Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Supplerende sagsfremstilling

Handicaprådet har tidligere behandlet sagen på sit møde den 15. april 2020, hvor DH-siden af Handicaprådet har følgende bemærkninger:

  • Handicaprådet mener, at ”kun i ganske særlige tilfælde” er overflødig i nedenstående sætning og foreslår, at dette slettes:”at kommunalbestyrelsen kun i ganske særlige tilfælde gør brug af muligheden for at fritage fra hovedreglen om, at der skal ske egenbetaling jf. § 7 i BEK nr. 535 af 2. maj 2019”
     
  • Handicaprådet ønsker, at det kun skal være gældende fremadrettet ved frivillige nyanbringelser.

 

Administration skal beklage, at Handicapsrådet bemærkninger ved en fejl, ikke indgik i første version af denne sagsfremstilling. Handicaprådets bemærkninger er vedlagt i Bilag 4.

Der er i høringsperioden modtaget et høringssvar fra Dialoggruppen. Dialoggruppen består af 5 forældrerepræsentanter for forældre til børn med et handicap, der har en sag i Børne- og familierådgivningen. Børnecentret er i løbende dialog med Dialoggruppen omkring samarbejdet mellem Børnecentret og børn, unge og forældre.

 

Dialoggruppens høringssvar omhandler følgende ændringsforslag:

  • At kvalitetsstandardens ordlyd ændres fra:
    ”At Kommunalbestyrelsen kun i ganske særlige tilfælde gør brug af muligheden for at fritage fra hovedreglen om, at der skal ske egenbetaling jf. §7 i BEK nr. 535 af 2. maj 2019 (Bilag 1), under følgende kriterier.”til følgende ordlyd:
    ”At Kommunalbestyrelsen, efter en konkret og individuel vurdering, gør brug af muligheden for at fritage fra hovedreglen om, at der skal ske egenbetaling jf. § 7 i BEK nr. 535 af 2. maj 2019”.
     
  • At kriterierne for dispensation skal have samme ordlyd som i bekendtgørelsen.
  • At reglerne for egenbetaling bør informeres både mundtligt og skriftligt via e-boks.

 

Dialoggruppens høringssvar er vedhæftet som Bilag 2.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20-05-2020

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Henrik Kjær

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-05-2020

Anbefales godkendt.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at ”Kvalitetsstandard for forældrebetaling i forbindelse med anbringelse af børn og unge” sendes til høring hos Handicaprådet og Dialoggruppen i Ringsted Kommune.
  2. at sagen genoptages på mødet i august 2020.

Vurdering

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarden ikke vil forringe anbringelsen for udsatte børn og unge, i det tilbuddet vil være det samme som tidligere.Administrationen vurderer, at implementeringen af kvalitetsstandarden vil medføre et besparelsespotentiale imellem 500.000 – 800.000 kr. årligt på alle anbringelser for udsatte børn- og unge 0-22 år.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Inddragelse og høring

Ingen høring

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Børne- og Socialministeriet bekendtgørelse BEK nr. 535 af 2. maj 2019. (Bilag 1):

  • At forældre har pligt til at bidrage til udgifterne i forbindelse med anbringelse af børn og unge (under 18 år) uden for hjemmet, i forhold til indkomstgrundlaget.
  • At kommunen opkræver den unge (18-22 år) betaling for døgnophold og udslusningsophold.

 

Administrationen skønner, at opkrævning af egenbetaling ikke sker i fuldt omfang. Således sker dette kun i 2 helårsanbringelser ud af potentielt ca. 84 for BFR og UE.

 

Forslag til kvalitetsstandard

  • At der ved alle anbringelser skal træffes afgørelse om egenbetaling. Der skal også træffes afgørelse, hvis forældrene eller den unge ikke skal betale.
  • At kommunalbestyrelsen kun i ganske særlige tilfælde gør brug af muligheden for at fritage fra hovedreglen om, at der skal ske egenbetaling jf. § 7 i BEK nr. 535 af 2. maj 2019 (Bilag 1), under følgende kriterier:
     

Med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering:

  • At opholdet har et udpræget behandlingssigte og har afgørende betydning for barnet eller den unges fortsatte udvikling, sundhed eller trivsel.
  • At der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med opretholdelsen af kontakten med barnet eller den unge.
  • At forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge.
  • At krav om forældrebetaling vil medføre at familien samlet set bringes i en mere udsat social position.
  • At krav om forældrebetaling vil virke kontraproduktivt i forhold til anbringelsens formål.

 

Administrationens forslag til kvalitetsstandard tager udgangspunkt i BEK nr. 535 af 2. maj 2019 (Bilag 1) hvor §7 omhandler muligheden for i særlige tilfælde helt eller delvist at fritage for egenbetaling såfremt:

  • Opholdet har et udpræget behandlingssigte
  • Fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved gennemførelsen af støtten.
  • Der må regnes med særlig store udgifter for forældrene i forbindelse med opretholdelsen af kontrakten med barnet eller den unge.
  • Den unge har tidligere med egen indtægt bidraget til sit og familiens underhold eller efter hjemmets forhold antageligt ville have gjort dette, hvis barnet eller den unge ikke havde fået ophold uden for hjemmet, eller
  • Forældrene har flere børn i daginstitutioner, dagpleje eller anbringelsessteder for børn og unge

 

Der foreslås en overgangsperiode på 6 måneder i forbindelse med allerede igangsatte anbringelser.

 

Procedure
Procedure for egenbetaling vedrørende anbragte børn 0-18 år

Nedenstående procedure forslås anvendt:

  • Rådgiver informerer forældrene om reglerne for egenbetaling
  • Rådgiver indhenter samtykke til indhentning af økonomiske oplysninger (indkomstgrundlang) til brug for beregningen.
    I tilfælde af at der ikke svares eller samtykkes, indhenter rådgiver de nødvendige økonomiske oplysninger uden samtykke. Forældrene bliver oplyst om, at oplysningerne indhentes.
  • Rådgiver får oplysning om forældrenes indtægter via Institutionskontoret.
  • Rådgiver foretager beregning, printer oversigten ud og journaliserer i ESDH systemet DUBU
  • Rådgiver træffer afgørelse om egenbetaling
  • Rådgiver skriver et afgørelsesbrev.
  • Opkrævning af egenbetaling påbegyndes.


Beregningen af forældrebetalingen er indkomstafhængigt og beregnes via Schultz beregningsmodul. http://forbet.lovportaler.dk/


Procedure for egenbetaling vedrørende unge i efterværn mellem 18-22 år

Nedenstående procedure forslås anvendt:

  • Rådgiver informerer den unge om regler om egenbetaling
  • Rådgiver får økonomiske oplysninger fra den unge (kopi af lønseddel).
  • Rådgiver forholder sig til det rådighedsbeløb den unge må og bør have og eventuel opsparing.
  • Rådgiver skriver et afgørelsesbrev.
  • Opkrævning af egenbetaling påbegyndes.

 

Beregningen af egenbetalingen skal foregå efter § 12 i Børne- og socialministeriet bekendtgørelse BEK nr. 535 af 2. maj 2019 (Bilag 1)Der bør tages udgangspunkt i, at den unge har et rådighedsbeløb svarende til S.U.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

x

 

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Sagen fremstilles på ny i revideret form, efter at have været udgået på Børne- og Undervisningsudvalget den 20. april 2020 og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 22. april 2022.

 

Som et led i at implementere gældende lovgivning skal byrådet behandle administrationens forslag til kvalitetsstandard for forældrebetaling i forbindelse anbringelse af børn og unge i alderen 0 – 22 år.