hvorefter de bortfalder, såfremt entreprenøren ikke tager initiativet forinden.

Tegningsudsnit. Helhedsplanens område er indrammet med sort. Dagmarsgade er færdig udført, markeret med grøn. Pileborggade er separat kloakeret og reetableret, men ikke efter helhedsplanen, og er markeret med orange. Sct. Knudsgade ønskes anlagt, markeret med blåt.

I planen lægges der op til at Sct. Knudsgade hastighedsdæmpes til 40 km/t. Vejen anlægges i seks meters bredde med langsgående parkeringsspor og delte cykelgangstier i begge sider. Vejbaner og cykelstier anlægges i asfalt, og parkeringssporerne i chaussesten i bueforbandt. Vejbanen deles på miden af to kløvede brosten som adskillelse mellem vejbanerne. Fortovene mellem Torvet og Bøllingsvej lægges i granitfliser som ved Torvet. Mellem Bøllingsvej og Dagmarsgade etableres fortovet i 30*30 betonfliser, og der tilpasses med chaussesten mod facader som i Dagmarsgade. I fortovene lægges en chaussestenslinje som ledelinje. I krydset ved Bøllingsvej anlægges en hævet flade. Ud for Sct Knuds Kirke placeres busstoppested i begge sider på en hævet flade, og der reserveres plads til ”kys og kør”.

I helhedsplanen er der lagt op til en allé med 32 træer i hele vejens længde. Placeringerne af træer i helhedsplanen konflikter flere steder med eksisterende ledninger under jorden. Antallet og placering af træer vil derfor blive tilpasset under projekteringen på bagrund af ledningsplaceringer og et arkitektonisk helhedsindtryk. Mellem Torvet og Bøllingsvej øges antallet af parkeringspladser fra de nuværende 9 til 22. Se bilag 1, side 6 Mellem Bøllingsvej og Dagmarsgade falder antallet af pladser fra 56 til 34. Se bilag 1, side 7. Herud over kommer der fire ”kys og kør” pladser ved Sct. Knuds kirke. I det omfang, at der ikke er plads til enkelte træer, vil de blive erstattet af parkeringspladser.

Økonomi

Der er givet et rådighedsbeløb på 27,47 mio. kr. til helhedsplanen. Til dato er der bevilliget 17,17 mio. kr. og heraf er der brugt 10,4 mio. kr.

Sættes der 0,75 mio. kr. til side for Dagmarsgade, indtil den er forfaldet, er der en rest bevilling på 6,0 mio. kr. Her ud over vil der kunne bevilliges de resterende 8,4 mio. kr. af rådighedsbeløbet, så der samlet set er 14,4 mio. kr. til rådighed for Sct. Knudsgade og Pileborggade.

Administrationen foreslår at der frigives en bevilling på 8,4 mio. kr. sådan at den samlede bevilling bliver 14,4 mio. kr. til gennemførelse af Sct. Knudsgade.

Tidsplan

Projekteringen for Sct. Knudsgade kan sendes i EU-udbud i oktober 2021 og projekteringen vil kunne påbegyndes i april 2022. Projektering og udbud for entreprenør forventes at tage ca. otte måneder, og der vil kunne indgås kontrakt omkring december 2022. Selve anlægsarbejder forventes at tage ca. et år.

Inddragelse og høring

Der har ikke været inddragelse eller høring i forbindelse med denne sagsbehandling. Helhedsplanen har været høring i 2016. Naboerne vil blive orienteret i forbindelse med udførelsen af projektet.

Økonomi

Med denne sag søges om frigivelse af bevilling på 8,4 mio. kr. finansieret af tilbageværende rådighedsbeløb på 10,3 mio. kr. til projektet ”Helhedsplan for Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pilborggade” (anlæg 280).

Frigivelse af bevilling på 8,4 mio. kr., og 6,0 mio. kr. af eksisterende bevilling til Helhedsplanen overføres til nyt anlægsnummer for Sct. Knudsgade.

Vurdering

Administrationen har fået udarbejdet et overslag for omkostningerne til Sct. Knudsgade på 14,4 mio. kr. Administrationen vurderer på den baggrund at Sct. Knudsgade kan anlægges for det tilbageværende rådighedsbeløb for helhedsplanen.

Endvidere vurderer administrationen, at forholdene for handicappede forbedres i forhold til nuværende standard for Sct. Knudsgade. Forbedringen er dels ledelinjer i fortovene, og dels ved niveaufri overgange ved Bøllingsvej og ud for Sct. Knuds kirke.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at projektering og efterfølgende anlægsarbejder for Sct. Knudsgade igangsættes,
2. at der frigives en anlægsbevilling til projektet for Sct. Knudsgade på 8,4 mio. kr.,
3. at anlægsbevilling til projektet for Sct. Knudsgade finasieres af tilbageværende rådighedsbeløb på 10,3 mio. kr. for Helhedsplan for Dagsmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade,
4. at der overføres rådighedsbeløb på 6,0 mio. kr. for mindre forbrug fra projektet Helhedsplan for Dagsmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade til nyt anlægsnummer for Sct. Knudsgade,
5. at anlægsbevillingen til Helhedsplan for Dagsmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade nedskrives med 6,0 mio. kr.