Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

X

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Foreningen Norden varetager det praktiske arbejde med venskabsbysamarbejdet mellem Ringsted Kommune og vores venskabsbyer i Sverige, Norge og Finland.

I denne sag orienteres udvalget om årsrapporten fra Foreningen Norden. Årsrapporten indeholder afrapportering fra 2020 og forventninger til aktiviteter i 2021 og frem.

Beskrivelse af sagen

Foreningen Norden i Ringsted har siden 1. januar 2012 haft ansvaret for venskabsbysamarbejdet mellem Ringsted Kommune og de nordiske venskabsbyer.

I aftalen med Ringsted Kommune fremgår det, at Foreningen Norden hvert år skal aflægge årsrapport til Økonomiudvalget om aktiviteterne i forbindelse med venskabsbysamarbejdet samt regnskab for anvendelse af midler. Foreningen Norden modtager årligt kr. 25.000 til venskabsbysamarbejdet.

Økonomiudvalget besluttede i januar 2017, at Foreningen Norden får fuld opsparingsret for de tildelte midler. Eventuelle uforbrugte beløb forbliver derfor hos Foreningen Norden og indgår ikke som en del af kommunens overførselssag fra 2020 til 2021.

Af Foreningen Nordens årsrapport (bilag 1) fremgår det, at de pga. corona-situationen ikke har haft mulighed for at afholde de planlagte aktiviteter i 2020, og derfor ikke har brugt sidste års tilskud til venskabsbysamarbejdet. Foreningen Norden foreslår derfor, at tilskuddet til venskabsbysamarbejdet for 2021 frafalder, idet de har midlerne fra 2020, som de kan bruge til arbejdet i 2021.

Kommende aktiviteter

Foreningen Norden forventer at genoptage de aktiviteter, der ikke blev gennemført i 2020 samt yderligere aktiviteter de kommende år (se bilag 1), eks.:

       Tilskud til Midtsjællands Spillemandslaug’s rejse til Skövde (skulle have været afholdt i 2020)

       Planlægning af venskabsbytræf i Halden i foråret 2022

       Udveksling af skoleelever mellem Ringsted og Halden og Sastamala

       Besøg af journalist fra Skövde

       Nordisk anlæg i Ringsted

       Der er ligeledes planer om venskabsbytræf i Ringsted i 2023 eller 2024

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer på baggrund af årsrapporten fra Foreningen Norden, at foreningen arbejder aktivt for at fastholde den gode kontakt med Ringsted Kommunes nordiske venskabsbyer samt skaber grobund for udveksling af ideer og erfaringer mellem venskabsbyerne. Grundet corona-situationen har det været vanskeligt at opretholde aktiviteterne i 2020 og første del af 2021 og administrationen vurderer derfor, at det giver god mening ikke at udbetale tilskud i 2021, som Foreningen Norden foreslår.

Indstilling

 Direktionen indstiller, at beretningen fra Foreningen Norden tages til efterretning.

 


Beslutning

Økonomiudvalget fastholder beslutningen fra 31. maj 2021 med den tilføjelse, at det indarbejdes i det politiske kodeks.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 7. december 2020, at Ringsted Kommune skal have røgfri arbejdstid fra 15. august 2021, og at retningslinjen for røgfri arbejdstid skal godkendes i Byrådet inden da.

I denne sag skal retningslinjen for røgfri arbejdstid drøftes og godkendes.

Beskrivelse af sagen

Retningslinjen

Retningslinjen for røgfri arbejdstid (bilag 1) er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Koncernledelsen og HMU samt efterfølgende høring i de lokale MED-udvalg. Retningslinjen er ledsaget af en FAQ – ofte stillede spørgsmål, som udfolder de forskellige vilkår, der gør sig gældende i retningslinjen.

Retningslinjen for røgfri arbejdstid gælder for alle ansatte i Ringsted Kommune og gælder på alle arbejdspladser, alle bygninger, alle matrikler og dertilhørende udeområder, alle køretøjer samt i borgernes private hjem. Rygeforbuddet gælder både almindelige cigaretter, andre tobaksrelaterede produkter, E-cigaretter og vandpibetobak.

Røgfri arbejdstid betyder, at kommunens ansatte ikke må:

  1. ryge i arbejdstiden. Arbejdstiden defineres som hele den tid, hvor den ansatte er på arbejde – fra man møder, til man går hjem
  2. ryge indendørs eller udendørs. Det gælder både i og uden for arbejdstiden, og det gælder for alle kommunens institutioner, bygninger, matrikler og dertilhørende udeområder samt køretøjer.
  3. ryge, hvis der bæres synlig uniform, hverken i eller uden for arbejdstiden
  4. gøre brug af afspadsering eller flekse ud med det formål at ryge
  5. ryge i borgeres private hjem
  6. ryge, hvis man deltager i kurser, sociale arrangementer og personalefester, som ligger inden for arbejdstiden.

Der er enkelte undtagelser til røgfri arbejdstid herunder:

  1. hvis den ansatte har overenskomstmæssige selvbetalte pauser
  2. hvis den ansatte er ansat med delt tjeneste, er den ansatte ikke på arbejde i tidsrummet mellem de to tjenester, og kan derfor ryge
  3. hvis den ansatte arbejder hjemme. Dog må der ikke ryges under eksempelvis et onlinemøde. Dagplejen er ikke omfattet af denne undtagelse
  4. ved sociale arrangementer og personalefester der afholdes uden for arbejdstiden og uden for arbejdsstedet
  5. ved koloni, lejrskole, borgerferie, 24-timers døgnvagt mv., hvor ansatte arbejder/står til rådighed hele døgnet. Her kan ledelsen i samråd med CMU/LMU/SMU definere et tidsrum, hvor den ansatte kan ryge.

I ovenstående undtagelser er det dog forudsat, at den pågældende ansatte kun må ryge, hvis det sker uden for kommunens matrikel og dertilhørende udeområder, bygninger, institutioner, køretøjer mv., samt at den ansatte ikke bærer synlig uniform fra Ringsted Kommune. Ved koloni, lejrskole, borgerferie mv. skal rygning foregå uden for matriklen, hvor kolonien, lejrskolen, borgerferien mv. afholdes og rygning må ikke overværes af børn, unge eller borgerne, som den ansatte er ansvarlig for.

Hjælpeforanstaltninger

I forbindelse med implementering af røgfri arbejdstid tilbyder Ringsted Kommune, at ansatte, som ønsker det, kan deltage ved et rygestopkursus samt modtage en startpakke. Rygestopkurserne afholdes både før og efter sommerferien. Startpakken indeholder produkter, der kan hjælpe til rygestop. Der afholdes derudover online informationsmøder, hvor ansatte kan få yderligere information om rygestop.

Ønsker ansatte yderligere hjælp til rygestop, kan ansatte få hjælp til rygestop ved at henvende sig til sin bopælskommune, som tilbyder at hjælpe ved f.eks. individuelle rygestopforløb mv.

Ansatte kan derudover få hjælp til rygestop hos Stoplinien.dk, som drives af Sundhedsstyrelsen. Der er orienteret om muligheden for at kontakte det lokale apotek, som kan hjælpe til rygestop – enkelte apoteker har også rygestopkurser. Ydermere kan ansatte downloade e-kvit, som er et program/app til alle, der ønsker at blive nikotinfri, røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning.

Inddragelse og høring

Retningslinjen for røgfri arbejdstid har været drøftet i HMU samt i de lokale MED-udvalg (bilag 2). Ved mødet af 26. april 2021 drøftede HMU de lokale MED-udvalgs bemærkninger til retningslinjen. HMU drøftede følgende:

  • Er snus omfattet af rygeforbuddet? Nej. Dels er det svært at håndhæve, og dels generer snus ikke andre
  • Hvad dækker tobaksrelaterede produkter? Det omfatter alle røgprodukter – eks. e-cigaretter pibe, cigar m.v.
  • Gælder rygeforbud også gæster? Ja
  • Hvem er ansvarlig for, at gæster ikke går ud og ryger? Den lokale leder har ansvaret for at håndhæve og orientere om det
  • Må de ryge uden foran matriklen? Ja
  • Vil der være opsatte tydelig skiltning, hvor matriklen er? HR overvejer, om der kan sættes skilte op, der oplyser, at Ringsted Kommune er røgfri
  • Hvor må rygning ifm. delt tjeneste foregår og hvor langt væk fra matriklen skal man gå? Der udarbejdes ikke detailregler om det
  • Kan man dispensere for rygeforbuddet ved lange vagter/244 timers døgntjeneste ved evt. at planlægge med delt tjeneste (egen betalt pause): CMU/LMU/lokale leder og medarbejder laver specifikke aftaler for det
  • En ansat flekser ud for at gå til eks. lægen – må den ansatte i den forbindelse ryge? Ansatte må ikke flekse ud for at ryge, herudover bruges den sunde fornuft
  • Bliver der afsat midler, så kommunens sundhedskonsulenter kan blive en aktiv spiller ift. hjælp til rygestop blandt ansatte?  Sundhedskonsulenterne spiller en aktiv rolle 
  • Er rygestopkurserne inden eller uden for arbejdstiden? Dette præciseres. Det undersøges om der kan afvikles informationsmøder/rygestopkurser på den enkelte arbejdsplads.
  • Der stilles spørgsmålstegn ved reglerne om rygning ifm. koloni, lejrskole m.v.: er besvaret ovenfor
  • Det ønskes, at røgfri arbejdstid i Ringsted Kommune også bliver gældende for byrådsmedlemmer: byrådspolitikere er ikke ansatte, men de opfordres til det
  • Retningslinjen tilføjes et telefonnummer til HR.

Retningslinjen for røgfri arbejdstid er efterfølgende tilrettet i henhold til enkelte bemærkninger fra lokale MED-udvalg og HMU’s drøftelse den 26. april 2021.

HMU opfordrer til, at Byrådsmedlemmer følger retningslinjen om røgfri arbejdstid.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at retningslinjen for røgfri arbejdstid i vid udstrækning giver en klar og tydelig ramme for at overgå til røgfri arbejdstid. Høringen i de lokale MED-udvalg gav anledning til en række afklarende spørgsmål, men generelt er det vurderingen, at Ringsted Kommunes arbejdspladser er klar til at overgå til røgfri arbejdstid.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at alle ansatte, som har efterspurgt hjælp til rygestop, har eller vil få tilbudt dette.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at retningslinjen for røgfri arbejdstid godkendes.

 

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget 22. juni 2021.

Byrådet besluttede på mødet den 7. juni 2021, at sagen om retningslinjer for røgfri arbejdstid skulle genoptages i Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at undersøge, hvorvidt politikerne også kan omfattes af retningslinjerne for røgfri arbejdstid.

Retningslinjerne for røgfri arbejdstid gælder for ansatte i Ringsted Kommune, og omhandler blandt andet forhold om overenskomstbetalte pauser og ansættelsesretlige konsekvenser. Da Byrådsmedlemmerne ikke er ansatte i kommunen, er det administrationens vurdering, at Byrådsmedlemmerne ikke kan omfattes direkte af retningslinjerne om røgfri arbejdstid.

Det ligger dog indenfor Byrådets kompetence at vedtage regler eller retningslinjer for Byrådsmedlemmers adfærd i forbindelse med hvervet som byrådsmedlem, også selvom sådanne regler eller retningslinjer ikke kan sanktioneres. Der er således ikke noget til hinder for, at Byrådet vedtager en regel eller retningslinje om, at Byrådsmedlemmerne ikke må ryge under udførelsen af hvervet som Byrådsmedlem

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter om der skal fastsættes regler for at være røgfri under udførelsen af hvervet som byrådsmedlem.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Indledning
Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Økonomiudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.