Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sendes i høring hos Handicaprådet og hos Ældrerådet.

Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer. Desuden bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune.

Kvalitetsstandarderne fungerer også som arbejdsredskab for medarbejdere og ledelse i Social- og Sundhedscentret, når de skal behandle borgernes sager.

Kvalitetsstandarderne er senest vedtaget af Byrådet den 8. april 2019, hvor de blev behandlet samlet.

I henhold til Byrådets beslutning den 11. november 2019 skal samtlige kvalitetsstandarder fremadrettet kun behandles samlet i Byrådet én gang i løbet af første år i valgperioden, og efterfølgende i fagudvalgene i 3. år i valgperioden. Ændringer ud over de lovpligtige ændringer skal fortsat besluttes af Byrådet. Administrationen er som hidtil bemyndiget til at foretage mindre, nødvendige tilretninger eksempelvis på baggrund af nye principafgørelser og lignende, som vil blive forelagt i forbindelse med den førstkommende politiske behandling. Det blev også besluttet, at kvalitetsstandarderne fremadrettet skal behandles i sektioner under nogle temaer.

2020 er 3. år af valgperioden, og i overensstemmelse med Byrådets beslutning fremlægges hermed tredje og sidste ”bølge” af de reviderede kvalitetsstandarder, som er inden for temaet ”Ældre- og sundhedsområdet”, til politisk behandling i Ældre- og Genoptræningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Nedenfor følger et skema med oversigt over de foreslåede præciseringer og tilpasninger af de kvalitetsstandarder, som vedrører ældre- og sundhedsområdet, samt årsagen til disse.

Konkret og individuel vurdering

På baggrund af den politiske drøftelse af de to første sager om kvalitetsstandarderne er der i alle kvalitetsstandarderne på ældre- og sundhedsområdet nu indsat et nyt afsnit om, at der altid foretages en konkret og individuel vurdering, og at serviceniveauet ifølge kvalitetsstandarden skal fraviges indenfor lovens rammer, når dette konkret er nødvendigt. Dog er det nye afsnit ikke indsat i kvalitetsstandarden om Forebyggende hjemmebesøg, idet der her ikke er tale om en ydelse på baggrund af en ansøgning, der fastsættes ud fra en konkret skøn.

Forebyggende hjemmebesøg

Der er nogle lovningsmæssige ændringer af, hvornår der skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Derudover foreslås det at ændre tidsangivelserne for besøg hos borgere over 65 år, der mister deres ægtefælle, så det fremgår, at de bliver kontaktet ca. 1-2 måneder efter dødsfaldet i stedet for som nu fire uger efter dødsfaldet. Ændringen af tidsangivelsen er begrundet i, at borgere der er fyldt 65 år, og som mister deres ægtefælle (enkebesøg), ofte ønsker disse udsat til et senere tidspunkt. Dette med henvisning til, at de oplever sig stressede på grund af mange praktiske opgaver og gøremål i den første tid efter dødsfaldet, herunder opgørelse af dødsboet osv.

Pasning af døende i eget hjem

Efter servicelovens § 119 kan der bevilliges plejervederlag til en person, som ønsker at passe en døende borger i eget hjem. Det følger af servicelovens § 121, stk. 1, 2. pkt., at retten til plejervederlaget bevares i indtil 14 dage efter den plejekrævendes død. Plejevederlaget kan dog ikke udbetales sammen med anden offentlig forsørgelse, eller hvis plejeren inden for de 14 dage vender tilbage til sit almindelige arbejde. Det er ikke alle der er opmærksomme på at få oplyst kommunen om, at de inden udløbet af de 14 dage efter dødsfaldet modtager anden offentlig forsørgelse eller vender tilbage til arbejdet, og derfor er der risiko for at der sker fejludbetaling, som i princippet skal kræves tilbagebetalt. Det har derfor været praksis først at udbetale plejevederlaget for de op til 14 dage efter dødsfaldet, hvis plejeren selv aktivt søger herom. Kvalitetsstandarden rettes, så det tydeligt fremgår, at der borgeren aktivt skal søge plejevederlaget for de op til 14 dage efter dødsfaldet. I forbindelse med bevillingen af pasningsordningen vejledes plejeren om dette, og ansøgningsmaterialet bliver udleveret. Den hidtidige praksis har ikke hidtil givet anledning til problemer.

Ankestatistik

På baggrund af ønsket fremsat under den politiske behandling af kvalitetsstandarderne på hjælpemiddel-området er der indhentet tal fra Ankestyrelsens statistik over klagesager for de af servicelovens bestemmelser, som vedrører kvalitetsstandarderne på ældre- og sundhedsområdet. Tallene er indsat i et skema, som vedlægges som bilag 2.

Det skal bemærkes, at der ikke findes tal for alle kvalitetsstandarder, fordi der ikke på alle områder er klageadgang. Desuden overlapper nogle af tallene fra Ankestyrelsen flere kvalitetsstandarder og §§’er uden mulighed for udspecificering. Det har derudover ikke været muligt at trække statistik for det samlede antal af afgørelser truffet af kommunen på området i 2019 til perspektivering af Ankestyrelsens tal, ligesom der blev forelagt i forbindelse med de to tidligere temaer for kvalitetsstandarderne. Dette skyldes, at der på ældreområdet arbejdes i et andet fagsystem (Fællessprog III), som er bygget anderledes op, og som ikke giver samme mulighed for at trække statistik for antallet af afgørelser. 

Der er i alt tale om, at Ankestyrelsen har behandlet 14 klagesager i 2019, hvoraf Ankestyrelsen i et enkelt tilfælde har omgjort kommunens afgørelse. Det skal bemærkes, at ni af sagerne, herunder den ene, som er omgjort, vedrører servicelovens § 112, som kommunen bevilliger nødkald efter. Det er dog samme bestemmelse, som de fleste andre typer hjælpemidler også bevilliges efter, og Ankestyrelsens tal giver ikke mulighed for at fastslå, hvilken type hjælpemiddel afgørelserne handler om. I 2019 har Myndighedsenheden truffet afgørelse i ca. 2.400 sager om hjælpemidler.

Det årlige ”Danmarkskort” over statistik for kommunernes fejl i sagsbehandlingen blev offentliggjort af Social- og Indenrigsministeriet i midten af juni måned, og der vil som vanligt blive forelagt en særskilt sag om Danmarkskortet for Byrådet.

Læsevejledning til kvalitetsstandarderne:

Tekst skrevet med grønt foreslås tilføjet eller flyttet fra andet afsnit.

Tekst skrevet med rødt foreslås slettet eller flyttet til andet afsnit.

Følgende bilag er knyttet til sagen:

Bilag 1 De samlede kvalitetsstandarder indenfor ældre- og sundhedsområdet med markering af de foreslåede tilpasninger/præciseringer.

Bilag 2 Ankestatistik fra Ankestyrelsen indsat i skema med angivelse af lovgrundlag og relevante kvalitetsstandarder.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 11. november 2019 at ændre proceduren for revidering og godkendelse af kvalitetsstandarderne på voksenområdet. I overensstemmelse med Byrådets beslutning fremlægges hermed den sidste tredjedel af de reviderede kvalitetsstandarder under temaet ”Ældre- og sundhedsområdet” til politisk behandling.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Til høring i Ældrerådet og Handicaprådet

Styrelsen for Patientsikkerhed har i juni 2020, udgivet Årsberetning 2019 fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase. (Bilag 1)

Patientsikkerhedsloven (Lov nr. 913 af 13/07/2010) definerer, at utilsigtede hændelser er kendte eller ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom og som enten har skadet eller kunne have haft skadet patienten, men forinden blev afværget eller ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. En utilsigtede hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed.

Ifølge Sundhedsloven §§ 198 – 202 har alle sundhedsfaglige personer pligt til at rapportere utilsigtede hændelser til sundhedsvæsenets rapporteringssystem, Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Indberetningen kan foretages af personale, patienter og pårørende.

I kommunerne skal følgene utilsigtede hændelser rapporteres uanset alvorlighedsgrad:

• Medicinering
• Patientuheld, herunder fald og brandskade
• Infektion
• Sektorovergang

For kommunernes vedkommende drejer det sig f.eks. om utilsigtede hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, socialpsykiatrien, sociale botilbud og træning.

Rapporteringen af utilsigtede hændelser skal bidrage til læring og kvalitetsudvikling i det sundhedsfaglige felt og hermed til forbedring af patientsikkerheden.

Indberetning af utilsigtede hændelser
Årsberetningen 2019 fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase viser, at der nationalt i 2019 blev rapporteret i alt 222.289 utilsigtede hændelser, hvor der i 2018 blev rapporteret 194.396. Stigningen skyldes primært en stigning i antallet af utilsigtede hændelser på det kommunale plan.

I beretningen oplyses det at sundhedsprofessionelle, stadig er mere flittige til at rapportere utilsigtede hændelser. Og at dette giver et godt grundlag for at arbejde videre med patientsikkerheden både nationalt og lokalt.

Der bliver fortsat rapporteret flest utilsigtede hændelser i forbindelse med fald og medicin, af regioner og kommuner.

I Ringsted Kommune blev der i 2019 indberettet 1.412 utilsigtede hændelser. (Bilag 2) Alle indberettede hændelser er gennemgået og drøftet i Hjemmeplejen, Sygeplejen, på Plejecentrene, Træningsenheden på KLC, Sociale Botilbud og i Socialpsykiatrien, med henblik på at skabe sikre arbejdsgange og øget patientsikkerheden.I forbindelse med rapporteringen af den utilsigtede hændelse skal graden af alvorligheden beskrives. Beskrivelsen tager udgangspunkt i, hvor alvorlig hændelsen faktuelt var for borgeren.

I denne tabel ses definitionerne for alvorlighedsgraderne.

Nedenstående er opgørelsen for Ringsted Kommune over antallet af utilsigtet hændelser og alvorlighedsgrad fra 2017 til 2019.

Opgørelsen viser, at der er blevet indberettet 284 flere utilsigtede hændelser i 2019 end i 2018, svarende til en stigning på 25 procent flere rapporteret hændelser. Og at størstedelen af indberetningerne ikke har medført skade, samt at der er en mindre stigning i antallet at moderate og en mindre fald i alvorlige hændelser og ingen med dødelige udgang.
 

Der har i 2019 været større fokus på utilsigtede hændelser, især i hjemmeplejen og sygeplejen, og det har bevirket at der er sket flere rapporteret hændelser, hvilket har med stigningen på de 25 procent at gøre.

Ved alvorlige hændelser, udarbejdes der altid hændelsesanalyse og en fremadrettet handleplan, som har til formål at medvirke til at afdække de bagvedliggende årsager til hændelsen.

De 3 rapporteret alvorlige hændelser i 2019 var fejl i forbindelse med:
 

• Borger fik stærkt cellegiftmedicin dagligt i stedet for som lægen havde ordineret kun 2 gange om ugen. Borger måtte indlægges akut og var indlagt igennem længere tid pga. forgiftningen, inden borgeren kunne udskrives. Denne borger blev udskrevet til genoptræning og mere varig hjælp.(Der er rapporteret 2 alvorlige på denne)
   
• Borger faldt uventet om til træning, og mistede bevidstheden og gik i kramper. Borger blev indlagt akut, og fik under indlæggelsen konstateret diagnosen epilepsi, som årsag til krampeanfaldene. Borger blev sat i livslang medicinsk behandling.

De 34 Moderate hændelser som er en lille stigning, har primær været utilsigtede hændelser i forbindelse med medicin og fald. Dette har krævet og kræver fortsat opfølgning på borgernes ordineret medicin, samt kontakt til læge og fokus fra lederne på læring til medarbejderne. I forbindelse med fald, er der udviklet en Formular til den elektroniske borgerjournal til tidlig opsporing med registrering og udredning af fald hos borgerne på plejecentrene.

Ringsted Kommune ligger under landsgennemsnittet, da vi samlet set har færre moderate og alvorlig hændelser og flest utilsigtede hændelser med ingen eller mild skade.I Ringsted Kommune arbejdes der med utilsigtede hændelser i et læringsperspektiv, hvor formålet er at forbedre arbejdsgange og systemer. I 2019  har der være særlig fokus på følgende områder:
 

• Løbende dialog og refleksion mellem ledere og medarbejderne omkring de indberettede utilsigtede hændelser.
• Introduktion og oplæring af 4 nye lokale ansvarlige behandlere af utilsigtede hændelser.
• Udarbejdelse af guideline til optimal kommunikation med borgeren i centrum, i samarbejde med de praktiserende læger.
• Påbegyndt implementering af de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om ”Korrekt håndtering af medicin” som udkom i november 2019.
• Deltagelse i Styrelsens for Patientsikkerheds temadage om ”Ældreplejen og medicinhåndtering”.
• Udvikling af faldformular til tidlig opsporing af fald, registrering og udredning af borgerne
• Bidrage med indsatser til Patientsikkerhedsrapporten fra sundhedsvæsnet i kommunerne.
• Bidrage til patientsikkerheden i Den tværsektorielle patientsikkerhedsarbejdsgruppe, regioner, almen praksis og kommuner.

I 2020 vil der fortsat blive arbejdet videre på ovennævnte fokusområder i Ringsted Kommune, for at sikre borgernes livskvalitet og patientsikkerheden. Endvidere skal der i 2020 implementeres en ny og mere simpel måde at rapportere utilsigtede hændelser på i kommunerne, som Styrelsen for Patientsikkerhed har udviklet. Hvor der vil blive sat særlig fokus på utilsigtede hændelser i kategorierne, ”Ingen skade” eller ”Mild skade”, når en borger er faldet eller når en borger ikke har fået sin medicin. Hovedformålet at øge den lokale læring i praksis og øge patientsikkerheden.

Anbefales godkendt.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en udgiftsbevilling på 378.265 kr. i 2020, 356.530 kr. 2021, 356.530 kr. i 2022 og 25.000 kr. i 2023 til Projekt – Unge i Front.
2. at den sociale investeringsfond tilsvarende reduceres med 378.265 kr. i 2020, 356.530 kr. 2021, 356.530 kr. i 2022 og 25.000 kr. i 2023 til dækning af udgifter til projektet.
3. at bevillingen vedr. uddannelsesydelse reduceres med 78.065 kr. i 2020, 218.581 kr. i 2021, 327.872 kr. i 2022, 249.807 kr. i 2023, 171.743 kr. i 2024, 93.678 kr. i 2025 og 31.226 kr. i 2026. 
4. At den sociale investeringsfond tilsvarende tilføres besparelser på uddannelsesydelse med 78.065 kr. i 2020, 218.581 kr. i 2021, 327.872 kr. i 2022, 249.807 kr. i 2023, 171.743 kr. i 2024, 93.678 kr. i 2025 og 31.226 kr. i 2026.