Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen forelægges til orientering på baggrund af retssikkerhedslovens § 79 b, som forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle Ankestyrelsens statistik over omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser.

Beskrivelse af sagen

Den 25. juni 2021 offentliggjorde Social- og Ældreministeriet (tidligere Social- og Indenrigsministeriet) det såkaldte ”Danmarkskort” over omgørelsesprocenterne på det sociale område i sager, hvor Ankestyrelsen i 2020 har behandlet en borgers klage over en kommunal afgørelse.

”Danmarkskortet” over sager afgjort i 2019 blev behandlet i Byrådet i november 2020. Efterfølgende blev der behandlet en opfølgende sag specifikt om omgørelserne på voksenhandicap-området i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Nærværende sag handler om omgørelsesprocenterne for 2020.

Ligesom sidste år har Social- og Ældreministeriet i år forud for offentliggørelsen af Danmarkskortet sendt tallene bag Danmarkskortet til hver enkelt kommune med henblik på at give kommunerne mulighed for at kommentere tallene. Kommunernes kommentarer er herefter offentliggjort sammen med selve Danmarkskortet og er optrykt sammen med omgørelsesprocenterne for hver enkelt kommune. Baggrunden for denne mulighed for kommunerne for at kommentere omgørelsestallene er en del af en aftale mellem regeringen og KL. På sigt er det meningen, at omgørelsesprocenterne skal sammenholdes med det samlede antal afgørelser, som kommunerne har truffet det pågældende år fordelt på de forskellige paragraffer. Datagrundlaget herfor findes dog endnu ikke Indtil det bliver muligt at opgøre de samlede tal for kommunernes afgørelser, gives der i stedet den nævnte mulighed for kommunerne til at kommentere tallene. Derudover suppleres der med tal fra Danmarks Statistik over antal borgere i hver kommune, som modtager en eller flere af de ydelser, som indgår i Danmarkskortet. I forbindelse med Ringsted Kommunes kommentarer til omgørelsestallene har administrationen oplyst kommunens anslåede antal af trufne afgørelser for de forskellige områder for 2020 til perspektivering af Ankestyrelsens tal. Kommentarerne kan ses sammen med de tre forskellige Danmarkskort i bilag 1-3.

I det følgende gives forklaring af, hvordan statistikken i ”Danmarkskortet” skal læses. Herefter redegøres der i en tabel for den opgjorte omgørelsesprocent for Ringsted Kommunes afgørelser, som ”Danmarkskortet” viser. Omgørelsesprocenten for 2019 er medtaget i tabellen for sammenligningens skyld.

Tre forskellige ”Danmarkskort”

Der er i virkeligheden tale om tre forskellige ”Danmarkskort”: Et kort viser omgørelsesprocenten overordnet for sager på alle bestemmelser (§§’er) i serviceloven, hvor man kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. På de to øvrige kort har man ”zoomet ind” på nogle specifikke underområder indenfor det, som er omfattet at det generelle billede i det første overordnede ”danmarkskort”. Børnehandicapområdet er et af disse underområder man har udvalgt, og et af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på nogle af servicelovens paragraffer, som vedrører børnehandicapområdet. Voksenhandicapområdet er det andet underområde, man har udvalgt, og det sidste af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på nogle af servicelovens paragraffer, som vedrører voksne handicappede – dvs. handicappede der er fyldt 18 år.

Ankestyrelsens reaktionsmuligheder

Ved opgørelsen af tallene er der taget udgangspunkt i de tre typer af resultater, som Ankestyrelsen kan komme frem til ved sine afgørelser:

1. Stadfæstelse – Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der er ingen ændringer for borgeren, der klager.
2. Hjemvisning – Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Denne mulighed bruges f.eks. hvis Ankestyrelsen ikke mener kommunen har indhentet tilstrækkelige oplysninger i sagen og undersøgt den godt nok. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at udfaldet af kommunens afgørelse er forkert (f.eks. at borgeren havde ret til en ydelse), men at grundlaget for afgørelsen var forkert eller utilstrækkeligt. Ved en hjemvisning vil Ankestyrelsen typisk ikke have forholdt sig til selve udfaldet af afgørelsen. Derfor er det ikke unormalt, at kommunen, når den genoptager sagen og eksempelvis undersøger forholdene nøjere, kommer frem til det samme resultat som tidligere - f.eks. at borgeren ikke har ret til den ansøgte ydelse eller hjælp, fordi betingelserne for at bevillige fortsat ikke er opfyldt.
3. Ændring/ophævelse – Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse, og Ankestyrelsen ændrer eller ophæver derfor kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse var forkert (helt eller delvist).

