Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt.

Indhold

Indledning

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ringsted Kommune har i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning (KfS) og Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB), opnået tilsagn fra Nordea Fonden om bevilling til projekt Midt i Fællesskaberne. Det er DAB der står som ansøger og dermed påtager sig det primære projektansvar. Tilsagnet skal i denne sag godkendes politisk. Punktet er lukket da Nordea Fonden har frabedt sig omtale af projektet, indtil de ønsker at publicere nyheden. 

Beskrivelse af sagen

Midt i Fællesskaberne er er et projekt, er udarbejdet på grundlag af erfaringer fra et lignende projekt i Froome, England. Projektet er ansøgt som et pilotprojekt, da projektmetoden ikke før har været afprøvet i Danmark. I projektet er der særligt fokus på borgere i Ringsted Syd, men hvis projektet er en succes, kan der på sigt søges om yderligere midler, til at udbrede projektet til hele Ringsted. Ringsted Kommune er udvalgt som afprøvningskommune, da kommunen på en række parametre minder om Froome, hvilket sandsynliggør at det vil være muligt at reproducere de positive resultater som der blev opnået i projektet i England. I forbindelse med projektet er der koblet en evaluering som gennemføres af VIVE, således at det sikres at projektets læring opsamles og kan bruges i andre dele af kommunen.

Som beskrevet i projektbeskrivelsen, (bilag 1) er projektets formål er at styrke borgernes sundhedstilstand, ved at skabe stærkere netværk borgerne imellem og mellem borgerne og forskellige sundhedsleverandører, herunder læger. Det er desuden projektets mål at reducere ensomhed blandt borgerne, ved at understøtte eksisterende fællesskaber og skabe nye forpligtende fællesskaber. 

Projektets metode til inddragelse af borgerne bygger på en kaskademodel, hvor en række udvalgte borgere gives værktøjer til, og oplæres i, at spotte forskellige problemstillinger hos personer i deres lokalsamfund. Tanken bag er, at de udvalgte borgere derefter selv skal videregive deres viden og værktøjer til andre borgere, således at initiativet spreder sig som ringe i vandet. Projektet er dermed i høj grad et civilsamfundsdrevet projekt.

I forlængelse af projektet vil der bl.a. blive målt på:

  • Borgernes mentale trivsel
  • Borgernes oplevelse af ensomhed
  • Borgernes selvvurderede helbred
  • Borgernes sociale netværk
  • Borgernes tillid og følelse af sammenhængskraft i Ringsted Syd
  • Borgernes brug af aktiviteter i lokalsamfundet

Det er forventningen at man i projektperioden vil se en forbedring af ovenstående parametre. 

Konkret vil projektet gennemføres ved at der etableres et kontorfællesskab i DABs lokaler i Ringsted Syd, som skal huse projektmedarbejdere fra hhv. DAB, KfS og Ringsted Kommune, i alt 4 personer. Disse medarbejdere har til opgave at kortlægge eksisterende fællesskaber, som de kan vejvise borgere med svage netværk ind i. Med fællesskaber menes der eksempelvis sportsforeninger, frivillige social foreninger, madfællesskaber etc., men overodnet set netværkenes indhold mindre vigtigt, så længe det motiverer den enkelte borger til at blive en del af netværket. 

Sideløbende skal projektmedarbejdere rekruttere borgere, kommunale medarbejdere og andre aktører, til at vejvise de netværkssvage borgere de møder i deres dagligdag, ind i allerede eksisterende netværk. Der hvor det identificeres at der ikke er netværk, kan projektmedarbejderne i fællesskab med motiverede borgerne etablere et. 

Da ensomhed og svage netværk har en veldokumenteret negativ sundhedseffekt, er det forventningen, at der via et styrket fokus på at etablere netværk, at den generelle sundhedstilstand blandt borgerne i Ringsted Syd kan højnes, med deraf afledt mindre træk på de kommunale sundhedsydelser. Dette vil på længere sigt forstærkes af at en del vejvisninger vil være til sundhedsydelser (praktiserende læge), hvilket forhåbentlig vil nedbringe andelen af alvorligt syge, ved at opspore sygdomme tidligere.

For at sikre at borgerne i Ringsted Syd får kendskab til projekt Midt i Fællesskaberne, iværksættes der desuden en kommunikationskampagne. 

Økonomi

Projektets samlede økonomi beløber sig til 10.615.500, hvoraf Ringsted Kommune modtager 1.059.000 kr. og bidrager med en egenfinansiering på 1.439.000. De projektmidler som projektpartnerne modtager og selv leverer, går udelukkende til at understøtte aktiviteter i Ringsted Kommune, således at den fulde bevilling anvendes på projektet, og dermed borgere, i Ringsted kommune. 

Ringsted Kommune vil i projektperioden få finansieret en halvtidsstilling til en medarbejder, som skal hjælpe med at understøtte det netværksopbyggende arbejde i Ringsted Syd. Derudover er der finansiering til at videreføre boblberg i halvandet år mere end for nuværende, ligesom der er midler til at højne kapaciteten i Ringsted Kommunes kommunikationsteam. For det fulde overblik over projektets økonomi henvises der til det vedlagte budget (Bilag 2)

Ringsted Kommunes egenfinansiering består primært at lønmidler, og udgøres i høj grad af allerede eksisterende medarbejdere, hvis funktion allerede er beslægtet med det arbejde som skal løftes i projektet. Ringsted Kommune forpligter sig desuden på at understøtte projektets kommunikation, hvorfor tilskuddet til kommunikation kombineres med egenfinansiering. Ringsted Kommune forventer derfor ikke bidrage til projektet med rede penge, men udelukkende midler som allerede er afsat til formål som er i forlængelse af projektets formål. 

Ringsted kommunes egenfinansiering er højere end projektpartnernes, da Nordea Fonden stiller større krav om egenfinansiering fra kommuner, end fra andre typer organisationer. 

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Tilsagnet om projektmidlerne medfører, at der skal gives en samlet indtægtsbevilling på 1.059.000 kr., samt en udgiftsbevilling på et tilsvarende beløb til Social-og Sundhedscenter på en særskilt bevilling. Indtægtsbevillinger fordelt på år:

2021: 450.000

2022:389.000

2023: 220.000

Hvilket matches af tilsvarende udgiftsbevillinger.

Vurdering

Det vurderes at projekt Midt i Fællesskaberne har potentiale til at bidrage væsentligt til sammenholdet i Ringsted Syd, ligesom at der er mulighed for, at den generelle sundhedstilstand blandt borgerne forbedres.

Da det er første gang at indsatsen afprøves i en dansk kommune, er der er en risiko for at projektet ikke forløber som planlagt. Da Ringsted Kommune ikke er projektejer, er risikoen i denne sammenhæng afgrænset. Det vurderes desuden at Nordea Fonden har erfaring med at arbejde med afprøvningsprojekter, og derfor vil have forståelse for eventuelle mindre afvigelser fra projektplanen. Risikoen vurderes desuden at være mindre, da både DAB og KfS har erfaring med at gennemføre samarbejdsprojekter på tværs af sektorer, ligesom de vurderes til at have den fornødne kapacitet til succesfuldt at gennemføre projektet.

Det vurderes i forlængelse heraf, at der er en god sammenhæng mellem de midler, primært arbejdstimer, som Ringsted Kommune har forpligtet sig til at levere, kontra det løft som det samlede projekt forventes at give Ringsted Syd og Ringsted Kommune.

Da projektet er tidbegrænset og det primære projektejerskab er placeret udenfor Ringsted Kommune, vurderes det ikke at projektet vil føre til et permanent serviceløft.

Sagen vurderes ikke at have særskilt konsekvenser for handicapområdet. 

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at projektet godkendes med projektstart 1. oktober 2021
  2. at der gives en indtægtsbevilling til projekt Midt i Fællesskaberne på 1.059.000 kr, med den beskrevne fordeling på budget-år. 
  3. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling, som anvendes til dækning af udgifter til gennemførelse af projekt Midt i Fællesskaberne

Beslutning

Taget til efterretning med Ældre- og Genoptræningsudvalgets bemærkning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x

x

x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I marts 2021 er der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen. Undersøgelsen er udarbejdet med udgangspunkt i en hensigtserklæring fra budget 2019. 

I denne sag præsenteres resultaterne af undersøgelsen.

Beskrivelse af sagen

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført blandt de 487 borgere, der modtog hjælp fra den kommunale hjemmepleje i marts 2021.

Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af et spørgeskema (bilag 1). Hjemmeplejen har taget skemaerne med ud til borgerne og samlet dem ind, men de har ikke hjulpet borgerne med at besvare skemaerne. Borgerne har enten selv udfyldt skemaerne eller fået hjælp fra pårørende. 

Spørgeskemaerne var pakket i en kuvert, hvor der også var en svarkuvert, så besvarelserne kunne afleveres anonymt. 

I alt har 127 personer udfyldt spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 25,4. Dette svarer nogenlunde til andre lignende undersøgelser. Den lave svarprocent skyldes primært, at en stor del af borgerne har svært ved at udfylde spørgeskemaet selv. 

Af de 127 personer der har svaret på undersøgelsen er 74 kvinde og 53 er mænd.

89 bor alene, 30 bor sammen med en partner, otte vil ikke oplyse deres civilstatus.

Aldersfordelingen blandt de personer der har besvaret spørgeskemaet er:

  • 40 – 50 år = 2 personer
  • 51 – 60 år = 5 personer
  • 61 – 70 år =12 personer
  • 71 – 80 år = 34 personer
  • 81 – 90 år = 33 personer
  • 90 + år     = 16 personer

25 personer har ikke ønsket, at oplyse deres alder.

Resultaterne

Spørgeskemaet handler om tilfredshed med den hjælp borgerne får til henholdsvis personlig pleje (bad, vask, af- og påklædning og toiletbesøg) og praktisk hjælp (rengøring, tøjvask og indkøb).

Skemaet er delt ud af hjemmeplejen. Det er således sikkert, at alle der har fået skemaet, får hjælp til mindst en af de ydelser, der er nævnt i det. 

Størstedelen af de borgere, der har besvaret spørgeskemaet får hjælpe flere gange dagligt.

Hvor tit kommer der hjælp hos dig

Flere gange om dagen

78

En gang om dagen 

20

Flere gange om ugen

11

En gang om ugen

3

Hver anden uge

9

Hver 3. uge eller mindre

0

Ved ikke

6

I spørgeskemaet bliver borgerne spurgt, om de oplever, at medarbejderne støtte dem i at blive så selvhjulpne som muligt. De bliver derudover spurgt om, hvordan de oplever egen udvikling i forhold til at varetage dagligdags gøremål. Formålet med disse spørgsmål er at undersøge, om borgerne oplever at de bliver rehabiliteret. Det skal dog bemærkes, at en del af borgerne ikke har en rehabiliteringsplan. Det kan enten være fordi, de har afsluttet rehabilitering eller fordi de er for dårlige.

Diagrammet nedenfor viser, hvad borgerne har svaret på spørgsmålet om tilfredshed med en række forskellige elementer i forbindelse med den pleje de får.

Diagrammet viser antal besvarelse for hvert spørgsmål. Det samlede antal besvarede spørgeskemaer er 127.

I spørgeskemaet er der spurgt ind til om borgerne ved, at de frit kan vælge mellem en kommunal og privat leverandør. Hertil svarer 91 personer, at de ved at der er frit valg. 36 kender ikke til muligheden.

På spørgsmålet om hvor vigtigt det er, at der er frit valg svarer:

  • Meget vigtigt= 17 personer
  • Vigtigt= 32 personer
  • Hverken eller= 17 personer
  • Ikke vigtigt= 22 personer
  • Ved ikke = 39 personer

Rapporter med svarene er vedlagt som bilag 2 og 3

Undersøgelsen bliver brugt som baselinemåling af borgernes tilfredshed inden opstart på pilotprojektet med lokale teams. Undersøgelsen gentages, når pilotprojektet har været i gang i seks måneder. Ved gentagelsen bliver spørgeskemaerne indsamlet for Benløse særskilt. Dermed kan undersøgelsen både give et indblik i, om der er forskel på brugertilfredsheden i Benløse, hvor pilotprojektet gennemføres og resten af Ringsted og et indblik i, hvad der sket med brugertilfredsheden generelt.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at undersøgelsen giver et godt billede af brugernes tilfredshed med hjemmeplejen. 

Samlet set svarer 83 % af de 127 personer, der har udfyldt  spørgerskemaet, at de er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpen. På den den baggrund vurderer administrationen, at medarbejderne i hjemmeplejen generelt gør det godt.

Det er administrationens vurdering, at det især er positivt, at undersøgelsen viser, at borgerne føler sig godt behandlet af de medarbejdere, der kommer i deres hjem. Således svarer 109 ud af 127 borgere, at de er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpernes venlighed, 99 ud af 127 er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpernes omsorg og 104 ud af 127 er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpernes respekt.

Administrationen vurderer, at undersøgelsen viser, at det største forbedringspotentiale er i forhold til antallet af hjælpere, om hjælpen er lige god uanset hvem der kommer, og om hjælperne kommer til tiden. 

Undersøgelsen viser, at der er større tilfredshed med hjælpen til personlig pleje end med den praktiske hjælpe. 76 % er meget tilfredse eller tilfredse med hjælp til personlig pleje, kun 61 % er meget tilfredse eller tilfredse med den praktiske hjælp. Ud fra de kommentarer, som nogle af respondenterne har skrevet på spørgeskemaerne, handler den lavere utilfredshed med den praktiske hjælp især om, at der er for lidt tid til ordentlig rengøring. 

Modtagere af hjemmepleje kan være handicappede, men det vurderes ikke, at de er anderledes stillet i forhold til brugertilfredshed end personer, der får hjemmepleje af aldersbetingede årsager. Det vurderes således ikke, at sagen har særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Boligselskabet Postfunktionærernes Andelsboligforening er ved at bygge almene familieboliger i Ringsted Kommune, og der skal derfor indgås en aftale om boliganvisning mellem kommunen og boligselskabet.  

Beskrivelse af sagen

Boligselskabet Postfunktionærernes Andelsboligforening er ved at bygge 31 almene familieboliger i Nordrup. Den kommende boligafdeling kaldes ”Æblehaven” og bliver etplansbebyggelse med 9 stk. 2-rumsboliger, 17 stk. 3-rums boliger og 5 stk. 4-rums boliger.

Det er de første almene boliger, som boligselskabet opfører i Ringsted Kommune. Der skal i den anledning indgås en aftale om behovsbestemt boliganvisning mellem Ringsted Kommune og boligselskabet.

Vedhæftet er et forslag til en anvisningsaftale. Der er taget udgangspunkt i de anvisningsaftaler, som Ringsted Kommune har med fire andre almene boligselskaber.

I forslaget til aftale får kommunen anvisningsret til hver fjerde bolig efter de boligsociale kriterier. Dette aftales i henhold til almenboliglovens § 59, hvor der står, at boligselskabet skal stille hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunen, hvis kommunen (kommunalbestyrelsen) ønsker det, til at løse påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Kommunen har borgere på venteliste til boliger anvist efter de boligsociale kriterier.

Efter almenboliglovens § 60 kan boligselskabet og kommunen derudover aftale, at øvrige ledige boliger kan udlejes efter særlige kriterier (boligpolitiske kriterier). I forslaget til aftale med Postfunktionærernes Andelsboligforening benyttes denne bestemmelse, som også er anvendt i anvisningsaftalerne med de fire andre boligselskaber. Formålet er at sikre en balanceret beboersammensætning.  

Der lægges i aftalen op til boligpolitiske kriterier, der ligner kriterierne i flere af de andre aftaler. Alle aftaler er dog lidt forskellige i sine kriterier og formuleringer ud fra hvad boligselskabet og kommunen opnår enighed om. Administrationen har i dialogen med boligselskabet foreslået kriterier, der også anvendes i de øvrige anvisningsaftaler og som indebærer, at en andel af boliger anvises til borgere med fuldtidsansættelse i en virksomhed i Ringsted Kommune, som ønsker at flytte til kommunen, og til borgere fra Ringsted i folkepensionsalderen, som ønsker at flytte i en bolig, som er mere egnet som en ramme om et liv som ældre. Postfunktionærernes Andelsboligforening har dertil ønsket et generelt kriterium om fuldtidsarbejde. På den baggrund er opstillet tre boligpolitiske kriterier i forslaget til anvisningsaftale (her i en lidt forkortet version):

  1. Personer/familier, der har arbejde i en virksomhed beliggende i Ringsted Kommune, og som ønsker at flytte til kommunen.
  2. Personer/familier, hvor én eller flere i husstanden er i folkepensionsalderen og søger anden bolig i Ringsted Kommune.
  3. Personer/familier, der har fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

I forslaget til anvisningsaftale er kriterierne opstillet i prioriteret rækkefølge, og de boligpolitiske kriterier vil blive anvendt ved minimum hver ottende ledige bolig.

I forhold til periode for anvisningsaftalen foreslås det at indgå en aftale, der løber frem til slutningen af 2022, så aftalen kan følge samme kadence som de øvrige anvisningsaftaler, der skal fornys igen i 2023.

Boligselskabet forventer, at indflytning sker omkring 1. februar 2022. Kommunen vil få anvisningsret til hver fjerde bolig efter de boligsociale kriterier ved indflytning. Dog forventes 4-rumsboligerne ikke at være relevante for borgere på den boligsociale venteliste, og det reelle antal boliger til anvisning ved indflytning forventes derfor at blive ca. 4-6 boliger.

Inddragelse og høring

Ingen. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den foreslåede aftale om behovsbestemt boliganvisning både tilgodeser borgere med sociale udfordringer og ressourcestærke borgere, hvilket kan medvirke til en alsidig beboersammensætning i den nye boligafdeling i Nordrup.

Konsekvenser for handicapområdet

Anvisningsaftalen med kan få positive konsekvenser for borgere med handicap, da nogle af de nyopførte boliger i Nordrup forventes at kunne anvises som handicapegnede boliger.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udkastet til anvisningsaftale godkendes.