Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Der har været gennemført et udbud på levering af hjemmehjælpsopgaven - personlig pleje og praktisk hjælp. Udbudsfristen var den 23. juni 2021, og kommunen har ikke modtaget nogen bud på opgaven. Med denne sag skal der tages beslutning om, hvilken model Ringsted Kommune skal anvende, for at sikrer frit valg af hjemmehjælpsydelser, efter servicelovens §83.

Beskrivelse af sagen

Servicelovens §91 fastslår, at kommunerne er forpligtet til at sikre borgerne mulighed for frit valg af leverandør af hjemmehjælp for borgere i eget hjem. Det frie leverandørvalg indebærer, at borgerne skal kunne vælge mellem mindst to leverandører af hjemmehjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. 

I Ringsted Kommune er der pt. to leverandører: Den kommunale hjemmepleje og Altiden. Kontrakten med Altiden udløber 30. september 2021, hvorfor der har været gennemført et udbud på levering af personlig pleje og praktisk hjælp. Udbudsfristen var den 23. juni 2021, og kommunen har ikke modtaget nogen bud på opgaven. Det betyder, at der skal findes en anden løsning, så borgerne fortsat har mulighed for at vælge mellem minimum to leverandør fra den 1. oktober 2021.

Altiden leverede i juni 2021 hjemmehjælpsydelser til 283 borgere i Ringsted Kommune, herunder fik 272 borgere praktisk hjælp og 63 borgere personlig hjælp.

Der er forskellige muligheder: Fritvalgsbeviser, Godkendelsesmodellen eller en løsning hvor fritvalgsbeviser og godkendelsesmodellen kombineres.

Nedenstående modeller samt fordele og ulemper er beskrevet ud fra "Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere" (2014), af Udbudsportalen (bilag 1) og erfaringer fra Jammerbugt Kommune via telefoninterview med leder af Myndighedsenheden juli og august 2021. Jammerbugt er blevet kontaktet, da de havde erfaringer med både godkendelsesmodellen og fritvalgsbeviser. 

Model 1: Frivalgsbeviser

Et fritvalgsbevis giver borgeren mulighed for frit at vælge en hvilken som helst CVR-registreret virksomhed til at levere ydelsen praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Kommunen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, så de svarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger af ydelserne, ved udførslen af opgaven.

Leverandøren skal ikke godkendes af kommunen, men kommunen kan stille krav til kvaliteten i de ydelser der leveres. 

Fordele:

• I følge Udbudsportalen (2014) giver fritvalgsbeviser det mest udstrakte frie valg, fordi borgeren kan vælge en hvilken som helst leverandør af praktisk hjælp og personlig pleje, der er CVR-registreret. Det giver borgerne selvbestemmelse og fleksibilitet ved et potentielt bredt valg. Dog kan kommunen træffe beslutning om, at borgeren ikke kan modtage hjælp via fritvalgsbeviser, hvis borgeren mentalt ikke er i stand til at håndtere fritvalgsbeviset fx pga. en demenssygdom. 
• Kan give mulighed for mindre virksomheder til at komme ind på markedet og evt. overveje om de fremadrettet kunne byde ind som leverandør til godkendelsesmodellen.

Ulemper:

• I følge Udbudsportalen (2014) kan det være svært for kommunen, at sikre kvalitet og faglighed, når der ikke er indgået en kontrakt mellem leverandøren og kommunen. For eksempel sikring af en helhedsorienteret tilgang. Endvidere fremhæver Udbudsportalen (2014) at frivalgsbeviser kan give flere samarbejdspartnere, og hermed en større administrativ opgave for kommunen, herunder tilsynsopgaven. Flere leverandører kan endvidere påvirke kommunens muligheder for at implementerer nye indsatser, når der ikke er kontrakt direkte mellem kommune og leverandør. Fritvalgsleverandøren kan desuden ikke levere ydelser med rehabilitering, sygeplejeadministreret opgaver som medicin og sårpleje, hvilket betyder, at der i perioder kan komme flere forskellige medarbejdere i hjemmet hos borgerne. Et øget tidsforbrug hos fx hjemmesygeplejen og terapeuterne, herunder en øget kommunikationsopgave kan forventes, grundet flere forskellige samarbejdspartnere. 
• Jammerbugt Kommune der anvender fritvalgsbeviser beskriver, at de ulemper ordningen har for borgerne bl.a. er forvirring med mange leverandører og at borgeren selv skal have dialogen direkte med leverandøren, i forbindelse med klager over de leverede ydelser. Borgeren har derfor ikke mulighed for at søge sparring via kommunen og kommunen har ikke nogen handlemuligheder. Endvidere er deres erfaring, at indsatsen med tidlig opsporing kræver, at medarbejderne har en viden om, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til borgernes tilstand. Hvis leverandøren som borgeren vælger ikke besidder relevante sundhedsfaglige kompetencer, er der en risiko for bl.a. unødigt funktionstab. De har desuden erfaring med, at den løbende dokumentation af borgerens tilstand ikke blev dokumenteret eller blev utilstrækkeligt dokumenteret. Jammerbugt Kommune oplever slutteligt et stort administrativ arbejde med fritvalgsbeviser, da de skal udfyldes for hvert enkelt borger.

Model 2: Godkendelsesmodellen

I godkendelsesmodellen indgår kommunen i et samarbejde med de private leverandører, som søger om godkendelse til at levere opgaver med praktisk hjælp og/eller personlig pleje. I denne ordning skal leverandørerne leve op til kommunens pris- og kvalitetskrav for ydelserne, herunder gældende kvalitetsstandard og nationale standarder for sundhedsydelser og serviceydelser. Ved vurdering af leverandørerne vil der endvidere tages udgangspunkt i kommunens indkøbs- og udbudspolitik. Ringsted Kommune har tidligere benyttet denne ordning.

Ordningen giver borgerne mulighed for, at vælge en af de leverandører der har søgt godkendelse hos Ringsted Kommune. Leverandørerne kan vælge, både at byde ind på personlig og/eller praktisk hjælp samt afgrænsede geografiske områder i Ringsted Kommune. Det kan endvidere aftales at leverandøren leverer delegerede sygeplejeydelser som medicin og sårpleje eller/og rehabilitering efter Servicelovens §83a, hvis leverandøren har de kompetencer. Vi er som kommune dog ikke forpligtet til dette.  

Fordele:

• Borgere der benytter de private leverandører er stillet på sammen måde som borgere, der benytter den kommunale hjemmepleje med hensyn til klager med mere.
• Der er en direkte og løbende dialog mellem kommunen og leverandørerne. I følge udbudsportalens vejledning (2014) giver det mulighed for at sikrer den faglige kvalitet, blandet andet via de opstillede kvalitets- og priskrav.
• Erfaringer fra andre kommuner giver godkendelsesmodellen leverandøren mulighed for et stort kundegrundlag, hvilket er centralt for at de større aktører/leverandører på markedet kan have en rentabel forretning. Samtidig indebærer godkendelsesmodellen, at leverandøren får samme pris for opgaven som kommunen bruger til den kommunale hjemmepleje herunder med indregning af alle overhead.

Ulemper: 

• Et øget tidsforbrug hos fx hjemmesygeplejen og terapeuterne, herunder en øget kommunikationsopgave kan forventes, hvis der er flere leverandører til forskellige ydelser fx rehabilitering og rengøring, grundet forskellige samarbejdspartnere.  

Hvis ingen leverandører søger om godkendelse via godkendelsesmodellen er kommunen forpligtet til at anvende frivalgsbeviser, indtil en leverandør bliver godkendt via godkendelsesmodellen. Hvis der er leverandører, som bliver godkendt i begrænsede geografiske områder, vil der være mulighed for at anvende fritvalgsbevis i de dele af kommunen, som ikke har en godkendt leverandør.

Model 3: Ligestilling af fritvalgsbeviser og godkendelsesmodellen

Kommunen kan beslutte at bruge en kombination af frivalgsbeviser og godkendelsesmodellen.

Tidligere beskrevet fordele og ulemper vil også være gældende her. Desuden er der følgende fordele og ulemper.

Fordele:

• Anvendelse af forskellige modeller i forskellige områder i kommunen.
• Det giver potentielt mange valgmuligheder for borgerne fx én ydelse som personlig hjælp, af en leverandør og fx praktisk hjælp af en anden.

Ulemper

• Erfaringer fra Jammerbugt Kommune viser, at borgerne oplever denne model som uigennemskuelig og uensartet i serviceniveauet. Erfaringen er endvidere, at modellen medfører ekstra administration, fordi der er to ordninger, som kræver forskellig administration herunder samarbejde med begge typer leverandører. De kommuner der anvender denne model er typisk kendetegnet ved store geografiske afstande og forskel i befolkningstætheden.

Historisk anvender størstedelen af kommunerne godkendelsesmodellen eller udbud. 

Håndtering af udløb af samarbejdet med Altiden

Altiden har opsagt deres medarbejdere pr. den 30. september 2021, men de pointerer, at de vil passe godt på borgerne frem i resten af kontraktperioden. Alle borgere der får hjælp fra Altiden, har fået et brev om deres muligheder og vil blive kontaktet bl.a. med information om at de ikke risikerer at stå uden hjælp, da de automatisk overgår til Ringsted Kommunes hjemmepleje senest ved kontraktudløb den 30/9-2021. Der er desuden planlagt en tæt proces for Altidens exit mellem Altiden og Ringsted Kommune.

Den nye model og i ikrafttrædelse

Borgerne har krav på det frie valg fra den 1.10.2021. Borgerne vil blive orienteret om deres muligheder, når Byrådet har besluttet fritvalgsmodellen.

Inddragelse og høring

Til høring i Ældrerådet.

Økonomi

Leverandørerne skal afregnes med den kommunale enhedsudgift for levering af hjemmehjælp. Da denne er højere end den hidtidige aftale med Altiden, vil der være en merudgift på ca. 1 mio. kr. årligt. Da merudgiften er et resultat af et gennemført udbud, vil merudgiften blive indregnet i det tekniske budget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at godkendelsesmodellen vil være den mest fordelagtige både for borgerne og for kommunen.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særlige konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at fritvalgsordningen omfatter alene de lovpligtige hjemmehjælpsydelser som personlig og/eller praktisk hjælp.
2. at der sikres frit valg ved at anvende model 2 - godkendelsesmodellen.
3. at der foretages et ny udbud på hjemmehjælpsydelser 1. halvår af 2023.
4. at merudgiften som følge af udbuddet på 1 mio. kr. indarbejdes i det tekniske budget.
5. at sagen sendes til høring i Ældrerådet med høringsfrist d. 2. september kl. 12.
6. at der afholdes et ekstraordinært Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde mandag den 6. september kl. 16, mhp. behandling af høringssvaret. 

Ad 1-4) Anbefales godkendt

Ad 5 og 6) Godkendt med den tilføjelse, at sagen ligeledes sendes i høring i Handicaprådet med samme høringsfrist.

Ej tilstede: Per Nørhave

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 19. april 2021 blev der godkendt en tids- og procesplan for plejeboligkapacitet.

I denne sag forelægges forslag til datoer for studiebesøg til plejeboliger i andre kommuner.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af tids- og procesplanen, at der skal være studiebesøg til plejeboliger i andre kommuner i september/oktober 2021. Administrationen er i gang med at arrangere besøg på tre til fire forskellige plejecentre herunder med forskellig ejerformer. 

Administrationen foreslår følgende datoer:

• 27. september 2021 i tidsrummet 
• 28. september 2021 i tidsrummet 
• 29. september 2021 i tidsrummet 
• 19. oktober 2021 (uge 42)
• 20. oktober 2021 (uge 42)

Det forslås, at besøgene planlægges i tidrummet 8:00 til 17:00 inklusiv transport.

Inddragelse og høring

Ældrerådet inviteres til at deltage i studiebesøg.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at besøg på tre til fire plejecentre giver mulighed for at se tilbud af meget forskellig karakter både i forhold til ejerformer og indretning. Det vurderes, at besøgene kan understøtte en efterfølgende beslutningsproces i forhold til udbygning af plejeboligkapaciteten i Ringsted Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der udvælges to dage til studiebesøg.

Udsat.

Ej tilstede: Per Nørhave

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsoversigten for 2021, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 30. juni 2021.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der arbejdes på i 2021, se bilag 1 - Anlægsoversigten pr. 30. juni 2021 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

• bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
• bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
• bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
• bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
• bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
• bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
• bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2021, men som der stadig arbejdes på i 2021. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager som er startet op i 2021 og færdiggøres i 2021, eller fortsætter efter år 2021.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik. Her ses alle igangværende sager, hvilke igangværende anlægssager der starter op i 2021, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2021 og hvilke anlægssager, der fortsætter efter år 2021, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Sagen vurderes ikke at konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2021, pr. 30. juni 2021, godkendes.

Anbefales godkendt.

Ej tilstede: Per Nørhave

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag sammenfattes processen vedrørende afklaring af den kommunale tandplejes fremtidige klinikstruktur som drøftet ved byrådsmøder i perioden 2019-2021 samt ved Byrådets temadrøftelse 14. juni 2021. På den baggrund skal der tages stilling til tandplejens fremtidige organisering og placering. 

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog 7. oktober 2019, pkt. 7 en proces (bilag 1, side 2) for udarbejdelse af en samlet plan for udvikling af den kommunale tandpleje i Ringsted frem mod 2030. Administrationens analyse og udkast (bilag 1) blev drøftet ved fagudvalgsmøder i efteråret 2020 og ved byrådsmødet 9. november 2020, pkt. 7. På baggrund af oplægget blev udkastet til vision 2030 for tandplejen vedtaget (bilag 1, s. 36-37). Byrådet besluttede samtidig at sende konkrete forslag til tiltag til udvikling af den kommunale tandpleje, herunder scenarier for tandplejens fremtidige organisering og placering i høring.

Ved byrådsmødet 10. maj 2021, punkt 7 blev scenarier, høringssvar samt udvidet baggrundsmateriale drøftet. Link til sag og bilag: https://ringsted.dk/dagsorden/byraadet-10-05-2021. Det blev samtidig besluttet at gennemføre en temadrøftelse i Byrådet 14. juni 2021. I forbindelse med temadrøftelsen udarbejdede administrationen en skriftlig sammenfatning af fordele og ulemper ved forskellige organiseringsformer samt en vurdering af mulige fremtidige placeringer af tandplejen (bilag 2).

Ved Byrådets temadrøftelse 14. juni gav administrationen en mundtlig præsentation af baggrunden for drøftelsen samt de aktuelle udfordringer og udviklingsmuligheder ud fra en powerpointpræsentation (bilag 3). De aktuelle udfordringer i tandplejen er 1) Rekruttering og fastholdelse af personale, 2) Sårbarhed ved sygdom og ledige stillinger samt 3) Klinikkerne trænger til vedligeholdelse og opgradering. Administrationen sammenfattede fordele og ulemper ved en videreførelse af den nuværende organisering med fire små klinikker, fordele og ulemper ved en sammenlægning i én samlet klinik samt ved en mobil løsning samt ved samarbejde med private tandklinikker. Afhængig af hvilken fremtidig organisering, der besluttes, indebærer en fremtidssikring af den kommunale tandpleje en relativ stor økonomisk investering. En opdatering af eksisterende klinikker vil koste ca.15 mio.kr. Prisen for en samlet tandklinik varierer afhængig af de enkelte scenarier: a) Ombygning af 1. sal Dagmarskolen: ca. 22 mio. kr., b) Tilbygning Dagmarskolen: ca. 28 mio. kr.,  c) Etape 2 Sundhedshus: ca. 28 mio. kr. d) Nybyggeri barmark: ca. 30 mio. kr. Fordele og ulemper ved de enkelte scenarier fremgår af bilag 2.

I den politiske drøftelse i sagsforløbet har der generelt været interesse for en samling af tandplejen i én klinik i Ringsted by. Argumenterne har været, at én samlet klinik fremmer kvalitet i behandlinger og det faglige miljø til fordel for borgerne, fremmer en effektiv udnyttelse af ressourcerne med fokus på kerneopgaven samt styrker mulighederne for at rekruttere og fastholde personale. I forhold til placering har der været peget på nybyggeri i forbindelse med en etape 2 af sundhedscentret ud fra et argument om at samle og skabe synergi mellem sundhedstilbud. Der har være peget på Dagmarskolen ud fra et argument om nærhed til offentlig trafik.

Inddragelse og høring

Ingen

I anlægsbudgettet for 2021 er afsat 500.000 kr til forprojektering af eventuelt projekt om samlet klinik.

Administrationen vurderer, at en samling af de nuværende fire små tandklikker i én samlet centralt beliggende klinik ud fra et fagligt perspektiv vil skabe de bedste betingelser for den fremtidige drift og udvikling af den kommunale tandpleje til gavn for tandsundheden hos børn og unge og brugere af omsorgstandplejen. Samtidig er det administrationens faglige vurdering, at alle de fire skitserede scenarier for en samlet tandklinik vil give gode rammer for den fremtidige tandpleje, hvorfor der ikke anbefales et bestemt af de fire scenarier. 

Direktionen indstiller, at 

1. den kommunale tandpleje organiseres i én samlet centralt beliggende klinik.
2. det besluttes om klinikken skal etableres gennem a) en ombygning af 1. sal på Dagmarskolen, b) en tilbygning til Dagmarskolen, c) en tilbygning i forbindelse med etape 2 af Sundhedshuset eller d) nybyggeri på barmark. 
3. de afsatte 500.000 kr i anlægsbudget 2021 frigives til forprojektering af fremtidig tandklinik med henblik på udarbejdelse af budgetønske til overslagsårene.

Ad 1) Anbefales godkendt

Ad 2) Udvalget anbefaler efter afstemning model c) en tilbygning i forbindelse med sundhedshuset etape 2, og ønsker i den forbindelse, at der i dimensioneringen af byggeriet undersøges mulighed for at udlicitere nogle af funktionerne, samt at det sikres at de ressourcesvage familier skal have adgangsmuligheder til tandplejen.

ad 3) anbefales godkendt

Ej tilstede: Per Nørhave