Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Timo Jensen og Lisbeth Andersen

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

 

 

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Det er fastsat i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, at kommunen hvert år senest den 31. december skal godkende en plan for årets beskæftigelsesindsats samt fremsende denne til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering.

På Social- og Arbejdsmarkedsrådets møde den 18. november 2020 blev Beskæftigelsesplan 2021 godkendt med den tilføjelse, at delegationsplanen ændres, så det er Byrådet, der godkender beskæftigelsesplanen.

Et høringsudkast af Beskæftigelsesplan 2022 fremlægges hermed til behandling.

Beskrivelse af sagen

Udkastet til Beskæftigelsesplan 2022 er udformet som en overordnet beskrivelse af udfordringer og indsatser på de indsatsområder, som er omfattet af årets aktuelle ministermål og fastsatte lokale mål. Se bilag med Udkast til Beskæftigelsesplan 2022.

Udkastet er udarbejdet på baggrund af indledende drøftelser i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd i maj Endelig indgår de politiske fokuspunkter på ungeområdet, som blev fastsat på Social- og Arbejdsmarkedsrådets temaseminar den 11.-12. juni 2021.

Høringsudkastet er desuden drøftet i Det Lokale Arbejdsmarkedsrådet i oktober forud for mødet i Social- og Arbejdsmarkedsrådet, og bemærkninger herfra samt høringsbemærkninger vil indgå i fremlæggelsen af det endelige udkast til Beskæftigelsesplan 2022.

De foreslåede fokusområder og mål er kvantitative med fokus på resultaterne af indsatsen over for borgerne. Resultaterne vil blive målt efter udgangen af 2022 via centrale benchmarkinger og målinger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering jobindsats.dk (STAR, samt via Undervisningsministeriet i forhold til de centrale mål på ungeområdet.

Beskæftigelsesministeren har udmeldt 5 vejledende ministermål, som er videreført fra 2021, og disse er inddraget i fastsættelsen af lokale mål og indsatsområder for Ringsted Kommunes beskæftigelsesindsats:

  1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
  2. Flere ledige skal opkvalificeres
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
  4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
  5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Ringsted Kommune har som udgangspunkt altid fokus på at møde borgerne på en professionel, tilgængelig og nærværende måde.

Den overordnede strategi for indsatsen er en videreførelse af kommunens langsigtede forebyggende indsats med tidlige og hyppige samtaler i den første del af ydelsesperioden for alle borgere, og en rehabiliterende og jobrettet indsats tilpasset den enkelte borgers aktuelle behov.

Fokus er på praktik og jobnær opkvalificering af borgerne inden for områder med behov for arbejdskraft, og dette fokus har fortsat været opretholdt under suspensionen af beskæftigelsesindsatsen. Det har bidraget til gode resultater, hvor Ringsted under coronarestriktionerne har opretholdt en høj jobomsætning samt et lavere antal ydelsesmodtagere ift. det forventede.

De politisk udpegede områder for et særligt fokus i 2022 er følgende:

Indsatsen for ledige borgere og virksomheder

  • Langtidsledighed:
    • ugentlige samtaler ved 12 ugers ledighed
    • virksomhedsopsøgende indsat ift. Nye jobåbninger
  • Uddannelsestilbud:
    • udstrakt brug af uddannelsespuljer - særligt ift. opkvalificering til ikke-faglærte specialiserede kompetencer
  • Ikke-vestlige indvandreres og ikke-vestlige kvinders beskæftigelse:
    • socioøkonomisk virksomhed

Den særlige indsats for udsatte borgere skal styrkes via:

  • Tæt kontakt med arbejdsgivere omkring det rummelige arbejdsmarked og vilkår for fleksjobansættelser
  • Samarbejde med Erhvervsforum, opsøgende virksomhedsservice
  • Flere skal i virksomhedspraktik eller løntilskud

Indsatsen har et særligt fokus på:

  • Fleksjob, ledighedsydelsesmodtagere og handicappede borgere:
  • Ressourceforløb
  • Revalidering
  • Sygedagpenge
  • Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Andelen af unge i job og uddannelse skal stige

  • Styrket langvarig indsats og forberedende tilbud til sårbare unge medforberedende forløb med social-psykiatrisk støttetilbud

Sideløbende med de udvalgte fokusområder gennemføres den ordinære indsats for alle ydelsesgrupper, og herunder vil der for alle borgere være et særligt fokus på den opkvalificerende- og beskæftigelsesfremmende indsats via de centralt udmeldte puljer og den tætte og opsøgende kontakt med virksomhederne. Herunder vil der også være et særligt fokus på borgere med nedsat funktion pga. handicaps.

Resultatrevisionen af indsatsen i 2020 er udarbejdet som bilag til Beskæftigelsesplanen og er en opgørelse af de målbare resultater af årets ministermål og lokale mål. Der er, på trods af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen i det meste af 2020, opnået flere væsentlige resultater af indsatsen i 2020, mens andre områder, som f.eks. målene for den virksomhedsrettede aktivering ikke har kunnet opfyldes.

Inddragelse og høring

Integrationsrådet og Handicaprådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det vurderes, at udkastet til Beskæftigelsesplan 2022 beskriver den aktuelle situation på beskæftigelsesområdet og adresserer de områder, hvor der aktuelt vurderes at være behov for et særligt politisk og fagligt fokus i den fremadrettede beskæftigelsesindsats. De valgte mål vurderes at give et godt afsæt for at tilrettelægge en målrettet indsats over for de aktuelle udfordringer på beskæftigelsesområdet. Men det særlige fokus på uddannelse og opkvalificering forebygges fremtidige ubalancer på arbejdsmarkedet og bidrager til at begrænse kompetencegabet mellem udbud og efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen særskilte konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udkast til Beskæftigelsesplan 2022 sendes i høring i Integrationsrådet og Handicaprådet.

Supplerende sagsfremstilling til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 24-11-2021

Høringsbemærkninger: Det Lokale Arbejdsmarkedsråd den 27.10.2021:

Flot og overskuelig plan, hvor der ønskes et yderligere fokus på:

  • Revalidering og konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen
  • Inddragelse af uddannelsesinstitutionerne i den opkvalificerende indsats
  • Håndholdt indsats over for borgere langt fra arbejdsmarkedet
  • Fastholdelse og lønnede timer til sygemeldte
  • Opkvalificering og fastholdelse på So-su området (data for frafald vedlagt som bilag)

Ej til stede: Andreas Karlsen (C) Henrik Tonnesen (-) Jeanette Amdal (-) Lisbeth Balling (-) Tina-Mia Eriksen (C)

Høringsbemærkninger: Integrationsrådet: Ingen.

Høringsbemærkninger: Handicaprådet: Bilag med høringssvar er vedhæftet.

På baggrund af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Det Lokale Arbejdsmarkedsråd bemærkninger den 24.10.21 fremlægges nyt udkast til beskæftigelsesplan 2022, hvor der er lagt et styrket fokus på ovenstående områder, samt på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkninger om revalidering og arbejdsmarkedets situation i forbindelse med Femern Belt.

Af Handicaprådets høringssvar fremgår, at der ønskes et styrket fokus på beskæftigelsen for personer med handicaps og herunder på at nedbringe andelen af borgere på ledighedsydelse. Hertil kan bemærkes, at der de seneste par år har været et styrket fokus på området. Resultatet kan bl.a. aflæses i det seneste års stigning i antallet af personer i fleksjob og det tilsvarende fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Dette fokus vil i 2022 blive yderligere styrket, idet der på Budget 22 er afsat midler til en ekstra virksomhedskonsulent til det rummelige arbejdsmarked. Indsatsen på området vil blive fulgt tæt, og resultaterne vil fremgå af den løbende orientering via porteføljen. 

Beslutning

Ad 1) Taget til efterretning

Ad 2-3) Anbefales godkendt

Ej til stede: Timo Jensen og Lisbeth Andersen

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens budgetrapport efter 3. kvartal 2021. Rapporten dækker forbrug i perioden 1. januar til 30. september 2021, samt et skøn for årets samlede udgifter og indtægter.

Beskrivelse af sagen

Budgetrapporteringen bygger på faktisk forbrug for de første 9 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte udvalgs forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2021 inkl. overførsler fra 2020.

Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.

Budgetrapporten indeholder følgende bilag:

  • Bilag 1: Budgetrapport pr. 30. september 2021
  • Bilag 2: Afrapportering på tabelform på laveste bevillingsniveau opdelt i indtægter og udgifter
  • Bilag 3: De tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og søges godkendt i forbindelse med sagen.
  • Bilag 4: Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden.
  • Bilag 5: Detaljeret anlægsoversigt
  • Bilag 6: COVID-19 udgifter

COVID-19

I tabellen nedenfor er der redegjort for hvilke ekstra udgifter der har været på grund af COVID-19 i perioden frem til 30. september og hvilke ekstra udgifter der forventes i resten af 2021. Det opgjorte COVID-19 forbrug for første halvår 2021 er udmøntet til institutionerne finansieret dels af afsat pulje til Covid-19 og statstilskud. Størrelsen af statens korrektion af servicerammen for 2021 vedr. de COVID-19 relaterede udgifter kommunerne har haft i andet halvår kendes endnu ikke.

Tabel 1: Samlede forventede COVID-19 udgifter i den skattefinansierede drift

 

Ovenstående COVID-19 udgifter er opdelt på udvalgsniveau i bilag 1 i kapitlerne for de enkelte udvalg og specificeret yderligere i bilag 6.

Resultat af ordinær drift 

Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 52,0 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2020 og andre reguleringer.

Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 112,9 mio. kr., inklusiv et forventet merforbrug på 25,7 mio. kr. i ekstraordinære Covid-19 udgifter jf. tabel 1, heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 15,3 mio. kr. Det forventede driftsoverskud er 60,9 mio. kr. højere end budgetteret.

Perspektivering af resultat

Det forventede driftsoverskud på 112,9 mio. kr. inkluderer:

  • Et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 4,9 mio. kr.
  • Et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13,0 mio. kr.
  • Der forventes i øjeblikket et samlet merforbrug på serviceudgifter som følge af COVID-19 på 11,6 mio. kr. jf. tabel 1, heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 9,7 mio. kr.

Tilsammen giver disse to områder et forventet mindreforbrug på 17,9 mio. kr. på den skattefinansierede drift.  

Tabel 2: Ordinært resultat

 

Serviceudgifter

I 2021 forventes der serviceudgifter på 1.669,1 mio. kr., hvilket er 1,6 mio. kr. under servicerammen, der udgør 1.670,7 mio. kr.

Servicerammen opgøres som det oprindeligt vedtagne budget for skattefinansierede drift excl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, overførsler til personer samt indtægter vedrørende statsrefusioner.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme bliver overskredet.

Finansiering

Der forventes samlet set en finansiering på 2.430,7 mio. kr. i 2021, hvilket er i balance med det budgetterede til området. 

Skattefinansieret drift

Tabel 3: Den skattefinansierede drift fordelt på udvalg

Den skattefinansierede drift viser et forventet mindreforbrug på 59,4 mio. kr. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 25,7 mio. kr. heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 15,3 mio. kr. I mindreforbruget indgår de 2 punkter som nævnes ovenfor under perspektivering af resultat af ordinær drift.

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 8,3 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 0,9 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug på 8,3 mio. kr. inkluderer et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 4,9 mio. kr. Hvis man korrigerer for mindreforbruget på den sociale investeringsfond vil det forventede mindreforbrug være på 5,2 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget

På Klima- og Miljøudvalgets område forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr.

Plan- og Boligudvalget

På Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 1,3 mio. kr. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 2,0 mio. kr., heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 1,3 mio. kr.  

Børne- og Undervisningsudvalget

På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 10,2 mio. kr. i 2021. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 1,3 mio. kr., heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 1,0 mio. kr.

På området for skoler forventes et merforbrug på 4,3 mio. kr., på området for Dagtilbud forventes et mindreforbrug på 10,9 mio. kr. og på Børn og Unge forventes et mindreforbrug på 3,6 mio. kr.

For Dagtilbud til børn er den nuværende forbrugsprocent svarende til tidspunktet på året, mens der forventes et mindreforbrug for året. Den højere forbrugsprocent i forholdt til det forventet for året skyldes at forældrebetaling samt Fripladser og søskenderabat ikke opkræves betaling i juli, hvormed forbrugsprocenten efter andet kvartal er højere ift. det årlige forventet forbrug. Herudover får de selvejende Institutioner udbetalt driftstilskud forud, hvormed den nuværende forbrugsprocent er høj.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 34,4 mio. kr. på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Mindreforbruget inkluderer et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13 mio. kr. Hvis man korrigerer for dette vil det forventede mindreforbrug være på 21,4 mio. kr.

Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 13,8 mio. kr., heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 6,6 mio. kr.

På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 13,0 mio. kr. som primært skyldes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 13,0 mio. kr.

På området for Handicap, Social og Psykiatri forventes et merforbrug på 2,3 mio. kr. i 2021.

På socialområdet for unge under 25 år forventes et samlet mindreforbrug på 4,1 mio. kr. fordelt med 0,6 mio. kr. på unge under 18 år og 3,5 mio. kr. på de over 18 årige.

På området over 18 år kan 2 mio. kr. henføres til mindreudgifter i 2 dyre enkeltsager, som er ophørt på botilbud sidst i 2020, mens den resterede del af budgetafvigelsen kan begrundes i en række sager som skønnes i målgruppen for botilbud, men som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at flytte hjemmefra. Det må forventes at 20 sager fremover vil udløse flere udgifter.

På beskæftigelsesområdet samlet (både Voksne og Unge) forventes der et samlet mindreforbrug på 16,9 mio. kr.

Ældre- og Genoptræningsudvalget

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område ventes et samlet mindreforbrug på 3,5 mio. kr. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 4,0 mio. kr., heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 3,0 mio. kr.  

Kultur og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde forventes samlet set et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 3,7 mio. kr., heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 3,4 mio. kr.  

Skattefinansierede anlæg

Der er med udgangen af tredje kvartal 2021 brugt 62,9 mio. kr. på skattefinansierede anlæg, mens der er tilgået indtægter for 25,3 mio. kr. primært fra salg i business Park Ringsted og Arsenalet.

Det forventes, at der i 2021 i alt vil blive brugt 129,0 mio. kr. på anlæg, og der forventes indtægter på 50,2 mio. kr. primært fra salg af jord i Business Park Ringsted og støtte fra Real Dania til Torvepavillonen.

Det forventede forbrug ligger 60 mio. kr. under sidste års forbrug og skyldes en lang række forhold, hvor anlægsprojekter er blevet periodeforskudt, typisk som følge af markedsforhold, tekniske udfordringer, manglende afklaring/tilladelser eller at anlægsprojekter samordnes med fx Ringsted Forsyningens projekter.

Likviditet

Figur 1: Udvikling i kommunens likviditet

Note: Grafen viser hhv. optalt beholdning og gennemsnitslikviditet opgjort efter kassekreditreglen

Gennemsnitslikviditeten over 365 dage pr. 30. september 2021 udgør 331,4 mio. kr. På samme tid sidste år (30. september 2020) blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 287,1 mio. kr. Målsætningen i kommunens økonomiske politik er at den gennemsnitlige kassebeholdning minimum er på 1.500 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 52 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.

Der skal i ovenstående tages højde for at en stor del af de 331,4 mio. kr. skal dække uforbrugte bevillinger m.v. på både drift og anlæg. Der er overført anlægsprojekter for 157 mio. kr. fra 2020 til 2021, eksklusiv klimaprojekter som er lånefinansieret. Hertil kommer at uforbrugte bevillinger fra Byudviklingsfonden på 65,4 mio. kr. og 5,5 mio. kr. fra Anlægsfonden. Herudover er der overførsler fra 2020 på 46,8 mio. kr. heraf er 15,8 mio. kr. finansieret af den tekniske servicepulje, hvilket betyder at 31,0 mio. kr. skal finansieres via likviditetstræk. Samlet set er der således disponeret likviditet for 310,9 mio. kr. inklusiv 52 mio. kr. til minimumskassebeholdning. Samlet set er likviditeten dermed stort set disponeret.

Figur 2: Disponering kommunens likviditet

Finansiel Strategi

Kommunen har pr. 30. september lån for i alt 426,5 mio. kr. Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 84,5 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 38,9 mio. kr. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 65 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i udenlandsk valuta udgør p.t. ca. 28 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %.

Investering

Kommunen har pr. 30. september investeret 372,1 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på -2,07 % i årets 9 første måneder.

Kommunens tilgodehavender

Pr. 30. september udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 45,0 mio. kr. De samlede restancer udegjorde pr. 30. juni 2021 46,2 mio. kr. Kommunens samlede tilgodehavender er faldet med 1,2 mio. kr.

Foreslåede budgetændringer

Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen er nærmere beskrevet i bilag 3.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3, hvortil der henvises.

Vurdering

I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er det administrationens vurdering at det overholdes. Sagen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser for handicappede.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning
  2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes
  3. at nettosummen af mindreudgifter fratrukket merudgifter vedr. sygeplejekonflikten lægges i kommunekassen.

Beslutning

Godkendt med en bemærkning om, at der ønskes et oplæg til det kommende møde inklusive en redegørelse for mulighederne for at få tilskud fra Landsbyggefonden.

Ej til stede: Timo Jensen og Lisbeth Andersen

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den 24. marts 2021 blev Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteret om tildelingen af puljemidler til boligsociale indsatser for 2021. Ved denne orientering ønskede udvalget en temdrøftelse af den boligsociale indsats.

I denne sag præsenteres et oplæg til en drøftelse af kriterierne for tildeling af midler til boligsociale indsatser, samt en drøftelse af boligsociale indsatser.

Under punktet deltager chefkonsulent Rikke Engly Mygind fra Center for Boligsocial Udvikling med et inspirationsoplæg til den videre drøftelse af boligsociale indsatser i Ringsted Kommune.

Beskrivelse af sagen

Temadrøftelsen om boligsociale indsatser afholdes på baggrund af tildelingen af midler til boligsociale indsatser og projekter i 2021, som Social- og Arbejdsmarkedsudvalget blev orienteret om den 24. marts 2021. Ved denne orientering ønskedes en fremtidig drøftelse af boligsociale indsatser og kriterier for tildeling af puljemidler i fremtiden.

Puljen til boligsociale indsatser har eksisteret siden 2013. Puljen udbydes årligt hvor alle boligforeninger i Ringsted Kommune kan ansøge om midler til boligsociale indsatser.

I januar 2017 besluttede Byrådet følgende kriterier for at få tildelt midler:

  • At indsatsen er nystartet, dvs. at der ikke gives midler til drift.
  • At det er et lokalt projekt, indsats eller aktivitet.
  • At formålet er beskrevet konkret, og der er mulighed for at evaluere effekten.
  • At afdelingsbestyrelsen og beboerne aktivt skal involveres i gennemførelsen af indsatsen.

Derudover blev der i henhold til Byrådets beslutning lagt vægt på:

  • Indsatsen/aktiviteten bærer præg af en helhedsorienteret indsats og retter sig mod en bredere gruppe af beboere i området.
  • Indsatsen/aktiviteten medvirker til at styrke den indbyrdes forståelse og fællesskabet blandt beboerne i området.
  • Indsatsen/aktiviteten medvirker til at øge tryghed og trivsel i boligområdet.

Disse kriterier er dem, der gælder på nuværende tidspunkt og som puljemidlerne for 2021 er blevet fordelt efter. 

Under punktet holder Rikke Engly Mygind et oplæg til inspiration til den videre drøftelse. Herudover er der vedlagt Center for Boligsocial Udviklings "Inspirations- og videnskatalog" (Bilag 1) til yderligere inspiration og drøftelse.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det fremlagte materiale kan danne baggrund for en drøftelse af boligsociale indsatser og drøftelse af kriterier for hvilke projekter der kan tildeles midler i fremtiden.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen særlige konsekvenser for handicap området.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationen på baggrund af drøftelsen udarbejder et forslag til nye tildelings kriterier for den boligsociale pulje.