Ser Ankestyrelsen alle Ringsted Kommunes afgørelser?

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen ikke ser alle de sager, som kommunerne behandler og træffer afgørelse i. Tallene fra Danmarkskortet baserer sig på de sager, hvor borgeren har klaget til Ankestyrelsen indenfor klagefristen, og hvor Ankestyrelsen derved har fået lejlighed til at gå ind i sagen. Tallene fra Ankestyrelsen, som ”danmarkskortene” baserer sig på, vedrører 65 af Ringsted Kommunes afgørelser, der er klaget over, og som Ankestyrelsen i 2020 tog stilling til.

Administrationen skønner, at Ringsted Kommune i 2020 traf i størrelsesordenen 6000 afgørelser efter servicelovens regler. Afgørelserne er truffet hhv. i Arbejdsmarkedscenterets Ungeenhed og i Børne- og Familierådgivningen, hvor der tilsammen er truffet i størrelsesordenen 1000 afgørelser. I Social- og Sundhedscenteret er der truffet i størrelsesordenen 5000 afgørelser. Ankestyrelsen har således alene haft lejlighed til at se og tage stilling til mindre end 1 % af kommunens afgørelser.

Overblik over omgørelsesprocenten

Måltal for omgørelser på voksenhandicap-området

I forbindelse med den behandling af den opfølgende sag om omgørelsesprocenten på voksenhandicap-området specifikt blev det i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i november 2020 foreslået af fastsætte et måltal for omgørelser svarende til, at Ringsted Kommune var blandt den 1/3 af landets kommuner med den laveste omgørelsesprocent. Måltallet skulle dog alene gælde, når omgørelsesprocenten var udregnet på baggrund af minimum 10 afgørelser fra Ankestyrelsen, idet omgørelsesprocenten er mere vilkårlig, hvis den er fastsat på et mindre antal afgørelser. Jo lavere antal afgørelser omgørelsesprocenten er udregnet efter, jo mere udslagsgivende vil udfaldet af blot en enkelt klagesag kunne være for omgørelsesprocenten.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at sende forslaget til måltallet i høring i Handicaprådet. I forbindelse med ændring af høringsproceduren og den praktiske udførelse heraf blev høringen imidlertid ikke gennemført før august 2021. Handicaprådet har i sit høringssvar anført, at fokus bør rettes mod, at administrationen behandler alle sager korrekt i første omgang, herunder at alle ansøgningssager bliver tilstrækkeligt belyst. I den forbindelse henviser Handicaprådet til, at tilfældigheder spiller en stor rolle i udfaldet af omgørelsesprocenten - selv hvis der er tale om ti sager.

Danmarkskortet over omgørelsesprocenterne på voksenhandicap-området er lavet på baggrund af tal for Ankestyrelsens afgørelser af klagesager vedrørende fire forskellige paragraffer i serviceloven. Det drejer sig om følgende:

• Kontante tilskud efter § 95
• Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter § 96
• Ledsagerordning efter § 97, og
• Merudgifter efter § 100.

Ankestyrelsen har i 2020 truffet afgørelser i syv klagesager på voksenhandicap-området fra Ringsted Kommune. Det vil sige, at omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af et mindre antal afgørelser end de 10, som skulle være afgørende for, hvorvidt det af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget foreslåede måltal skulle være gældende. Administrationen har ikke desto mindre trukket tal fra Ankestyrelsen over samtlige kommuners omgørelsesprocenter på voksenhandicap-området. Omgørelsen viser, at Ringsted Kommune ligger på en 23. plads ud af de i alt 98 kommuner, hvilket vil sige, at Ringsted Kommune ligger i den 1/3 af kommunerne med den laveste omgørelsesprocent. Vedlagt som bilag 6 findes en samlet oplistning af samtlige kommuner på voksenhandicap-området, hvor kommunerne er sorteret i rækkefølge efter størrelsen af omgørelsesprocenten.

