Referat

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om SSP-arbejdet i 2018.

SSP står for Skole, Socialforvaltning og Politi. SSP-samarbejdet er et kriminalitetsforebyggende samarbejde på kommunalt niveau mellem skole, socialforvaltning og politi rettet mod børn og unge.

Ung Ringsted (Ungdomsskolen) – hvor under SSP-arbejdet er organiseret – har udarbejdet en årsrapport for 2018, hvori der redegøres for de indsatsområder, der særligt har været i fokus.

Årsrapporten/-beretningen ligger som bilag.

Ledelsen af Ung Ringsted vil på mødet uddybe rapporten/beretningen, samt sætte nogle flere ord på det statistiske materiale.

Hovedpunkter i rapporten er:

• SSP har i 2018 været på alle skoler med generelle forebyggende indsatser. SSP Ringsted arbejder med særligt fokus på det generelle indsatsområde med trivselsfremmende og forebyggende indsatser i skolen, som en væsentlig faktor i forebyggelsen mod mistrivsel, misbrug og kriminalitet. Dialog og vidensdeling er udgangspunktet i forebyggelsesprincipperne social pejling og social kapital, som er ’medskaber’ til at støtte op om børn og unges trivsel. Forskning viser, at netop børnenes oplevelse af skoledagen, holdninger og værdier, har afgørende betydning for, at barnet får et godt liv. Et godt socialt klima og trivsel er et centralt forebyggelseselement. Den forebyggende undervisning er tilrettelagt allerede fra 0. klasse og op gennem grundskolen med forældreinddragelse som en vigtig faktor.
• SSP har udarbejdet en ny forebyggende indsats på 7. klassetrin, som hedder ’Styrk Fællesskabet’. Dette med afsæt i det skolepolitiske mål, som omhandler, at ’Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger’. SSP har identificeret en udfordring, som har medvirket til, at der er igangsat en indsats på 7. årgang på kommunens skoler. Udarbejdelsen af indsatsen tager blandt andet udgangspunkt i Århuseksperimentet, hvor Århus Kommune bygger videre på erfaringerne fra forskningsprojektet ’Ringsted Forsøget’ med særlig fokus på social pejling og social kapital; elementer som SSP også benytter sig af i dette projekt.
• SSP har også haft fokus på nye tendenser og særlige udfordringer, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet, sociale medier og hash blandt unge i Ringsted blev identificeret.
• SSP har i gadearbejdet i begyndelsen af 2018 særlig fokus på McDonald’s og Stakladen, hvor der opholdt sig en del unge med en uhensigtsmæssig adfærd. Denne udfordring aftog efterfølgende ret hurtigt; dog er SSP fortsat i løbende kontakt med medarbejderne på McDonald’s, og er generelt fortsat synlige i området omkring Outlet-byen. I sommerhalvåret var et af fokusområderne områderne omkring Biblioteket, Lystanlægget og Sportscenteret. Der har i 2018 været en stigning i henvendelserne fra Sportscenteret i forhold til unge, som opholdte sig i eller ved Sportscenteret, og som ikke benyttede området efter hensigten. Endvidere har SSP også haft fokus på at tale med unge, der har opholdt sig på legepladser og bålpladser ved byens skoler og institutioner uden for åbningstid.
• Samfundet og omgivelserne er under ’konstante’ forandringer, og disse forandringer er SSP nødt til følge med i og forholde sig til. Dette betyder blandt andet, at SSP’s kerneopgave er ’plastisk’ og udvikler og forandre sig i takt med samfundet. Al forskning og evidens peger dog på at generelt forebyggende indsatser har den største langsigtede effekt, når man arbejder med børn og unges trivsel. Dette er også et særlig fokus for SSP Ringsted, men i perioder bliver SSP ’ramt af virkeligheden’, hvor SSP bliver kontaktet af professionelle samarbejdspartnere, børn/unge og familier, hvor indsatserne er på det individuelle- og specifikke niveau. Dette dilemma har vores opmærksomhed, og vi forsøger hele tiden at blive mere bevidste om, hvorvidt SSP skal være en del af svaret på opgaveløsningen.
• SSP blev medio 2018 kontaktet af AFFORD (Akademiet for Forebyggelse Danmark), ved Flemming Balvig og Lars Holmberg, i forhold til at lave en evaluering af Det Kriminalpræventive Råds undervisningsmateriale ’Alle de andre gør det’. Evalueringen vil blive foretaget på 5., 6. og 7. klassetrin på alle Ringsteds skoler. I eksperimentet vil der være såvel forsøgsklasser som kontrolklasser. Der vil i den endelige procesplan også blive taget højde for, at kontrolklasserne også vil modtage undervisningsforløbet, når selve eksperimentet er afsluttet. Projektgruppen består af AFFORD, SSP konsulenterne og ledelsen på Ungdomsskolen, hvor SSP konsulenterne vil forestå undervisningen og forældremøderne. Det forventes af projektet løber fra januar 2019 til juni 2021.
• I forhold til statistik omkring sigtede og sigtelser af unge i Ringsted, er der samlet en lille stigning i både antal sigtelser og antal sigtede. Der er dog en væsentlig stigning i antal sigtelse i aldersgruppen 10 – 14 år, samt antal sigtelser af piger. Endvidere er der en stigning i antal sigtelser under knivloven, som skyldes unge, der har købt knive på nettet, der er inspireret af de spil, som de spiller; eksempelvis CS:GO. Yderligere beskrivelser af udviklingen i ungdomskriminaliteten fremgår af rapportens bilag 3.
• I begyndelsen af rapporten indgår interview med de, på det tidspunkt, tre SSP konsulenter, hvor de hver især skulle forholde sig til ’Hvad har du været særlig optaget af i 2018’ og ’Hvilke håb har du for SSP i fremtiden’.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at SSP-arbejdet er velbeskrevet i rapporten. Samtidig viser rapporten, at SSP til stadighed har fokus på nye tendenser og udfordringer. Disse kommer af samfundets generelle udvikling, hvorfor SSPs kerneopgave må være plastisk og organisationen omstillingsparat. Fokus er dog stadig på det generelt forebyggende arbejde, som har langsigtede effekter. SSP-organisationen prioriterer sin indsats og har til stadighed fokus på ændringer i kriminalitetsmønsteret.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med tilvejebringelse af flere pladser til 0-2 årige børn, besluttede Byrådet i møder d.  26. juni 2018 og d. 8. oktober 2018, at etablere en midlertidig vuggestuegruppe i lokaler på Frejasvej. Børne- og Undervisningsudvalget får i denne sag en orientering om status på Stakhavens Vuggestue.

Som ét blandt flere initiativer til etablering af flere 0-2 års pladser, besluttede Byrådet hhv. d. 26. juni 2018 og d. 8. oktober 2018 at etablere en midlertidig vuggestuegruppe på Frejasvej, hvor også nogle af dagplejens legestuegrupper og dagplejens administration har til huse. Stakhavens Vuggestue åbnede d. 1. december 2018 og har plads til 15 børn.

I juni måned er der 9 børn i vuggestuen og to børn er på venteliste inden for de kommende måneder. Børnene kommer både fra Benløse-området og midtbyen, og der er tillige tilflyttere, der har takket ja til en plads i Stakhavens Vuggestue.  

Det er gået langsommere med at fylde pladserne i Stakhavens Vuggestue end forventet. Forældrenes argumenter for ikke at tage imod en plads i Stakhavens Vuggestue er bl.a., at det er en midlertidig ordning uden en tidshorisont for ophør, og at tilbuddet alene er til vuggestuebørn, som betyder, at deres barn skal skifte institution, når barnet når børnehavealderen. Nogle forældre fra midtbyen som ikke har bil, giver udtryk for at vuggestuen ligger for langt væk fra deres bopæl. 

Selv om alle pladser i vuggestuen endnu ikke er fyldt op, vil det alligevel være hensigtsmæssigt at have kapaciteten til rådighed i vuggestuen, så kommunen har mulighed for at tilbyde plads til de mange nye små børn i kommunen, og sådan at kommunen kan overholde pasningsgarantien.

Bygningen på Frejasvej har tidligere huset en 0-6 års institution til 20 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Da den nye befolkningsprognose viser en tilvækst af 0-6 årige børn i midtbyen, kunne det give anledning til at overveje om institutionen på Frejasvej på sigt kunne genetableres som 0-6 års institution, for at imødekomme efterspørgslen til pladser. En konsekvens heraf vil være, at der i så fald skal findes andre bynære og egnede lokaler til dagplejens legestuegrupper og dagplejes administration, som i dag har til huse på Frejasvej.

Ingen inddragelse og høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt af hensyn til overholdelse af pasningsgarantien, at bevare Stakhavens Vuggestue som et midlertidigt tilbud til kommunens yngste borgere.

Direktionen indstiller, at udvalget tager orienteringen om status på Stakhavens Vuggestue til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning med en bemærkning om, at udvalget ønsker at se en fornyet orientering om status i Stakhaven til september.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag gives en orientering om udviklingen og implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan.

Siden 2004 har alle dagtilbud i Danmark skullet arbejde med børns læring med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan. Som en del af den pædagogiske læreplan har dagtilbud skullet opstille mål for børns læring inden for seks centralt fastsatte læreplanstemaer.

Som led i at styrke kvaliteten i dagtilbud blev det som en del af dagtilbudsaftalen ”Stærke dagtilbud – alle skal med i fællesskabet” fra 2017 aftalt, at der skulle udarbejdes en ny lovgivningsmæs­sig ramme for arbejdet med den pædagogiske læreplan i dagtilbud. De nye regler om den pædagogiske læreplan blev vedtaget i Folketinget i maj 2018.

Lovændringen omfatter mange nye elementer. Derfor følger det også af de nye regler, at arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan igangsættes ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2018, men først skal være fuldt imple­menteret senest to år efter lovens ikrafttræden. Det vil sige, at kommuner og dagtilbud først er forpligtede til at have implementeret elementerne i den styrkede pædagogiske læreplan den 1. juli 2020.

