Referat

Godkendt med bemærkning om, at punkt 2 ikke skal behandles i Plan- og Boligudvalget men i Klima- og Miljøudvalget og punkt 12 udsættes.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet skal tage stilling til frigivelse af bevilling for anlæg af Sanering af Fælledvej.

Ved Byrådets vedtagelse af budget 2018 på byrådsmødet den 9. oktober 2017 blev der givet et rådighedsbeløb på 5,1 mio. kr. til projektet ”Sanering af Fælledvej”.

Ringsted Forsyning skal etablere en ny regnvandsledning i Fælledvej. Fælledvej er i dårlig stand og der er stort set ingen regnvandsafledning af vejen til kloaksystemet, hvorfor regnvand løber ud over naboernes indkørsler og i haverne. Med saneringen vil selve vejen få et ensidet fald mod nord, hvor der sættes kantsten. Her sættes regnvandsbrønde sådan, at regnvand fra vejen løber i Ringsted Forsynings nye regnvandsledning. De nuværende bump genetableres efter gældende standarder.

Saneringen skal følge Ringsted Forsynings projekt. Ringsted Forsyning har valgt, at stoppe deres projekt ud for Fælledvej nr. 2. Strækningen herfra og ud til Roskildevej vil derfor ikke blive saneret i dette projekt. Se Bilag. Ringsted Forsyning agter, at denne del af Fælledvej bliver håndteret sammen med Roskildevejsprojektet, da regnvandet fra denne del af Fælledvej skal løbe til Roskildevej. Saneringen af denne del af Fælledvej vil derfor først kunne udføres samtidigt med projektet ”Trafiksanering af Roskildevej”.

Økonomi

Efter færdigt detailprojekt har rådgivers overslag på anlægsarbejderne vist, at det samlede projekt ikke kan rummes inden for rådighedsbeløbet. Overslaget overstiger rådighedsbevillingen med 0,76 mio. kr. Projektet er allerede skåret til for, at holde omkostningerne nede. Der er derfor ikke yderligere besparelser, at finde i selve det projekterede.

Den eneste mulighed for, at tilpasse projektet er, at reducere projektets udstrækning. Den endelige udstrækning vil dog først være kendt efter endt licitation. De første 55 m af Fælledvej, op mod Roskildevej, skal ikke udføres for nuværende. Se den røde linje på bilaget.  Reduceres projektet vil det være mest oplagt, at starte nærmest Roskildevej og så ned mod Søndervej. Denne delstrækning er 65 m og er vist med blåt på bilaget. Skal der reduceres yderligere bør dette ske fra den modsatte ende af Fælledvej, op mod Eilekiersvej. Denne delstrækning er 79 m og er vist med gult på bilaget.

Den gule delstrækning kan reduceres, da Ringsted Forsyning ikke skal omlægge ledninger i denne del af Fælledvej og det er derfor forbundet med mindre gravearbejder, hvis der findes finansiering til udførelse af denne del på et senere tidspunkt.

Den blå delstrækning kan reduceres på trods af, at Ringsted Forsyning her skal omlægge ledninger. Den vil kunne sanneres samtidig med den sidst del op mod Roskildevej, hvis der findes finansiering til denne del til den tid.

En mulig merfinansiering til det igangværende projekt kan være, at overføre 0,55 mio. kr. fra projektet ”Ombygning af kryds for kørsel med modulvogntog”. Byrådet besluttede på byrådsmødet den 11. marts 2019, pkt. 8, at projektet afsluttes og at de resterende midler skal overføres til andre anlægsopgaver. Merfinansieringen vil være med til, at sikre at mest muligt af Fælledvej bliver saneret i indeværende projekt.

Tidsplan

Projektet udbydes sammen med Ringsted Forsyning. Udbuddet sker ved begrænset licitation i april måned og anlægsarbejderne forventes påbegyndt ultimo maj 2019. Anlægsarbejderne forventes afsluttet i maj 2020. Ringsted Forsyning har valgt, at anlægsarbejderne skal ske i relativt mange men mindre etaper. Dette giver en længere samlet anlægstid, men vil give færre gener for den enkelte beboer, da opgravning ud for den enkelte vil få en kortere varighed.

På baggrund af licitationsresultatet vil kommunens andel i projektet blive tilpasset i forhold til bevillingen der gives ved dette dagsordenspunkt.

Beboerne og brugere af Fælledvej vil blive orienteret om projektet i fællesskab med Ringsted Forsynings projekt. Der vil være en løbende orientering af beboere i hele anlægsfasen.

Der er afsat et rådighedsbeløb på 0,6 mio. kr. i 2018 og 4,5 mio. kr. i 2019. Der blev givet en anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. i 2018.

Administrationen vurderer, at der er et behov for, at Fælledvej saneres. Projektet fremmer forbedringer for alle trafikant grupper ved, at forbedre vandafledning fra vejen og opgradere de fartdæmpende foranstaltninger. Endvidere vil risikoen for, at tilgrænsende ejendomme ”oversvømmes” med kommunens vejvand, blive væsentligt mindre.

Administrationen vurderer endvidere, at det ikke vil være muligt, at gennemføre hele projektet med det nuværende rådighedsbeløb og at det derfor vil være nødvendigt, at reducere i projektets udstrækning. Det er også administrationens vurdering, at den gule delstrækning skal prioriteres højere end den blå delstrækning, da den gule delstrækning ikke har vejafvanding. Den blå delstrækning har i dag lave kantsten til afgrænsning og enkelte regnvandsbrønde.

Administrationen vurderer afslutningsvis, at en merfinansiering på 0,55 mio. kr. finansieret ved de resterende midler fra projektet ”Ombygning af kryds for kørsel med modulvogntog”, vil være med til at sikre, at længst mulig strækning af Fælledvej vil blive udført i det eksisterende projekt. Det vil også sikre, at færrest mulige borgere vil blive generet endnu en gang af en senere udførelse. En senere udførelse vil også blive dyrere for Ringsted Kommune, da det ikke vil kunne udføres i synergi med det nuværende projekt og Ringsted Forsynings projekt.

Direktionen indstiller,

1. at der frigives en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. finansieret af projektet Sanering af Fælledvejs rådighedsbeløb, til igangsætning af anlægsarbejder for projekt Sanering af Fælledvej.
2. at der gives en anlægsbevilling på 0,55 mio. kr. finansieret ved de resterende midler fra projektet ”Ombygning af kryds for kørsel med modulvogntog”.

Ikke behandlet. Skal behandles i Klima- og Miljøudvalget.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal udvalget tage stilling til en ansøgning om, at etablere en fodboldgolfbane i det åbne land. Byrådet har på mødet d. 4. februar 2019 besluttet, at udvalget skal behandle ansøgningen.

Ansøgning

Ringsted Kommune har modtaget en ansøgning om, at etablere en fodboldgolfbane på et areal nord for Nebs Mølle. Banen skal etableres på matr.nr. 1aa Høed By, Valsølille og 10q Jystrup By, Jystrup, der har et samlet areal på 38.612 m2. Begge arealer hører til ejendommen Nebsmøllevej 88, 4100 Ringsted. Ansøgning er vedlagt som bilag 1

Parkering, toiletter, udlevering af bolde og ”cafehygge” vil foregå ved adressen Nebsmøllevej 88, hvor faciliteterne vil blive indrettet i en gammel kostald, der bliver omdannet til servicebygning.

Nedenstående luftfoto over ejendommen viser arealet til fodboldgolfbane markeret med rød ramme, mens arealet med servicebygningen er markeret med blå ramme.

Banerne til fodboldgolf vil blive etableret ved at bruge forskellige naturmaterialer som sten, træer og buske. Der er ikke lavet en detaljeret plan for banernes udformning og udseende.

Kunder til fodboldgolfbanen skal gå mellem fodboldgolfbanen og servicebygningerne. Den gående trafik skal ske via den offentlige vej Nebsmøllevej.  

Planlovens landzonebestemmelser

Ejendommen ligger i landzone og det ansøgte vil derfor kræve landzonetilladelse efter Planlovens § 35 stk. 1.

I vurderingen af den enkelte ansøgning om landzonetilladelse, skal der foretages en konkret vurdering og afvejning med udgangspunkt i Planlovens formål og hensyn bag Planlovens landzonebestemmelser. Den konkrete vurdering kan eksempelvis indeholde en række overordnede hensyn, herunder planmæssige hensyn og hensynet til jordbrugsinteresser, natur- og landskabelige forhold, samt vækst og udvikling. De enkelte hensyn vil indgå med forskellig vægt i den endelige vurdering afhængig af den konkrete ansøgning og de stedslige forhold.  

