Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres der om status på ESCO-projektet. Samtidig skal der tages stilling til det videre forløb, samt hvordan udgifter afholdt uden for projektets ramme skal finansieres.

Beskrivelse af sagen

Sagen er tidligere blevet behandlet i:

Plan- og Boligudvalget den 22. juni 2015, pkt. 12

Klima- og Miljøudvalget den 16. juni 2015, pkt. 15

Byrådet den 13. marts 2017, pkt. 12

Byrådet den 12. marts 2018, pkt. 13

Byrådet den 14. januar 2019, pkt. 18

Byrådet den 2. december 2019, pkt. 18 og 19

ESCO er et Offentligt Privat Samarbejde mellem Ringsted Kommune og Kemp & Lauritzen, hvor der er fokus på energiforbrug i de kommunale ejendomme. I konceptet indgår typisk en energianalyse, entreprise- og garantifase, hvor der mod betaling garanteres et reduceret forbrug i el og varme. Princippet for investeringer som kan lånefinansieres er, at forbedringer som giver lavere energiforbrug dækkes af projektet, mens øvrige forbedringer, som kan være udskiftning af gamle el-ledninger, tavler, bygningsdele med råd og svamp, og fejlbehæftede installationer etc. finansieres over puljerne til genopretning og vedligeholdsefterslæb.

Status er, at der er udført renovering af 30 ejendomme, heraf er fortsat 5 under udførelse. Det drejer sig om udskiftning af varmeforsyning, heraf etablering af varmepumper. Dette arbejde pågår hen over sommeren og efteråret 2021. ESCO projektet har en samlet anlægsbevilling på 75 mio. kr., med maximalt 25 års tilbagebetalingstid.

Som det fremgår af ”Orientering om CO2-regnskab, Klimakommune 2019” (Byrådet 9. november 2020, punkt 13), har ESCO medvirket til en reducering af el-forbruget på 7 %, medens varmeforbruget indtil nu er faldet marginalt. Det fremgår af sagen, at en fortsat reducering af el- og varmeforbruget forudsætter en effektiv energiorganisation, som kan udføre en markant øget overvågning og styring af energiforbruget, samt en oplæring af teknisk personale såvel som af brugerne af bygningerne. Dette arbejde er forankret i Ejendomsstaben, hvor personale dedikeret opgaven er blevet og forsat bliver trænet af Kemp & Lauritzen i at overvåge anlæg, herunder overvåge energiforbruget i de enkelte bygninger. Overvågning er ellers en opgave som har indgået i ESCO konceptet, hvor konceptet har været, at såfremt faldet i energiforbruget i udvalgte bygninger er mindre end den beregnede og garanterede værdi, udbetales garantien. Hvis faldet i energiforbruget er mere end 3 % af den beregnede og garanterede værdi, skal gevinsten ved denne ekstra reduktion deles mellem Ringsted Kommune og Kemp & Lauritzen.

Forudsætning for garanti er en detaljeret indberetning af ændringer i energiforbruget. Detaljeringsgraden af overvågning og indberetning er så omfattende, at administrationen ikke finder processen værdigivende i forhold til det arbejdsmæssige omfang. Eksempelvis skal der for hvert enkelt indkøb af elektronisk udstyr vurderes forbrug og brugstid. Det giver bl.a. anledning til diskussion om det er entreprise tiltagene eller driften af disse, som er årsag til en eventuel utilstrækkelig energireduktion. Samtidig skal personalet i Ejendomsstaben bruge tid på detaljeopfølgning, hvilket går fra vigtige forhold som f.eks. kontrol af filtre, forbrug og generelt vedligehold af energiprodukterne.

Ifølge udbudsmaterialet vedrører en garanti alle ejendomme over 1500 m². Dette udgør i alt 14 ejendomme, nemlig de 10 folkeskoler, Ringsted Bibliotek og Borgerservice, Ringsted Svømmeland, Ringsted Sport Center og Snurretoppen (daginstitution).  Under forløbet er det erfaret, at det er problematisk af fastholde garanti på fem af disse ejendomme, fordi der er problemer med at fastsætte energiforbruget som følge af renoveringen, grundet afvigelser i tidligere drift samt planlagte omfattende ændringer. Derved reduceres en eventuel garanti til at omfatte kun 9 af de 30 renoverede ejendomme.

Garantien er kontraktmæssig aftalt til 5 år og har en omkostning på 0,7 mio.kr. Efter denne periode ville Ejendomsstaben selvstændigt skulle sikre, at reduktionerne i energien opnås.

Med baggrund i ovenstående har administrationen vurderet, at det giver en større værdi for Ringsted Kommune at opbygge sin egen energiorganisation. Derfor ønskes 580.000 kr. der i projektet er afsat til garantien overført til driftsmidler, til drift og service af CTS-anlæg mm. i 2021 samtidig afsættes der 580.000 kr. pr. år i budget 2022 og overslagsår til drift og vedligehold af energiforbedrende tiltag.

En intern energiorganisation varetager opfølgning på energiforbrug, tilretning af overforbrug, yderlige reduktion i forbruget og formidling om hensigtsmæssig brugeradfærd. Denne indkøring af intern energiorganisation er startet op i 2021, og vil forløbe resten af 2021 og frem til foråret 2022 med vejledning og undervisning fra Kemp & Lauritzen. 

Der er indtil nu investeret for i alt 63 mio. kr. Der er disponeret i alt 69 mio. kr. hvoraf de 63,5 mio. kr. vil kunne lånefinansieres. Heraf er de 62. mio. kr. allerede optaget.

Det betyder, at der er afholdt udgifter for. 5,5 mio. kr., som ikke kan lånefinansieres som energiforbedrende tiltag.  Dette er udgifter til f.eks. skimmelsvamp, som er opdaget ved energiforbedring af bygninger, utilstrækkelige elinstallationer, m.m., hvilket har betydet gode og nødvendige bygningsforbedringer. Udgiften er ikke taget gennem de sidste å, og derfor skal udgiften placeres nu. Med denne sag foreslås det at der lægges 5,5 mio. kr. i kassen fra andre anlæg, der enten er afsluttede og/eller kan udskydes til et senere tidspunkt og at de tilhørende bevillinger nedskrives tilsvarende. Tiltag som udsættes er f.eks. udskiftning af vinduer, hvor det vurderes, at disse kan fungere et år ekstra, inden de skiftes. Såfremt Byrådet beslutter ikke at overføre rådighedsbeløb og nedskrive bevillinger, vil de 5,5 mio. kr. skulle finansieres af kassen.

Inddragelse og høring

Leverandør Kemp & Lauritzen har været hørt i forbindelse med omdannelse af garanti til træning af personale, og kan tilslutte sig dette, da muligheden for garantiudmøntning er både reduceret, og vil give en mindre værdi for kommunen.

Økonomi

Med denne sag foreslås fire ting:

• Der tilbageføres 5.455.200 kr. til kassen svarende til den del af de afholdte omkostninger på ESCO-projektet der ikke kan lånefinansieres. Rådighedsbeløbene tages fra specifikke projekter, hvor projektledere har vurderet at pengene ikke skal bruges og/eller dele af projektet kan udskydes, se bilag. Bevillingerne nedskrives tilsvarende.
• Den oprindelige bevilling på 75 mio. kr. nedskrives med 6 mio. kr. fordi der ikke kan findes rentable projekter for mere end 69. mio. kr. i alt.
• Rådighedsbeløbet på ESCO projektet nedskrives med 6.000.000 kr., hvoraf 5.420.000 tilgår kassen. 580.000 kr. overføres til drift og vedligehold af CTS-anlæg og lign energiforbedrende tiltag i 2021.
• Der afsættes 580.000 kr. til drift og vedligehold af CTS-anlæg og lign energiforbedrende tiltag. i 2022 og overslagsårene via en teknisk budgetændring.

Samlet set nedskrives anlægsbevillinger og rådighedsbeløb på ESCO projektet med 11.544.200 kr. der lægges i kassen.

