Taget til efterretning.

Ej tilstede: Per Nørhave

Udsat

Ej tilstede: Per Nørhave

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Det fremgår af en hensigtserklæring i budget 2020, at Ældre- og Genoptræningsudvalget skal have en opgørelse over den konkret opgjorte daglige køretid til aktivitets- og samværstilbud.

I denne sag præsenteres en status på daglig køretid.

Beskrivelse af sagen

I forlængelse af seneste udbud om kørsel opstod der bekymring for at den daglige køretid til dagtilbuddene Oasen og Bonderosen blev for lang. For begge tilbud gælder, at de borger der benytter tilbuddet er udfordret kognitivt og/eller somatisk. Dermed kan lang køretid være en udfordring for nogen af borgerne og i yderste konsekvens en forhindring for at de kan benytte dagtilbuddene.

Kontrakten om "Kørsel til skoler og dagtilbud for pensionister og handicappende i Ringsted Kommune" fastsætter, at "køretiden for den enkelte bruger og dermed hver rute skal tilstræbes at være så kort som muligt". For hver af de institutioner der er omfattet af aftalen, er der et faktaark, som fastsætter præcise kriterier for kørslen til den institution herunder den maksimale rutetid i minutter. For både Oasen og Bonderosen er gælder, at den maksimale køretid er sat til 75 minutter. I den køretid skal der være plads til uforudsete forhold, fx dårligt vejr, tæt trafik eller en punktering. Det betyder, at den daglige planlagte rutetid i minutter er nødt til at være kortere.

Leverandøren har ikke kunnet levere konkret opgjort daglig køretid for de enkelte borgere. I stedet er der indsamlet oplysninger om samlet køretid pr. rute fra Bonderosen og Oasen. Begge steder melder, at det er yderst sjældent (under en procent af turene), at køretiden overstiger 30 - 40 minutter. Ruterne er planlagt, så de kører frem og tilbage, fx Haraldsted - Solbakken eller Vetterslev - Solbakken. Det betyder også, at der ofte kun er en eller to borgere med hver bus. 

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at en daglig køretid på 30 til 40 minutter pr. rute er helt rimelig, fx er køretiden fra Ørslev til Ortved ca. 25 minutter. Samtidig er det et krav, at chaufføren skal hente og aflevere borgeren helt inde i hjemmet, ligesom der skal være tid til, at få en eventuel lift op og ned og til fastspænding af kørestol. 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ikke særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Udsat

Ej tilstede: Per Nørhave

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den 9. marts 2020 godkendte Byrådet, at de to indsatser under projekt "Aktiv hverdag med demens" blev implementeret som faste tilbud til borgere med demenssygdom. Det blev samtidig besluttet, at der skulle præsenteres en status efter et år.

I denne sag præsenteres status på de to indsatser.

Beskrivelse af sagen

I juli 2018 fik Ringsted Kommune puljemidler til afprøvning af projekt "Aktiv hverdag med demens". Formålet med projektet var at tilbyde meningsfulde aktiviteter i hverdagen til yngre og nydiagnosticerede borgere med demenssygdom.

Målet med projektet var at forbedre den demensramte og de pårørendes livskvalitet og samtidig aflaste de pårørende. Derudover var det et mål at forsinke udviklingen af demenssygdom længst muligt, blandt ved træning efter ADEX-metoden, kognitiv træning, sociale aktiviteter og reminiscensudflugter.

I opstartsfasen var det en udfordring at finde deltagere til tilbuddet. Det betød, at der var ressourcer til at afprøve en indsats for personer med fremskreden demenssygdom, som var i målgruppe til et tilbud på Oasen, men som ikke kunne profitere af et tilbud på Oasen. 

Begge tilbud var en succes både i forhold til at forsinke udviklingen af demenssygdom, aflaste de pårørende og især øge deltagerne og deres pårørendes livskvalitet. 

I forlængelse af projektperioden afsatte Byrådet midler til implementering af de to indsatser. Der blev afsat 760.000 kr. til at fortsætte Aktiv hverdag med demens forankret i regi af KLC og 375.000 kr. til et udkørende tilbud i tilknytning til Oasen. 

Grundet nedlukning og restriktioner som følge af COVID-19 var det først muligt at genstarte tilbuddene i fuld skala fra november 2020.

Aktiv hverdag med demens

Indsatsene i tilbuddet er tilrettelagt som tretimers seancer fra mandag til torsdag. Aktiviteterne er fysisk træning, kognitiv træning samt udendørs- og/eller indendørsaktiviteter. Derudover er der en til to månedlige reminiscensudflugter, som planlægges i fællesskab med deltagerne.

Der er plads til otte deltagere pr. dag. Borgerne kan visiteres til tilbuddet en til fire gange ugentligt efter en individuel vurdering. De fleste deltager fast to dage ugentligt og derudover i reminiscensture. Dette skyldes både faglige hensyn og hensyn til deltagernes ressourcer. I praksis er der således to hold, hvor deltagerne får et godt kendskab til hinanden, hvilket har betydning for trygheden og de sociale relationer.

I alt er 19 borgere blevet visiteret til tilbuddet. 14 af dem var visiteret til tilbuddet ved opstart i november 2020. Fem er visiteret ind løbende herefter. Tre af dem sluttede hurtigt efter opstart, fordi de ikke synes tilbuddet passer til dem og to er på venteliste. De to personer på ventelisten får tilbud om start, når afstandskravene bortfalder.

De 14 deltagere er fordelt med 11 mænd og tre kvinder. Gennemsnitsalderen er 75 år. Den yngste deltager er 57 år. Den ældste deltager er 83 år. 

I tilbuddet følges deltagernes udvikling ved brug af test:

• Seks-minutters-gang test = indikator for gangudholdenhed
• Rejse-sætte-sig test = indikator for muskelstyrke i benene
• TUG (Timed up-and-go test) = indikator for basismobilitet herunder elementer af balance
• Quality of life in Alzheimers Disease = indikator for livskvalitet 

I perioden fra november 2020 til medio april 2021 viser de gennemførte test:

• At deltagerne i gennemsnit kan gå 9,8 meter længere seks-minutters-gang test 
• At deltagerne i gennemsnit kan rejse sig 1,3 gange mere
• At deltagerne i gennemsnit er blevet 0,1 sek. bedre i timede-up-and-go test

Redskabet til måling af livskvalitet er implementeret maj 2021. Der er således ikke objektive målinger af livskvalitet og deltagertilfredshed før dette tidspunkt. Deltagerne og deres pårørende tilkendegiver, at de er glade for tilbuddet, hvilket også kan ses af at fremmødemedianen er 88 %.

Der er ikke transport inkluderet i tilbuddet. Deltagerne skal selv kunne transportere sig - alene eller med hjælp fra pårørende eller med handicapflex. 

Statusrapport er vedlagt som bilag 1.

Udekørende tilbud på Oasen

Grundet COVID-19 blev dagtilbuddet Oasen lukket ned i fra marts 2020. I perioden efter genåbning af Oasen har der ikke været borgere, som havde behov for tilbuddet. Halvdelen af midlerne er indgået som nedskrivning i coronaregnskabet. Det forventes, at tilbuddet vil starte op medio 2021.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Aktiv hverdag med demens medvirker til at sikre meningsfulde aktiviteter i hverdagen til borgere, hvor deres demenssygdom ikke er meget fremskreden. Det vurderes, at testene viser, at tilbuddet har en effekt i forhold til at forsinke udvikling af demenssygdommen og samtidig er med til at forbedre deltagernes livskvalitet. Endvidere giver projektet et frirum til de pårørende. 

Administrationen vurderer, at tilbuddet er et godt supplement til Oasen. Der er behov både hos borgeren med demens og de pårørende for tilbud også i et tidligt stadie af demenssygdommen, fordi sygdommen tidligt har betydning for hverdagslivet. 

Administrationen vurdere, at corona er en væsentlig årsag til, at der ikke har været borgere til det udekørende tilbud på Oasen. Det vurderes, at det fremadrettede behov skal revurderes med udgangen af 2021. 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at status tages til efterretning.

Ad 1-4) Anbefales godkendt

Ad 5 og 6) Godkendt med den tilføjelse, at sagen ligeledes sendes i høring i Handicaprådet med samme høringsfrist.

Ej tilstede: Per Nørhave

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Der har været gennemført et udbud på levering af hjemmehjælpsopgaven - personlig pleje og praktisk hjælp. Udbudsfristen var den 23. juni 2021, og kommunen har ikke modtaget nogen bud på opgaven. Med denne sag skal der tages beslutning om, hvilken model Ringsted Kommune skal anvende, for at sikrer frit valg af hjemmehjælpsydelser, efter servicelovens §83.

Beskrivelse af sagen

Servicelovens §91 fastslår, at kommunerne er forpligtet til at sikre borgerne mulighed for frit valg af leverandør af hjemmehjælp for borgere i eget hjem. Det frie leverandørvalg indebærer, at borgerne skal kunne vælge mellem mindst to leverandører af hjemmehjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. 

I Ringsted Kommune er der pt. to leverandører: Den kommunale hjemmepleje og Altiden. Kontrakten med Altiden udløber 30. september 2021, hvorfor der har været gennemført et udbud på levering af personlig pleje og praktisk hjælp. Udbudsfristen var den 23. juni 2021, og kommunen har ikke modtaget nogen bud på opgaven. Det betyder, at der skal findes en anden løsning, så borgerne fortsat har mulighed for at vælge mellem minimum to leverandør fra den 1. oktober 2021.

Altiden leverede i juni 2021 hjemmehjælpsydelser til 283 borgere i Ringsted Kommune, herunder fik 272 borgere praktisk hjælp og 63 borgere personlig hjælp.

Der er forskellige muligheder: Fritvalgsbeviser, Godkendelsesmodellen eller en løsning hvor fritvalgsbeviser og godkendelsesmodellen kombineres.

Nedenstående modeller samt fordele og ulemper er beskrevet ud fra "Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere" (2014), af Udbudsportalen (bilag 1) og erfaringer fra Jammerbugt Kommune via telefoninterview med leder af Myndighedsenheden juli og august 2021. Jammerbugt er blevet kontaktet, da de havde erfaringer med både godkendelsesmodellen og fritvalgsbeviser. 

Model 1: Frivalgsbeviser

Et fritvalgsbevis giver borgeren mulighed for frit at vælge en hvilken som helst CVR-registreret virksomhed til at levere ydelsen praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Kommunen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, så de svarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger af ydelserne, ved udførslen af opgaven.

Leverandøren skal ikke godkendes af kommunen, men kommunen kan stille krav til kvaliteten i de ydelser der leveres. 

Fordele:

• I følge Udbudsportalen (2014) giver fritvalgsbeviser det mest udstrakte frie valg, fordi borgeren kan vælge en hvilken som helst leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje, der er CVR-registreret. Det giver borgerne selvbestemmelse og fleksibilitet ved et potentielt bredt valg. Dog kan kommunen træffe beslutning om, at borgeren ikke kan modtage hjælp via fritvalgsbeviser, hvis borgeren mentalt ikke er i stand til at håndtere fritvalgsbeviset fx pga. en demenssygdom. 
• Kan give mulighed for mindre virksomheder til at komme ind på markedet og evt. overveje om de fremadrettet kunne byde ind som leverandør til godkendelsesmodellen.

Ulemper:

• I følge Udbudsportalen (2014) kan det være svært for kommunen, at sikre kvalitet og faglighed, når der ikke er indgået en kontrakt mellem leverandøren og kommunen. For eksempel sikring af en helhedsorienteret tilgang. Endvidere fremhæver Udbudsportalen (2014) at frivalgsbeviser kan give flere samarbejdspartnere, og hermed en større administrativ opgave for kommunen, herunder tilsynsopgaven. Flere leverandører kan endvidere påvirke kommunens muligheder for at implementerer nye indsatser, når der ikke er kontrakt direkte mellem kommune og leverandør. Fritvalgsleverandøren kan desuden ikke levere ydelser med rehabilitering, sygeplejeadministreret opgaver som medicin og sårpleje, hvilket betyder, at der i perioder kan komme flere forskellige medarbejdere i hjemmet hos borgerne. Et øget tidsforbrug hos fx hjemmesygeplejen og terapeuterne, herunder en øget kommunikationsopgave kan forventes, grundet flere forskellige samarbejdspartnere. 
• Jammerbugt Kommune der anvender fritvalgsbeviser beskriver, at de ulemper ordningen har for borgerne bl.a. er forvirring med mange leverandører og at borgeren selv skal have dialogen direkte med leverandøren, i forbindelse med klager over de leverede ydelser. Borgeren har derfor ikke mulighed for at søge sparring via kommunen og kommunen har ikke nogen handlemuligheder. Endvidere er deres erfaring, at indsatsen med tidlig opsporing kræver, at medarbejderne har en viden om, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til borgernes tilstand. Hvis leverandøren som borgeren vælger ikke besidder relevante sundhedsfaglige kompetencer, er der en risiko for bl.a. unødigt funktionstab. De har desuden erfaring med, at den løbende dokumentation af borgerens tilstand ikke blev dokumenteret eller blev utilstrækkeligt dokumenteret. Jammerbugt Kommune oplever slutteligt et stort administrativ arbejde med fritvalgsbeviser, da de skal udfyldes for hvert enkelt borger.

Model 2: Godkendelsesmodellen

I godkendelsesmodellen indgår kommunen i et samarbejde med de private leverandører, som søger om godkendelse til at levere opgaver med praktisk hjælp og/eller personlig pleje. I denne ordning skal leverandørerne leve op til kommunens pris- og kvalitetskrav for ydelserne, herunder gældende kvalitetsstandard og nationale standarder for sundhedsydelser og serviceydelser. Ved vurdering af leverandørerne vil der endvidere tages udgangspunkt i kommunens indkøbs- og udbudspolitik. Ringsted Kommune har tidligere benyttet denne ordning.

Ordningen giver borgerne mulighed for, at vælge en af de leverandører der har søgt godkendelse hos Ringsted Kommune. Leverandørerne kan vælge, både at byde ind på personlig og/eller praktisk hjælp samt afgrænsede geografiske områder i Ringsted Kommune. Det kan endvidere aftales at leverandøren leverer delegerede sygeplejeydelser som medicin og sårpleje eller/og rehabilitering efter Servicelovens §83a, hvis leverandøren har de kompetencer. Vi er som kommune dog ikke forpligtet til dette.  

Fordele:

• Borgere der benytter de private leverandører er stillet på sammen måde som borgere, der benytter den kommunale hjemmepleje med hensyn til klager med mere.
• Der er en direkte og løbende dialog mellem kommunen og leverandørerne. I følge udbudsportalens vejledning (2014) giver det mulighed for at sikrer den faglige kvalitet, blandet andet via de opstillede kvalitets- og priskrav.
• Erfaringer fra andre kommuner giver godkendelsesmodellen leverandøren mulighed for et stort kundegrundlag, hvilket er centralt for at de større aktører/leverandører på markedet kan have en rentabel forretning. Samtidig indebærer godkendelsesmodellen, at leverandøren får samme pris for opgaven som kommunen bruger til den kommunale hjemmepleje herunder med indregning af alle overhead.

Ulemper: 

• Et øget tidsforbrug hos fx hjemmesygeplejen og terapeuterne, herunder en øget kommunikationsopgave kan forventes, hvis der er flere leverandører til forskellige ydelser fx rehabilitering og rengøring, grundet forskellige samarbejdspartnere.  

Hvis ingen leverandører søger om godkendelse via godkendelsesmodellen er kommunen forpligtet til at anvende frivalgsbeviser, indtil en leverandør bliver godkendt via godkendelsesmodellen. Hvis der er leverandører, som bliver godkendt i begrænsede geografiske områder, vil der være mulighed for at anvende fritvalgsbevis i de dele af kommunen, som ikke har en godkendt leverandør.

Model 3: Ligestilling af fritvalgsbeviser og godkendelsesmodellen

Kommunen kan beslutte at bruge en kombination af frivalgsbeviser og godkendelsesmodellen.

Tidligere beskrevet fordele og ulemper vil også være gældende her. Desuden er der følgende fordele og ulemper.

Fordele:

• Anvendelse af forskellige modeller i forskellige områder i kommunen.
• Det giver potentielt mange valgmuligheder for borgerne fx én ydelse som personlig hjælp, af en leverandør og fx praktisk hjælp af en anden.

Ulemper

• Erfaringer fra Jammerbugt Kommune viser, at borgerne oplever denne model som uigennemskuelig og uensartet i serviceniveauet. Erfaringen er endvidere, at modellen medfører ekstra administration, fordi der er to ordninger, som kræver forskellig administration herunder samarbejde med begge typer leverandører. De kommuner der anvender denne model er typisk kendetegnet ved store geografiske afstande og forskel i befolkningstætheden.

Historisk anvender størstedelen af kommunerne godkendelsesmodellen eller udbud. 

Håndtering af udløb af samarbejdet med Altiden

Altiden har opsagt deres medarbejdere pr. den 30. september 2021, men de pointerer, at de vil passe godt på borgerne frem i resten af kontraktperioden. Alle borgere der får hjælp fra Altiden, har fået et brev om deres muligheder og vil blive kontaktet bl.a. med information om at de ikke risikerer at stå uden hjælp, da de automatisk overgår til Ringsted Kommunes hjemmepleje senest ved kontraktudløb den 30/9-2021. Der er desuden planlagt en tæt proces for Altidens exit mellem Altiden og Ringsted Kommune.

Den nye model og i ikrafttrædelse

Borgerne har krav på det frie valg fra den 1.10.2021. Borgerne vil blive orienteret om deres muligheder, når Byrådet har besluttet fritvalgsmodellen.

Inddragelse og høring

Til høring i Ældrerådet.

Økonomi

Leverandørerne skal afregnes med den kommunale enhedsudgift for levering af hjemmehjælp. Da denne er højere end den hidtidige aftale med Altiden, vil der være en merudgift på ca. 1 mio. kr. årligt. Da merudgiften er et resultat af et gennemført udbud, vil merudgiften blive indregnet i det tekniske budget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at godkendelsesmodellen vil være den mest fordelagtige både for borgerne og for kommunen.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særlige konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at fritvalgsordningen omfatter alene de lovpligtige hjemmehjælpsydelser som personlig og/eller praktisk hjælp.
2. at der sikres frit valg ved at anvende model 2 - godkendelsesmodellen.
3. at der foretages et ny udbud på hjemmehjælpsydelser 1. halvår af 2023.
4. at merudgiften som følge af udbuddet på 1 mio. kr. indarbejdes i det tekniske budget.
5. at sagen sendes til høring i Ældrerådet med høringsfrist d. 2. september kl. 12.
6. at der afholdes et ekstraordinært Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde mandag den 6. september kl. 16, mhp. behandling af høringssvaret.