Anbefales godkendt.

Ej til stede: Timo Jensen, Lisbeth Andersen og Andreas Karlsen

Indledning

Sagsgang: 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsoversigten for 2021, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 30. september 2021.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der arbejdes på i 2021, se bilag 1 - Anlægsoversigten pr. 30. september 2021 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

• bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
• bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
• bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
• bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
• bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
• bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
• bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2021, men som der stadig er arbejdes på i 2021. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager, som er startet op i 2021 og færdiggøres i 2021, eller fortsætter efter år 2021.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik. Her ses alle igangværende sager, hvilke igangværende anlægssager der starter op i 2021, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2021 og hvilke anlægssager, der fortsætter efter år 2021, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Sagen vurderes ikke at konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2021 godkendes.

Taget til efterretning med den bemærkning at udvalget fortsat ønsker at blive orienteret om projekter, der ikke er afsluttet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Byrådet besluttede den 12. november 2018 - som element i styringsstrategien for det specialiserede område - at få gennemført en analyse om unge og uddannelse i Ringsted. Analysen mundede ud i en række anbefalinger med henblik på at få flest mulig unge i uddannelse. Anbefalingerne er blevet udmøntet i perioden 2019-2021. I denne sag orienteres om de resultater, der er opnået i perioden.

Beskrivelse af sagen

1. halvår 2019 gennemførte Konsulentvirksomhed for Kommunernes Landsforening (KLK)  en analyse om unge og uddannelse i Ringsted (bilag 1). 

Analysen blev igangsat på baggrund af en benchmarkanalyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra september 2018, der viste, at Ringsted Kommune var blandt de lavest præsterende kommuner i forhold til at sikre, at unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Analysen mundede ud i 27 anbefalinger grupperet i 6 temaer. På baggrund af de 27 anbefalinger er der igangsat en række indsatser samlet i programmet "Ungestyringsstrategien - uddannelse til alle unge" på tværs af Social- og Arbejdsmarkedscenteret samt Børne- og Skolecenteret. En central pointe i rapporten var samtidig, at samarbejdet mellem de enkelte centre med fordel kunne styrkes.

KLK's analyse beskæftigede sig med indsatser på hele børne- og ungeområdet, med relevans for unges mulighed for at få et godt børne- og ungeliv og for deres muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Der blev i analysen især fokuseret på, hvilke udfordringer og forbedringsmuligheder, der kunne påpeges i Ringsted Kommune i forhold til at få flere unge i uddannelse.

I KLK's rapport vægtes både forebyggende og reaktive indsatser, som er kategoriseret i ovennævnte 6 temaer:

• Overgang fra dagtilbud til skole
• Skolefravær og faglige miljøer
• Koordineret indsats for unge som er på vej i udfordringer
• Styrkelse af tilbud til unge, som ikke går den direkte vej i uddannelse
• Tidlig indsats og opsporing
• Dataunderstøttelse (Ledelsesinformation)

For grafisk fremstilling af de seks overordnede kategorier se bilag 2. 

De bærende principper for udmøntningen af indsatserne bygger på Ungindsatsens Styringsstrategi (bilag 3), hvor tværgående forebyggelse og reaktive indsatser er afgørende. Forebyggelse i form af, at der tidligt i opvæksten, er fokus på uddannelse, og at vi i skoler og dagtilbud ruster børn og unge til at have drømme for deres fremtid og tage ansvar for deres eget liv. Reaktivt i form af at vi kan yde målrettet hjælp og støtte til de unge, der pludseligt, af mange forskellige årsager, har svært ved at påbegynde eller gennemføre en uddannelse.

Ungeindsatsen er suppleret af en række måltal, som også danner grundlag for styring og evaluering af indsatsen. Måltallene er godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i februar 2020 og danner baggrund for de enkelte indsatsers afrapportering (bilag 4).

I perioden ultimo 2019 til ultimo 2021 er der gennemført en række projekter og et væsentligt udviklingsarbejde for at efterleve anbefalingerne i KLK-rapporten. De fleste af projekterne er nu afsluttet eller overgået til drift. Afrapportering fra de enkelte projekter fremgår af bilag 3.

Af væsentlige resultater for arbejdet i forhold til de i rapporten nævnte områder kan nævnes:

1. Overgang fra dagtilbud til skole: Af registreringerne i 2021 fremgår det, at en stor andel af de konkrete børn, hvor der ved projektperiodens begyndelse var tvivl om barnets trivsel, udvikling og sundhed eller hvor der var direkte manglende trivsel, udvikling og sundhed, er i løbet af projektperioden kommet i langt bedre trivsel, udvikling og sundhed.

2. Skolefravær: Der er i perioden indarbejdet fælles procedurer på alle skoler, som skal sikre en ensartet fraværsregistrering. Det skal dog siges, at det kan være svært på nuværende tidspunkt at konkludere på fraværsstatistikken, da både registrering og data har været påvirket af Corina undervejs. Ledelsesinformationssystemet er udvidet med bl.a. fraværsregistreringen, så der kvartalsvis afrapporteres til skolecenteret. Derudover er der iværksat en række andre tiltag. Her kan nævnes ansættelse af en fraværskonsulent, som skal hjælpe de elever, der har det største fravær - herunder børn og unge i skolevægring og andre udfordringer. På nuværende tidspunkt er andelen af elever i skolevægring i Ringsted reduceret med 40 % siden projektets start.  

3. Koordineret indsats for unge, som er på vej i udfordringer: Tilbageblik på tunge misbrugsforløb blandt unge i Ringsted viser, at der ofte kunne være tilbudt behandling tidligere i forløbet. I behandlingsforløb er tidlige tilbud om behandling afgørende for de unges ejerskab i at arbejde sig ud af et misbrug. Sene – og dermed ofte omfattende - tilbud om behandling kan ofte være ineffektive, fordi de unge har mistet troen på egen positiv udvikling. Ungeliv tilbyder derfor i dag specialiseret rådgivning og ambulant behandling i forhold til rusproblemer inden for 5 arbejdsdage, og gennemfører systematisk opfølgning i forhold til stoffrihed, ved at kontakte udskrevne borgere hhv. 1 måned, 3 måneder og 6 måneder efter endt behandling. Når behandlingen er afsluttet, tilbydes tilknytning til efterværnsgruppen. De umiddelbare mål med den koordinerede indsats er umiddelbart opnået. For at sikre en langtidsopnåelse af målene, bør der forsat være fokus på det gode og tætte samarbejde mellem Børne- & Familierådgivningen, Ungeenheden, skolerne og Ungeliv for at sikre tidlig kontakt og det bedst mulige tilbud til børn- og unge i risikogruppen. 

4. Styrkelse af tilbud til unge, som ikke går den direkte vej mod uddannelse: Det er i perioden lykkedes at få flere og flere unge i uddannelse eller beskæftigelse. De seneste målinger viser, at der for tiden er ca. 200 unge under 30 år som er på uddannelseshjælp. Der har ikke tidligere været så få unge på offentlig forsørgelse, og det er en stærk indikator for, at den samlede indsats har effekt. Med en nye reform i frohold til beskæftigelsesindsatsen over for unge, som får virkning fra 2022, vil der være et stort fokus på uddannelse og fastholdelse i uddannelse, men også et yderligere fokus på den virksomhedsrettede indsats. Det betyder, at unge i større omfang støttes i at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og helst i jobs med udviklings- eller uddannelsesperspektiv. Forventningen er derfor samlet set, at en reduktion i andelen af unge uden for uddannelse og/eller arbejdsmarked er realistisk.

5. Tidlig indsats og opsporing: Der er i perioden etableret en taskforce, som er forankret i Vestervejens Skole/Bifrostskolen, som skal sikre børn, unge og voksne omkring dem den nødvendige hjælp og støtte lokalt så tidligt som muligt, så indgribende indsatser så vidt muligt undgås. Resultaterne af omorganiseringen er det på nuværende tidspunkt for tidligt at kunne konkludere på. Ligeledes etableres mellemløsninger i stigende grad, Vestervejens Skole/Bifrostskolen udsluser flere end tidligere og MyLife er evalueret med eleverne. Samlet set tydes der på en positiv udvikling, som forventes at fortsætte.

6. Dataunderstøttelse: Datainformationssystemet er under fortsat udvikling og anvendes mere systematisk som ledelsesinformationssystem.

Inddragelse og høring

Til orientering i Handicaprådet

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at styringsstrategien har bidraget til at løfte kommunens samlede opgaveløsning på det specialiserede område, blandt andet ved at udvikle nye tilbud og indsatser til at imødekomme målgruppernes behov. Flere af projekterne ville formentlig være blevet igangsat uden en samlet styringsstrategi, men ikke med det samme tværgående fokus. 

Administrationen vurderer, at en af de væsentligste resultater af Ungeindsatsen er styrkede samarbejdskompetencer og bedre relationel koordinering på tværs af centre - og at strategien i høj grad har udmøntet anbefalingen om at styrke det tværprofessionelle samarbejde i de enkelte fagcentre og på tværs af organisationen. Via arbejdet med strategien og opbygning af kendskab til hinandens opgaver, bliver der nu skabt mere koordinerede og helhedsorienterede løsninger for borgerne. 

Administrationen vurderer ikke, at det tværgående samarbejde har bidraget til mere helhedsorienterede løsninger for borgerne som en indarbejdet del af den daglige drift. Der skal også fremover være løbende fokus på at fastholde mål og udvikle tværgående tiltag til målgrupperne.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagen sendes i høring i Handicaprådet.