Orienteringen er taget til efterretning.

Ej til stede:

Jan V. Jakobsen

På baggrund af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 23.4.2019 og Ældre- og Genoptræningsudvalgets beslutning den 30.4.2019 genoptages sagen med fokus på uddybning af muligheder for selvvisitering på hjælpemiddelområdet.

På baggrund af udvalgenes ønske har administrationen taget kontakt til andre kommuner, for at høre om deres erfaringer med selvvisitering. Der er ingen af de kommuner, som har vendt tilbage på vores henvendelser, der har erfaringer med selvvisitering på området. Kommunerne har i stedet arbejdet med kvikskranker.

• Selvvisitering er defineret ved, at borgerne selv kan anskaffe sig et hjælpemiddel via kommunen, uden en fagperson vurderer borgerens behov.
• En kvikskranke er defineret ved, at borgeren kan møde op et givent sted og ansøge om et hjælpemiddel, hvor en fagperson vurderer borgerens behov og udleverer hjælpemiddel på stedet.

I det følgende redegøres kort for kommunernes generelle erfaringer med kvikskranker. De fulde besvarelser er samlet i bilag 1. Hvis Administrationen på et senere tidspunkt bliver bekendt med kommuner med erfaringer inden for selvvisitering af hjælpemidler, vil udvalgene blive orienteret herom. 

Af besvarelserne fremgår det bl.a.:

• Kvikskrankerne er primært oprettet grundet eksisterende ventelister
• Derudover er kvikskrankerne oprettet, fordi kommunerne har været presset på opgaver og haft udfordringer med at behandle ansøgningerne inden for sagsbehandlingsfristerne
• Kvikskrankerne indeholder som oftest følgende hjælpemidler:

• Rollator
• Badebænk
• Toiletforhøjer
• Gribetænger
• Albuestokke

• Åbningstiden i kvikskranken er oftest få timer 1-3 dage om ugen
• Kvikskranker er en god måde at møde borgerne og sikre inddragelse i deres egne sager
• Det er meget varierende, hvor mange borgere som benytter sig af kvikskranken
• En kommune har valgt at nedlægge kvikskranken, fordi der ikke kom nok borgere til, at det kunne svare sig at bibeholde den
• Kvikskranker kan medføre, at ressourcestærke borgere kommer forrest i køen til et hjælpemiddel
• Ved en kvikskranke kan det være vanskeligere at foretage en helhedsorienteret faglig vurdering, fx i forhold til om borgeren vil have mere gavn af en rehabiliterende indsats end en rollator
• Det er vanskeligere for en medarbejder i kvikskranken at orientere sig i borgerens historik, fx i forhold til indlæggelse, andre/tidligere ansøgninger mm.
• Det kan være svært for medarbejderen i kvikskranken at give afslag til en borger, når de står foran medarbejderen.

På baggrund af tilbagemeldingerne vurderer administrationen:

• Selvvisitering kan ikke anbefales, da det vurderes, at der er behov for en faglig vurdering af, om borgerne er i målgruppen i forhold til lovgivningen samt sikrer, at borgeren får udlånt det rette hjælpemiddel

• Det er muligt at oprette en kvikskranke i Ringsted med bemanding fra Myndighedsenheden
• Hvis der skal oprettes en kvikskranke kræver det et depotrum, som kan rumme hjælpemidlerne
• Etablering af kvikskranke kan medføre behov for at udvide den nuværende depotbeholdning af hjælpemidler, da hjælpemidlerne både skal være tilgængelige i kvikskranken og til udkørsel fra depot til de borgere, der ikke kan anvende kvikskranken
• En kvikskranke er en god måde for medarbejderne at møde borgerne, tilbyde vejledning i brug af hjælpemidlerne og inddrage borgerne i egne sager, men samtidig tyder erfaringerne fra andre kommuner på, at der også kan være nogle ulemper for den faglige vurdering
• Det er svært at vurdere behovet for en kvikskranke, da:
  • Ringsted Kommune ikke har udfordringer med venteliste eller overholdelse af sagsbehandlingsfrister, og der kan derfor ikke forventes samme søgning til en kvikskranke

• Bevilling og levering af ovenstående hjælpemidler sker i dag inden for få dage efter borgeren har ansøgt
• Nogle borgere vil formentlig ikke prioritere at anvende kvikskranken, da hjælpemidlet i dag kan leveres på borgerens adresse
• Nogle borgere vil ikke have mulighed for at transportere sig hen til kvikskranken grundet Ringsted Kommunes store geografiske opland.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagen udsættes med henblik på uddybning af muligheder for selvvisitering på hjælpemiddelområdet.

Taget til efterretning.

Ej tilstede: Inger Glerup

Sagen tages op igen senere.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Ej til stede:

Mette Ahm-Petersen.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Administrationen vurderer, at bevilling og levering af hjælpemidler er velfungerende i Ringsted Kommune, hvilket bl.a. skyldes kort sagsbehandling og hurtig levering både ved akutte behov og typiske hjælpemidler, såsom rollatorer, plejesenge og badebænke. Administrationen vurderer, at behandling af ansøgninger til boligændringer og støtte til bil er meget omfangsrige og tidskrævende, da de er afhængige af input fra andre instanser og kræver grundig analyse og dialog for at sikre de bedste løsninger for borgerne.

Derudover vurderes det, at det er en god service for borgerne, at hjælpemidlerne leveres i hjemmet og indstilles til borgerens behov. Administrationen vurderer, at dette er vigtigt for at sikre, at borgerne ikke bruger hjælpemidlerne forkert og i værste tilfælde forværrer deres helbredstilstand og funktionsniveau.

Administrationen vurderer, at der på nuværende tidspunkt er en hensigtsmæssig organisering og styring af hjælpemiddelområdet i Ringsted Kommune i forhold til kommunens størrelse og efterspørgsel. Det vurderes, at den nuværende kontrakt med Zealand Care er meget fleksibel, og medvirker til at borgerne effektivt og hurtigt får de mobilitets- og APV-hjælpemidler, de bliver bevilliget.

Hvis hjemtagning af hjælpemidler skal være en mulighed i fremtiden, vurderes det at være nødvendigt f.eks. at indgå i et kommunefællesskab med andre omkringliggende kommuner for at sikre volumen. Der er tale om et relativt komplekst område, hvor behovet for hjælpemidler kan variere meget. Det spænder således over generelle hjælpemidler f.eks. bleer, rollator, senge etc. til højt specialiserede hjælpemidler, som der kun bruges en eller få af med års mellemrum. F.eks. proteser eller specialtilrettede tekniske hjælpemidler. Håndtering af forsyningssikkerhed og organisering må alt andet lige forventes at spille en væsentlig rolle for økonomien på området. 

Hvis hjælpemiddelområdet ønskes belyst yderligere, fx i forhold til eventuelle potentialer for besparelser, vurderer Administrationen således, at det vil kræve en ekstern analyse.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.