Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X

Indstilling

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog den 15.marts 2021, hvordan en ny ordning med vederlagsfri tandpleje til særligt socialt udsatte skal løses i Ringsted Kommune. Byrådet vedtog også, at forslag til en kvalitetsstandard for ordningen skal forelægges fagudvalg og Byråd i marts-april 2021.

Beskrivelse af sagen

I henhold til en ny bestemmelse i Sundhedsloven, som trådte i kraft 1. juli 2020, skal kommunerne yde gratis tandpleje til særligt socialt udsatte. Ordningen kaldes også social tandpleje. 

Social tandpleje er en ordning målrettet til de mest udsatte borgere, der er ramt af hjemløshed og særlige sociale problemer, der gør at de ikke kan benytte andre tilbud om tandpleje. Den tandpleje, der kan ydes i ordningen, er akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje og der kan gives forebyggende råd og vejledning i fht. at vedligeholde behandlingen.

Forslag til en kvalitetsstandard for social tandpleje er vedhæftet som bilag 1. I kvalitetsstandarden beskrives bl.a. hvad der skal være opfyldt for at man kan få social tandpleje, hvad behandlingen kan bestå i og hvor man som borger kan henvende sig for at få social tandpleje i Ringsted.  

Inddragelse og høring

Sendes i høring i Handicaprådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at den foreslåede kvalitetsstandard overholder lovgivningen og afspejler den lokale løsning for social tandpleje, som Byrådet vedtog den 15. marts 2021. Administrationen vurderer desuden, at kvalitetsstandarden giver borgerne den relevante information om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen sendes i høring i Handicaprådet med høringsfrist den 10. maj 2021, hvorefter sagen genoptages.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Benløse Børnegård og Snurretoppen har fremsendt reviderede vedtægter til godkendelse i Byrådet.

Beskrivelse af sagen

Ifølge Dagtilbudslovens §§ 14-16 skal en selvejende daginstitution have en vedtægt og en forretningsorden, som sammen med driftsaftalen er grundlaget for den selvejende institution.

Bestyrelserne for de to selvejende daginstitutioner Benløse Børnegård og Snurretoppen har fremsendt deres reviderede vedtægter, som jf. Dagtilbudsloven skal godkendes i Byrådet. Bestyrelserne har tillige fremsendt forretningsorden til orientering for kommunen. 

Bestyrelsen i et selvejende dagtilbud har jf. Dagtilbudsloven samme indflydelse, som bestyrelser i kommunale dagtilbud fx med hensyn til: 

- fastsættelse af principper for dagtilbuddets arbejde

- anvendelse af en budgetramme

- samarbejde mellem hjem og dagtilbud

- inddragelse i arbejdet med den pædagogiske læreplan.

Derudover har den selvejende daginstitutions bestyrelse et selvstændigt arbejdsgiveransvar for de ansatte og et selvstændigt ansvar for økonomien i institutionen. 

Af Dagtilbudsloven og den tilhørende vejledning fremgår det, at vedtægten for en selvejende daginstitution som minimum skal: 

  • Være i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer for dagtilbudsområdet
  • Beskrive forældrenes ret til indflydelse gennem en forældrebestyrelse
  • Beskrive bestyrelsens sammensætning, herunder om medarbejderrepræsentant kan vælges til bestyrelsen
  • Beskrive om eventuelle medarbejderrepræsentanter har stemmeret
  • Beskrive, hvorvidt der skal være kvalificeret flertal i bestyrelsen i visse spørgsmål
  • Beskrive om der er spørgsmål, som kræver enighed i bestyrelsen

Derudover kan den selvejende institution beskrive institutionens formål og idegrundlag. 

Den reviderede vedtægt for Benløse Børnegård er vedlagt sagen som bilag 1 og den reviderede vedtægt for Snurretoppen er vedlagt sagen som bilag 2.

Begge vedtægter beskriver bl.a. institutionernes overordnede mål og formål, valg, stemmeret og valgbarhed til bestyrelsen, og at bestyrelsen udgør et flertal af valgte forældre til børn indskrevet i institutionen

Vedtægterne beskriver tillige bestyrelsens ansvar og kompetence, - herunder bestyrelsens kompetence til ansættelse og afskedigelse af hhv. leder og personale, bestyrelsens forpligtelse og hæftelse i forhold til institutionens dispositioner samt bestyrelsens beslutning om institutionens nedlæggelse/ophør. Vedtægterne beskriver tillige i hvilke spørgsmål, der skal være enighed i bestyrelsen. 

Af vedtægten for Benløse Børnegård fremgår det, at valg til bestyrelsen afholdes inden udgangen af april måned, og at de to medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen har stemmeret. 

Af vedtægten for Snurretoppen fremgår det, at valg til bestyrelsen finder sted inden udgangen af september måned, og at de to medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen har stemmeret.  

Inddragelse og høring

Ingen inddragelse og høring.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de reviderede vedtægter for Benløse Børnegård og Snurretoppen samt deres forretningsordener opfylder de formelle rammer for indholdet jf. Dagtilbudslovens bestemmelser. 

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Den reviderede vedtægt for den selvejende daginstitution Benløse Børnegård godkendes.

2. Den reviderede vedtægt for den selvejende daginstitution Snurretoppen godkendes.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x x x x x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med Byrådets drøftelse af udkast til samlet plan for Ringsted Kommunale Tandpleje 9. november 2020 blev tre konkrete forslag samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i den kommunale tandpleje sendt i høring. I denne sag præsenteres høringssvar samt materiale til en fælles drøftelse af den fremtidige klinikstruktur.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog 7. oktober 2019, pkt. 7 en proces for udarbejdelse af en samlet plan for for udvikling af tandplejen frem mod 2030. Administrationens analyse og udkast (bilag 1) blev drøftet ved fagudvalgsmøder i efteråret 2020 og ved byrådsmødet 9. november 2020, pkt. 7. På baggrund af oplægget blev udkastet til vision 2030 for tandplejen vedtaget. Byrådet besluttede samtidig at sende konkrete forslag til tiltag til udvikling af den kommunale tandpleje samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i høring. Det drejer sig om følgende:

  • Justering af undersøgelsesinterval fra 15 til 18 måneder for børn og unge.
  • Forældre går med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger. 
  • Digitalt tidsbookingsystem.
  • Scenarier for opdatering af klinikker/fremtidig klinikstruktur.

Denne sag omhandler punktet om opdatering af klinikker/fremtidig klinikstruktur.

Hovedkonklusionen i ovennævnte analyse er, at en fremtidssikring af den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune forudsætter en afklaring og opdatering af klinikstrukturen. Analysen afdækker, at den nuværende struktur bidrager til udfordringer med hensyn til ventelister, kvalitetssikring, effektiv ressourceudnyttelse samt ikke mindst tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere. Hertil kommer behov for omfattende opdateringer af fysiske rammer og inventar både på grund af ny lovgivning, nye behandlingsformer og nedslidt materiel.

Det udsendte høringsmateriale bestod udover ovennævnte analyse og forslag til tiltag af tre scenarier for en fremtidig klinikstruktur: 1) Opdatering af den nuværende struktur med fire små klinikker, 2) Én samlet klinik i en ombygget fløj på Dagmarskolen og 3) Samlet tandklinik i nybygning. I rapporten er de tre scenarier beskrevet nærmere inkl. fordele og ulemper (bilag 1, side 39-42).

Høringssvar

Høringssvarene giver generelt udtryk for, at én samlet klinik har mange fordele frem for den eksisterende decentrale struktur med 4 små klinikker. Der peges bl.a. på bedre mulighed for faglig sparring og at en samlet enhed vil skabe et trygt miljø for patienter og familierne. Herudover peges på fordele ved opdateret klinikinventar, samling af administration og indkøb, gode adgangsforhold for kørestolsbrugere og optimale forhold i klinikrum til at varetage forskellige behandlinger. Der peges på vigtigheden af gode muligheder for transport og parkering. Flere peger på, at en placering på Dagmarskolen vil opfylde disse krav godt.

Flere høringssvar udtrykker bekymring for om mindre ressourcestærke familier vil stilles sværere ved at skulle følge deres barn til en samlet klinik som geografisk kan ligge længere væk end nu. Enkelte høringssvar nævner ideen om en mobil tandklinik til undersøgelser som et muligt supplement til en samlet enhed, hvor alle egentlige behandlinger skulle foregå. Et høringssvar mener, at vidensdeling og kvalitetssikring bør kunne fungere i den nuværende klinikstruktur.

Handicaprådet efterlyser et fokus på fremtidige tandplejebehov hos brugerne i omsorgstandplejen, som består af voksne på plejehjem og andre voksne, der pga. nedsat førlighed eller andre vidtgående fysiske og psykiske handicap kun vanskeligt kan benytte andre tandplejetilbud.

Uddybning på baggrund af høringssvar

Høringssvarene giver generelt ikke anledning til tilføjelser i de foreliggende beskrivelser af mulige scenarier og deres fordele og ulemper. Det understreges, at der allerede nu foregår en opsøgende indsats overfor familier, når børn udebliver fra tandlægetider. I forhold til ideen om en mobil tandklinik henledes opmærksomheden på andre kommuners udfordringer med mobile tandklinikker (se bilag 1, s.17-19). Handicaprådets høringssvar tydeliggør behovet for, at tandplejens kapacitet og indretning skal modsvare udviklingen i behov hos den nævnte målgruppe Kvaliteten af omsorgstandplejen er langt større, hvis den kan foregå i en tandklinik fremfor i hjemmet. Handicaprådets høringssvar peger som nævnt ligeledes herpå. Dette perspektiv inddrages i den konkrete projektering, når den fremtidige klinikstruktur er vedtaget og skal udmøntes.

Parallelt med høringsprocessen er der undervejs i fagudvalgenes drøftelser i efteråret fremkommet ønsker til den videre politiske behandling: Muligheden for nybyggeri i forbindelse med en eventuel fase 2 i Sundhedshuset skal undersøges. Skolernes fremtidige kapacitetsbehov indarbejdes, når placeringsmuligheder for tandklinik behandlesVed indretningen skal tages højde for brugerne af omsorgstandplejen. På baggrund af høringssvar og de politiske ønsker til den videre proces er følgende materiale udarbejdet:

Notat med estimering af skolernes fremtidige kapacitetsbehov vedhæftes (bilag 3). Notatet viser, at Valdemarskolen og Dagmarskolen kan have ledig kapacitet i et omfang, som umiddelbart muliggør en placering af en tandklinik på skolen. Vej- og Ejendomscentret har i samarbejde med Skolecentret vurderet mulighederne på de to skoler nærmere. På Valdemarskolen vil det være muligt at ombygge portbygningen til tandklinik, men en sådan realisering vil i praksis skabe  væsentlige lokalemæssige udfordringer for skolen, som bruger lokaler i bygningen til undervisning samt foreninger, som bruger bygningen i fritiden. Herudover er en dialog i gang med Familiehuset, som holder til i nabohuset, men som har behov for lokaler i portbygningen til samtaleaktiviteter. Herudover vil offentlig transport og parkering give udfordringer og en ombygning være uforholdsmæssig dyr på grund af bygningernes beskaffenhed (bilag 4). På Dagmarskolen vil flere forskellige løsninger være mulige, jvf. nedenstående under forudsætning af ledig kapacitet ikke udnyttes til andre kommunale tilbud.

Notat med analyse af fire mulige placeringer af en samlet tandklinik vedhæftes (bilag 5). De fire beskrevne scenarier er ombygning af Dagmarskolen, tilbygning på Dagmarskolen, tilbygning til Sundhedshuset i en etape 2 samt nybyggeri på ’bar mark’. For hver placering er bl.a. beskrevet planforhold, økonomi og tidshorisont.

Inddragelse og høring

De tre oprindelige scenarier har været til høring hos forældrebestyrelser, skolebestyrelser, Ældrerådet og Handicaprådet. Høringssvarene er samlet i vedhæftede bilag. Høringssvarene vedrørende scenarier for fremtidig klinikstruktur er markeret med gult.

Økonomi

I Budget 2021 er der afsat 500.000 kr. til forprojektering af samlet tandklinik.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at den videre drøftelse med fordel kan fokusere på at afklare om, den nuværende klinikstruktur med fire små klinikker skal bevares eller der skal etableres en samlet klinik. Såfremt der ønskes etableret en samlet klinik vurderer administrationen, at drøftelsen ud fra det samlede materiale med fordel kan foregå med afsæt i fire mulige løsninger: 1) Ombygning på Dagmarskolen, 2) Tilbygning på Dagmarskolen, 3) Tilbygning i forbindelse med en etape 2 for Sundhedshuset, 4) Nybyggeri på bar mark.  

Administrationen vurderer, at uanset hvilken fremtidig klinikstruktur, der vælges, vil det indebære en relativ stor økonomisk investering.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

  1. at det foreliggende materiale danner baggrund for en temadrøftelse for Børne- og Undervisningsudvalget, Plan- og Boligudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Ældre- og Genoptræningsudvalget med henblik på afklaring af den fremtidige klinikstruktur
  2. at der afvikles et fælles temamøde for ovenstående udvalg i maj/juni 2021.

Beslutning

Sagen genoptages på et kommende udvalgsmøde i 2021, hvor Overtandlægen indbydes til dialog og sagen suppleres med erfaringer fra andre kommuner.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med Byrådets drøftelse af udkast til samlet plan for Ringsted Kommunale Tandpleje 9. november 2020 blev tre konkrete forslag samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i den kommunale tandpleje sendt i høring. I denne sag skal der tages stilling til to af forslagene som begge omhandler forældrenes rolle: Forældrenes deltagelse ved undersøgelser samt digital tidsbookingsystem.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog på byrådsmødet 10. oktober 2019 en proces for udarbejdelse af en samlet plan for udvikling af tandplejen frem mod 2030. Administrationens analyse og udkast (bilag 1) blev drøftet ved fagudvalgsmøder i efteråret 2020 og ved byrådsmødet 9. november 2020. På baggrund af oplægget blev udkastet til vision 2030 for tandplejen vedtaget. Byrådet besluttede samtidig at sende konkrete forslag til udvikling af den kommunale tandpleje samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i høring. Det drejer sig om følgende:

  1. Justering af undersøgelsesinterval fra 15 til 18 måneder for børn og unge.
  2. Forældre går med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger.
  3. Digitalt tidsbookingsystem.
  4. Opdatering af klinikker/klinikstruktur.

Det blev samtidig besluttet, at forslagene ved genoptagelse skulle behandles som separate sager. I denne sag skal der tages stilling til forslag vedrørende punkterne 2) og 3), som begge omhandler forældrenes involvering.

Baggrund

Forslaget om at forældre skal gå med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger skal ses på baggrund af, at det hidtil har været almindelig praksis, at skoleklasser er blevet kørt i bus til en af de kommunale tandklinikker og har brugt en halv skoledag på det. Og på skolerne med tandklinik er eleverne selv gået hen i tandklinikken eller blevet hentet af klinikpersonalet. Rent praktisk har denne form været velfungerende, men kontakten mellem forældre og tandplejen er begrænset. Forældrene skal generelt selv være opsøgende på informationer og ikke mindst socialt udsatte forældre får i praksis kun sporadisk råd og vejledning vedrørende sundhedsfremme og tandsundhed. Desuden bygger den hidtidige praksis på undersøgelse og transport af hele klasser ad gangen fremfor hvornår det enkelte barn har behov for undersøgelse eller behandling. Hertil kommer, at lovgivningen i dag kræver konkret forældresamtykke ved langt de fleste behandlinger, hvilket oftest forlænger behandlingsforløb unødigt fordi det tager tid at indhente samtykket fra forældrene. Dette øger desuden den administrative opgave væsentligt, når forældrene skal kontaktes separat.

Hvis forældrene deltager fysisk skabes der langt bedre betingelser for dialog mellem forældre og personale om en sundhedsfremmende tilgang til børns tandsundhed. Personalet kan fortælle og vise konkret, hvad der tales om. Forældrene kan stille spørgsmål og få råd om helt konkrete udfordringer, som de oplever hjemme. Barnet vil opleve, at det er let selv at stille spørgsmål og at de voksne samarbejder. Hertil bliver det let for indhente samtykke vedrørende efterfølgende undersøgelses- og behandlingstrin, som kan påbegyndes med det samme. Ydermere er der sidegevinster – dels ved at skolen oplever et mindre afbræk i skoledagen, når det ikke er hel klasse ad gangen der bruger en formiddag hos tandlægen; dels ved at der spares udgifter til buskørsel og administrativt arbejde i den forbindelse.

Forslaget om digital tidsbookning vil gøre det væsentligt lettere for forældre at få tider, der passer ind i familiens planlægning og fx booke søskende samtidig eller i forlængelse af hinanden, når deres behov for tandlægebesøg er tidsmæssigt sammenfaldende. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering, idet det nuværende tidsbestillingssystem, som bygger på kommunikation via telefon, e-mail og ved fremmøde.

Høringssvar

Generelt peger høringssvarene på at øget forældreinvolvering har bred opbakning. Når forældrene deltager, giver det mulighed for en mere direkte dialog mellem forældre og tandplejepersonale omkring barnet tandsundhed, hvilket ses positivt. Flere peger også på at det at have en forældre med, kan skabe tryghed for barnet til tandlægebesøgene. Det nævnes som en fordel, at det vil give mindre opbrud i undervisningen, at forældre selv sørger for at deres børn kommer til tandlæge. Der er generel opbakning til indførelse af digital tidsbooking.

Høringssvarene peger på en bekymring for, at kravet om forældredeltagelse kan medvirke til, at børn med mindre ressourcestærke forældre ikke kommer til tandlæge, hvis forældrene selv skal stå for både at booke tid og tage med børnene til tandlæge.

Ligeledes peges der på tidsforbruget for forældrene vil blive stigende og måske en udfordring, særligt for forældre der arbejder langt væk. Nogle familier kan have svært ved denne forpligtigelse, hvis man har børn der i forvejen har mange tider på hospitaler mm., vil det at gå med sit barn til tandlæge øge tidsforbruget væk fra arbejde yderligere. Der er forslag om udvidet åbningstid i tandplejen, som en løsning på denne udfordring.

Flere høringssvar peger på, at der skal være mulighed for, at søskende kan få tider samtidigt, så forældrene skal forstyrres mindst muligt. Der er ligeledes et forslag om differentiering af forældreinvolvering i forhold til barnets alder og tandsundhed, så udvalgte børn og unge selv kan komme til tandlæge. Et enkelt høringssvar peger på at vi fratager vores børn at være ansvarlige uden deres forældre og en stolthed ved selv at gå til tandlæge.

Uddybning på baggrund af høringssvar

Høringssvarene giver anledning til at præcisere, at tandsundhed hos børn og unge understøttes ved en kombination af sunde tandvaner i hverdagen samt regelmæssige undersøgelser og behandling efter behov. Bekymringen for tandsundheden hos børn i mindre ressourcestærke familier handler således i mindst lige så høj grad om at understøtte gode tandvaner i hverdagen som at sikre at børnene møder frem til undersøgelser. Det er mellem undersøgelserne, at de gode tandvaner skal praktiseres. Og dette understøttes bedst via en direkte dialog med forældrene.

I et digitalt tidsbookingsystem vil tandplejen fortsat sikre, at alle børn får tider til undersøgelse og behandling. Allerede nu er der fokus på at sikre, at udsatte familier får booket tid til tandlægebesøg samt en tidlig og hurtig opsøgende indsats via mail/telefon, når barn/ung udebliver fra besøget. Dette vil fortsætte samtidig med et digitalt bookingsystem. Efter gentagne udeblivelser uden at der er opnået kontakt til hjemmet foretages en underretning til Børne- og Familierådgivningen. I forbindelse med den igangværende udvikling af tandplejen vil der være yderligere fokus på at formidle information om gode tandvaner og tandplejens tilbud til børnefamilier via det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejersker, daginstitutioner, skoler herunder tilbud udsatte børn og unge.

Yderligere kan det præciseres, at forældredeltagelse ved tandlægebesøg i nogle tilfælde ikke er nødvendigt. Unge over 15 år kan selv give samtykke til behandlinger, hvorfor forældre ikke behøver deltage for at give samtykke. I længere behandlingsforløb kan forældre give samtykke til flere trin ad gangen, hvorfor de ikke behøver deltage ved alle besøg. Herudover er intentionen med digital tidsbooking at øge forældrenes mulighed for at vælge tider, der passer ind i familiens planlægning.

Under COVID-19 pandemien har nedlukninger og restriktioner medført, at alle patienter er indkaldt individuelt og med øget forældreinvolvering. Tandplejepersonalet har fået mange positive tilbagemeldinger på fra forældrene, der oplever et større indblik i deres børns tandsundhed. Der er opnået nye erfaringer med at indkalde, booke søskende på samme dag mv. for at spare forældrenes tid. Det kan ikke altid lade sig gøre i forhold børnenes individuelle behov, men ofte i fht. de almene undersøgelser.

Inddragelse og høring

Forslaget har været til høring hos forældrebestyrelser, skolebestyrelser, Ældrerådet og Handicaprådet. Høringssvarene er samlet i vedhæftede bilag. Høringssvarene vedrørende øget forældreinvolvering og digital tidsbooking er markeret med gult.

Økonomi

Udgifter til etablering og support af digitalt tidsbookingsystem afholdes inden for tandplejens driftsbudget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget om øget forældreinvolvering vil styrke forældrenes viden om deres børns tandsundhed og hvordan familien skaber gode tandvaner i hverdagen. Herudover styrkes forudsætningerne for at skabe effektive undersøgelses- og behandlingsforløb. Begge dele til gavn for børn og unges tandsundhed og anvendelsen af tandplejens ressourcer. Tandplejen skal i dialogen med forældrene være opmærksom på at udnytte de muligheder for fleksibilitet, som undersøgelses- og behandlingsforløbene samt lovgivning og en digital tidsbooking giver.

Der vil fortsat være et behov for understøtte mindre ressourcestærke familier i at benytte tandplejens tilbud, hvilket stiller krav om en fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde med familierne. Administrationen anbefaler, at forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg med start i forlængelse af at de nuværende COVID19-restriktioner udløber.

Administrationen vurderer desuden, at forslaget om digital tidsbookning vil lette forældrenes mulighed for at få tider, der passer ind i familiens planlægning. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering og flere ressourcer kan målrettes kerneydelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

  1. at forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg med de beskrevne muligheder for fleksibilitet med start i forlængelse af, at de nuværende COVID19-restriktioner udløber.
  2. at digital tidsbooking indføres primo 2022.