Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Pr. 1. januar 2021 overdrog Byrådet kompetencen på affaldsområdet – herunder økonomien - til AffaldPlus. AffaldPlus har udarbejdet udkast til budget 2022 og dermed forslag til gebyrer for 2022. På grund af øgede driftsomkostninger og ændrede principper i gebyrfastlæggelsen – herunder indregning af afskrivninger, afviger nogle af gebyrerne væsentlig fra 2021, hvorfor renovationsgebyrerne fremlægges til godkendelse i denne sag for Byrådet.

Beskrivelse af sagen

Baggrunden for de renovationsgebyrer, der fremlægges til godkendelse under dette punkt, er et udkast til budget, der er udarbejdet af AffaldPlus. Administrationen har gennemgået budgettet, og fundet det i overensstemmelse med lovgivningen på området.

To forhold i budgettet har betydning for taksterne, det drejer sig om:

• at driftsomkostningerne forventes at stige med samlet set 2,5 mio. kr. i forhold til 2021. Dette skyldes blandt andet en stigning i gebyret til genbrugspladsen og ekstra udgifter i forbindelse med behandling af fraktionen metal/glas/plast.
• At der indregnes afskrivninger for 0,3 mio. kr. mere i 2022 end i 2021, idet anlæg 369 Ny affaldsordning ved kommunale arbejdspladser og anlæg 311 Ny affaldsordning i 2018 mv. er blevet afsluttet i forbindelse med overdragelse.
• At der er sket en tilretning af principperne for beregning af gebyrer, der resulterer i en forskydning af taksterne mellem de forskellige ordninger. Således sikres det nu, at alle udgifter – herunder afskrivninger - til hver enkelt type affaldsordning betales af de kunder, der benytter den pågældende ordning. Der skelnes således mellem ordningerne for enfamiliehuse, sommerhuse, etageboliger med 660 l beholdere, etageboliger med nedgravede løsninger, erhverv og kommunale arbejdspladser.

Nedenfor ses differencen i priserne for restaffald for en gennemsnit familie, uden ekstra tømninger:

Bilag 1 indeholder nærmere beskrivelse af prisstigningerne og de ændrede principper for beregningen af gebyrerne.

Bilag 2 indeholder en samlet oversigt over renovationsgebyrerne for 2022.

I budget 2022 er der ikke lagt op til at indregne over-/underskud på ordningerne, idet det samlede overskud henlægges til kommende investeringer. Dette er for at undgå alt for store udsving i gebyrerne de kommende år. Jf. budgettet for 2021 vil renovationsordningens brugere have ca. 3,8 mio. kr. til gode i slutningen af 2021. Med forslag til takster for 2022 vil renovationsordningens overskud være uændret i slutningen af 2022 under forudsætning af budgetoverholdelse.

Hvis gebyrerne sættes ned i forhold til de gebyrer, der fremlægges under dette dagsordenspunkt, vil det betyde, at brugernes tilgodehavende bliver mindre i slutningen af 2022. Det vil alt andet lige betyde større stigninger i gebyrerne i de kommende år grundet nye investeringer samt ekstra afskrivning på stativerne, hvis de erstattes af beholdere i 2023.

Som eksempel vil uændrede gebyrer i 2022 betyde en nedsættelse af brugernes tilgodehavende med 1,9 mio. kr. svarende til halvdelen af det samlede tilgodehavende.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Der er i de kommunale budgetter for renovationen indregnet et samlet kommunalt overskud på 1.255.334 kr. på ordningerne svarende til den forventning man havde til afskrivningens størrelse i sommeren 2020. Med disse takster forventes resultatet af ordningerne i 2022 at blive nul. Det betyder at det budgetterede overskud i kommunens budget for 2022 og overslagsårene skal nulstilles. Det indregnes i det tekniske budget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at de fremlagte renovationsgebyrer er resultatet af et fornuftigt og lovmedholdeligt budget, hvor der i høj grad er lagt vægt på, at udgifter i forbindelse med en given ordning, betales af de kunder, der benytter ordningen.

Det er administrationens vurdering, at det er fornuftigt at undlade at indregne over-/underskud i gebyrerne i 2022, men derimod at henlægge overskuddet til investeringer – og eventuel ekstra afskrivning af stativerne – i forbindelse med den nye affaldsordning i 2023.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at de tilrettede principper for beregningen af taksterne anvendes for 2022 og frem
2. at overskuddet ikke indregnes i taksterne for 2022, idet der spares op til implementeringen af de nye affaldsordninger i 2023
3. at renovationsgebyrerne for 2022 godkendes og medtages i det tekniske budget.

 Indledning

Sagsgang: 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om gadebelysningen i Ringsted Kommune, herunder omfang af LED, tænd og sluk tider, natteslukning m.m.

Beskrivelse af sagen

Tidligere beslutninger relateret til gadebelysningen:

• Budgetaftale for 2021, hvor der blev besluttet at en sag skal fremlægges, hvor belysningen af kommunens veje og stier beskrives, herunder tænd og sluk tider.
• Budgetaftaler 2019 og 2020, hvor det blev bevilliget henholdsvis 3,25 og 3,0 mio. kr. til modernisering af gadebelysningen.
• Byrådet 2018, hvor det blev besluttet fremadrettet at anvende dæmp frem for natsluk.
• Budgetaftale 2011, hvor et effektiviseringsforslag resulterede i natslukning på sekundære veje mellem kl. 01 og kl. 05 på hverdage samt forsinket tænding og fremskyndet slukning. (Gadebelysningen tænder og slukker lidt forskudt i forhold til sol op- og nedgang.)

Ved udgangen af 2020 var det i alt ca. 6.500 gadelamper i Ringsted Kommune, dette tal inkluderer belyste vejskilte, skoleblink m.m. LED udgør ca. 28 %, hvilket er på niveau med andre kommuner. Administrationen vurderer, at det vil koste mellem 20 og 30 mio. kr. at udskifte den resterende del af kommunens gadebelysningen til LED, og da mange af de resterende gadelamper allerede har et lavt energiforbrug, vil tilbagebetalingstiden ikke kunne holdes under de 10 år, der har været en forudsætning for de moderniseringer der er gennemført de seneste år.

Gadebelysningen tændes og slukkes via tændskabe, som hver kan styre alt fra en enkelt lampe ved et busstoppested, til mange gadelamper på flere veje. Tænd og sluk tiderne følger en anelse forskudt tidspunktet for sol op – og nedgang, og der er monteret lysfølere, der kompenserer for ændrede lysforhold f.eks. grundet mørke skyer.

Herunder følger de overordnede principper for gadebelysningen i kommunen. I flere andre kommuner er der udarbejdet egentlige belysningsplaner, der i detaljer beskriver principperne for gadebelysningen evt. også suppleret med en faseopdelt handlingsplan for modernisering m.m.

1. inden for bymæssig bebyggelse etableres belysning af veje og stier under hensyntagen til trafiksikkerhed, tryghedsfølelse samt gældende regler for områder, derfor er enkelte veje og stier inden for bymæssig bebyggelse ikke belyst.

    

2. der etableres ikke vejbelysning uden for bymæssig bebyggelse, dog med undtagelse af kryds, rundkørsler m.m. hvor der kan være lovkrav om belysning. Dette gælder også stier i det åbne land, som heller ikke belyses.

    

3. ny belysning dæmpes, bortset fra belysning i kryds, rundkørsler eller andre særlige steder hvor dæmpning ikke er lovlig eller hensigtsmæssig. Hvor gadelyset pt. natslukkes vil der fremadrettet i stedet blive anvendt amarturer med dæmp. Bilag 1 viser de områder hvor gadebelysningen pt. ikke slukkes.

    

4. På overordnede primære veje anvendes af energimæssige årsager LED med en køligere farvetemperatur og dårligere farvegengivelse. På sekundære veje, samt på stier og pladser, anvendes LED med en neutral lysfarve og god farvegengivelse, dette gør f.eks. ansigtsgenkendelse nemmere og dermed bliver det mere trygt at færdes.

    

5. moderniseringer gennemføres under forudsætning af at investering kan tilbagebetales på max 10 år, dette set i lyset af at en moderne LED lyskilde har en forventet levetid på ca. 20 år.

    

6. gadelyset optimeres løbende mht. energiforbrug og dermed udledning af Co2. Der anvendes gennemprøvet og kendt teknologi, frem for anvendelse af nye uafprøvede løsninger. Hvor en investering i standard LED amarturer med dæmp ikke kan tilbagebetales på max. 10 år, undersøges løbende mulighederne for andre løsninger. Det kunne være anvendende af yderligere natdæmpning, evt. med brug af bevægelsessensorer der skruer op for lysstyrken når de registreres aktivitet / bevægelser. Nye løsninger afprøves i mindre målestok før de finder generel anvendelse, ligesom der vil blive indhentet erfaringer fra beboerne i området samt fra andre kommuner.

    

7. smarte løsninger, så som mulighed for individuel styring af lysstyrken, mulighed for skift af lysfarve, effektlys m.m., anvendes kun hvor dette giver brugerne en særlig oplevelse eller opfylder specielle behov. Som eksempler kan nævnes belysning på centrale torve og pladser, anvendelse af lys som tryghedsskabende middel i tunneller eller for at skabe øget fokus og opmærksomhed ved fodgængerfelter.

    

8. anlægsprojekterne afholder udgifter til etablering af ny gadebelysning inden for projektområdet, mens strømforbrug og den efterfølgende drift afholdes af driftsmidler.

    

9. ønsker fra borgere eller brugere om punktvis forøget eller forbedret gadebelysning, prioriteres og varetages af administrationen inden for driftsbudgettet, mens borgere eller borgergrupper med større ønsker henvises til fremsætte forslag i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger, da udgifterne til større nyanlæg ikke kan rummes inden for driftsbudgettet.

    

10. kommunen betaler for strømforbruget til julebelysningen i bymidten. (i 2020/21 udgjorde udgifterne hertil ca. 8.000,- kr.)

Inddragelse og høring

Ingen

Hvor der udføres forsøg med yderligere dæmpning af gadelyset, bevægelsessensorer m.m. gennemføres efterfølgende brugerundersøgelser.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Gadebelysningen i Ringsted Kommune er i god stand, ligesom andelen af LED lyskilder, og dermed energiforbruget, er på niveau med andre kommuner. På enkelte pt. ubelyste veje og stier inden for bymæssig bebyggelse, vil der dog med fordel kunne etableres gadelys af hensyn til trafiksikkerhed eller tryghedsfølelse. Administrationen vil efter sommerferien foreligge en sag der beskriver disse veje og stier.

Administrationen vurderer, at nærværende sagsfremstilling giver en retvisende orientering vedrørende nuværende principper for gadebelysningen i Ringsted Kommune, herunder tænd/sluk tider m.m.

Administrationen vurderer at udarbejdelse af en egentlig belysningsplan i højere grad vil kunne beskrive og fastlægge principperne for gadebelysningen i kommunen. En belysningsplan anslås at kunne udarbejdes for ca. kr. 300.000,- mens en face opdelt handlingsplan i tillæg hertil anslås at koste ca. kr. 150.000,-

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Britta Nielsen foreslog, at der etableres 3 servicestationer jf. punkt 3.

Forslaget faldt efter afstemning. 

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til det videre arbejde med at fremme cyklisme i Ringsted Kommune.

Beskrivelse af sagen

Sagen er tidligere behandlet i Byrådet den 7. december 2020 pkt. 17. Beslutningen blev dengang, at der skulle fremlægges en ny sag med forslag til at fremme cyklisme som transportform, som kunne indgå i budget 2022. Forslagene skulle indhentes i dialog med pendlere, sportscenteret, skoler mv. Serviceniveau i forhold til renhold af cyklister indgår i forslaget.

For så vidt angår renhold af cykelstier, er der lavet et budgetønske for dette.

Administrationen har kigget på flere muligheder for, hvordan man kan fremme cyklisme som transportform:

1. Administrationen kan via f.eks. Facebook, interviews med pendlerklubber, sportsklubber og større virksomheder høre nærmere om hvad der skal til for at fremme cyklisme. Dertil kan der foretages en kvantitativ spørgeundersøgelse af pendlere på stationen, om hvad de mener der mangler eller kunne gøres bedre.
2. Der kan udarbejdes en cykelstrategi af ekstern rådgiver. Se bilag for inspiration fra Albertslund Kommune. Prisen for sådan en løsning er ca. 100.000 kr. I en cykelstrategi oplistes flere indsatsområder med mål, som man arbejder med over de kommende år.
3. Der kan opsættes tre servicestationer til cykler, eksempelvis ved Campus, sportscenteret og ved stationen, hvor det vil være muligt at reparere og manuelt pumpe cykler. Midlerne til dette kan finansieret af cykelstiramme- kontoen. Reparationssøjlen koster ca. 11.000 kr. og manuelpumpe koster ca. 18.000 kr.

Figur 1 reparationssøjle og manuelpumpe

Inddragelse og høring

Ingen. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

På cykelsti-rammekontoen er der ca. 22 mio. kr. . Der er afsat 12 mio. kr. pr. år i overslagsårene 2022 til 2024. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at man i første omgang selv bør indsamle data via overstående muligheder, da det vil give et godt grundlag for, hvad der skal til for at fremme cyklisme i kommunen. Forslag vil blive fremlagt i en dagsorden til efteråret, og forslag vil indgå i budget 2023. Udarbejdelse af en cykelstrategi kan komme senere, hvis man ønsker mere.

Administrationen anbefaler ikke at der opsættes servicestationer.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationen selv indsamler data som fremlægges i en ny sag med henblik på at indgå i budget 2023.