Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med Byrådets drøftelse af udkast til samlet plan for Ringsted Kommunale Tandpleje 9. november 2020 blev tre konkrete forslag samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i den kommunale tandpleje sendt i høring. I denne sag skal der tages stilling til to af forslagene som begge omhandler forældrenes rolle: Forældrenes deltagelse ved undersøgelser samt digital tidsbookingsystem.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog på byrådsmødet 10. oktober 2019 en proces for udarbejdelse af en samlet plan for udvikling af tandplejen frem mod 2030. Administrationens analyse og udkast (bilag 1) blev drøftet ved fagudvalgsmøder i efteråret 2020 og ved byrådsmødet 9. november 2020. På baggrund af oplægget blev udkastet til vision 2030 for tandplejen vedtaget. Byrådet besluttede samtidig at sende konkrete forslag til udvikling af den kommunale tandpleje samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i høring. Det drejer sig om følgende:

  1. Justering af undersøgelsesinterval fra 15 til 18 måneder for børn og unge.
  2. Forældre går med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger.
  3. Digitalt tidsbookingsystem.
  4. Opdatering af klinikker/klinikstruktur.

Det blev samtidig besluttet, at forslagene ved genoptagelse skulle behandles som separate sager. I denne sag skal der tages stilling til forslag vedrørende punkterne 2) og 3), som begge omhandler forældrenes involvering.

Baggrund

Forslaget om at forældre skal gå med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger skal ses på baggrund af, at det hidtil har været almindelig praksis, at skoleklasser er blevet kørt i bus til en af de kommunale tandklinikker og har brugt en halv skoledag på det. Og på skolerne med tandklinik er eleverne selv gået hen i tandklinikken eller blevet hentet af klinikpersonalet. Rent praktisk har denne form været velfungerende, men kontakten mellem forældre og tandplejen er begrænset. Forældrene skal generelt selv være opsøgende på informationer og ikke mindst socialt udsatte forældre får i praksis kun sporadisk råd og vejledning vedrørende sundhedsfremme og tandsundhed. Desuden bygger den hidtidige praksis på undersøgelse og transport af hele klasser ad gangen fremfor hvornår det enkelte barn har behov for undersøgelse eller behandling. Hertil kommer, at lovgivningen i dag kræver konkret forældresamtykke ved langt de fleste behandlinger, hvilket oftest forlænger behandlingsforløb unødigt fordi det tager tid at indhente samtykket fra forældrene. Dette øger desuden den administrative opgave væsentligt, når forældrene skal kontaktes separat.

Hvis forældrene deltager fysisk skabes der langt bedre betingelser for dialog mellem forældre og personale om en sundhedsfremmende tilgang til børns tandsundhed. Personalet kan fortælle og vise konkret, hvad der tales om. Forældrene kan stille spørgsmål og få råd om helt konkrete udfordringer, som de oplever hjemme. Barnet vil opleve, at det er let selv at stille spørgsmål og at de voksne samarbejder. Hertil bliver det let for indhente samtykke vedrørende efterfølgende undersøgelses- og behandlingstrin, som kan påbegyndes med det samme. Ydermere er der sidegevinster – dels ved at skolen oplever et mindre afbræk i skoledagen, når det ikke er hel klasse ad gangen der bruger en formiddag hos tandlægen; dels ved at der spares udgifter til buskørsel og administrativt arbejde i den forbindelse.

Forslaget om digital tidsbookning vil gøre det væsentligt lettere for forældre at få tider, der passer ind i familiens planlægning og fx booke søskende samtidig eller i forlængelse af hinanden, når deres behov for tandlægebesøg er tidsmæssigt sammenfaldende. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering, idet det nuværende tidsbestillingssystem, som bygger på kommunikation via telefon, e-mail og ved fremmøde.

Høringssvar

Generelt peger høringssvarene på at øget forældreinvolvering har bred opbakning. Når forældrene deltager, giver det mulighed for en mere direkte dialog mellem forældre og tandplejepersonale omkring barnet tandsundhed, hvilket ses positivt. Flere peger også på at det at have en forældre med, kan skabe tryghed for barnet til tandlægebesøgene. Det nævnes som en fordel, at det vil give mindre opbrud i undervisningen, at forældre selv sørger for at deres børn kommer til tandlæge. Der er generel opbakning til indførelse af digital tidsbooking.

Høringssvarene peger på en bekymring for, at kravet om forældredeltagelse kan medvirke til, at børn med mindre ressourcestærke forældre ikke kommer til tandlæge, hvis forældrene selv skal stå for både at booke tid og tage med børnene til tandlæge.

Ligeledes peges der på tidsforbruget for forældrene vil blive stigende og måske en udfordring, særligt for forældre der arbejder langt væk. Nogle familier kan have svært ved denne forpligtigelse, hvis man har børn der i forvejen har mange tider på hospitaler mm., vil det at gå med sit barn til tandlæge øge tidsforbruget væk fra arbejde yderligere. Der er forslag om udvidet åbningstid i tandplejen, som en løsning på denne udfordring.

Flere høringssvar peger på, at der skal være mulighed for, at søskende kan få tider samtidigt, så forældrene skal forstyrres mindst muligt. Der er ligeledes et forslag om differentiering af forældreinvolvering i forhold til barnets alder og tandsundhed, så udvalgte børn og unge selv kan komme til tandlæge. Et enkelt høringssvar peger på at vi fratager vores børn at være ansvarlige uden deres forældre og en stolthed ved selv at gå til tandlæge.

Uddybning på baggrund af høringssvar

Høringssvarene giver anledning til at præcisere, at tandsundhed hos børn og unge understøttes ved en kombination af sunde tandvaner i hverdagen samt regelmæssige undersøgelser og behandling efter behov. Bekymringen for tandsundheden hos børn i mindre ressourcestærke familier handler således i mindst lige så høj grad om at understøtte gode tandvaner i hverdagen som at sikre at børnene møder frem til undersøgelser. Det er mellem undersøgelserne, at de gode tandvaner skal praktiseres. Og dette understøttes bedst via en direkte dialog med forældrene.

I et digitalt tidsbookingsystem vil tandplejen fortsat sikre, at alle børn får tider til undersøgelse og behandling. Allerede nu er der fokus på at sikre, at udsatte familier får booket tid til tandlægebesøg samt en tidlig og hurtig opsøgende indsats via mail/telefon, når barn/ung udebliver fra besøget. Dette vil fortsætte samtidig med et digitalt bookingsystem. Efter gentagne udeblivelser uden at der er opnået kontakt til hjemmet foretages en underretning til Børne- og Familierådgivningen. I forbindelse med den igangværende udvikling af tandplejen vil der være yderligere fokus på at formidle information om gode tandvaner og tandplejens tilbud til børnefamilier via det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejersker, daginstitutioner, skoler herunder tilbud udsatte børn og unge.

Yderligere kan det præciseres, at forældredeltagelse ved tandlægebesøg i nogle tilfælde ikke er nødvendigt. Unge over 15 år kan selv give samtykke til behandlinger, hvorfor forældre ikke behøver deltage for at give samtykke. I længere behandlingsforløb kan forældre give samtykke til flere trin ad gangen, hvorfor de ikke behøver deltage ved alle besøg. Herudover er intentionen med digital tidsbooking at øge forældrenes mulighed for at vælge tider, der passer ind i familiens planlægning.

Under COVID-19 pandemien har nedlukninger og restriktioner medført, at alle patienter er indkaldt individuelt og med øget forældreinvolvering. Tandplejepersonalet har fået mange positive tilbagemeldinger på fra forældrene, der oplever et større indblik i deres børns tandsundhed. Der er opnået nye erfaringer med at indkalde, booke søskende på samme dag mv. for at spare forældrenes tid. Det kan ikke altid lade sig gøre i forhold børnenes individuelle behov, men ofte i fht. de almene undersøgelser.

Inddragelse og høring

Forslaget har været til høring hos forældrebestyrelser, skolebestyrelser, Ældrerådet og Handicaprådet. Høringssvarene er samlet i vedhæftede bilag. Høringssvarene vedrørende øget forældreinvolvering og digital tidsbooking er markeret med gult.

Økonomi

Udgifter til etablering og support af digitalt tidsbookingsystem afholdes inden for tandplejens driftsbudget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget om øget forældreinvolvering vil styrke forældrenes viden om deres børns tandsundhed og hvordan familien skaber gode tandvaner i hverdagen. Herudover styrkes forudsætningerne for at skabe effektive undersøgelses- og behandlingsforløb. Begge dele til gavn for børn og unges tandsundhed og anvendelsen af tandplejens ressourcer. Tandplejen skal i dialogen med forældrene være opmærksom på at udnytte de muligheder for fleksibilitet, som undersøgelses- og behandlingsforløbene samt lovgivning og en digital tidsbooking giver.

Der vil fortsat være et behov for understøtte mindre ressourcestærke familier i at benytte tandplejens tilbud, hvilket stiller krav om en fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde med familierne. Administrationen anbefaler, at forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg med start i forlængelse af at de nuværende COVID19-restriktioner udløber.

Administrationen vurderer desuden, at forslaget om digital tidsbookning vil lette forældrenes mulighed for at få tider, der passer ind i familiens planlægning. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering og flere ressourcer kan målrettes kerneydelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

  1. at forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg med de beskrevne muligheder for fleksibilitet med start i forlængelse af, at de nuværende COVID19-restriktioner udløber.
  2. at digital tidsbooking indføres primo 2022.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Undervisningsudvalgets møde 14. juni 2021:

Overtandlægen og chefkonsulent fra Skoleentret deltager i behandlingen af punktet.

Siden udvalgsmødet 19. april 2021 har overtandlægen afdækket praksis vedr. forældreinvolvering i kommuner i Region Sjælland.

Kommune

 

Holbæk

Forældrene kommer med børn/unge

Køge

Forældrene kommer med børn/unge

Slagelse

Forældrene kommer med børn/unge

Sorø

Forældrene kommer med børn/unge

Næstved

Førskolebørn/ 15+: Forældre kommer med børn og unge.

Skolebørn: Klasseundersøgelser, transporteres i busser. 

Faxe

Førskolebørn/ 15+: Forældre kommer med børn og unge.

Skolebørn: Ikke oplyst

Lejre

Forældrene kommer med børn/unge. En erklæring underskrives af forældrene inden, når de ikke deltager.

Roskilde

Forældrene kommer med børn/unge.

Odsherred

Forældrene laver selv aftale med privat tandlæge.

Guldborgsund

Ikke oplyst

Solrød

Forældrene laver selv aftale med privat tandlæge.

Vordingborg

Forældrene kommer med børn/unge.

Kalundborg

Forældrene kommer med børn/unge.

Tabellen viser, at i langt størstedelen af kommunerne har forældrene ansvaret for at bringe deres børn til tandlæge.

Overtandlægen har været i kontakt med en række kommuner for uddybende oplysninger. I eksempelvis Lejre, Slagelse, Køge, Holbæk og Sorø prioriteres forældrenes deltagelse i deres skolebørns tandlægebesøg for at styrke dialogen om barnet og forståelse af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, hvilket forstærkes ved den direkte kontakt med forældrene. Personalet oplever en større forståelse og nysgerrighed på børnenes tandsundhed og hvad der skal til i hjemmet for at forebygge sygdom i mundhulen. Den generelle erfaringer er, at forældrene generelt accepterer involveringen og langt de fleste forældre tager med deres børn til tandlæge uden videre.

I eksempelvis Næstved er forældrene velkomne til at deltage i undersøgelserne, men skoleklasserne køres til rutinemæssige undersøgelse i busser i lighed med den hidtidige praksis i Ringsted Kommune. Information om undersøgelsen og de afledte opmærksomhedspunkter afkrydses i et skema, som skolebørnene tager med hjem til forældrene. Derefter kan forældrene ringe, hvis de har tvivlsspørgsmål til skemaet. Børn med tandsundhedsudfordringer tilbydes efterfølgende flere aftaler hos tandlægen, hvor forældrene er med.  

