Referat

Godkendt med bemærkning om at punkt 2 udgår - punktet behandles i punkt 6.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Skolerne tildeles budget på baggrund af budgetmodeller  - disse  har udvalget har ønsket en orientering om.

Skolernes budgetter tildeles på baggrund af budgetmodeller. I skoleåret 19/20 tildeles folkeskolerne et samlet budget på 184,5 mio. kr., hvor budgetmodellerne er:

Den største del af budgettet fordeles efter antallet af elever og klasser fra 0. til 9. klasse, hvor 60 % fordeles efter antal elever og 40 % efter antal klasser.

Langt de fleste tildelinger er baseret på antallet af elever. Det er gældende for følgende tildelinger:

• Tildeling efter socioøkonomiske forhold
• Elever i specialskoletilbud
• Elevvariable udgifter
• Elever i 10. klasse
• Tosprogede elever

Herudover er der tildelinger som ikke er baseret på antallet af elever:

• Ledelse og administration – fast grundtildeling dog med en variabel tildeling pr. elev for skoler med mere end 150 elever
• Budget til grunde og bygninger
• Modersmålsundervisning
• Modtageklasser
• Skolebestyrelser og TR

Tildelingen til skolerne i skoleåret 19/20 efter budgetmodellerne er vist i nedenstående skema

Udover tildeling i kr. indeholder tabellen også antallet af elever pr. skole og budgettet pr. elev. Budgettet pr. elev er forskellig fra skole til skole, hvilket er vist i rækken budget pr. elev.

I gennemsnit tildeles der 63.000 kr. pr. elev pr. år, hvor Kildeskolen har den højeste tildeling med 81.000 kr. pr. elev og Valdemarskolen den laveste med 58.000 kr. pr. år. Denne forskel er ligeledes illustreret som indeks-værdier, hvor indeks 1 svarer til gennemsnittet. Budgettet pr. elev i Kildeskolen er således 29 % højere end gennemsnittet og tilsvarende er budgettet pr. elev på Valdemarskolen 7 % lavere end gennemsnittet.

Disse forskelle i budget pr. elev skyldes dels tildelingen efter socioøkonomiske forhold i distriktet og dels tildelinger, som ikke fordeles efter elever. En stor del af tildelingen er således baseret på antallet af klasser, hvor skoler med få elever har færre elever pr. klasse – og dermed en højere tildeling pr. elev. Tildelingen pr. elev stiger med klassetrinnet, da højere klassetrin har flere undervisningsstimer, hvilket isoleret set betyder, at skoler med overbygningselever har større budget pr. elev.

Tildeling til Modtageklasser og Modersmålsundervisning er isoleret til to skoler, og det kan derfor give mening at udelade denne tildeling i sammenligningen af budget pr. elev. Dette er gjort i tabellens to nederste linjer. Herved falder gennemsnitsbudgettet pr. elev til 62.000 kr. Budget pr. elev på Kildeskolen er i denne opgørelse 31 % højere end gennemsnittet og for Valdemarskolen er budgettet pr. elev 6 % lavere end gennemsnittet.

Som illustration af betydningen af at en del af budgettet fordeles efter antallet af klasser, er tildelingen ændret i nedenstående tabel. I stedet for at tildelingen til elever og klasser i 0. til 9. klasse er fordelt med 40 % til klasser og 60 % elever, tildeles i stedet 100 % til elever.

Denne tildeling medfører lavere budget til Kildeskolen, Søholmskolen, Byskovskolen, Vigersted skole og Nordbakkeskolen, hvorimod særligt Campusskolen tildeles højere budget. Budgettet pr. elev i Kildeskolen er nu kun 13 % højere end gennemsnittet, idet budgettet pr. elev på Kildeskolen er reduceret med 10.000 kr.

I nedenstående tabel er forudsætningerne for tildelingen ændret, således at tildelingen til klasser er reduceret med 5 %, hvilket svarer til en reduktion af budgettet på 2,3 mio. kr.

Den samlede budgettildeling er reduceret med 2,3 mio. kr., hvilket i gennemsnit svarer til at budgettet pr. elev er reduceret med 774 kr.  For Kildeskolen er reduktionen dog 1.258 kr. og for Campusskolen kun 650 kr.

Ingen høring.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at denne sag giver udvalget et fyldestgørende indblik i budgetmodeller på folkeskoleområdet.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udsat med henblik på uddybning af de socio-økonomiske konsekvenser.

Udsat til septembermødet.

Punktet udgår.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen forelægges Børne-og Undervisningsudvalget jf. dets møde den 16. april 2018 punkt nr. 5, hvor udvalget ønskede, at Børne- og Familierådgivningen arbejder med et kompetenceløft med henblik på at styrke kvaliteten og lovmedholdenhed i sagsbehandlingen.

Hvert år udgiver Ankestyrelsen statistik over sine afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Herudover er der via Ankestyrelsens hjemmeside adgang til mere detaljerede kvartalstal for alle afgjorte sager opdelt på lovområder og kommuner. Statistikerne er nyttige for en efterfølgende faglig opfølgning. Sådan at de enkelte og konkrete sager kan danne grundlag for læring og udvikling i sagsbehandlingen i det fremadrettede arbejde.

Nedenstående tabel 1, viser Ankestyrelsens afgørelser 1. kvartal på børneområdet:

Tabel. 1 Antal afgjorte sager i Ankestyrelsen på børneområdet for 1. kvartal 2019 Ringsted

Kilde: Ankestyrelsen, ast.statistikbank.dk/ANKEAST6

Tabel 1 viser, at Ankestyrelsen i 1. kvartal 2019 afgjorde i alt 16 klagesager. Af disse afgørelser blev 5 (31%) stadfæstet, 4 (25%) ændret/ophævet, 7 (44%) er blevet hjemvist og 0 (0%) sager er blevet afvist.

Administrationen bemærker, at 5 ud af 7 sager vedrørende tabt arbejdsfortjeneste er blevet hjemvist. Dette svarer til 71% af alle hjemsendte sager i 1.kvartal 2019.

Administrationen bemærker ligeledes, at 2 ud af 5 sager vedrørende merudgiftsydelse er blevet omgjort. Dette svarer til 50% af alle omgjorte sager i 1. kvartal 2019.

I Bilag 1 vises udklip af 5 eksempler på Ankestyrelsens afgørelser i 1. kvartal 2019 hvor klagen over Ringsted Kommunes afgørelse enten har medført at sagen er blevet omgjort eller er blevet hjemvist.

Ankestyrelsen efterprøver som klageinstans, på baggrund af konkret individuel vurdering, retslige spørgsmål, hvor Ringsted Kommune forinden har truffet en konkret individuel vurdering med afsæt i gældende lovgivning og kommunens serviceniveau.

I de omgjorte sager, som fremgår af Bilag 1, har Ankestyrelsen lagt et andet skøn for afgørelsen end kommunen.

I de hjemviste sager som fremgår af Bilag 1, har Ankestyrelsen vurderet, at det grundlag kommunen har truffet sin afgørelse på ikke har været tilstrækkeligt.

Ankestyrelsen afgjorde i første kvartal 2019 16 børnesager vedrørende Ringsted Kommune. Afgørelser som er truffet i løbet af 2018 af Børne- og Familierådgivningen, hvor det hertil kan nævnes, at Ringsted Kommune i 2018 samlet har truffet 1.048 afgørelser i børne- og ungesagerne.

I nedenstående tabel 2 er vist Ankestyrelsens afgørelser på børneområdet år 2014 – 2018 samt 1. kvartal 2019 fordelt på andel af afgørelser i procent (%) for henholdsvis Ringsted Kommune og for hele Danmark.

Tabel 2. Ankestyrelsens afgørelser på børneområdet år 2014 – 2018 samt 1. kvartal 2019 fordelt på andel af afgørelser i procent (%) for henholdsvis Ringsted Kommune og for hele Danmark.

Kilde: Ankestyrelsen, ast.statistikbank.dk/ANKEAST5 samt ANKEAST6 vedr. 1. kvt. 19

Tabel 2 viser, at:

-          Andelen af kommunens stadfæstede afgørelser i perioden år 2014-2018 er faldet med 24 procentpoint og ligger yderligere 11 procentpoint lavere for 1. kvartal 2019.

