Sagsgang:
| | BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | x | | |
| Indstilling | | | | | | | | |
| Beslutning | | | | | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Indledning
I denne sag bliver Børne- og Undervisningsudvalget orienteret om skolernes etablering af mellemløsninger. Sagen er opfølgning på byrådets beslutning den 15.03.2021 om rammer for mellemløsninger. Siden blev der i forbindelse med drøftelse af omlægning af Vestervejs skoles ydelser den 14.06.2021 besluttet at Børne- og undervisningsudvalget modtager kvartalsvis afrapportering på, hvilke mellemløsninger, der etableres på de enkelte skoler.
Beskrivelse af sagen
Mellemløsninger er de sidste ca. 5 år blevet er flittigt brugt fagudtryk når skolerne planlægger større inklusionsindsatser. KL har siden 2018 understøttet kommuner og skoler i arbejdet med mellemløsninger og i efteråret 2021 præsenterer Det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd den første samlede kortlægning af mellemløsninger i danske kommuner. Både kommunalt og skolefagligt er der således bevågenhed omkring mellemløsninger som en ny og mere fleksibel tilgang til at løfte inklusions opgaven. Men, som bl.a. KL’s udgivelse ’Eksempler på Mellemformer - tilbud til børn med særlige behov mellem almen- og specialundervisningen” (2020) illustrer, er der i dag meget stor variation mht. hvad mellemformer konkret dækker over. Det er ligeledes vanskelligt at sondre entydig mellem mere traditionel inklusion arbejde og mellemløsninger.
Mellemløsninger i Ringsted
I Ringsted har folkeskolerne i løbet af foråret 2021 arbejdet med at etablerer nye mellemløsninger.
I rammen om arbejdet med mellemløsninger hedder det, at mellemløsninger skal bidrage til at:
- Styrke skolernes mulighed for at handle hurtigt og effektivt på vanskellige situationer, hvor eksempelvis enkeltelevers og/eller grupper af elevers trivsel er truet
- Styrke undervisnings kvaliteten til alle elever, der har brug for særlig tilrettelagt undervisning
Det er skoleledelse der kan igangsætte og etablerer en mellemløsning.
I august 2021 har skolecenteret indsamlet skolernes beskrivelser af deres igangværende mellemløsninger. På baggrund af dette materiale præsenteres der i det følgende en opsamling på skolernes arbejde med mellemløsninger.
Af materialet fremgår, at alle skoler, ved indgangen til skoleåret 2021/22, har etableret mellemløsninger. 7 ud af 8 skoler arbejder med mere end en mellemløsning samtidig. Samlet set er der etableret 37 mellemløsninger på skolerne. De fordeler sig på følgende måde:
| Skoler | Antal mellemløsninger |
| Byskovskolen | 10 |
| Campus | 7 |
| Dagmarskolen | 4 |
| Kildeskolen | 3 |
| Nordbakkeskolen | 2 |
| Søholmskolen | 1 |
| Valdemarskolen | 3 |
| Vigerstedskole | 7 |
Skolernes mellemløsninger kan placere i et kontinuum fra de forebyggende mellemløsninger (1), over de mellemløsninger der sigter på at inkludere enkelte elever i almen miljøet vha. en særlig støtte (2), til de mellemløsninger der i perioder arbejder med elever uden for deres almenklasse (3).
Ses der isoleret på de sidste to typer mellemløsninger så modtager ca. 90 elever støtte fra sådanne mellemløsninger. Herudover profittere en større gruppe elever af de forbyggende mellemløsninger.
Forbyggende mellemløsninger
Ud af de i alt 37 mellemløsninger kan 13 karakteriseres som forebyggede. Disse mellemløsninger arbejder typisk med hele klassen og i nogle tilfælde en hel årgang. Målet er at reducere og forebygge udviklingen af vanskeligheder hos eleverne, men også at skabe gode og trygge læringsmiljøer, hvor eleverne lærer og trives sammen. Netop dette sætter Dagmar Skolen fokus på i en mellemløsning, der sigter på at gøre alle i 0. klasse ”skoleparate”. 0. klasse har fra skoleårets start fået tilknyttet en ekstra voksen, der skal være med til at sikre forebyggelse af ”overgangsudfordringer” fra dagtilbud til skole, som skolen vurderer kan løses ”med det samme”, inden det udvikler sig.
På Vigersted Skole vurderede man før sommerferien, at der det kommende skoleår ville være behov for en intensiv indsats på en hel årgang for at fastholde en gruppe elever med særlige udfordringer i almen klasserne og samtid sikre et velfungerende læringsmiljø for alle elever. Som del af denne mellemløsning har skolen indført en 3 ugers faglig og trivselsmæssig opstart på skoleåret for hele årgangen. Årgangen har fået tilknyttet en fuldtids pædagog, der løbende støtter og guider elever ift. at kunne begå sig fagligt og socialt. Herudover vil skolens interne psykolog og pædagoger med specialpædagogisk kompetence løbende sparre med lærere og pædagoger på årgangen.
Tolærerordning er et andet vigtigt element i flere skolers forbyggende mellemløsninger. Den tydelige og fleksible organisering af undervisningen som tolærerordning lægger op til gør det muligt, på både Byskovskolen og Campus, at tage pædagogisk hensyn og tilpasse undervisningen til både dygtige og fagligt udfordrede elever.
Mellemløsninger rettet mod enkeltelever, som inkluderes i almenklassen med særlig støtte
7 ud af de 8 skoler har mellemløsninger med fokus på at inkludere enkeltelever i klassen med særlig støtte gennem individualiseret støtte fra en ressourceperson eller i form af specialpædagogiske metoder, der anvendes af almene lærere/pædagoger. Samlet set er der i alt etableret 16 af sådanne mellemløsninger på skolerne.
I disse mellemløsninger trækker, almen læreren eller pædagogen, ofte i tæt dialog med ledelse, på specialpædagogiske metoder til at gøre eksempelvis læringsmål, undervisningsaktiviteterne og samspillet i klasse så overskueligt og struktureret som muligt.
I de fleste af disse mellemløsninger er der tilknyttet en ressourceperson med støtte funktion til klassen. Ofte skal ressourcepersonen guide og støtte i overgange i elevens skoledag eller i forbindelse med skift i undervisningsaktiviteter. Herudover fremhæves, at ressourcepersoner afskærmer og foregriber konflikter, doserer elevers opgaver og sikrer tilpas timede mini pauser, så eleven formår at forblive i klasse og deltage i undervisning. I flere af disse mellemløsninger støtter ressourcepersonen flere elever i en klasse.
Mellemløsninger der arbejder med enkeltelever uden for almenklasse
5 ud af de 8 skoler arbejder med mellemløsninger, hvor elever modtager særligt tilrettelagt undervisning eller støtte uden for almenklassen. I alt er der 8 sådanne mellemløsninger på skolerne.
Flere steder understreges, at det primære formål med denne type mellemløsning er at håndtere elevers adfærd, at reducere elevers stress og at give en tiltrængt pause fra klasse-fællesskabet. Der er også fokus på, at denne type mellemløsning skal opøve personlige, faglige og/eller sociale kompetencer, som er vanskellige for eleven at tilegne sig i almenklassen. Et sådan fokus er der i Dagmar skolens mellemløsningen ”Satelitten”. Her tilbydes elever i særlig udsatte positioner et 12 ugers forløb af 2 lektioner dagligt i en gruppe bestående af 4-6 elever. Forløbene struktureres ud fra elevernes handleplaner og sigter på at eleverne lykkedes bedre sociale eller fagligt i deres klasse.
Omfanget af disse mellemformers variere betydeligt. I en mellemløsning består indsatsen uden for elevens almen klasse udelukkende i at eleven har to ugentlige samtaler med en fast voksen. Af mere omfattende karakter er Campus Skolens Familieklasse, hvor elever og deres familier tilbydes et længerevarende forløb med tæt pædagogisk kobling til elevens almenklasse.
Generelle opmærksomhedspunkter
Samlet set er der etableret 37 mellemløsninger på skolerne. Placeres de som ovenfor i et kontinuum tegner billedet sig således:
| Typer af mellemløsninger | Forbyggende mellemløsninger | Mellemløsninger der inkludere enkelte elever i almen miljøet vha. en særlig støtte | Mellemløsninger der arbejder med elever uden for deres almenklasse |
| Antal mellemløsninger | 13 | 16 | 8 |
Kendetegnende for mange af skolernes mellemløsninger er, at der sættes stort fokus på at:
- gøre undervisningen og læringsfællesskaber mere fleksibel, så flere elever får lettere ved at deltage i og få udbytte af undervisningen
- lave bedre overgange og skabe en velstruktureret skoledagen så det bliver lettere for flere elever at tage del i skolehverdagen
- bruge ressourcerne der hvor de har mest effekt og kan forgribe faglige og social udfordringer
Flere skoler gør i deres beskrivelser opmærksom på at der ud over mellemløsningerne, naturligvis pågår et inklusion arbejde på team niveau.
Inddragelse og høring
Ingen
Økonomi
Ingen
Vurdering
Det vurderes, at den konkrete sag ikke har konsekvenser for handicapområdet.
Administrationen vurderer, at orienteringen er et retvisende udtryk for skolerne arbejde med at etablerer lokale mellemløsninger og at orienteringen derfor bør tages til efterretning.
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.