Inddragelse og høring

Sendes til orientering i Handicaprådet og i Ældrerådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Ankestyrelsens tal viser, at omgørelsesprocenten for Ringsted Kommune for 2020 på det sociale område generelt set ligger en smule højere end landsgennemsnittet – 38 % omgørelser mod 36,3 % omgørelser på landsplan. I forhold til 2019 er omgørelsesprocenten på det sociale område generelt væsentligt lavere i 2020, nemlig 38 % mod 57 % året før. Samlet set har Ankestyrelsen behandlet lidt færre klager fra Ringsted Kommune i 2020 i forhold til 2019, nemlig 65 mod tidligere 83.

For så vidt angår Danmarkskortene på hhv. børnehandicap-området og voksenhandicap-området, er omgørelsesprocenten ligeledes lavere end det forgående år og desuden lavere end landsgennemsnittene. Særligt kan nævnes, at på børnehandicap-området er omgørelsesprocenten faldet fra 77 % omgørelser i 2019 til 33 % i 2020. Endvidere er omgørelsesprocenten på dette område væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 52 % omgørelser, og Ankestyrelsen har dermed været enig i flere af Ringsted Kommunes afgørelser end gennemsnitligt på landsplan. I 2020 har Ankestyrelsen behandlet 9 sager på børnehandicap-området, hvilket er et fald i forhold til 2019, hvor der blev behandlet 38 sager.

Det er administrationens opfattelse, at det fortsat er vigtigt at se statistikken for ”danmarkskortet” i det lys, at Ankestyrelsen behandler og ser en meget lille andel af kommunernes afgørelser. For Ringsted Kommunes vedkommende klages der over knap 1 % af kommunens afgørelser. Den samlede omgørelsesprocent på 38 % vedrører således den meget lille del af det samlede antal afgørelser, som Ankestyrelsen har haft lejlighed til at se på. Det vil samtidig sige, at der ikke er klaget over cirka 99 % af kommunens afgørelser. Det fremgår således også af Ankestyrelsens egen læsevejledning til Danmarkskortet, vedlagt som bilag 4, at omgørelsesprocenten ikke kan bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, men kun hvorvidt de, som klager til Ankestyrelsen, har ret i deres klage (ændringer/ophævelser), eller om de har ret til at få deres sag genbehandlet (hjemvisninger).

Tallene viser, at Ankestyrelsen har været decideret uenig i udfaldet af 9 % af de af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen har set på. Dvs. de sager, hvor Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse. Til sammenligning ændrede/ophævede Ankestyrelsen i 2019 24 % af kommunens afgørelser. Langt de fleste omgørelser er dermed hjemvisninger, hvilket er sket i 29 % af sagerne. Når Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling i Ringsted Kommune, er der som allerede nævnt ikke nødvendigvis tale om, at Ankestyrelsen har taget stilling til – eller været uenig i – udfaldet af Ringsted Kommunes afgørelse, men derimod at Ankestyrelsen har fundet, at sagsbehandlingen i et vist omfang har været utilstrækkelig eller fejlbehæftet. Til sammenligning hjemviste Ankestyrelsen i 2019 33 % af afgørelserne og den lavere omgørelsesprocent skyldes dermed overordnet set, at der i forhold til sidste år har været væsentligt færre sager, hvor Ankestyrelsen har været decideret uenig med kommunen og ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Afslutningsvist kan bemærkes, at administrationen arbejder aktivt med Ankestyrelsens afgørelser –ikke mindst omgørelserne - som et vigtigt læringsværktøj.

Konsekvenser for handicapområdet

Ankestyrelsens omgørelser af kommunens afgørelser efter serviceloven – og andelen heraf – har i sagens natur betydning for de borgere, som sagerne vedrører. En væsentlig andel af disse borgere er borgere med handicap. Selve den politiske orientering om omgørelsesprocenten, som er emnet for nærværende sag, har dog ikke i sig selv konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den 19. april 2021 havde Ældre- og Genoptræningsudvalget en temadrøftelse om værdigt ældreliv og brugertilfredshed. Det blev besluttet, at gennemføre en undersøgelse af brugertilfredshed på kommunens tre plejecentre. 

I denne sag præsenteres forslag til undersøgelsesdesign.

Beskrivelse af sagen

Undersøgelse af brugertilfredsheden er et værktøj, der kan være med til at præcisere, hvad beboerne er glade for og hvor de har ønsker til ændringer. 

En brugerundersøgelse på plejecentrene indebærer dog forskellige udfordringer. En stor del af beboerne har kognitive udfordringer. Demenskonsulenternes screening viser, at ca. 80 % af beboerne i de almindelige plejeboliger har demens eller demenslignende symptomer. Det påvirker kortidshukommelsen og betyder, at beboerne kan have svært ved at huske, hvad der skete dagen før eller i sidste uge. Derudover viser erfaringen både fra nationale undersøgelser og undersøgelser i andre kommuner, at beboerne ofte har svært ved at udfylde et spørgeskema uden hjælp.

Nedenfor præsenteres forskellige forslag til modeller med en kort beskrivelse af fordele og ulemper. I alle forslag forudsættes: 1) At undersøgelsen ikke kan gennemføres digitalt, 2) At beboere på skærmede enheden ikke deltager i undersøgelsen og 3) At der ikke tilføres ressourcer til at gennemføre undersøgelsen. 

Elementerne i de enkelte modeller kan sammensættes på andre måde end i forslagene ovenfor, fx en anden sammensætning af respondenter og/eller den måde spørgsmålene stilles på eller kombinationen af spørgeskema og interview. 

Spørgeskemaet for beboerne indeholder spørgsmål til:

1. Praktisk hjælp fx rengøring og tøjvask
2. Personlig pleje fx bad og tandbørstning
3. Sygepleje fx hjælp til helbredsmæssige problemer, sårpleje og medicin
4. Mad og måltider fx tilfredshed med maden
5. Aktiviteter fx aktiviteter i dagligdagen herunder udflugter
6. Boligerne fx geografisk placering og indretning
7. Velfærdsteknologi fx hjælpemidler og ønske til flere eller færre konkrete hjælpemidler (spiserobot, rejse/tørre-toiletter)
8. Medarbejderne fx venlighed, respekt, tid ventetid ved kald
9. Klippekort fx kendskab til klippekort og hvad det kan bruges til
10. Ensomhed fx forhold til de andre beboere
11. Værdighed og selvbestemmelse fx hjælp til de ting der er vigtige i hverdagen
12. Helbred fx selvvurderet helbred
13. Generel tilfredshed fx med at bo på plejehjemmet, tryghed, føle sig hjemme, medarbejderne

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en undersøgelse af brugertilfredshed blandt beboerne på kommunens tre plejecentre vil give et billede af, hvad der fungerer godt og hvad der kan forbedres herunder i forhold til beboernes ønsker til deres hverdag. 

Det er administrationens vurdering, at alle de foreslåede modeller, som de er beskrevet ovenfor eller i andre kombinationer, kan give et godt indblik i beboernes tilfredshed. 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ingen særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at en brugertilfredshedsundersøgelse gennemføres ved brug af model tre.

Godkendt.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag præsenteres den årlige orientering om status på mål fra Demensstrategien, som blev godkendt af Byrådet den 14. januar 2019

Beskrivelse af sagen

Demensstrategien tager udgangspunkt i temaerne i den Nationale Demenshandlingsplan. I Demensstrategien er der beskrevet konkrete indsatser og mål til at understøtte borgere med demens og deres pårørende inden for nedenstående temaer:

1. Tidlig opsporing - Demenssygdom kan ikke helbredes, men en tidlig indsats er vigtig, fordi sygdomsudviklingen i nogle tilfælde kan forsinkes medicinsk. Derudover kan højintensiv fysisk træning være med til af forsinke udviklingen af demenssygdommen. Tidlig opsporing er også vigtigt i forhold til at hjælpe den demensramte og de pårørende igennem forløbet. Under temaet om tidlig opsporing arbejdes der med samarbejdet med almen praksis, hvor demens er blevet et fast punkt på KLU (Kommunal Lægelig Udvalg), og der er udarbejdet en folder til lægerne om de kommunale tilbud til demensramte. Derudover er der sat ekstra fokus på information til borgerne samt ekstra opmærksomhed på demens ved de forebyggende hjemmebesøg. 

2. Støtte til pårørende - Målene under dette tema handler om støtte de pårørende til at håndtere demenssygdommen i hverdagen. Det sker ved at give de pårørende viden om demenssygdom både med information i foldere, undervisning, sparring med demenskonsulent og tilbud om netværk med andre pårørende til demenssyge. Derudover handler det om mulighed for aflastning og om aktivitetsmuligheder for den demensramte, så de pårørende får tid til eget liv og aktiviteter. 

3) Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering og 4) Øget videns- og kompetenceniveau - Arbejdet med de to temaerne er slået sammen, fordi kvalitet i forhold til arbejdet med personer med demens i høj grad handler om, at have viden om effekterne af demenssygdom herunder pædagogiske metoder. Målene under temaerne handler blandt andet om opsamling af ny viden om demens samt om, hvordan pleje, omsorg og rehabilitering kan udføres på værdig vis.

5) Demensvenlige samfund og boliger - Under temaet om demensvenlige samfund og boliger arbejdes der med tre overordnede fokusområder:

• Information og uddannelse, som handler om at understøtte øget viden om demens hos kommunale frontmedarbejdere, fx i borgerservice og i samfundet generelt, fx foreninger og forretningsdrivende.
• Indretning af det offentlige rum som blandt andet kan være valg af farver på vej- og fortovsbelægninger og udformning af skilte med mere.
• Indretning på plejecentrene i forhold til brug af farver, materialer, akustik og lysindfald med mere.

Nedenstående graf viser: 1) Igangsatte mål – de mål hvor arbejdet er i gang og 2) Forsinkede mål – de mål der burde være i gang i henhold til tidsplanen, men som ikke er det endnu.

Antallet af forsinkede mål er steget fra forrige status i september 2020 til nu. Årsagen er, at de mål der var sat til at starte i 2021 ikke er kommet i gang grundet COVID-19. Det er fx mål om udvikling af et minikursus til kommunale frontmedarbejdere, samarbejde med civilsamfundet og samarbejde med byens forretningsdrivende. Undervisningsmateriale og plan for udbredelse til frontmedarbejdere, civilsamfund og forretningsdrivende gøres klar i løbet af 2021, så det kan udbredes i starten af 2022. 

Der er ikke etableret en vandrerudstilling. Dels har det vist sig, at der ikke findes et tilgængeligt materiale til en vandrerudstilling hos fx Alzheimerforeningen eller Videnscenter for Demens. Det vil sige, at der skal udvikles materiale. Dels har nedlukningen af samfundet betydet, at de steder der skulle huse en vandrerudstilling har været lukket. Indsamling og udarbejdelse af materiale gøres klar i løbet af 1. halvår af 2022, så det er klar til september 2022. 

Målet om et samarbejde med indskolingen har været sat i stå, fordi den gratis app om ”Anton og lakridsmysteriet” ikke længere er tilgængelig, så der skal findes andet materiale, der er egnet til af fortælle børn i indskolingen om demenssygdom. Samarbejdet med indskolingen sættes i gang igen i starten af 4. kvartal 2021.

I perioden er der taget initiativ til yderligere aktiviteter for personer med demens og deres pårørende. Ringsted Kommune har således fået puljemidler til afprøvning af et projekt om aktivitetsmakker og mindfulness. Derudover er "Aktiv hverdag med demens" blevet implementeret i drift og der er afsat midler til et udekørende tilbud i tilknytning til Oasen.

I bilag 1 er der en status på de enkelte mål under hvert tema.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Demensstrategien er med til at sætte fokus på demens. Det vurderes, at der generelt er sat mange gode og relevante initiativer i gang i relation til de vedtagne mål og handlinger i Demensstrategien. Der er administrationens vurdering, at målene er med til at sætte retning for samarbejdet med borgerne, med de pårørende og på tværs i organisationen.

Det kan også konstateres, at den godkendte tidsplan er forsinket, og dermed også at arbejdet med nogle af de fastsatte mål er forsinket. For nogle af de mål der skulle have været sat i gang i både 2020 og 2021 gælder, at de er forsinket på grund af situationen med COVID-19. Administrationen følger arbejdet med målene tæt, og vurderer, at målene fortsat er relevante og aktuelle.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Demensstrategien sendes til Vej- og Ejendomscentret, så tiltagene kendes dér.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen