Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen og Per Nørhave

Beslutning

Godkendt.

Ej tilstede: Per Nørhave

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

X

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der skal træffes beslutning om lokal udmøntning af midler fra en aftale i Folketinget om stimuli af oplevelsesindustrien. 

Beskrivelse af sagen

Regeringen og en række af Folketingets partier indgik i foråret 2021 en aftale om udmøntning af stimuli til oplevelsesindustrien gennem civilsamfundet og kommunerne. Som led i denne aftale er der afsat 171,7 mio. kr. til aktiviteter for beboere på plejecentre og botilbud m.fl. Aftalen er vedhæftet som bilag 1. Idékatalog og rammepapir for aftalen fra Social- og Ældreministeriet er vedhæftet som bilag 2

Midlerne skal komme ældre og borgere med handicap til gavn, samtidig med at de stimulerer omsætningen for virksomheder og aktører inden for oplevelsesindustrien. Ringsted Kommunes andel af midlerne er 1,02 mio. kr. Midlerne udbetales ved midtvejsreguleringen af bloktilskuddet i 2021, og de skal anvendes inden den 30. juni 2022. Kommunernes Landsforening (KL) følger op på anvendelse af midlerne.

Administrationen foreslår følgende overordnede tids- og procesplan for at fastlægge den lokale udmøntning af midlerne:

  • Fra slutningen af august – til slutningen af september 2021: Indhentning af idéer fra interessenter og lokale aktører inden for oplevelsesindustrien. Opsamling og indstilling til politisk behandling sker administrativt i samarbejde mellem Social- og Sundhedscenter og Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter.
  • Politisk forelæggelse om udmøntning af midlerne i fagudvalg i oktober, med efterfølgende behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Inddragelse og høring

Indstilles at sende i høring i Handicapråd og Ældreråd. 

Økonomi

Beløbet tilgår kommunen via midtvejsreguleringen i efteråret 2021.  

Vurdering

Administrationen vurderer, at der er behov for at indhente bidrag fra en række interessenter og aktører, og at der er behov for at kunne indgå i et tværgående samarbejde i administrationen, for at kunne give et kvalificeret forslag til den lokale udmøntning af midlerne.  

Indstilling

Direktionen indstiller til de to fagudvalg:

  1. At den foreslåede tids- og procesplanen godkendes
  2. At sagen sendes i høring i Ældreråd og Handicapråd med høringsfrist 15. september.

Beslutning

Anbefales godkendt

Ej tilstede: Per Nørhave

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der skal træffes beslutning om lokal udmøntning af midler fra regeringens sommer- og erhvervspakke, hvor Ringsted Kommune modtager 432.000 kr. til aktiviteter i efteråret 2021 for sårbare ældre og borgere med handicap.

Beskrivelse af sagen

Regeringen og en række af Folketingets partier indgik den 4. juni 2021 aftale om en sommer- og erhvervspakke i forbindelse med genåbning af samfundet efter corona-nedlukningerne. Et element i aftalen er 80 mio. kr. til styrkelse af fysisk og mental rehabilitering hos sårbare ældre og borgere i botilbud, som skal udmøntes af kommunerne. Aftalen er vedhæftet som bilag 1

Ringsted Kommunes andel heraf er 432.000 kr. Midlerne udbetales ved midtvejsreguleringen af bloktilskuddet og kommunen skal ved udgangen af 2021 give en kort redegørelse til Ældre- og Socialministeriet om, hvordan beløbet er blevet anvendt.

I henhold til aftaleteksten kan midlerne anvendes til aktiviteter for følgende målgrupper:

  • Borgere der bor på botilbud for mennesker med handicap
  • Sårbare ældre. Det omfatter både ældre, der bor på plejecentre, og hjemmeboende ældre. Midlerne skal anvendes med et særligt fokus på borgere med demens.
  • Pårørende til ældre borgere med demens

Midlerne kan fx bruges til koncerter og forestillinger og ledsagelse til sociale aktiviteter. Formålet med aktiviteterne skal være at bringe større livskvalitet og glæde i hverdagen.

Det foreslås at midlerne udmøntes ved at fordele dem til kommunens ældre- og handicaptilbud, som så kan planlægge de konkrete aktiviteter i dialog med de relevante borger- og brugergrupper.

Med den lokale genåbningspakke vedtaget af Byrådet den 7. juni blev der fordelt 120.000 kr. til aktiviteter for beboere på plejecentre og sociale tilbud. Da de er givet til samme formål som bevillingen fra regeringens sommer- og erhvervspakke, foreslås det at de 120.000 indgår som en del af udmøntningen af de 432.000 kr. Administrationen foreslår derudover følgende fordeling af de resterende midler: 

  • 80.000 kr. til botilbuddet Bengerds Huse og Bofællesskabet på Vibevej, som kan anvendes til relevante aktiviteter for de i alt 53 beboere. 
  • 80.000 kr. til Daghjemmet Oasen og til Daghjemmet Bonderosen til aktiviteter for daghjemmenes brugere og deres pårørende. Oasen er et daghjem for borgere med demens og Bonderosen er et daghjem for pensionister, som på grund af fysiske eller psykiske årsager har behov for støtte til at deltage i socialt samvær og aktiviteter. Der er i alt 35 brugere af de to daghjem, dertil kommer de pårørende, som også vil kunne inviteres med. 
  • 50.000 kr. til ”Aktiv hverdag med demens” til aktiviteter for de 16 borgere, der deltager i projektet, samt deres pårørende. 
  • 102.000 kr. til Café Ingeborg til at afholde pensionistfest eller andre lignende aktiviteter for hjemmeboende ældre, og herunder invitere de ældre, som kommunens ensomhedskonsulenter har kontakt med.

Den foreslåede fordeling skal ses i sammenhæng med, at botilbud og plejecentre også har fået midler til aktiviteter og ture fra regeringens sommerpakke i 2020, og at botilbud og plejecentre kan forventes at få tildelt midler fra regeringens pakke til stimuli af oplevelsesindustrien. Udmøntning af midlerne fra regeringens stimuli-pakke vil blive forelagt i en særskilt sag. 

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældreråd og Handicapråd.

Økonomi

Beløbet tilgår kommunen via midtvejsreguleringen i efteråret 2021.

Vurdering

Administrationen vurderer, at midlerne kan bidrage til et efterår med aktiviteter for sårbare ældre og borgere med handicap. Administrationen vurderer, at en fordeling af midler til bl.a. daghjem og Café Ingeborg vil være med til at sikre, at aktiviteterne kommer ud til en bred gruppe af sårbare ældre.

Konsekvenser for handicapområdet:

En del af midlerne vil komme borgere med handicap til gavn. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at de 432.000 kr. fra regeringens sommer- og erhvervspakke udmøntes lokalt ude i tilbuddene med den fordeling af midler, som er beskrevet i sagen.