Der tillægsbevilliges 580.000 kr. til drift og vedligehold af CTS-anlæg og lign energiforbedrende tiltag finansieret af ESCO projektet i 2021 og finansieret af kassen i 2022 og overslagsårene.

Vurdering

Administrationen vurderer, at

• Man allerede nu kan se forbedringer i energiforbruget.
• Ejendomsstaben er under god optræning.
• Garantien er for dyr, og kan ikke svare sig.
• ESCO har været en succes, hvor der samtidig er sket forbedringer af bygningerne.
• Dialogen med brugerne er rigtig god, og med de erfaringer Ejendomsstaben oparbejder, kan der høstes yderligere gevinster ved gode energivaner, styring og overvågning.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Garantiordningen fravælges.
2. Der overføres 580.000 kr. fra ESCO anlægsprojektet til drift og vedligehold af energiforbedrende tiltag i 2021 og bevillingen nedskrives tilsvarende.
3. Det afsættes 580.000 kr. i 2022 og efterfølgende overslagsår til drift og vedligehold af energiforbedrende tiltag.
4. Der tilbageføres 5.420.000 kr. fra projektet til kassen og bevillingen nedskrives tilsvarende, pga. manglende rentable energiforbedrende tiltag.
5. Der overføres rådighedsbeløb for 5.455.200 kr. fra specifikke igangværende anlæg jf. bilag og bevillinger nedskrives tilsvarende til dækning af anlægsomkostninger, der ikke kan lånefinansieres.

Supplerende sagsfremstilling til Plan- og Boligudvalget den 30-08-2021

Generelt består kassen af alle budgetter i indeværende år. Dvs. alle budgetterede udgifter i indeværende år, er pr. definition taget op af kassen, tilsvarende er alle budgetterede indtægter lagt i kassen ved årets start (primo). Tilsvarende med de budgetterede finansielle poster afdrag på lån / lånoptag.  

For udgifters vedkommende betyder det, at budgetter der ikke forventes brugt i løbet af året, kan lægges i kassen. Tilsvarende skal budgetterede indtægter der ikke kommer, tages op af kassen.

Kassen gøres op ultimo året – med årets regnskab, hvor alle mindre- og merforbrug i forhold til årets budget samt alle finansielle poster (herunder lånoptag) gøres op. Summen af alle afvigelserne fra budgettet bliver årets resultat.

I forhold til anlæg er der fuld overførsel af anlægsbudgetter mellem årene, dvs. uforbrugte budgetter på anlæg lægges i kassen ultimo året og tages op af kassen primo. Budgetterede lånoptag overføres ikke.

I ESCO projektet har man fra budget 2018 budgetteret med udgifter på 25 mio. kr. i årene 2018-2020 i alt 75 mio. kr. med et tilsvarende budgetteret lånoptag. De afholdte udgifter skulle så gå lige op med lånoptaget. Således ville der som udgangspunkt ikke have været nogen kasseeffekt.

Hvis ESCO var blevet færdig med udgangen af 2020, ville det samlede forbrug fra 2018-2020 have været lånefinansieret. Dvs. at kasseeffekten frem til om med 2020 ville have været nul.

Når man med udgangen af 2020 stadig ikke har brugt de budgetterede 75 mio. kr. bliver restbudgettet af udgifter overført til 2021. Det gør det tilsvarende budgetterede lånoptag ikke.

Omkring lånoptag, er det endvidere sådan at lånoptaget først effektueres i det efterfølgende kalender år.

Det betyder i praksis at hele restbudgettet i 2021 er taget op af kassen ved årets start og derfor skal den del af restbudgettet (5,42 mio. kr. (=6.000.000 kr. minus 580.000 kr. til drift)), vi ikke regner med at kunne bruge, lægges tilbage i kassen.

Restbudgettet bør -  i princippet - overføres til anlægsfonden, men er indstillet til at blive lagt i kassen.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 06-09-2021

Administrationen har foreslået tilbageførsel til kassen, som består af alle budgetter i indeværende år. Budgetterede udgifter i indeværende år er pr. definition taget op af/reserveret i kassen, tilsvarende er alle budgetterede indtægter lagt i/reserveret i kassen ved årets start. Tilsvarende med de budgetterede finansielle poster afdrag på lån / lånoptag.  

For udgifters vedkommende betyder det at budgetter, der ikke forventes brugt i løbet af året, kan lægges i kassen. Tilsvarende skal budgetterede indtægter, der ikke kommer, tages op af kassen.

I forhold til anlæg er der fuld overførsel af anlægsbudgetter mellem årene, dvs. uforbrugte budgetter på anlæg lægges i kassen ultimo året og tages op af kassen primo. Budgetterede lånoptag overføres ikke.

I ESCO projektet har man fra budget 2018 budgetteret med udgifter på 25 mio. kr. i årene 2018-2020 i alt 75 mio. kr. med et tilsvarende budgetteret lånoptag. De afholdte udgifter skulle gå lige op med lånoptaget. Således ville der som udgangspunkt ikke have været nogen kasseeffekt.

Hvis ESCO var blevet færdig med udgangen af 2020, ville det samlede forbrug fra 2018-2020 have været lånefinansieret. Dvs. at kasseeffekten frem til om med 2020 ville have været nul. Når man med udgangen af 2020 stadig ikke har brugt de budgetterede 75 mio. kr., bliver restbudgettet af udgifter overført til 2021. Det gør det tilsvarende budgetterede lånoptag ikke. Lånoptag effektueres i det efterfølgende kalender år.

Det betyder i praksis, at hele restbudgettet i 2021 er taget op af/reserveret i kassen ved årets start, og derfor skal den del af restbudgettet (5,42 mio. kr. (6,0 mio. kr. minus 580.000 kr. til drift)), man ikke regner med at kunne bruge, lægges tilbage i kassen. Der sker således ikke en regulær kasseforbedring, men man undgår at optage lån for de reserverede midler, som ikke er forbrugt i 2021.

Indledning

Sagsgang: 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Økonomiudvalget beslutte, om der skal afholdes et sidste Økonomiudvalgsmøde i denne valgperiode i slutningen af december måned 2021.

Beskrivelse af sagen

Økonomiudvalget vedtog den 24-06-2020 mødeplanen for 2021. I den godkendte mødeplan har Økonomiudvalget sidste møde i 2021 den 30. november 2021. Medio december måned starter en ny runde af fagudvalgsmøder.

Punkter på disse fagudvalgsmøder der skal videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet, vil derfor først blive behandlet i januar 2022 af det nye Byråd pr. 1. januar 2022.

Administrationen foreslår derfor, at der afholdes – både et Økonomiudvalgsmøde og Byrådsmøde den 22. december 2021, hvor punkterne fra fagudvalgene i december måned kan blive færdigbehandlet af det siddende Byråd. I lighed med de møder i Økonomiudvalget og Byrådet, der afholdes lige inden sommerferien i juni måned.

Administrationen foreslår endvidere, at der fremover afholdes et Økonomiudvalgsmøde og Byrådsmøde i slutningen af december måned i det sidste år i en valgperiode, så et siddende Byråd kan færdigbehandle aktuelle sager.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at det giver god mening, at Økonomiudvalg og Byråd færdigbehandler de punkter, der er startet i fagudvalgene i samme valgperiode.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen

Indstilling

Direktionen indstiller,

• at Økonomiudvalget holder møde den 22. december 2021 kl. 17.00
• at der fremover i mødeplanen for det sidste år i en valgperiode afholdes et Økonomiudvalgsmøde i slutningen af december måned

Ad 1) Anbefales godkendt.

Ad 2) Taget til efterretning

Ad 3) Taget til efterretning

Ad 4) Anbefales godkendt

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 10. maj 2021 at igangsætte arbejdet med etablering af en whistleblowerordning, som organisatorisk blev placeret hos kommunens borgerrådgiver. Byrådet besluttede, at der skulle udarbejdes en mere detaljeret beskrivelse af ordningen, som skulle forelægges Byrådet samtidig med en vurdering af borgerrådgiverens uvildighed. HMU har i juni og august drøftet whistleblowerordningen og HMU har ingen bemærkninger til at whistleblowerordningen, organisatorisk placeres hos borgerrådgiveren.

Beskrivelse af sagen

På baggrund af Byrådets beslutning den 10. maj 2021 er der nu udarbejdet en procedure for indberetning til whistleblowerordningen (bilag 1), der er suppleret med grafisk illustration (bilag 2).

Opbygningen af ordningen

HMU vurderer, at medarbejderne opfatter borgerrådgiveren som uvildig, og dermed vil være trygge ved at bruge whistleblowerordningen, hvis den placeres hos borgerrådgiveren.

I den følgende beskrivelse, er der taget udgangspunkt i, at ordningen placeres hos borgerrådgiveren. Hvis Byrådet beslutter, at ordningen skal placeres eksternt, vil proceduren være den samme. Whistleblowerenheden dækker i så fald blot en ekstern part i stedet for borgerrådgiveren.

Indberetning til Ringsted Kommunes whistleblowerordning sker via et selvstændigt eksternt it-system (whistleblowerportalen), der ikke har forbindelse til kommunens øvrige systemer. Portalen tilgås via Ringsted Kommunes hjemmeside, og der sker ingen registrering af brugerne, som forsøger at tilgå portalen. Det vil alene være medarbejdere, som er tilknyttet whistleblowerfunktionen, som har adgang til systemet. På nuværende tidspunkt er det dermed alene borgerrådgiveren, som vil få adgang.

Når en indberetning af et forhold er modtaget via whistleblowerportalen, oprettes der en sag hos i whistleblowerenheden. Derefter tager whistleblowerenheden stilling til, om sagen falder inden for whistleblowerordningens anvendelsesområde, og om det er muligt at undersøge forholdene nærmere (whistleblowerenheden visiterer sagen). Der skal der være tale om indberetninger, som vedrører overtrædelser af EU-retten, og indberetninger, som vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold.

Såfremt whistleblowerenheden afviser sagen, fordi den falder uden for lovens anvendelsesområde, orienteres whistlebloweren om dette. Hvis whistleblowerenheden vurderer, at sagen bør undersøges nærmere orienterer whistleblowerenheden den relevante fagdirektør, med oplysning om, hvad whistleblowerenheden mener direktøren bør undersøge nærmere. Såfremt den pågældende fagdirektør skulle være involveret i det anmeldte forhold orienteres Byrådet via borgmesteren.

Det er alene oplysninger vedrørende den eventuelle overtrædelse, som whistleblowerenheden kan videregive. Oplysninger om whistleblowerens identitet eller oplysninger, som vil medføre at whistleblowerens identitet afsløres, må ikke videregives.

Fagdirektøren skal, efter at have modtaget sagen, beslutte hvordan forholdet skal undersøges, dvs. rammerne og metoden. Det er vigtigt, at fagdirektøren kun involverer de personer, som er nødvendige for at afdække og undersøge forholdet. Det kan fx være HR i forhold til evt. ansættelsesretlige aspekter, Jura ift. øvrige retlige aspekter, IT eller Økonomi. Fagdirektøren er i henhold til lov om beskyttelse af whistleblowere § 25, stk. 2, underlagt en særlig tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som er videregivet fra whistleblowerenheden. Denne tavshedspligt omfatter ligeledes de medarbejdere fagdirektøren finder det relevant at involvere i undersøgelsen.

Når fagdirektøren har afsluttet undersøgelsen sendes resultatet af undersøgelsen til whistleblowerenheden. Whistleblowerenheden orienterer herefter whistlebloweren om resultatet af undersøgelsen, i det omfang det er muligt. Såfremt whistleblowerenheden mener der er forhold, som ikke er undersøgt tilstrækkeligt beder whistleblowerenheden fagdirektøren om, at evt. at supplere undersøgelsen. Whistleblowerenheden har mulighed for at orientere Byrådet via borgmesteren såfremt whistleblowerenheden ikke finder forholdene er undersøgt tilstrækkeligt.

