Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

x

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om Ringsted Kommune skal udarbejde nyt forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for høj bebyggelse ved Klosterparks Allé 

Beskrivelse af sagen

Plan- og Boligudvalget besluttede d. 21. september 2020, pkt. 9 at udsende projektforslag bilag 1 vedr. høj bebyggelse ved Klosterparks Allé i offentlig høring, før udvalget ønskede at tage stilling til evt. igangsætning af ny planlægning for området. 

Ovenfor ses snit for forslag til punkthuse i forhold til Volden og Klosterparken, som er placeret hhv til venstre og højre for foreslået ny høj bebyggelsen.

Administrationen har i høringsperioden modtaget 18 høringssvar. 14 høringssvar forholder sig negativt til projektforslaget, ét høringssvar forholder sig positivt til projektforslaget, og tre høringssvar stiller spørgsmål til processen for projektet.

I forbindelse med høringssvar, har administrationen modtaget underskriftindsamling med 23 underskrivere fra beboere i bebyggelsen Degnesvinget. Yderligere er høringssvar fra nabobebyggelsen Volden, afsendt på vegne af alle 75 husstande.  

Høringssvar, som forholder sig negativt til projektforslaget, omhandler primært:

Størrelse/indpasning i omgivelserne  

Der bliver i høringssvar givet udtryk for, at det viste projektforslag i otte etager, 25 meter og en bebyggelsesprocent på 130, er for højt, stort og dominerende i forhold til den omkringliggende bebyggelse og det omkringliggende område.

Det beskrives i høringssvar, at projektforslaget vil virke dominerende og uden relation til den omkringliggende bebyggelses tagmateriale, tagform og generelle udtryk, ligesom projektet vil bryde kigget over de røde tage til Sct. Bendts kirke, ved ankomsten til Ringsted By fra vest.

Indbliks- og skyggegener

Der bliver i høringssvar givet udtryk for, at projektforslaget, grundet dets højde og størrelse vil medføre væsentlige indbliks- og skyggegener for naboer til bebyggelsen.

Trafik

Der bliver i høringssvar givet udtryk for at en forøgelse i boligantal fra 40 til 74, vil skabe mere parkering, trafik og større belastning af boligvejene samt rundkørslen ved Ringstedet og Ringsted Outlet.  

Værdiforringelse

Der bliver i høringssvar givet udtryk for, at projektforslagets gennemførelse vil betyde en værdigforringelse af de omkringliggende boliger, idet naboer til projektforslaget bliver udsat for væsentlige indbliks- og skyggegener, og at projektets omfang og udtryk vil gøre området mindre attraktivt.

Fastholdelse gældende lokalplan

Det fremgår af fire høringssvar, at den gældende lokalplan 306 skal fastholdes, idet denne giver mulighed for en fortsættelse af bebyggelse, som er tilpasset områdets eksisterende størrelse og udtryk.

Administrationen har ud over ovenstående, modtaget høringssvar som omhandler: Mikroklima, lys- og lydgener, økonomisk kompensation, beplantning, natur/biodiversitet, oversvømmelseshåndtering m.fl.

Høringssvar som forholder sig positivt til projektforslaget omhandler:

Projektets udtryk

Der bliver i høringssvar givet udtryk for, at projektforslaget ser interessant ud.

Administrationen har ud over ovenstående, modtaget høringssvar som omhandler manglende kvalitet i projektets tegningsmateriale, spørgsmål til anlægsprocessen og mulighed for kompensation for støj i anlægsfasen.  

Høringsnotat og alle høringssvar i deres helhed er vedlagt som bilag 2 og 3.

Inddragelse og høring

Projektforslaget har været i offentlig høring i perioden 25. marts 2021 til 16. maj 2021. 

Høringsbrev er sendt direkte ud til områdets naboer og offentliggjort på Ringsted Kommunes hjemmeside. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

Den overvejende del af høringssvarene tilkendegiver, at planlægning for byggeri af to punkthuse i otte etager, som fremlagt, ikke bør realiseres.

Administrationen vurderer, at det primært er projektets højde og omfang i forhold til den omkringliggende bebyggelse, og deraf afledte indbliks- og skyggegener, som medfører de negative reaktioner i forhold til projektforslaget.

Administrationen vurderer, at placering af høje bebyggelser vil være muligt andre steder i Ringsted By, hvor skalaen i den omkringliggende bebyggelse er større. Administrationen vurderer, at der eksempelvis i forbindelse med omdannelse af Odinsvejskvarteret, kan skabes mulighed for indpasning af enkelte højere bebyggelser.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der ikke igangsættes udarbejdelse af nyt kommuneplantillæg og ny lokalplan.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x

x

x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I marts 2021 er der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen. Undersøgelsen er udarbejdet med udgangspunkt i en hensigtserklæring fra budget 2019. 

I denne sag præsenteres resultaterne af undersøgelsen.

Beskrivelse af sagen

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført blandt de 487 borgere, der modtog hjælp fra den kommunale hjemmepleje i marts 2021.

Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af et spørgeskema (bilag 1). Hjemmeplejen har taget skemaerne med ud til borgerne og samlet dem ind, men de har ikke hjulpet borgerne med at besvare skemaerne. Borgerne har enten selv udfyldt skemaerne eller fået hjælp fra pårørende. 

Spørgeskemaerne var pakket i en kuvert, hvor der også var en svarkuvert, så besvarelserne kunne afleveres anonymt. 

I alt har 127 personer udfyldt spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 25,4. Dette svarer nogenlunde til andre lignende undersøgelser. Den lave svarprocent skyldes primært, at en stor del af borgerne har svært ved at udfylde spørgeskemaet selv. 

Af de 127 personer der har svaret på undersøgelsen er 74 kvinde og 53 er mænd.

89 bor alene, 30 bor sammen med en partner, otte vil ikke oplyse deres civilstatus.

Aldersfordelingen blandt de personer der har besvaret spørgeskemaet er:

  • 40 – 50 år = 2 personer
  • 51 – 60 år = 5 personer
  • 61 – 70 år =12 personer
  • 71 – 80 år = 34 personer
  • 81 – 90 år = 33 personer
  • 90 + år     = 16 personer

25 personer har ikke ønsket, at oplyse deres alder.

Resultaterne

Spørgeskemaet handler om tilfredshed med den hjælp borgerne får til henholdsvis personlig pleje (bad, vask, af- og påklædning og toiletbesøg) og praktisk hjælp (rengøring, tøjvask og indkøb).

Skemaet er delt ud af hjemmeplejen. Det er således sikkert, at alle der har fået skemaet, får hjælp til mindst en af de ydelser, der er nævnt i det. 

Størstedelen af de borgere, der har besvaret spørgeskemaet får hjælpe flere gange dagligt.

Hvor tit kommer der hjælp hos dig

Flere gange om dagen

78

En gang om dagen 

20

Flere gange om ugen

11

En gang om ugen

3

Hver anden uge

9

Hver 3. uge eller mindre

0

Ved ikke

6

I spørgeskemaet bliver borgerne spurgt, om de oplever, at medarbejderne støtte dem i at blive så selvhjulpne som muligt. De bliver derudover spurgt om, hvordan de oplever egen udvikling i forhold til at varetage dagligdags gøremål. Formålet med disse spørgsmål er at undersøge, om borgerne oplever at de bliver rehabiliteret. Det skal dog bemærkes, at en del af borgerne ikke har en rehabiliteringsplan. Det kan enten være fordi, de har afsluttet rehabilitering eller fordi de er for dårlige.

Diagrammet nedenfor viser, hvad borgerne har svaret på spørgsmålet om tilfredshed med en række forskellige elementer i forbindelse med den pleje de får.

Diagrammet viser antal besvarelse for hvert spørgsmål. Det samlede antal besvarede spørgeskemaer er 127.

I spørgeskemaet er der spurgt ind til om borgerne ved, at de frit kan vælge mellem en kommunal og privat leverandør. Hertil svarer 91 personer, at de ved at der er frit valg. 36 kender ikke til muligheden.

På spørgsmålet om hvor vigtigt det er, at der er frit valg svarer:

  • Meget vigtigt= 17 personer
  • Vigtigt= 32 personer
  • Hverken eller= 17 personer
  • Ikke vigtigt= 22 personer
  • Ved ikke = 39 personer

Rapporter med svarene er vedlagt som bilag 2 og 3

Undersøgelsen bliver brugt som baselinemåling af borgernes tilfredshed inden opstart på pilotprojektet med lokale teams. Undersøgelsen gentages, når pilotprojektet har været i gang i seks måneder. Ved gentagelsen bliver spørgeskemaerne indsamlet for Benløse særskilt. Dermed kan undersøgelsen både give et indblik i, om der er forskel på brugertilfredsheden i Benløse, hvor pilotprojektet gennemføres og resten af Ringsted og et indblik i, hvad der sket med brugertilfredsheden generelt.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at undersøgelsen giver et godt billede af brugernes tilfredshed med hjemmeplejen. 

Samlet set svarer 83 % af de 127 personer, der har udfyldt  spørgerskemaet, at de er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpen. På den den baggrund vurderer administrationen, at medarbejderne i hjemmeplejen generelt gør det godt.

Det er administrationens vurdering, at det især er positivt, at undersøgelsen viser, at borgerne føler sig godt behandlet af de medarbejdere, der kommer i deres hjem. Således svarer 109 ud af 127 borgere, at de er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpernes venlighed, 99 ud af 127 er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpernes omsorg og 104 ud af 127 er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpernes respekt.

Administrationen vurderer, at undersøgelsen viser, at det største forbedringspotentiale er i forhold til antallet af hjælpere, om hjælpen er lige god uanset hvem der kommer, og om hjælperne kommer til tiden. 

Undersøgelsen viser, at der er større tilfredshed med hjælpen til personlig pleje end med den praktiske hjælpe. 76 % er meget tilfredse eller tilfredse med hjælp til personlig pleje, kun 61 % er meget tilfredse eller tilfredse med den praktiske hjælp. Ud fra de kommentarer, som nogle af respondenterne har skrevet på spørgeskemaerne, handler den lavere utilfredshed med den praktiske hjælp især om, at der er for lidt tid til ordentlig rengøring. 

Modtagere af hjemmepleje kan være handicappede, men det vurderes ikke, at de er anderledes stillet i forhold til brugertilfredshed end personer, der får hjemmepleje af aldersbetingede årsager. Det vurderes således ikke, at sagen har særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang: 

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

 

 

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der er i 2017 indført pligt til, at kommunalbestyrelserne i hver region udarbejder en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal være indgået og indsendt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest den 1. juli 2021.

Formålet med rammeaftalen er, at kommunerne i regionen koordinerer og samarbejder om at tilbyde omkostningseffektiv danskuddannelse til voksne udlændinge af høj kvalitet.

Med sagen fremlægges den første regionale rammeaftale i Ringsted Kommune til behandling.

Beskrivelse af sagen

Det følger af bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at rammeaftalen skal beskrive de tilbud om danskuddannelse, der gives inden for regionen samt den forventede udvikling - herunder i kursistgrundlaget. Rammeaftalen skal ligeledes kortlægge mulighederne for tværkommunalt samarbejde på danskuddannelsesområdet i regionen f.eks. fælles udbudsrunder.

Herudover har udlændige- og integrationsmisteren i efteråret 2020 fastsat tre temaer, som skal indgå i rammeaftalen. (se evt. vedlagte ministerudmelding). Temaerne er: Branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse, det pædagogiske tilsyn samt udbud af danskuddannelse. Se Bilag.

Rammeaftalen er udarbejdet på basis af en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og drøftelser i den tværkommunale styregruppe for Jobforum. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at der allerede er et ret omfattende samarbejde på tværs af kommunerne om danskuddannelse i KKR Sjælland – herunder om tilsyn og fælles udbud eller samarbejde mellem kommuner om brug af kommunale tilbud. Hertil kommer, at kommunerne i KKR Sjælland i den forløbne valgperiode er rykket tættere sammen om samarbejde på området.  

KKR Sjælland har drøftet sagen den 21. april 2021 og godkendt rammeaftalen. KKR Sjælland anbefaler kommunalbestyrelserne i Region Sjælland at tilslutte sig rammeaftalen. Se Bilag.

I forhold til de tre ministertemaer ser kommunerne muligheder for fremadrettet at afsøge yderligere tværkommunalt samarbejde om to af temaerne: virksomhedsrettet danskuddannelse og det pædagogiske tilsyn.

I aftalen lægges op til, at kommunerne via det tværkommunale samarbejdsforum Jobforum i 2021/22 afsøger mulighederne for konkrete samarbejder om virksomhedsrettede/brancherettede forløb.

Det fremgår af oplægget til rammeaftalen i KKR, at kommunerne generelt ikke oplever udfordringer med at gennemføre det pædagogiske tilsyn, og der beskrives et udbygget samarbejde på tværs i regionen og nationalt. Samtidig ser man generelt muligheder for yderligere samarbejder i de strukturer, der er etableret med indgangen til 2021. Der lægges op til, at kommunerne via Jobforum i 2021/22 afsøger, om der er yderligere mulige tværkommunale samarbejdsfelter på tilsynsområdet f.eks. i form af videndeling.

Den overvejende del af kommunerne samarbejder med en eller flere kommuner om danskuddannelsestilbuddet - enten via kommunale tilbud eller ved, at flere kommuner er gået sammen om fælles udbud i forhold til privat udbyder. En stor del af kommunerne i Sjællandsregionen har i 2020 netop været igennem overvejelser om danskuddannelsestilbuddet enten i forhold til hjemtagning eller samarbejde om udbud. Herved er samarbejdsmulighederne netop blevet afsøgt.

Herudover peges der i Rammeaftalen på to yderligere temaer, hvor der lægges op til at drøfte og afsøge samarbejdsmuligheder. Det drejer sig om ”Kursister med særlige behov” og ”Digital undervisning”.

Ringsted Kommune har netop i 2020 initieret et udbudssamarbejde med Roskilde, Sorø og Holbæk kommuner, som er mundet ud i et samarbejde mellem i alt 7 kommuner i Region Sjælland for perioden 2021-2024. Dette samarbejde omfatter en fælles leverandør af danskuddannelse, med 3 undervisningssteder i henholdsvis Roskilde, Holbæk of Ringsted, et fælles tilsyn på det pædagogiske område, samt et særligt samarbejde omkring kursister med særlige behov, unge og højtuddannede samt muligheden for at indgå i tværkommunalt virksomhedsrettet samarbejde omkring flygtninge i danskuddannelse.

Inddragelse og høring

Orientering til Integrationsrådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det vurderes, at en regional rammeaftale vil bidrage til at styrke det fremtidige tværkommunale samarbejde omkring danskuddannelse for voksne udlændinge, hvilket vil fremme muligheden for indgåelse af kontrakter om danskuddannelse med en høj faglig kvalitet til fordelagtige priser, samt styrke mulighederne for at give tilbud om forløb til kursister med særlige faglige eller sociale behov.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen. 

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at Ringsted Kommune tilslutter sig rammeaftalen om samarbejde og koordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge senest den 30. juni 2021.
  2. at Integrationsrådet modtager sagen til orientering.