-          Andelen af kommunens ændrede afgørelser i perioden år 2014-2018 er steget med 2 procentpoint og ligger yderligere 17 procentpoint højere for 1. kvartal 2019. Det bemærkes at der i år 2017 var markant højere andel ændrede afgørelser end for de øvrige år.

-          Andelen af kommunens hjemviste afgørelser i perioden år 2014-2018 er steget med 10 procentpoint og ligger yderligere 6 procentpoint højere for første kvartal 2019.

-          Andelen af kommunens afviste afgørelser i perioden 2014-2018 er steget med 13 procentpoint, men er dalet 13 procentpoint for 1. kvartal 2019 til nu 0 %.

I forhold til andelen af afgørelser for hele landet:

-          Har kommunen siden år 2015 haft en lavere andel stadfæstede afgørelser.

-          Har kommunen i år 2017 og 1. kvartal 2019 haft en højere andel ændrede afgørelser

-          Har kommunen siden år 2014 haft en større andel hjemviste afgørelser. Dog med undtagelse af år 2017.

-          Har kommunen siden år 2016 haft en større andel afviste afgørelser. Dog har der for 1. kvartal 2019 ikke været afviste afgørelser.

Efter Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 16. april 2018 har Børne- og Familierådgivningen arbejdet med følgende kompetenceløftrettede tiltag for i højere grad at understøtte sagsbehandlingen:

-          På hvert ugentlige teammøde i Børne- og Familierådgivningen drøftes sager som hjemvises fra Ankestyrelsen. Dette for at give faglig sparring og dele viden med det øvrige team med det formål i højere grad at kvalificere sagsbehandlingen.

-          Faglig sparring fra teamets 2 faglige konsulenter, som sammen med sagsbehandler modtager Ankestyrelsens afgørelser. Dette således, at den pågældende sagsbehandler altid vil kunne få faglig sparring i behandlingen af klagesagen.

-          Kvartalsagsgennemgang. En gang i kvartalet gennemgår sagsbehandlerne alle sager med en faglig konsulent, med henblik på at understøtte kvaliteten i sagsbehandlingen.

Der er planlagt et kursus for Børne- og Familierådgivningen om at skrive afgørelser, som forventes afviklet i forår 2020. Dette er en del af et større kompetenceforløb. Se kompetenceplanen for Børne- og Familierådgivningen i Bilag 2.

Der er ingen høring.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Administrationen vurderer, at det planlagte kompetenceforløb for Børne- og Familierådgivningen vil styrke afdelingen generelt. Kompetenceforløbet vil samtidig imødekomme behovet for at skabe et godt grundlag for at træffe en afgørelse, og derved reducere antallet af hjemviste sager fra Ankestyrelsen.  

Byrådet har på sit møde den 21. februar 2019 punkt 1 vedtaget kvalitetsstandarder på børne- og unge området samt for børn og unge med funktionsnedsættelser i Ringsted Kommune. Kvalitetsstandarderne skal sikre en ensartet sagsbehandling og serviceniveau over for Ringsted Kommunes borgere, samt sikre sammenhængen mellem politisk målsætning, lovgivning og praksis. Fremadrettet vil administrationen følge, hvorledes de nye kvalitetsstandarder påvirker Ankestyrelsens afgørelser.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker en kvartalsvis orientering fremadrettet.

Udvalget ønsker, at der arbejdes efter at procentdelen for hjemviste og omgjorte sager er under landsgennemsnittet i september 2020.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalget fik i møde d. 17. juni 2019 en orientering om status på Stakhavens Vuggestue. Udvalget besluttede i mødet at se en fornyet orientering om status i Stakhavens vuggestue i september 2019.

Stakhavens Vuggestue blev etableret pr. 1. december 2018, som en midlertidig ordning i forbindelse med tilvejebringelse af flere 0-2 års pladser. I forbindelse med etableringen af vuggestuen, blev der lavet åbent-hus arrangement, hvor forældre kunne komme på besøg og se stedet. Der blev lavet en lille folder om vuggestuetilbuddet, som bl.a. ligger på biblioteket, i Sognegården, på Hækkerupsvej m.m.

I juni måned var der 9 børn indmeldt i vuggestuen og 2 børn venteliste. I september måned er der 8 børn i vuggestuen, der kommer 1 barn mere til oktober, og der er ét barn på venteliste til maj 2020. 3 af de 9 børn har oprindeligt ønsket plads i andre dagtilbud.

Som nævnt i sagen fra juni måned, er det gået langsommere med at fylde pladserne i Stakhavens Vuggestue end forventet. Forældrenes argumenter for ikke at tage imod en plads i Stakhavens Vuggestue er bl.a., at det er en midlertidig ordning uden tidshorisont for ophør, og at tilbuddet alene er til vuggestuebørn, som betyder, at deres barn skal skifte institution, når barnet når børnehavealderen. Nogle forældre fra midtbyen som ikke har bil, har givet udtryk for at vuggestuen ligger for langt væk fra deres bopæl.

Administrationen havde før sommerferien en forventning om, at der hen over sommeren ville komme flere småbørn til Ringsted Kommune, som bl.a. ville ønske Stakhavens Vuggestue til deres barn. Dette har dog vist sig ikke at være tilfældet.

På den ene side er det en dyr løsning at bevare Stakhavens Vuggestue med så få børn, og på den anden side viser Cowi’s befolkningsprognose for 2020 og frem, at der vil blive behov for flere pladser i midtbyen, allerede inden for de næste par år. 

En mulighed kan være at tilbyde de få vuggestuebørn i Stakhavens Vuggestue plads andre steder. Det kunne fx være i Snurretoppen, som netop har fået ombygget de fysiske rammer, så institutionen her fra sommeren 2019 kan have op til 60 vuggestuebørn. Der vi være plads til børnene nu i Snurretoppen. Dog er der ikke nogen forældre til børn indmeldt i Stakhavens Vuggestue, som oprindeligt har ønsket plads i Snurretoppen. Det er p.t. usikkert om de få forældre, der har ønsket plads i andre dagtilbud, på nuværende tidspunkt kan få deres oprindelige ønske opfyldt. Hvis Stakhavens Vuggestue lukkes nu og børnene tilbydes plads andre steder, må det forudses, at forældrene vil opleve, at kommunen udsætter deres børn for et ekstra og unødigt institutionsskift.

Bygningen på Frejasvej tidligere huset en 0-6 års institution til 20 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, og institutionen blev lukket som følge af nedgang i børnetallet. Når Cowi’s befolkningsprognose for 2020 og frem peger på en stor tilvækst af 0-6 årige børn i midtbyen inden for en 2 årig periode, kunne en anden mulighed være, allerede nu at gøre Stakhavens Vuggestue permanent og inden for en periode at genetablere institutionen, som en 0-6 års institution. Forældre, med både vuggestuebørn og børnehavebørn kunne tilbydes plads i samme institution, hvilket må forventes at gøre Stakhaven mere attraktiv især for tilflyttere.

Hvis lokalerne på Frejasvej tages i brug igen som et 0-6 års dagtilbud, vil det spare kommunen for nogen af de byggeomkostninger til flere institutionspladser, som den nye prognose viser, der bliver behov for, for at kommunen kan leve op til pasningsgarantien de kommende år.

En konsekvens af at genetablere bygningen som 0-6 års institution vil dog være, at der i så fald skal findes andre bynære og egnede lokaler til dagplejens administration og fire af dagplejens hel-dags-legestuegrupper, samt sundhedstjenestens aktiviteter for unge sårbare mødre, som i dag alle har til huse på Frejasvej. Det skal i forbindelse nævnes, at dagplejens administration og nogle af legestuegrupperne gennem tiden har måttet flytte lokalitet adskillige gange.

Ingen inddragelse og høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at genetablering af bygningen på Frejasvej som 0-6 års daginstitution bør indgå som ét af flere tiltag, sådan at kommunen kan leve op til efterspørgslen til plads i dagtilbud og den lovbestemte pasningsgaranti de kommende år. 

Direktionen indstiller, at:

1. Orienteringen tages til efterretning
2. Genetablering af bygningen på Frejasvej som 0-6 års dagtilbud, indgår som ét af flere tiltag i bestræbelserne på at imødekomme prognosens forventede tilvækst om to år og dermed at kommunen kan leve op til den lovbestemte pasningsgaranti. 

Orienteringen taget til efterretning.

Udvalget ønsker en sag hvor mulighederne for etablering af det tilstrækkelige antal pladser fremgår herunder at Stakhavens fremtid afklares.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal principperne for det pædagogiske tilsynskonceptet for dagtilbudsområdet i Ringsted Kommune drøftes og besluttes.

Byrådet skal ifølge dagtilbudsloven §5 føre tilsyn med Ringsted kommunes dagtilbud.

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

Byrådet skal dermed sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik, og at dagtilbuddene fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Det pædagogiske tilsyn udøves i praksis på mange måder. Det sker fx i det daglige og løbende samarbejde mellem administrationen og dagtilbuddene. Blandt andet gennem løbende dialog med ledere, i diverse mødefora med ledere, projekter og udviklingsopgaver af forskellig karakter, ved institutionsbesøg, telefoniske henvendelser fra forældre og gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Derudover foretages der et særligt tilsynsbesøg i hvert enkelt dagtilbud. Tilsynet omfatter alle kommunale og selvejende dagtilbud og privatinstitutioner.

I oktober 2009 blev ”Rammer og principper for pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Ringsted Kommune”(Bilag 1) vedtaget, herunder følgende principper for det pædagogiske tilsyn:

•          Tilsynet er et fagligt og pædagogisk tilsyn

•          Tilsynet skal have et udviklingsperspektiv og være dialogbaseret

•          Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling

•          Tilsynet skal skabe værdi for det enkelte dagtilbud, det samlede dagtilbudsområde, forvaltningen og det politiske niveau.

Den tidligere gennemførelsen af tilsynet har været via dialogbaseret tilsynssamtaler mellem leder og forvaltning, med inddragelse af relevante medarbejdere fra kompetenceenheden. Tilsynssamtalerne har været tæt koblet til de politiske prioriterede indsatsområder for dagtilbudsområdet og tillige været understøttet af forskellige baggrundsdata som bl.a. sprogvurderinger, trivselsvurderinger, læreplaner, sygefravær, APV og uddannelsesniveau. Der blev efter tilsynssamtalen udarbejdet et referat.

Med den nye dagtilbudslov er der kommet et øget fokus på kvalitet i dagtilbuddene.

I den forbindelse har Danmarks Evalueringsinstitut udgivet en opsamling, med de mest centrale pointer fra forskningen om kvalitet i dagtilbud.

Forskningen peger særligt på tre elementer, der har betydning for kvaliteten i dagtilbud:

1. Strukturel kvalitet – Det handler om normering, gruppestørrelser og organisering. Fysiske rammer. Uddannelse, efteruddannelse og personalestabilitet.
2. Proceskvalitet – Det handler om interaktionen mellem børn og voksne, leg, rutineprægede situationer og pædagogiske aktiviteter. Ledelse af dagtilbud og forældresamarbejde.
3. Resultatkvalitet – Det handler om, hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud. Det gælder særligt de sociale kompetencer, kognitive færdigheder og skoleparathed.

Hvor de tidligere tilsyn har fokuseret på de vedtagne indsatsområder for dagtilbudsområdet, som kun er en begrænset del af den styrkede pædagogiske læreplan, er det administrationens anbefaling, at de fremadrettede tilsyn skal have et helhedsorienterede blik på den styrkede pædagogiske læreplan og på kvalitet jf forskningen.

For at indramme det, vil et nyt udvidet tilsynskoncept kunne fx bestå af:

• Spørgeskema – kan være pejlemærker for kvalitet.
• Baggrundsdata – kan være den pædagogiske læreplan, sprogvurderinger mm.
• Observationer i praksis – kan give et indblik i den konkrete udøvede praksis.
• Tilsynssamtale – kan være en sikring af ejerskab og den fortsatte udvikling i dagtilbuddet.
• Tilsynsrapport – kan være en beskrivelse af kvalitetsområder og udviklingsområder.
• Ect

Ud over det pædagogiske tilsyn omfatter tilsynsforpligtelsen, jf den nuværende vejledning til dagtilbudsloven fra 2015, også økonomiske forhold, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. I Ringsted Kommune er det økonomiteamet, der udøver det økonomiske tilsyn, Vej- og Ejendomscenter har tilsyn med bygninger og legepladser, Brandmyndigheden har tilsyn med brandsikkerheden, Sundhedsplejen har hygiejne og sundheds tilsyn og Børnecentret har det faglige og pædagogiske tilsyn.

I Ringsted Kommune har ledelsen af dagplejen tilsynet med dagplejerne samt af de private pasningsordninger, hvis der passes mere end 2 børn i ordningen. 

Ingen inddragelse eller høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationen opfattelse, at kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet fortsat bør have sit afsæt i et dialogbaseret samarbejde om udviklingen på hele området såvel som i det enkelte dagtilbud.

Administrationen anbefaler at de fremadrettede tilsyn har et mere helhedsorienterede blik på den styrkede pædagogiske læreplan og på kvalitet jf forskningen.

Det seneste tilsynsbesøg på dagtilbudsområdet blev gennemført i foråret 2018. Det er administrationens plan igen at gennemføre pædagogiske tilsyn i perioden december 2019 og frem til foråret 2020.

Direktionen indstiller, at principperne for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet drøftes og besluttes.

Sagen genoptages på næste møde, hvor den forventes yderligere kvalificeret.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Genoptaget efter beslutning i BUU 18. marts med henblik på uddybning af socioøkonomiske tildeling.

Skolerne tildeles budget på baggrund af budgetmodeller. I denne sag orienteres om budgetmodellerne for skolerne.

Skolernes budgetter tildeles på baggrund af budgetmodeller. I skoleåret 19/20 tildeles folkeskolerne et samlet budget på 184,5 mio. kr., hvor budgetmodellerne er:

Den største del af budgettet fordeles efter antallet af elever og klasser fra 0. til 9. klasse, hvor 60 % fordeles efter antal elever og 40 % efter antal klasser.

Langt de fleste tildelinger er baseret på antallet af elever. Det er gældende for følgende tildelinger:

• Tildeling efter socioøkonomiske forhold
• Elever i specialskoletilbud
• Elevvariable udgifter
• Elever i 10. klasse
• Tosprogede elever

Herudover er der tildelinger som ikke er baseret på antallet af elever:

• Ledelse og administration – fast grundtildeling dog med en variabel tildeling pr. elev for skoler med mere end 150 elever
• Budget til grunde og bygninger
• Modersmålsundervisning
• Modtageklasser
• Skolebestyrelser og TR

Tildelingen til skolerne i skoleåret 19/20 efter budgetmodellerne er vist i nedenstående skema:

Ud over tildeling i kr. indeholder tabellen også antallet af elever pr. skole og budgettet pr. elev. Budgettet pr. elev er forskellig fra skole til skole, hvilket er vist i rækken budget pr. elev.

I gennemsnit tildeles der 63.000 kr. pr. elev pr. år, hvor Kildeskolen har den højeste tildeling med 81.000 kr. pr. elev og Valdemarskolen den laveste med 58.000 kr. pr. år. Denne forskel er ligeledes illustreret som indeks-værdier, hvor indeks 1 svarer til gennemsnittet. Budgettet pr. elev i Kildeskolen er således 29 % højere end gennemsnittet og tilsvarende er budgettet pr. elev på Valdemarskolen 7 % lavere end gennemsnittet.

Disse forskelle i budget pr. elev skyldes dels tildelingen efter socioøkonomiske forhold i distriktet og dels tildelinger, som ikke fordeles efter elever. En stor del af tildelingen er således baseret på antallet af klasser, hvor skoler med få elever har færre elever pr. klasse – og dermed en højere tildeling pr. elev. Tildelingen pr. elev stiger med klassetrinnet, da højere klassetrin har flere undervisningsstimer, hvilket isoleret set betyder, at skoler med overbygningselever har større budget pr. elev.

