Indledning
Sagsgang:
| | BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | | x | |
| Indstilling | | | | | | | | |
| Beslutning | | | | | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
I denne sag orienteres udvalget om hvilke ansøgninger om §18 tilskud til frivilligt socialt arbejde, der er indkommet og afgjort i perioden fra 1. januar 2021 til 26. maj 20201.
Beskrivelse af sagen
Kultur- og Fritidsudvalget uddeler hvert år § 18 tilskud til frivilligt socialt arbejde. Tilskuddet gives i henhold til de indsatsområder, der er udpeget, og tilskuddet kan ansøges løbende. Afgørelse om § 18 tilskud træffes administrativt med efterfølgende halvårlig orientering til Kultur- og Fritidsudvalget.
Modtagne ansøgninger og tilskud
I 2021 er der frem til 26. maj indkommet 8 ansøgninger om § 18 tilskud. En ansøgning har fået afslag. De øvrige har fået helt eller delvist tilskud.
Oversigt over ansøgninger fremgår af Bilag 1.
Opgørelsen er foretaget pr. 26. maj 2021.
Antal ansøgninger og fordelingen på indsatsområder fremgår af nedenstående skema:
| Indsatsområde | Antal ansøgninger | Antal tilsagn |
| Ældre og ensomme | 1 | 1 |
| Særlig udsatte grupper | 3 | 3 |
| Handicappede | 1 | 1 |
| Patientforeninger | 1 | 1 |
| Integration på tværs af etniske grupper | 0 | 0 |
| Sårbare unge | 1 | 1 |
| Ikke tilskudsberettiget | 1 | afslag |
Herudover er der udbetalt kr. 200.000 til Kirkens Korshærs værested Cafe Dagmar, der har fået en bevilling på kr. 400.000 til brug i 2020 fra §18 midlerne. De resterende kr. 200.000 udbetales pr. 1. juli.
Budgettet for 2021 er kr. 350.000. Heraf er uddelt kr. 71.674.
Følger af coronasituationen
Da foreningslivet har været lukket ned for fysisk fremmøde i længere perioder, er mange af de planlagte aktiviteter blevet udskudt igen og igen. Ansøgerne har derfor fået tilladelse til at overføre deres tilskud til brug, når corona situationen tillader det. Ansøgerne har generelt en forventning om at kunne gennemføre aktiviteterne i efteråret 2021, og foråret 2022.
Der er derfor ikke indkommet så mange ansøgninger i første halvår 2021, som i normale første halvår, hvor der typisk har været omkring 20 ansøgninger, med en uddeling af omkring halvdelen af budgettet.
Administrationen er løbende i dialog med foreningslivet om opstart af foreningerne, og der vil i den forbindelse gøres en særlig indsats omkring §18 tilskuddet. Dette er forelagt i en separat sag.
Synliggørelse og formidling
Muligheden for at ansøge om §18 tilskud blive formidlet via kommunens hjemmeside, via dialog, direkte kontakt, opsøgende arbejde, formidling internt og eksternt, på møder for foreningslivet, samt med annoncering i den lokale presse.
Inddragelse og høring
Efter udvalgets behandling af sagen, sendes den til orientering i Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd og Frivilligråd.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at de uddelte tilskud er omfattet af indsatsområderne for uddeling af §18 tilskud.
I forhold til de konkrete aktiviteter og projekter, og effekten af den tildelte støtte, modtager administrationen to former for tilbagemeldinger:
- Den dokumentation, ansøgere skal indsende efter at den tilskudsberettigede aktivitet er gennemført. Her peger tilskudsmodtagerne på, at tilskuddene netop gør, at der kan gennemføres fx en udflugt, et foredrag, en sommerlejr, en rådgivning, en ny aktivitet mv.
- Personlig kontakt med tilskudsmodtagerne. Dette både i forbindelse med den daglige kontakt med foreningerne, kontakten i forbindelse med øvrige arrangementer for foreningerne, og via dialogen i Frivilligrådet.
Administrationen vurderer på den baggrund, at de gennemførte aktiviteter i forlængelse af tilskuddene understøtter og videreudvikler det frivillige sociale arbejde i Ringsted Kommune. Dette ikke mindst i forhold til at gøre en konkret forskel for målgrupperne.
Konsekvenser for handicapområdet
Administrationen vurderer at sagen ikke har særskilte konsekvenser for handicapområdet
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.