Al kommunikation med whistlebloweren kan foregå via whistleblowerportalen. Såfremt whistlebloweren er anonym er whistleblower selv nødt til at logge ind på portalen for at se evt. meddelelser fra whistleblowerenheden. Ellers kan systemet sættes op til at notificere anmelderen om nye beskeder på portalen.

Whistleblowerportalen (it-systemet)

Administrationen har været i dialog med forskellige leverandører af it-systemer til whistleblowerordninger med henblik på en markedsafdækning af priser og muligheder. Administrationen har herefter fået præsenteret et system, som opfylder de behov og krav til funktionalitet, der er brug for. Der er tale om et selvstændigt eksternt it-system, uden snitflader til andre systemer i Ringsted Kommune, og hverken leverandøren eller kommunens it-afdeling har adgang til systemet. Systemet anvendes af mange andre kommuner og har eksisteret siden 2010. Indberetninger via systemet kan ske både skriftligt og mundtligt (via video eller lydoptagelse) og der kan vedhæftes filer, såfremt der er brug for dette. Indberetningerne kan endvidere ske anonymt. Når en medarbejder eller leverandør/samarbejdspartner ønsker at indberette et forhold, kan den pågældende anvende pc, mobiltelefon eller tablet.

Ressourcer

På baggrund af erfaringer fra eksisterende whistleblowerordninger i andre kommuner er forventningen, at der vil være mellem 0-10 indberetningr om året i Ringsted Kommune. Erfaringen fra andre kommuner er, at det kræver mellem 25-30 timer at behandle en sag for whistleblowerfunktionen, og at det i gennemsnit vil kræve 50-60 timer for administrationen at undersøge forholdene. Ressourceforbruget både hos borgerrådgiveren og administrationen forventes at kunne holdes inden for budgetrammen.

Evaluering

Det foreslås, at whistleblowerfunktionen evalueres inden udgangen af 2024, med henblik på at vurdere opbygningen af ordningen, anvendelsen og det samlede ressourceforbrug inkl. økonomi. Der er

Inddragelse og høring

HMU har på mødet den 28. juni 2021 og igen den 30. august 2021 diskuteret whistleblowerordningen. HMU har givet følgende tilbagemelding vedrørende borgerrådgiverens uvildighed:

”Der er ingen bemærkninger fra HMU til, at whistleblowerordningen placeres hos borgerrådgiveren”.

Økonomi

Omkostningerne til indkøb af it-systemet vil være 10.000 kr. De løbende omkostninger til drift af systemet (licens, hosting, support, revisionsrapport mv.) vil være 24.000 kr. årligt. Omkostninger forventes, at kunne afholdes inden for budgetrammen.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at det på baggrund af HMUs tilbagemelding kan lægges til grund, at HMU ikke har indvendinger til at whistleblowerordningen placeres hos borgerrådgiveren.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet en procedure for indberetning til whistleblowerordningen. Proceduren er i overensstemmelse med lovens krav og de beslutninger for etablering af ordningen som fremgår af Byrådets beslutning af 10. maj 2021.

Administrationen vurderer endvidere, at indkøbet af it-systemet sikrer, at Ringsted Kommune kan leve op til lovens krav vedrørende registrering og sagsbehandlingen af sagerne, således at Ringsted Kommune kan overholde kravene om tavshedspligt om whistleblowerens identitet og oplysninger om sagen generelt, ligesom der sikres en mulighed for at kommunikere sikkert med whistlebloweren.

Konsekvenser for handicapområdet

Ikke relevant.

Indstilling

Direktionen indstiller,

• At whistleblowerordningen organisatorisk placeres hos Borgerrådgiveren.
• At orienteringen om opbygningen af whistleblowerordningen – som skitseret i proceduren for indberetning til whistleblowerordningen og det grafiske overblik – tages til efterretning herunder også indkøb af it-system til brug for ordningen.
• At HMUs konklusion bemærkninger til placeringen hos borgerrådgiveren tages til efterretning.
• At ordningens grundlæggende opbygning, økonomi, ressourceforbrug og anvendelse evalueres inden udgangen af 2024 og at Byrådets orienteres om resultatet af evalueringen.