Den styrkede pædagogiske læreplan (Bilag 1)
I Ringsted Kommune arbejder vores dagtilbud allerede med meget af indholdet i den styrkede pædago­giske læreplan, der er som sådan ikke noget af indholdet, der er decideret nyt. Dog er der områder, hvor der fremadrettet skal arbejdes med udviklingen.

I de nye regler er følgende blandt andet centralt:

Et fælles pædagogisk grundlag med en række centrale elementer (blandt andet leg, børneperspektiver, børnefællesskaber og et bredt læringsbegreb), som skal udgøre den forståelse og tilgang, hvorpå der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud.

I Ringsted Kommune kan vi med fordel arbejde med, at det at være barn, har værdi i sig selv, ligesom vi kan arbejde med dannelse og børneperspektiv.

Arbejdet med etablering af et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, herunder i rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg. Beskrivelser af de seks læreplanstemaer samt tolv nye, brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring for hvert tema.

I Ringsted Kommune har vi generelt et udviklingspotentiale i forhold til at have fokus på, hvordan vi hele dagen etablerer et pædagogiske læringsmiljø, hvor fx rutinepædagogikken giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

At den pædagogiske læreplan skal forholde sig til børn i udsatte positioner, forældresamarbejde om børns læring, sammenhæng til børnehaveklassen samt sam­arbejde med det omkringliggende samfund.

I Ringsted Kommune har vi generelt et udviklingspotentiale i forhold til børn i udsatte positioner, og vi vil gerne have et endnu tættere forældresamarbejde.

At der skal etableres en evalueringskultur i alle dagtilbud.

I Ringsted Kommune har vi et udviklingspotentiale i forhold til at udvikle en systematisk evalueringskultur.

De nye regler betyder også at dag­tilbuddene ikke længere lokalt skal fastsætte mål for børne­gruppen.  Kommunalbestyrelsen skal ikke længere drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner samt tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere hand­ling fra kommunalbestyrelsens side. Forældrebestyrelsen i dagplejen og daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan samt i dagplejens og daginstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole.

Udvikling og implementering i Ringsted Kommune
Som en del af implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan besluttede Børne- og Undervisningsudvalget i november 2017 at prioritere to indsatsområder for 2018-2020:

• Leg og læring (jf. det pædagogiske grundlag)
• Kommunikation og sprog (jf. læreplanstemaerne)

I forlængelse heraf blev arbejdet med de pædagogiske udviklingsplaner (PUP) og proaktive planer i de enkelte dagtilbud igangsat. PUP og de proaktive planer er redskaber, dagtilbuddene har anvendt for at sætte mål for indsatsområderne, og analysere og evaluere indsatserne.

Der var rigtig gode intentioner i arbejdet med PUP og proaktive planer og indsatsområderne lever i bedste velgående i dagtilbuddene. Dog har der været en oplevelse af, at arbejdet med redskaberne har været meget uens i de enkelte dagtilbud, og der har været et behov for justering og forenkling af de mange lokale dokumentationskrav, der stilles til dagtilbuddene. Derfor er der nu udviklet en mere enkel og ensartet struktur for arbejdet med en pædagogfaglig kvalitet i alle dagtilbud. I en balance mellem stadig at kræve en høj faglig kvalitet og for at tilstræbe en ens struktur i vores dagtilbud, har vi valgt at justere og forenkle redskaberne.
Denne justerings-og forenklingsproces er foregået i et tæt samspil med lederne.

Den pædagogiske læreplan
Vi har valgt at alle dagtilbud skal benytte socialministeriets skabelon til den pædagogisk læreplanen (se bilag 1). Det er intentionen, at dagtilbuddets pædagogi­ske læreplan skal fungere som et pædagogisk redskab, der via korte, relevante pædagogiske overvejelser, refleksioner og eksempler skal skabe en klar fælles og dynamisk retning for det daglige pæda­gogiske arbejde med børnene.

Den pædagogiske plan
For at sikre, at de pædagogiske overvejelser og refleksioner i læreplanen omsættes til praksis, skal den pædagogiske plan benyttes som redskab (se bilag 2). Den pædagogiske plan er en justeret og udbygget udgave af den tidligere proaktive plan. Den tidligere proaktive plan blev både benyttet proaktivt og indgribende. Den pædagogiske plan tager derfor højde for dette og kan – ud over at sikre en generel og løbende pædagogisk udvikling i dagtilbuddet -  både benyttes forebyggende og indgribende.

Den pædagogiske plan er baseret på en SMTTE model og aktionslæring. Evalueringsdelen har fået mere plads, i bestræbelsen på at understøtte en evalueringskultur i dagtilbuddene. Evalueringsdelen baserer sig på socialministeriets redskab om evaluerende pædagogisk praksis.

Organisering på dagtilbudsområdet
For at understøtte den fortsatte udvikling af dagtilbudsområdet, implementeringen af den styrkede læreplan og for fortsat at højne kvaliteten af de enkelte dagtilbud, er der ved at blive etaleret en ny struktur på dagtilbudsområdet.

Den nye struktur (se model ovenfor) understøtter implementeringen af den nye styrkede læreplan ved at hele organisationen er medinddraget i den løbende udvikling og implementering. Via de enkelte dele i modellen kan viden, erfaringer og nye ideer løbe mellem medarbejdere på den enkelte stue i et dagtilbud, via udviklingsforum for alle ledere og ledernetværk til strategigruppen og tilbage igen. Det sikrer de nødvendige feedbackloops i organisationen der gør, at det enkelte dagtilbud og hele dagtilbudsområdet kan udvikle sig på de bedste betingelser.

Kompetenceudvikling
På Børne og Undervisningsudvalgets møde d. 18. marts 2019 blev Socialstyrelsens bevilling til et kompetenceløft på dagtilbudsområdet, som en del af implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan, godkendt.
Professionshøjskolen Absalon forestår dette kompetenceløft, som er igangsat hos dagplejen og som bliver igangsat ift lederne og pædagogerne i dagtilbuddene fra september 2019.

Børn i udsatte positioner
Et gennemgående fokus i kompetenceudviklingen vil være børn i udsatte positioner. Vi ved fra forskning, at kvaliteten af relationer og interaktioner mellem børn og voksne er den mest betydningsfulde faktor i dagtilbud. Fokus vil derfor være på at understøtte børns relationer gennem tryk tilknytning til voksne i dagtilbud, da vi ved, at det er afgørende for børnenes trivsel, læring og udvikling.

Dette fokus på børn i udsatte positioner forholder sig til anbefalingerne i Ringsted Kommunes styringsstrategi på det specialiserede område. Derudover vil der blive igangsat et helhedsorienteret projekt, der skal udvikle og understøtte den specialfaglige tilgang i de 3-4 dagtilbud med flest børn i udsatte positioner. Som en del af dette projekt vil der ligeledes blive set på, om ressourcerne til børn i udsatte positioner på dagtilbudsområdet kommer de børn til gode, som har mest brug for dem. Der vil i den forbindelse blive lavet en kortlægning ud fra bl.a. socioøkonomiske faktorer, sprogvurderinger, sager i KE, sager i BFR mm.
KL’s Praksiskonsulenter skal bidrage til udviklingen af dette projekt, ligesom der vil være et tæt tværfagligt samarbejde med særligt KE og Sundhedstjenesten.

Forældresamarbejde om børns trivsel og læring
Både forskning og praksis viser, at børns trivsel, læring og udvikling er markant bedre, når samarbejdet mellem forældre og det pædagogiske personale i dagtilbud er tydeligt, ligeværdigt og konkret. Flere nyere undersøgelser fra blandt andet Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at der er et stort udviklingspotentiale i forældresamarbejdet. Dette udviklingspotentiale ønsker vi fremadrettet at have fokus på bl.a. gennem at udvikle partnerskabsaftaler med forældrene, som indeholder gensidige forventninger i samarbejdet om at give børnene omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Udviklingen og implementeringsprocessen sker i tæt samspil med lederne i Ringsted Kommunes dagtilbud.

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at Ringsted kommune er godt på vej med udviklingen og implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Arbejdet vil komme alle børn. Herunder børn i udsatte positioner til gode ift. at styrke deres læring, trivsel, udvikling og dannelse i Ringsted Kommunes dagtilbud.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om UngRingsteds (Ungdomsskolens) undersøgelse af behov for mødested for unge jf. budgetaftalens hensigtserklæring (nr. 14) – og der stilles forslag til beslutning om den videre proces.

I budgetaftalen for 2019-2022 indgår følgende hensigtserklæring (nr. 14): ”Undersøge behov for mødested for unge Der igangsættes en undersøgelse af, om der er behov for at etablere et mødested for unge i Ringsted. Det ønskes undersøgt om der mangler tilbud, der retter sig mod en anden gruppe af unge end dem, der benytter de eksisterende tilbud. Arbejdet skal ske på en måde, så interessenterne i bred forstand inddrages”.

Med baggrund i denne hensigtserklæring, har UngRingsted forestået en miniundersøgelse, der er omtalt i et notat, der ligger som bilag.

Notatet om undersøgelsen indeholder fire undersøgelsesdele samt en anbefaling.

De fire undersøgelsesdele er

1. synspunkter indsamlet i Ringsted Ungdomsforum (RUF)
2. spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med RUFs generalforsamling d. 14. marts 2019
3. synspunkter indsamlet via dialog med relevante aktører (lederen af musik og Kulturskolen, centerchef for Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenteret, lederen af Ungeenheden repræsentanter for SSP og koordinatoren for klub og medborgerskab i UngRingsted).
4. anbefalinger fra workshop i 2013, hvor kommunen deltog i et projekt benævnt ”12 byer på 12 måneder”, hvor de deltagende unge tog stilling til, hvordan de oplevede at være unge i Ringsted, samt afdække potentialer og indgik i dialog med politikerne om udviklingsmuligheder.

Hovedsynspunkterne indsamlet i RUF-regi er, at de er positivt stemt for et mødested, hvor man helt uformelt kan mødes på tværs af interesser. Mødestedet skal være et ”bredt tilbud”, der samler unge uanset om de er foreningsbrugere eller ej og stedet skal styrke de unges lyst til at blive i byen efter skoletid og engagere sig i lokalsamfundet. Mødestedet skal være en base for et godt ungemiljø med aktiv medinddragelse, uformel demokratisk dannelse og kvalitet i fritiden (hæng-ud-tid). Mødestedet skal have en bred styregruppe og der bør være en ansat ”voksen”, som kan hjælpe de unge på den demokratiske øvebane. Stedet kan også være base for RUFs møder blandt andet om fordeling af støtte fra ”Ungepuljen” som RUF administrerer. Et vigtigt synspunkt fra de unge er, at de er med i udviklingsprocessen med henblik på etablering af mødestedet. Og de foreslår nedsættelse af arbejdsgruppe herom.

På RUFs generalforsamling er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse gående på, om der er behov for et mødested for unge. 80 % svarede ja og 20 % svarede nej. Ja stemmerne er bland andet begrundet i, at der er behov for et sted at kunne holde møder, et sted hvor ungdomskulturen kan blomstre, et sted til kulturelle arrangementer, et ”hænge-ud-sted” for nye kontakter og madlavningsmulighed samt et sted hvor de unge har ansvar og er med til at styre stedet. Nej stemmerne peger på, at resurserne skal bruges til de ældre samt, at det ikke er lykkedes tidligere.

De nævnte relevante aktører er generelt positivt stemt for etablering af et mødested for unge. Det vil blandt andet give mulighed for at være i kontakt med de unge i et uformelt miljø og på deres præmisser (de unges banehalvdel). Stedet kan være en base for selvhjælpsgrupper, ung til ung projekter, iværksætteri og kulturelle arrangementer. Aktørerne peger på, at fx ungeenheden, Ungeliv, Musik og Kulturskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), UngRingsted samt foreningslivet generelt kan tænkes ind i mødested. De peger endvidere på vigtigheden af de unges medinddragelse i udviklings- og etableringsprocessen (fx via en arbejdsgruppe). Aktørerne peger dog på, at manglen på ungdomsboliger i kommunen er et bekymrings- og opmærksomhedspunkt.

Fra det nævnte workshopprojekt videregives pointer om, at etablering af campusområdet i Ringsted Syd er positivt, men at det er en udfordring, at skabe en forbindelse til Ringsted midtby. Det er en pointe, at der skal skabes ”noget nyt” for at trække unge til midtbyen – fx et aktivitetshus med udendørsfaciliteter. Endelig er det en pointe, at der skal skabes flere muligheder for unge i Ringsted.

Notatets opsamlende anbefaling er, at der bør etableres et mødested for unge – drevet af unge. Og at der bør nedsættes en arbejdsgruppe med unge, relevante aktører og politikere. Arbejdsgruppen bør lave en dybere undersøgelse af behov for mødested og søge inspiration i andre kommuner. Arbejdsgruppen fremlægger et forslag til udvikling og etablering af et mødested for unge til fremlæggelse for det politiske niveau.

Notatets anbefalinger har baggrund i inddragelse af unge på møder og anden kontakt i RUF-regi, spørgeskemaundersøgelse, drøftelser med relevante aktører samt pointer fra workshop.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Administrationen vurderer det hensigtsmæssigt, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra RUF, relevante aktører og politikere – der iværksætter en yderligere undersøgelse af behovet for et mødested og fremlægger forslag herom.

Administrationen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe inden den 1. juli 2019, at den undersøger mulighederne yderligere frem til den 1. november 2019 og udarbejder et konkret forslag til etablering af et mødested for unge inden den 31. december 2019 med henblik på politisk behandling i primo 2020.

Direktionen indstiller,

1. at der inden d. 1. juli 2019 nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra RUF, relevante aktører (lederen af Musik- og Kulturskolen, Centerchefen for Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret, lederen af Ungeenheden, en SSP-repræsentant, koordinatoren for klub-og medborgerskab) samt ungdomsskolelederen (leder af arbejdsgruppen).
2. at arbejdsgruppen inden den 1. november 2019 laver en behovsundersøgelse.
3. at arbejdsgruppen inden den 31. december 2019 udarbejder et konkret forslag til etablering af et mødested for unge – med henblik på politisk behandling.

Indstillingen godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til et forslag om et Dialogmøde om specialområdet på folkeskoleområdet: Udvikling af læringsmiljøer med kvalitet i undervisnings for alle børn i Ringsted Kommunes skoler. Derudover har punktet til formål at udvalget for indsigt i baggrund, fakta og udfordringer forud for temamødet.

Formålet med temamødet er at styrke det fælles fokus på læringsmiljøer med kvalitet for alle børn, så alle børn lærer mere, hvad enten de deltager i undervisningen i en almenskole eller en specialskole. Målet er, at temamødet giver fælles inspiration til det videre arbejde med udviklingsprogrammet via oplæg og samtale mellem aktørernes forskellige perspektiver.

Børne- og ungepolitikken er kommunens fælles fundament for arbejdet med alle børn og unge uanset alder og forudsætninger.  I indledningen til børn- og ungepolitiken stør bl.a.

Vi vil, at alle børn og unge udvikler sig til livsduelige medborgere, der kan bidrage til de fællesskaber, de er deltagere i. Dette gøres bedst i inkluderende fællesskaber, der ser mangfoldighed som en ressource.

Politiken er gældende for hele børne- og ungeområdet dvs. dagtilbud, undervisning, børne- og familieområdet samt samspillet mellem sundhed og forebyggelse.

Ved byrådsmødet 12. november 2018 blev ’Styringsstrategi for det specialiserede område’ (bilag 1) vedtaget på baggrund af en intern analyse- og baggrundsrapport vedrørende det specialiserede område. Ved byrådsmødet 10. december 2018 blev vedtaget en tidsplan for udmøntning af styringsstrategien gennem 43 konkrete tiltag (bilag 2).  Det overordnede formål er at forbedre kvalitet, styring og samarbejdet på det specialiserede område.

På baggrund heraf har Skolecenter iværksat et udviklingsprogram for det almene og specialiserede område på skoleområdet med henblik på at alle elever uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger trives og bliver så fagligt dygtige, som de kan. Udviklingsprogrammet består af fem indbyrdes sammenhængende delprojekter.

1) Udvikling af kvalitet i undervisningen: Projektet skal resultere i en tydelig didaktisk og pædagogisk ramme om almenskolernes arbejde med at sikre en høj kvalitet i de almene læringsmiljøerne med henblik på at alle børn og unge i almenskole tilbud udvikler sig, trives og er i læringsprogression socialt, fagligt og personligt og dermed samtidig forebygger visitering til specialpædagogiske tilbud.

2) Organisering af specialundervisningen: Projektet skal sikre at vi i Ringsted Kommune har den nødvendige organisering, ledelse og de relevante tilbud med henblik på at sikre, at vi i videst muligt omfang har egnede specialpædagogiske tilbud til alle elever med behov herfor samt at disse har en høj kvalitet, så eleverne trives og lærer så meget de kan så tæt som muligt på deres nærmiljø.

3) Kvalitet i myndighedsudøvelse: Projektet skal styrke kvalitet og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne i forbindelse med beslutning af specialpædagogiske tilbud med henblik på at sikre, at elever med specialpædagogiske behov får det bedst egnede tilbud enten på elevens eksisterende skole eller på et specialpædagogisk tilbud samt med henblik på at skabe tryghed og tillid hos forældre.

4) Ressourcetildelingsmodel: Projektet skal resultere i en justeret ressourcetildelingsmodel, som skaber de bedste forudsætninger for at elever i udfordringer får relevante specialpædagogiske tilbud og samtidig rummer økonomisk incitament til at udvikle de almene pædagogiske læringsmiljøer med henblik på inkludere flest mulig elever i det almene læringsmiljø.

5) Ledelsesinformation: Projektet skal skabe et fælles udgangspunkt for skoleområdet til at aflæse præstationer og identificere områder, som kræver en særlig indsats, for at fremme skolernes præstationer fremadrettet. Nøgletallene skal være anvendelige som indikatorer for skolernes præstation – dels på et givet tidspunkt men også skolernes præstation over tid indenfor de fire skolepolitiske temaer (elevers faglige resultater, elevtrivsel, skolens profil, medarbejdernes trivsel) samt skolens organisatoriske ramme.

Procesplanen for udvikling af folkeskolen i Ringsted Kommune, vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget 19. november 2018, betoner vigtigheden af en løbende samtale mellem alle folkeskolens aktører i udviklingen af folkeskolen. I forbindelse med udviklingsprogrammet for det specialiserede område på skoleområdet foreslås derfor gennemført et temamøde 12. august 2019 med invitation til samme deltagerkreds som Skoleforum, dvs. Byrådet, skolebestyrelser, skoleledelser, medarbejderrepræsentanter samt repræsentanter for faglige organisationer. Herudover foreslås det, at medarbejdere, som deltager i ovennævnte delprojekter, inviteres.

Projekterne er bredt bemandet med medarbejdere, medarbejderrepræsentanter, ledelse og konsulenter.

Baggrund og fakta om specialundervisningen i Ringsted Kommune:

Styringsstrategien og de fem projekter understøtter det fortsatte arbejde med at virkeliggøre Ringsted Kommunes børne- og ungepolitik (Bilag 3) via arbejdet med Udviklingsmodellen (Bilag 4), der bl.a. sætter rammen for det tværfaglige samarbejde.

I Ringsted Kommune er alle medarbejdere forpligtede på at gøre deres bedste for at omsætte Børne- og Ungepolitikkens værdier i konkrete handlinger. Handlinger der skal gøre en forskel for de børn, unge og familier, som vi i hverdagen samarbejder med.

Dette gælder både indenfor den almene undervisning og i den specialpædagogisk bistand, jvf. ”Bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand” (bilag 5), der præciserer, at specialpædagogisk bistand skal ydes så tæt på almenmiljøet som muligt, og kun kan iværksættes på baggrund af en PPV og efter en række tiltag i almenundervisningen, for yderligere uddybning, se ”Notat om iværksættelse af specialpædagogisk bistand” (Bilag 6).

Af Børne- og unge politikken fremgår det bl.a. at vi i Ringsted skal:

• Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et

meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt.
 

• Sikre at inkluderende fælleskaber giver de bedste faglige og

sociale udviklingsmuligheder for alle børn og unge i fællesskabet.
 

• Videreudvikle de menneskelige, organisatoriske og fysiske

ressourcer, der skal til for at skabe inkluderende udviklingsmiljøer.

Den nuværende organisering af det specialiserede skoleområde i Ringsted.

Ringsted kommune har i dag 9 specialiserede tilbud. (Bilag 7) Tilbuddene varierer meget i elevantal og organisatorisk tilknytning fra meget små specialklasser på folkeskoler til store specialskoler med selvstændig faglig og strategisk ledelse.  Ud over de 9 specialiserede tilbud har skolecenteret en inklusionstaskforce, der arbejder med at fastholde elever med særlige behov i det almene miljø.

Udfordringer i den nuværende organisering

Forud for den samlede styringsstrategi for det specialiserede område, blev der i skolecenteret fortaget en analyse af det specialiserede skoleområde (Bilag 8) af de skoler som primært har børn fra Ringsted Kommune (undtaget fra analysen er Asgårdscenteret og Ådalskolen). Analysen peger på, at området har udfordringer i forhold til at sikre en høj og ensartet kvalitet af de specialiserede tilbud.

En del af udfordringerne drejer sig om overholdelse af gældende lovgivning og overgang til ungdomsuddannelse. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal følge de samme regler for fag, timetal, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, elevplaner, afgangsprøver og test, som den almene undervisning. Se ”Notat om regler for specialundervisning” (Bilag 9)

Flere af tilbuddene tilbyder ikke den fulde fagrække og andelen af gennemførte afgangsprøver er lav. Ligeledes er overgangen til ungdomsuddannelser langt under gennemsnittet for kommunen.

Desuden tegner analysen et billede af, at tilknytningen til det almene område afbrydes, når eleverne først er visiteret til specialområdet. Det er meget få elever, der vender tilbage til et alment tilbud og eleverne i specialtilbuddene har en meget lav tilknytning til det almene område.

Fravær udgør en selvstændig udfordring. Fraværet varierer meget mellem de enkelte tilbud. Gennemsnitligt ligger fraværet for det specialiserede skoleområde langt over det almene område med ca. 17 årlige fraværsdage mod 7,5 dage på almenområdet.

I styringsstrategiens afsnit om udvikling af tilbudsviften, fremgår det for skoleområdet, at:

Den specialpædagogiske indsats styrkes ved at samle den faglige og strategiske ledelse på specialområdet samt ved at skabe større faglige fællesskaber gennem at sammenlægge specialtilbud med ledelsesmæssig forankring på skolelederniveau. Den specialpædagogiske indsats skal ske så tæt på normalundervisningen som muligt – både i inkluderende indsatser og specialtilbud i form af specialklasser i folkeskolen og på højt specialiserede specialskoler.

Udgifter til specialundervisning i 2018

Som sammenligningsgrundlag for kommunerens udgifter til specialundervisning anvendes kommunernes udgifter til specialundervisning pr. 6 til 16 årig. De samlede udgifter til specialundervisning er med andre ord fordelt på hele befolkningsgruppen i skolealderen, for at kunne sammenligne udgiften på tværs af kommunerne.

Tallene er således ikke et udtryk for, hvad et specialundervisningstilbud koster, men hvor mange ressourcer kommunen bruger i gennemsnit på specialundervisning for alle elever i kommunen.

Udgifterne er kommunernes faktiske udgifter i 2018, som disse er registreret i kommunernes regnskaber og opgjort af Danmarks Statistik. Dette indebærer, at validiteten af udgifterne hænger tæt sammen med den enkelte kommunes konteringspraksis. På trods af ens rammer for kommunernes kontering, kan det ikke udelukkes, at der kan være forskel i kommunernes praksis.

Nøgletallene nedenfor vurderes dog at kunne bidrage ved en sammenligning af kommunernes udgiftsniveau på specialundervisningsområdet. Nedenfor ses en tabel hvor Ringsted Kommune sammenlignes med kommuner som KL har vurderet kan bruges til sammenligning på området. I tabellen ses at Ringsted Kommune har et højere gennemsnitligt udgiftsniveau end sammenligningskommunerne.

(Udgifter til specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder)

Kilde: Danmarks Statistik

Kommunale regnskaber (1.000 kr.) efter prisenhed, art, dranst, funktion, område og tid.

Folketal 1. januar efter tid, kommune og alder

Ingen

Ingen

Administrationens vurdering er, at det foreslåede temamødes emne kan bidrage til at kerneopgaven i form af kvalitet i undervisningen, så alle børn og unge lærer mere, bliver den bærende røde tråd i det igangsatte udviklingsprogram. Samt at oplæg og samtalen i den brede deltagerkreds kan bidrage til en mere fælles forståelse af muligheder, barrierer og dilemmaer i udvikling af kvalitet, styring og samarbejde på tværs af det almene og specialiserede skoleområde til gavn for alle elevers trivsel og læring.

Direktionen indstiller, at temamødet på afvikles med nedenstående skitserede formål og indhold:

• Indledning v/Klaus Hansen
• Præsentation af udviklingsprogram
• ”Sådan kan alle børn og unge lære mere” v/Ph.D, skoleforsker og skolekonsulent Louise Klinge. Oplægget fokuserer på, hvad der skal til for at skabe en engagerende undervisning i et positivt socialt miljø – både i almen- og specialundervisning.
• Samtale i tværgående grupper: Ideer til udviklingsprogram udfra oplægget
• Afslutning v/Klaus Hansen.

Indstillingen godkendt med en bemærkning om, at udvalget ønsker en særskilt sag til august om status på det specialiserede område, hvor samtlige analyser indgår.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen forelægges til orientering på baggrund af retssikkerhedslovens § 79 b, som forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle Ankestyrelsens statistik over omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser.

I marts 2019 offentliggjorde Børne- og Socialministeriet for tredje gang det såkaldte ”Danmarkskort” over omgørelsesprocenterne på social- og børneområdet i sager, hvor Ankestyrelsen i 2018 har behandlet en borgers klage over en kommunal afgørelse.

”Danmarkskortet” for sager afgjort i 2017 blev behandlet i Byrådet i januar 2019. Nærværende sag handler således om omgørelsesprocenterne for 2018.

I det følgende gives forklaring af, hvordan statistikken i ”Danmarkskortet” skal læses. Herefter redegøres der i en tabel for den opgjorte omgørelsesprocent for Ringsted Kommunes afgørelser, som ”Danmarkskortet” viser. Omgørelsesprocenten for 2017 er medtaget i tabellen for sammenligningens skyld.

Som noget nyt er der i nærværende sag i forhold til sagen om omgørelsesprocenterne for 2017 indhentet tal fra Ankestyrelsen vedrørende de af servicelovens bestemmelser, som særligt er relevante for hhv. Ældre- og Genoptræningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Disse tal er formelt ikke som sådan en del af ”Danmarkskortet”, men de er medtaget på baggrund af ønsket fra udvalgene ved den seneste behandling af ”Danmarkskortet” om at få tal, som er mere relevante for det enkelte udvalg. Hvilke paragraffer, der indgår i de respektive opgørelser fremgår af bilag 5. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er alle paragraffer, der er særskilte tal for, idet Ankestyrelsens tal i nogle tilfælde er opgjort for et interval af paragraffer, f.eks. §§ 118-122 om pasning af nærtstående i forskellige situationer. Ligeledes er der visse overlap, idet f.eks. hjælpemidler efter § 112 eller forbrugsgoder efter § 113 kan gives til både ældre og ikke-ældre personer med fysiske/psykiske funktionsnedsættelser, og idet Ankestyrelsens tal ikke giver mulighed for at skelne mellem ældre og ikke ældre. 

Tre forskellige ”Danmarkskort”

Der er i virkeligheden tale om tre forskellige ”Danmarkskort”: Et kort viser omgørelsesprocenten overordnet for sager på alle bestemmelser (§§’er) i serviceloven, hvor man kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. På de to øvrige kort har man ”zoomet ind” på nogle specifikke underområder indenfor det, som er omfattet at det generelle billede i det første overordnede ”danmarkskort”. Børnehandicapområdet er et af disse underområder man har udvalgt, og et af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på de af servicelovens paragraffer, som vedrører børnehandicapområdet. Voksenhandicapområdet er det andet underområde, man har udvalgt, og det sidste af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på de af servicelovens paragraffer, som vedrører voksne handicappede – dvs. handicappede der er fyldt 18 år.

Ankestyrelsens reaktionsmuligheder

Ved opgørelsen af tallene er der taget udgangspunkt i de tre typer af resultater, som Ankestyrelsen kan komme frem til ved sine afgørelser:

1. Stadfæstelse – Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der er ingen ændringer for borgeren, der klager.

2. Hjemvisning – Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Denne mulighed bruges f.eks. hvis Ankestyrelsen ikke mener kommunen har indhentet tilstrækkelige oplysninger i sagen og undersøgt den godt nok. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at udfaldet af kommunens afgørelse er forkert (f.eks. at borgeren havde ret til en ydelse), men at grundlaget for afgørelsen var forkert eller utilstrækkeligt. Ved en hjemvisning vil Ankestyrelsen typisk ikke have forholdt sig til selve udfaldet af afgørelsen. Derfor er det ikke unormalt, at kommunen, når den genoptager sagen og eksempelvis undersøger forholdene nøjere, kommer frem til det samme resultat som tidligere - f.eks. at borgeren ikke har ret til den ansøgte ydelse eller hjælp, fordi betingelserne for at bevillige fortsat ikke er opfyldt.

3. Ændring/ophævelse – Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse, og Ankestyrelsen ændrer eller ophæver derfor kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse var forkert (helt eller delvist).

Ser Ankestyrelsen alle Ringsted Kommunes afgørelser?

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen ikke ser alle de sager, som kommunerne behandler og træffer afgørelse i. Tallene fra Danmarkskortet baserer sig på de sager, hvor borgeren har klaget til Ankestyrelsen indenfor klagefristen, og hvor Ankestyrelsen derved har fået lejlighed til at gå ind i sagen. Tallene fra Ankestyrelsen, som ”danmarkskortene” baserer sig på, vedrører 71 af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen i 2018 tog stilling til.

Administrationen skønner, at Ringsted Kommune i 2018 traf i størrelsesordenen 9.000 afgørelser efter servicelovens regler. Afgørelserne er truffet hhv. i Arbejdsmarkedscenterets Ungeenhed og i Børne- og Familierådgivningen, hvor der tilsammen er truffet i størrelsesordenen 2.500 afgørelser. I Social- og Sundhedscenteret er der truffet i størrelsesordenen 6.500 afgørelser. Ankestyrelsen har således alene haft lejlighed til at se og tage stilling til mindre end 1 % af kommunens afgørelser.

Overblik over omgørelsesprocenten

Alle opgørelser i tabellen udspringer af de samme tal fra Ankestyrelsen – også dem for udvalgene - og udgør således en delmængde af de 71 afgørelser, som Ankestyrelsen i alt har afgjort efter serviceloven i 2018. Årsagen til, at det samlede antal afgørelser for hhv. ÆGU, SAMU og BUU hvis man lægger tallene sammen giver mere end 71 er, som nævnt ovenfor, at der er lidt overlap mellem ÆGU’s og SAMU’s tal, fordi nogle af bestemmelserne f.eks. § 112 om hjælpemidler vedrører både ældre og ikke-ældre, og fordi tallene ikke giver mulighed for at skelne mellem ældre og ikke-ældre. Afgørelserne efter f.eks. § 112 vil derfor blive talt med i både ÆGU’s og SAMU’s opgørelser.  

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Ankestyrelsens tal viser, at omgørelsesprocenten for Ringsted Kommune for 2018 overordnet set ligger lidt højere end landsgennemsnittet. I forhold til 2017 er omgørelsesprocenten lidt højere i 2018 (41 % mod tidligere 37 %), idet der dog samtidig i 2018 er behandlet færre klager (71 klager mod 101 i 2018).

Det er administrationens opfattelse, at det er vigtigt at se statistikken for ”danmarkskortet” i det lys, at Ankestyrelsen behandler og ser en meget lille andel af kommunernes afgørelser. For Ringsted Kommunes vedkommende klages der over knap 1 % af kommunens afgørelser. Den samlede omgørelsesprocent på 41 % vedrører således den meget lille del af det samlede antal afgørelser, som Ankestyrelsen har haft lejlighed til at se på. Det vil samtidig sige, at der ikke er klaget over cirka 99 % af kommunens afgørelser.

Tallene viser, at Ankestyrelsen har været decideret uenig i udfaldet af 6 % af de af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen har set på. Dvs. de sager, hvor Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse. Til sammenligning ændrede/ophævede Ankestyrelsen i 2017 17 % af kommunens afgørelser. I de 35 % af sagerne, hvor Ankestyrelsen har hjemvist sagen til fornyet behandling i Ringsted Kommune, er der som allerede nævnt ikke nødvendigvis tale om, at Ankestyrelsen har taget stilling til – eller været uenig i – udfaldet af Ringsted Kommunes afgørelse, men derimod at Ankestyrelsen har fundet, at sagsbehandlingen i et vist omfang har været utilstrækkelig eller fejlbehæftet. Til sammenligning hjemviste Ankestyrelsen i 2017 20 % af afgørelserne. I 2018 har Ankestyrelsen således i mindre grad været decideret uenig i udfaldet af kommunens afgørelser set i forhold til 2017. Administrationen arbejder på fremadrettet at registrere de nærmere årsager til hjemvisninger, så der ud fra et læringsmæssigt perspektiv kan følges op herpå.

Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej tilstede: Lisbet Jane Lang Nielsen og Inger Glerup.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Ej til stede:

Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen

Taget til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag fremlægges status for projekter, der er sat i gang i regi af forebyggelsespuljen i perioden fra 2017 til 2019.

Samtidig fremlægges forslag om at flytte opstart af projektet ”Ind med mad og ud med røg”.

Formålet med forebyggelsespuljen er at understøtte borgernes sundhed i bred forstand. Forebyggelsespuljen varetages af Sundhedsnetværket, som blev nedsat i forbindelse med den

organisering i centre, som trådte i kraft pr. den 1. januar 2014. Sundhedsnetværket består af en

repræsentant fra hvert af kommunes centre. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter

rammer for udmøntningen ved at pege på, hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal

arbejdes med. Sundhedsnetværket kommer herefter med forslag til konkrete aktiviteter og

projekter, som godkendes i Byrådet.

Med budget 2016 blev der afsat årligt 500.000 kr. til forebyggelsespuljen.

De enkelte centre er selv ansvarlige for udmøntning, gennemførelse og afrapportering til Sundhedsnetværket for de projekter, som de får penge til. Der arbejdes fortsat med, at projekterne skal indeholde klare mål, fx i forhold til forventede effekter og implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger.

Status på projekter der blev sat i gang i 2017

I 2017 blev forebyggelsespuljen udmøntet til fem projekter, tre foredrag og implementering af LIVA Health Care app. Den 26. juni 2018 blev Byrådet forelagt en status for de projekter, som var i gang eller gennemført. Tre af de godkendte projekter kom ikke i gang i 2017, men blev overført til udmøntning i 2018 og 2019. Nedenfor præsenteres en kort slutstatus på disse tre projekter. En mere uddybende beskrivelse er vedhæftet som bilag (bilag 1):

1. Rygeforebyggelse for unge

Projektet har modtaget i alt 61.662 kr. fra forebyggelsespuljen. Formålet med projektet er:

• At motivere de unge til rygestop ved at give dem information om fordelene ved røgfrihed og indgå i dialog om rygning samt ved at måle kulilte på de unge rygere
• At give viden om relevante rygestoptilbud og hjælpemidler, som kan understøtte de unge, der føler sig parat til at stoppe med at ryge.

Målgruppen er unge på ungdomsuddannelser beliggende i Ringsted Kommune. I 2018 var der informationsindsatser på tre forskellige ungdomsuddannelser, og der er planlagt informationsindsatser for 2019. Indsatserne varetages fremover som en del af den eksisterende drift i Sundhedsteamet.

2. Børn i skilsmissefamilier

Projektet modtog 36.400 kr. og havde til formål at afprøve gruppeforløb for børn af forældre, der skulle skilles. Projektet er ikke blevet udmøntet, da det ikke var muligt at finde deltagere.

3. Forebyggelse af uønskede graviditeter

På baggrund af et konkret ønske fra Social- og arbejdsmarkedsudvalget den 21.03.2017 blev der afsat 38.750 kr. til projektet. Projektet er gennemført som en afdækning af de unges seksuelle sundhed, herunder folkeskolernes nuværende praksis med seksualundervisning, kravene til seksualundervisning og de unges brug af den viden de får i undervisningen. Afdækningen bygger på data fra Sex og Samfund og en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på kommunens folkeskoler.

Det er ikke muligt at få data på afbrudte teenagegraviditeter. Der er registreret en teenagefødsel i 2017 i Ringsted Kommune. Afdækningen peger dog på en række andre opmærksomhedspunkter, eksempelvis er antallet af HPV vaccinerede i Ringsted lavere end landsgennemsnittet. Spørgeskemaundersøgelse med folkeskolens lærere viser, at lærerne ønsker mere klare rammer og mål for faget seksualundervisning og familiekundskab. Undersøgelsen viser også, at Ringsted Kommune ikke har implementeret forebyggelsespakkens anbefalinger for unges seksuelle sundhed. (Bilag 2 ”Afdækning af unges seksuelle sundhed”).

Status på projekter fra forebyggelsespuljen 2018 – 2019:

I 2018 og 2019 bliver forebyggelsespuljen udmøntet i nedenstående fire indsatser:

1. Unge og stress

Midlerne er givet som en ramme på 380.000 kr. Der nedsat en projektgruppe som består af medlemmer fra Arbejdsmarkedscenteret, Skolecenteret og Social- og Sundhedscenteret. Projektgruppen foreslår en indsats i 1.G på Midtsjællands Gymnasium. Formålet med indsatsen er at give de unge viden om stress og værktøjer til at forebygge stress. I 2019 er der planlagt i alt tre workshops - to for de unge og en for fagpersonale. Alle workshops involverer deltagerne igennem dilemmaspil, hvor situationer gennemspilles. Når alle tre workshops er afholdt samles erfaringerne i en ”værktøjskasse” med inspirationsmateriale til arbejdet med unges trivsel og stress samt en oversigt over eksisterende tilbud til unge, som ønsker støtte til deres trivsel i Ringsted Kommune. Værktøjskassen stilles til rådighed for både de unge og for fagpersonalet. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2019. For at måle på projektets effekt gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse i starten og slutningen af 1.G.

2. Ind med mad og ud med røg

I årene 2018-2020 er der afsat 395.910 kr. til projektet, som blev prioriteret på baggrund af et ønske fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28.11.2017. Projektets formål er at arbejde med overbygningselevernes ryge- og madvaner. Projektet er endnu ikke igangsat, så midlerne ønskes overført. 

3. Cykling for livet

Projektet har modtaget i alt 235.885 kr. og har til formål at støtte borgere med psykiske eller fysiske udfordringer i at være fysisk aktive i hverdagen. Samtidig støtter projektet et konkret mål for deltagelse i cykelløbet ”Cykel for sagen”, som køres i august 2019. Projektet er forankret i Socialpsykiatrien og forløber som planlagt. Træningen til cykelløbet er i gang, og foregår bl.a. sammen med den lokale cykelklub i Ringsted. 

4. Udvikling af et tværgående cykelprojekt

I forebyggelsespuljen 2018-2019 er der afsat en ramme på 97.014 kr. til at udarbejde et forslag til et tværgående cykelprojekt i Ringsted Kommune. Projektgruppen er fortsat i gang med at afdække mulighederne, og har bl.a. spurgt en række borgere om, hvad der kan motivere dem til at cykle mere. Med udgangspunkt i de nuværende oplysninger er der udarbejdet forslag til to forskellige modeller: Model A inddrager kultur, handlemønstre og lokal infrastruktur som cykelstier og sikkerhed. Model B er mere afgrænset, og fokuserer på enkelte målgrupper og deres handlemønstre. Uddybende beskrivelse af afdækningen og modellerne er vedlagt (bilag 3).

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter rammer for udmøntningen af forebyggelsespuljen 2020-2021 i juni 2019, ved at pege på hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal arbejdes med, herunder muligheden for at arbejde videre med et tværgående cykelprojekt.

 Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at det overordnet er lykkedes at arbejde med projekternes formål og de politiske ønsker for arbejdet med forebyggelsespuljen.

Nogle projekter har haft udfordringer med opstart, fx projektet om opstart af skilsmissegrupper som ikke blev gennemført, fordi det ikke lykkedes at finde deltagere. Det er ikke muligt for administrationen at vurdere, om der er et udækket behov eller om det foreslåede tilbud ikke opleves relevant for målgruppen.

Administrationen vurderer på baggrund af afdækningen af unges seksuelle sundhed, at der er brug for en koordineret indsats på tværs, som sikrer implementering af forebyggelsespakkens anbefalinger på grundniveau vedrørende unges seksuelle sundhed.

Projektet ”Ind med mad og ud med røg” vurderes fortsat at have relevans for målgruppen. Og overførsel af midlerne vil gøre opstart af projektet muligt.

Det er administrationens vurdering, at de to rammeprojekter ”Unge og stress” og det tværgående cykelprojekt, indeholder et godt potentiale at gå videre med. Det vurderes således, at projektet om unge og stress kan give både de unge og fagpersoner omkring de unge værktøjer til at arbejde med at håndtere den stigende udfordring med stress hos unge. For cykelprojektet vurderes, at det vil appellerer til en bred målgruppe og projektet kan er samtidig fint i tråd med og kan understøtte hensigtserklæringen ”Sådan gøre vi de lækkert at cykle” fra budget 2019, som der arbejdes med i de tekniske centre.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, Plan- og Boligudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at sagen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,

1. at status på projekter fra forebyggelsespuljen 2017-2019, herunder beskrivelsen af projektet ”Unge og stress” samt oplæg til ”Det tværgående cykelprojekt” tages til efterretning
2. at midlerne til projekt ”Ind med mad og ud med røg” fra forebyggelsespuljen 2018 – 2019 overføres til senere opstart.

Taget til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I budgettet for 2016 afsatte Byrådet 500.000 kr. årligt til en forebyggelsespulje. Den 11. december 2017 besluttede Byrådet at forebyggelsespuljen kan udmøntes over en toårig periode.

I denne sag fremlægges et forslag til rammer for udmøntning af forebyggelsespuljen i 2020 og 2021.

Formålet med forebyggelsespuljen er at understøtte borgernes sundhed i bred forstand. Arbejdet med forebyggelsespuljen varetages af Sundhedsnetværket, som blev nedsat i forbindelse med den organisering i centre, som trådte i kraft pr. den 1. januar 2014. Sundhedsnetværket består af en repræsentant fra hvert af kommunes centre. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastsætter rammer for udmøntningen ved at pege på, hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal arbejdes med. Sundhedsnetværket kommer herefter med forslag til konkrete aktiviteter og projekter, som godkendes i Byrådet.

Udgangspunktet for arbejdet er Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker, som indeholder anbefalinger til kommunernes arbejde med forebyggelse. Anbefalingerne opdeles i to niveauer:

• Grundniveau som ofte kan implementeres inden for den eksisterende kommunale opgaveløsning
• Udviklingsniveau som typisk indebærer udvikling af nye kompetencer i driften og indgåelse af partnerskaber.

Af budgetforslag om forebyggelsespuljen fra 2016 fremgår, at det først og fremmest skal prioriteres at opfylde de anbefalinger, der er på grundniveau.

De 11 forebyggelsespakker handler om:

1. Alkohol

2. Fysisk aktivitet

3. Hygiejne

4. Indeklima i skoler

5. Mad og måltider

6. Mental Sundhed

7. Overvægt

8. Seksuel sundhed

9. Solbeskyttelse

10. Stoffer

11. Tobak

I foråret 2019 kortlagde Sundhedsnetværket, i hvilket omfang forebyggelsespakkernes anbefalinger er implementeret i Ringsted Kommune. I kortlægningen er de enkelte anbefalinger vurderet ud fra kategorierne: opfyldt, delvist opfyldt, ikke-opfyldt og ikke besvaret/ved ikke.

Der er 186 anbefalinger på grundniveau, og kortlægningen (bilag 1) viser, at for de 186 anbefalinger er:

• 53 % (99 anbefalinger) opfyldt
• 33 % (62 anbefalinger) delvist opfyldt
• 14 % (25 anbefalinger) ikke opfyldt eller ikke besvaret/besvaret som ved ikke

De forebyggelsespakker hvor kommunen opfylde færrest anbefalinger er: Alkohol, Hygiejne, Indeklima på folkeskoler og Tobak. I forhold til målgrupper viser kortlægningen en tendens til, at der på ungeområdet er en del ikke opfyldte anbefalinger. På ældreområdet ses der en tendens til, at informationsindsatser på tværs af forebyggelsespakker ikke er implementeret. 

Sundhedsnetværket foreslår, at rammerne for forebyggelsespuljen 2020-2021 er:

1. En tværgående indsats på ungeområdet med involvering af flere forebyggelsespakker og flere faggrupper.
2. Indsatser rettet mod en bred målgruppe af borgere på tværs af alder sammen med forebyggelsespakkerne om Mental sundhed og Fysisk aktivitet. Dette understøttes af det tværgående cykelprojekt, som er udviklet i regi af forebyggelsespuljen 2018-2019, hvor der blev afsat en ramme til at udarbejde et forslag til et tværgående cykelprojekt i Ringsted Kommune. Projektgruppen er fortsat i gang med at udvikle forslaget, og har bl.a. spurgt en række borgere om, hvad der kan motivere dem til at cykle mere. (Status for udvikling af cykelprojektet er beskrevet yderligere i dagordenspunktet: ”Status på projekter under forebyggelsespuljen”).

Når Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har fastlagt rammerne for udmøntning af forebyggelsespuljen 2020-2021 udarbejder Sundhedsnetværket forslag til konkrete aktiviteter, indsatser og projekter, som forelægges til politisk godkendelse i Byrådet i efteråret 2019.

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Der gøres dog opmærksom på, at der er udarbejdet et budgetforslag om at nedlægge forebyggelsespuljen.

Administrationen vurderer, at der opnås størst gennemslagskraft i indsatserne, og dermed mest sundhed for pengene, når der prioriteres færre men større tværgående indsatser.

Det er administrationens vurdering, at antallet af opfyldte anbefalinger kan øges fra 99 til 115 ved at igangsætte projekter og aktiviteter inden for følgende rammer:

• Målgruppen unge kombineret med forebyggelsespakkerne om Mental sundhed, Stoffer, Seksuel sundhed, Mad og måltider, Tobak, Fysisk aktivitet og Alkohol
• En bred målgruppe af borgere på tværs af alder kombineret med forebyggelsespakkerne om Mental Sundhed og Fysisk aktivitet

Administrationen vurderer, at en prioritering af forebyggelsespakkerne om Mental sundhed og Fysisk aktivitet kombineret med en bred målgruppe understøtter en fortsættelse af arbejdet med et tværgående cykelprojekt. Det vurderes endvidere, at cykelprojektet vil bidrage positivt ind i hensigtserklæringen i budget 2019 ”Sådan gør vi det lækkert at cykle, som der arbejdes med i de tekniske centre. Projektet vil således være et relevant element i det udmøntningsforslag for forebyggelsespuljen 2020-2021, som udvalget får på dagsorden i efteråret.

Direktionen indstiller, at forslag til rammen for udmøntning af forebyggelsespuljen for 2020-2021 godkendes.

Taget til efterretning med bemærkningen om, at udvalget anbefaler at antallet af forslag reduceres, men at man samtidig anbefaler, at sagen udskydes til efter der foreligger en afklaring af, om budgetforslaget vedrørende nedlæggelsen af puljen er afklaret i forbindelse med budgetprocessen.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til flytning af Vestervejs familiehus samt omplacering af midler fra genopretningslisten 2019, med henblik på at istandsætte lokaler i Skolegade 9c til familiehuset.

Vestervejs skole og Vestervejs familiehus har gennem en årrække haft indeklimagener.

Det har gennem længere tid været forsøgt, at forbedre forholdene omkring indeklimaet på Vestervejs skole og Vestervejs familiehus gennem øget fokus på rengøringen.

Efter ca. 1 års forsøg med bedre og øget rengøring, kan det nu konstateres, at rengøringen ikke kan holde skimmelsvampesporerne nede på et acceptabelt niveau.

Alle pavillonerne, hvor Vestervejs skole og Vestervejs familiehus holder til, viser et forhøjet indhold af bygningsrelaterede skimmelsvampe. Nogle mere end andre.

Især familietilbuddet er meget plaget af indeklimaproblemerne.

Pavillonbygningerne hvor Vestervejs skole og Vestervejs familehus opholder sig, er alle i en stand, der gør, at indeklimaet ikke kan holdes på et niveau, hvor der skabes et godt indeklima.

Det er en del af Ejendomsstrategien at nedlægge dårlige m2.

Såfremt der ikke findes anden placering til Vestervejs Skole samt Familiehuset, vil det betyde indeklima problemer og et muligt AT påbud om at flytte fra lokationen.

Løsning 1.

Bygningen Skolegade 9c har indtil for nyligt huset flygtninge. Bygningen kan sættes i stand til Vestervejs familiehus. Ud over Skolegade 9c har Familiehuset behov for at kunne råde over 2 lokaler i Valdemarskolens bygning C.

En renovering der opfylder familiehusets behov forventes at kunne udføres indenfor 1,2 mio. kr.

Byrådet vedtog den 14. januar 2019, pkt. 17, at der ikke skulle bruges 1,2 mio. kr. på renovering af taget på Vigersted Forsamlingshus.

Midlerne fra den planlagte tagrenovering på Vigersted Forsamlingshus foreslås omlagt til renovering af Skolegade 9c.

En ombygning af Skolegade 9c kan være færdig omkring oktober måned.

Vælges Skolegade 9c, vil der i den mellemliggende tid blive fokuseret på øget rengøring samt opsætning af luftrensere i Familiehusets nuværende placering på Vestervej.

Byrådet har besluttet den 4. februar 2019, pkt. 25 at sætte Skolegade 9c til salg. Hvis Byrådet vælger løsning 1, betyder dette at salget af Skolegade 9c sættes i bero.

Løsning 2.

Alternativ kan Familiehuset flyttes til lejede pavilloner. Dette kan lade sig gøre som en midlertidig løsning i to år, midlertidige byggetilladelser gælder kun for perioder på to år.

Omkostningen for en lejeløsning i midlertidige pavilloner vil koste omkring 350-400.000 pr år.

En midlertidig pavillonløsning kan være færdig omkring september måned.

Vestervejs Familiehus har besigtiget Skolegade 9c, og fundet den egnet til brug for deres tilbud og Valdemarskolen er indstillet på, at stille to lokaler til rådighed i Valdemarskolens bygning C.

Ved besigtigelsen deltog Familiehusets leder og en medarbejder

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, hvis placering på Skolegade 9c vælges.

Der flyttes 1,2 mio. kr. fra genopretning af bygninger 2019 – anlæg 332, hvor Byrådet valgte ikke at skifte taget på Vigersted Forsamlingshus. Midlerne anvendes i stedet for til renovering af Skolegade 9c

Vælges en midlertidig pavillonløsning, vil dette koste 350-400.000 kr. pr. år i leje.

Det er administrationens vurdering, at Skolegade 9c sammen med to lokaler på Valdemarskolens bygning C, kan huse Vestervejs familiehus, samt at bygningen på Skolegade 9c er en væsentlig bedre bygning, som lever op til de behov Familiehuset har, og opfylder de krav til indeklima som kan forventes i en kommunalt ejet bygning.

Direktionen indstiller:

1. at de 1,2 mio. kr. fra anlæg ”genopretning af bygninger 2019” (tagrenoveringen af Vigersted Forsamlingshus) flyttes til renovering af Skolegade 9c
2. at Vestervej familiehus flyttes fra Vestervej til Skolegade 9c
3. at Familiehuset får to lokaler på Valdemarskolens bygning C stillet til rådighed.
4. at beslutningen omkring salg af Skolegade 9c trækkes tilbage

Indstillingen anbefales godkendt med en bemærkning om, at der ønskes en supplerende sagsfremstilling, der præciserer de organisatoriske forhold, samt redegør for finansiering, samt vilkår for stop af salg af Skolegade 9C. Endelig skal der redegøres for den politiske beslutningsproces og kompetence.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet tage stillig til midlertidig omplacering af Vestervejs Skole.

Vestervejs Skole har gennem en årrække haft problemer med indeklimaet.

Årsagen til indeklimagenerne skylde skimmelvækst fra dels opstigende grundfugt samt uhensigtsmæssig konstruktioner i tagkonstruktionen.

Gennem de sidste ca. otte måneder har man forsøgt at holde skimmelvæksten ned på et acceptabelt niveau ved fokus på øget rengøring.

Bygningerne er løbende screenet med DNA-test, som viser hvilken typer skimmelvækst og hvor mange skimmelsvampesporer der er i bygningsmassen.

Man kan med DNA-testene konstatere, at skimmelvæksten ikke kan holdes ned på et niveau, hvor det er forsvarligt at der opholder sig personer i bygningerne.

Vestervejs skole kan omplaceres midlertidigt i lejede pavilloner på Byskovskolen afd. Asgård, indtil Skolecentret kan finde en permanent placering af skolen

Mulighed for placering af midlertidige pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård har været drøftet med Skolecentret og Skoleledelsen på Byskovskolen.

Der er ikke i budgettet for 2019 afsat rådighedsbeløb til dette projektet. Anlægsbevillingen foreslås finansieret ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb på 1,3 mio.kr. afsat i 2020 til anlægsprojektet ”Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler” – anlæg 238 til flytning af Vestervejs Skole i 2019.

Det er administrationens vurdering at Vestervejs Skole på sigt ikke er egnet til ophold af hverken børn eller voksne.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at der skal findes egnede lokaler på anden location, hvor Vestervejs Skole kan placeres permanent.

Indtil permanent løsning findes, er det administrationens vurdering, at skolen hurtigst muligt skal flyttes til midlertidige lokaler i form af pavilloner opstillet på Byskovskolen afd. Asgård

En del af eleverne på Vestervejs skole kræver særlige hensyn i form af rolige miljøer der er afskærmet fra forstyrrelser. Løsningen på Byskovskolen vil tage hensyn til både de behov som eleverne fra Vestervejs skole har, og samtidig sikre at Byskovskolen oplever mindst mulige forstyrrelser.

Administrationen har desuden kigget på en placering på Vibevej 2 og på Eriksvej 2.

Eriksvej 2 huser i dag Ringsted Kommunes STU, hvorfor denne location ikke er en mulighed. Lejekontrakten løber et år frem og fornys en gang hvert år.

På Vibevej 2, har der tidligere ligget en daginstitution som i dag er nedrevet. Grundarealet er på 3.410 m2, hvilket giver mulighed for at placere midlertidige pavilloner. Der er indlagt vand, kloak mv på grunden.

Direktionen indstiller,

1. at Vestervejs Skole flyttes til midlertidige opstillede pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård, samt at administrationen hurtigst muligt finder egnede lokaler på eksisterende skole, hvor Vestervejs Skole kan huses permanent,
2. at udgifterne finansieres ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb på 1,3 mio. kr., afsat i 2020 til anlægsprojektet ”Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler”, til projektet ”Flytning af Vestervejs Skole” i 2019.
3. Der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til flytning af Vestervejs Skole.

Orienteringen taget til efterretning med følgende bemærkninger:

1. Udvalget ønsker, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, der peger på en alternativ placering evt. på Vibevej 2. Derudover ønskes der en placering på kort på Byskovskolen, afd. Asgård.
2. Udvalget ønsker, at der i den supplerende sagsfremstilling redegøres nærmere for finansieringen, idet der ikke kan disponeres over budget 2020

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges med henblik på, at Byrådet skal orienteres om mulighederne for etablering af én central tandklinik, og drøfte det videre arbejde, herunder valg af udførelsesmodeller og økonomi til budgetforhandlingerne for budget 2020.

Byrådet besluttede på møde d. 10. september 2018 (pkt. 10), at der skulle foretages en undersøgelse af om en samling af de fire eksisterende skoletandklinikker i én central klinik vil give en større værdi af tandplejeindsatsen for børn og forældre i Ringsted Kommune, en bedre udnyttelse af den samlede økonomiske ressource til tandplejen, samt mere attraktive stillinger, som styrker den fremtidige rekruttering både på medarbejder- og lederniveau.

Der er nu gennemført en forundersøgelse af en projektgruppe med repræsentanter fra Tandplejen, Skolecenteret og Vej- og Ejendomscenteret. Gruppen har været på studiebesøg i Sorø Kommune og Faxe Kommune, som begge med succes har etableret en central tandklinik indenfor de seneste 5 år og desuden indhentet erfaringer fra andre kommuner.

Den generelle status på den nuværende tandplejeorganisering i fire små klinikker på Valdemarskolen, Byskovskolen, Campusskolen og Dagmarskolen er følgende:

• Den nuværende tandsundhed hos børn og unge i Ringsted Kommune er tilfredsstillende for langt de fleste børn og ligger på niveau med sammenlignelige kommuner
• Klinikkerne omfatter pt. ca. 700 m2 nettoareal. De fysiske rammer på flere klinikker lever ikke op til de nyeste krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedr. indretning. De fysiske rammer og indretning fremstår generelt forældede. Installationer og inventar er relativt nedslidte, hvilket vil indebære et større vedligeholdelsesarbejde og nyinvestering i de kommende år
• Overtandlægen har en del voksne patienter på Valdemarskolens Tandklinik, hvor han er tandlægekonsulent for kommunens sagsbehandlere. Enkelte af disse patienter må benytte skolens elevator for at komme ned til klinikken i kælderen.
• På Benløse Skoles Tandklinik behandles børn med fysiske handicaps fra Asgårdsskolen og enkelte patienter fra omsorgstandplejen, som ikke kan færdigbehandles i hjemmet. Klinikken i Benløse ligger i stueetagen, hvor der er let adgang for gangbesværede og kørestole.
• Placeringen af klinikker på fire separate adresser medfører en vedvarende administrativ og praktisk udfordring i forhold til at dække ind for hinanden ved sygdom, ferie mv. og medfører afbud til patienter. Herudover besværliggøres indkøb og transport af materialer mellem klinikkerne.
• Det er udfordrende at rekruttere personale, særligt er det vanskeligt at rekruttere erfarne tandlæger, som kan arbejde alene på en lille klinik

Forundersøgelsen har afdækket følgende potentialer i etableringen af en centralklinik:

• Den generelle tandsundhed hos børn og unge forventes ikke at stige på kort sigt som direkte følge af en sammenlægning af klinikkerne. Der er en formodning om en positiv udvikling på længere sigt qua et styrket fagligt miljø, bedre brugeroplevelse og ledelse tættere på kerneydelsen.
• Samling af personalet på én adresse vil skabe langt bedre muligheder for en fleksibel udnyttelse af personaleressourcer til at dække sygdom, ferie mv. Erfaringen fra andre kommuner er, at brugerne vil opleve meget få aflysninger.
• Samling af personalet på én adresse giver markant styrkede muligheder for ensartede administrative procedurer, faglig sparring og vidensdeling som en del af hverdagen samt faglig og strategisk ledelse med kvalitetsløft og øget arbejdsglæde til følge.
• På en ny centralklinik kan der tages hensyn til adgangsforhold for alle patienter
• Erfaringerne fra andre kommuner er, at en central og moderniseret kommunal tandklinik styrker brugernes oplevelse af god tandpleje og medarbejdernes arbejdsglæde.
• Endelig vurderes det, at en modernisering af tandplejen via etablering af en central tandklinik vil have stor positiv indflydelse på mulighederne for at rekruttere kvalificeret personale og ledelse fremadrettet.

I forbindelse med en eventuel etablering af en central tandklinik vil der skulle tages stilling til, om patienterne skal transporteres via busordning eller forældrenes egen kørsel. Fordele ved busordning er bl.a. mindre tidsforbrug for forældrene og god ressourceudnyttelse pga. mange børn i klinikken samtidig. Fordele ved forældrekørsel er bl.a. bedre mulighed for en direkte dialog med forældrene, herunder indhentning af forældresamtykke til egentlige behandlinger.

Forundersøgelsen viser, at kravene til en central tandklinik, som kan give ovennævnte værdier er;

• Tidssvarende fysiske rammer på ca. 600 m2 nettoareal, med vinduer i næsten alle rum
• Indretning efter tidssvarende faglige standarder
• Investering i tidssvarende inventar, idet det dog skønnes, af ca. 25% af det nuværende inventar kan genbruges
• Bygningen skal være handicapvenlig, indvendigt som udvendigt, og være placeret centralt i Ringsted by.
• Der skal være ca. 45 parkeringspladser i umiddelbar nærhed

Etablering af en central tandklinik kan principielt ske efter tre forskellige modeller:

1)      Nybyggeri af en klinik på 600m² netto m², svarende til ca. 700 m² bruttoareal på kommunalt ejet grund. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser beregnet de samlede omkostninger til 24. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar og etablering af udearealer, herunder parkeringspladser. Se beregning (Bilag 1).

I Ringsted kan et nybyggeri opføres på ledige byggegrunde i Ringsted by, eksempelvis nord for musikskolen på ’kasernegrunden’ eller nordvest for boldbanerne ved  Byskovskolen.

Der kunne også tænkes i at opføre et nybyggeri i fysisk sammenhæng med andre af kommunens fremtidige byggeprojekter. Eksempelvis er der til budget 2020 ønske om opførelse af en ny børneinstitution som afløser for Børnehuset Kastaniehaven. Og der er i forbindelse med Lokalplansarbejdet for Ringsted Sundhedshus, skabt mulighed for en etape 2.

Der kan på nuværende grundlag ikke fastsættes en forventet besparelse ved at opføre en ny Tandklinik i sammenhæng med andet kommunalt anlægsprojekt, men det vurderes at der vil kunne reduceres i de samlede omkostninger til eksempelvis tilslutningsafgifter, grundudgifter og projektering. 

En fordel ved nybyggeri er blandt andet, at indretning og etablering af de tekniske installationer, som er relativt komplicerede, kan projekteres optimalt fra starten.

2)      Ombygning af ca. 600 netto m² ledige kommunale lokaler. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser beregnet de samlede omkostninger til 16. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar. Se beregning (Bilag 2).

Det skal bemærkes at beregningen indeholder en høj grad af usikkerhed, da den endelige økonomi beror på hvilken stand og geometri en eksisterende bygning har.

En ombygning af eksisterende lokaler til tandklinik har en høj omkostning pr. m², set i forhold til mere generelt renoverings- og ombygningsarbejde. Dette skyldes at der stilles høje krav til en tandkliniks funktionalitet og indretning, herunder indeklima og hygiejneforhold. Dertil kommer at der skal etableres røngten og sterilisationsrum, samt komplicerede anlæg som vandbehandlingsanlæg og installationer til fremføring af lattergas mv.  

Der kan ikke pt. anvises ledige kommunale lokaler, som er anvendelige til en tandklinik. Administrationen vurderer dog at der ved en ændret indretning og ændret brug af eksisterende lokaler, kan skabes den fornødne plads, eksempelvis på Dagmarskolen.

Dagmarskolens eksisterende tandklinik er beliggende på 1.sal i bygning E og har et areal på ca. 190 netto m². Klinikken støder og til trapperum og gangareal, og herefter Natur & Teknik faglokale. Efter faglokalet er der 4 klasseværelser af varierende størrelser. Administrationen vurderer at det vil være muligt at flytte Natur & Teknik til kælderen i bygning E, hvor der pt. er cykelparkering. Dette vil inkl. gangareal frigøre ca. 225 netto m². Såfremt der også kunne frigøres et klasselokale, ville der yderligere blive frigjort ca. 84 netto m². I alt ville disse arealer udgøre ca. 500 netto m² der kunne indrettes til en samlet kommunal tandklinik.

Arealet er mindre end de 600 netto m² som administrationen vurderer nødvendigt, og en realisering inden for 500 m² ville afhænge af flere forhold. At;

• Flytning af Natur & Teknik faglokalet vil afstedkomme behov for markante ombygninger i den eksisterende kælder
• Dagmarskolen vil skulle undvære ét klasselokale
• Tandklinikkens og Dagmarskolens personale i tæt samarbejde skaber en løsning for lokalefællesskab som giver mening for de involverede parter. Eksempelvis at dele frokost- og møderum.
• Tandklinikken og Dagmarskolen vil skulle deles om et undervisningsrum, som dermed skal indrettes flerfunktionelt 

I forhold til tilgængelighed for en samlet Tandklinik på Dagmarskolen, så skal det bemærkes at der i bygning E´s vestlige ende (modsat ende af eksisterende tandklinik) er en elevator. Det er administrationens vurdering at der vil være behov for at etablere en elevator yderligere med direkte adgang til ny tandklinik, da brug af eksisterende vil afstedkomme at der skal laves 2 hovedindgange til en tandklinik, og dermed bruges flere m² på gang- og ankomstarealer.

Det er administrationens vurdering, at en placering af en samlet tandklinik på Dagmarskolens, vil give parkeringsmæssige udfordringer. Dette skyldes at den eksisterende parkeringsplads som ligger i forlængelse af banegårdspladsen allerede er fuldt udnyttet i dagtimerne. Skolens parkeringsareal på østsiden er endvidere også fuldt udnyttet.

I forhold til transport til- og fra Dagmarskolens, for henholdsvis personale og patienter, vurderes Dagmarskolen at have en god central placering i kommunen, hvor togforbindelser og krydsende buslinjer er placeret i umiddelbar nærhed.

Fra medio 2020 kan der muligvis være en anden ejendom som kan benyttes. Dette er ejendommen som i dag huser Idræts- og Kulturakademiet (IKA), beliggende Østre Parkvej 2B. IKA får stillet til ejendommen til rådighed af Ringsted Kommune. IKA har udtrykt ønske om at fortsætte aftalen med yderligere 3 år, og det forventes at endelig aftale er afklaret med IKA i oktober 2019. Ejendommen er på 587 brutto m², og det vurderes at denne i givet fald vil skulle udbygges hvis den skulle bruges til tandklinik. 

En generel fordel ved ombygning af eksisterende kommunale lokaler, vil være en mindre anlægsudgift end model 1, samt at understøtte den kommunale ejendomspolitik mht. ”kloge m²”.

3)      Leje eller køb af ledige 600 netto m² private lokaler, for ombygning til tandklinik.

Ved køb vurderes anlægsudgiften at være på samme niveau som model 1), men med stor usikkerhed da det ligesom i model 2), vil afhænge af bygningens stand og indretning, samt købesum. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser for ombygning, samt en købesums-forudsætning på 12.000 kr. pr. m², beregnet de samlede omkostninger til 24,3. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar. Se beregning (Bilag 3). 

Ved leje vurderes anlægsudgiften at være 15,8 mio. kr. ekskl. moms, altså samme niveau som model 2). Usikkerhed i beregningen vil ligesom ved køb være afhængig af bygningens stand og indretning. Økonomisk vil det endvidere medføre en væsentlig udgift til langtidshusleje. Se beregning (Bilag 4).

Driftsmæssigt vurderes det, at Skolecentret kan drive en central tandklinik inden for rammerne af den kommunale tandplejes eksisterende budget. Det vurderes at Vej- og Ejendomscenteret vil få forøgede driftsudgifter, afhængig af hvilken model der vælges.

• Ved nybyggeri vil der være forøgede udgifter til el, vand, varme, og tekniske anlæg, samt rengøring og almen bygningsvedligehold. Dette skyldes at de eksisterende 4 tandklinikker bygningsmæssigt fortsat vil blive benyttet til f.eks. skolebrug.
• Ved ombygning af eksisterende kommunale lokaler vil der blive forøgede udgifter til tekniske anlæg. Såfremt der vælges at ombygge i lokaler som p.t. udlejes, vil der endvidere være udgifter til el, vand, varme, og tekniske anlæg, samt rengøring. Dertil kommer tabt lejeindtægt såfremt at en eksisterende bygning er lejet ud.
• Ved køb eller leje vil der ligesom ved nybyggeri være forøgede udgifter til el, vand, varme, og tekniske anlæg, samt rengøring og almen bygningsvedligehold.

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget endelige detaljerede driftsberegninger, da det afhænger af projektets endelige udformning.

Såfremt at de 4 eksisterende tandklinikker slås sammen, vil det afstedkomme at de eksisterende lokaler kan benyttes til andet kommunalt brug. Grundet den hidtidige brug som tandklinik vil lokalerne skulle miljøscreenes, og der må forventes udgifter til efterfølgende miljøsanering af f.eks. tidligere røntgenrum. Dertil kommer udgifter til generel ombygning og istandsættelse.

Der er for nuværende ikke beregnet økonomi herfor i nogle af modellerne.

Medarbejderrepræsentanter fra Ringsted Kommunes kommunale tandpleje har deltaget i projektgruppen, som har gennemført forundersøgelsen.

Ingen

Administrationen vurderer, at forundersøgelsen viser, at det er nødvendigt med en relativt omfattende indsats for at bringe tandplejen op på et tidssvarende og fremtidssikret niveau.

Etablering af én central tandklinik fremstår som et hensigtsmæssigt bud på en fremtidig ramme, som vil øge værdien af den kommunale tandplejeindsats både på kort sigt, og særligt på længere sigt både udfra et brugerperspektiv, et fagligt perspektiv og kommunalt perspektiv.

Ud fra en samlet vurdering af de tre modeller, for etablering af én central tandklinik, vurderer administrationen at model 1) vil være den mest realistiske i forhold til snarlig etablering og minimal økonomisk usikkerhed.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Orienteringen taget til efterretning med en bemærkning om at det undersøges, om tandklinikken kan placeres i forbindelse med Sundhedshuset eller køb af eksisterende centralt beliggende bygninger.

Udvalget ønsker at der arbejdes videre med alle de foreslåede modeller

Intet.