Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Taget til efterretning med den bemærkning, at de 3 modeller indgår i materialet til budget 2023.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen er en orienterende opfølgning på beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget om nærmere belysning af de økonomiske konsekvenser ved en ændret model for tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a, som indebærer flere besøg.

Beskrivelse af sagen

I forbindelse med den politiske behandling af sagen om Kvalitetsstandarderne på voksenhandicap-området 2021 i maj måned 2021 ønskede Ældre- og Genoptræningsudvalget en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved de modeller for flere forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a, som blev skitseret i sagen.

Administrationen vurderede, at det til brug for den nærmere vurdering af konsekvenserne for en ændret model var relevant at indhente erfaringer fra andre kommuner med tilsvarende modeller. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser nåede ikke at blive klar til den opfølgende sag om kvalitetsstandarderne, som blev behandlet i august, og vurderingen blev derfor udskilt til en særskilt sag. Dette er netop emnet for nærværende sag, som hermed forelægges til politisk behandling.

Den nuværende model for tilbud om forebyggende hjemmebesøg

I Ringsted Kommune gives det lovpligtige tilbud om forebyggende hjemmebesøg i henhold til den gældende kvalitetsstandard på den måde, at kommunen sender borgeren et brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. For at gøre brug af tilbuddet om hjemmebesøg skal borgeren selv henvende sig til kommunen og aftale, hvornår besøget skal finde sted. Hvornår brevet sendes – og til hvilke borgere – sker efter følgende kriterier:

• Borgere, der er fyldt 65 år og ikke modtager hjælp fra kommunen, og som mister deres ægtefælle. Brev om tilbud om hjemmebesøg sendes 1-2 måneder efter ægtefællens dødsfald.
• Borgere, der er fyldt 70 år, som bor alene, og som ikke modtager hjælp fra kommunen.
• Borgere der fylder hhv. 75 og 80 år og ikke modtager hjælp fra kommunen. Brevet sendes i det år, hvor borgeren fylder hhv. 75 og 80 år.
• Borgere, der er fyldt 82 år, og som modtager hjælp i hjemmet. Her kombineres et visitationsbesøg i hjemmet med et forebyggende hjemmebesøg.
• Borgere, der er fyldt 82 år, og som ikke modtager hjælp i hjemmet. Der sendes brev om tilbud om hjemmebesøg en gang årligt.
• Borgere, der har fået tilbud om en handicapegnet bolig, og som ikke modtager hjælp fra kommunen.

I sagen om kvalitetsstandarderne blev der skitseret to forskellige modeller for, hvordan de forebyggende hjemmebesøg skulle tilbydes. De to forskellige modeller uddybes nedenfor med en efterfølgende vurdering af de økonomiske konsekvenser ved en indførsel af den pågældende model.

Opfølgning på borgere der ikke selv aktivt henvender sig med ønske om hjemmebesøg

Den ene model blev nævnt af Ældrerådet i deres høringssvar til sagen og omhandlede telefonisk opfølgning eller fysisk fremmøde hos borgere, der ikke aktivt kontaktede kommunen med henblik på et hjemmebesøg. Dette med henblik på at sikre, at der reelt var tale om et afslag på hjemmebesøg fra borgerens side.

En sådan mere opsøgende model for tilbud om forebyggende hjemmebesøg, hvor der tages telefonisk kontakt eller mødes personligt op hos borgere, der ikke reagerer på det skriftlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg, vurderes at ville medføre øget tidsforbrug svarende til knap 2,5 fuldtidsstillinger. Økonomisk set betyder en sådan ændret model en øget udgift på ca. kr. 1.342.238 kr. årligt. Herved er der taget udgangspunkt i lønomkostningerne til en fuldtidsansat visitator i Myndighedsenheden.

Ved denne beregning er der desuden taget udgangspunkt i, at Ringsted Kommunes borgergrundlag svarer til, at der skal gives tilbud om forebyggende hjemmebesøg til ca. 205 borgere i målgruppen hver måned. Erfaringsmæssigt tager ca. 10 % af borgerne på nuværende tidspunkt kontakt til kommunen og takker ja til tilbuddet. Det efterlader 184 borgere, som der hver måned vil skulle tages kontakt til – personligt eller telefonisk. Der vil skulle regnes med gennemsnitligt 30 minutters tidsforbrug pr. borger, hvis der tages kontakt telefonisk. Heri er indregnet et eller flere opkaldsforsøg, dialog med borger og efterfølgende dokumentation af samtalen.

Ved beregningen er der ligeledes taget udgangspunkt i, at andelen af borgere, der ønsker et forebyggende hjemmebesøg, øges fra 10 % af borgerne til 70 % overordnet set som følge af de opfølgende opkald. I den forbindelse har administrationen lagt til grund, at der må forventes en stigning af antallet af gennemførte hjemmebesøg på linie med, hvad der ses hos andre kommuner, som har indført ordning med datobreve, jf. nedenfor. Dette svarer til et mertidsforbrug til selve hjemmebesøgene på 2952 timer pr. år, idet der erfaringsmæssigt skal regnes med gennemsnitligt to timer til hvert hjemmebesøg, inklusiv planlægning, transport og efterfølgende dokumentation.

Såfremt der vælges en model, hvor personale møder personligt op hos borgere, der ikke reagerer på det skriftlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg, i stedet for telefonisk opfølgning, vil tidsforbruget være højere, idet der skal tillægges transporttid.

De nærmere beregninger, som ligger til grund for beregningen af det øgede tidsforbrug og omkostningerne herved vedlægges i et notat herom som bilag 1.

Tilbud om hjemmebesøg på konkret dato

En anden model for tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg, som blev skitseret i sagen om kvalitetsstandarderne, er at udsende breve, som indeholder et forslag til en konkret dato og et konkret tidspunkt for et hjemmebesøg. Ideen ved denne model er, at borgere til forskel fra den nuværende model selv aktivt skal afbestille hjemmebesøget, hvis det ikke ønskes. Hvis ikke borgeren afbestiller hjemmebesøget, møder kommunens personale op på borgerens adresse på det angivne tidspunkt.

En sådan model med ”dato-breve” anvendes i forskellig udstrækning i flere andre kommuner, herunder Sorø, Holbæk og Slagelse kommuner. Eksempelvis anvendes der datobreve i forbindelse med tilbud om forebyggende hjemmebesøg i Sorø Kommune til ældre over 75 år, som ikke modtager hjælp fra kommunen, og som ikke bor i plejebolig. Ifølge Sorø Kommune var der i 2020 20 % af borgerne, der afbestilte hjemmebesøget, og der blev sendt datobreve til i alt 1151 borgere. I Holbæk Kommune anvender man dato-breve i de fleste tilfælde, når der tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Kommunen estimerer, at ca. 40 % af borgerne afbestiller besøget. Dette estimat omfatter dog ikke kun de lovpligtige hjemmebesøg, men også andre former for opfølgning med borgere. I Slagelse Kommune sender man dato-breve til borgere, som er fyldt 82 år. Kommunen anslår, at størstedelen af borgerne ikke afbestiller hjemmebesøget.

På baggrund af det aktuelle befolkningsgrundlag vil der månedsvist skulle gives tilbud om forebyggende hjemmebesøg til 205 borgere pr. måned. Heraf er 59 af borgerne 82 år eller ældre.

Følgende skema kan opstilles for at anskueliggøre det tidsmæssige merforbrug og de økonomiske konsekvenser ved indførsel dels af datobreve til alle i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg og dels ved indførsel af datobreve begrænset til borgere der er fyldt 82 år. Heri er på baggrund af de indhentede tilbagemeldinger fra de tre nævnte andre kommuner, som også anvender dato-breve, omkring andelen af borgere, der afbestiller hjemmebesøget, taget udgangspunkt i, at andelen af borgere i målgruppen, som skal have et hjemmebesøg stiger fra 10 % i dag, til 70 %.

I tabellen nedenfor anskueliggøres mertidsforbruget og de økonomiske konsekvenser hvis der indføres datobreve til borgere på 82 år og derover, og hvis der tages udgangspunkt i, at 90 % af borgerne i målgruppen skal have et hjemmebesøg. Dette på baggrund af tilbagemeldingen fra Slagelse Kommune, som har netop denne model, og hvor man anslår at størstedelen af borgerne ikke afbestiller hjemmebesøget.

 Afslutningsvis kan bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i en vejledning på området fra juni 2020 har anbefalet, at der anvendes såkaldte dato-breve. I den forbindelse anfører styrelsen, at ”undersøgelser viser, at den sociale ulighed i hvem, der modtager besøget kan mindskes, hvis kommunerne henvender sig til borgeren med et brev med en på forhånd angivet dato fore et forebyggende besøg. … Kommunen kan således potentielt opspore flere udsatte ældre ved at anvende denne form.”

Inddragelse og høring

Sendes til orientering i Ældrerådet

Økonomi

Der er redegjort for de økonomiske konsekvenser ved omlægning til en af de nævnte modeller i beskrivelsen af sagen. 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de økonomiske konsekvenser af at indføre en model med flere forebyggende hjemmebesøg afhænger af flere ubekendte faktorer, bl.a. borgergrundlaget, som hele tiden ændrer sig. Over de seneste måneder har tendensen været, at antallet af borgere i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg er i stigning. En ubekendt faktor ved en model med anvendelse af dato-breve er, hvor mange borgere, der ikke afbestiller hjemmebesøget, og dermed hvor mange besøg, der skal gennemføres.

Det er administrationens vurdering, at de økonomiske konsekvenser, som skitseres i nærværende sag, er et realistisk bud herpå med inddragelse af relevante erfaringer fra kommuner med tilsvarende ordninger, som de skitserede.

Endvidere er det administrationens vurdering, at der vil opnås en højere andel af forebyggende hjemmebesøg til borgerne i målgruppen ved anvendelse af en af de i denne sag foreslåede modeller, og at dette vil kunne være medvirkende til, at flere svagere eller udsatte ældre får et hjemmebesøg fra kommunen.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ingen særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Ringsted Kommune har afsluttet udbudsprocessen vedr. drift af hjælpemiddeldepot, uden at modtage nogle tilbud. Dermed er der ikke fundet en leverandør til at stå for driften af hjælpemiddeldepot, når den nuværende kontrakt udløber d. 31-12-2021.
Hvis Ringsted Kommune ikke kan levere hjælpemidler, vil det have betydelige konsekvenser for overholdelse af Serviceloven og kvalitetsstandarderne på området.

I denne sag redegøres der for, hvilke løsningsmuligheder administration arbejder på for at sikre den fremadrettede levering af hjælpermidler.

Beskrivelse af sagen

Hjælpemiddelområdet i Ringsted Kommune

Ringsted Kommune har pt. udliciteret driften af hjælpemiddeldepot til Zealand Care, og leverede derigennem hjælpemidler til 2.061 borgere i 2020. Hjælpemidlerne leveres direkte til borgerne, og i 2019 skete der 3.300 kørsler. (2020 betragtes ikke som et retvisende billede pga. COVID19).

Ringsted Kommune har i alt 14.186 hjælpemidler, enten ude hos borgerne eller på depot.

Serviceniveauet vedr. hjælpemidler er beskrevet i kvalitetstandarderne for hhv.: hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet, mobilitetshjælpemidler og midlertidigt udlån af hjælpemidler.

Målgruppen for servicen er borgere med midlertidig eller varig nedsat fysisk funktionsevne. Hjælpemidlerne kan f.eks. være rollator eller kørestol, toiletforhøjer, badebænk eller personløftere og trykaflastende madrasser.

Borgere modtager ofte flere hjælpemidler samtidigt, og det er ikke ualmindeligt at en borger kan have behov for 5 til 10 forskellige hjælpemidler på samme tid.

Hjælpemidler kan være en afgørende forudsætning for at borgere kan komme hjem fra hospitalet og/eller klare personlige og daglige aktiviteter i hjemmet.

Derudover kan hjælpemidler være en nødvendigt redskab i sikringen af omsorgspersonalets arbejdsmiljø ifm. levering af personlig pleje.

Konsekvenser ved driftsforstyrrelser
Driften af hjælpemiddelområdet er en kompleks opgave, som understøtter mange dele kommunens opgaver på social- og sundheds- og omsorgsområdet.
Hvis funktionen bortfalder i en kortere eller længere periode, vil der være en væsentlig risiko for forringelser i serviceniveauet over for borgerne. Forringelserne kan være i form af forsinkede hjemtagelser fra hospitaler, længere ventetid på hjælpemidler, vanskeligheder med levering af dele af personlig pleje og i værste fald afledte helbredsmæssige konsekvenser med risiko for genindlæggelser.

Opgaver udliciteret under nuværende kontrakt

Den nuværende aftale med Zealand Care sikre, at borgerne får leveret, samlet og opstillet de nødvendige hjælpemider i deres hjem. Når behovet for hjælpemidler er ophørt, afhentes hjælpemidlerne hos borgeren. Derefter bliver hjælpemidlerne serviceret og rengjort efter de generelle infektionshygiejniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut samt producentens anvisninger.

Herudover sker der ombytning af hjælpemidler i takt med ændringer i borgers funktionsevne samt reparationer af borgerens hjælpemidler.

 Løsningsmuligheder for fortsat stabil drift

Administrationen arbejder samtidigt med tre løsningsmuligheder, for at undgå de beskrevne risici.

§-60-selskab for hjælpemidler 

Økonomiudvalget godkendte 31. maj 2021, at Ringsted Kommune afgav en hensigtserklæring om deltagelse i etableringen af et §-60-selskab for hjælpemidler.

Et sådant selskab ville kunne overtage Zealand Cares nuværende faciliteter, og drive dem videre som et selvstændigt kommunalt selskab. Foreløbigt har 5 kommuner inkl. Ringsted givet tilsagn om at deltage. Kommunerne er ud over Ringsted Dragør, Faxe, Greve og Solrød. Herudover afventes der tilbagemeldinger fra yderligere 2 kommuner.
Kommunerne vil blive bistået af advokatfirmaet Horten, som skal sikre juridisk rådgivning i afdækningsfasen.

Afdækningen skal afklare hvilke økonomiske og juridiske forpligtigelser kommunerne vil skulle overtage fra Zealand Care. Det kan desuden være nødvendigt at kommunerne over tid definerer et fælles serviceniveau for levering af hjælpemidler.

Mellemkommunale samarbejder

Administrationen er ved at indlede dialog med andre sjællandske kommuner, som har egne hjælpemiddeldepoter. Det sker for at undersøge mulighederne for udnytte evt. ledig kapacitet andre steder til driften af Ringsted Kommunes hjælpemidler. Det første møde blev afholdt i slutningen af august. Denne løsning forudsætter, at de andre kommuners service til deres egne borgere kan forsætte upåvirket af evt. assistance til Ringsted Kommune.

Etablering af eget depot.

Den tredje løsningsmulighed er, at Ringsted Kommune hjemtager opgaven med at drive hjælpemiddeldepot. Hjemtagelsen vil indebærer følgende:

• Egnede fysiske rammer Der skal findes bygninger som er egnede til formålet. En sådan bygning skal have lokaler til rådighed for opbevaring, tilpasning, rengøring og reparation af hjælpemidler. Opbevaringsfaciliteterne skal kunne opdeles, så det sikres, at rene og beskidte hjælpemidler holdes adskilt. Herudover skal hjælpemidler opbevares skånsomt og må ikke udsættes for skadelige påvirkninger. Det skal eksempelvis sikres, at hjælpemidler med el-funktioner oplades.
• Personale Et depot vil skulle bemandes med personale nok til overholde leveringsfristerne i hverdagene samt akutkørsler døgnet rundt hele året inden for 5 timer. Herudover skal personalet være kvalificeret til:
• at sikre, at hjælpemidlerne justeres til borger i borgers hjem, herunder diverse højdeindstillinger, indstiller af fodstøtter, armlæn m.v. som ikke kræver terapeutfaglig forudsætning.
• at sikre, at borger instrueres i brugen af hjælpemidlet, og at der udleveres dansk brugervejledning, hvor dette er påkrævet.
• at sikre af- og påmontering af diverse hjælpemidler f.eks. toiletforhøjere, skylle-tørretoiletter, vendlet m.v.
• at sikre vedligehold og reparation af hjælpemidlerne, herunder lovpligtige eftersyn.
• Inventar
  Der vil skulle investeres i maskiner som kan sikre, at rengøringen af hjælpemidlerne lever op til retningslinjerne fra hhv. fra Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og de enkelte producenter.
  Hertil kommer køretøjer til levering, og almindeligt forekommende inventar.

Inddragelse og høring

Sagen sendes til høring i Handicaprådet og Ældrerådet.  

Økonomi

Ringsted Kommune har en årlig udgift på 2,89 mio. kr. til drift af hjælpemiddeldepot. Udliciteringen af hjælpemiddelopgaven har sikret Ringsted Kommune økonomiske stordriftsfordele indtil nu. Fremadrettet må der forventes udgiftsstigninger vedr. hjælpemiddel depotdriften.

På nuværende tidspunkt forventes en fremadrettet drift baseret af et § 60 selskab, at omfatte færre kommuner end der hidtil har anvendt Zealand Care. Dermed blive faste omkostninger ved depotdriften højere pr. deltagende kommune.  

Både et mellemkommunalt samarbejde og hjemtagelse af depotdriften vil indebære både investerings- og driftsomkostninger ift. den nuværende driftssituation. Baseret på regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistik om andre kommuners forbrug skønnes det at udgiftsniveauet kan spænde fra 2 mio. kr. til 5 mio. kr. om året. Dette skøn er baseret på et gennemsnit af hhv. de tre billigste og de tre dyreste kommuner i Region Sjælland. Dermed er der risiko for, at det nuværende udgiftsniveau kun delvist kan modsvare udgifterne ved disse løsninger. 

Der kan ikke laves en mere konkret vurdering, før processen vedr. et § 60 selskab er gået i gang eller der bliver lavet et konkret løsningsforslag for hjemtagelse af opgaven. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at etableringen af et § 60 selskab vil kunne sikre den fortsatte levering af hjælpemidler til borgene i Ringsted Kommune. Det kan ikke udelukkes, at der opstår mindre forsinkelser, men det forventes kun at være kortvarigt. 
Desuden vil der forventeligt skulle tages stilling til ændringer i serviceniveauet, som led i styringen af det nye mellemkommunale selskab.
Administrationen vurdere derudover, at der er realistisk at §60 selskabet bliver etableret. Igangsættelsen af denne proces vil formentligt gøre det muligt, at forlænge den nuværende kontrakt med Zealand Care frem til 31-03-2022.

Administrationen vurderer, at mellemkommunale samarbejder med enkelte kommuner kan medvirke til en midlertidig afbødning af evt. driftsproblemer ifm. med levering af hjælpemidler. Der er dog en række forhold som skal afklares ift. hvor mange og hvilke opgaver andre kommuner evt. vil bidrage til løsningen af. På længere sigt, vil alle aftaler dog skulle formaliseres for at kunne sikre en stabil drift og overholdelse af kvalitetsstandarderne.  

Administrationen vurderer, at hjemtagelse af hjælpemiddelopgaven er kompleks og ressourcekrævende. Opgaven kræver blandt andet en del lagerplads, anlæg til vask og desinficering, værksted til reparation og vedligehold, biler til udbringning, it til lagerstyring samt en driftsorganisation. Afhængigt af hvilke muligheder der kan realiseres kan etableringen indledningsvis forventes at vare 6 – 12 måneder. En igangsættelse af denne proces vil kræve et projektorganisation, som trækker på ressourcer fra  flere centre. Der vil være tale om Myndighedsenheden i Social- og Sundhedscenter, Vej- og Ejendomscenteret, Økonomi og Indkøb samt Jura, Digitalisering og IT.
Administrationen vurderer endvidere, at hele rækken af opgaver vedr. levering, afhentning, reparation, vask, lagerstyring mv. ifm. hjælpemidler vil blive ramt af betydelige vanskeligheder indtil et depot er etableret og i drift.
Administrationen vurderer, at det er sandsynligt, at hjemtagelsen af opgaven vil være dyrere end et kommunalt §60 fællesskab.

Konsekvenser for handicapområdet

Manglende eller forsinkede hjælpemidler vil have betydelige negative konsekvenser for borgere med handicap.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen