Sagen løftes til Byrådet med en indstilling om,

• at den nuværende aktive indsats i forhold til de unge opretholdes.
• at indsatsen finansieres ved en fortsat lav ungeledighed

Indledning

Sagsgang: 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Som en konsekvens af den politisk vedtagne aftale om ’Aftale om ret til tidlig pension’ (’Arne pensionen’), er der indgået en delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Delaftalen skal samlet tilvejebringe en besparelse på ungeområdets samlede aktivramme fra 1. januar 2022.

I denne sag orienteres om konsekvenserne af delaftalen på Ungeenhedens område.

Beskrivelse af sagen

Resumé af indholdet i delaftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2022 og indebærer overordnet set, at der kommer færre proceskrav for uddannelseshjælpsmodtagere, hvilket skal udmøntes på flere områder af ungeindsatsen:

• 1: Mulighed for digitale samtaler efter 6 måneders ledighed
• 2: 4 måneder mellem hvert tilbud, i stedet for højest 4 uger i nugældende lov
• 3.a: Unge, der påbegynder en uddannelse, får ret til en fastholdelsesmentor i 6 måneder
• 3.b: Jobcentrene forpligtes til at reagere på frafald de første 6 måneder efter studiestart. Herunder indføres i 2022 et nyt IT-system, som gør det muligt for uddannelsesinstitutionerne at sende advis til Jobcentrene ved risiko for frafald
• 4: Der indføres ret til selvfunden praktik og løntilskud.

Ringsted Kommune forventes at skulle beskære, hvad der svarer til kommunens objektive andel af den samlede medfinansiering af den tidlige pension, i alt anslået 2 mio. kr. Retten til selvfunden praktik og løntilskud indgår ikke i den beregnede besparelse.

Ungeenhedens samlede budget for den aktive indsats er på 3,6 mio.kr.

Delaftalen er omfattet af budgetgarantien, og de faktiske økonomiske konsekvenser kendes først i juni 2022, hvor aftalen er endeligt forhandlet med KL, og hvor kommunernes samlede udgifter på området er beregnet og fordelt ift. budgetgarantien.

Resumé af Ringsted Kommunes aktuelle ungeindsats

Den centrale politiske intention om en styrket og forenklet indsats ligger i tråd med Ringsted Kommunes ambition om flere unge i uddannelse og job, som er fastlagt som mål i styringstrategien.

Ringsted har i 2021 rigtig gode resultater af ungeindsatsen og har som en kerneindsats anvendt brobygning til de ordinære ungdomsuddannelser i mange år. Brobygning er et af de centrale benchmark-områder, hvor Ringsted ligger ret stabilt med en placering i landets top 10. Herudover har Ringsted, ift. landet som helhed, en høj andel af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, og antallet af unge på uddannelseshjælp ligger på niveau med landsplan, hvor andelen af unge på uddannelseshjælp er faldet fra 1,5 pct. i 2015 til 1,2 pct. i 2020. Se data om resultater og antal uddannelsesmodtagere i bilag.

Indsatsen omfatter i dag overordnet set følgende tilbud, som supplerer sagsbehandlingen, samtalerne og job- og praktikformidlingen i Ungeenheden:

• Afklarende holdforløb i kommunalt aktiveringscenter (MAC)
• Forberedende indsats til en ordinær ungdomsuddannelse: Brobygning på ZBC
• Forberedende indsats til en ordinær ungdomsuddannelse: FGU Midt- og Østsjælland
• Afklarende håndholdt indsats hos private aktører
• Beskæftigelsesfremmende tilbud om praktik og løntilskud

Delaftalens betydning for ungeindsatsen

1. Mulighed for digitale samtaler efter 6 måneders ledighed:

Aktstykkeeffekt: -0,1 mio. kr.

• Der er i juli 2021 i alt 140 unge med over 26 uger på uddannelseshjælp. Aktuelt afholdes månedlig samtaler á 300 kr. Fra 2022 afholdes som minimum samtaler hver 4. måned. Der forventes en stigning fra 140 til 180 ydelsesmodtagere i 2022 som følge af den reducerede aktive indsats, og det anslås, at de unge gennemsnitligt har behov for 6 samtaler årligt. Muligheden for digitale samtaler vil blive anvendt i videst mulig udstrækning. Samlet årlig besparelse på sagsbehandlerressourcer i 2022 anslås således til 180.000 kr. Se tabel nedenfor.

2. Aktiv indsats: 4 måneder mellem hvert tilbud, i stedet for højest 4 uger i nugældende lov:

Aktstykkeeffekt: -1,9 mio. kr.

Antallet af afklarende og forberedende forløb begrænses til de unge, der vurderes at have det største behov for indsatsen. De øvrige unge vil fortrinsvist modtage en samtalebåret indsats. Se tabel nedenfor med fordeling af forløb og antal unge samt forventet økonomisk effekt i 2022.

3.a. Unge, der påbegynder en uddannelse, får ret til en fastholdelsesmentor i 6 måneder - og

3.b. Jobcentrene forpligtes til at reagere på frafald de første 6 måneder efter studiestart:

Aktstykkeeffekt: + 60.000 kr.

• Fastholdelsesindsatsen forventes at omfatte ca. 50 uddannelsesparate unge i gennemsnitligt 1 time á 300 kr. pr. måned i 6 måneder. Samlet udgift estimeres til 90.000 kr.
• Der ikke findes data over frafaldstruede, men et realistisk skøn er ca. 20 unge, med behov for hver 2 timers samtale á 300 kr. = 12.000 kr.
• Samlet udgift på fastholdelses- og frafaldsindsatsen estimeres til 102.000 kr. Se tabel nedenfor.

Fordeling af forløb og antal unge samt forventet økonomisk effekt af delaftalens indhold i 2022:

Den anslåede stigning i antal ydelsesmodtagere fra 140 til 180 unge vil med de nugældende  gennemsnitlige satser medføre en nettostigning i de kommunale forsørgelsesudgifter på 2,9 mio.kr.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Effekten på aktivitet og forsørgelsesudgifter er usikker, og vil blive fulgt løbende gennem 2022, og vil indgå i kvartalsopfølgningerne.

Vurdering

Det vurderes, at implementeringen af delaftalen om Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen vil betyde en styrket indsats med fastholdelse af unge, der påbegynder en uddannelse, mens unge, med behov for en afklarende og forberedende indsats frem mod opstart på en ungdomsuddannelse, vil kunne opleve en forringelse af indsatsen.

Konsekvensen af delaftalen vurderes således at kunne medføre risiko for et stigende antal udsatte unge på længerevarende forløb med offentlig forsørgelse, og en samlet stigning i udgifterne til uddannelseshjælp.

Konsekvenser for handicapområdet

Unge med handicaps er omfattet af målgruppen af unge, der bliver påvirket ved implementering af reglerne i delaftalen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Godkendt med den bemærkning, at der skal være en medarbejderrepræsentant i styregruppen.

Taget til efterretning med den bemærkning, at udvalget fortsat ønsker at blive orienteret om projekter, der ikke er afsluttet.

Ej til stede: Timo Jensen og Lisbeth Andersen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog den 12. november 2018 en samlet styringsstrategi for det specialiserede område i kommunen, med en række anbefalinger til udmøntning i perioden 2019-2021. I denne sag orienteres om de resultater, der er opnået i perioden.

Beskrivelse af sagen

Styringsstrategien blev til på baggrund af en intern analyse i 2018 af kommunens opgaveløsning på tværs af det specialiserede børne-, unge- og voksenområde samt specialundervisning. Analysen pegede generelt på et behov for at styrke samarbejdsprocedurer og den relationelle koordinering flere steder i kommunen. Analysen viste også, at kommunen kunne styrke indsatserne i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing og inklusion og at der kunne ses et væsentligt potentiale, både i forhold til kvalitet og økonomi, i at udvikle eksisterende og nye tilbud i kommunen. 

Styringsstrategien består af syv fælles principper samt 43 anbefalinger opstillet på baggrund af analysens resultater. Styringsstrategien er vedhæftet som bilag 1. Siden november 2018 har der været nedsat en styregruppe med ansvar for at implementere strategien. Perioden lød i første omgang på 2019-2020, senere blev perioden forlænget til udgangen af 2021.

I de seneste tre år er der gennemført en række projekter og et væsentligt udviklingsarbejde for at efterleve anbefalingerne. De fleste af projekterne er nu afsluttet, eller er ved at blive det, og opgaverne overdraget til drift. 

Af væsentlige resultater fra arbejdet kan nævnes:

• Tilbudsudvikling: Der er på tværs af områderne arbejdet med at evaluere og forny indholdet i kommunens tilbud til udsatte familier og borgere og til børn, unge og voksne med særlige behov. Som eksempler kan nævnes udvikling af Familiehuset med bl.a. nye former for familiekurser og konsultativ sparring i fht. autisme, udvikling af nye måder at give specialundervisning på (mellemløsninger) og Projekt Genvejen, der afprøver nye støtteforløb for psykisk sårbare unge.
• Prisforhandling og skærpet fokus på kommunens udgiftsniveau: Herunder ansættelse af en forhandlingskonsulent, gennemgang af vederlag til plejefamilier og en optimering i fht. at hjemtage statsrefusion for særligt dyre enkeltsager.
• Styrket samarbejde: Der er aftalt nye samarbejdsprocedurer for at skabe bedre koordination og helhed i den støtte, der ydes til familier og borgere med særlige behov - herunder bl.a. samarbejdsprocedurer mellem de tre myndighedsfunktioner på børne-, unge- og voksenområdet og samarbejdsprocedurer mellem skoleområdet og Ungeenheden. Det tværgående fokus og forankring i en fælles styregruppe har også bidraget til, at der et kommet et bedre kendskab til hinandens opgaver og kompetencer på tværs af organisationen, og dermed styrket den relationelle koordinering.   

Afrapportering af de forskellige projekter i styringsstrategien er vedhæftet som bilag 2.

I 2019 blev der igangsat en ungestrategi på baggrund af KLK's rapport "Uddannelse til alle unge". I den forbindelse blev en del projekter fra styringsstrategien i stedet forankret i ungestrategien, bl.a. udmøntning af anbefalinger om forebyggelse og tidlig opsporing. Dette arbejde redegøres der for i en anden sag.  

Inddragelse og høring

Til orientering i Handicaprådet. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at styringsstrategien har bidraget til at løfte kommunens samlede opgaveløsning på det specialiserede område, blandt andet ved at udvikle nye tilbud og indsatser til at imødekomme målgruppernes behov. Flere af projekterne ville formentlig være blevet igangsat uden en samlet styringsstrategi, men ikke med det samme tværgående fokus. 

Administrationen vurderer, at det væsentligste resultat af styringsstrategien er styrkede samarbejdskompetencer og bedre relationel koordinering på det specialiserede område - og at strategien i høj grad har udmøntet anbefalingen om at styrke det tværprofessionelle samarbejde i de enkelte fagcentre og på tværs af organisationen. Via arbejdet med strategien og opbygning af kendskab til hinandens opgaver, bliver der nu skabt mere koordinerede og helhedsorienterede løsninger for borgerne. 

Administrationen vurderer, at styringsstrategien har givet et godt grundlag for at indsatserne nu indgår i den daglige drift og opgaveløsning – herunder arbejdet med at tilpasse og udvikle nye indsatser til målgrupperne, fokus på prisbevidsthed og på at samarbejde om helhedsorienterede løsninger for borgerne.

Konsekvenser for handicapområdet

Flere af de indsatser og projekter, der er gennemført under styringsstrategien, har handlet om at forbedre indsatsen eller udvikle nye tilbud til borgere handicap.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 

Anbefales godkendt.