Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Handicapråd

Handicaprådet arbejder for de bedst mulige vilkår for handicappede i kommunen.

Se dagsordner og referater

Handicaprådet rådgiver Byrådet om handicappolitiske spørgsmål, og det skal høres om alle initiativer, der har betydning for borgere med handicap.

Rådet består af:

  • Fire medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH).
  • Fire medlemmer udpeget efter indstilling fra byrådet, herunder to byrådsmedlemmer.

Der skal være lige mange repræsentanter fra henholdsvis handicaporganisationer og kommunen.

Medlemmerne udpeges for fire år og fungerer indtil, der er indstillet eller udpeget nye medlemmer. Det vil sige, at medlemmerne af handicaprådet som udgangspunkt deltager i rådet i hele perioden på fire år.

Handicaprådets arbejde

Byrådet er forpligtet til at høre Handicaprådet i alle sager, der har betydning for handicappede borgere i Ringsted Kommune. Det er herefter Handicaprådets opgave at behandle og rådgive byrådet i hver enkelt sag.

Handicaprådet behandler således initiativer og spørgsmål vedrørende handicap på tværs af Ringsted kommunes centre. Det forudsættes derfor, at der er en tæt dialog mellem Handicaprådet, Ringsted Kommunens centre og de stående udvalg om alle handicaprelaterede spørgsmål i kommunen.

Handicaprådet skal endvidere rådgive byrådet i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med nedsat funktionsevne.

Handicaprådet tager også spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og kommer med forslag til såvel politiske som administrative initiativer, men må ikke behandle personsager.

Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager.

Alle borgere i Ringsted Kommune og handicaporganisationerne kan komme med emner, der ønskes drøftet af Handicaprådet. Emner skal være Handicaprådet i hænde senest 10 dage før afholdelse af handicaprådsmøde.

Læs mere om Handicaprådets forretningsorden og vedtægter herunder:

Forretningsorden for Handicaprådet

Vedtægter for Handicaprådet

Handicaprådets sammensætning

Høringer og udtalelser

Kontakt: Social- og Sundhedscenter

Tlf.
57 62 80 10

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret 09.10.2024