Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag skal der tages stilling til, om tildeling af midler til trafiksanering og forskønnelse på Roskildevej, med dertilhørende beslutning om hvorledes midlerne ønskes prioriteret i forhold til fortove på Roskildevej og trafiksikkerhedstiltag på Smålodsvej.

Udsættes.

Punkt 2 (Model B Pilotnaturpark) anbefales godkendt.

Direktionen indstiller,

1. at kommunen følger model A og arbejder på at få etableret en Dansk Naturpark efter Friluftsrådet mærkningsordning. Der udarbejdes et budgetforslag til budget 2020.

eller

2. at kommunen følger model B og arbejder på, at få etableret en Dansk Naturpark efter Friluftsrådets mærkningsordning med opstart som pilotnaturpark. Der udarbejdes et budgetforslag til budget 2020

Geografisk afgrænsning i Ringsted Kommune

Det er administrationens vurdering, at potentialerne for en naturpark i kommunen er gode. Kommunen rummer naturskønne områder med Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø i centrum, omgivet af smukke vandløb og store naturrige skovområder. Det potentielle naturparkområde rummer også en fin kulturhistorie og stor potential, i forhold til formidling, læring og friluftsliv.

En naturpark kan skabe synlighed af kommunens natur og de mange muligheder og oplevelser den rummer. Det er en synlighed, som borgerne ofte har efterspurgt, for eksempel i borgerinddragelsesprocessen, som gik forud for Helhedsplanen for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø, hvor borgerne ikke kun efterlyste flere faciliteter i naturen, men også information om afgang og muligheder for friluftsliv i kommunen. Gennem de seneste års arbejde med helhedsplaner for kommunens naturområder, er der etableret mange rekreative faciliteter og der er flere på vej. Det er administrationen vurdering, at en naturpark vil kunne samle, synliggøre og sikre en fremtidig drift og udvikling af disse projekter.

Borger- og lodsejerinddragelse

Der skal arbejdes med lodsejerinddragelse, for at få ejerne af de store skove med. Deltagelse af alle lodsejere i det potentielle naturparkområde, er dog ikke afgørende for en naturpark. Naturparkens afgrænsning kan løbende tilpasses efter hvilke lodsejere, der ønsker at være med.

Det er administrationens vurdering, at der er gode muligheder for at skabe synergi mellem kommunens hensigtserklæringer om både en naturpark og et trailcenter og landsbyklyngens visioner om stort set det samme. En naturpark kan netop det, som er landsbyklyngens overordnede mål - nemlig at styrke fællesskabet og styrke muligheder for et sundt og aktivt liv og ind tænke naturen på en god måde. Landbyklyngen kan komme til at spille en vigtig rolle i forhold til inddragelse, frivillighed og understøttelse af kommunens arbejde med en naturparkplan og kortlægning af udviklingspotentialer i en naturpark. Et trailcenter kan med den rette placering, få en funktion både som mødested, aktivitetshus og naturcenter. Et naturcenter kan blive et fyrtårn for en naturpark. Sammentænkning og koordinering af beslutninger og planlægning af en naturpark og et trailcenter, er vigtig for at opnå den rette synergi.      

Med en naturpark er det muligt, at understøtte det lokale erhvervsliv og turismen gennem udvikling og markedsføring af aktiviteter og oplevelser i naturparken. Det kan være alt fra lokale fødevarer til egnsunikke oplevelser, overnatning og arrangementer.

En naturpark giver nogle særlige muligheder, for at skabe forbindelser på tværs i kommunen. Det kan være ved at inddrage naturparken direkte i undervisningen, for at nå konkrete læringsmål i skolerne eller pædagogiske mål i daginstitutionerne. Det kan også være ved at bruge naturparkens faciliteter, i forbindelse med forebyggende eller rehabiliterende sundhedstilbud for kommunens borgere.

Det er administrationens vurdering, at en naturpark vil forbedre kommunens muligheder for at få ekstern støtte, til for eksempel at skabe flere friluftsmuligheder samt til at højne naturkvaliteten og styrke biodiversiteten.

Pilotnaturpark eller Dansk naturpark

Administrationen vurderer, at en pilotnaturpark vil give kommunen gode muligheder og den fornødne tid til at inddrage interessenter og lodsejere, samt til at fastlægge naturparkens afgrænsning og udarbejde en naturparkplan, og dermed arbejde videre på at få etableret en Dansk Naturpark på Midtsjælland.

En naturpark vil kunne etableres hurtigere, ved at springe pilotperioden over. Etablering af en Dansk Naturpark med det samme kan dog få konsekvenser mht. ressourceforbruget, hvis der ikke tilføres et ekstra årsværk. Tilmed kan det få betydning for naturparkens afgrænsning og dermed naturparkens samlede areal samt for borgernes ejerskab til naturparken. Administrationen vurderer, at det bedste resultat kan opnås ved at bruge god tid på at få borgerne inddraget og engageret samt at få indgået aftaler med så mange af de store lodsejere som muligt. Dette kan bedst opnås ved at oprette en pilotnaturpark.

Friluftsrådet opkræver et medlemsgebyr på 25.000 kr. årligt, både for mærkningen som pilotnaturpark og Dansk Naturpark.

En naturpark uden opstart som pilotnaturpark (model A) medfører et behov for en bevilling af et årsværk fra 2020 og fremover på ca. 600.000 kr., der skal dække ressourcer til projektledelse og udviklingsopgaver. Dette er baseret på at den nuværende bemanding til naturvejledning fastholdes. 

Oprettelse af en pilotnaturpark (model B) vil kræve 150.000 kr. årligt i pilotperioden, til lodsejer- og borgerinddragelse og udarbejdelse af en naturparkplan. Dette er også baseret på, at den nuværende bemanding til naturvejledning fastholdes. 

Der er tale om ekstrabevillinger, som kan bringes ind i budgetforhandlingerne til budget 2020.

Ved overgang fra en eventuel pilotnaturpark til en Dansk Naturpark kan der opstå et behov for en bevilling til et årsværk til projektledelse eller naturvejledning.  Dette vil afhænge af naturparkplanens indhold og ambitionsniveau. 

Såfremt der ikke tilføres midler til en naturpark, vil der være behov for at prioritere, hvilke opgaver der ikke skal udføres og hvilken serviceforringelse en naturpark vil medføre ift. opgaver, der vil medføre forlænget sagsbehandling.

Grønt råd og begge brugerråd for søerne har de seneste tre til fire år, været inddraget i drøftelser om en naturpark i kommunen. Drøftelserne er sket i forbindelse med udarbejdelsen af Helhedsplanen for søerne og Naturplanen for Gyrstinge Sø, blandt andet på et stort borgermøde om naturplanen den 1. marts 2017. Friluftsrådet har flere gange deltaget i Grønt råds møder og holdt oplæg om mærkningsordningen. Grønt råd har rejst forslaget om en naturpark i kommunen, senest på temamødet for Klima- og Miljøudvalget i september 2018 i Vrangeskov. 

Landsbyklyngen Søskovlandet Sjælland har udarbejdet en strategiplan, hvor etablering af en naturpark med opstart som pilotnaturpark, fremgår som en af visionerne. Strategiplanen er udarbejdet i en proces med stormøde for alle borgere, arbejdsmøder i nedsatte temagrupper og dialogmøder med skoler, institutioner, foreninger og lokalråd. Der er også afholdt et møde mellem Landsbyklyngen og administrationen i januar 2019, hvor der gensidigt blev orienteret om arbejdet med en naturpark og mulighederne for en naturpark blev drøftet og koordineret.

Landsbyklyngen har også en vision om at få et aktivitets- og naturhus i den nordlige del af kommunen, som skal fungere som et mødested for borgerne i naturen. Denne vision har stor lighed med kommunens hensigtserklæring i budget 2019 om at få et trailcenter. Landsbyklyngen fremlægger deres strategiplan og visioner for både Klima- og Miljøudvalget og Plan- og Boligudvalget på et planlagt møde den 20. juni 2019. Kultur- og Fritidsudvalget skal den 18. juni 2019 behandle en sag om valg af model for et trailcenter i kommunen. 

Administrationen har i foråret 2019 afholdt møder med de største lodsejere inden for det skitserede potentielle naturparkområde. Lodsejerne består af skovejere, primært ejere af privat skov. Muligheden for at blive en del af en naturpark, er blevet fremlagt for skovejerne eller deres skovfogeder. Mere end halvdelen af skovejerne er positive og bakker indledningsvist op om en naturpark og ser muligheder i at udvikle området, særligt i forhold til naturindhold og naturformidling. De øvrige skovejere, som består af de største skovejere, udtrykker bekymring for hvilken betydning en naturpark kan få for skovdrift og jagt. De ønsker heller ikke mere færdsel i deres skove.

Siden Ringsted Kommune købte Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø i 2014, og begyndte udviklingen af områderne, har det været et ønske fra Grønt råd, at søerne blev en del af mærkningsordningen, Danske Naturparker under Friluftsrådet. I den forbindelse afholdt Grønt råd et temamøde om Danske Naturparker for Klima- og Miljøudvalget 6. september 2018.

Forklaring på hvad en naturpark er

En Dansk Naturpark er kort fortalt et område, hvor pleje, beskyttelse og benyttelse af naturen kombineres. I en naturpark skal der være plads til både natur og mennesker og benyttelsen skal tilrettelægges bæredygtigt, så værdifuld natur og landskab bevares. En naturpark skal bestå af et sammenhængende og velafgrænset landskab, med stor skønhed, naturrigdom og kulturhistorie. Med en naturpark får Ringsted Kommune Friluftsrådets kvalitetsstempel på, at kommunen rummer et særligt naturområde af regional, national eller international betydning.

Hensigten med en naturpark er at sikre en langsigtet planlægning og udvikling af både natur, kultur og friluftsliv i samspil med udvikling af kommunens landområder. Den langsigtede planlægning, sker gennem en politisk vedtaget naturparkplan, der samler og beskriver lokale visioner, langsigtende mål og konkrete projekter i naturparken.

En naturparkplan er 1 af 10 kriterier, som skal opfyldes, før kommunen kan ansøges om mærkningen hos sekretariatet for Danske Naturparker. De 10 kriterier for Danske Naturparker er:

1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur

2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning

3. Naturparken skal have én administrativ ansvarlig medarbejder

4. Naturparken skal have et naturparkråd

5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen.

6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg til denne

7. Naturparken skal forankres gennem borger- og lodsejerinddragelsesprocesser

8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken både for danske og udenlandske gæster

9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet

10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan og denne skal være politisk vedtaget.

De 10 kriterier er uddybet i bilag 1.

Geografisk afgrænsning i Ringsted Kommune

I forhold til kriterie 1 og 2, vil det være muligt at udpege et område, der strækker sig fra Gystinge Sø i vest til Kværkeby Mose eller Humleore Skov i Øst, samt Skjoldenæsholmskovene i nord til Suså i syd via Ringsted Ådal, med inddragelse af bl.a. Store Bøgeskov, Allindemagle Skov, Vrangeskov og Allindelille Fredskov - og stadig opfylde kravet om 50 % beskyttet natur. Naturparken og dens afgrænsning skal ifølge kriterie 6 være indarbejdet i kommuneplanen. Det betyder, at der ikke kan etableres en naturpark i Ringsted Kommune før afgrænsningen er afklaret, og der er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

Borger- og lodsejerinddragels

Det skal understreges, at det skitserede områdes præcise afgrænsning, vil kræve mere lodsejerinddragelse og indgåelse af aftaler med de største lodsejere. Det vil sige opfyldelse af kriterie 7. Bilag 2 beskriver Danske Naturparkers principper om inddragelse og frivillighed.

Frivillighed er et bærende element og alle lodsejere, foreninger, borgere og andre interessenter, som er involveret i en naturpark, bestemmer selv hvilke projekter og tiltag de vil deltage i. Det betyder også, at større lodsejere selv afgør, hvorvidt de vil være en del af en certificeret naturpark. Etablering af en naturpark medfører ingen ændringer eller begrænsninger for lodsejers drift af landbrug eller skovbrug. Bilag 3 beskriver mere om lodsejere i naturparker.

Kommunens rolle

I forhold til kriterie 3 og 9, er det ikke et krav at den ansvarlige medarbejder/projektleder eller naturvejlederen er fuldtidsbeskæftiget i naturparken. Behovet for fuldtidsbeskæftigelse vil naturligvis afhænge af, hvor ambitiøs en naturparkplan kommunen vedtager.

Ifølge kriterie 4, skal en naturpark have et naturparkråd. I Ringsted Kommune arbejder både Grønt råd, Brugerrådet for Haraldsted Sø og Brugerrådet for Gystinge Sø med faglige områder, der dækker en naturpark. Et naturparkråd kan derfor oprettes ved en mindre omorganisering af de eksisterende råd.

Økonomiske konsekvenser ved en naturpark

Kriterie 5 stiller krav om et budget og en finansieringsplan, for drift og udvikling af en naturpark. Allerede allokeret økonomi kan indgå i en naturparks budget og det betyder, at den drifts- og anlægsøkonomi, der allerede er afsat til Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, Ringsted Å, Ringsted Oplevelsessti, naturpleje mv. kan indgå. Der skal derfor ikke nødvendigvis allokeres mere drifts eller anlægsøkonomi til drift og udvikling af en naturpark. Men dette afhænger af budgetaftalen for 2020, med hensyn til hvilke finansieringsforslag der medtages i budgetaftalen.

En naturpark er et godt udgangspunkt, for at søge støtte hos private fonde og offentlige puljer til eksempelvis naturpleje. Landets øvrige naturparker har haft god succes med at opnå ekstern støtte.

Der er et årligt medlemsgebyr for mærkningsorden på 25.000 kr. For gebyret får naturparken en årlig opfølgning på naturparkplanen, rådgivning og sparring med sekretariatet, national markedsføring og deltagelse i et naturparknetværk, som drives af Friluftsrådet.

To modeller for etablering af en Dansk Naturpark.

Model A: Kommunen ansøger Friluftsrådet om at oprette en Dansk Naturpark.

Hvis naturparken skal etableres/certificeres inden for en kort tidshorisont (fx i 2021), skal der bruges mange ressourcer på at udarbejde en naturparkplan, inddrage lodsejere og andre interesser, afgrænse naturparken og udarbejde et tillæg til kommuneplanen, for at opfylde Friluftsrådets kriterier.   

Model B: Kommunen ansøger Friluftsrådet om at oprette en femårig pilotnaturpark, med henblik på at opnå mærkningen som Dansk Naturpark.

Etableringen af en mærket naturpark har en længere tidshorisont (fx ultimo 2022-2023, senest 2025). Ressourceforbruget fordeles over en årrække og det giver mere tid til borgerinddragelse og udarbejdelse af en naturparkplan.

Pilotnaturpark eller Dansk Naturpark

Det er muligt at starte en Dansk Naturpark, som en pilotnaturpark. Fordelene ved en pilotnaturpark er, at der ikke på ansøgningstidspunktet skal ligge en færdig naturparkplan og en klar afgrænsning af naturparken, som der skal ved en ”Dansk Naturpark”. Kommunen skal sandsynliggøre og redegøre for, hvordan kriterier kan opfyldes inden for den femårige pilotperiode, for at blive godkendt som pilotnaturpark. En pilotnaturpark giver mulighed for at gennemføre en vel tilrettelagt borgerinddragelsesproces, styrke strukturen og organisationen bag naturparken, samt at udarbejde en naturparkplan i samarbejde med interessenterne. En pilotnaturpark kan ansøge om mærkning som Dansk Naturpark, når de 10 kriterier er opfyldt og behøver ikke at vente på, at pilotperioden på 5 år er udløbet.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag, skal der tages stilling til det fremtidige arbejde, med en naturpark i Ringsted Kommune. I hensigtserklæringen, punkt 16 i budget 2019, fremgår det, at kommunen bakker op om arbejdet med at udpege et område i Ringsted Kommune til en naturpark, og at mulighederne herfor skal undersøges.