På tværs af kommunerne tolkes lovgivningen vedrørende indhentning af forældrenes samtykke relativt forskelligt. I nogle kommuner indhentes et generelt samtykke, som udstrækkes til at gælde mange behandlingstrin, i andre kommuner vurderes det som et krav, at der skal indhentes specifikt samtykke til de fleste behandlingstrin.

I Ringsted Kommune er overtandlægens vurdering, at lovens intention er, at der skal indhentes specifikt samtykke til de fleste behandlingstrin. Dette lettes i meget høj grad når forældrene deltager ved undersøgelser. Så kan forældrene let og hurtigt give samtykke til videre behandling, hvilket er et lovkrav. Hvis forældrene ikke deltager, skal de forsøges kontaktet telefonisk mens barnet sidder i tandlægestolen. Ofte skal der aftales en ny tid, hvilket forsinker behandlingsforløbet og skaber pres på ventelister.

Digital tidsbooking: Tandplejen i Holbæk, Slagelse og Lejre kommuner har et digitalt tidsbookingsystem og Faxe kommunale tandpleje har truffet beslutning herom og bestilt et system. Idet tandplejen har pligt til at indkalde alle børn og unge til tandlæge, ses et digitalt bookingsystem udelukkende som et supplement til den nuværende løsning med udsending af tandlægetider i den digitale postkasse, samt henvendelse til tandplejen via telefon. Med afsæt i andre kommuners erfaringer kan der skabes en model, hvor der fortsat bliver udsendt tandlægetider i forældrenes digitale postkasse; men såfremt tiden ikke passer familien kan ændring af tiden foretages enten ved opringning, som nu eller ved at logge ind i tandplejens kalendersystem. De forældre der ikke ønsker at bruge digital booking eller ikke har mulighed for det, kan fortsat ringe til de enkelte klinikker og tale med personalet. Vurderingen er at såfremt forældrene benytter det digitale booking system, vil personalet blive mindre forstyrret og kan i stedet bruge tiden på de børn og unge der er til tandlæge på klinikken. På nuværende tidspunkt bliver personalet afbrudt i deres opgaver med patienterne, når telefonen ringer og tider skal ændres eller bookes.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget om øget forældreinvolvering vil styrke forældrenes viden om deres børns tandsundhed og hvordan familien skaber gode tandplejevaner i hverdagen. Det er i hverdagen hjemme, at de gode tandvaner skabes. Derfor er dialogen med forældrene central. Herudover styrkes forudsætningerne for at skabe effektive undersøgelses-, forebyggelses og behandlingsforløb. Begge dele vil være til gavn for børn og unges tandsundhed og anvendelsen af tandplejens ressourcer med fokus på kerneopgaven. Det er administrationens vurdering, at praksis i andre kommuner generelt understøtter det præsenterede forslag.

Administrationen anbefaler, at forældrene deltager ved deres barns tandlægebesøg med start i forlængelse af at de nuværende COVID19-restriktioner udløber. I forbindelse med den øgede forældreinvolvering bør tandplejen samtidig være opmærksom på løbende at udnytte mulighederne for at indhente forældresamtykke til flere behandlingstrin ad gangen, så forældrene ikke nødvendigvis deltager ved alle besøg. Der vil fortsat være et behov for at understøtte mindre ressourcestærke familier i at benytte tandplejens tilbud, hvilket stiller krav om en fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde om og med familierne.

I forhold til forslaget om digital tidsbooking vurderer administrationen, at forældre, som ikke ønsker at benytte digital tidsbooking, ikke opleve ændringer i serviceniveauet. Digital tidsbooking vil opleves som en serviceforbedring for de forældre, som gennem digital tidsbooking får lettere ved at få tider, der passer ind i familiens planlægning. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering og flere ressourcer kan målrettes kerneydelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller at

  1. forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg og at tandplejen samtidig løbende udnytter mulighederne for at indhente forældresamtykke til flere behandlingstri
  2. ordningen indføres i forlængelse af, at de nuværende COVID19-restriktioner udløber
  3. digital tidsbooking indføres fra primo 2022.

Beslutning

Ad 1-6. Anbefales godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

X

 

 

 

X

 

 

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag beskriver forslag til omlæggelse af Vestervejs Skole skole-ydelser pr. 1/8 2021.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog 12. november 2018 Styringsstrategi for det specialiserede område. Som en del af gennemførelsen af strategien vedtog Byrådet i juni 2020, at nedlæggelsen af Vestervejs Skole, og oprettelsen af et nyt tilbud til erstatning for denne, skal behandles som en selvstændig politisk sag til beslutning, hvor eventuelle økonomiske og faglige konsekvenser tydeliggøres. I juni 2020 vedtog byrådet oprettelsen at et pædagogisk taskforce (PTF) på den nuværende Vestervejs Skole.

Organisering

Forslaget om den nye skole, er en skole med dagbehandling og specialskole for elever der i udfordringer omkring adfærd, kontakt og trivsel.

I det følgende beskrives de tre typer ydelser, som den kommende skole foreslås at tilbyde.

Dagbehandling og socialpædagogiske indsatser – fortsættelse ad hidtig praksis

Skolen bliver, i overensstemmelse med Styringsstrategi for det specialiserede område, den primære leverandør til Børne- og familierådgivningen samt Ungeenheden af dagbehandling til børn og unge i folkeskolealderen efter Serviceloven.

De socialpædagogiske ydelser udvikles løbende i samarbejde med Børne- og familierådgivningen samt Ungeenheden med henblik på at være det relevante tilbud for flest mulige børn og unge med dagbehandlingsbehov.

Specialundervisning og specialpædagogisk fritidstilbud efter folkeskolelovens §20.2

Skolen bliver, i overensstemmelse med Styringsstrategi for det specialiserede område, kommunens primære tilbud for specialundervisning til elever i socio-emotionelle vanskeligheder

 

Tilbuddet udvikles løbende i samarbejde med Kompetenceenheden, med henblik på at være det relevante tilbud for flest mulige børn og unge i udfordringer omkring adfærd, kontakt og trivsel.

Pædagogisk taskforce (PTF)

8. juni 2020 vedtoget byrådet oprettelse at et pædagogisk taskforce på den nuværende Vestervejs Skole. Umiddelbart efter den politiske vedtagelse nedsatte administrationen en projektgruppe med deltagelse af personale og ledere fra alle folkeskoler, og Vestervejs Skole startede de første indsatser på folkeskolerne.

Projektgruppens arbejde er mundet ud i en beskrivelse af samarbejdsrelationerne internt på skolerne og mellem den enkelte lokale skole, PTF og Kompetenceenheden før under og efter et PTF-forløb.

Formålet med PTF er at sikre trivsel og udvikling i lokale fællesskaber på folkeskoler via hurtig og praksisnær hjælp til skoler, der oplever behov for støtte i komplicerede situationer.

Hjælpen retter sig blandt andet mod situationer, hvor enkeltelevers og/eller grupper af elevers trivsel er truet, skolen risikerer at miste en eller flere elever på grund af omstændigheder i/eller omkring en gruppe af elever, eller hvor arbejdsmiljøet er truet.

Desuden kan der ydes hjælp til at fastholde flest mulige elever i trivsel i det lokale fællesskab, samt til ekskluderede elevers tilbagevenden til trivsel og udvikling i det lokale fællesskab

PTF vil i perioder indgå i undervisningen og skabe alternative undervisningsmiljøer til udfordrede elever, for at give ro og plads til at arbejde med den lokale udvikling og afklaring af fremtidige muligheder

PTF arbejder med indsatser på tre niveauer:

Ledelsesniveau – Altid

Fælles planlægning af PTF-indsats og støtte til den lokale ledelse under og efter processen

Teamniveau

Støtte til professionelle i samarbejde med den lokale ledelse, hovedsageligt via træningsforløb og co-teaching

Elevniveau

Ressourcer til det lokale læringsmiljø i samarbejde med den lokale ledelse

PTF-indsatser igangsættes efter aftale mellem den lokale skoleleder og lederen af PTF.

Foreløbige indsatser er:

- startet kompetenceudviklingsforløb for en samlet gruppe lærere på en skole

- ledelsessparring

- pædagogisk støtte

Det er et område, der aktuelt er i stærk udvikling, og derfor vil det være forventeligt, at behovet for ydelserne i løbet af de kommende år vil have ændret karakter.

Inddragelse og høring

Forud for byrådets beslutning d. 24. juni 2020 blev der indhentet høringssvar fra de relevante interessenter. Desuden er indsatserne fra Pædagogisk Taskforce er udviklet i samarbejde med projektgruppen.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser. Skolen finansieres på samme vilkår som Vestervejs Skole.

Finansieringen af PTF sker ved en særskilt tildeling på 1. mio. kr. årligt, i henhold til Byrådets beslutning af 8. juni 2020.

Administrationen fremlægger forslag til nye takster medio 2021.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at oprettelsen af en ny specialiseret enhed med samlede specialpædagogiske kompetencer, kombineret med krav om samarbejde med folkeskolerne om udvikling af den pædagogiske kvalitet, vil bidrage til at øge kvaliteten på i både det specialiserede tilbud samt almenområdet.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at forslaget om oprettelsen af et Pædagogisk Task Force vil give folkeskolerne bedre mulighed for at håndtere svære situationer omkring enkeltelever eller elevgrupper hurtigere og mere fleksibelt.

Administrationen vurderer ligeledes, at behovet for PTF er afhængigt af den almen- og specialpædagogiske kapacitet på folkeskolerne. Det kan derfor være relevant at ændre eller afvikle indsatsen over tid alt efter områdets udvikling.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

  • Vestervejs Skole lukkes 30. juli 2021 og afløses af en endnu ikke navngivet skole, som varetager skole- dagbehandling, specialpædagogisk bistand samt fortsat står for kommunens pædagogiske taskforce
  • Skolens undervisnings- og behandlingstilbud evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.
  • Effekten af PTFs indsatser evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.
  • At medarbejdere og elever inddrages i navngivelsen af den nye skole.
  • Forslag til navn på skolen fremlægges byrådet i april 2021

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Undervisningsudvalget den 14-06-2021

Sagen har været til høring i Handicaprådet i forbindelse med Byrådets behandling den 24. juni 2020. Høringsbrev samt høringssvar findes i bilag. Handicaprådets høringssvar findes som det første i høringssvarene. Sagens oprindelige vurdering og indstilling fastholdes under hensyntagen til høringssvaret.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X

 

X

X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet godkendte den 12. november 2018 en samlet styringsstrategi for det specialiserede område og efterfølgende en tidsplan for udmøntning. Ifølge tidsplanen vil Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget hvert halve år få en status for udmøntning af styringsstrategien. Der er tidligere givet status to gange i 2019 og to gange i 2020.

Beskrivelse af sagen

Styringsstrategien indeholder 43 anbefalinger til tiltag, der skal højne kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen og sikre bedre udgiftsstyring på det specialiserede område. Styringsstrategien med de 43 anbefalinger er vedhæftet som bilag 1.

Styringsstrategien skal udmøntes i perioden 2019-2021, og der er nedsat en tværgående styregruppe med ansvar for at udmøntning og overholdelse af tidsplanen.

Pr. maj 2021 der iværksat indsatser for at efterleve 38 af anbefalingerne, og 27 af anbefalingerne er nu udmøntet. Det betyder ikke at arbejdet med anbefalingerne er afsluttet – mange af dem skal fortsat være i fokus i den daglige praksis, fx prisforhandling, videreudvikling af ledelsesinformation og anvendelse af den løsningsfokuserede metode i forebyggende indsatser.

Siden seneste orientering om styringsstrategien fra november 2021 er der bl.a. sket følgende: 

Udvikling af Familiehuset: Familiehuset er kommunens interne og primære leverandør af indsatser med et forebyggende og behandlende sigte til familier med børn og unge i alderen 0-23 år. Som led i styringsstrategien er der siden 2019 arbejdet med udvikling af Familiehuset for at styrke de forbyggende indsatser. Der er bl.a. gennemført kompetenceudvikling af medarbejderne i  relevante faglige metoder og der er i august 2020 ansat en psykolog med speciale i angstbehandling. I april 2021 er startet supervision i grupper for plejefamilier og Familiehuset bliver fra august 2021 opnormeret med 2,5 årsværk for at nedbringe ventelisten på foranstaltninger.

Ringstedmodellen på børne- og ungeområdet: Der er givet midler fra kommunens sociale investeringsfond til et 3-årigt udviklingsprojekt kaldet Ringstedmodellen, som der er arbejdet med siden 1. januar 2021. Projektet består af to indsatser med fokus på en forebyggende og tidlig indsats i arbejdet med udsatte børn og unge.

  • Etablering af et Børne- og Ungehus, senere døbt ”På Sporet”, i regi af Familiehuset. Målgruppen er udsatte børn og unge i alderen 5-17 år. Tilbuddet har plads til op til syv børn og unge. Børne- og Ungehuset er et pædagogisk tilbud med et helhedsorienteret familiesyn, hvor der gennemføres kompenserende pædagogiske behandlingsforløb, således at barnet/den unge kan blive i eget hjem, hvor en anbringelse ellers vil være aktuel eller nært foreliggende.
  • Etablering af et særligt team med fire rådgivere, som forankres i Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden. De fire rådgivere har færre sager og har hver ca. 12-15 komplekse sager. De fire medarbejdere er således det centrale, samlende og koordinerende omdrejningspunkt i samarbejdet med og om familien, barnet og den unge, som er visiteret til Ringstedmodellen.

De første par måneder gik med ansættelse af rådgivere, fordeling af sager og etablering af Børne- og Ungehuset. Ringstedmodellen er nu godt i gang i både Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningen og i På Sporet, hvor der ansat fem medarbejdere til at varetage opgaven med børn og familier i Ringstedmodellen.

Større fagligt fokus på børn med særlige behov i dagpleje og institutioner: Projektet er i fremdrift. Inklusionsmidlerne er fordelt, og der er nu igangsat relevant kompetenceudvikling i de dagtilbud, hvor der er flest udsatte børn. Kompetenceudviklingen udrulles gradvist til alle dagtilbud. Dagtilbuddene organiserer sig i mindre grupper til gavn for alle børn, ligesom den nye styrkede læreplan, herunder blandt andet evalueringskultur og læring hele dagen, er i gang med at blive implementeret. Coronasituationen har betydet, at enkelte aktiviteter er forsinket, herunder nogle uddannelsesaktiviteter, men der arbejdes målrettet på at nå de politisk fastsatte mål om, at nedbringe antallet af børn, der ikke er i trivsel og udvikling, til efteråret 2021.

Udviklingsprojekter på skoleområdet: Alle projekter i regi af Skolecenteret er overgået til drift, dog undersøges det fortsat i samarbejde med Arbejdsmarkedscenteret, hvordan Kompetence-enheden kan understøtte forebyggende indsatser for børn og unge på tværs af organisationen.

Ny model for social støtte til voksne med særlige behov: Der er indført en ny model for social støtte i Socialpsykiatrien. I modellen lægges større vægt på forebyggelse og midlertidig støtte til voksne med psykisk sårbarhed og sociale problemer, og de nye bestemmelser i serviceloven, § 82a og § 82b, tages i brug i Ringsted Kommune.

Flere af de anbefalinger fra styringsstrategien, som der stadig arbejdes med, indgår nu i arbejdet med Ungestyringsstrategien, eksempelvis projekt om større fagligt fokus på børn med særlige behov i dagpleje og daginstitutioner.

Fem af de oprindelige 43 anbefalinger er der endnu ikke iværksat direkte indsatser for at udmønte. Det vedrører bl.a. nogle konkrete anbefalinger om udvikling af tilbudsviften, hvor det er valgt at starte med andre udviklingsområder først, fx STU.

En oversigt med status for alle projekter og anbefalinger i styringsstrategien er vedhæftet som bilag 2. I efteråret 2021 vil der blive afrapporteret på det samlede program.

Inddragelse og høring

Til orientering i Handicaprådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at arbejdet med at udmønte styringsstrategien skrider godt fremad. Mange projekter er nu afsluttet og overgået til drift.

Konsekvenser for handicapområdet
Administrationen vurderer, at flere af de indsatser, der er igangsat som led i styringsstrategien, er med til at løfte kvalitet og effektivitet i kommunens tilbud på handicapområdet. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales godkendt.