Tildeling til Modtageklasser og Modersmålsundervisning er isoleret til to skoler, og det kan derfor give mening at udelade denne tildeling i sammenligningen af budget pr. elev. Dette er gjort i tabellens to nederste linjer. Herved falder gennemsnitsbudgettet pr. elev til 62.000 kr. Budget pr. elev på Kildeskolen er i denne opgørelse 31 % højere end gennemsnittet og for Valdemarskolen er budgettet pr. elev 6 % lavere end gennemsnittet.

Som illustration af betydningen af at en del af budgettet fordeles efter antallet af klasser, er tildelingen ændret i nedenstående tabel. I stedet for at tildelingen til elever og klasser i 0. til 9. klasse er fordelt med 40 % til klasser og 60 % elever, tildeles i stedet 100 % til elever.

Denne tildeling medfører lavere budget til Kildeskolen, Søholmskolen, Byskovskolen, Vigersted skole og Nordbakkeskolen, hvorimod særligt Campusskolen tildeles højere budget. Budgettet pr. elev i Kildeskolen er nu kun 13 % højere end gennemsnittet, idet budgettet pr. elev på Kildeskolen er reduceret med 10.000 kr.

I nedenstående tabel er forudsætningerne for tildelingen ændret, således at tildelingen til klasser er reduceret med 5 %, hvilket svarer til en reduktion af budgettet på 2,3 mio. kr.

Den samlede budgettildeling er reduceret med 2,3 mio. kr., hvilket i gennemsnit svarer til at budgettet pr. elev er reduceret med 774 kr.  For Kildeskolen er reduktionen dog 1.258 kr. og for Campusskolen kun 650 kr.

Socioøkonomisk tildeling

14 % af rammen til normalundervisning tildeles efter socioøkonomiske forhold i skoledistriktet. Elevernes socioøkonomiske baggrund er forskellig på tværs af skoledistrikterne. Elever med dårligere socioøkonomisk baggrund vil alt andet lige kræve en større undervisningsindsats for at opnå samme læring i skolen, som elever med bedre socioøkonomisk baggrund. For at understøtte skolernes økonomiske muligheder for at lykkes med god undervisning uanset elevernes socioøkonomiske baggrund, tildeles 14 % af budgetrammen således efter de socioøkonomiske forhold i distriktet.

De socioøkonomiske faktorer, der indgår i tildelingen er:

• Antallet af forældre med grundskole i forhold til et uddannelsesniveau op til lang videregående uddannelse – indgår med vægten 1 i socioøkonomisk parameter
• Antallet af forældre uden arbejde i forhold til antallet i arbejde – indgår med vægten 1 i socioøkonomisk parameter
• Antallet af familier med en husstandsindkomst under 300.000 kr. pr. år i forhold til et indkomstniveau over 300.000 kr. pr. år – indgår med vægten 0,5 i socioøkonomisk parameter

På bagrund af ovenstående faktorer, er den socioøkonomiske parameter på skoledistrikter således:

Den socioøkonomiske faktor skal forstås således, at fx for hver gang en elev fra Kildeskolens distrikt (socioøkonomisk faktor = 1) tildeles 1 krone, tildeles en elev fra Dagmarskolens distrikt 3,7 kroner (socioøkonomisk faktor 3,7).

Da skoledistrikterne ikke kun er geografisk afgrænset, men også er afhængig af klassetrin - elever fra Kildeskolens distrikt har fx Byskovskolen som distriktsskole fra 7. klassetrin – medtages dette i distrikternes endelige socioøkonomiske faktorer. Fx vil Byskovskolens socioøkonomiske faktor bestå dels af faktoren for Byskovskolen og dels af faktoren for Kildeskolen.

Herudover er der mange elever, der vælger en anden skole end distriktsskolen. Disse elever bidrager med bopælsdistriktets socioøkonomiske faktor i den valgte skoles socioøkonomiske faktor. Fx vil en elev, som bor i Dagmarskolens distrikt, men som går i skole på Valdemarskolen, indgå med Dagmarskolens faktor i udregningen af Valdemarskolens socioøkonomiske faktor.

Nedenfor er den socioøkonomiske faktor og budgetbeløbet pr. elev i skoleåret 19/20 vist:

I skoleåret 19/20 er det 19,1 mio. kr., der fordeles efter socioøkonomiske forhold.

De eksisterende socioøkonomiske faktorer er baseret på data leveret af Danmarks Statistik i 2012.

Ved Byrådsmødet 12. november 2018 blev ’Styringsstrategi for det specialiserede område’ vedtaget på baggrund af en analyse- og baggrundsrapport vedrørende det specialiserede område. Ved byrådsmødet 10. december 2018 blev tidsplan for udmøntning af styringsstrategien genne 43 konkrete tiltag vedtaget. Et af tiltagene er justering af tildelingsmodellen for skolerne med henblik på at styrke det økonomiske incitament for inklusion i almenskolen.

På den baggrund har administration besluttet, at der skal udarbejdes ny rapport over de socioøkonomiske faktorer i skoledistrikterne. Den nye opgørelse inddrager væsentlig flere faktorer og skal angive et mål for distrikternes forventede udgifter til specialundervisning – baseret på elevsammensætningen. Rapporten forventes færdig medio september 2019, og resultaterne vil herefter indgå i forslag til justeret budgettildeling til skolerne. Ifølge tidsplanen for styringsstrategien skal justeret tildelingsmodel fremlægges til politisk beslutning i første kvartal af 2020, således at den kan implementeres i skoleåret 20/21.

Ingen høring.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, er der med denne orientering dels er givet indblik i tildelingsmodellen for skolerne og dels at tildelingen efter socioøkonomiske kriterier er belyst.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag er en udløber af Børne- og Undervisningsudvalgets behandling af sagen ”Orientering om SFOernes arbejde med lektiehjælp og bevægelse” på møde den 30-4-2019, hvor det blev besluttet, at der ønskes en orienteringssag om skolernes arbejde med Åben Skole og skolernes arbejde med bevægelse i undervisningen. Samtidig er medtaget en beskrivelse af Ung Ringsteds arbejde med åben skole (besluttet i sag 19/11338 om Ung Ringsteds arbejde med Åben Skole aktiviteter).

I forlængelse af ovennævnte beslutning har skolerne (inklusiv Ung Ringsted) indsendt beskrivelser af deres arbejde med åben skole og bevægelse jævnfør folkeskolelovens bestemmelser herom:

Åben skole: ”§ 3 Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

Bevægelse i undervisningen: ” § 15. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen”.

Skolernes indsendte beskrivelser er samlet i bilag.

Gennemgående eksempler på åben skole aktiviteter samt bevægelse i undervisningen er

Åben skole aktiviteter (uddybes i bilag):

• Lokalefællesskab/udlån/lejning af lokaler til lokale foreninger
• Brug af trænere/instruktører/gæstelærere fra lokale idrætsklubber og andre foreninger
• Deltager som skole i stævner (skolernes Floorball dag, skolernes håndboldstævne m.m.)
• Medlem af Fiskeforeningen og deltager i denne aktiviteter samt forskellige vand/sø aktiviteter sammen med kajakklubben.
• Samarbejde omkring Grejbanken (outdoor redskaber og udstyr)
• Samarbejde med lokale foreninger om indretning af legeplads. Etablering af ”udeskole” faciliteter. Busture i egne busser (Ådalskolen)
• Samarbejde med PwC Ringtsde omkr. matematikforøb/privatøkonomi
• Tæt samarbejde med Museet, Museum Vestsjælland (Kulturbussen), biblioteket og musikskolen samt huskunsterordningen (pædagogisk samarbejde med en udøvende kunstner), deltager i Børnefestival, besøg på Møllen og Radiomuseet
• Besøg på plejehjem, besøg i børnehaver m.v. Tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv.
• Besøg og samarbejde med ZBC og MSG omkring valgfag
• Samarbejde med menighedsråd og kirke fx bedsteforældredag m. krybbespil i kirken – juletræsfældning - ekskursioner
• Samarbejde omkr. etablering af ”trampesti”
• Partnerskab med Unicef (rettighedsskoler).
• Ung Ringsted tilbyder undervisning i diverse faglige emner (privatøkonomi, kalorierace, juiceproduktion, mountainbike, træklatring, vinterbadning, lejropsætning, førstehjælp m.m)

Bevægelse i undervisningen (oplistet – uddybes i bilag):

• Aktiv brug af brain-breaks (korte pauser fra undervisning med vægt på fysisk aktivitet)
• Fysisk aktivitet og bevægelse indlægges i undervisningsaktiviteterne
• Den fast idrætsundervisning suppleres med svømning og på visse årgange med ekstra ugentlige bevægelseslektioner
• Indretning af skolegårde, der lægger op til bevægelsesaktiviteter og høj puls
• Samarbejde med lokale idrætsforeninger
• Medarbejderkurser med fokus på bevægelse i undervisningen
• Orienteringsbaner i lokalemiljøet med interaktive poster (QR-koder)
• Både voksenstyrede og frivillige bevægelsesaktiviteter fx ”leg på streg”, Wizefloor (aktivt gulv), Legehjulet m.m. både i undervisningstiden og i pauser
• Bevidst brug af selvtransport (fx cykel til ekskursion)
• Prioritering af arbejdstid til en bevægelsesvejleder, som vejleder kollegaer og igangsætter fysiske aktiviteter

Som nævnt indledningsvist gives samtidig en kort orientering om Ung Ringsteds arbejde med åben skole aktiviteter:

Med baggrund i Byrådets godkendelse på mødet den 11-06-2019 af en bevilling til Ung Ringsted på 165.000 kr. i 2019, har Ung Ringsted ansat en projektmedarbejder til facilitering af en ekstraordinær indsats for at udvikle og koordinere Åben Skole i Ringsted Kommune.

Der er lavet aftale med Skoletjenesten, om et ”site” til åben skole aktiviteter. Ung Ringsted sørger for, at de allerede planlagte åben skoletilbud, som findes i det trykte Åben skole program for 19/20, bliver lagt på Skoletjenesten, så lærerne kan tilgå tilbuddene både via det trykte program og digitalt.

Koordinatoren for Åben skole er gået i gang med at:

• etablere kontakt til folkeskolerne og orientere om de mange tilbud der allerede eksisterer, samt arbejde for at etablere et netværk af interesserede medarbejder, der kan være med til at udbygge tilbuddet så det er i overensstemmelse med folkeskolernes behov.
• opdatere og vedligeholde tilbuddene på Skoletjenesten.dk
• undersøge om de eksisterende tilbud lever op til folkeskolernes behov, og om der er brug for en justering af indhold og læringsmål.
• være opsøgende på nye tiltag fra f.eks. erhvervsliv, foreninger mv. og kvalificere disse gennem målsætning (kompetencemål, vidensmål mm).

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at alle skoler er bevidste om og fokuserer på såvel åben skole aktiviteter samt vigtigheden af, at skolens dagligdag er fuld af bevægelse og fysisk aktivitet. Da hovedparten af de beskrevne aktiviteter indgår som integrerede dele af undervisningen, er der tale om aktiviteter for alle børn i de respektive klasser. Det er således vurderingen, at skolerne (herunder Ung Ringsted) vedvarende arbejder med, at opfylde folkeskolelovens fordring om samarbejde og partnerskaber med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets foreningsliv og kommunalt støttede skoleformer. Og på samme måde arbejder skolerne med at opfylde fordringen om motion og bevægelse i undervisningstiden for alle elever.

Det vurderes endvidere positivt, at Ung Ringsted allerede har iværksat aktiviteter til understøttelse af skolernes fortsatte arbejde med åben skole aktiviteter.

Administrationen vil, via konsulentbistand, fortsat understøtte skolernes arbejde med bevægelse i undervisningen.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning med en bemærkning om, at udvalget ønsker sagen genoptaget med lokal status på elevernes bevægelse og på åben skole, samt den fremtidige strategi for den enkelte skole.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag gives en statusorientering om elevtrivslen i Ringsted Kommune som baggrund for skoleforums mødet onsdag den 25-09-2019.

Nærværende beskrivelse tager udgangspunkt i Børne- og Undervisningsudvalgets ønske om, at der forud for hvert skoleforumsmøde, gives til statusorientering på/for det pågældende emne/tema. Dette gælder samtlige af de politisk besluttede mål for skoleområdet. Denne sags emne er elevtrivsel.

Folkeskolelovens § 18 fastlægger at ”det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber”.

Og samme lovs § 56 med tilhørende bekendtgørelse (bilag) fastlægger, at skolens leder gennemfører en årlige måling af elevernes trivsel i undervisningstiden fra den 20. januar til den 20. marts.

Undervisningsministeriet har udviklet et obligatorisk spørgeskema til formålet. Spørgeskemaerne som herefter benævnes trivselsmålingen, er opdelt med 20 spørgsmål for elever i 0.-3. klasse og 40 spørgsmål for elever i 4.-9. klasse. Spørgsmålene fremgår af bilag (2 stk.).

Af Ringsteds Kommunes Børne- og Ungepolitik (se Link ) fremgår det, at kerneopgaven på Børne – og ungeområdet er, at børnene og de unge udvikler sig til livsduelige medborgere, der efter bedste evne kan tage vare på sig selv og bidrage til de fællesskaber de deltager i. Derfor er såvel dannelse og uddannelse samt trivsel og læring vigtige kerneområder.

Der er et politisk mål for emnet: ”Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.

Fremgangen vurderes med udgangspunkt i den årlige trivselsmåling samt supplerende data på klasse- og elevniveau. Målet for fremgangen i trivslen er, at alle skoler mindst skal ligge på landsgennemsnittet i 2020.”

Dette arbejde prioriteres i skolernes virksomhedsstrategier (der udarbejdes og udmøntes i samarbejde med lærere og pædagoger samt i dialog med skolebestyrelse og elever).

Landsgennemsnittet, der angives som den generelle trivsel (= andel af elever med højest trivsel), var i skoleåret 2017/18 (som er det seneste opgjorte tal) på 92 %. I Ringsted Kommune lå den generelle trivsel i 2017/18 på 91 % (og således 1 % under landsgennemsnittet).

I skoleåret 2016/17 var landsgennemsnittet 93 % og Ringsted Kommune lå ligeledes på 93 % og i skoleåret 2015/16 var landsgennemsnittet 93 % og Ringsted Kommune lå på 92 %.

Begrebet trivsel er subjektivt og kan defineres meget bredt (fx med elementer af de fysiske og æstetiske rammer, indeklima, sundhed, digital mobning m.m.). Dansk Center for UndervisningsMiljø (DCUM) har i en vejledning indkredset begrebet trivsel – se bilag.

Trivsel kan betegnes som tilfredshedsbegrebet hos en person som en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand. I undervisningssammenhænge kan trivsel forstås som et resultat af et sundt fysisk, psykisk såvel som æstetisk undervisningsmiljø.

Skoleområdet opererer med et relativt bredt begreb om elevtrivsel, idet der er fokus på såvel det sociale miljø, det faglige miljø og det fysiske miljø. Fordi det sociale miljø har betydning for den enkelte elevs udvikling, læring og trivsel, fordi det faglige miljø har betydning for elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne og fordi det fysiske miljø omfatter alle inden- og udendørsområder på skolen og har betydning for elevernes mulighed for læring og trivsel.

Den årlige trivselsmåling omfatter ovenstående trivselsbegreb, idet der spørges til

-          Social trivsel (spørgsmål der omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning)

-          Faglig trivsel (spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne)

-          Støtte og inspiration (spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt lærernes hjælp og støtte)

-          Ro og orden (spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse)

-          Herudover er der en række øvrige spørgsmål, der ikke indgår i ovenstående 4 kategorier/indikatorer (fx om eleven er god til at samarbejde, om eleven tit har ondt i maven eller hovedet, om klasselokalet er rart at være i, om toiletterne er pæne og rene m.v.)

Efter den årlige trivselsmåling kan skolen hente en rapport for egen skole og der udgives endvidere en samlet kommunerapport for den enkelte kommune.

De tre seneste kommunerapporter opdelt i henholdsvis 0.-3. kl. og 4.-9. kl ligger som bilag (6 stk.). Disse viser detaljerede resultater fra trivselsmålingens temaer (fx opdelt på køn, klassetrin og skoler).

Nedenstående figur kan give et overblik over trivselssituationen (elevernes trivsel samlet set) fordelt på de 4 indikatorer ved den senest måling (4.-9. kl.) 2018/2019 i Ringsted Kommune:

For skoleåret 2017/18 så det således ud:

For skoleåret 2016/17 så det således ud:

For de tre seneste samlede registrerede skoleår ser den overordnede udvikling således ud, med andel af elever med højest trivsel (over 3 (= fra 3,1 til 5,0)) på kommuneniveau i %:

Det ses heraf, at andelen af elever med såvel den højeste sociale trivsel, den højeste faglige trivsel, den højeste score i støtte og inspiration samt den højeste score i ro og orden er faldet.

Udviklingen af de fire indikatorer på skoleniveau fremgår af de 3 bilagte kommunerapporter (4.-9. kl.) for skoleårene 2016/17, 2017/18 og 2018/19.

Et oversigtsbilag viser med farveangivelse udviklingen fra skoleåret 2016/17 til skoleåret 2018/19 for den enkelte skole på de nævnte fire indikatorer.

En anden relativ overskuelig måde at få overblik over elevtrivslen er, at se på trivslen som en samlet indikator, hvor der for hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i den nationale trivselsmåling.

Da trivslen som en samlet indikator beregnes som et gennemsnit af svarene for hver elev, er trivselsresultaterne for skoleåret 2018/19 endnu ikke tilgængelige i datavarehuset.

Andel af elever med højest trivsel på skoleniveau (almen skoler) i % de seneste 3 opgjorte skoleår ser for den samlede trivsel således ud:

I nedenstående tabel vises Ringsted Kommunes gennemsnit sammenlignet med et antal kommuner KL angiver som sammenlignelige.

Elevernes trivsel som en samlet indikator fordelt på sammenlignelige kommuner – skoleåret 2017/18:

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus

Forklaring på ovenstående tabel: for hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatorer (den nationale trivselsmåling med 20 spørgsmål for elever i 0.-3. kl. og 40 spørgsmål til elever i 4.-9. kl.). Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.

Tabellen viser den procentvise fordeling af elevernes gennemsnit inden for 4 grupper:

-          Andel af elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0

-          Andel af elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0

-          Andel af elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt

-          Andel af elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0

Hvis de to bedste trivselskategorier (andelen med gennemsnit fra 3,1 til 4,0 og andelen med gennemsnit fra 4,1 til 5,0) fra ovenstående tabel lægges sammen og indekseres (hvor Ringsted = indeks 100), ser sammenligningen således ud:

Af indekseringen fremgår det, at der for sammenligningskommunerne ikke er markante forskelle i andelen af elever i de to bedste kategorier, idet forskellene ligger inden for 5 point. Fem af sammenligningskommunerne ligger dog en smule bedre end Ringsted, mens tre af sammenligningskommunerne ligger en smule dårligere.

Af kvalitetsrapporten fremgår det også, at Ringsted Kommune i trivselsmålingen ligger meget tæt op ad landsresultatet/landsgennemsnittet. I rapporten står der, at trivslen blandt kommunens elever er nogenlunde som på landsplan, dog med lidt flere elever i midtergruppen og lidt færre i den øverste (bedste) uanset køn- og at denne fordeling har ligget nogenlunde stabilt siden skoleåret 2014/15. Klip fra kvalitetsrapporten ligger som bilag.

Skolerne arbejder vedvarende med elevernes trivsel og det er et stærkt fokusområde i deres virksomhedsstrategier. Skolerne arbejder som nævnt bredt med såvel det sociale miljø, det faglige miljø og det fysiske miljø, da disse er vigtige betingelser for både læring og dannelse, den faglige progression og trivsel.

Trivselsarbejdet er således en integreret del af undervisningen, hvor eleverne inddrages i det forebyggende trivselsarbejde, og der skal skabes en høj tolerancekultur. Alle elever har ret til at trives i skolen og til en tryg barndom uden mobning.

Ud over mobning er der en række andre faktorer, som også har betydning for, at eleverne trives, bl.a. at der ikke er konflikter, samt at der er et godt undervisningsmiljø* og en god lærer-elev-relation. Lærere og pædagoger skal have et prioriteret fokus på at skabe trygge og inkluderende fællesskaber i både undervisning og SFO-tiden. Klasserumsledelse med tydelige rammer og et fokus på relationsarbejdet er ligeledes afgørende for god trivsel på skolen.

(*følgende fremgår af undervisningsmiljøloven: ”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø”.

To gange om året gennemfører sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere i Ringsted Kommune en trivselsvurdering af alle børn. Dette er en del af kommunens udviklingsmodel. Udviklingsmodellen er den ramme, alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge fra 0-16 år, er forpligtede til at arbejde inden for i hverdagen.

Målet for alle indsatser er:

• At alle børn og unge udvikler sig, trives og er i læringsprogression ud fra deres egne forudsætninger, muligheder og behov både socialt, fagligt og personligt
• At flere børn og unge udvikler sig og trives i deres familier og i inkluderende læringsmiljøer, så tæt på et almindeligt miljø, som muligt.

Formålet med de to årlige trivselsvurderinger er, at de voksne tidligt ser, hvis et barn begynder at mistrives. Det er efterfølgende vigtigt at skabe de nødvendige forandringer i barnets omgivelser. Målet er hurtigt at finde frem til, hvad forældre og professionelle i fællesskab kan gøre for, at barnet igen får en god, tryg og lærerig hverdag.

Læs yderligere om Ringsted Kommunes udviklingsmodel her: Link

Brugertilfredshedsundersøgelsen fra januar 2019 viser også, at forældrene generelt vurderer elevtrivslen højt. Det fremgår således, at det enkelte barns trivsel (med 89,5 %) er vigtigst for forældrenes vurdering af deres tilfredshed med skolen. Herefter kommer ”dit barns faglige udbytte af undervisningen” (79,1 %), ”at klassen trives” (69,4 %), ”klassestørrelsen” (28,9 %) og ”omfanget af vikardækket undervisning” (27,1 %) som de 5 vigtigste udsagn i undersøgelsen.

Skolerne har på deres hjemmeside offentliggjort skolens ordensregler og værdiregelsæt. Værdiregelsættet er retningsgivende for god adfærd og giver pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel og et godt psykisk undervisningsmiljø på skolen. Regelsættet indeholder en overordnet antimobbestrategi, der sætter fokus på konsekvenserne af mobning og understøtter skolens trivselsarbejde. Skolernes hjemmesider kan tilgås via kommunens hjemmeside her: Link

Elevers fravær kan også være en indikator for trivslen.

Elevers fravær registreres dagligt og der benyttes kategorierne fravær med tilladelse, ulovligt fravær og sygefravær. I forhold til de nævnte sammenligningskommuner så det gennemsnitlige samlede fravær i skoleåret 2017/18 (seneste opgørelse i datavarehuset) således ud:

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus

Det gennemsnitlige samlede elevfravær på landsplan var i skoleåret 2017/18 på 6,0%.

I skoleåret 2015/16 var kommunens samlede fravær på 6,9 % mens det på landsplan var 5,6 % og i skoleåret 2016/17 var kommunens samlede fravær på 5,7 % og på landsplan var det ligeledes 5,7 %.

Hvis ovenstående sammenligningskommuner indekseres med Ringsted Kommune som indeks 100, ser det således ud:

Det ses således, at i forhold til sammenligningskommunerne lå Ringsted Kommunes fravær i midten (med 4 over henholdsvis 4 under). I forhold til landsgennemsnittet lå Ringsted kommunes elevfravær på landsgennemsnittet i 16/17 og over i de efterfølgende skoleår.

Administrationen har et særligt fokus på elevernes fravær. Der er udviklet fælles retningslinjer for såvel registrering af elevfravær som for den pædagogiske håndtering for bekymrende højt elevfravær.

Skolecenterchefen følger den enkeltes fraværssituation og drøfter denne jævnligt med skolelederen.

En netop udkommet rapport fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) viser, at børn med sammensatte trivselsudfordringer ved skolestarten klarer sig dårligere senere i uddannelses- og beskæftigelsessystemet set i forhold til børn, der ikke oplever trivselsmæssige udfordringer (resumé af rapporten ligger som bilag). Også denne rapport betoner vigtigheden af allerede ved skolestarten, at have fokus på elevtrivslen.

Den enkelte skole kan indlede et samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) omkring skolen trivselsudvikling.

DCUM er et uafhængigt, statsligt videnscenter, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder og et godt børnemiljø i alle dagtilbud – og udgiver en række inspirationsmaterialer, udbyder konsulentydelser og oplæg/foredrag.

Ingen høring, men sagen er drøftet i styregruppen for planlægning af skoleforumsmøder.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er efter administrationens vurdering hensigtsmæssigt, at der fortsat sættes fokus på elevtrivslen, idet denne har stor betydning for elevernes dannelse, uddannelse og generelle udvikling.

Dette synes forældre generelt at være enig i, hvilket fremgår af den seneste brugertilfredshedsundersøgelse.

De faglige organisationer inden for området synes ligeledes at være enige i, at der er en tæt sammenhæng mellem elevernes faglige udbytte og trivsel.

Det vurderes således hensigtsmæssigt, at skoleforumsmødet om elevtrivsel forløber med hovedvægt på videndeling og inspiration til det videre arbejde med elevtrivslen i Ringsted Kommune.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at skoleforumsmødet den 25-9-2019 giver mulighed for, at repræsentanter fra Ringsted Fælleselevråd indleder med deres perspektiver på elevtrivsel og at tre af kommunens egne skoler herefter orienterer om pædagogiske initiativer, der har medvirket til positiv udvikling af elevtrivslen.

Det vurderes endvidere vigtigt, at skoleforumsmødet bliver et godt afsæt for skolernes fortsatte arbejde med realisering af det nævnte 2. skolepolitiske mål:

”Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.

Fremgangen vurderes med udgangspunkt i den årlige trivselsmåling samt supplerende data på klasse- og elevniveau. Målet for fremgangen i trivslen er, at alle skoler mindst skal ligge på landsgennemsnittet i 2020.”

Landsgennemsnittet, der angives som den generelle trivsel (= andel af elever med højest trivsel (= over 3)), var som nævnt i skoleåret 2017/18 på 92 %. I Ringsted Kommune lå den generelle trivsel i 2017/18 på 91 % og således 1 % under landsgennemsnittet.

Undervisningsministeriets datavarehus har endnu ikke beregnet landsgennemsnit eller angivet kommunetal for skoleåret 2018/19. Administrationen vurderer ud fra de halvårlige trivselsvurderinger, at Ringsted kommunes resultat for den generelle trivsel endnu ikke er på landsgennemsnittet, hvorfor det er relevant, at skoleforumsmødet bliver et inspirerende afsæt for skolernes fortsatte trivselsarbejde.

Resultaterne af arbejdet med elevtrivslen vil kunne vurderes via kommende trivselsmålinger, de kommende kvalitetsrapporter samt i kommende brugertilfredshedsundersøgelser.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til et forslag til plan for møder i Skoleforum i skoleåret 2019-20, herunder hvordan skolerne ved Skoleforum præsenterer deres arbejde med deres virksomhedsstrategier for at realisere de politiske mål.

Procesplanen for skoleudvikling i Ringsted Kommune 2018-20, som Børne- og Undervisningsudvalget vedtog på møde 19. november 2018, lægger vægt på at realiseringen af de skolepolitiske mål, som blev besluttet i Byrådet 26. juni 2018, indbefatter en åben og kontinuerlig dialog mellem folkeskolens aktører om resultater, erfaringer og barrierer i udviklingsarbejdet. Dialogen foregår i Skoleforum, hvor alle folkeskolens aktører er repræsenteret, ligesom alle Byrådets partier er repræsenteret.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede ved møde 21. januar 2019 en plan for fire Skoleforummøder i 2019, så hvert møde fokuserede på ét af de fire skolepolitiske mål. Første Skoleforummøde fandt sted 7. februar med temaet ’Faglige mål’. Planen blev revideret ved Børne- og Undervisningsudvalgets møde 30. april med følgende plan som resultat:

25. september – Tema: Elevtrivsel

5. december – Tema: Forældres tilvalg af folkeskolen

Februar 2020 – Tema: Lærere og pædagogers trivsel.

I forbindelse med Byrådets vedtagelse af de skolepolitiske mål 26. juni 2018 blev det tillige besluttet, at den enkelte skole realiserer de politiske mål gennem arbejdet med skolens virksomhedsstrategi. Virksomhedsstrategien udarbejdes og udmøntes i samarbejde med lærere og pædagoger samt i dialog med skolebestyrelse og elever. Skolens virksomhedsstrategi definerer skolens udviklingsfokus i lyset af de politiske mål, opstiller konkrete mål for fremgangen i skolens resultater og indeholder beskrivelser af de konkrete udviklingstiltag, som skal til for at nå målene. I forbindelse med skolens udmøntning af virksomhedsstrategien sammenholder skolen løbende de politiske mål, skolens resultater og de igangsatte udviklingstiltagene.

Skolerne præsenterede deres virksomhedsstrategi ved Skoleforummødet 6. december 2018. Siden da har skolerne arbejdet med at omsætte de lokale udviklingstiltag for at opnå de opstillede mål. I løbet af efteråret 2019 evaluerer skolerne deres hidtidige resultater og tiltag og udarbejder på baggrund af evalueringen en ny version af skolens virksomhedsstrategi, som afleveres 15. december 2019. Administrationen foreslår derfor, at der inviteres til et Skoleforummøde i januar 2020, hvor skolerne præsenterer deres resultater, erfaringer og nye version af virksomhedsstrategien. I forbindelse hermed foreslås det oprindeligt planlagte Skoleforummøde i februar udskudt til marts, så møderne ikke ligger for tæt på hinanden.

Administrationen foreslår således følgende reviderede plan for Skoleforum i skoleåret 2019/20:

25. september 2019 – Tema: Elevtrivsel

5. december 2019 – Tema: Forældres tilvalg af folkeskolen

7. januar 2020 – Tema: Skolerne præsenterer resultater, erfaringer og ny version af skolens virksomhedsstrategi

12. marts 2020 – Tema: Lærere og pædagogers trivsel.

Ingen

Ingen

Administrationen vurderer på baggrund af tilbagemeldinger fra de hidtidige Skoleforummøder, at møderne bidrager til den ønskede dialog mellem samarbejdsparterne i folkeskolen i Ringsted Kommune. Det vurderes endvidere, at den foreslåede reviderede plan giver mulighed for at fastholde et fælles fokus på alle fire politiske mål og samtidig sikrer et fælles fokus på skolernes konkrete resultater, positive erfaringer og oplevede udfordringer i forbindelse med den lokale realiseringen af de politiske mål på den enkelte skole.

Direktionen indstiller, at den foreslåede reviderede plan for Skoleforum i skoleåret 2019/20 godkendes.

Godkendt.

Udvalget ønsker, at der skal planlægges et 12:12 seminar, primo 2020 med et tema omkring den videre udvikling af folkeskolen i Ringsted Kommune.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ejendommen Snekkerupvej 2, 4100 Ringsted fungerer som SFO2 for Vigersted Skole. Ejendommen er i meget dårlig stand og opfylder ikke skolens behov for SFO aktiviteter. Ejendommen er omfattet af Ejendomsstrategiens bruttoliste med henblik på salg, således at kommunens ejendomsporteføjle kan optimeres og kloge m² kommer i anvendelse.

