Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Ringstedlisten stillede forslag om, at byrådsmedlemmer omfattes af regler for røgfri arbejdstid.

Forslaget faldt efter afstemning.

Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Lisbeth Andersen A X
Mette Ahm-Petersen A X
Per Flor A X
Sadik Topcu A X
Torben Lollike B X
Andreas Karlsen C X
Tina-Mia Eriksen C X
Britta Nielsen F X
Finn Andersen K X
Daniel Nørhave O X
Per Nørhave O X
Lars Tegl Rasmussen R X
Henrik Hvidesten V X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard V X
Klaus Hansen V X
Line Lynnerup V X
Mazlum Øz V X
Timo Jensen V X
Henrik Kjær Ø X
Jan Jakobsen Ø X

Økonomiudvalgets indstilling blev herefter godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 7. december 2020, at Ringsted Kommune skal have røgfri arbejdstid fra 15. august 2021, og at retningslinjen for røgfri arbejdstid skal godkendes i Byrådet inden da.

I denne sag skal retningslinjen for røgfri arbejdstid drøftes og godkendes.

Beskrivelse af sagen

Retningslinjen

Retningslinjen for røgfri arbejdstid (bilag 1) er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Koncernledelsen og HMU samt efterfølgende høring i de lokale MED-udvalg. Retningslinjen er ledsaget af en FAQ – ofte stillede spørgsmål, som udfolder de forskellige vilkår, der gør sig gældende i retningslinjen.

Retningslinjen for røgfri arbejdstid gælder for alle ansatte i Ringsted Kommune og gælder på alle arbejdspladser, alle bygninger, alle matrikler og dertilhørende udeområder, alle køretøjer samt i borgernes private hjem. Rygeforbuddet gælder både almindelige cigaretter, andre tobaksrelaterede produkter, E-cigaretter og vandpibetobak.

Røgfri arbejdstid betyder, at kommunens ansatte ikke må:

  1. ryge i arbejdstiden. Arbejdstiden defineres som hele den tid, hvor den ansatte er på arbejde – fra man møder, til man går hjem
  2. ryge indendørs eller udendørs. Det gælder både i og uden for arbejdstiden, og det gælder for alle kommunens institutioner, bygninger, matrikler og dertilhørende udeområder samt køretøjer.
  3. ryge, hvis der bæres synlig uniform, hverken i eller uden for arbejdstiden
  4. gøre brug af afspadsering eller flekse ud med det formål at ryge
  5. ryge i borgeres private hjem
  6. ryge, hvis man deltager i kurser, sociale arrangementer og personalefester, som ligger inden for arbejdstiden.

Der er enkelte undtagelser til røgfri arbejdstid herunder:

  1. hvis den ansatte har overenskomstmæssige selvbetalte pauser
  2. hvis den ansatte er ansat med delt tjeneste, er den ansatte ikke på arbejde i tidsrummet mellem de to tjenester, og kan derfor ryge
  3. hvis den ansatte arbejder hjemme. Dog må der ikke ryges under eksempelvis et onlinemøde. Dagplejen er ikke omfattet af denne undtagelse
  4. ved sociale arrangementer og personalefester der afholdes uden for arbejdstiden og uden for arbejdsstedet
  5. ved koloni, lejrskole, borgerferie, 24-timers døgnvagt mv., hvor ansatte arbejder/står til rådighed hele døgnet. Her kan ledelsen i samråd med CMU/LMU/SMU definere et tidsrum, hvor den ansatte kan ryge.

I ovenstående undtagelser er det dog forudsat, at den pågældende ansatte kun må ryge, hvis det sker uden for kommunens matrikel og dertilhørende udeområder, bygninger, institutioner, køretøjer mv., samt at den ansatte ikke bærer synlig uniform fra Ringsted Kommune. Ved koloni, lejrskole, borgerferie mv. skal rygning foregå uden for matriklen, hvor kolonien, lejrskolen, borgerferien mv. afholdes og rygning må ikke overværes af børn, unge eller borgerne, som den ansatte er ansvarlig for.

Hjælpeforanstaltninger

I forbindelse med implementering af røgfri arbejdstid tilbyder Ringsted Kommune, at ansatte, som ønsker det, kan deltage ved et rygestopkursus samt modtage en startpakke. Rygestopkurserne afholdes både før og efter sommerferien. Startpakken indeholder produkter, der kan hjælpe til rygestop. Der afholdes derudover online informationsmøder, hvor ansatte kan få yderligere information om rygestop.

Ønsker ansatte yderligere hjælp til rygestop, kan ansatte få hjælp til rygestop ved at henvende sig til sin bopælskommune, som tilbyder at hjælpe ved f.eks. individuelle rygestopforløb mv.

Ansatte kan derudover få hjælp til rygestop hos Stoplinien.dk, som drives af Sundhedsstyrelsen. Der er orienteret om muligheden for at kontakte det lokale apotek, som kan hjælpe til rygestop – enkelte apoteker har også rygestopkurser. Ydermere kan ansatte downloade e-kvit, som er et program/app til alle, der ønsker at blive nikotinfri, røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning.

Inddragelse og høring

Retningslinjen for røgfri arbejdstid har været drøftet i HMU samt i de lokale MED-udvalg (bilag 2). Ved mødet af 26. april 2021 drøftede HMU de lokale MED-udvalgs bemærkninger til retningslinjen. HMU drøftede følgende:

  • Er snus omfattet af rygeforbuddet? Nej. Dels er det svært at håndhæve, og dels generer snus ikke andre
  • Hvad dækker tobaksrelaterede produkter? Det omfatter alle røgprodukter – eks. e-cigaretter pibe, cigar m.v.
  • Gælder rygeforbud også gæster? Ja
  • Hvem er ansvarlig for, at gæster ikke går ud og ryger? Den lokale leder har ansvaret for at håndhæve og orientere om det
  • Må de ryge uden foran matriklen? Ja
  • Vil der være opsatte tydelig skiltning, hvor matriklen er? HR overvejer, om der kan sættes skilte op, der oplyser, at Ringsted Kommune er røgfri
  • Hvor må rygning ifm. delt tjeneste foregår og hvor langt væk fra matriklen skal man gå? Der udarbejdes ikke detailregler om det
  • Kan man dispensere for rygeforbuddet ved lange vagter/244 timers døgntjeneste ved evt. at planlægge med delt tjeneste (egen betalt pause): CMU/LMU/lokale leder og medarbejder laver specifikke aftaler for det
  • En ansat flekser ud for at gå til eks. lægen – må den ansatte i den forbindelse ryge? Ansatte må ikke flekse ud for at ryge, herudover bruges den sunde fornuft
  • Bliver der afsat midler, så kommunens sundhedskonsulenter kan blive en aktiv spiller ift. hjælp til rygestop blandt ansatte?  Sundhedskonsulenterne spiller en aktiv rolle 
  • Er rygestopkurserne inden eller uden for arbejdstiden? Dette præciseres. Det undersøges om der kan afvikles informationsmøder/rygestopkurser på den enkelte arbejdsplads.
  • Der stilles spørgsmålstegn ved reglerne om rygning ifm. koloni, lejrskole m.v.: er besvaret ovenfor
  • Det ønskes, at røgfri arbejdstid i Ringsted Kommune også bliver gældende for byrådsmedlemmer: byrådspolitikere er ikke ansatte, men de opfordres til det
  • Retningslinjen tilføjes et telefonnummer til HR.

Retningslinjen for røgfri arbejdstid er efterfølgende tilrettet i henhold til enkelte bemærkninger fra lokale MED-udvalg og HMU’s drøftelse den 26. april 2021.

HMU opfordrer til, at Byrådsmedlemmer følger retningslinjen om røgfri arbejdstid.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at retningslinjen for røgfri arbejdstid i vid udstrækning giver en klar og tydelig ramme for at overgå til røgfri arbejdstid. Høringen i de lokale MED-udvalg gav anledning til en række afklarende spørgsmål, men generelt er det vurderingen, at Ringsted Kommunes arbejdspladser er klar til at overgå til røgfri arbejdstid.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at alle ansatte, som har efterspurgt hjælp til rygestop, har eller vil få tilbudt dette.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at retningslinjen for røgfri arbejdstid godkendes.

 

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget 22. juni 2021.

Byrådet besluttede på mødet den 7. juni 2021, at sagen om retningslinjer for røgfri arbejdstid skulle genoptages i Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på at undersøge, hvorvidt politikerne også kan omfattes af retningslinjerne for røgfri arbejdstid.

Retningslinjerne for røgfri arbejdstid gælder for ansatte i Ringsted Kommune, og omhandler blandt andet forhold om overenskomstbetalte pauser og ansættelsesretlige konsekvenser. Da Byrådsmedlemmerne ikke er ansatte i kommunen, er det administrationens vurdering, at Byrådsmedlemmerne ikke kan omfattes direkte af retningslinjerne om røgfri arbejdstid.

Det ligger dog indenfor Byrådets kompetence at vedtage regler eller retningslinjer for Byrådsmedlemmers adfærd i forbindelse med hvervet som byrådsmedlem, også selvom sådanne regler eller retningslinjer ikke kan sanktioneres. Der er således ikke noget til hinder for, at Byrådet vedtager en regel eller retningslinje om, at Byrådsmedlemmerne ikke må ryge under udførelsen af hvervet som Byrådsmedlem

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter om der skal fastsættes regler for at være røgfri under udførelsen af hvervet som byrådsmedlem.

Beslutning

Venstre stillede forslag om at, på baggrund af indkomne høringssvar i forhøringen igangsættes planlægning for det foreslåede byggeri ikke. Der kan i samarbejde med ejendommens ejer igangsættes udarbejdelse af kommuneplantillæg og ny lokalplan for tilsvarende byggeri, der bliver 2 etager lavere end det oprindelige forslag.

Forlaget blev godkendt efter afstemning.


Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Lisbeth Andersen A X
Mette Ahm-Petersen A X
Per Flor A X
Sadik Topcu A X
Torben Lollike B X
Andreas Karlsen C X
Tina-Mia Eriksen C X
Britta Nielsen F X
Finn Andersen K X
Daniel Nørhave O X
Per Nørhave O X
Lars Tegl Rasmussen R X
Henrik Hvidesten V X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard V X
Klaus Hansen V X
Line Lynnerup V X
Mazlum Øz V X
Timo Jensen V X
Henrik Kjær Ø X
Jan Jakobsen Ø X

Socialdemokratiet og Enhedslisten stemte imod med følgende begrundelse:

Vi ser det som problematisk at et område der i forvejen er trafikalt belastet, skal yderligere belastes.
Vi vil afvente en udredning, der skal anvise løsningsmuligheder for trafikafvikling ud af området, inden vi giver tilsagn om flere byggeprojekter i området.
Vi kender ikke konsekvensen af Boksbutikkernes belastning, Outlettet udvider også.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

x

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om Ringsted Kommune skal udarbejde nyt forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for høj bebyggelse ved Klosterparks Allé 

Beskrivelse af sagen

Plan- og Boligudvalget besluttede d. 21. september 2020, pkt. 9 at udsende projektforslag bilag 1 vedr. høj bebyggelse ved Klosterparks Allé i offentlig høring, før udvalget ønskede at tage stilling til evt. igangsætning af ny planlægning for området. 

Ovenfor ses snit for forslag til punkthuse i forhold til Volden og Klosterparken, som er placeret hhv til venstre og højre for foreslået ny høj bebyggelsen.

Administrationen har i høringsperioden modtaget 18 høringssvar. 14 høringssvar forholder sig negativt til projektforslaget, ét høringssvar forholder sig positivt til projektforslaget, og tre høringssvar stiller spørgsmål til processen for projektet.

I forbindelse med høringssvar, har administrationen modtaget underskriftindsamling med 23 underskrivere fra beboere i bebyggelsen Degnesvinget. Yderligere er høringssvar fra nabobebyggelsen Volden, afsendt på vegne af alle 75 husstande.  

Høringssvar, som forholder sig negativt til projektforslaget, omhandler primært:

Størrelse/indpasning i omgivelserne  

Der bliver i høringssvar givet udtryk for, at det viste projektforslag i otte etager, 25 meter og en bebyggelsesprocent på 130, er for højt, stort og dominerende i forhold til den omkringliggende bebyggelse og det omkringliggende område.

Det beskrives i høringssvar, at projektforslaget vil virke dominerende og uden relation til den omkringliggende bebyggelses tagmateriale, tagform og generelle udtryk, ligesom projektet vil bryde kigget over de røde tage til Sct. Bendts kirke, ved ankomsten til Ringsted By fra vest.

Indbliks- og skyggegener

Der bliver i høringssvar givet udtryk for, at projektforslaget, grundet dets højde og størrelse vil medføre væsentlige indbliks- og skyggegener for naboer til bebyggelsen.

Trafik

Der bliver i høringssvar givet udtryk for at en forøgelse i boligantal fra 40 til 74, vil skabe mere parkering, trafik og større belastning af boligvejene samt rundkørslen ved Ringstedet og Ringsted Outlet.  

Værdiforringelse

Der bliver i høringssvar givet udtryk for, at projektforslagets gennemførelse vil betyde en værdigforringelse af de omkringliggende boliger, idet naboer til projektforslaget bliver udsat for væsentlige indbliks- og skyggegener, og at projektets omfang og udtryk vil gøre området mindre attraktivt.

Fastholdelse gældende lokalplan

Det fremgår af fire høringssvar, at den gældende lokalplan 306 skal fastholdes, idet denne giver mulighed for en fortsættelse af bebyggelse, som er tilpasset områdets eksisterende størrelse og udtryk.

Administrationen har ud over ovenstående, modtaget høringssvar som omhandler: Mikroklima, lys- og lydgener, økonomisk kompensation, beplantning, natur/biodiversitet, oversvømmelseshåndtering m.fl.

Høringssvar som forholder sig positivt til projektforslaget omhandler:

Projektets udtryk

Der bliver i høringssvar givet udtryk for, at projektforslaget ser interessant ud.

Administrationen har ud over ovenstående, modtaget høringssvar som omhandler manglende kvalitet i projektets tegningsmateriale, spørgsmål til anlægsprocessen og mulighed for kompensation for støj i anlægsfasen.  

Høringsnotat og alle høringssvar i deres helhed er vedlagt som bilag 2 og 3.

Inddragelse og høring

Projektforslaget har været i offentlig høring i perioden 25. marts 2021 til 16. maj 2021. 

Høringsbrev er sendt direkte ud til områdets naboer og offentliggjort på Ringsted Kommunes hjemmeside. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

Den overvejende del af høringssvarene tilkendegiver, at planlægning for byggeri af to punkthuse i otte etager, som fremlagt, ikke bør realiseres.

Administrationen vurderer, at det primært er projektets højde og omfang i forhold til den omkringliggende bebyggelse, og deraf afledte indbliks- og skyggegener, som medfører de negative reaktioner i forhold til projektforslaget.

Administrationen vurderer, at placering af høje bebyggelser vil være muligt andre steder i Ringsted By, hvor skalaen i den omkringliggende bebyggelse er større. Administrationen vurderer, at der eksempelvis i forbindelse med omdannelse af Odinsvejskvarteret, kan skabes mulighed for indpasning af enkelte højere bebyggelser.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der ikke igangsættes udarbejdelse af nyt kommuneplantillæg og ny lokalplan.

Beslutning

Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Ringstedlisten stillede forslag om, at forhandlingerne ophører jf. Byrådets forretningsorden §4 stk. 5

Forslaget faldt efter afstemning.

Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Lisbeth Andersen A X
Mette Ahm-Petersen A X
Per Flor A X
Sadik Topcu A X
Torben Lollike B X
Andreas Karlsen C X
Tina-Mia Eriksen C X
Britta Nielsen F X
Finn Andersen K X
Daniel Nørhave O X
Per Nørhave O X
Lars Tegl Rasmussen R X
Henrik Hvidesten V X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard V X
Klaus Hansen V X
Line Lynnerup V X
Mazlum Øz V X
Timo Jensen V X
Henrik Kjær Ø X
Jan Jakobsen Ø X

Forhandlingerne fortsatte.

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stillede forslag om, fremsendes henvendelse til Integrationsministeren vedr. hjemsendelse af syriske flygtninge.

Forslaget faldt efter afstemning.

Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Lisbeth Andersen A X
Mette Ahm-Petersen A X
Per Flor A X
Sadik Topcu A X
Torben Lollike B X
Andreas Karlsen C X
Tina-Mia Eriksen C X
Britta Nielsen F X
Finn Andersen K X
Daniel Nørhave O X
Per Nørhave O X
Lars Tegl Rasmussen R X
Henrik Hvidesten V X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard V X
Klaus Hansen V X
Line Lynnerup V X
Mazlum Øz V X
Timo Jensen V X
Henrik Kjær Ø X
Jan Jakobsen Ø X

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Britta Nielsen og Henrik Kjær har brugt initiativretten til at få en sag på dagsordenen.

Beskrivelse af sagen

Af henvendelsen fremgår:

Integrationsrådet behandlede på møde den 27. maj ”Drøftelse af konsekvenserne ved hjemsendelse af Syrere”. Rådet besluttede, at Integrationsrådet opfordrer Byrådet til at tage sagen op, som også andre kommuners byråd har gjort det den seneste tid.

Helt konkret foreslår vi, at Byrådet sammen sender en opfordring til Udlændinge – og Integrationsminister Mattias Tesfaye med følgende indhold:

Kære Mattias Tesfaye.

Vi henvender os til dig med bekymring for de syriske flygtninge, der er i risiko for inddragelse af deres opholdstilladelse. Som byrådsmedlemmer i Ringsted har vi selv taget imod syriske flygtninge, der nu er en del af vores lokalmiljø og som vi tager ansvar for som medborgere. Der er ikke sikkert i Syrien, og vi appellerer til at stoppe hjemsendelserne.

Danmark bør ikke være frontløber på hjemsendelse til et land som vores tætteste allierede fortsat vurderer som usikkert. EU har for nyligt bekræftet fortsat undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, USA advarer mod at presse syrerne tilbage og FN kalder Syrien for ‘et levende mareridt’. Der findes ingen hjemsendelsesaftale mellem Danmark og det syriske regime, hvilket vi glædeligt bemærker at regeringen heller ikke stiler efter.

Derfor anmoder vi om at vi som byråd kan leve op til vores forpligtigelse for vores medborgere og dermed beholde vores syrere i Ringsted frem for at de skal sendes på udrejsecentre.

I vores lokalsamfund er syrerne værdifulde medborgere på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet og gode klassekammerater på vores børns skoler og uddannelsesinstitutioner. Vi ønsker at de skal fortsætte i deres jobs, uddannelse og i samfundet indtil en eventuel hjemsendelse er forsvarlig.

Vi håber at regeringen vil overveje at:

• Blive på linje med vores tætteste allierede ved ikke at forhaste hjemsendelser af syriske flygtninge.

• I vurdering af enkeltsager om opholdstilladelse bør personens tilknytning til Danmark indgå igen. Det indebærer bl.a. uddannelse, arbejde, herboende personer eller familiens enhed.

• Ved enkeltpersoners inddragelse af opholdstilladelser, bør de ikke bo på udrejsecentre, men som minimum få lov til at blive i deres lokalområde og fortsætte uddannelse, arbejde mm. indtil Syrien er stabilt og Danmark har en hjemsendelsesaftale.

Danmark er kendt for at være forgænger for humanisme, menneskerettigheder og anstændighed. Lad os sammen sikre at vi bevarer det ry både ude og hjemme.

Med venlig hilsen

Byrådsmedlemmerne i Ringsted byråd

Se bilag

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Ingen

Indstilling

Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes