Referat

Godkendt med bemærkning om, at punkt 5 skal videre til Byrådet og punkt 7 udsættes til septembermødet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Børne- og Undervisningsudvalget tage stilling til hvor de holder møder i 2020.

Udkast til Mødekalender 2020 er vedlagt som bilag.

Som udgangspunkt har:

• Økonomiudvalget møde hver måned den 1. tirsdag kl. 17.00
• Byrådet møde hver måned den 2. mandag kl. 19.00
• I den uge hvor den 3. mandag er i en måned holder:
  • Ældre- og Genoptræningsudvalget mandag kl. 17.30
  • Børne- og Undervisningsudvalget mandag kl. 18.00
  • Kultur- og Fritidsudvalget tirsdag kl. 17.30
  • Social- og Arbejdsmarkedsudvalget onsdag kl. 17.00
  • Ældre- og Genoptræningsudvalget torsdag kl. 16.30
  • Klima- og Miljøudvalget samme torsdag kl. 17.30
• Plan- og Boligudvalget den 4. mandag kl. 17.00
• Juli måned er der ingen møder.

Direktionen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget godkender mødeplan 2020, hvad angår deres møder.

Indstillingen godkendt med en bemærkning om, at møderne indledes kl. 17.30.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om det specialiserede skoleområde i Ringsted Kommune.

På møde den 17/6 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget, at de ønskede en orientering om det rammer og indsatser på specialiserede skoleområde, hvor samtlige analyser af området indgår. Sagen vil i det følgende blive beskrevet først med

1. Love og poltikker for området
2. Områdets organisering i Ringsted Kommune
3. Status på området i Ringsted Kommune
4. Udfordringer
5. Igangværende indsatser

Love og politikker på det specialiserede skoleområde

Området reguleres gennem Folkeskoleloven samt ” Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning” (bilag1). I Folkeskoleloven beskrives området i §3 med følgende ord:

Stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

For at vurdere om elev har brug for specialpædagogisk bistand foretages en ”Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PVV)”. PPV´en udarbejdes af en psykolog fra Ringsted Kommunes Kompetenceenhed. Både forældre og skoleleder kan anmode om en PPV. Hvis forældre eller skoleleder vurderer at elev har behov for specialpædagogisk indsats indstilles til kommunens visitationsudvalg. Visitationsudvalget (bestående af lederen af Kompetenceenheden, en faglig konsulent samt skolechef) træffer afgørelse om eventuel specialpædagogisk indsats. Dette sker altid i dialog med både forældre og indstillende skole. Hvis forældrene er uenige i afgørelsen kan de klage. Visitationsudvalget genoptager dernæst sagsbehandlingen. Hvis afgørelsen fastholdes videresendes klagen til ”Klagenævnet for specialundervisning” under ankestyrelsen (der har i skoleåret 2018/19 været 2 sager i Klagenævnet – Ringsted Kommune fik medhold i begge sager).

Visitationsudvalget træffer afgørelser i henhold til Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning hvor der bl.a: står (kapitel 3”Ordningen af den specialpædagogiske bistand)

§ 8. Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, jf. stk. 1, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse.

Stk. 3. Henvisning til specialklasse eller specialskole forudsætter, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole.

§ 9. Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder:

1        Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning.

2        Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.

3        Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse.

Udover bekendtgørelsen tages hensyn til Ringsted Kommune ”Børn- og unge Politik” (bilag 2) som bl.a. angiver at (side 8):

Vi vil, at alle børn og unge får en chance for at udvikle sig i

inkluderende fællesskaber, fordi det giver de bedste muligheder

for at blive udfordret, få udvidet sin horisont og for at blive

en aktiv medborger i fremtidens samfund.

Inklusion handler ikke blot om tilstedeværelse, men i høj grad om

accept, aktiv deltagelse samt faglig, social og personlig udvikling

for alle. Her er børnene og de unges oplevelser afgørende for, om

inklusion finder sted.

Og dernæst (side 9):

Derfor vil vi i Ringsted:

• Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt.

• Sikre at inkluderende fælleskaber giver de bedste faglige og sociale udviklingsmuligheder for alle børn og unge i fællesskabet.
• Videreudvikle de menneskelige, organisatoriske og fysiske ressourcer, der skal til for at skabe inkluderende udviklingsmiljøer.

Områdets organisering i Ringsted Kommune

I Ringsted Kommune kan den specialpædagogiske indsats gives enten gennem ”Inklusionstilbud” hvor der tildeles resurser til folkeskolen eller i specialtilbud. Hvis eleven vurderes at have behov for at komme i specialklasse er der flere muligheder alt efter elevens behov – af kommunale specialtilbud findes følgende (en specifikation af de enkelte tilbud findes i bilag 3):

• K-klasse, Byskovskolen
• Campus+, Campusskolen
• N-klassen, Valdemarskolen
• Erhvervsklassen
• Ådalskolen*
• Asgårdcentret, Byskovskolen*
• A-huset, Vigersted Skole*
• Nebs Møllegård dag- og døgnbehandling med intern skole*

Skole- dagbehandling (visiteres af børn- og familie)

• Vestervejs Skole

*Takstfinansierede tilbud som er omfattet af den tværkommunale Rammeaftale der regulerer tilbuddets målgruppe og takstfastsættelse (bilag 4).

Når en elev modtager den specialpædagogiske indsats i sin almindelige klasse, modtager ledelse og lærere hjælp og vejledning fra Inklusionstaskforce som er en enhed bestående af særligt kvalificerede lærere der kan yde rådgivning og vejledning omkring indsatser og tilrettelæggelse af undervisnings for den pågældende elev.

Udover ovenstående benytter Ringsted Kommune eksterne skole-dagbehandlingstilbud (visiteret iht. serviceloven) f.eks ved anbringelser af børn.

Status på området i Ringsted Kommune

Pr. 1/7 har Ringsted Kommune 190 elever i specialklasser eller specialskoler fordelt på

Egne tilbud: 141 elever

Private tilbud: 24 elever

Andre kommuner/regionale tilbud: 25

Den samlede udgift til disse elever er 62,5 mio kr. hvilket giver en gennemsnitspris på kr.329.000 ,-

Til sammenligning gik der 2911 elever i Ringsteds folkeskoler ultimo skoleåret 2018/2019.

Som sammenligningsgrundlag for kommunerens udgifter til specialundervisning anvendes kommunernes udgifter til specialundervisning pr. 6 til 16 årig. De samlede udgifter til specialundervisning er med andre ord fordelt på hele befolkningsgruppen i skolealderen, for at kunne sammenligne udgiften på tværs af kommunerne.

Tallene er nedenfor er således ikke et udtryk for, hvad et specialundervisningstilbud koster, men hvor mange ressourcer kommunen bruger i gennemsnit på specialundervisning for alle elever i kommunen.

Udgifterne er kommunernes faktiske udgifter i 2018, som disse er registreret i kommunernes regnskaber og opgjort af Danmarks Statistik. Dette indebærer, at validiteten af udgifterne hænger tæt sammen med den enkelte kommunes konteringspraksis. På trods af ens rammer for kommunernes kontering, kan det ikke udelukkes, at der kan være forskel i kommunernes praksis.

Nøgletallene nedenfor vurderes dog at kunne bidrage ved en sammenligning af kommunernes udgiftsniveau på specialundervisningsområdet. Nedenfor ses en tabel hvor Ringsted Kommune sammenlignes med kommuner som KL har vurderet kan bruges til sammenligning på området. I tabellen ses at Ringsted Kommune har et højere gennemsnitligt udgiftsniveau end sammenligningskommunerne.

Kilde: Danmarks Statistik

med ca. 17 årlige fraværsdage mod 7,5 dage på almenområdet.

Udfordringer

Forud for den samlede styringsstrategi for det specialiserede område, blev der i skolecenteret

fortaget en analyse af det specialiserede skoleområde (bilag 5) af de skoler som primært har børn

fra Ringsted Kommune (undtaget fra analysen er derfor Asgårdscenteret og Ådalskolen). Analysen pegede på, at området har udfordringer i forhold til at sikre en høj og ensartet kvalitet af de specialiserede

tilbud.

En del af udfordringerne drejer sig om overholdelse af Folkeskoleloven i forhold til at tilbyde eleverne undervisning i alle fag samt overgangen til ungdomsuddannelse. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal følge de samme regler for fag, timetal, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, elevplaner, afgangsprøver og

test, som den almene undervisning.

Flere af tilbuddene tilbød på tidspunktet for analysen ikke den fulde fagrække og andelen af gennemførte afgangsprøver var lav. Ligeledes ses det at overgangen til ungdomsuddannelser er langt under gennemsnittet for øvrige elever i kommunen.

Desuden tegner analysen et billede af, at tilknytningen til det almene område afbrydes, når

eleverne først er visiteret til specialområdet. Det er meget få elever, der vender tilbage til et alment

tilbud og eleverne i specialtilbuddene har en meget lav tilknytning til det almene område.

Fravær udgør en selvstændig udfordring. Fraværet varierer meget mellem de enkelte tilbud.

Gennemsnitligt ligger fraværet for det specialiserede skoleområde langt over det almene område

Igangværende indsatser

Ved Byrådsmødet 12. november 2018 blev ’Styringsstrategi for det specialiserede område’ (bilag 6) vedtaget på baggrund af en intern analyse- og baggrundsrapport vedrørende det specialiserede område. Ved byrådsmødet 10. december 2018 blev vedtaget en tidsplan for udmøntning af styringsstrategien gennem 43 konkrete tiltag (bilag 7).  Det overordnede formål er at forbedre kvalitet, styring og samarbejdet på det specialiserede område.

På baggrund heraf har Skolecenter iværksat et udviklingsprogram for det almene og specialiserede område på skoleområdet med henblik på at alle elever uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger trives og bliver så fagligt dygtige, som de kan. Udviklingsprogrammet består af fem indbyrdes sammenhængende delprojekter.

a)      Udvikling af kvalitet i undervisningen: Projektet skal sikre en høj kvalitet i de almene læringsmiljøerne med henblik på at alle børn og unge i almene skole tilbud udvikler sig, trives og er i læringsprogression socialt, fagligt og personligt og dermed samtidig forebygger visitering til specialpædagogiske tilbud.*

b)      Organisering af specialundervisningen: Projektet skal sikre at vi i Ringsted Kommune har den nødvendige organisering, ledelse og de relevante tilbud med henblik på at sikre, at vi i videst muligt omfang har egnede specialpædagogiske tilbud til alle elever med behov herfor samt at disse har en høj kvalitet, så eleverne trives og lærer så meget de kan så tæt som muligt på deres nærmiljø.*

c)      Kvalitet i myndighedsudøvelse: Projektet skal styrke kvalitet og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne i forbindelse med beslutning af specialpædagogiske tilbud med henblik på at sikre, at elever med specialpædagogiske behov får det bedst egnede tilbud enten på elevens eksisterende skole eller på et specialpædagogisk tilbud samt med henblik på at skabe tryghed og tillid hos forældre.

d)      Ressourcetildelingsmodel: Projektet skal resultere i en justeret ressourcetildelingsmodel, som skaber de bedste forudsætninger for at elever i udfordringer får relevante specialpædagogiske tilbud og samtidig rummer økonomisk incitament til at udvikle de almene pædagogiske læringsmiljøer med henblik på inkludere flest mulig elever i det almene læringsmiljø. *

e)      Ledelsesinformation: Projektet skal skabe et fælles udgangspunkt for skoleområdet til at aflæse præstationer og identificere områder, som kræver en særlig indsats, for at fremme skolernes præstationer fremadrettet. Nøgletallene skal være anvendelige som indikatorer for skolernes præstation – dels på et givet tidspunkt men også skolernes præstation over tid indenfor de fire skolepolitiske temaer (elevers faglige resultater, elevtrivsel, skolens profil, medarbejdernes trivsel) samt skolens organisatoriske ramme.

*Kommer til politisk behandling i henhold til  tidsplanen for styringsstrategien (bilag 7).

Procesplanen for udvikling af folkeskolen i Ringsted Kommune, vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget 19. november 2018, betoner vigtigheden af en løbende samtale mellem alle folkeskolens aktører i udviklingen af folkeskolen. Projekterne er bredt bemandet med medarbejdere, medarbejderrepræsentanter, ledelse og konsulenter.

I forbindelse med udviklingsprogrammet for det specialiserede område på skoleområdet gennemføres et temamøde 12. august 2019 med invitation til samme deltagerkreds som Skoleforum, dvs. Byrådet, skolebestyrelser, skoleledelser, medarbejderrepræsentanter samt repræsentanter for faglige organisationer. Herudover er medarbejdere, som deltager i ovennævnte delprojekter, inviteret.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering at de besluttede indsatser i udmøntningen af Styringstrategien for det specialiserede område, vil løfte kvaliteten af de specialiserede tilbud. Indsatserne kommer til løbende behandling i udvalget i henhold til styringsstrategien.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der med baggrund i ansøgninger tages beslutning om anvendelse af kr. 250.000 til medfinansiering af internationaliseringsaktiviteter i overbygningsskolerne.

På møde den 18-3-2019 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget, at de 250.000 kr., der årligt er afsat i 2019 samt overslagsår, efter ansøgning, skal allokeres til de tre overbygningsskoler til medfinansiering af internationaliseringsaktiviteter fx tilvalgsmoduler, projekter med internationalt indhold i løbet af 7.-9. klasse.

Skolerne er anmodet om, at indsende begrundede ansøgninger, hvori indgår hvordan aktiviteten/tiltaget hænger sammen med skolens virksomhedsstrategi samt med en plan for evaluering.

To overbygningsskoler har indsendt ansøgning. Disse ligger i et samlet bilag.

Hovedindholdet i disse er:

Vigersted skole ansøger om kr. 27.100 til etablering af et valgfagshold.

Valgfagsholdet tilbydes elever i 8. klasse i skoleåret 2019/20.

Valgfaget har fokus på såvel lokale (nationale) og globale samfundsforhold.

De faglige mål for valgholdet er beskrevet i bilag.

Faget tilrettelægges med mange åben skole aktiviteter med ekskursioner og eksterne oplægsholdere.

Fagets indhold samt sammenhæng med skolens virksomhedsstrategi er yderligere beskrevet bilaget.

Campusskolen søger om 60.000 kr. til etablering af et valghold i skoleåret 2019/20 benævnt ”Kultur og Verden”. Tiltaget er en udvidelse af eksisterende valghold.

Der er fokus på, at det er udskolingselever, som dannes og uddannes til at forholde sig til globale problemstillinger.

Valgfaget tilrettelægges med oplæg af international/kulturel karakter og der vil være mange ud af huset aktiviteter. Eleverne skal kommunikere og samarbejde med andre skoler i verden.

Fagets indhold samt sammenhæng med skolens virksomhedsstrategi er yderligere beskrevet bilaget.

Ingen høring, men skoleledelserne på de tre overbygningsskoler er blevet opfordret til at indsende ansøgninger.

De 250.000 kr. afsat i 2019 foreslås fordelt efter nedenstående indstilling.

Administrationen vurderer det hensigtsmæssigt, at de indsendte ansøgninger imødekommes, idet de ansøgte og planlagte undervisningsmæssige aktiviteter vil styrke elevernes bevidsthed om og udsyn til internationale emner og udfordringer samtidig med, at tiltagene vil styrke skolernes pædagogiske og faglige profil som steder, hvor internationalisering og globalisering er vigtige elementer.

Direktionen indstiller,

1. at Vigersted skole tildeles 27.100 kr.  til etablering af det beskrevne valghold i skoleåret 2019/20
2. at Campusskolen tildeles 60.000 kr. til videreførelse og udvidelse af det beskrevne valghold i skoleåret 2019/20
3. at udvalget drøfter hvordan der sættes et mere intensivt fokus på internationalisering på kommunens overbygningsskoler.

Punkt 1 blev godkendt

Punkt 2 blev godkendt

Punkt 3: Der åbnes for en ansøgningsrunde mere. Skolerne kontaktes endnu engang

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag skal der tages beslutning om UngRingsteds forslag til en modernisering af erhvervsklasse (et tilbud til elever i udskolingen, som har brug for et anderledes undervisningstilbud end folkeskolen).

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 20-08-2018 at de resurser, der ikke anvendes i Erhvervsklassen i skoleåret 2018/2019 i stedet anvendes på Byskovskolen og Dagmarskolen, som er de skoler, hvor der aktuelt er størst behov for en specialpædagogisk indsats og at der gennemføres en undersøgelse, hvor det samlede behov for et tilbud til målgruppen i Ringsted Kommune afdækkes. Analysen skal være færdig inden udgangen af 2018 med henblik på implementering i 2019. Med baggrund i den analyse forelægges forslag til modernisering af erhvervsklassen.

UngRingsted (Ungdomsskolen) har i en årrække drevet en erhvervsklasse normeret til 11 udskolingselever. Lovgrundlaget for dette er henholdsvis ungdomsskoleloven og folkeskoleloven:

Uddrag af ungdomsskoleloven:

§ 2 stk. 3 ”Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner”.

§ 3 stk. 2 ” Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte:… heltidsundervisning… undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin… .”

Uddrag af folkeskoleloven:

§ 3 stk. 4 ” Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner.”

Eleverne har modtaget undervisning 3 dage om ugen i ungdomsskolens lokaler og været i praktik i 2 dage om ugen. Eleverne har været indskrevet på UngRingsted og har typisk været i tilbuddet 1-3 år.

Eleverne har afsluttet forløbet med at gå til afgangsprøve på UngRingsted.

I skoleåret 18/19 har der ikke været visiteret unge til erhvervsklassen, hvorfor nogle af ungdomsskolens medarbejdere i stedet har assisteret ved inklusionsopgaver på Dagmarskolen og Byskovskolen.

Der er hen over skoleåret været arbejdet med at udvikle et tilbud, der er mere tidssvarende og som i højere grad dækker det behov, folkeskolerne oplever i dag.

UngRingsted har således lavet et moderniseret forslag, der tager det bedste med fra det gamle ”erhvervsklassekoncept”, og samtidig tager højde for det aktuelle behov i folkeskolerne.

Det nye tilbud er et supplement til skolerne i deres inklusionsindsats, der understøtter den unge til at lykkes hjemme på distriktsskolen såvel fagligt som socialt. Den unge forbliver således i fællesskabet i sin klasse samtidigt med at eleven deltager i et intensivt forløb på ungdomsskolen.

Målgruppen er unge i 7.-9. kl. som ikke forventes eller som ikke er erklæret uddannelsesparate. Ungdommens Uddannelsesvejlednings tal for 2019 viser at 42,9% af eleverne i 8. kl. og 29,8% i 9. kl. ikke er erklæret uddannelsesparate.

Den unge indstilles af skolelederen på distriktsskolen direkte til ungdomsskolen, hvorefter ungdomsskolen sammensætter holdene. Eleven fortsætter med at være indskrevet på egen skole.

Der tilbydes 3 intensive forløb á 11 uger på et skoleår:

De første 8 uger:

• 3 dage på folkeskolen, hvor den unge bliver i fællesskabet i klassen og følger den faglige undervisning.
• 2 dage på ungdomsskolen, hvor den unge arbejder med sine personlige og sociale kompetencer. Der arbejdes med de faglige kompetencer, når de er en del af den individuelle handleplan. Alternativt kan der suppleres med lektiehjælp i ungdomsskolens fritidsundervisning, ‘buddyordning’ i klassen mm.

De sidste 3 uger:

• Efterværn/opfølgning på skolen både fagligt og socialt.

Efterværnets formål er at optimere forløbet fagligt og socialt, sikre den unge en god tilbagevenden til almenmiljøet, samt følge op på den individuelle handlingsplan.

• Den unge tilbydes individuelle samtaler på hjemskolen i det omfang, der vurderes at være behov. Dette foregår efter aftale med skole, forældre og den unge.
• Klassen tilbydes forløb med classbuilding eller lignende. Dette foregår efter aftale med klasselæreren.
• Den unge tilbydes deltagelse i ungdomsskolens fritidsundervisning i f.eks. dansk, engelsk og matematik, og der sikres en overgang til dette.
• Ungdomsskolens medarbejdere kan deltage i timer på skolen for at lette tilbagevenden, støtte op om det faglige og det sociale, samt følge op på den individuelle handlingsplan.

I efterværnet vil relevante medarbejdere i ungdomsskolen kunne inddrages, f.eks. SSP, klubmedarbejdere, undervisere, koordinatorer.

Der arbejdes med Individuelle handleplaner:

• Afklaring af hvilke udfordringer den unge har, hvilke drømme og ønsker der er for fremtiden i forhold til personlig udvikling, faglig progression og uddannelse. Ud fra dette laves en individuel plan for, hvordan den unge kommer derhen.
• Medarbejderne støtter den unge i handleplanen i nødvendigt omfang, og de kan følge med den unge tilbage på skolen på de almindelige skoledage, så der også kan arbejdes med klassen som helhed, hvis det understøtter den unges udvikling og handleplan.
• For nogle elever vil en handleplan omfatte praktikforløb, hvor ungdomsskolen sørger for det praktiske ift. dette.

Tilbuddet er normeret til 10-12 elever pr. kursus.

Forslag til den moderne version af erhvervsklasser er nærmere beskrevet i fakta ark, der ligger som bilag.

Forslaget vil kunne implementeres efter følgende tidsplan:

August/september 2019: politisk behandling

November - december 2019: medarbejdere videreudvikler konceptet/undervisningstilbuddet, unge visiteres, møder med relevant unge og deres forældre, samarbejdsaftaler med relevante skoler m.v.

Januar – marts 2020: første kursus afvikles

April – juni 2020: andet kursus afvikles

Ultimo juni 2020: evaluering sammen med overbygningsskolelederne

Ingen høring.

Forslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem lederen af UngRingsted, skolelederne på de tre overbygningsskoler og skolecenterchefen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Undervisningstilbuddet kan etableres inden for UngRingsteds eksisterende økonomiske bevilling til at drive erhvervsklassen for.

Med baggrund i Ungdommens Uddannelsesvejlednings tal for ikke uddannelsesparate elever, vurderer administrationen, at der er behov for et anderledes tilbud til en gruppe unge, som har svært ved at lykkes i folkeskoleregi.

Administrationen vurderer, at det beskrevne tilbud tager afsæt i et aktuelt behov og vurderes relevant og hensigtsmæssigt for at understøtte den enkelte ung i at lykkes på skolen og blive i det lokale fællesskab.

Direktionen indstiller, at Skolecentret etablerer den beskrevne erhvervsklasse i henhold til den beskrevne tidsplan.

Sagen fremsendes til Byrådet med en anbefaling om at sagen godkendes. Udvalget ønsker en evaluering til junimødet 2020.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag gives en orientering om fagrækken og undervisningstimetallet på interne skoler i private dagbehandlingstilbud og på private anbringelsessteder i beliggende i Ringsted Kommune samt på de kommunale specialtilbud med dagbehandling.

I et ”hyrdebrev” af den 2-5-2019 fra undervisningsministeriet gøres der opmærksom på, at en undersøgelse igangsat af ministeriet peger på, at mange børn og unge, der modtager specialundervisning i en intern skole i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted ikke modtager undervisning i folkeskolens fulde fagrække samt at den samlede undervisningstid ikke opfylder minimumskravene i folkeskoleloven – se bilag.

Med baggrund heri har administrationen spurgt til fagrækken og undervisningstimetallet på de to dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder, der ligger inden for kommunen. Det drejer sig om dagbehandlingstilbuddene Søgården og Væverhuset, som har indgået undervisningsoverenskomst med Ringsted Kommune og hvor distriktsskolelederne på henholdsvis Vigersted skole og Byskovskolen fører det undervisningsmæssige tilsyn

De to kommunale specialtilbud, der også har dagbehandling – Vestervejs skole og Nebs Møllegård - er ligeledes blevet spurgt.

Vedrørende det private dagbehandlingstilbud Søgården: den tilsynsførende meddeler, at det er tilsynets vurdering, at Søgården lever op til den forventning, som Undervisningsministeriet udtrykker, i hyrdebrev af 2. maj 2019.

Søgården udarbejder hvert år før skolestart, en timetalsfordeling ud fra undervisningsministeriets vejledende timetal, fordelt på både fag og timer. Timefordelingsplanerne ligger som bilag (3 stk.).

Søgården har linjefagsuddannede lærere til fagene og lærerne overholder timetal/fagkreds.

Eleverne er til stede på Søgårdens skoletilbud i flere timer ugentligt end minimumsnormen, grundet den særligt tilrettelagte undervisning.

Samtidig er der ofte tale om to-lærerundervisning, som omregnet ville kunne nedsætte normen for afholdte skoletimer. Dette indregnes dog ikke i beregningen af årligt timetal.

Da Søgården er en behandlingsskole, hvor der arbejdes med individuelt tilrettelagt undervisning, er der ikke et fælles skema for eleverne. Søgården har ikke klasser, men arbejder projektorienteret og tematiseret. og timefordelingsplanen sikrer, at man som lærer medtænker alle fag og vægter dem tilstrækkeligt i løbet af året.

Vedrørende det private dagbehandlingstilbud Væverhuset: den tilsynsførende meddeler, at der pt. er 26 elever i alderen 6 – 16 år. Der laves individuelle læseplaner med henblik på at nå et givent mål inden for en vis periode. Undervisningen tilrettelægges sådan, at målet er, at de enkelte elever bliver ”underviselige” – klar til at gå i skole, modtage kollektive beskeder, vente på tur, sidde stille m.m.

Individuelle læseplaner udarbejdes på baggrund af faglige tests.

Det foregår i/ved relationsarbejde, ved konfliktløsning, ved at eleverne lærer tolerance ift. andre. Væverhuset lægger vægt på, at elever trives – den miljøterapeutiske vej. Skolens arbejde udgøres af børn og voksne i relationer. Der lægges vægt på tillidsopbygning og troværdighed.

Der undervises primært i dansk, matematik og engelsk. Naturfag, samfundsfag, historie og andre fag inddrages i læringen. Eleverne ser dagligt Nyhederne. KAT-kassen benyttes i forbindelse med social træning (Mennesker med autismes kommunikation kan lettes væsentligt ved at bruge den såkaldte KAT-kasse. KAT står for Kognitiv Affektiv Træning).

Al samvær med eleverne betragtes som læring. Samlinger, spisesituationer og leg foregår med planlagt læring fra voksne. Dertil tavle- og boglig undervisning.

Eleverne er på Væverhuset 1500 timer på et år.

Eleverne er ikke ”klasseopdelt”, men undervises på deres faktisk faglige niveau, som findes gennem testning hos Væverhuset læsevejleder/testlærer.

Bogligt undervises der primært i fagene: dansk, matematik og engelsk.

Alle elever undervises enkeltvis med følgende ugentlige og årligt timetal:

Dansk: 5 timer ugentligt, 200 timer årligt

Matematik: 5 timer ugentligt, 200 timer årligt

Engelsk: 3 timer ugentligt, 120 timer årligt

Denne undervisning foregår i et normal klasserum. Dette gælder ikke ny-indskrevne elever.

Eleverne modtager undervisning i det omfang den enkelte elev magter det. Der undervises ikke i folkeskolens fulde fagrække og timetallet i dansk ligger under minimumstimetallet. I matematik og i engelsk ligger timetallet over minimumstimetallet henholdsvis det vejledende timetal. De øvrige fag af folkeskolens fagrække er som ovenfor nævnt integreret i skolens aktiviteter og projekter uden et fast timetal. Der undervises ikke i faget fysik/kemi ligesom undervisningen i fagene musik og idræt beskrives som minimal. Væverhuset opfylder efter det beskrevne således ikke kravene om undervisning i folkeskolens fulde fagrække samt minimumstimetallene i fagene.

Vedrørende den kommunale specialskole Vestervejs skole: skolelederen meddeler, at undervisningen er organiseret i grupper opdelt som indskoling (0.-3. kl.), mellemtrin (4.-6. kl.) og udskoling (7.-9. kl.) på tværs af klassetrin.

Gruppernes minimumstimetal er bestemt af højeste fællesnævner. I Indskolingen er det samlede timetal 780 (minimumstimetallet i 3. klasse), og danskundervisningen fylder 330 timer (minimumstimetallet i 1. klasse).

I alle fag med minimumstimetal sikres dette.

Fag med vejledende timetal planlægges med afvejning af de aktuelle mål for eleverne, og hensynet til det samlede timetal.

Undervisningens samlede længde er ens på tværs af grupperne

En del af fagene planlægges i tematiske blokke, hvor der arbejdes med mål og temaer fra flere fag. Her beregnes timetallet for det enkelte fag som en brøkdel af den samlede undervisning i temablokken. Eksempelvis kan der i udskolingen være en humanistisk fagblok, hvor der arbejdes på tværs af Historie, Kristendomskundskab og Samfundsfag.

I løbet af et skoleår fordeler undervisningen sig som angivet i bilag.

Der undervises i folkeskolens fulde fagrække og minimumstimetallene er opfyldt.

Vedrørende det kommunale behandlingshjem med intern skole Nebs Møllegård: skolelederen meddeler, at der pt. er 26 elever fordelt på 4 klasser. Målgruppen er normalt begavede børn, eller potentielt normalt begavede, der ikke har udviklet indre kontinuitet, selvfølelse og alderssvarende jeg-funktioner. Eleverne på den interne skole er fordelt med 22 af de døgnanbragte børn og 4 elever tilknyttet i vores dagbehandlingstilbud.

Klassestørrelsen varierer fra 4-9 elever.

Z-klassen er for de yngste, hvor eleverne aldersmæssigt går i 2. til 4. klasse

Y-klassen og X-klassen er for mellemgruppen, hvor eleverne aldersmæssigt går i 4. klasse – 7. klasse

Toppen er for de ældste, hvor eleverne aldersmæssigt går i 7. til 10. klasse.

Skema, fag og timetal fremgår af bilag.

Eleverne tilbydes ikke undervisning i faget musik ligesom timetallet i faget historie ligger under minimumstimetallet.

Det er endvidere forskelligt for klasserne, hvor mange timer, der undervises i de forskellige fag.

Skolen forsøger i deres klassesammensætning at skabe klasser, hvor elevernes muligheder for at indgå i læringsfællesskaber prioriteres. Skolen prioriterer at skabe klasser, hvor elevernes faglige udvikling vægtes. Derfor sker der jævnligt rokader i klasserne, når skolen oplever elever, der ikke fungerer hensigtsmæssigt sammen med andre elever.

Alle elever har samme grundskema. Eleverne møder kl. 9.00 og skoledagen slutter kl 15.30 mandag til torsdag og kl. 13 / 14.30 fredag.

Elevene fra 7. klasse og op tilbydes fysisk på Vigersted skole om fredag og har dermed 1,5 time længere skoledag.

Klasserne undervises af faste teams på to eller tre voksne.

Skolen har ansat 6 lærere og 4 pædagoger, som er fordelt på de enkelte klasser.

Derudover varetager pædagoger i husene noget af eftermiddagsundervisning, primært inden for idræt, billedkunst og håndværk og design.

Hvert klasseteam er forpligtet på at dække folkeskolelovens krav om fagene. Dog er der også andre hensyn, klasserne skal tilgodese, idet flere af elevernes basale kundskaber ikke er alderssvarende udviklet.

Teamet laver en sammentælling af, hvordan skemaet udmøntes i de enkelte fag. Undervisningen er ofte tematisk opbygget, ligesom tilrettelæggelsen af undervisningen tager hensyn til de enkelte elevers nærmeste udviklingszone. Teamet er forpligtet på planlægningen i forhold til folkeskoleloven, men må i nuet møde eleven i de udfordringer, der udspilles.

Undervisningen er både individuelt tilrettelagt og orienteret mod at opbygge evne for at indgå i læringsfællesskaber.

Der undervises i folkeskolens fulde fagrække og minimumstimetallene er opfyldt.

Det fremgår af hyrdebrevet fra undervisningsministeriet, at ”elever på de interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder hører til gruppen af de mest socialt udsatte børn og unge, og undersøgelser viser, at eleverne på de interne skoler har den største risiko for

at miste kontakten til uddannelsessystemet i forhold til øvrige børn og unge.

Der vil på den baggrund blive iværksat et udvalgsarbejde, der blandt andet skal se på rammerne for undervisningen i interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Udvalget skal have fokus på datagrundlaget, tilsynet og de lovgivningsmæssige rammer på tværs af social- og undervisningsområdet.

For yderligere at understøtte, at elever på de interne skoler får det undervisningstilbud, som de har krav på efter folkeskoleloven, vil Undervisningsministeriet umiddelbart gennemføre en række ændringer af gældende bekendtgørelser på området. Ændringerne vil bl.a. omfatte krav til godkendelse af fritagelser for fag og indberetning af resultater fra aflagte prøver”.

Ingen høring. Oplysninger til sagen er indhentet i samarbejde med de tilsynsførende ved de to private dagbehandlingstilbud samt skolelederne på de to kommunale tilbud.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at sagen giver et retvisende billede af rammerne for undervisningen på de fire tilbud. Administrationen vil dog bede tilsynet i forbindelse med det almindelige tilsynsarbejde på Væverhuset om, at indhente yderligere oplysninger om fagrække og timetal, idet alle elever på interne skoler, skal have tilbudt den fulde fagrække og aflægge folkeskolens prøver (medmindre de særlige fritagelsesregler anvendes). På samme måde kan der ske fritagelse for fag for enkelt elever på visse betingelser mod, at eleven får anden undervisning i stedet for undervisning i det pågældende fag.

Som det fremgå af hyrdebrevet vil undervisningsministeriet iværksætte et udvalgsarbejde med henblik på revision af rammerne for undervisningen i interne skoler – med fokus på datagrundlag, tilsyn og de lovgivningsmæssige rammer på tværs af social- og undervisningsområdet. Der vil ligeledes snarest blive gennemført visse bekendtgørelsesmæssige ændringer.

Med baggrund i dette vurderer administrationen det hensigtsmæssigt, at der gives en orientering om sagen, når de nævnte ministerielle initiativer er gennemført.

Direktionen indstiller, 

1.      at orienteringen tages til efterretning

2.      at sagen genoptages, når de lovmæssige ændringer af rammerne for undervisningen i interne skoler er implementeret

3.      at der sker en konkret opfølgning i forhold til dagbehandlingstilbuddet Væverhuset

Punkt 1 blev taget til efterretning.

Punkt 2 blev godkendt.

Punkt 3 blev godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Skolerne tildeles budget på baggrund af budgetmodeller  - disse  har udvalget har ønsket en orientering om.

Skolernes budgetter tildeles på baggrund af budgetmodeller. I skoleåret 19/20 tildeles folkeskolerne et samlet budget på 184,5 mio. kr., hvor budgetmodellerne er:

Den største del af budgettet fordeles efter antallet af elever og klasser fra 0. til 9. klasse, hvor 60 % fordeles efter antal elever og 40 % efter antal klasser.

Langt de fleste tildelinger er baseret på antallet af elever. Det er gældende for følgende tildelinger:

• Tildeling efter socioøkonomiske forhold
• Elever i specialskoletilbud
• Elevvariable udgifter
• Elever i 10. klasse
• Tosprogede elever

Herudover er der tildelinger som ikke er baseret på antallet af elever:

• Ledelse og administration – fast grundtildeling dog med en variabel tildeling pr. elev for skoler med mere end 150 elever
• Budget til grunde og bygninger
• Modersmålsundervisning
• Modtageklasser
• Skolebestyrelser og TR

Tildelingen til skolerne i skoleåret 19/20 efter budgetmodellerne er vist i nedenstående skema

Udover tildeling i kr. indeholder tabellen også antallet af elever pr. skole og budgettet pr. elev. Budgettet pr. elev er forskellig fra skole til skole, hvilket er vist i rækken budget pr. elev.

I gennemsnit tildeles der 63.000 kr. pr. elev pr. år, hvor Kildeskolen har den højeste tildeling med 81.000 kr. pr. elev og Valdemarskolen den laveste med 58.000 kr. pr. år. Denne forskel er ligeledes illustreret som indeks-værdier, hvor indeks 1 svarer til gennemsnittet. Budgettet pr. elev i Kildeskolen er således 29 % højere end gennemsnittet og tilsvarende er budgettet pr. elev på Valdemarskolen 7 % lavere end gennemsnittet.

Disse forskelle i budget pr. elev skyldes dels tildelingen efter socioøkonomiske forhold i distriktet og dels tildelinger, som ikke fordeles efter elever. En stor del af tildelingen er således baseret på antallet af klasser, hvor skoler med få elever har færre elever pr. klasse – og dermed en højere tildeling pr. elev. Tildelingen pr. elev stiger med klassetrinnet, da højere klassetrin har flere undervisningsstimer, hvilket isoleret set betyder, at skoler med overbygningselever har større budget pr. elev.

Tildeling til Modtageklasser og Modersmålsundervisning er isoleret til to skoler, og det kan derfor give mening at udelade denne tildeling i sammenligningen af budget pr. elev. Dette er gjort i tabellens to nederste linjer. Herved falder gennemsnitsbudgettet pr. elev til 62.000 kr. Budget pr. elev på Kildeskolen er i denne opgørelse 31 % højere end gennemsnittet og for Valdemarskolen er budgettet pr. elev 6 % lavere end gennemsnittet.

Som illustration af betydningen af at en del af budgettet fordeles efter antallet af klasser, er tildelingen ændret i nedenstående tabel. I stedet for at tildelingen til elever og klasser i 0. til 9. klasse er fordelt med 40 % til klasser og 60 % elever, tildeles i stedet 100 % til elever.

Denne tildeling medfører lavere budget til Kildeskolen, Søholmskolen, Byskovskolen, Vigersted skole og Nordbakkeskolen, hvorimod særligt Campusskolen tildeles højere budget. Budgettet pr. elev i Kildeskolen er nu kun 13 % højere end gennemsnittet, idet budgettet pr. elev på Kildeskolen er reduceret med 10.000 kr.

I nedenstående tabel er forudsætningerne for tildelingen ændret, således at tildelingen til klasser er reduceret med 5 %, hvilket svarer til en reduktion af budgettet på 2,3 mio. kr.

Den samlede budgettildeling er reduceret med 2,3 mio. kr., hvilket i gennemsnit svarer til at budgettet pr. elev er reduceret med 774 kr.  For Kildeskolen er reduktionen dog 1.258 kr. og for Campusskolen kun 650 kr.

Ingen høring.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at denne sag giver udvalget et fyldestgørende indblik i budgetmodeller på folkeskoleområdet.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udsat med henblik på uddybning af de socio-økonomiske konsekvenser.

Udsat til septembermødet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag gives en orientering om skiftet fra læringsplatformen It’s learning til Meebook.

Læringsplatform er det værktøj medarbejdere på skoleområdet bruger i forbindelse med årsplaner, elevplaner, mål og evaluering.

Det er også et værktøj der kan bruges til fælles planlægning og udarbejdelse af unfdervisningsforløb samt ugeplaner.

I Ringsted Kommune har skolerne gennem de sidste fire år haft læringsplatformen It’s learning til rådighed. Administrationen har været i tæt dialog med leverandøren gennem de seneste år omkring større uhensigtsmæssigheder i It’s learning. Af større uhensigtsmæssigheder kan nævnes:

• Ringsted er eneste kommune, der har haft It’s learning som læringsplatform
• Internationalt produkt med lille dansk udviklingsafdeling til at udvikle specifikke løsninger til den danske folkeskole.
• Store udfordringer omkring kopiering og deling af kollegaers forløb
• Avanceret og svært for medarbejderne at navigere rundt i platformen (ikke brugervenlig)
• For mange enkeltstående fejl i produktet.

Dette er kun et udpluk af de udforingerne skolerne har oplevet med It’s learning. Administrationen har forsøgt at få It’s Learning til at rette og justere de mange udfordringer, men generelt er det slet ikke sket eller også gået meget langsomt.

På baggrund af de mange udforinger er det besluttet at skifte til Meebook. Meebook er valgt ud fra forskellige parametre brugervenlighed, økonomi og anbefalinger fra andre kommuner. Meebook leverer på nuværende tidspunkt løsningen til cirka 45 andre kommuner.

It-konsulenten er i gang med implementeringen af Meebook og har afholdt introducerende workshops på en del skoler. Platformen er blevet modtaget positivt på skolerne.      

Der er blevet uddannet omkring 35 superbrugere på skolerne. Der er fastsat dato for afholdelse af ledelsesworkshop, hvor lederne bliver klædt på til opgaven omkring at lykkes med implementeringen af en ny læringsplatform.

Hver skole får derudover tilbudt en workshop i løbet af august og september, hvor Meebook konsulenter vil gennemgå elevplanens muligheder samt mål delen.

Alle læringsplatforme har hver sine fordele og ulemper og Meebook er ikke nogen undtagelse. Dem arbejdes der med løbende og leverandøren har tæt samarbejde med deres kunder i forhold til udviklingsønsker og justeringer.

Meebook har en fin snitflade til kommunikationsplatformen Aula og forældre vil gennem widgets (tilføjelsesmoduler i Aula) opleve at elevplan, ugeplan og forløb er samlet i Aula.

Ingen høring.

Der har løbende været orientering på skoleledermøder. Der har været tæt dialog med de enkelte skoler om udforinger og problemer ved It’s Learing. It-vejledernetværket er blevet præsenteret for Meebook og har givet feedback inden, der blev truffet en endelig beslutning om et skifte af platform.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer at medarbejdere, forældre og elever vil få et større udbytte af skiftet til Meebook.

Det vurderes, at læringsplatformen indeholder elementer, der er brug for når der skal udarbejdes årsplaner, forløb, elevplaner og ugeplaner.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag gives en orientering om elevfordelingen på kommunale skoler og privatskoler for undervisningspligtige elever i Ringsted Kommune.

Undervisningspligtige elever kan vælge at modtage undervisning på den kommunale skole de tilhører i henhold til deres bopæl (=distriksskolen), i en anden kommunal skole indenfor eller uden for kommunen (hvis der er plads) eller en privatskole.

Af nedenstående tabel ses fordelingen på egen distriktsskole, anden folkeskole i kommunen, indmeldt på privatskole og andet (elever på specialskoler (fx skole og familiehuset, Ådalskolen m.v.), elever på dagbehandlingstilbud, efterskoler, hjemmeundervisning, Ringstedelever, som undervises på en anden folkeskole i en anden kommune m.m.).

Data strækker sig over 6 år og går fra skoleåret 13/14 til 18/19.

(Privatskoleelever for skoleåret 19/20 er ikke registreret før efter den 5. september 2019.)

Af ovenstående fremgår det, elevvandringen mellem kommunens folkeskoler er steget fra 11% i skoleåret 2013/14 til 14% i skoleåret 2018/19 og at privatskolefrekvensen er steget fra 24% i skoleåret 2013/14 til 30% i skoleåret 2018/19. Tilslutningen til den lokale folkeskole er således faldet med 10% over de seneste 6 skoleår.

For de fire kategorier (egen distriktsskole, anden folkeskole i kommunen, privatskole og andet) ser fordelingen på klassetrin de seneste 6 skoleår ud som i nedenstående tabel.

(Læsevejledning: fx 62 % af alle 0. klasses elever går i skoleår 13/14 på egen distriktsskole.  I samme år er andel af 0. klasses elever i anden folkeskole i kommunen 11 %. I skoleåret 18/19 er det 53 % af alle 0. klasses elever der går på egen distriktsskole og andel af 0. klasses elever på anden folkeskole i kommunen er 12 %).                                                                                                                             

Af ovenstående fremgår det således, at tilslutningen til den lokale folkeskole på alle klassetrin og dermed generelt er faldet fra skoleåret 2013/14 til 2018/19. Modsat er elevvandringen mellem kommunens folkeskoler målt på klassetrin (med få undtagelser) steget. Ligeledes er tilslutningen til privatskoler steget markant på samtlige klassetrin.

Fordelingen af elever på de fire kategorier for den enkelte skole samlet samt fordelt på klassetrin i perioden skoleåret 2013/14 til 2018/19 fremgår af bilag.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er efter administrationens vurdering - med baggrund i den beskrevne elevtalsudvikling på de fire kategorier - helt rigtigt og relevant, at der med Byrådsbeslutningen fra den 26.06.2018, er sat særlig fokus på fordelingen af elever, ved som et ud af fire skolepolitiske mål, at beslutte at forældrenes tilvalg af folkeskolen og engagement i folkeskolen skal styrkes.

Administrationen vurderer det hensigtsmæssigt, at det igangværende fokus (jf. de skolepolitiske mål) fastholdes og udbygges – og at der hurtigt igangsætte yderligere initiativer med det formål, at flere forældre vælger folkeskolen for deres børn. Til inspiration for disse initiativer, har folkeskolens aktører/interessenter (BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, KL, Skole & Forældre og skolelederforeningen) skrevet hæftet ””Få flere til at bruge folkeskolen” (bilag). Administrationen vurderer, at blandt andet flere af de i hæftet nævnte initiativer snarest skal iværksættes.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om administrationens fordeling af de kr. 2. mio, som blev afsat årligt i forbindelse med budgetaftalen for 2019 til styrkelse af den faglige udvikling i folkeskolerne.

Med det formål, at øge de faglige resultater på den enkelte skole inden for følgende fire hovedområder: 1) styrkelse af den almene undervisnings, 2) samarbejde med foreninger og erhvervsliv, 3) turboforløb og 4) to-lærerordninger samt specifikke indsatser – har skolerne indsendt ansøgninger der beskriver hvordan det ansøgte skal bruges samt hvordan det understøtter skolernes virksomhedsstrategier.

Byrådet besluttede på møde den 11-3-2019, at midlerne skulle fordeles inden for de fire nævnte hovedområder med henholdsvis kr. 500.00 til styrkelse af den almene undervisning, kr. 250.00 til samarbejde med foreninger og erhvervsliv, kr. 250.000 til turboforløb i udskolingen og kr. 1. mio. til to-lærerordninger og andre specifikke indsatser.

Administrationen har indsamlet og vurderet ansøgningerne med baggrund i ovennævnte kriterier herunder, at det vægtes, at midler til den ansøgte aktivitet skal styrke elevers mulighed for at opnå en bedre karakter ved afgangseksamen og at der er en god kobling til skolens virksomhedsstrategi. Ansøgninger til IT-hardware er henvist til IT-puljen.

Ingen høring.

Der er indsendt ansøgninger for et samlet beløb på kr. 3.172.000.

Fordelt på indsatsområder er der allokeret

Kr. 500.000 til indsatsområde 1: til styrkelse af den almene undervisning i fagene dansk og matematik

Kr. 250.000 til indsatsområde 2: til åben skole projekter (understøttelse af samarbejdet med lokale foreninger og virksomheder)

Kr. 250.000 til indsatsområde 3: til turboforløb i udskolingen

Kr. 1.000.000 til indsatsområde 4: til styrkelse af muligheden for at lave to-lærerordninger (co-teaching) og andre specifikke indsatser

Med baggrund i de nævnte kriterier og tildelingsnøgle, har administrationen tildelt skolerne således:

Byskovskolen kr. 482.000

Campusskolen kr. 474.000

Dagmarskolen kr. 200.000

Kildeskolen  kr. 121.800

Nordbakkeskolen kr. 100.000

Søholmskolen kr. 100.000

Valdemarskolen kr. 152.200

Vigersted skole kr. 370.000

I alt  kr. 2.000.000

Skolernes tildeling på indsatsområder er fordelt således:

Ansøgningerne er samlet i bilag hvori en beskrivelse af den konkrete specifikke anvendelse fremgår.

Administrationen vurderer, at fordelingen af midlerne understøtter skolernes arbejde med at indfri de politiske mål ved at styrke den almene undervisning i fagene dansk og matematik, ved at skolerne laver projekter, der understøtter samarbejdet med lokale foreninger og virksomheder for at skabe en mere varieret skoledag (jævnfør folkeskolelovens krav om ”åben skole”), ved at der tilbydes turboforløb i udskolingen for elever, som vurderes at være i fare for ikke at få minimum 2 i dansk og matematik ved afgangseksamen og ved at øge muligheden for at lave to-lærerordninger.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Som tidligere år får udvalget hermed som ønsket en orientering om sprogvurderingerne.

I Ringsted Kommune er det besluttet, at alle 3-årige børn i de kommunale dagtilbud skal tilbydes en sprogvurdering. De børn, der i 3-års alderen vurderes at have behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats sprogvurderes igen som 5-årige. I børnehaveklassen foretages den obligatoriske sprogvurdering jf. folkeskoleloven.

Orienteringen om sprogvurderinger er en mulighed for at følge børnenes sprogtilegnelse i Ringsted kommune og de indsatser der sættes ind for at forbedre børns sprogtilegnelse.

Gode sprogkundskaber i de tidlige børneår er vigtige for senere tilegnelse af læsning. Forskning har vist, at børn med sproglige problemer har øget risiko for at få problemer med tilegnelsen af læsning og i det hele taget med at opnå uddannelsesmæssig succes og gode muligheder i livet.

Sprogvurderingen er et forskningsbaseret materiale til at vurdere det enkelte barns sprogudvikling, så der på baggrund af resultaterne kan iværksættes målrettede og systematiske pædagogiske indsatser, som understøtter barnets sprogtilegnelse. Sprogvurderingsmaterialet Ringsted Kommune benytter, er udformet af konsulentfirmaet Rambøll.

Undervisningsministeriet har udarbejdet en teoretisk landsnorm, der er retningsgivende i forhold til mulige resultater. Landsnormen er:

• At 85 % af de testede fordrer en generel indsats
• At 10 % af de testede fordrer en fokuseret indsats
• At 5 % af de testede fordrer en særlig indsats

Særlig indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats og medfører en indstilling til en talehørekonsulent.

Fokuseret indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats inden for mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang.

Generel indsats omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget.

Resultaterne generelt

En samlet opgørelse over resultaterne af sprogvurderingerne 2016 til 2018 viser, at Ringsted Kommune har en større andel af børn med behov for fokuseret og særlig indsats, end den forventede andel jævnfør landsnormen. Dette gælder alle tre vurderinger (3 år, 5 år og børnehaveklasse).

Sprogvurderingsmaterialet blev ændret i slutningen af 2017 og Ringsted Kommune overgik til det nye materiale 1. oktober 2018. Pædagogerne oplevede i den forbindelse en del udfordringer i deres sprogvurderinger af børnene, da materialet var markant anderledes.

Resultaterne fordelt på de tre vurderinger; 3-års, 5-års og børnehaveklassen 

For de 3-årige er resultaterne for de seneste tre år således:

Udviklingen i tallene for de 3-årige

Umiddelbart kan vi konstatere, at andelen af 3-årige børn, der har behov for en særlig indsats i 2016 steg med 3,9 procentpoint til 2017, dog er andelen i 2018 faldet til 2016 niveau. I 2017 havde vi et fald i andelen af børn, der havde behov for fokuseret indsats, denne andel er steget igen i 2018, men ligger stadig 1,9 procentpoint under 2016 niveau.

Ved 3-årsvurderingen i 2018 kan vi konstatere, at der er 3 dagtilbud, der har 55% af de børn, der blev vurderet til at have behov for særlig indsats. De øvrige 21 dagtilbud har de resterende 45% af børnene. Hvert af disse 21 dagtilbud har 0-2 børn med behov for særlig indsats.

For de 5-årige er resultaterne for de seneste tre år således:

Udviklingen i tallene for de 5-årige

Det er vigtigt at understrege, at de børn, der bliver sprogvurderet i 5-års alderen, primært er de børn, der i 3-års alderen havde behov for særlig eller fokuseret indsats, det er således ikke alle børn i 5-års alderen, der bliver sprogvurderet. Formålet med den 5-årige sprogvurdering er at undersøge, om de indsatser, der er beskrevet i handleplanen fra 3-års sprogvurderingen, har haft en effekt og om der evt. skal sættes yderligere initiativer i gang den sidste tid barnet går i børnehave.  

Tallene i 5-års alderen er på den baggrund ikke nødvendigvis sammenlignelige med tallene for de 3-årige og ved start i børnehaveklassen.

Af tallene ser det ud til, at andelen af børn, der i 5-årsalderen har behov for særlig indsats i 2018 er steget med 2,6 procentpoint siden 2017, og samtidig er andelen af børn, der har behov for fokuseret indsats, steget med 5,3 procentpoint.

Ved 5-årsvurderingen i 2018 kan vi konstatere, at der er 1 dagtilbud, der har 55,5% af de børn, der blev vurderet til at have behov for særlig indsats.

For børnehaveklassebørnene er resultaterne for de seneste tre år således:

Udviklingen i tallene for børnehaveklassebørnene

Alle børn i børnehaveklassen sprogvurderes i efteråret. De vurderes ud fra Rambølls sprogvurdering som er en digital gruppeprøve der laves i klassen med børnehaveklasselederen, til forskel fra den 3-årige og 5-årige sprogvurdering.

Derudover laves der KTI (kontrolleret Tegne iagttagelse) forestået af den lokale talehørekonsulent.

Yderligere er der på enkelte skoler i 2017 og alle skoler i 2018 blevet screenet for de sproglige forudsætninger for læsning af talehørekonsulent.

Umiddelbart kan vi konstatere at andelen af børn med behov for særlig indsats steg fra 2015/2016 til 2016/2017 med 5,8 procentpoint. Denne andel er i 2017/2018 faldet med 4,5 procentpoint. Derimod er andelen af børn, der har behov for fokuseret indsats fortsat stigende. Den er siden 2015/2016 steget med 3 procentpoint.

Ved sprogvurderingen i børnehaveklasserne i 2017/2018 kan vi konstatere, at der er 2 skoler, der har 73% af de børn, der blev vurderet til at have behov for særlig indsats. I 2019 screenes der på udvalgte skoler deriblandt de to skoler som genererer 73% af børnene i særlig indsats. Der laves efterfølgende individuelle handleplaner og afholdes møder med forældre og kommende lærerteam, hvis der viser sig at være behov for en fokuseret eller særlig indsats.

Igangværende indsatser

Kommunikation og Sprog, er som fælleskommunalt indsatsområde 2018-2020, højt på dagsordenen i alle dagtilbud i Ringsted Kommune.

I Ringsted Kommunes dagtilbud er det sprogpædagogen eller den uddannede sprogvejleder i det enkelte dagtilbud, der varetager opgaver med børns sproglige udvikling og den sprogunderstøttende indsats.

I Ringsted Kommune er der ligeledes ansat to flersprogsvejledere, som begge har en sprogvejlederuddannelse. Flersprogede småbørn kan sprogvurderes efter materialet ”Vis hvad du kan”, hvis det ikke er muligt at gennemføre sprogvurderingen. Dette kan ske med vejledning fra de to flersprogsvejledere, ligesom de to flersprogsvejledere generelt vejleder de enkelte dagtilbud i forhold til indsatser omkring flersprogede børn.

Når et barn har behov for særlige sprogindsats bliver kommunens talehørekonsulenter inddrages i samarbejdet mellem børnehaven og forældrene om tilrettelæggelsen af den særlige sprogindsats. Der udarbejdes en individuel handleplan, hvor der beskrives konkrete pædagogiske initiativer i børnehaven. Desuden beskrives det, hvorledes forældre kan støtte barnets sproglige udvikling i hjemmet.

Børnecentret har investeret i Sprogtrappen, som er et forskningsbaseret og forebyggende sprogpædagogisk redskab for børn mellem 0 og 3 år. Den nyeste forskning viser, at et barns sprogindlæring også er afhængig af barnets udvikling på flere andre områder, som fx leg og relationer. Sprogtrappen har derfor ikke kun fokus på barnets formelle sprog, men også på andre områder, som forskningen viser har afgørende betydning for barnets sprogudvikling. Sprogtrappen udfyldes ud fra det pædagogiske personales observationer i hverdagen og er således ikke en test eller vurdering. Sprogtrappen kan understøtte det pædagogiske personales forståelse for sprogets udvikling og giver eksempler på, hvad personalet kan gøre for at understøtte barnets udvikling og tilløb til næste trin på sprogtrappen.

Sprogtrappen bliver en afløsning for redskabet TRAS, som pt benyttes af dele af Ringsted Kommunes dagtilbud. Sprogtrappen blev først introduceret for sprogvejledere og sprogpædagoger i marts 2019.

Idet vi samtidig har fået den styrkede pædagogiske læreplan, som ligeledes skal implementeres, forventer vi ikke i første omgang at anvende Sprogtrappen på alle børn i 0-3-års alderen, men at starte med de børn, hvor der opleves bekymringer. På sigt ønsker vi at alle 0-3-årige vurderes efter sprogtrappen, da redskabet vil kunne medvirke til fagligt at løfte det pædagogiske personales viden om den sproglige udvikling i aldersgruppen.

Som en del af arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, skal der være et særligt fokus på at understøtte børn i udsatte positioner. Dette modsvarer Ringsteds Kommunes styringsstrategi for det specialiserede område, hvor det anbefales at børneområdet fremadrettet har større faglig fokus på børn med særlige behov. Dette arbejde vil blive intensiveret i sammenhæng med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan, hvor målet vil være at styrke rammer, stuktur og faglighed i det pædagogiske arbejde med målgruppen, herunder børn med sproglige udfordringer.

Ingen inddragelse eller høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

På baggrund af sprogvurderingsresultaterne, vurderer administrationen, at det fortsat er nødvendigt at styrke sprogindsatsen på dagtilbuds- og skoleområdet.

Hvor vi tidligere har fokuseret på en bred indsats i alle dagtilbud, ønsker vi fremadrettet i samarbejde med KE at tilrettelægge en fokuseret indsats i de 3 dagtilbud, der har den største andel af 3-årige børn, der har behov for en særlig sproglig indsats.

Vi vil i først omgang fokusere indsatsen omkring de 0-3-årige børn og anvendelsen af Sprogtrappen til tidlig opsporing af sproglige vanskeligheder. Denne mere fokuserede indsats vil blive tæt koblet til indsatsen for at understøtte børn i udsatte positioner.

Direktionen indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages beslutning om tildeling af midler til indkøb af IT-devises i 2019. Der er tale om 3. ansøgningsrunde idet puljen ansøges to gange årligt (fremadrettet dog kun én gang årligt).

I kommunes budget er der i årene 2018, 2019 og 2020 årligt afsat kr. 0,5 mio. til indkøb af IT-devises på folkeskolerne.

Puljen søges en gang i 2019, da dette vurderes hensigtsmæssigt for skoler og administration

Skolerne har indsendt ansøgninger og disse er vurderet ud fra disse kriterier:

1. Alder på devises – de ældste devises skiftes først

2. Antal elever pr. devises

3. Vurdering af behov i forhold til understøttelse af mål i skolernes virksomhedsstrategi

Skema over kriterie 1 og 2 ligesom samling af kriterie 3 kan ses i bilag.

Ansøgninger er således først vurderet ud fra alder på skolernes devises (som fremgår af første del af bilaget), dernæst er ansøgningerne vurderet ud fra antal elever pr. devises (fremgår ligeledes af første del af bilaget) og til sidst er ansøgningerne vurderet ud fra hvorvidt det ansøgte understøtter skolens mål i deres virksomhedsstrategi (fremgår af sidste del af bilaget)

Skolerne har haft mulighed for at søge for både 2019 og 2020 i denne omgang, for at have det nødvendige overblik behovet for udskiftning af devises. Men det er kun Ådalskolen der har benyttet sig af denne mulighed.

9 skoler har søgt puljen. Der er søgt for kr.702.198 og der skal fordeles kr.500.000.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da der er bevilliget kr. 0,5 mio. årligt i 2018, 2019 og 2020.

Der er en ansøgningsrunde i 2019. For at reducere det administrative arbejde med at skrive ansøgning, har administrationen bedt om ansøgninger inden for en økonomisk ramme på kr. 500.000.

Der er i denne ansøgningsrunde indsendt ansøgninger for kr. 702.198.

Administrationen vurderer det hensigtsmæssigt med baggrund i tildelingskriterierne, at følgende skolers ansøgning imødekommes med følgende beløb:

9 skoler har ansøgt puljen. De anbefalede bevilliget beløb er blevet justeret på alle skolerne. De er justeret ud fra skolens størrelse, antallet af devises pr. elev samt alder på devises.

Det anbefales, at alle skoler der har søgt, får del i puljen også selvom nogle af skolerne har væsentlig færre elever pr. devise. Dette er ud fra en betragtning om, at de skoler der selv rettidigt sørger får at afsætte midler til at udskifte devises, også skal have en andel af puljen (også selvom deres data for ”elever pr. devise” ser bedre ud). Vurderingen er således også ud fra et ligebehandlings perspektiv, at det er vigtigt, at alle ansøgende skoler får del i puljen og at skoler, der af egen drift har været proaktive med hensyn til udskiftning, også tilgodeses.

De skoler der tildeles flest penge er dog også dem, hvor der er færrest devise pr. elev.

Det forudsættes – jævnfør tildelingskriterierne – at de tilgodesete skoler afsætter tilsvarende beløb til indkøb af devises.

Direktionen indstiller, at følgende skoler tildeles følgende beløb i 2019:

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag fremlægges den aktuelle udvikling i børnetallene for dagtilbud og skoler jf. COWI-rapporten med befolkningsprognosen for 2020 og overslagsår som besluttet i Byrådets møde d. 11. juni 2019.

COWI-rapporten med den nyeste befolkningsprognose for Ringsted Kommune for 2020 og årene fremover ligger til grund for beskrivelsen af udviklingen af børnetallet samt vurdering af det fremtidige kapacitetsbehov på dagtilbuds- og skoleområdet.

Dagtilbudsområdet

Udvikling i børnetal og kapacitetsbehov på kommuneniveau

Den nyeste befolkningsprognose for 2020 og årene fremover peger på en yderligere tilvækst af 0-5 årige småbørn i kommunen på ca. 200 børn, som det ses af oversigten herunder. Tallene for januar 2019 og august 2019 er faktisk bosiddende børn i kommunen, mens tallene for 2020-2023 er det forventede antal børn pr. 1. januar i de enkelte år. 

Prognosen viser, at børnetallet vil stige med ca. 50 flere 0-2 årige børn og ca.150 flere 3-5 årige børn i perioden fra 1. januar 2019 til 1. januar 2023. 

Pr. 1. august 2019 er ca. 67 % af alle 0-2 årige børn og ca. 100 % af alle 3-5 årige børn indmeldt i et dagtilbud eller en anden form for pasningsordning.

Andelen af 0-2 årige børn, der passes med tilskud til pasning af egne børn eller tilskud til private pasningsordninger, udgør ca. 5 %. Hvis denne tendens ændrer sig, så færre ønsker at benytte disse tilskudsformer, vil der være behov for tilsvarende mere kapacitet i dagtilbuddene. Derfor er der i nedenstående efterspørgsel forudsat, at 65 % af alle 0-2 årige børn passes i dagtilbud.

Det samlede behov for pladser i kommunal dagpleje og i kommunale, selvejende og private dagtilbud ser således ud:

Tallene er udtryk for et øjebliksbillede den 1. i den nævnte måned på kommuneniveau. I forhold til befolkningsprognosen fra foråret 2019 er stigningen af 0-2 årige børn ikke så stor, mens antallet af 3-5 årige børn til gengæld stiger væsentlig mere.

Den nyeste efterspørgselsoversigt fra august 2019 viser, at der vil være 671 0-2 årige og 1160 3-5 årige børn i dagtilbud til januar 2020. Det stemmer nogenlunde overens med behovet for pladser jf. prognosen og den forventede efterspørgsel. 

Kapacitet og efterspørgsel på dagtilbudsområdet

Hen over det seneste år er dagtilbuddenes fysiske rammer blevet opmålt, så alle m2 kan udnyttes optimalt. I fire institutioner har det været muligt at omdanne ledige m2 til børnehavebørn til vuggestuepladser.

Som følge af den løbende tilvækst af småbørn varierer og/eller stiger behovet for pladser hen over et år. Til eksempel vil der være færre børnehavebørn i maj måned, når de ældste børnehavebørn starter i Spireforløb på skolerne. Fra maj måned og frem til maj året efter, vil der løbende komme flere børnehavebørn svarende til en årgang. I forhold til det viste kapacitetsbehov for børnehavebørn ved årets start, skal der herudover indregnes plads til flere børnehavebørn i årenes første 4 måneder.  

I oversigten er der fra august 2019 og fremefter indregnet den nuværende maksimale kapacitet i dagtilbuddene. Oversigten viser kapaciteten på kommuneniveau og den forventede efterspørgsel.

Udviklingen i børnetallene samt den forventede efterspørgsel sammenholdt med den nuværende kapacitet viser, at der på kommuneniveau er tilstrækkeligt med pladser frem til efteråret 2021.

Befolkningsprognosen for 2020 og frem baserer sig på et forventet boligbyggeprogram i Ringsted Kommune for de kommende år. Hvis forudsætningerne i boligprogrammet ændrer sig, vil det få betydning for børnetallene og kapacitetsbehovet i kommunen. 

Selv om der på kommuneniveau ser ud til at være tilstrækkeligt med pladser til at efterleve den forventede efterspørgsel frem til efteråret 2021, dækker dette dog over lokale variationer i de enkelte distrikter.

Størstedelen af alle forældre ønsker plads i deres nærområde, men der er også forældre, særligt fra kommunens yderområder, som har plads andre steder, især i midtbyen.

Beskrivelse af udviklingen i børnetallene på distriktsniveau fremgår af bilag 1.

Efterspørgsel og kapacitet på distriktsniveau

Benløse

Den nuværende kapacitet til 0-2 årige børn i Benløse passer til den forventede efterspørgsel nu og i årene fremover, mens der allerede nu er mangel på børnehavepladser. Der er allerede indskrevet flere børnehavebørn i de tre institutioner og frem til maj 2020 må børnehavepladser anvises andre steder i Ringsted Kommune.

Samlet set er der flere børn fra Benløse området, der passes andre steder, end der er børn fra andre områder, der er indskrevet i dagtilbud i Benløse. Spørgsmålet er om Benløse-borgere ville have valgt institution i Benløse, hvis pladserne havde været dér.  

I overslagsårene vil der være behov for flere børnehavepladser i Benløse i forhold til den nuværende kapacitet. Der kan skabes lidt mere kapacitet til børnehavebørn ved at veksle vuggestuepladser til børnehavepladser. Da der kun er relativ lidt overkapacitet af 0-2 års pladser samtidig med, at efterspørgslen hurtigt kan ændre sig, vil denne løsning ikke være tilstrækkelig. 

Forslag til Lokalplan 302 for Langeagerområdet i Benløse er p.t. i høring. Området er det næststørste boligområde i Ringsted Kommune, som skal udvikles og giver mulighed for 125-150 nye boliger. Boligerne indgår i COWI-rapportens boligprogram med 14 -15 boliger om året fra 2022 -2030. Prognosen forudsætter, at der i 2025-2026 vil være ca. 80 0-5 årige børn mere i Benløse end i 2019 (42 børn mere end prognosen for 2023).  

Der vil således på sigt være behov for flere dagtilbudspladser i Benløse, og det kan ikke udelukkes, at denne udstykning kommer i gang hurtigere end ventet, - måske allerede i slutningen af 2020.

Mulighederne for udvidelse af kapaciteten i Benløse, både på kort og på langt sigt, skal afdækkes og undersøges nærmere. Der kan fx være følgende midlertidige eller permanente løsninger:

• Bygge ny daginstitution. I en lokalplan for Benløse, er der afsat et areal til brug for offentlige formål, som fx kan anvendes til ny daginstitution.
• Udbygge begge eller én af de eksisterende daginstitutioner, hvis der er tilstrækkelig med plads på gundene
• Midlertidigt opsætning af pavillon ved én af institutionerne
• Midlertidig udflyttergruppe for de ældste børnehavebørn til Bøgely i Giesegårdskoven.

Valde-Dagmar