Det er administrationens vurdering at Vestervejs Skole på sigt ikke er egnet til ophold af hverken børn eller voksne.
Det er ligeledes administrationens vurdering, at der skal findes egnede lokaler på anden location, hvor Vestervejs Skole kan placeres permanent.
Indtil permanent løsning findes, er det administrationens vurdering, at skolen hurtigst muligt skal flyttes til midlertidige lokaler i form af pavilloner opstillet på Byskovskolen afd. Asgård
En del af eleverne på Vestervejs skole kræver særlige hensyn i form af rolige miljøer der er afskærmet fra forstyrrelser. Løsningen på Byskovskolen vil tage hensyn til både de behov som eleverne fra Vestervejs skole har, og samtidig sikre at Byskovskolen oplever mindst mulige forstyrrelser.
Administrationen har desuden kigget på en placering på Vibevej 2 og på Eriksvej 2.
Eriksvej 2 huser i dag Ringsted Kommunes STU, hvorfor denne location ikke er en mulighed. Lejekontrakten løber et år frem og fornys en gang hvert år.
På Vibevej 2, har der tidligere ligget en daginstitution som i dag er nedrevet. Grundarealet er på 3.410 m2, hvilket giver mulighed for at placere midlertidige pavilloner. Der er indlagt vand, kloak mv på grunden.