Sagen genoptages på et kommende udvalgsmøde i 2021, hvor Overtandlægen indbydes til dialog og sagen suppleres med erfaringer fra andre kommuner.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med Byrådets drøftelse af udkast til samlet plan for Ringsted Kommunale Tandpleje 9. november 2020 blev fire forslag til tiltag sendt i høring. I denne sag skal der tages stilling til forslaget om justering af undersøgelsesinterval.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog på byrådsmødet 10. oktober 2019 en proces for udarbejdelse af en samlet plan for for udvikling af tandplejen frem mod 2030. Administrationens oplæg hertil blev drøftet ved byrådsmødet 9. november 2020. På baggrund af en samlet status- og analyserapport blev udkastet til vision 2030 for tandplejen vedtaget. Byrådet besluttede samtidig at sende fire konkrete forslag til tiltag til udvikling af den kommunale tandpleje i høring samtidig. Det drejer sig om følgende fire forslag:

• Justering af undersøgelsesinterval fra 15 til 18 måneder for børn og unge.
• Forældre går med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger. 
• Digitalt tidsbookingsystem.
• Opdatering af klinikker/klinikstruktur.

Det blev samtidig besluttet, at forslagene ved genoptagelse skulle behandles som separate sager. I denne sag skal der tages stilling til forslag om justering af undersøgelsesinterval.

Forslaget bygger på, at tandsundheden hos det store flertal af børn og unge er så god, at det vurderes fagligt forsvarligt at hæve intervallet mellem de almindelige undersøgelser fra ca. 15 måneder til ca. 18 måneder. Dette vil frigøre tandlæge- og tandplejeressourcer, som kan bruges til en mere differentieret og behovsorienteret indsats overfor børn og unge med behov for mere intensive behandlingsforløb og hyppigere opfølgning. Disse målgrupper vil altså kunne hjælpes bedre og følges tættere end nu.

Høringssvarene bakker generelt op om en justering af undersøgelsesintervallet, hvis det kan medføre en mere behovsorienteret tandpleje. Samtidig er der bekymring for, om tandsundheden forværres ved længere undersøgelsesinterval og særligt for børn med mindre ressourcestærke forældre. Nogle opfatter forslaget som en spareøvelse mere end en sundhedsmæssigt begrundet forslag. Der peges på at undersøgelsesinterval kan variere efter børnenes alder samt at et længere interval vil kræve fokus på det forebyggende arbejde, fx i daginstitutioner.

Høringssvarene giver anledning til at præcisere, at den nuværende praksis, hvor alle børn og unge indkaldes til rutinemæssige undersøgelser med et fast interval med vurdering af patientens tandstatus i forhold til alder, tandsundhed og tandskifte fortsætter som hidtil. Det betyder, at der fortsat vil blive tilrettelagt yderligere besøg og behandlinger alt efter det individuelle behov. Et justeret undersøgelsesinterval giver mulighed for at dirigere flere ressourcer over til mere intensive behandlings- og opfølgningsforløb samt til børn og unge med de største behov. I disse forløb kan der samtidig fokuseres yderligere på at instruere og motivere patienterne og forældre vedrørende gode tandvaner i dagligdagen.

Sundhedsstyrelsens anbefaler, at det rutinemæssige undersøgelsesinterval ligger på 12-24 måneder.

På nuværende tidspunkt indkaldes barnet første gang i tandplejen, når barnet er 15 måneder, dette er et fagligt godt tidspunkt, da der på daværende tidspunkt ofte er en del tænder frembrudt. Der er ikke en faglig indikation for at undersøgelsesintervallerne skal være hyppigere ved yngre børn end ved ældre børn.

Tandplejen har allerede et godt samarbejde daginstitutioner og skoler om forebyggende og sundhedsfremmende instruktion og information. Dette samarbejde fortsætter og videreudvikles i de kommende år.

Den mere differentierede og behovsorienterede tandpleje kan udbygges i takt med at 15 måneders intervaller erstattes med 18 måneders intervaller. Indfasningen af et forlænget undersøgelsesinterval kan ske i takt med at alle patienter i løbet af 2022 og 2023 er til undersøgelse og får gennemført nødvendige behandlingsforløb. På grund af den coronarelaterede venteliste estimeres det, at behandlingsbehovet generelt vil være større de førstkommende år end ellers. Dette indebærer, at de frigjorte ressourcer i starten af perioden skal bruges på flere behandlinger end ellers. Det vurderes, at den fulde ressourcemæssige effekt kan høstes i løbet af 2024. På den korte bane vil en beslutning om forlænget undersøgelsesinterval derfor vil have begrænset effekt for nedbringelse af ventelisten. Som udvalget blev orienteret om ved mødet 18. januar 2021 fremlægges der senere i 2021 en særskilt sag vedr. afvikling af venteliste i 2022.

Inddragelse og høring

De fire forslag har været til høring hos forældrebestyrelser, skolebestyrelser, Ældrerådet og Handicaprådet. Høringssvarene er samlet i vedhæftede bilag. Høringssvarene vedrørende forslaget om justering af undersøgelsesinterval er markeret med gul.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget om at justere undersøgelsesintervallet fra ca. 15 til ca. 18 måneder sikrer både et fagligt forsvarligt rutinemæssig undersøgelsesinterval samt bedre muligheder for at yde en intensiveret tandpleje til børn og unge ud fra deres individuelle behov. Administrationen anbefaler at forslaget gennemføres med start på indfasning primo 2022.

Indstilling

Direktionen indstiller, at det rutinemæssige undersøgelsesinterval ændres til 18 måneder med indfasning fra primo 2022.

Sagen genoptages på et kommende udvalgsmøde i 2021, hvor Overtandlægen indbydes til dialog og sagen suppleres med erfaringer fra andre kommuner.

 Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Med denne sag skal udvalget tage stilling til etablering af en samarbejdsmodel for forebyggelse af kriminalitet i Ringsted Kommune med ekstremistisk motiv.

Baggrunden er, at kommunerne i august 2020 modtog en opfordring fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om at etablere en samarbejdsmodel (kaldet Infohus) for tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af kriminalitet med ekstremistisk motiv. I forlængelse af opfordringen indgår etablering af Infohus Ringsted som en af de forebyggende indsatser i den justerede Kriminalitetsforbyggende Handleplan, der blev godkendt af byrådet den 8. februar 2020.

Beskrivelse af sagen

Skolesystemet, det sociale system og politiet er alle direkte via lovgivningen forpligtet til at udføre kriminalpræventivt arbejde i bredeste forstand. SSP-samarbejdet er et nøgleelement i samarbejdet på tværs af sektorerne.

Infohus er ikke en fysisk enhed, men betegnelsen for et kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er tovholdere fra politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. Derudover indgår også Kriminalforsorgen, psykiatrien og andre relevante myndigheder i samarbejdet. Formålet med det lokale Infohus-samarbejde er at udrede, vurdere og håndtere henvendelser om bekymring for ekstremisme, så der ved begrundede bekymringer hurtigt kan iværksættes en forebyggende indsats.

Det tværsektorielle samarbejde kan organiseres på flere måder, men langt de fleste steder i landet, baserer det sig på en model for etablering som Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, Politiets Efterretningstjenestes Forebyggelsescenter og Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter anbefaler, og er bygget op om, hvordan det lokale arbejde med at håndtere bekymringer og forebyggelse af radikalisering og ekstremisme kan styrkes.

Det følgende udkast til etablering af Infohus Ringsted tager afsæt i ovennævnte model og er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Socialpsykiatrien og SSP i Ringsted og med baggrund i løbende vejledning og anbefalinger fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Infohus Ringsted vil være organiseret i to strukturer, Infohus netværk og Infohus kommune. 

Infohus netværk (i politidistriktet på tværs af kommuner)

Netværket er et mødeforum for infohustovholdere fra politi og kommuner samt repræsentanter fra andre myndigheder inden for hver af de 12 politikredse. Det primære formål med infohus netværk er erfaringsudveksling og videndeling inden for feltet. Derudover kan netværket tage initiativ til opkvalificering af medarbejdere i relevante myndigheder i konkrete værktøjer, metoder og praksis samt koordination af eventuelle aktiviteter på tværs af politi og kommuner Netværket bidrager til at styrke tillidsfulde relationer, ligesom videns- og erfaringsgrundlaget kontinuerligt styrkes og udvikles.

Infohus Kommune (i Ringsted)

Infohus Kommune er et samarbejdsforum mellem Ringsted Kommune og Midt- og Vestsjællands politikreds. Det overordnede formål er at skabe et lokalt myndighedskoordinerende samarbejde, hvor relevante kompetencer samles til en systematisk, koordineret og kvalificeret analyse og vurdering af bekymringer. Infohus kommune er således ikke et forum for myndighedsbeslutninger, og de respektive myndigheder forvalter og iværksætter selv foranstaltninger og tiltag i henhold til gældende lovgivning.

Det er afgørende, at der er en tydelig arbejdsdeling mellem politi og kommune. Politiet har ansvar for at undersøge, om der er kriminelle eller akutte sikkerhedsforhold til stede i bekymringen, og om der er noget til hinder for, at en bekymring kan behandles i infohus kommune. Politiet har det overordnede koordinerende ansvar og inddrager i samarbejde med kommunen øvrige relevante myndigheder. Hvis politiet vurderer, at sagen ikke skal behandles i infohusregi, kan andre myndigheder fortsat være forpligtet til at iværksætte konkrete foranstaltninger i henhold til gældende lovgivning. Disse myndigheder kan søge rådgivning om sikkerhedsmæssige forhold hos politiet, såfremt det skønnes at være relevant. Politiet vil ligeledes rådgive andre myndigheder, såfremt de bliver opmærksomme på sikkerhedsmæssige forhold, som er relevante.

Ved sager der vedrører borgere under 18 år, vil der fast være deltagelse af politikredsens infohustovholder og den udpegede SSP-konsulent fra UngRingsted. Ved borgere over 18 år, vil der være fast deltagelse af politikredsens infohustovholder og den udpegede repræsentant for socialpsykiatrien. Der kan inviteres relevante repræsentanter fra f.eks. Børnecenteret, Skolecenter, Ungeenhed, Familiehuset, Arbejdsmarkedscenteret, Social- og Sundhedscenteret (jf Flowchart i bilag 1).

Hvis det forslåede udkast godkendes, vil de næste skridt i processen være:

• at den kommunal hjemmeside opdateres med ovenstående oplysninger, herunder ligeledes SSP og Socialpsykiatriens hjemmesider, således at informationen er tilgængelig for både borgere, relevante fagpersoner og samarbejdspartnere.
• at der informeres om samarbejdsmodellen i relevante fora som f.eks. skoleledergruppen, daginstitutionsledergruppen m.fl.
• at der afholdes et indledende møde mellem tovholderne, hvor der bl.a. besluttes et fælles vurderingsværktøj samt en liste med kontaktoplysninger på relevante myndighedspersoner.

Inddragelse og høring

Socialpsykiatrien og SSP i Ringsted har udarbejdet forslaget til samarbejdsmodel med baggrund i vejledning og anbefalinger fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Økonomi

Gennemføres inden for den nuværende bevillingsramme

Vurdering

Administrationen vurderer, at der ikke pt. synes at være udfordringer i Ringsted Kommune med hensyn til kriminalitet med ekstremistiske motiver. Den foreslåede organisering kan dels kvalificere grundlaget for at følge og vurdere, hvordan udviklingen forløber videre frem, dels danner organiseringen en kvalificeret ramme for løbende at udrede, vurdere og håndtere henvendelser om bekymring for ekstremisme således, at der ved eventuelle kommende begrundede bekymringer hurtigt kan iværksættes en forebyggende indsats.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

1. at Infohus Ringsted organiseres som beskrevet.
2. at UngRingsted og Ungeliv etablerer samarbejdet ud fra det beskrevne.
3. at Infohus Ringsted bliver evalueret med udgangen af maj 2022.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om UngRingsteds (Ungdomsskolens) analyse af behov for mødested for unge, som det fremgår af hensigtserklæring nr. 14 i budgetaftalen for 2019-2022. UngRingsted har i samarbejde med RUF (Ringsted Ungdomsforum) udarbejdet en rapport om unge voksnes behov for et ungemødested i Ringsted, som er vedlagt som bilag (bilag1). Hovedpointerne fra undersøgelsen vil blive fremlagt i denne sagsfremstilling som grundlag for en eventuel senere beslutning ift. etablering af et ungemødested i Ringsted Kommune.

UngRingsteds leder Helle Mikkelsen deltager ved mødet og fremlægger hovedpointer fra undersøgelsen.

Beskrivelse af sagen

I budgetaftalen for 2019-2022 bad Byrådet om en analyse af behovet for et mødested for unge i Ringsted Kommune med henblik på at etablere et ungemødested. Der blev efterspurgt en undersøgelse af, hvorledes der mangler tilbud, der retter sig mod en anden gruppe af unge end dem, der benytter sig af eksisterende tilbud. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem UngRingsted og RUF på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt unge mellem 15 og 25 år, hvor formålet har været at kortlægge, hvorvidt de unge selv udtrykker et behov og et ønske om et ungemødested i Ringsted Kommune samt hvilke kvaliteter og rammer de forestiller sig.

Respondenterne har givet deres input til bl.a. følgende spørgsmål:

1. om de synes det er en god idé med et mødested for den givne (15-25) aldersgruppe,
2. om de selv kunne tænke sig at benytte mødestedet,
3. hvilke aktiviteter og tilbud der eventuelt skal være på mødestedet,
4. beliggenhed og
5. åbningstider.

Rapporten indeholder således en behovsanalyse samt et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan et sådant ungemødested ville kunne organiseres og etableres (se side 4 i rapporten).

Undersøgelsen viser også, at målgruppen af unge 15-25 årige ikke kan betragtes som en homogen gruppe med ensartede behov for et nyt ungemødested, men at det derimod er vigtigt at imødekomme deres behov med et bredspektret tilbud, som kan tilgodese mange forskellige ønsker og behov hos målgruppen. Især bør det tages med i overvejelserne, at et sådant mødested ville forsøge at etablere tilbud til unge, der ellers ikke benytter sig af de etablerede tilbud og derfor ofte mødes og ”hænger ud” i det offentlige rum.

Respondenterne i undersøgelsen udtrykker således ønske om, at et eventuelt mødested kan opfylde følgende behov:

• et uformelt og fleksibelt sted, hvor man som ung kan hænge ud på tværs af ungefællesskaber uden rammesætning
• et værested hvor unge kan mødes i fritiden og dyrke fælles interesser og etablere nye bekendtskaber
• åbent kreativt værksted og musikøvelokale, hvor de unge selv kan booke sig ind
• et multifunktionelt værksted
• at lære fra sig og hjælpe hinanden gennem ung-til-ung-tilbud, eksempelvis i form af (personlig eller praktisk) rådgivning, mentorordning, LGBT-grupper og lignende

Med det formål:

• at styrke fællesskabet på tværs af ungegrupper, alder, forskellige studier, social baggrund og politiske holdninger
• et sted der skaber samvær og samhørighed, og får de unge til at blive i byen og/eller vende tilbage efter endt uddannelse
• at give de unge lyst til at engagere sig i en sund og aktiv ungekultur i Ringsted
• at de unge oplever at ungemødestedet er deres sted; ejerskabsfornemmelse, medborgerskab og aktiv deltagelse og engagement i ungehuset
• at mødestedet skal være afsæt for personlig udvikling og kompetencer
• at få de unge væk fra gaden, forebyggende indsats for at mindske at unge ender på “kanten”, mindske kriminalitet, at gribe de unge tidligt og lytte til deres tanker og behov
• at gøre brug af de unges mangeartede kompetencer, eksempelvis udbyde opgaver til unge mellem job eller uddannelse, på ungemødestedet, for bl.a. at fremme selvudvikling og brug af de unges kompetencer

Et kreativt multihus med plads til forskellighed

På baggrund af analysen foreslår UngRingsted og RUF at ungemødestedet ligger centralt i Ringsted, og at der er plads til mange forskellige slags aktiviteter, så mødestedet tiltrækker en bred gruppe af unge. 80 % af respondenterne bakker op om et sådant mødested. Enkelte påpeger dog, at målgruppen kan blive for bred og foreslår at mødestedet skulle være forbeholdt 18-25 årige. Dette ses dog af UngRingsted og RUF som en problemstilling, man kan organisere sig ud af i og med at enkelte åbningsdage kan være forbeholdt afgrænsede aldersgrupper.

De funktioner et kreativt multihus ifølge analysen bør kunne rumme er mere detaljeret skitseret i rapporten, men indeholder følgende elementer:

Et lokale med industrikøkken så der kan afholdes events som f.eks. “Smag med RUF”, som er RUF’s månedlige madklub, til undervisning om økologi og bæredygtighed med jord til bord koncepter, madlavningskurser, fællesspisningsarrangementer, barista- og konditorkurser og som en regulær café med bemandet åbningstider m.m.

Et kreativt multimedieværkstedhvor de digitalt interesserede og kreative sjæle kan udvikle deres faglige, personlige og kreative kompetencer. De unge ville kunne give sig i kast med filmprojekter, 3D animation, benyttelse af et minifotostudie med green screen, eksperimentere med 3D- og plakatprint til events, lære at programmere apps, bygge robotter m.m.

En øvecontainer, som kan understøtte det spirende unge-musikmiljø i Ringsted. På baggrund af særligt kvalitative input fra undersøgelsen, er det blevet bemærket at der efterspørges et semi-udstyret øvelokale (med trommesæt, keyboard, P.A anlæg/Mixer) med onlinebooking for unge musikere i kommunen, hvor de har mulighed for at gøre brug at musiklokalet når de vil.

Et veludstyret multifunktionelt værksted for tekstil, træ, metal, laser cutter, grafisk arbejde, print og formning, og hvor du kan få hjælp til selvhjælp til projekter i alle størrelser – fra print af en opgave til reparation af gammel elektronik til bygning af en pallesofa. Derudover kunne der med fordel også skabes plads i værkstedet til små reparationer af knallerter. Særligt muligheden for et værksted ville tiltrække en gruppe af unge, som i øjeblikket er synlige i det offentlig rum, men som specifikt har ønsket at være en del af ungemødestedet og derfor ønsker sig et værksted.

Et lokale til afholdelse af workshops hvor man med fordel kunne oprette et slags projektværksted, hvor de unge ville have mulighed for at bliver klædt på med værktøjer til projektledelse og eventmanagement fra ideudvikling til afvikling, og være med til at skabe rammerne for arrangementerne på- og udenfor om-rådet.

Et mødelokale som lokale ungeforeninger kan booke og dermed blive en aktiv del af ungemødested. Ved at invitere lokale ungeforeninger ind i ungemødestedet sikres der forskelligartede arrangementer og mulighed for fremtidige foreningsfællesskaber, der kunne fokusere på en indsats mod unges ensomhed eller LGBT-grupper, som der bliver efterspurgt i undersøgelsen.

Udendørsfaciliteter med plads til streetfodbold og Street basket, hvilket er et stort ønske blandt de unge, som allerede er aktive i foreninger. Ved at imødekomme dette ønske, ville det give plads til forskellighed. Derudover kunne man med fordel også lave en lille køkkenhave set i lyset af at bæredygtighed og klimadagsorden.

Et lokale til ungerådgivning med faste ugentlige åbningstider, hvor ung-til-ung erfaringsudveksling/rådgivning kunne rammesættes.  

Ringsted Ungeforum (RUF) anbefaler, at mødestedet bliver drevet som et socialøkonomisk projekt og at der søges fonde som eksempelvis Tuborg Fonden eller Roskilde Fonden, som særligt støtter op om mødesteder for unge og mødesteder etableret af og med unge.

Derudover foreslår RUF, at der etableres en café, hvor der bliver serveret klimavenlige småretter, og som bliver hjertet i ungemødestedet.

Dette har Tapperiet i Køge, INSP i Roskilde og Godsbanen i Aarhus gjort med succes, og de har dermed skabt et samlingspunkt for byens unge ved at samle teaterforestillinger, pop-up koncerter, loppemarkeder, værksteder, projektlokaler og en café i samme bygning. Ved at etablere en café med et industrikøkken og et hold af frivillige kokke med hygiejnekursus, ville det kunne være med til at gøre ungemødestedet økonomisk bæredygtigt, og man kunne overveje at åbne caféen op for alle byens borgere, ligesom de har gjort på Tapperiet i Køge.

Inddragelse og høring

Undersøgelsen er baseret på i alt 598 besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen. Størstedelen af besvarelserne er fra unge voksne i alderen 15-21 år. Det er værd at bemærke, at der er et lille segment af besvarelserne fra det elektroniske spørgeskema, hvor respondenternes alder ‘falder udenfor’ kategorien ‘unge voksne mellem 15-25’. Dette skyldes blandt andet, at der er flere af respondenterne, der har meddelt, at de har svaret for (eller sammen med) deres børn.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen vurderes det, at især de unge mellem 15 og 21 år udtrykker et stort ønske om et mødested for deres aldersgruppe, der rækker ud over allerede etablerede tilbud. Det vurderes desuden på baggrund af lignende multifunktionelle mødesteder for unge i andre kommuner, at sandsynligheden for succes vil være realistisk. Samtidig spiller et sådant initiativ sammen med og understøtter øvrige tiltag i Ringsted Kommune for den gruppe af unge, der ikke benytter sig af de allerede etablerede tiltag, og som derfor mødes og ”hænger ud” i det offentlige rum.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning som grundlag for evt. fremtidig beslutning om etablering af et mødested for unge i Ringsted Kommune.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-02-2020

Udsat til næste møde.

Ej til stede: Sadik Topcu

Fraværende:
Sadik Topcu (hjsato)  A

Supplerende sagsfremstilling

Sagen er genoptaget fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde d.17.02.20.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning som grundlag for evt. fremtidig beslutning om etablering af et mødested for unge i Ringsted Kommune

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-03-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker sagen genoptaget til politisk drøftelse.

Supplerende sagsfremstilling

Denne sag er genoptaget fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde 30. marts 2020 efter ønske om yderligere politisk drøftelse i forhold til UngRingsteds ovennævnte undersøgelse. Denne har afdækket nogle ønsker og behov for et mødested for unge i Ringsted Kommune. For at kunne imødekomme ønsket om et mødested for unge, er der imidlertid behov for at afdække de muligheder og modeller for økonomi og driftsforhold, der kan være for multifunktionelle huse for unge. Det, der i denne sag skal tages stilling til, er, om der skal igangsættes en proces, der afdækker disse forhold.

Vurdering

Administrationen vurderer på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at der er behov for, at der igangsættes en proces, der kan danne baggrund for en grundigere drøftelse, hvis der skal kunne gives et realistisk bud på, hvilke muligheder der er for drift, organisering og økonomi ved oprettelsen af et mødested for unge i Ringsted Kommune. En proces, hvor også de unge bliver spurgt, så de kan give deres bud på, hvad sådan et sted skal kunne. Samtidig kan der også skabes mulighed for at aflægge besøg i andre kommuner, hvor der findes tilsvarende multifunktionelle huse for målgruppen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller til Byrådet, hvorvidt der:

1. ønskes igangsat en proces med henblik på afdækning af behov og muligheder

eller

1. om sagen skal afvente budgetforhandlinger for 2021 før videre proces sættes i gang

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2020

Det anbefales at der udarbejdes et oplæg, der afdækker behov, organiseringsformer og muligheder – samt en kortlægning af eksisterende tilbud, der retter sig mod unge i Ringsted Kommune. Sagen genoptages i oktober 2020.

Ej til stede: Sadik Topcu

Fraværende:
Sadik Topcu (hjsato)  A

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2020

Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkning.

Beslutning i Byrådet den 24-06-2020

Godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning

Supplerende sagsfremstilling

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I den supplerende sagsfremstilling gives et oplæg om behov, muligheder og organiseringsformer samt en kortlægning af eksisterende tilbud for unge i Ringsted Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget anmodes i denne sag om at tage stilling til, hvordan der arbejdes videre med Mødested for Unge.  

Beskrivelse af sagen

RUF-rapporten (Bilag 1) indeholder et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan et møde-/værested for unge voksne ville kunne organiseres som et multifunktionelt kulturhus, hvor det er muligt at tilbringe tid sammen i forbindelse med forskellige aktiviteter. Rapporten beskriver, hvordan de unge ideelt set forestiller sig et mødested for unge. Helt centralt for brugerne er, at stedet skal kunne fungere som et samlingssted for de unge, hvor det er muligt at lave mad og/eller spise sammen, hygge sig og dyrke forskellige fritidsaktiviteter, uden at det forudsætter nævneværdig planlægning. Aktiviteterne skal i høj grad være bundet op på, at unge lærer af andre unge, uden at man skal binde sig til at gå til en given fritidsaktivitet på et fast tidspunkt hver uge. Dvs. en slags medborgerhus for unge voksne, som ligger centralt i Ringsted by. Det, de unge giver udtryk for, er et behov for et værested, som kan danne rammen for at mødes med andre unge på tværs af alder og interessefællesskaber, og hvor man kan mødes uformelt og ”hænge ud” efter lyst og behov.

Vigtigt for at tilbuddet er attraktivt for målgruppen er også, at stedet i høj grad drives af de unge selv, men mindst lige så vigtigt, at der er voksne at støtte sig til. En række af de aktiviteter, som er beskrevet i RUF-rapporten findes imidlertid allerede i anden sammenhæng. Enten i foreningsregi, under UngRingsted eller i Musik- og Kulturskolen. Børne- og Undervisningsudvalget har derfor bedt om en kortlægning af eksisterende fritidstilbud, som gruppen af unge mellem 15 og 25 år kan gå til i Ringsted. For at indkredse alternativer til RUF-modellen, er der taget udgangspunkt i de beskrevne behov og ønsker, som de unge har, og som ikke kan dækkes af eksisterende fritidstilbud.

Det vigtigste er, at de unge har mulighed for at have ”deres eget sted” – en base, hvor de til en vis grad bærer ansvaret selv, men hvor der samtidig er voksne, de kan trække på og støtte sig op ad i forhold til drift og organisering af stedet. Et væsentligt element har været ønsket om et lokale med mulighed for at lave/købe mad, som kan danne rammen om uformelt samvær. Derfor har et centralt ønske været et café-lignende sted med køkken, som giver mulighed for ovennævnte. Samtidig har et vigtigt ønske været at kunne dyrke forskellige fritidsinteresser sammen.

Konkret giver RUF-rapporten følgende bud på, hvilke funktioner/aktivitetsmuligheder, der efterlyses:

• en base/et opholdssted centralt i byen
• et lokale med industrikøkken
• et kreativt multimedieværksted
• en øvecontainer (musik)
• et veludstyret multifunktionelt værksted
• et lokale til afholdelse af workshops
• et mødelokale, som lokale ungdomsforeninger kan booke
• udendørsfaciliteter (streetfodbold og street basket)
• et lokale til ungerådgivning

Kortlægning af eksisterende tilbud

Kortlægningen (bilag 2 & 3) rummer de aktiviteter, som unge i aldersgruppen mellem 15 og 25 år har mulighed for at gå til i Ringsted Kommune på nuværende tidspunkt. Den indeholder aktiviteter i foreningsregi samt de fritidstilbud, som UngRingsted og Musik- og Kulturskolen tilbyder.

Idrætsaktiviteter tilbydes primært gennem foreningslivet, som dækker såvel individuel idræt som holdsport og i øvrigt strækker sig over en lang række sportsgrene og øvrige aktiviteter. Da listen er forholdsvis lang, henvises der derfor til bilag 2 & 3 for nærmere præcisering.

En del af de aktiviteter, der tilbydes i foreningsregi er dog ikke specifikt målrettet aldersgruppen. De er heller ikke nødvendigvis placeret centralt i Ringsted by, som er et udtalt ønske fra de unge om at kunne gå til og fra aktiviteter og samtidig være tæt på eller i umiddelbar nærhed af andre unge. Overordnet set efterlyser de unge at kunne skabe fællesskaber centralt og med forskellige aktiviteter under samme tag, hvor de samtidigt kan have et opholds- og værested, der animerer til at skabe fællesskaber på tværs af interesser blandt unge.

Alternative muligheder

Ud fra en kortlægning af eksisterende tilbud længere nede i sagen (bilag 2) ses, at der er tilstrækkelig mulighed for at gå til en given aktivitet i Ringsted, hvor fællesnævneren er interessen for fx en given sportsgren på tværs af aldersgrupper. De behov, der ikke kan tilgodeses på nuværende tidspunkt, er derimod behovet for en ”base” centralt i byen med tilhørende køkken og opholdssted. Der mangler rum, hvor fællesnævneren er at være ung på vej ud af barndom og grundskolemiljø og ind i voksenalderen. Et sted, som giver de unge mulighed for samvær med andre unge i samme livsfase. Med udgangspunkt i de eksisterende muligheder i forhold til bygningsmasse og nuværende anvendelse af disse, foreslås følgende modeller, som der kan arbejdes videre med:

1. Der opstilles en pavillon/container i nærheden af UngRingsted, som kan bruges som base og tilholdssted kombineret med, at UngRingsted låner eksisterende lokaler på fx skoler til brug for de unge i alderen 18-25.

Fordele:

• Mange af de unge, der har forladt grundskole og klub ønsker et klublignende tilbud med det miljø, der er omkring UngRingsted.

Ulemper:

• UngRingsted bruger egne lokaler. Det giver derfor ikke de unge mulighed for at benytte sig af den palet af aktiviteter, som de ønsker at igangsætte.
• De unge, der har forladt grundskolen og UngRingsted identificerer sig ikke med den aldersgruppe, som tilbuddene i UngRingsted henvender sig til.
• Der er et meget stort aldersspænd mellem 15 og 25 år. Derfor bør der også tænkes i differentierede modeller. Evt. for to grupperinger: de 15-18(20) årige og de 20-25 årige.

Organisering og drift skulle i denne model varetages af UngRingsted.

Økonomi: Indkøb/leje af pavillon.

1. Kulturhuset som foreningshus, hvor de unge booker sig ind på linje med øvrige foreninger kombineret med et intensiveret samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted om tilbud til målgruppen.

Fordele:

• Ingen yderligere udgifter. Kulturhuset benyttes på linje med øvrige foreninger som base for aktiviteter i det omfang det er muligt at booke lokaler.
• Samarbejdet mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted intensiveres om at skabe tilbud til unge i målgruppen 15-25 årige.

Ulemper:

• Modellen tilgodeser ikke centrale ønsker hos målgruppen, da den ikke opfylder behovet for et værested kun for unge, hvor man kan være fælles om at lave og spise mad.
• Modellen tilgodeser ikke behovet hos de unge for lokaler, der kan benyttes mere fleksibelt uden besværlige bookingsystemer.  

Organisering og drift skulle i denne model varetages i samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted i fællesskab.

Økonomi: Driftsudgifter i forbindelse med afholdelse af aktiviteter

Alternativt kunne man, for at imødekomme nogle af de unges centrale ønsker og behov, overveje at gentænke anvendelsen af Kulturhuset. Dette ville dog forlods kræve, at de involverede parter blev inddraget i en grundig høringsproces. Under forudsætning af, at gentænkningen af anvendelsen af Kulturhuset er en mulighed, kunne man forestille sig yderligere andre modeller:

1. Dele af Kulturhuset som base for de unge, suppleret med den opstillede Øvecontainer som musikværksted og Computer Club House’ tidligere lokale i Kulturhuset. Dele af Kulturhuset reserveres til de unge, så enkelte lokaler i huset udelukkende anvendes af dem, uden at de kan bookes af andre brugere. Det forudsætter en opdeling af huset, og at de unge også kan have adgang til industrikøkkenet på 1. sal. Det ville indebære, at Kulturhuset i højere grad anvendes som medborgerhus end som foreningslokaler, der bookes af div. grupper af brugere til givne formål på givne tidspunkter.

Fordele:

• Kulturhuset har industrikøkken og kan evt. anvendes som base for de unge ved at de har et sted, der til dels er deres. Dermed tilbyder Kulturhuset noget af det, som er centralt for de unge – at kunne være sammen om at lave og spise mad. Det element kan ikke rigtigt tilgodeses i andre eksisterende lokaler.
• Samtidig tilbydes også et sted, hvor de unge kan komme og gå efter behov uden at skulle booke lokaler, og kombineret med Øvecontaineren tilbydes en palet af lokaler og muligheder.

Ulemper:

• Foreninger, der på nuværende tidspunkt benytter sig af lokalerne i Kulturhuset kunne føle sig trængt ud ved permanent at skulle afgive lokaler til de unge.
• Parterne kunne føle sig generet af hinanden pga. støj på den ene side og for mange restriktioner på den anden side.

Organisering og drift skulle i den model varetages af UngRingsted

Udgifter: Leje af Øvecontainer.  

1. Kulturhusets stueetage som base kombineret med et intensiveret samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted om den samlede målgruppe, hvor Kulturhusets stueetage anvendes som base og de to institutioner i samarbejde tilbyder aktiviteter af klublignende karakter for målgruppen. Øvecontaineren indgår også i denne model.

Fordele:

• Denne model imødekommer i nogen grad de unges ønske om en fælles base og et værested for unge i Ringsted by.
• Der er mulighed for at lave mad og spise mad sammen.
• Ingen større anlægsbevillinger, da tilbuddet etableres i eksisterende bygninger.

Ulemper:

• UngRingsted har kun i meget begrænset omfang ledige lokaler til rådighed, da de anvendes til eget brug i åbningstiden.
• Modellen tilgodeser ikke de unges ønsker om et kombineret være- og aktivitetssted for målgruppen af unge mellem 15 og 25 år.
• Modellen har udfordringer i forhold til, at der kan være interessemodsætninger for forskellige brugergrupper i Kulturhuset. En sådan anvendelse af Kulturhuset ville som tidligere nævnt kræve en grundig drøftelse af Kulturhusets anvendelse mellem de involverede parter.

Organisering og drift skulle i den model varetages af UngRingsted.

Økonomi: Leje af Øvecontainer.

1. a. & b.: Som model 3 eller model 4 som en midlertidig løsning, men kombineret med en langsigtet plan frem mod etablering af et multifunktionelt kulturhus for unge i Ringsted Kommune.

Fordele:

• På lang sigt er et multifunktionelt værested et attraktivt tilbud/miljø for unge voksne i kommunen, som tilgodeser de behov, de giver udtryk for uden at gå på kompromis med disse på den lange bane.
• Ringsted Kommune brandes som et attraktivt sted for unge.
• Den mellemliggende periode, hvor de unge måske ville indtage noget mere af Kulturhuset som i model 4, ville være en midlertidig overgangsperiode.

Ulemper:

• Der kan være udfordringer med etablering, placering og evt. støjgener ved et kulturhus for unge. Samtidig er det den dyreste model på den lange bane.
• 5a.: Hvis model 3 vælges kombineret med en langsigtet plan om et kulturhus for unge, vil de unge formentlig ikke opleve deres ønsker og behov imødekommet, og de vil formentlig kun i begrænset omfang benytte sig af eventuelle tilbud i den mellemliggende periode.
• 5b.: Hvis model 4 vælges kombineret med en langsigtet plan om at etablere et multifunktionelt kulturhus for unge, kan der være midlertidige interessekonflikter, hvis grupper af unge skal dele lokaler med andre brugere i den mellemliggende periode.

Organisering og drift skulle i denne model varetages af UngRingsted i tæt samarbejde med Musik- og Kulturskolen.

Økonomi: Lejeudgifter til Øvecontainer + anlægsudgifter på lang sigt.

Inddragelse og høring

Ingen på nuværende tidspunkt

Økonomi

Der er ikke afsat økonomiske midler i budget 2021.

Model 3, 4 & 5 indebærer udgifter til leje af Øvecontainer. Model 5 vil indebære udgifter til etablering af et eventuelt multifunktionelt kulturhus for unge.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en organisering under UngRingsted giver de bedste betingelser for, at der kan sikres en stabil drift. Derudover sikrer denne organisering også, at der er voksne tæt på, som kender og forstår de unges behov og kan støtte dem i de udfordringer, der evt. opstår.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at de unges ønsker om at kunne mødes et sted centralt i byen, med forskellige aktiviteter under samme tag, og hvor de samtidig kan skabe fællesskaber på tværs af interesser, bør imødekommes på lang sigt, men at de nuværende rammer og forudsætninger for etablering ikke er til stede. Kulturhuset udnyttes på nuværende tidspunkt fortrinsvis af foreningslivet. Hvis det skal kunne lade sig gøre, at andre grupper af brugere benytter huset, er det nødvendigt at undersøge, hvordan dette evt. kan lade sig gøre. Herunder at der indhentes høringssvar fra berørte interessenter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget arbejder videre med følgende forslag:

1. at det undersøges, om UngRingsted kan varetage driften af et evt. mødested for unge i tæt samarbejde med Musik- og Kulturskolen i eksisterende lokaler og nuværende økonomiske rammesætning.
2. at det afklares hvorvidt det er en realistisk mulighed, at dele af Kulturhuset anvendes til formålet.

Det anbefales, at der arbejdes videre med løsning 2. Der fastsættes et dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, hvor mulige løsninger drøftes.