Indledning
Sagsgang:
| | BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | | | |
| Indstilling | | | | | | | | |
| Beslutning | | | | | | | X | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Et borgerdrevet forslag med titlen ”Friluftsbad” har opnået 200 stemmer, og har dermed været behandlet af Byrådet den 7. juni 2021. Byrådet besluttede at oversende sagsfremstillingen til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på at træffe afgørelse om videre foranstaltning.
Beskrivelse af sagen
Forslaget om etablering af friluftsbad er stillet af Live Philipsen og har følgende ordlyd:
"Friluftsbad bag svømmehallen. Med bemanding/livreddere. Overordnet set vil det formentlig bevirke at ringstedborgere bliver mere her i sommeren i stedet for at tage til byer med strande. = vi handler også her og dermed bedre salgsomsætning".
Visionsplan for udearealerne ved Ringsted Sport Center:
Byrådet vedtog den 22. juni 2021 en etapeinddelt visionsplan for udvikling af udearealerne ved Ringsted Sport Center se bilag. Af visionsplanen fremgår bl.a. forskellige forslag, som er indstillet af interessenter, for udbygning og etablering af flere vandaktiviteter.
Ringsted Svømmeklub har fx foreslået en udbygning af Ringsted Svømmeland med et 50-meter bassin. Ved etablering af flere faciliteter skal der jf. lokalplanen skabes flere parkeringspladser. Visionsplanen peget bl.a. på arealet foran Svømmeland, hvor der i dag er parkeringspladser, og et større delvist ubenyttet grønt areal, til parkeringspladser.
Der er derfor afmærket et areal i disponeringen i visionsplanen til bl.a. vandfaciliteter. Vandfaciliteterne er placeret i etape 5 (Visionsplanen side 27) og omhandler de bygningsnære arealer.
Visionsplanen for udearealerne på Ringsted Sportscenter indeholder forslag til fem etaper, hvor sammenhængen mellem etaperne er udarbejdet og anbefalet ud fra en faglig, praktisk og forudsættende tilgang, som er beskrevet i visionsplanen side 17-22, og overordnet skitsereret nedenfor:
Etape 1: Aksen etableres som grundlæggende for områdets nye struktur. Lys, løbebane, fodboldkampbane, teknisk anlæg, udecafé mv.
Etape 2: Træningsområder, leg og rekreative områder, stiforbindelser, aktivitetsområde i stadionanlægget, OCR.
Etape 3: Sand/beachområde, event/parkeringsplads, skater-/rulleområde.
Etape 4: Kunstgræsområde, lysmaster, småbaner.
Etape 5: Bygningsnære arealer – sammentænkning med Helhedsplanens etape 3 og 4 (Sportel og ude-hus), evt. udvidelse af svømmefaciliteter.
Arealet i disponeringsplanen tiltænkt vandfaciliteter er placeret, hvor der for nuværende er fodboldbaner. I tidligere etaper kan dele af fodboldbanerne udbygges med overflader og lys som kan øge kapaciteten, så fodboldklubberne ikke kommer til at mangle idrætsflader til deres medlemmer. Der henvises til etape 1 og 2 (side 26 i visionsplanen).
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det borgerdrevne forslag med ønsket om et friluftsbad ved Ringsted Sport Center er i tråd med lignende forslag i visionsplanen for udvikling af udearealerne. Det afsatte område til vandfaciliteter er størrelsesmæssigt dimensioneret til at kunne rumme udbygning svarende til et 50 meter-bassin, som Ringsted Svømmeklub har afgivet forslag om i tilblivelsesprocessen for visionsplanen.
Det er ligeledes vurderingen, at tidligere etaper i visionsplanen tager højde for udfordringer med kapacitetsudfordringer for andre idrætter, såfremt etaperne udmøntes i den foreslåede rækkefølge.
Der vil skulle etableres flere parkeringsplaser i takt med udbygningen af faciliteterne som foreslået i visionsplanen.
Indstilling
Direktionen indstiller, at realiseringen af et eventuelt friluftsbad indgår i fremtidig beslutning vedrørende initiativer i forlængelse af den etapeinddelte visionsplan for udearealerne ved Ringsted Sport Center.