I denne sag skal der dels tages stilling til integrering af SFO2 i lokaliteter på Vigersted skole, samt anlægsbevilling og rådighedsbeløb til udgifter til ombygning af Vigersted skole til integrering af SFO2 på skolen.

Ejendommen Snekkerupvej 2 har anvendelse for skolens SFO2 børn. Grundet ejendommens meget dårlige tilstand, og det at ejendommen ikke opfylder skolens behov for SFO aktiviteter, er behovet for anvendelse af ejendommen til formålet ikke længere aktuelt.

Administrationen har fået en arkitekt til at udarbejdet et ideoplæg for Vigersted Skole SFO2 integrering på skolen, se Bilag 1. Arkitekten har forud for udarbejdelse af ideoplægget haft møde med viceskoleleder på Vigersted Skole og leder af SFO2, om deres ønsker og behov til integrering af SFO2 i skolen. I ideoplægget fremgår fire senarier for mulig integrering på skolen. Senarierne er kort skitseret i nedenstående tabel.

Tabel: Fire senarier for integrering af SFO2 på Vigersted Skole

Både medarbejdere og ledelse på Vigersted Skole har været inddraget i processen frem mod udarbejdelse at løsningforslagene, som alle fire er løsninger, hvor de skitserede faciliteterne vil kunne dække de krav og forventninger, der er til det pædagogiske arbejde i en SFO for elever i 4.-6. klasse.

Udgiften til arkitektens arbejde med ideoplægget beløber sig til 48.000 kr., der er afholdt af driften og anbefales indberegnet i de samlede udgifter for ombygning, hvis valg af senarier for integrering bliver besluttet.

Administrationen er i tæt dialog med Vigersted Skole om anvendelse af kloge m² ved afvikling af bygningen, og deres behov for optimale SFO aktiviteter i eksisterende lokaler på skolen.

Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 48.000 kr. til arkitekt og udgifter til ombygning af Vigersted Skole til SFO2. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til ombygning af Vigersted Skole til SFO2 i budgettet. Anlægsbevillingen foreslås finansieres via træk i Byudviklingsfonden.

Sagen skal ses som en del af Ejendomsstrategien med at optimere m2 og nedlægge eller sælge bygninger som er i dårlig stand, så skolen samlet set får en bedre løsning for både elever og medarbejdere end den nuværende.

Scenarie 1 er den dyreste og mest omfattende ombygning mens løsning 4 er den billigste og hurtigste at etablere uden at der tilføres skolen flere m2.

Skolen prioriterer senarie 1 eller 2 højest – af flere grunde:

• En løsning i tæt fysisk sammenhæng med SFO1 vil kunne give en synergi i samarbejdet mellem medarbejderne, en mere optimal udnyttelse af personaleressourcer i ydertimer og børnene vil kunne spejle sig i hinanden.
• Senarie 3 og 4 giver et øget pres på skolens klasselokaler: Næste skoleår bliver der tre klasser på 7. årgang. Dette bevirker, at såfremt scenarie 3 vælges, hvori der inddrages et lokale på mellemtrinnet, vil der ikke være ledigt klasselokale til holddeling, hverken på mellemtrin eller udskoling.

Uanset hvilken senarie, der vælges, vil det betyde et øget pres på skolens madkundskabslokale, som vil skulle renoveres.

Da ejendommen Snekkerupvej 2 er i en dårlig stand vurderer administrationen, at det ud fra et økonomisk perspektiv vil være hensigtsmæssigt at sælge ejendommen Snekkerupvej 2 og få integreret SFO2 i eksisterende lokaler på skolen. Ved integreringen bliver ejendomsporteføljen optimeret og kloge m2 kommer i anvendelse, samtidig med at et salg vil være i tråd med Ejendomsstrategien.

Såfremt Snekkerupvej 2 ikke sælges, vil der inden for få år være behov for en større renovering for at sikre, at arbejdsmiljøet og indeklimaet lever op til lovgivningen.

Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at ideoplæg med integrering af SFO2 og ombygning på Vigersted Skole drøftes og senarie 1, 2, 3 eller 4 for ombygning på Vigersted skole til SFO2 anbefales til Plan-og Boligudvalget.

Direktionen indstiller til Plan og Boligudvalget,

1. at ideoplæg med integrering af SFO2 og ombygning på Vigersted Skole drøftes og senarier 1, 2, 3 eller 4 for ombygning af Vigersted skole til SFO2 vælges,
2. at der afsættes rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling til udgifter til ombygning på Vigersted Skole til SFO2 afhængig af valg af senarie 1 - 4,
3. at anlægsbevillingen finansieres via træk i Byudviklingsfonden

Udvalget anbefaler, at administrationen udarbejder et forslag der hvor der er sammenhæng mellem salgsprovenu og etablering af ny SFO.

Ej til stede: Sadik Topcu

Udvalget følger Børne- og Undervisningsudvalgets anbefaling.

Sendes tilbage til fagudvalget.

Administrationen har på baggrund af den politiske behandling arbejdet med yderligere ét scenarie (scenarie 5), hvor der er sammenhæng mellem salgsprovenu og etablering af SFO 2 på Vigersted skole.

Scenariet er beskrevet i BILAG 2, som er en revideret udgave af BILAG 1.

I nedenstående skema er scenarie 5 præsenteret i sin grundlæggende form, med udvalgte fordele og ulemper jf. beskrivelsen i BILAG 2.

Endvidere skal det bemærkes, at der i opdaterede bilag er medtaget Vigersted Skoles Skolebestyrelses kommentering af scenarie 5.

Vigersted Skoles svar, i forhold til mangler af et lokale til 3. klasse:

I dag er det sådan at de nye 0. klasser starter i tidlig SFO, start d. 1. maj. Hvor de skal starte i skole til sommerferien. Der har vi hidtil gjort sådan at før 1. maj er 3. klasse (kommende 4.) rykket på mellemtrinnet og så har Spirerne overtaget deres lokale i indskolingen. Det har kørt i 3 år og vi har fundet en god proces for det og for de overgange der kommer. Hvis SFO 2 skal have 2 lokaler på mellemtrinnet, har vi ikke flere ”tomme” lokaler (lokaler som ikke bruges som klasselokale) og den ordning vi har i dag, skal tænkes på en anden måde/skal findes en løsning for det.

Manglende plads til at der kan blive etableret afskærmet områder til elever i inklusion i SFO2:

Når vi sammenligner med SFO2s lokaler i dag er der mange rum og kroge i villaen, hvor der naturligt kan blive afskærmet, og hvor elever kan trække sig hen, uden at blive forstyrret meget. Det bliver svære med denne løsning, da det er 2 store lokaler og et fællesrum + udeområder. Dette skal tænkes ind i en etableringsfase og der skal ses på, om der kan findes nogle muligheder for det i forbindelse med SFO2. Ligesom under muligheder, hvor vi kan tilpasse miljøerne for at A-hus elever kan inkluderes, glæder det også for dette, men det kræver selvfølgelig at økonomien rækker til det.

Med udgangspunkt i at projektet økonomisk skal realiseres af salgsprovenuet fra ejendomssalgene, hvor indtægt føres til Byudviklingsfonden, er det administrationens vurdering at scenarie 5 i tilstrækkelig grad afstedkommer de fornødne fysiske rammer for SFO2 på Vigersted Skole. Administrationen vurderer endvidere at scenarie 5 er i god tråd med kommunens ejendomspolitik, hvor eksisterende m² optimeres og kloge m² kommer i anvendelse.

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at ideoplæg for integrering af SFO2 og ombygning på Vigersted Skole drøftes og scenarie 5 for ombygning på Vigersted skole til SFO2, anbefales til Plan-og Boligudvalget.

Direktionen indstiller til Plan og Boligudvalget:
 

1. at ideoplæg med integrering af SFO2 og ombygning på Vigersted Skole drøftes og scenarie 5 for ombygning af Vigersted skole til SFO2 vælges,
2. at der afsættes rådighedsbeløb, og gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til udgifter for ombygning på Vigersted Skole til SFO2, for scenarie 5.
3. at anlægsbevillingen finansieres via træk i Byudviklingsfonden

Indstillingen anbefales godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang: