Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens budgetrapport efter 2. kvartal 2021. Rapporten dækker forbrug i perioden 1. januar til 30. juni 2021, samt et skøn for årets samlede udgifter og indtægter. 

Beskrivelse af sagen

 Budgetrapporteringen bygger på faktisk forbrug for de første 6 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte udvalgs forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2021 inkl. overførsler fra 2020.

Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.

Budgetrapporten indeholder følgende bilag:

• Bilag 1: Budgetrapport pr. 30. juni 2021
• Bilag 2: Afrapportering på tabelform på laveste bevillingsniveau opdelt i indtægter og udgifter
• Bilag 3: De tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og søges godkendt i forbindelse med sagen.
• Bilag 4: Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden.
• Bilag 5: Detaljeret anlægsoversigt
• Bilag 6: COVID-19 udgifter

COVID-19

Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed. I tabellen nedenfor er der redegjort for hvilke ekstra udgifter der har været på grund af COVID-19 i perioden frem til 30. juni og hvilke ekstra udgifter der forventes i resten af 2021. Det opgjorte forbrug for første halvår 2021 foreslås udmøntet til institutionerne finansieret dels af den afsatte pulje til Covid-19 og det statstilskud der udbetales i forbindelse med midtvejsreguleringen.

Tabel 1: Samlede forventede COVID-19 udgifter i den skattefinansierede drift

Ovenstående COVID-19 udgifter er opdelt på udvalgsniveau i bilag 1 i kapitlerne for de enkelte udvalg og specificeret yderligere i bilag 6.

Resultat af ordinær drift 

Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 61,1 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2020 og andre reguleringer.

Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 88,9 mio. kr., inklusiv et forventet merforbrug på 27,0 mio. kr. i ekstraordinære Covid-19 udgifter, jf. tabel 1. Det forventede driftsoverskud er 27,8 mio. kr. højere end budgetteret.

Perspektivering af resultat

Det forventede driftsoverskud på 88,9 mio. kr. inkluderer:

• Et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 2,9 mio. kr.
• Et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13,0 mio. kr.
• Et forventet mindreforbrug på Budgetreserve på 3,3 mio. kr. Budgetpuljen er afsat til uforudsete Covid-19 serviceudgifter, men er ikke udmøntet pt. Der forventes i øjeblikket et samlet merforbrug på serviceudgifter som følge af Covid-19 på 15,9 mio. kr., jf. tabel 1. Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed.

Tilsammen giver disse tre områder et forventet mindreforbrug på 19,2 mio. kr. på den skattefinansierede drift.

Tabel 2: Ordinært resultat

Serviceudgifter

I 2021 forventes der serviceudgifter på 1.681,8 mio. kr., hvilket er 11,1 mio. kr. over servicerammen, der udgør 1.670,7 mio. kr.

Servicerammen opgøres som det oprindeligt vedtagne budget for skattefinansierede drift excl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, overførsler til personer samt indtægter vedrørende statsrefusioner.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme bliver overskredet.

Finansiering

Der forventes samlet set en finansiering på 2.430,7 mio. kr. i 2021, hvilket er 15,1 mio. kr. mindre end budgetteret. 

Skattefinansieret drift

Tabel 3: Den skattefinansierede drift fordelt på udvalg

Den skattefinansierede drift viser et forventet mindreforbrug på 43,4 mio. kr. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 27,0 mio. kr. I mindreforbruget indgår de 3 punkter som nævnes ovenfor under perspektivering af resultat af ordinær drift.

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på -0,4 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug på 4,6 mio. kr. inkluderer et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 2,9 mio. kr. Hvis man korrigerer for mindreforbruget på den sociale investeringsfond vil det forventede mindreforbrug være på 1,7 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget

På Klima- og Miljøudvalgets område forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr.

Plan- og Boligudvalget

På Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 3,1 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 2,2 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget

På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 9,7 mio. kr. i 2021. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 1,6 mio. kr.

På området for skoler forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr., på området for Dagtilbud forventes et mindreforbrug på 10,9 mio. kr. og på Børn og Unge forventes et mindreforbrug på 2,7 mio. kr.

For Dagtilbud til børn er den nuværende forbrugsprocent svarende til tidspunktet på året, mens der forventes et mindreforbrug for året. Den højere forbrugsprocent i forholdt til det forventet for året skyldes at forældrebetaling samt Fripladser og søskenderabat ikke opkræves betaling i juli, hvormed forbrugsprocenten efter andet kvartal er højere ift. det årlige forventet forbrug. Herudover får de selvejende Institutioner udbetalt driftstilskud forud, hvormed den nuværende forbrugsprocent er høj.

For Børn og Unge forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 37,4 mio. kr. på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Mindreforbruget inkluderer et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13 mio. kr. Hvis man korrigerer for dette vil det forventede mindreforbrug være på 24,4 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 12,1 mio. kr.

På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 14,3 mio. kr. som primært skyldes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 13,0 mio. kr.

På området for Handicap, Social og Psykiatri forventes et merforbrug på 5,4 mio. kr. i 2021.

På socialområdet for unge under 25 år forventes et samlet mindreforbrug på 3,7 mio. kr. fordelt med 0,7 mio. kr. på unge under 18 år og 3,0 mio. kr. på de over 18 årige.

På området over 18 år kan 2 mio. kr. henføres til mindreudgifter i 2 dyre enkeltsager, som er ophørt på botilbud sidst i 2020, mens den resterede del af budgetafvigelsen kan begrundes i en række sager som skønnes i målgruppen for botilbud, men som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at flytte hjemmefra. Det må forventes at 20 sager fremover vil udløse flere udgifter.

På beskæftigelsesområdet samlet (både Voksne og Unge) forventes der et samlet mindreforbrug på 24,776 mio. kr.

Ældre- og Genoptræningsudvalget

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område ventes et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 3,7 mio. kr.

Kultur og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde forventes samlet set et merforbrug på 4,8 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 7,7 mio. kr.

Skattefinansierede anlæg

Der er med udgangen af andet kvartal 2021 brugt 40,3 mio. kr. på skattefinansierede anlæg, mens der er tilgået indtægter for 24,4 mio. kr. primært fra salg i business Park Ringsted.

Det forventes, at der i 2021 i alt vil blive brugt 201,7 mio. kr. på anlæg, og der forventes indtægter på 50,2 mio. kr. primært fra salg af jord i Business Park Ringsted og støtte fra RealDania til Torvepavillonen.

Årsagen til det relativt lille forbrug på skattefinansierede anlæg, set i forhold til forventningen til set samlede forbrug for 2021, skyldes en betydelig periodisering, fordi opstart af mange af de større projektet har fundet sted i første halvår 2021

Likviditet

Figur 1: Udvikling i kommunens likviditet

Note: Grafen viser hhv. optalt beholdning og gennemsnitslikviditet opgjort efter kassekreditreglen

Gennemsnitslikviditeten over 365 dage pr. 30. juni 2021 udgør 313,2 mio. kr. På samme tid sidste år (30. juni 2020) blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 288,1 mio. kr. Målsætningen i kommunens økonomiske politik er at den gennemsnitlige kassebeholdning minimum er på 1.500 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 52 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.

Der skal i ovenstående tages højde for at en stor del af de 313,2 mio. kr. skal dække uforbrugte bevillinger m.v. på både drift og anlæg. Der er overført anlægsprojekter for 170 mio. kr. fra 2020 til 2021, eksklusiv klimaprojekter som er lånefinansieret. Hertil kommer at uforbrugte bevillinger fra Byudviklingsfonden på 69,8 mio. kr. og 1,7 mio. kr. fra Anlægsfonden. Herudover er der overførsler fra 2020 på 46,8 mio. kr. heraf er 15,8 mio. kr. finansieret af den tekniske servicepulje, hvilket betyder at 31,0 mio. kr. skal finansieres via likviditetstræk. Samlet set er der således disponeret likviditet for 324,5 mio. kr. inklusiv 52 mio. kr. til minimumskassebeholdning. Samlet set er likviditeten dermed disponeret.

Finansiel Strategi

Kommunen har pr. 30. juni lån for i alt 433,9 mio. kr. Heraf udgør ustøttede lån til ældreboliger 85,7 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 39,0 mio. kr. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 65 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 27 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %.

Investering

Kommunen har pr. 30. juni investeret 379,1 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på -1,5 % i årets 6 første måneder.

Kommunens tilgodehavender

Pr. 30. juni udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 46,2 mio. kr. De samlede restancer udegjorde pr. 31. marts 2021 47,1 mio. kr. Kommunens samlede tilgodehavender er faldet med 0,9 mio. kr.

Foreslåede budgetændringer

Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere beskrevet i bilag 3.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3, hvortil der henvises.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning.
2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes
3. at institutionerne kompenseres for afholdte Covid-19 udgifter indenfor servicerammen i første halvår af 2021 jr. bilag 6 første beløbskolonne med i alt 9.743.000 kr.
4. at udmøntningen i punkt 3 finansieres således: 3.280.000 kr. af pulje til COVID 19-relaterede udgifter i 2021, 5.304.000 kr. af modtaget kompensation fra staten og 1.159.000 af kassen.

Taget til efterretning

Ej til stede: Sadik Topcu

Taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen forelægges til orientering på baggrund af retssikkerhedslovens § 79 b, som forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle Ankestyrelsens statistik over omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser.

Beskrivelse af sagen

Den 25. juni 2021 offentliggjorde Social- og Ældreministeriet (tidligere Social- og Indenrigsministeriet) det såkaldte ”Danmarkskort” over omgørelsesprocenterne på det sociale område i sager, hvor Ankestyrelsen i 2020 har behandlet en borgers klage over en kommunal afgørelse.

”Danmarkskortet” over sager afgjort i 2019 blev behandlet i Byrådet i november 2020. Efterfølgende blev der behandlet en opfølgende sag specifikt om omgørelserne på voksenhandicap-området i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Nærværende sag handler om omgørelsesprocenterne for 2020.

Ligesom sidste år har Social- og Ældreministeriet i år forud for offentliggørelsen af Danmarkskortet sendt tallene bag Danmarkskortet til hver enkelt kommune med henblik på at give kommunerne mulighed for at kommentere tallene. Kommunernes kommentarer er herefter offentliggjort sammen med selve Danmarkskortet og er optrykt sammen med omgørelsesprocenterne for hver enkelt kommune. Baggrunden for denne mulighed for kommunerne for at kommentere omgørelsestallene er en del af en aftale mellem regeringen og KL. På sigt er det meningen, at omgørelsesprocenterne skal sammenholdes med det samlede antal afgørelser, som kommunerne har truffet det pågældende år fordelt på de forskellige paragraffer. Datagrundlaget herfor findes dog endnu ikke Indtil det bliver muligt at opgøre de samlede tal for kommunernes afgørelser, gives der i stedet den nævnte mulighed for kommunerne til at kommentere tallene. Derudover suppleres der med tal fra Danmarks Statistik over antal borgere i hver kommune, som modtager en eller flere af de ydelser, som indgår i Danmarkskortet. I forbindelse med Ringsted Kommunes kommentarer til omgørelsestallene har administrationen oplyst kommunens anslåede antal af trufne afgørelser for de forskellige områder for 2020 til perspektivering af Ankestyrelsens tal. Kommentarerne kan ses sammen med de tre forskellige Danmarkskort i bilag 1-3.

I det følgende gives forklaring af, hvordan statistikken i ”Danmarkskortet” skal læses. Herefter redegøres der i en tabel for den opgjorte omgørelsesprocent for Ringsted Kommunes afgørelser, som ”Danmarkskortet” viser. Omgørelsesprocenten for 2019 er medtaget i tabellen for sammenligningens skyld.

Tre forskellige ”Danmarkskort”

Der er i virkeligheden tale om tre forskellige ”Danmarkskort”: Et kort viser omgørelsesprocenten overordnet for sager på alle bestemmelser (§§’er) i serviceloven, hvor man kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. På de to øvrige kort har man ”zoomet ind” på nogle specifikke underområder indenfor det, som er omfattet at det generelle billede i det første overordnede ”danmarkskort”. Børnehandicapområdet er et af disse underområder man har udvalgt, og et af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på nogle af servicelovens paragraffer, som vedrører børnehandicapområdet. Voksenhandicapområdet er det andet underområde, man har udvalgt, og det sidste af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på nogle af servicelovens paragraffer, som vedrører voksne handicappede – dvs. handicappede der er fyldt 18 år.

Ankestyrelsens reaktionsmuligheder

Ved opgørelsen af tallene er der taget udgangspunkt i de tre typer af resultater, som Ankestyrelsen kan komme frem til ved sine afgørelser:

1. Stadfæstelse – Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der er ingen ændringer for borgeren, der klager.
2. Hjemvisning – Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Denne mulighed bruges f.eks. hvis Ankestyrelsen ikke mener kommunen har indhentet tilstrækkelige oplysninger i sagen og undersøgt den godt nok. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at udfaldet af kommunens afgørelse er forkert (f.eks. at borgeren havde ret til en ydelse), men at grundlaget for afgørelsen var forkert eller utilstrækkeligt. Ved en hjemvisning vil Ankestyrelsen typisk ikke have forholdt sig til selve udfaldet af afgørelsen. Derfor er det ikke unormalt, at kommunen, når den genoptager sagen og eksempelvis undersøger forholdene nøjere, kommer frem til det samme resultat som tidligere - f.eks. at borgeren ikke har ret til den ansøgte ydelse eller hjælp, fordi betingelserne for at bevillige fortsat ikke er opfyldt.
3. Ændring/ophævelse – Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse, og Ankestyrelsen ændrer eller ophæver derfor kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse var forkert (helt eller delvist).

Ser Ankestyrelsen alle Ringsted Kommunes afgørelser?

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen ikke ser alle de sager, som kommunerne behandler og træffer afgørelse i. Tallene fra Danmarkskortet baserer sig på de sager, hvor borgeren har klaget til Ankestyrelsen indenfor klagefristen, og hvor Ankestyrelsen derved har fået lejlighed til at gå ind i sagen. Tallene fra Ankestyrelsen, som ”danmarkskortene” baserer sig på, vedrører 65 af Ringsted Kommunes afgørelser, der er klaget over, og som Ankestyrelsen i 2020 tog stilling til.

Administrationen skønner, at Ringsted Kommune i 2020 traf i størrelsesordenen 6000 afgørelser efter servicelovens regler. Afgørelserne er truffet hhv. i Arbejdsmarkedscenterets Ungeenhed og i Børne- og Familierådgivningen, hvor der tilsammen er truffet i størrelsesordenen 1000 afgørelser. I Social- og Sundhedscenteret er der truffet i størrelsesordenen 5000 afgørelser. Ankestyrelsen har således alene haft lejlighed til at se og tage stilling til mindre end 1 % af kommunens afgørelser.

Overblik over omgørelsesprocenten

Måltal for omgørelser på voksenhandicap-området

I forbindelse med den behandling af den opfølgende sag om omgørelsesprocenten på voksenhandicap-området specifikt blev det i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i november 2020 foreslået af fastsætte et måltal for omgørelser svarende til, at Ringsted Kommune var blandt den 1/3 af landets kommuner med den laveste omgørelsesprocent. Måltallet skulle dog alene gælde, når omgørelsesprocenten var udregnet på baggrund af minimum 10 afgørelser fra Ankestyrelsen, idet omgørelsesprocenten er mere vilkårlig, hvis den er fastsat på et mindre antal afgørelser. Jo lavere antal afgørelser omgørelsesprocenten er udregnet efter, jo mere udslagsgivende vil udfaldet af blot en enkelt klagesag kunne være for omgørelsesprocenten.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at sende forslaget til måltallet i høring i Handicaprådet. I forbindelse med ændring af høringsproceduren og den praktiske udførelse heraf blev høringen imidlertid ikke gennemført før august 2021. Handicaprådet har i sit høringssvar anført, at fokus bør rettes mod, at administrationen behandler alle sager korrekt i første omgang, herunder at alle ansøgningssager bliver tilstrækkeligt belyst. I den forbindelse henviser Handicaprådet til, at tilfældigheder spiller en stor rolle i udfaldet af omgørelsesprocenten - selv hvis der er tale om ti sager.

Danmarkskortet over omgørelsesprocenterne på voksenhandicap-området er lavet på baggrund af tal for Ankestyrelsens afgørelser af klagesager vedrørende fire forskellige paragraffer i serviceloven. Det drejer sig om følgende:

• Kontante tilskud efter § 95
• Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter § 96
• Ledsagerordning efter § 97, og
• Merudgifter efter § 100.

Ankestyrelsen har i 2020 truffet afgørelser i syv klagesager på voksenhandicap-området fra Ringsted Kommune. Det vil sige, at omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af et mindre antal afgørelser end de 10, som skulle være afgørende for, hvorvidt det af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget foreslåede måltal skulle være gældende. Administrationen har ikke desto mindre trukket tal fra Ankestyrelsen over samtlige kommuners omgørelsesprocenter på voksenhandicap-området. Omgørelsen viser, at Ringsted Kommune ligger på en 23. plads ud af de i alt 98 kommuner, hvilket vil sige, at Ringsted Kommune ligger i den 1/3 af kommunerne med den laveste omgørelsesprocent. Vedlagt som bilag 6 findes en samlet oplistning af samtlige kommuner på voksenhandicap-området, hvor kommunerne er sorteret i rækkefølge efter størrelsen af omgørelsesprocenten.

Inddragelse og høring

Sendes til orientering i Handicaprådet og i Ældrerådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Ankestyrelsens tal viser, at omgørelsesprocenten for Ringsted Kommune for 2020 på det sociale område generelt set ligger en smule højere end landsgennemsnittet – 38 % omgørelser mod 36,3 % omgørelser på landsplan. I forhold til 2019 er omgørelsesprocenten på det sociale område generelt væsentligt lavere i 2020, nemlig 38 % mod 57 % året før. Samlet set har Ankestyrelsen behandlet lidt færre klager fra Ringsted Kommune i 2020 i forhold til 2019, nemlig 65 mod tidligere 83.

For så vidt angår Danmarkskortene på hhv. børnehandicap-området og voksenhandicap-området, er omgørelsesprocenten ligeledes lavere end det forgående år og desuden lavere end landsgennemsnittene. Særligt kan nævnes, at på børnehandicap-området er omgørelsesprocenten faldet fra 77 % omgørelser i 2019 til 33 % i 2020. Endvidere er omgørelsesprocenten på dette område væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 52 % omgørelser, og Ankestyrelsen har dermed været enig i flere af Ringsted Kommunes afgørelser end gennemsnitligt på landsplan. I 2020 har Ankestyrelsen behandlet 9 sager på børnehandicap-området, hvilket er et fald i forhold til 2019, hvor der blev behandlet 38 sager.

Det er administrationens opfattelse, at det fortsat er vigtigt at se statistikken for ”danmarkskortet” i det lys, at Ankestyrelsen behandler og ser en meget lille andel af kommunernes afgørelser. For Ringsted Kommunes vedkommende klages der over knap 1 % af kommunens afgørelser. Den samlede omgørelsesprocent på 38 % vedrører således den meget lille del af det samlede antal afgørelser, som Ankestyrelsen har haft lejlighed til at se på. Det vil samtidig sige, at der ikke er klaget over cirka 99 % af kommunens afgørelser. Det fremgår således også af Ankestyrelsens egen læsevejledning til Danmarkskortet, vedlagt som bilag 4, at omgørelsesprocenten ikke kan bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, men kun hvorvidt de, som klager til Ankestyrelsen, har ret i deres klage (ændringer/ophævelser), eller om de har ret til at få deres sag genbehandlet (hjemvisninger).

Tallene viser, at Ankestyrelsen har været decideret uenig i udfaldet af 9 % af de af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen har set på. Dvs. de sager, hvor Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse. Til sammenligning ændrede/ophævede Ankestyrelsen i 2019 24 % af kommunens afgørelser. Langt de fleste omgørelser er dermed hjemvisninger, hvilket er sket i 29 % af sagerne. Når Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling i Ringsted Kommune, er der som allerede nævnt ikke nødvendigvis tale om, at Ankestyrelsen har taget stilling til – eller været uenig i – udfaldet af Ringsted Kommunes afgørelse, men derimod at Ankestyrelsen har fundet, at sagsbehandlingen i et vist omfang har været utilstrækkelig eller fejlbehæftet. Til sammenligning hjemviste Ankestyrelsen i 2019 33 % af afgørelserne og den lavere omgørelsesprocent skyldes dermed overordnet set, at der i forhold til sidste år har været væsentligt færre sager, hvor Ankestyrelsen har været decideret uenig med kommunen og ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Afslutningsvist kan bemærkes, at administrationen arbejder aktivt med Ankestyrelsens afgørelser –ikke mindst omgørelserne - som et vigtigt læringsværktøj.

Konsekvenser for handicapområdet

Ankestyrelsens omgørelser af kommunens afgørelser efter serviceloven – og andelen heraf – har i sagens natur betydning for de borgere, som sagerne vedrører. En væsentlig andel af disse borgere er borgere med handicap. Selve den politiske orientering om omgørelsesprocenten, som er emnet for nærværende sag, har dog ikke i sig selv konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning.

Orientering taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning 

I denne sag orienteres om uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV) for 9. og 10. klasses elever i Ringsted Kommune.  

Vurderingen er lovbestemt og skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse. Siden december 2019 vurderes eleverne i forhold til 3 uddannelsesretninger (GYM, HF og EUD). Vejledningen af eleverne påhviler skolerne i samarbejde med UU Ringsted.

Beskrivelse af sagen

UPV er en vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle tre kriterier skal være opfyldt, for at eleven kan vurderes uddannelsesparat.

Eleverne skal i henhold til lovgivningen vurderes fagligt i forhold til alle tre uddannelsesretninger GYM (kræver 5 i snit ved folkeskolens afgangsprøve (FSA)), HF (kræver 4 i snit ved FSA) og EUD (kræver minimum 2 i dansk og matematik ved FSA), og de vurderes i 3 forskellige kategorier:

• Elever, der vurderes parat til alle 3 retninger, vurderes som "parat".
• Elever, der vurderes ikke-parat til én eller flere uddannelsesretninger bliver vurderet ”delvis parat”.
• Elever der ikke vurderes parate til nogen af retningerne vil figurere som ”ikke-parate”.

Ud over de faglige forudsætninger, vurderes eleverne også i forhold til deres personlige og sociale kompetencer. Her indgår selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed som kriterier. Derudover sociale kompetencer som samarbejdsevne, respekt og tolerance.

Elever som ikke vurderes uddannelsesparate i slutningen af 9. klasse fortsætter typisk i 10. klasse.

UPV i Ringsted Kommune 2021

Tabellerne nedenfor viser alle unge der har adresse i Ringsted Kommune eller er knyttet til UU Ringsted. Det vil sige også unge med bopæl i Ringsted, der går på efterskole eller andre skoler uden for kommunegrænsen, men altså også unge der kommer fra andre kommuner og går i skole i Ringsted.

UPV’erne foretages to gange årligt på alle tre klassetrin. UPV på 8. årgang blev dog fra Undervisningsministeriets side udskudt til efteråret 2021 på grund af situationen med covid-19. Derfor indgår UPV for 8. årgang ikke i denne redegørelse. Der foreligger i denne sag heller ikke sammenligninger på landsplan, da nationale tal ikke er frigivet endnu.

Tabel 1: Udvikling UPV - 2019-21, 9. klasse, folkeskolelever (i procent). 298 elever er vurderet.

Tabel 2: Udvikling UPV - 2019-21, 10. klasse, folkeskoleelever (i procent). 87 elever er vurderet.

*Kategorien ”Andet” betyder, at eleverne ikke forventes at kunne påbegynde ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, men for eksempel skal påbegynde Forberedende Grunduddannelse (FGU) eller visiteres til specialtilbud.

Af tabel 1 fremgår at, andelen af ikke-uddannelsesparate er faldet. En større andel af eleverne på 9. årgang erklæres samtidig uddannelsesparate i 2021 end i 2020. Den samlede andel af uddannelsesparate ligger dog 6,4 procent point under tallene for 2019. Det skyldes at en del af de nu ”Delvist uddannelsesparate” tidligere har tilhørt gruppen af ikke-uddannelsesparate. 

Af tabel 2 ses at gruppen af ikke-uddannelsesparate er blevet mindre samtidig med en tilbagegang i andelen af elever, der erklæres uddannelsesparate. Det skyldes også her at en del af de nu ”Delvist uddannelsesparate” tidligere har tilhørt gruppen af ikke-uddannelsesparate. 

Det bemærkes i den forbindelse, at andelen af elever der modtager specialundervisning og specialpædagogisk bistand indgår i tabel 1 og 2.

Til sammenligning vurderes ca. 96% af eleverne på de frie grundskoler i samme periode for uddannelsesparate – her skal der dog tages højde for at elever med særlige behov indregnes i tallene fra folkeskolen. En opgørelse over tallene for UPV for de forskellige skoletyper samt folkeskolerne i Ringsted, ses i bilag 1.

I forhold til andelen af de ikke-uddannelsesparate på begge årgange ses en nedgang. Det er gruppen af elever der er vurderet ikke-uddannelsesparate, der modtager individuel og målrettet vejledningsindsats. 

Når en elev vurderes ikke uddannelsesparat

Når en elev i 8.klasse vurderes ”ikke uddannelsesparat” (IUP), indkalder skolen til IUP-samtale. Her deltager elev, forældre, kontaktlærer og UU-vejleder. Der udarbejdes en handleplan, der er realistisk og accepteret af den unge. I handleplanen er der tydelige mål og ansvarsfordeling for de enkelte indsatser. Målet er, at eleven bliver uddannelsesparat efter 9. eller evt. 10.klasse. Arbejdet med handleplanerne er intensiveret og udviklet over de senere år i Ringsted Kommune.

Handleplanen indeholder indsatser i forhold til den unges uddannelsesønsker som f.eks.

• Faglig støtte og sociale indsatser som f.eks. turbokurser, ekstra fag, ”Roadmap” og MiLife, som er kurser i ungdomsskolen der målrettet
• Praktik i virksomheder
• Individuel brobygning til ungdomsuddannelser

Arbejdet med elevens uddannelsesparathed skal ses i sammenhæng med øvrige faglige og sociale indsatser - både almene og mere indgribende – som foregår i elevens skoleliv.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at UU-vejledningens øgede indsats og koordinerede tilgang, sammen med skolernes øgede fokus på individuelle indsatser i 9. og 10. klasse, samlet set medvirker til at nedbringe antallet af elever som vurderes ikke uddannelsesparate.

For at fastholde udviklingen, herunder nedgangen i antallet af elever der erklæres ikke-uddannelsesparate, har administrationen fokus på, at de iværksatte tiltag på området fortsættes og fastholdes. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.