Det planmæssige hensyn skal sikre en klar grænse mellem by og land, så der ikke sker en spredning af aktiviteter, som ikke er knyttet til landbrugshvervet. Dette hensyn skal ses i lyset af et ønske, om ikke et sætte uhensigtsmæssige begrænsninger for landbrugets udviklingsmuligheder, samt undgå miljøkonflikter mellem landbruget og andre aktiviteter.

Et væsentlig hensyn bag landzonebestemmelsernes formål, er at sikre de landskabelige interesser. Da der i ansøgningen ikke er redegjort for fodboldgolfbanens præcise udformning, kan den landskabelige indvirkning ikke vurderes, før sagen er fuldt oplyst herom.

Hensynet om at undgå præcedens skal også medtages i kommunens forvaltning af landzonebestemmelserne. Det betyder at sammenlignelige sager skal behandles ens og vurderingen skal indeholde overvejelser om hvilken betydning afgørelsen vil få for fremtidige lignende sager.

Øvrige forhold

Kommunen skal gennem landzoneadministrationen virke for kommuneplanens gennemførelse. Det pågældende område, hvor fodboldgolfbanen skal placeres, er i Ringsted Kommuneplan 2017-29 udpeget som landskabsområde. Landskabsområderne indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Landskabsområdet er primært forbeholdt jordbrugserhvervet. Sikring af mange af bevaringsinteresserne forudsætter ofte fortsat landbrugsdrift. Der er begrænsede muligheder for byggeri og anlæg, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv.

Området er udlagt til besøgsområde, som betyder at området har høj rekreativ værdi og oplevelsesmæssigt potentiale. Området er i Ringsted Kommunes Oplevelsesplanlægning registreret som et område med naturrigdom om landskabsformer. Muligheden for at få fredsommelige og naturskønne oplevelser, har derfor været afgørende for områdets udpegning som besøgsområde.

Administrationen har i 2018 fortaget en trafikmåling mellem Nebsmøllevej 70 og 71. Trafikmålingen viste, at motoriserede trafik er den dominerende på Nebsmøllevej, hvor der i døgnet kører 980 køretøjer, heraf 70 lastbiler og derudover 14 cyklister. Nebsmøllevej er en kurvet og bakket vej med dårlige oversigtsforhold. Mellem fodboldgolfbanen og servicebygningen er hastigheden begrænset til 50 km/t. Der er ikke fortov eller rabat på store dele af strækningen. Det er ikke muligt at etablere bedre forhold for gående trafikanter, da husene ligger relativt tæt på vejen. 

Sagsforløb

Ringsted Kommune blev 17. september 2018 kontaktet af ansøger, med henblik på etablering af en fodboldgolfbane på ansøgers markareal nord for Nebs Mølle. På et møde den 3. oktober 2018 blev ansøger orienteret om, at det umiddelbart blev vurderet, at der ikke ville blive meddelt landzonetilladelse til en fodboldgolfbane på den pågældende placering, men at kommunen vil se positivt på at etablere en fodboldgolfbane, på en egnet placering et andet sted. 

Det blev på mødet aftalt, at ansøger skulle undersøge, om han kunne finde en egnet placering, mens administrationen skulle screene de kommunale grunde, for at se om kommunen kunne udleje et areal til ansøger.

Da hverken ansøger eller administrationen lykkedes med at finde en anden egnet placering, modtog Ringsted Kommune 3. januar 2019 en ansøgning om, at etablere en fodboldgolfbane på ansøgers areal nord for Nebs Mølle. Efterfølgende meddelte administrationen ansøger, at der ville blive meddelt afslag på det ansøgte, på baggrund af den fritliggende placering i det åbne land og den uhensigtsmæssige gående trafik mellem fodboldgolfbanen og udleveringsstedet.

Ansøger blev spurgt om han, på baggrund af det oplyste, ønskede at fortsætte ansøgningsproceduren (bl.a. fremsendelse at supplerende materiale mht. situationsplan, beplantningsplan osv.) og modtage et formelt skrifteligt afgørelse, eller om han ønskede at trække sin ansøgning. Ansøger valgte at trække ansøgningen tilbage.

I forbindelse med Byrådets beslutning om at genoptage sagen, har administrationen udarbejdet et udkast til afslag, der er sendt i høring hos ansøger. Udkast til afslaget er lavet for at formalisere den sagsbehandling, der var gået forud for Byrådets beslutning. Udkastet til afslag er vedlagt som Bilag 2.  

Udkast til afslag er blevet sendt til partshøring hos ansøger ifølge Forvaltningslovens § 19.

Ansøger er ikke kommet med bemærkninger.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Det er administrationens vurdering, at der på nuværende tidspunkt i processen ikke kan meddeles tilladelse til den ansøgte fodboldgolfbane. Før der kan tages stilling til en eventuel landzonetilladelse, skal ansøger indsende projekttegninger for banens udformning, beplantningsplan, situationsplan med beskrivelse af de ændringer der skal foretages i den eksisterende kostald, samt forventet besøgstal og åbningstider for banen.

Der skal endvidere redegøres for, hvordan det hindres at bolde eller personer kommer ud på kørebanen langs fodboldgolfbanen. Desuden skal der tages højde for den beskyttede sø, samt beskyttede sten- eller jorddige, der er på markarealet. Dertil skal sagen sende i nabohøring, så omkringboende har mulighed for at komme med bemærkninger til det ansøgte. Sagen kan herefter blive forlagt udvalget til endelig stillingtagen, hvis det besluttes at administrationen skal arbejde videre med ansøgningen, om etablering af fodboldgolfbane på den søgte placering.

I den konkrete sag er det administrationens vurdering, at hensynet til at skabe gode rammer for erhvervsudvikling er relevant at fremhæve, som et forhold der taler for, at det senere hen i processen vil være muligt at meddele tilladelse til det ansøgte.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at etablering af en fodboldgolfbane med fordel kan placeres i landzone, da disse oftest vil være pladskrævende og indrettes på en måde, så det giver god mening at bruge det eksisterende terræn og beplantning.

Det skal dog afvejes med de forhold, der i den konkrete sag taler for, at meddele afslag på den ansøgte fodboldgolfbane. Her finder administrationen det relevant at fremhæve de stedslige forhold, hvor banen bliver placeret frit i det åbne land, i et område der er domineret af landbrugsdrift.

Det er administrationens vurdering, at det ansøgte projekt ikke er i overensstemmelse med Planlovens intention om at friholde det åbne land for aktiviteter, som ikke er tilknyttet landbrugshvervet og om at sikre en klar grænse, mellem land og by.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at den ansøgte fodboldgolfbane skal etableres på et markareal, der ligger uden tilknytning til anden bebyggelse eller andre ikke-landbrugsrelateret aktiviteter. Dertil er det administrationens vurdering, at en fodboldgolfbane ikke er foreneligt med Ringsted Kommunes oplevelseskortlægning og videre udpegning i Kommuneplanen som besøgsområde.

I afvejning af de forskellige forhold, der skal medtages i den samlede vurdering af det ansøgte, er også hensynet til præcedens. Det er administrations vurdering, at dette kan få en uheldig indvirkning på lignende sager, hvor der gives tilladelse til fritliggende rekreative aktiviteter, i strid med Planlovens formål.

Foruden de planmæssige forhold taler det også imod at imødekomme det ansøgte, da administrationen vurderer, at fodboldgolfbanen vil medføre en uhensigtsmæssig forøgelse af gående trafik på Nebsmøllevej, mellem servicebygningen og fodboldgolfbanen. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er fortov eller rabat på dele af strækningen og der heller ikke er mulighed for sidenhen at etablere dette.

Forøgelse af gående trafik på Nebsmøllevej kan undgås, hvis der bliver etableret en stiforbindelse, der løber øst om Nebsmøllegården. Se bilag 3 for forslag til stiforløb. Om dette stiforløb kan realiseres afhænger af, om ansøger kan få brugsret til arealerne, hvor stien skal løbe. Arealet er i dag ejet af henholdsvis Ringsted Kommune og anden privat person.

Det er administrationens vurdering, at der er to mulige scenarier, hvormed sagsbehandlingen kan fortsætte:

1. Der meddeles afslag på det ansøgte i overensstemmelse med udkast til afslag.

Eller

2. Der indledes en dialog med ansøger, om fremskaffelse af de nødvendige oplysninger for at få sagen fuldt oplyst, hvorefter sagen fremlægges til udvalget igen.

Direktionen indstiller, at der meddeles afslag på det ansøgte i overensstemmelse med udkast til afslag

Scenarie 2 godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Plan- og Boligudvalget tage stilling til afgørelserne på syv dispensationer til realisering af Brohuset.

På Plan- og Boligudvalgsmødet den 19. december 2018 (punkt 3) fremlagde administrationen tre af de syv dispensationer for realiseringen af Brohuset, med henblik på politisk stillingtagen til, om man ønskede at give dispensation. Plan- og Boligudvalget besluttede at sende i naboorientering inden stillingtagen til dispensationerne.

Denne sag gennemgår de tre dispensationer, der tidligere er blevet fremlagt:

1. Dispensation til at dele friareal i terræn i to dele., hvor den ene del placeres under bygningen. Dette kræver dispensation fra § 3.6 i Lokalplan 193.

Plan der viser placering af friareal. Friareal er de områder markeret med grønt.

2. Dispensation til at nedsætte parkeringsnormen fra én parkeringsplads pr. bolig til 0,8 pr. bolig for toværelsesboliger under brutto 57 m². Dette kræver dispensation fra § 5.9 i Lokalplan 193.
3. Dispensation til at forøge bebyggelsesprocenten fra 130 til 139. Dette kræver dispensation fra § 7.1 i Lokalplan 193.

Der er lavet naboorientering hos naboer i området, samt hos personer, der er kommet med bemærkninger, da Lokalplan 293 blev vedtaget. Der er indkommet to bemærkninger, se Bilag 1.

Der er indkommet bemærkninger om følgende emner:

• At friarealproblematikken skyldes mangel på plads til parkeringspladser og kan løses ved at etablere en parkeringskælder.
• At parkeringsnormen ikke nedsættes, da der i forvejen er mangel på parkeringspladser i området (særligt på Brogade).
• At der ikke gives dispensation til at øge bebyggelsesprocenten, da forøgelsen afleder problemer med friarealer og overholdelse af parkeringsnorm for både biler og cykler.

Herudover er bygherre blevet hørt (partshøring) om de indkomne bemærkninger, samt de afgørelser, som administrationen ville indstille politisk. Der er ikke kommet bemærkninger fra bygherre.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Dispensationer skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Administrationen har vurderet følgende:

1. at der gives dispensation til at dele friarealet i to dele, men ikke til at placere den mindre del under bygningen. I stedet stilles der vilkår om, at denne del flyttes op på en tagterrasse. Begrundelsen er, at administrationen vurderer, at det vil være en forringelse af friarealet at placere det under bygningen uden sol og i en gangzone. Placeringen på en tagterrasse er derimod i overensstemmelse med intentionerne i det oprindelige projekt, hvor tagene netop blev benyttet til friarealer. På den måde sker der ikke en forringelse i mængden eller kvaliteten af friarealet for beboerne.
2. at der gives dispensation til at nedsætte parkeringsnormen, for toværelsesboliger, fra én til 0,8 med det vilkår, at det kun er for 17 lejligheder, hvilket er det antal, som fremgår af bygherres projekt. Begrundelsen er, at det kun vil resultere i tre færre parkeringspladser, end hvis parkeringsnormen var sat til én for disse lejligheder. Administrationen vurderer, at en begrænsning for mængden af denne type lejligheder er hensigtsmæssig, da naboerne har belyst en parkeringsproblematik i området som helhed. En problematik administrationen også er bekendt med i forhold til parkering på Brogade.
3. at der gives dispensation til en bebyggelsesprocent på 139. Begrundelsen er, at bebyggelsen holder sig inden for de i lokalplanen udlagte byggefelter, samt maksimal højder på byggeriet. Derudover vil forøgelsen af byggeprocenten ikke giver flere lejligheder, så det ikke påvirker kravet til parkeringsnormen.

Direktionen indstiller:

1. at der gives dispensation til at dele friareal i terræn i to dele med vilkår om, at den mindre del rykkes op på en tagterrasse.
2. at der gives dispensation til at nedsætte parkeringsnormen for toværelsesboliger til 0,8 parkeringsplads pr. bolig med det vilkår, at det kun gælder for maksimalt 17 enheder af denne type.
3. at der gives dispensation til en bebyggelsesprocent på 139.

Indstillingspunkt 1 og 3 godkendt.

Indstillingspunkt 2 godkendt efter afstemning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal udvalget tage stilling til, om forslag til kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til Lokalplan 290: Ringsted Outlet, med tilhørende miljøvurdering, skal udsendes i offentlig høring i 8 uger. Endvidere skal der tages stilling til, om Miljøkonsekvensvurderingen og VVM-tilladelsen i forhold til det konkrete projekt, er fyldestgørende og således kan udsendes i 8 ugers offentlig høring, sammen med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.

Plan- og Boligudvalget har mandag den 28. november 2016 besluttet, at der skal udarbejdes nyt lokalplanforslag for Ringsted Outlet.

Årsagen hertil er, at Ringsted Outlet ønsker at udvide deres butikscenter.  Udvidelsen vil primært ske på den nuværende sydlige parkeringsplads ud mod Klostervangen og i forlængelse af den eksisterende bebyggelse.

Den nye bebyggelse til butikscenteret vil være i op til to etager med saddeltag og røde teglsten, så udseendet bliver ligesom det eksisterende butikscenter.

Ringsted Outlet har i dag et samlet areal på 13.766 m², hvoraf 11.190 m2 er butiksareal, 796 m2 er restauration og 533 m2 er lagerområde. I forbindelsen med udvidelsen vil der blive nedrevet 277 m2 butiksareal og opført nyt butiksareal på i alt 7.551 m2 – se nedenstående figur 1:

Det er nødvendigt at udvide parkeringskapaciteten, i forbindelse med udvidelsen af butikscentret. Den eksisterende nordlige parkering ud mod Klosterparks Allé, vil derfor blive omlagt, så parkering primært vil ske i et nyt 20 meter højt parkeringshus i 6 etager. Parkeringshuset placeres i områdets nordvestlige hjørne ud mod Klosterparks Allé ved ”Nike” huset – se nedenstående figur 2.

Figur 2: Illustration af det udbyggede Ringsted Outlet Center, inklusiv nyt parkeringshus (illustration udarbejdet af Arkitekterne Bjørk & Maigård).

Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområder 1C9 ”Ringsted Outletby” og 1C10 ”Outletbyens parkeringsplads”.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017-2029 (Bilag 1), ændre afgrænsningen for rammeområde 1C10, bebyggelsesprocent og antal etager, således at dette rammeområde kun omfatter den nordlige parkeringsplads med parkeringshuset, og bebyggelsesprocenten sættes til 175, for at kunne rumme et parkeringshus i 6 etager i 20 meters højde.

Den nuværende lokalplan 137: ”Factory Outlet og institution i Klosterparken” anvendes i dag til Ringsted Outlet Center og den integreret institution Klostermarkens Børnehus.

Forslag til Lokalplan 290: ”Ringsted Outlet Center” (Bilag 2) omfatter kun selve Ringsted Outlet Center og har til formål at sikre, at området kan anvendes til:

• Delområde A kun kan anvendes til parkeringshus og parkeringsareal, samt tekniske anlæg.

• Delområde B primært kan anvendes til detailhandel og administration. Den sekundære anvendelse kan være serviceerhverv såsom restaurant, frisør og turistrelaterede funktioner med fokus på salg, samt parkering og tekniske anlæg.

Lokalplanforslaget muliggøre således etableringen af et parkeringshus og udvidelse af selve butikscenteret.

Det fremgår af lokalplanforslagets bestemmelser, at parkeringshuset må være 20 meter højt og have 6 etager, hvilket giver plads til 828 nye parkeringspladser, og dermed øges det samlede antal parkeringspladser fra 875 til 1.228.

Parkeringshusets facade mod boligbebyggelse skal fremstå med fag i varierende bredder, med skiftevis blank mur i røde tegl og fag af stållameller. Ved fag med stållameller plantes vedbend suppleret med almindelig vildvin, som slynger sig op ad facaden. Endvidere skal facaden udføres som en lukket konstruktion for at mindske støj og for at forhindre lysglimt fra billygter.

Figur 3: Illustration af parkeringshuset med beplantning set fra boligområdet Løngangen (illustration udarbejdet af Arkitekterne Bjørk & Maigård).

Der er udarbejdet skyggediagrammer for parkeringshuset, som viser, at parkeringshuset ikke vil kaste nye skygger på beboelsesejendommen mod nordvest, det vil sige Løngangen.

Figur 4: Skyggediagram for den 21. december, hvor skygger vil være længst på grund af solens lave placering på himlen - de mørke skygger viser de nye skygger, som udvidelsen vil give.

Analysen for trafikafvikling til og fra Ringsted Outlet viser, at når der er stor kundetilstrømning til Ringsted Outlet, især på lørdage i tidsrummet 11 – 13, kan der komme kødannelse fra Ringsted Outlet mod Klosterparks Allé. Endvidere oplever trafikanterne fra Kaserne Parkvej allerede i dag ventetid, når de skal ind i den store rundkørsel ved Nordre Ringvej, og udvidelsen af Ringsted Outlet vil ikke ændre på dette. Der vil dog blive set på denne problemstilling i forbindelse med ”Trafikundersøgelse af Nordre Ringvej fra Roskildevej til Klostervangen”, som Byrådet gav anlægsbevilling til den 14. januar 2019.

Butikscenterets udvidelse mod syd skal have det samme arkitektoniske udtryk og skala, som det eksisterende butikscenter. Det gælder både i forhold til facader, tagudformning og materialer. Der vil i midten af denne udvidelse være et torv, hvor der kan etableres en bygning i glas, som det primære materiale, der kan anvendes til restauranter med udeservering til understøttelse af torvets byliv.

Figur 5: Visualisering af det nye butikstorv med den fritliggende bygning, hvor facaderne er af glas, som giver bygningen et let og transparent udseende (illustration udarbejdet af Arkitekterne Bjørk & Maigård).

Lokalplanforslaget er udarbejdet i tæt dialog med Ringsted Outlet og dennes konsulent COWI, og de kan tilslutte sig forslaget.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til Lokalplan 290, er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), da denne planlægning for udvidelsen af Ringsted Outlet Center fastsætter rammerne for fremtidig anvendelse af området. Der skal ifølge loven kun gennemføres en miljøvurdering, hvis det vurderes, at planens gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Udvidelsen af Ringsted Outlet Center med tilhørende parkeringshus kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor er der blevet udarbejdet en miljørapport (Bilag 3) til lokalplanforslaget. En sådan miljørapport vurderer de påvirkninger af miljøet, som lokalplanforslaget giver mulighed for.

Ringsted Outlet Center har endvidere ønsket i henhold til miljøvurderingsloven § 18, stk. 2, at udarbejde en Miljøkonsekvensrapport (Bilag 4) (tidligere VVM-redegørelse) for det konkrete projekt. Miljøkonsekvensrapporten vurderer således selve projektets påvirkninger af miljøet i anlægs- og driftsfasen, herunder hvilke afværgeforanstaltninger, der kan mindske projektets påvirkning af miljøet.

På baggrund af denne Miljøkonsekvensrapport er der udarbejdet et udkast til VVM-tilladelse (Bilag 5), hvori der er fastsat en række vilkår for især anlægsfasen, f.eks. skal bygherre sørge for, at der i god tid før arbejdet påbegyndes, er en grundig information og dialog med naboerne til projektet, så tidsplaner og processer er kendt, og stærkt støjende aktiviteter såsom ramning af spuns, skal gennemføres på hverdage i tidsrummet 8 – 16.

I forbindelse med udarbejdelse af miljøvurderingen til lokalplanforslag 290, har der været en forhøring hos berørte myndigheder fra d. 27. juni - 30. juli 2018 og i forhøring hos berørte naboer samt erhvervsvirksomheder til Ringsted Outlet fra tirsdag d. 3. - 30. juli 2018.

Administrationen modtog bemærkninger fra 7 borgere, 3 fra erhvervsvirksomheder i lokalområdet og 1 bemærkning fra en myndighed i forhøringsperioden.

Miljøkonsekvensvurderingen har ligeledes været i forhøring fra d. 15. - 29. januar 2019.

Administrationen modtog i denne forhøringsperiode 8 bemærkninger fra borgere, 2 fra erhvervsvirksomheder i lokalområdet og ingen bemærkninger fra myndigheder.

Hovedpointerne i bemærkningerne er de samme i de to forhøringsperioder:

• At der kommer skyggegener fra det kommende parkeringshus og det forslås, at parkeringshuset f.eks. placeres på den nuværende sydlige parkeringsplads eller ved siden af Falck-stationen.
• At de trafikale problemer igennem Klosterparks Allés rundkørsler og den store rundkørsel på Nordre Ringvej forværres.
• Om den øgede trafik til og fra Ringsted Outlet som følge af udvidelsen vil betyde, at Falck ikke kan komme ud med deres redningskøretøjer eller bliver væsentligt forsinket.
• At støj og luftforurening fra bilerne i parkeringshuset vil genere beboerne i beboelsesejendommen ved Løngangen.
• At kloaknettet i Ringsted Outlets område ikke kan håndtere regnvandet ved kraftigt regn.

Ovenstående emner er blevet undersøgt og vurderet i henholdsvis Miljøvurderingen til lokalplanforslag 290 og indarbejdet heri, samt Miljøkonsekvensrapporten for det konkrete projekt.

Ved vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 3 og lokalplanforslag 290 med tilhørende miljøvurdering samt Miljøkonsekvensrapport og tilhørende udkast til VVM-tilladelse, udsendes disse i offentlig høring i 8 uger.

Forslagene annonceres digitalt på kommunens hjemmeside og på Plandata.dk, samt udsendes til naboer og andre med interesse i sagen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at forslag til kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til lokalplan 290, vil medvirke til at fastholde og øge Ringsted Outlets attraktivitet i såvel et regionalt, som et nationalt perspektiv, da Ringsted Outlets butikker tiltrækker kunder fra et stort opland.

Ringsted Outlet oplever et stigende besøgstal, og lokalerne er tæt på at være fuldt udlejet. Der ses derfor et potentiale i at udvide butikscenterets bebyggelse, så der bliver plads til flere butikker og restauranter, der har det nødvendige antal parkeringspladser i form af et parkeringshus.

Administrationen vurderer, at forslag til kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til lokalplan 290, er i overensstemmelse med kommuneplan 2017 – 2029, hvor der er en retningslinje om at understøtte en udbygning af området ved Klosterparken med nye butikker.

Endvidere har administrationen vurderet, at planlægningen for udvidelsen af Ringsted Outlet, har en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er således udarbejdet en miljøvurdering til lokalplanen og en Miljøkonsekvensrapport for det konkrete projekt, i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

Miljørapporten har undersøgt og vurderet en række miljøparametre på baggrund af bemærkninger, der er indkommet i forbindelse med forhøringen ”Indkaldelse af idéer og forslag” fra både interne og eksterne myndighede,r samt borgere og erhvervsvirksomheder til lokalplanområdet.

De miljøparametre, som blandt andet er blevet undersøgt og vurderet, er:

• Visuelle påvirkninger og skyggepåvirkninger fra udvidelsen af Ringsted Outlet Center
• Trafikale ændringer som følge af udvidelsen
• Støjpåvirkning fra øget trafik i området
• Håndtering af vand og klimatilpasning (overfladevand)

Administrationen har vurderet, at ovennævnte miljøparametre på tilfredsstillende måde er blevet indarbejdet i lokalplanforslaget. Dermed er påvirkningen af det omgivende miljø minimeret og kan således holdes inden for Ringsted Kommunes praksis og lovens krav.

I Miljøkonsekvensrapporten er mange af de samme miljøparametre blevet vurderet for det konkrete projekt i anlægs- og driftsfasen, som i miljøvurderingen til lokalplanforslaget.

Administrationen har vurderet, at der på baggrund af denne Miljøkonsekvensrapport kan gives en VVM-tilladelse, og derfor er der udarbejdet et udkast hertil.

Miljøvurderingen og Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet som selvstændige miljørapporter og ligger som bilag til planerne.

Direktion indstiller:

1. at forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017-2029 udsendes i 8 ugers offentlig høring,
2. at forslag til Lokalplan 290: Ringsted Outlet udsendes i 8 ugers offentlig høring,
3. at Miljørapporten for forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til Lokalplan 290 udsendes i 8 ugers offentlig høring,
4. at Miljøkonsekvensrapporten for det konkrete projekt udsendes i 8 ugers offentlig høring,
5. at udkast til VVM-tilladelse af det konkrete projekt udsendes i 8 ugers offentlig høring.

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal udvalget tage stilling til vedtagelse af Lokalplan 301 for Ringsted Sport Center.

Plan- og Boligudvalget besluttede d. 28. januar 2019 (punkt 2 på udvalgsmødet), at sende forslag til Lokalplan 301 for Ringsted Sport Center i offentlig høring. Planforslaget har været i høring i perioden 7. februar, 2019 til 25. marts, 2019. 

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med intentionerne i kommuneplanen og i de gældende rammeområder 4R1, 4R3, 4R6 og 4B3.

Lokalplan 301 for Ringsted Sport Center Bilag 1 har til formål at sikre, at hele området kan anvendes til rekreative formål, herunder sports- og fritidsfaciliteter.

I høringsperioden er der fremsendt seks høringssvar fra fem borgere.

Høringssvarene er vedlagt som Bilag 2 og hvidbogen er vedlagt som Bilag 3.

Høringssvarene omhandler følgende emner:

1. Lokalplanen intensivere aktiviteter i delområde B.
2. Bekymring vedrørende varighed af arrangementer.
3. Oprydninger efter arrangementer.
4. Placeringen af Ringsted Festivallen.
5. Parkering i Kongensgade.
6. Forbedring af trafikafvikling på grund af øgede parkeringsmuligheder.
7. Placering af ny bebyggelse.

Ud over høringssvarene, har Byrådet d. 11. marts, 2019 besluttet, at muliggøre at parkeringsarealer udlagt i lokalplanen kan udføres med grusbelægning.

Beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering af lokalplanen, er d. 25. februar, 2019 blevet påklaget til Planklagenævnet af nabo til lokalplanen. Sagen er lige nu under behandling i Planklagenævnet og Ringsted Kommune afventer svar på, om nævnet vurderer at klagen har opsættende virkning i forhold til Lokalplanens vedtagelse.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Alle høringssvar er enkeltvis behandlet og vurderet i hvidbogen.

Administrationen forslår på baggrund af høringssvarene, at lokalplanen ændres for emnerne 1 og 2 (se inddragelse og høring). For emnerne 3-7 forslår administrationen, at lokalplanforslaget ikke ændres.

1. Lokalplanen intensivere aktiviteter i delområde B som i rammelokalplan 129 fastlagt til rekreative formål og ikke-støjende fritidsaktiviteter

Administrationen er via høringssvar gjort opmærksom på, at området ved ”det gamle stadion” (nordvestlige del af lokalplanområdet) er omfattet af rammelokalplan 129. Administrationen forslår at det tydeliggøres, hvilket plangrundlag der er gældende for borgerne. Det indstilles derfor, at Rammelokalplan 129 aflyses delvist for det område, der er omfattet af lokalplanen, så der kun er én gældende lokalplan for området

2. Bekymring vedrørende varighed af arrangementer

Administrationen er via høringssvar gjort opmærksom på, at formuleringen i § 3.1 (Anvendelse) i lokalplanen ikke stemmer overens med paragraffens hensigt. Administrationen indstiller derfor, at paragraffen præciseres som følgende: ”Alle delområder må anvendes til rekreative formål, herunder sports- og fritidsfaciliteter. Uanset lokalplanens anvendelsesbestemmelser, vil der være mulighed for at få tilladelse til enkeltstående aktiviteter og arrangementer i henhold til miljøbeskyttelsesloven.”   

3. Oprydninger efter arrangementer

Lokalplanen kan ikke stille krav om oprydning efter arrangementer. Det indstilles, at lokalplanen ikke ændres i forhold til denne bemærkning.

4. Placering af Ringsted Festivallen

Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser, der forhindrer at festivallen kan flyttes til cirkusarealet, men lokalplanen har i sig selv ikke hjemmel til at godkende en placering på cirkusarealet. Dette kræver tilladelser, som ikke bliver behandlet i lokalplanen. Det indstilles, at lokalplanen ikke ændres i forhold til denne bemærkning.

5. Parkering i Kongensgade

Kongensgade ligger uden for lokalplanområdet og parkering kan derfor ikke reguleres i Lokalplanen. Det indstilles, at lokalplanen ikke ændres i forhold til denne bemærkning.

6. Forbedring af trafikafvikling på grund af øgede parkeringsmuligheder

Lokalplanen indeholder bestemmelser om placering af p-arealer og om hvor meget parkering, der skal etableres pr. m2 ny bebyggelse. Disse bestemmelser svarer til de bestemmelser, der er i den eksisterende lokalplan 160. Lokalplanforslaget giver mulighed for færre m2 ny bebyggelse end de eksisterende lokalplaner for området. Lokalplanforslaget vurderes derfor ikke at trafikbelaste området mere, end der allerede er vedtaget i den eksisterende planlægning. Det indstilles, at lokalplanen ikke ændres i forhold til denne bemærkning.

7. Placering af ny bebyggelse

Lokalplanplanforslaget indeholder bestemmelser om at etablering af byggeri i form af hotel, vandrehjem og spisesteder m.fl. Der er på nuværende tidspunkt ikke igangsat konkrete projekter om at etablere ovenstående byggeri. Det er derfor ikke muligt at fastlægge, hvor bebyggelserne præcist bliver placeret. Det indstilles, at lokalplanen ikke ændres i forhold til denne bemærkning.

Bemærkninger og ønsker som administrationen ikke indstiller til ændring af lokalplanen, vil så vidt muligt blive inddraget i den fremtidige planlægning af projekter i området.

Direktionen indstiller, at Lokalplan 301 for Ringsted Sport Center vedtages med de foreslåede ændringer om:

1. Delvis aflysning af rammelokalplan 129.
2. Præcisering af formuleringen i § 3.1.

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal udvalget tage stilling til en eventuel vedtagelse af Lokalplan 300 Ringsted Erhvervspark – Jordemodervej.

Lokalplan 300 er udarbejdet for at den erhvervsudvikling, der i mange år har været planlagt for området ved Jordemodervej, kan føres ud i livet. Lokalplanen indeholder muligheder for at udvikle området, og anvende det til mange forskellige former for virksomheder.

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 20. december 2018 til den 20. januar 2019.

Der er i høringsperioden indkommet 8 høringssvar. Høringssvarene indeholder mange forskellige bemærkninger, men en hovedvægt på bemærkninger til redegørelsen. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor de er beskrevet, og indstillinger til det enkelte punkt i høringssvaret fremgår.

Et enkelt høringssvar er indkommet efter høringsfristens ophør. Dette høringssvar er behandlet i hvidbogen, men det er Plan- og Boligudvalget, der skal beslutte, om det skal inddrages i behandlingen af sagen.

Lokalplan 300 er tilrettet med de rettelser, som er beskrevet i hvidbogen. (Bilag 1).

Hvidbogen indeholder bemærkninger, oprindelig lokalplantekst, og indstillinger. (Bilag 2)

Alle bemærkninger er samlet i et dokument. (Bilag 3)

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at Lokalplan 300 vil give mulighed for at skabe en stor erhvervsudvikling i Ringsted Kommune. Lokalplanen indeholder umiddelbart mulighed for, at store virksomheder vil kunne påbegynde byggeri straks, lokalplanområdet er byggemodnet. Der har på nuværende tidspunkt været en vis interesse for området.

Administrationen vurderer, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens mål for området og erhvervsudviklingen.

Administrationen vurderer, at der er taget højde for de indkomne bemærkninger i det omfang det er muligt, uden at ændre på lokalplanens principper. Det vurderes derfor, at ændringerne kan indarbejdes, uden at der udarbejdes et nyt lokalplanforslag og uden fornyet høring. De indkomne bemærkninger har givet anledning til nogle enkelte ændringer i bestemmelserne og nogle enkelte nye bestemmelser.

De foreslåede nye bestemmelser handler om

• sikring af observationszonen for den nationale naturgastransmissionsledning,
• sikring af afledning af regnvand fra ca. halvdelen af ejendommen Jordemodervej 40, der ligger på den anden side af et vandskel.

Direktionen indstiller,

1. at bemærkningerne fra ejerne af Bøstofte 30 medtages i behandlingen af de indkomne bemærkninger,
2. at Lokalplan 300 Ringsted Erhvervspark – Jordemodervej vedtages med de i hvidbogen foreslåede ændringer.

Udvalget ønsker sagen genoptaget næste gang med en redegørelse vedrørende miljøklasser og mulige anvendelser set i forhold til høringssvar fra Kærup Erhvervspark.

Ej til stede: Per Flor, Line Lynnerup og Daniel Nørhave

Kærup Erhvervspark har ønsket at miljøklassen i Delområde D ændres, så der i området kan etableres virksomheder op til miljøklasse 6, da de vurderer at der ikke kan sælges grunde med en miljøklasse 2 og 3. Delområde D er ejet af 3 forskellige ejere – Ringsted Kommune, Kærup Erhvervspark og Østergård v/ Niels Kromann-Rasmussen. Nedenstående kort viser hvordan ejerne er fordelt i delomområde D.

Kort 1: Det røde område ejes af Ringsted Kommune, det gule område ejes af Kærup Erhvervspark A/S, og det blå område ejes af Østergård ved Niels Kromann-Rasmussen.

Administrationen har i hvidbogen foreslået at bestemmelserne for Delområde D ændres, så der kan etableres virksomheder i miljøklasse 2-6, dog således at Miljøstyrelsens grænseværdier for miljøpåvirkninger overholdes i forhold til boliger på den modsatte side af Østre Ringvej. Den del af lokalplanområdet der støder op til Østre Ringvej, ligger mindre end 50 meter fra matrikelskel til Skrænten, hvor der er lokalplanlagt for boliger. Det betyder, at det i hvert enkelt tilfælde skal vurderes om netop den virksomhed, der ønsker at etablerer sig, kan etableres på netop det sted / den grund, som den ønsker.

Den foreslåede ændring – ”miljøklasse 2-3” ændres til ”miljøklasse 2-6” - giver mulighed for en miljøklasse, der er foreneligt med boligerne uden for delområdet. Hvis en virksomhed opføres 100 meter fra matrikelskel til boligområdet og den enkelte bolig, vil den kunne have miljøklasse 2-4. Virksomhederne vil muligvis kunne etablere afværgeforanstaltninger, som betyder at miljøpåvirkningen nedsættes.

Hele delområde D er i første omgang udlagt til klasse 2-3 på grund af det bolig område, der ligger på den vestlige side at Østre Ringvej og på grund af den bolig, der ligger nord for lokalplanområdet. I forbindelse med behandlingen af de indkomne bemærkninger har administrationen vurderet området igen, og vurderet at miljøklassen kan ændres til 2-6.

Baggrunden for vurderingen er, at afstandene Delområde D er store nok til at kunne rumme også miljøklasser 4-6, idet Miljøstyrelsens afstande til boligområder og enkelt boliger kan overholdes. På kort 2 er vist, hvor afstandskravene i forhold til boligområdet Skrænten, kan overholdes.

PBU kan vælge at fastholde at område D udlægges til miljøklasse 2-3. Det kan få den betydning, at grundene i området kan blive sværere at sælge – både Ringsted Kommunes grunde og de grunde, der ejes af andre grundejere. Neden for på kort 2 er vist at en del af området kan anvendes til virksomheder med miljøklasse 4-6, men selv om miljøklassen ændres til 2-6 vil en del af området stadig kun kunne anvendes til virksomheder i miljøklasse 2-3 på grund af nærheden til boliger.

Kærup Erhvervspark A/S vurderer at grunde i miljøklasse 2-3 vil blive sværere / umulige at sælge, og / eller prisen at vil blive lavere. Begrundelsen er, at der vil være færre slags virksomheder, der kan etablere sig der. Ringsted Kommune skal sælge grundene til markedspris efter et udbud uanset miljøklasse. Som det fremgår af kort 1 ejer Kærup Erhvervspark A/S grunde i delområde D (det gule område).

Kort 2: Den lilla flade er Lokalplan 300’s delområde D. De enkelte linjer er placeret i de afstande, som fremgår af miljøstyrelsens grænser fra matrikelskel til boligområde Skrænten. Farvekoderne betyder følgende:

Grøn 50 meter

Gul 100 meter

Orange 150 meter

Rød 300 meter

Pink 500 meter

Miljøklasse 3  Grøn 50 meter

Miljøklasse 4  Gul 100 meter

Miljøklasse 5  Orange 150 meter

Miljøklasse 6  Rød 300 meter

Miljøklasse 7  Pink 500 meter

Miljøklasse 2 = 20 meter. Denne er ikke medtaget på kortet, idet hele område D ligger mere end 20 meter fra boliger.

Virksomheder i miljøklasse 3 skal placeres minimim 50 meter fra matrikelskel til boligområder og enkeltboliger.

Hvilken miljøklasse den enkelte virksomhed har, beror på et konkret skøn, der omfatter hvilke aktiviteter den indeholder, trafik til og fra, placering af bygning, afværgeforanstaltninger og andre forhold. Et showroom vil sandsynligvis være klasse 2, men hvis varerne produceres på den samme ejendom, vil hele virksomheden få en højere miljøklasse, uden at det er muligt at sige hvilken, da det afhænger af den konkrete vurdering. En affaldsvirksomhed vil traditionelt have en høj miljøklasse – formentlig 5 – 7. Men det afhænger også af hvilken slags affaldsvirksomhed, der er tale om, og om aktiviteterne foregår inden for eller uden for. (Se også bilag 4).

Ved miljøpåvirkninger forstås støj, trafik, luftemulsion, lugt, støv og mulighed for at arbejde på alle tider af døgnet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at bemærkningerne fra ejerne af Bøstofte 30 medtages i behandlingen af de indkomne bemærkninger,
2. at Lokalplan 300 Ringsted Erhvervspark – Jordemodervej, vedtages med de i hvidbogen foreslåede ændringer.

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet skal tage stilling til nedrivning af Jordemodervej 23, 25 og 27.

Plan- og Boligudvalget skal tage stilling til nedrivningstilladelse af stuehuset på Jordemodervej 23.

Byrådet besluttede den 11. juni 2018, pkt. 8, at der udarbejdes en business case for salg contra nedrivning af Jordemodervej 23, 25 og 27, samt Lindegårdsvej 23.

I henhold til administrativ bemyndigelse, vedtaget af Byrådet den 11. juni 2018, skal ansøgninger om nedrivning af bygninger med en bevaringsværdi på 1-4 behandles af Plan- og Boligudvalget.

Jordemodervej 23, 25, 27 og Lindegårdsvej 23 står tomme. Kort over Jordemodervej 23, 25 og 27 er vedlagt som bilag 1.

Lindegårdsvej er behandlet i selvstændigt dagsordenspunkt. Dagsordenspunktet blev behandlet i Plan- og Boligudvalget i marts 2019.

Fordele og ulemper ved nedrivning af Jordemodervej 23, 25 og 27.

Nedrivning af de tre ejendomme er anslået til at koste ca. 2,9 mio. kr. En del af ejendommene overgår til areal for skoverejsning, mens ca. 10.060 m2 kan sælges som erhvervsjord til anslået 325 kr/m2, hvilket kan give en indtægt på 3,27 mio. kr. Dette vil samlet set give et overskud på ca. 0,34 mio. kr.

Jordemodervej 23 har stået tom i ca. 9 måneder. Jordemodervej 25 og 27 er fraflyttet i marts måned i år.

Stuehuset til Jordemodervej 23 er bevaringsværdig i klasse 4.

De bevaringsværdige bygninger omfatter bebyggelser med bevaringsstatus 1-4. De er registreret i SAVE-registeret over bevaringsværdige og fredede bygninger. Bygningerne er blandt andet vurderet og udpeget på baggrund af deres arkitektoniske- og kulturhistoriske værdi samt forskellige miljømæssige kriterier. Registreringen fastlægger en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi - herunder fredede bygninger, og 9 er den laveste værdi.

Stuehuset på Jordemodervej 23 er i Ringsted Kommuneplan 2017-2029 ikke anført som bevaringsværdig, da bygningen har en bevaringsværdi 4.

Ifølge Lov om bevaring af bygninger og bymiljøer må byggeriet ikke nedrives, uden at Kommunalbestyrelsen har offentliggjort nedrivningsanmeldelsen og, efter udløb af høringsfristen, har taget stilling til, om der gives tilladelse til nedrivning, eller om der i henhold til Planlovens § 14 meddeles afslag til nedrivning og der efterfølgende udarbejdes en lokalplan for bevaring af bygningerne.  Lokalplanen skal være færdiggjort senest 1 år efter, at der er nedlagt § 14-forbud.

Omkostningerne til nedrivning er indeholdt i bevillingsanmodningen til anlæg af Erhvervsudvikling ved Jordemodervej, der er behandlet på udvalgsmødet i marts 2019.

Fordele og ulemper ved at sælge Jordemodervej 23, 25 og 27.

De tre ejendomme, i fællesskab, er vurderet at kunne sælges med en samlet fortjeneste på 1,8 mio. kr. Ejendommene er ikke kloakeret. Der er i dag krav om, at de bliver kloakeret eller, at der etableres minirenseanlæg. Omkostningerne til dette er der taget højde for i ejendomsvurderingerne. Omkostninger til selve salgene er indeholdt i den forventede fortjeneste, se skema under økonomi. Disse omkostninger består af omkostninger til mægler, annoncering, tinglysning osv.

En stor del af grunden på nr. 25 er kortlagt som forurenet på vidensniveau V1.

Det vil sige, at der er en formodning om forurening. Formodningen kommer af, at der tidligere har været helikopterlandingspladser på arealet. Dette påvirker salgsvurderingen i negativ retning. Hvis det besluttes, at sælge ejendommen bør det overvejes, at udføre miljøundersøgelser forud for et salg eller man kan undlade, at sælge denne del af grunden.

Vurderingsrapporterne er vedlagt som bilag 2-4.

Et salg af ejendommene påvirker udlægningen af miljøklasser i lokalplanen for erhvervsområdet ved Jordemodervej. Ca. 3.000 m2 skal ændres fra ”miljøklasse 4-7” til ”miljøklasse 4-6” og ca. 19.900 m2 skal ændres fra ” miljøklasse 4-6” til miljøklasse 4. De fleste type virksomheder kan tilpasses de gældende miljøklasser når det er inden for miljøklasse 4-7, derfor vil det ikke ændre på typen af virksomheder der kan etablere sig og det vil derfor ikke ændre på salgsmulighederne af arealerne.

Tættest på ejendommene vil ca. 16.700 m2 skulle ændres fra miljøklasse 4 og ned til miljøklasse 2-3. Man må ikke etablere miljøklasse 4 virksomheder og Miljøklasse 2-3 virksomheder op og ned af hinanden. Det gør, at de 16.700 m2 ikke længere vil kunne sælges til erhverv. Ringsted Kommune vil derfor ikke kunne sælge arealet og derved mistes der en salgsindtægt på ca. 5,4 mio. kr.

Nedrivningsansøgningen, vedrørende stuehuset på Jordemodervej 23, er offentliggjort på kommunens hjemmeside og sendt i høring hos Museum Vestsjælland den 11. december 2018. Høringsfristen er 6 uger.

Der er ikke indkommet høringssvar.

De økonomiske omkostninger til nedrivning er indeholdt i bevillingsanmodningen til anlæg af Erhvervsudvikling ved Jordemodervej, der er behandlet på udvalgsmødet i marts 2019. Der er derfor ikke brug for en bevillingsanmodning i indeværende dagsorden.

Økonomisk opgørelse (i 1.000kr.)

Administrationen vurderer, at det er en økonomisk fordel for Ringsted Kommune, at nedrive husene frem for at sælge dem. Samtidigt vil det være bedst for erhvervsområdet, at husene nedrives for, at undgå begrænsninger i forhold til udnyttelsen af erhvervsområdet.

Administrationen vurderer, at såfremt bygningerne ikke nedrives, så vil det minimerer det salgsbare areal til erhverv og Ringsted Kommune er i så fald forpligtet til, at udarbejde en bevarende lokalplan inden for et år, jf. planlovens §14, for Jordemodervej 23.

Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget, at der meddeles tilladelse til nedrivning af stuehuset på Jordemodervej 23.

Direktionen indstiller til Byrådet, at der træffes beslutning om, at Jordemodervej 23, 25 og 27 rives ned.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I henhold til almenboliglovens § 29 kræver boligorganisationers optagelse af et lån i et realkreditinstitut en kommunal godkendelse.

Ringsted Almene Boligselskab søger om godkendelse til at optage et realkreditlån til tagudskiftning i afdeling Sneslev, se bilag 1.

Afdelingen består af 12 rækkehuse beliggende på Sneslev Sognevej 26-48. Det blev i 2014 konstateret at undertagene i afdelingens bygninger er i en sådan stand, at de trænger til at blive skiftet ud.

På det ordinære afdelingsmøde den 8. november 2018, blev der rejst forslag om at udskifte tagene i afdelingens bygninger. Forslaget blev enstemmigt vedtaget, se bilag 2. Selskabsbestyrelsen havde allerede godkendt projektet, lånoptag samt at låneydelsen dækkes af selskabets dispositionsfond på bestyrelsesmøde den 30. august 2018, se bilag 3.

Projektet koster 4,90 mio. kr. Projektet finansieres ved optagelse af et realkreditlån. Lånet er et fastforrentet kontant lån med en løbetid på 30 år, se bilag 4. Låneydelsen dækkes af dispositionsfonden og lånet vil derfor ikke medfører huslejestigninger.

Det ønskede realkreditlån er et fastforrentet kontantlån med en løbetid på 30 år.

Ingen

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer ikke at pantsætning i forbindelse med realkreditlånet udgør en væsentlig risiko for kommunen.

Direktionen indstiller,

1. at renoveringsplanen med de forelagte arbejder godkendes.
2. at projektets finansiering, samt afdelingens optag af et 30 årigt fastforrentet realkreditlån på 4,90 mio. kr. godkendes.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet skal tage stilling til den af Andelsboligforeningen af 1941 fremsendte ansøgning om godkendelse af det endelige budget – Skema B – til nybyggeri af 48 almene familieboliger og 10 ungdomsboliger på arealet ”Brohuset” beliggende mellem Brogade og Næstvedvej, se bilag 1.

Etablering af almene boliger:

Alment boligbyggeri kan etableres ved nybyggeri og tilbygning til almene boligorganisationers

ejendomme. Derudover kan almene boliger etableres ved ombygning eller erhvervelse med

efterfølgende ombygning af ejendomme, der ikke anvendes til beboelse.

Boligerne kan etableres som familieboliger, ungdomsboliger eller boliger til ældre og

handicappede.

Tilsagn til støtte af alment byggeri gives af kommunalbestyrelsen, herunder tilsagn på vegne af Staten til løbende ydelsesstøtte til byggeriet.

Handlingsforløb af støttesagen (efter reglerne for nybyggeri):

• Skema A: Tilsagn til støttet byggeri. (Påbegyndelse af projektering, afholdelse af licitationer m.m.). Der er tale om begunstigende forvaltningsakt, som ikke uden videre kan tilbagekaldes. Der er tale om, at kommunen indenfor den givne fuldmagt i almenboligloven har givet et tilsagn.

• Skema B: Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse. På grundlag af resultatet af den afholdte licitation godkendes et endeligt budget. Dette budget skal overholde det bindende maksimumsbeløb, og dette kan ikke overskrides ved skema C, dog kan udgifter til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden medtages udenfor maksimumsbeløbet. Der godkendes en foreløbig leje.

• Skema C: Byggeregnskab. Byggeriet er afsluttet, og byggeriet er gået i drift. Der godkendes et revideret regnskab og en endelig leje.

Boligorganisationen har 15 måneder fra skema A’s godkendelse til fremsendelse af skema B. Dette ses overholdt i det Skema A er godkendt 13. november 2017 og indberetningen blev lavet 11. marts 2019.

Projektet:

Projektet med etablering af 48 familieboliger og 10 ungdomsboliger ved Brohuset, beliggende mellem Brogade og Næstvedvej er udsprunget af regeringens tilskudspulje til etablering af billige almene boliger til flygtninge m.fl., men udlejningen begrænser sig ikke til denne gruppe. Boligerne bliver etableret som almene boliger, hvor kommunen får anvisningsret til en vis andel af boligerne.

Det bemærkes at forudsætningen for vedtagelse af projektet er at direktionens indstillinger til dispensationer til lokalplanen i dagsordenspunktet ”Dispensationer til opførelse af alment boligbyggeri, Brohuset” vedtages. Af dagsordenspunktet fremgår det at direktionen indstiller til, at der ikke gives dispensation til placering af cykler mod Næstvedvej. Bygherren har bekræftet, at en manglende dispensation til placering af cykler mod Næstvedvej, ikke vil have indflydelse på det indberettede skema B.

Skema A:

Byrådet godkendte den 13. november 2017 punkt.25: ”Brohuset – Støtte til nybyggeri (Skema A) (PBU) (17/22015). Af dagsordenspunktets tekst fremgik det at projektet indeholdt 60 boliger fordelt på 3.730 m2 til en anskaffelsessum på 79,629 mio. kr. Der burde have stået 58 boliger fordelt på 3.791 m2 til en anskaffelsessum på 79,629 mio. kr. Dagsordenspunktets ”bilag 1 – Skitseprojekt for brohuset” var korrekt.

Skema B:

I forhold til projektet ved Skema A har der været en dialog mellem boligselskabet og kommunens administration, som har medført en forøgelse af arealet i projektet på 127 m2, således at projektet ved Skema B indeholder 58 boliger fordelt på et bruttoareal på 3.917 m2. Boligerne etableres som i alt 48 familieboliger fordelt som 8 boliger med 3 rum (gns. på 102 m2), 20 boliger med 3 rum (gns. på 90 m2), 7 boliger med 2 rum (gns. på 54 m2) og 13 boliger med 1 rum (gns. på 37 m2) samt 10 ungdomsboliger (gns. 37 m2). Den endelige projektbeskrivelse fremgår af bilag 2.

Den samlede anlægssum ved Skema B er øget med 5,478 mio. kr. til 85,107 mio. kr. i forhold til skema A og den kommunale grundkapital øges dermed med 0,548 mio. kr. Se skema B i bilag 3.

Anskaffelsessum for boligerne inkl. moms udgør ifølge skema B:

Svarende til en anskaffelsessum på 22.106 kr. pr m2.

Boligerne finansieres på følgende vis:

I projektet indgår et fælleshus på 65 m2. Huslejeudgiften til fælleshuset er pålagt familieboligernes husleje. Ungdomsboligerne betaler ikke til fælleshuset.

Huslejeniveauet for boligerne, inklusiv fællesarealer er:

Byrådet kan på Statens vegne give tilsagn til ydelsesstøtte til etablering af almene boliger. Det er forudsætningen for tilsagnet, at kommunen yder et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen og stiller garanti for den del af realkreditlånet (støttet lån), der har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Det er ikke muligt at opgøre garantien før byggeriet er færdigt.

Der er ikke budgetmæssig dækning for den øgede kommunale andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen), idet der i budgettet for 2018 kun er afsat 5,516 mio. kr. svarende nettoudgiften til grundkapitalen ved Skema A (kommunale grundkapital minus statstilskud: 7,963 mio. kr. – 2,447 mio. kr. = 5,516 mio. kr.).

Det foreslås derfor, at den resterende andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen) bliver finansieret ved at nedskrive budgettet til Dampmøllen svarende til 0,548 mio. kr. Budgettet til Dampmøllen er på 12 mio. kr., men er ikke bundet til et konkret projekt. Hvis Byrådet ønsker at bevare budgettet til et eventuelt fremtidigt projekt på grunden, foreslås den resterende andel af anskaffelsessummen finansieret med en tillægsbevilling på 0,548 mio. kr.

Det fastsatte bindende maksimumsbeløb er i 2019 fastsat til 20.150 kr./m² for familieboliger, hvortil

kan lægges et energitillæg på 1.190 kr./m². For ungdomsboligerne udgør beløbet 24.320 kr. og

hertil kommer det ovennævnte energitillæg.

Projektets anskaffelsessum afholdes derfor indenfor det for projektet gældende maksimumsbeløb

på 21.340 henholdsvis 25.510 kr./m².

Det bindende maksimumsbeløb angiver et maksimum for byggeriets samlede anskaffelsessum og

er dermed det beløb, som kommunen på statens vegne kan give tilsagn om. Skulle bygherren

komme til at afholde yderligere udgifter (som opgøres i byggeregnskabet) medregnes disse ikke,

og bygherren afholder beløbet af egenkapitalen. Det beløb, som danner grundlag for beregning af

lejen, er den godkendte anskaffelsessum.

Der må forventes en stigning i de kommunale udgifter til boligydelse m.m. i de kommende år i takt

med boligernes ibrugtagning, tidligst fra 2020. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at

beregne den forventede stigning, ikke mindst fordi ydelsen til den enkelte lejer afhænger af en

række personlige forhold i forhold til den enkelte lejer.

Da en del af projektet opføres som ungdomsboliger, yder kommunen refusion til Staten med 20 % af ungdomsboligbidraget. Bidraget kan beregnes til 370 m² x 185 kr. = 68.450 kr.

20% heraf udgør 13.690 kr. årligt. Det bemærkes, at beløbet reguleres.

Ingen

Der søges i forbindelse med godkendelse af Skema B, om et tilsagn om støtte med yderligere 0,548 mio. kr. til projektet Brohuset i grundkapitalen samt godkendelse af en samlet anskaffelsessum på 85,107 mio. kr.

Der er ikke budgetmæssig dækning for den kommunale andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen), idet der i budgettet for 2019 kun er afsat 5,516 mio. kr. til indskud i Landsbyggefonden.

Det foreslås derfor, at den resterende kommunale udgift til grundkapitalen bliver finansieret ved at nedskrive budgettet til projektet Dampmøllen med 0,548 mio. kr.

Der skønnes ikke at være en væsentlig risiko ved den obligatoriske kommunegaranti i sagen, da boligselskabets egenkapital har en sådan størrelse, at selskabet virker sundt.

Direktionen indstiller,

1. at Skema B godkendes med en samlet anskaffelsessum på 85,107 mio. kr
2. at der gives tilsagn om yderligere støtte til projektet med 0,548 mio. kr. i grundkapital
3. at udgiften til grundkapital på 0,548 mio. kr. over det budgetterede beløb finansieres ved at nedsætte budgettet til projektet på Dampmøllen med 0,548 mio. kr.
4. at det meddeles boligselskabet, at kommunen har i sinde at give den nødvendige kommunegaranti til projektet.

Udsat.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til kondemnering af bolig på Dagmarsgade 2 kl. tv.

Administrationen har modtaget en henvendelse fra lejeren af en kælder bolig, på Dagmarsgade 2 kl. tv. angående problemer med indeklimaet i boligen.

I henhold til byfornyelsesloven er kommunen forpligtet til, at føre tilsyn med boliger, og hvis der konstateres sundhedsfare, at påbyde afhjælpende foranstaltninger. Omfanget opdeles i 3 niveauer.

Niveau 1 betyder, at der er nærliggende sundhedsfare, og der skal overvejes om hele eller dele af bygningen er forbundet med sundhedsfare og heraf følgende behov for forbud mod beboelse.

Administrationen har den 24. oktober 2018 besigtiget lejemålet sammen med det rådgivende

firma Søren Garde Rådgivning A/S, og udtaget aftryksprøver samt fugtmålinger. Rapporten angiver at lejemålet er belastet af skimmelsvamp på niveau 1, samt stor luftfugtighed og fugt i konstruktionerne. (bilag 1).

Sagen har været sendt i høring hos Styrelsen for patientsikkerhed (embedslægeinstitutionen), som

har udtalt følgende (bilag 2):

”På det foreliggende grundlag og med den tilgængelige evidens vurderes de vigtigste forholdsregler mod fugt- og skimmelsvamperelaterede helbredsproblemer at være:

• At erkende og kortlægge fugt og skimmelsvamp
• At undgå brug af de angrebne lokaler indtil fugt- og skimmelsvampeangrebet er saneret

Når der, som i dette tilfælde, er tale om et meget omfattende fugt- og skimmelsvampeangreb i flere af boligens rum, herunder soveværelset, vurderes det ikke at være foreneligt med beboelse af boligen, før forholdene er sanerede. Styrelsen for Patientsikkerhed udtaler sig ikke om muligheden for sanering af den opstigende fugt i boligen.”

Sagen har været sendt i høring til ejer og lejer. Der er ikke fremsendt bemærkninger til

undersøgelsen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, på grundlag rapporten fra rådgiver og embedslægeudtalelsen, at boligen er uegnet til beboelse og derfor bør kondemneres.

Boligen er så plaget af skimmel, at den kræver en væsentlig istandsættelse inden den igen kan anvendes til beboelse.

Boligen er ubeboet, men lejere er forsat registreret på adressen pr. 20. marts 2019. Det er oplyst fra udlejer og lejer’s advokat den 15. marts 2019, at der mellem lejer og udlejer er indgået en ny kontrakt om ny permanet bolig, et andet sted. Udlejer har fra starten udvist samarbejde omkring ny bolig til lejer.

Administrationen har været i dialog med udlejer og lejer i hele processen, for at sikre at udlejer, som tilbudt tidligt i forløbet, kunne stille en anden bolig til rådighed, som permanent genhusning. 

Udlejer skal lave undersøgelser omkring fremtidig bolig i kælder, om det kan lade sig gøre at bevare boligen i kælderen pga. den høje grundfugt. Eller om ejer skal lave kælderen om til et kælderrum for hele ejendommen, for at sikre ejendommens sundhed. Oprindeligt var en kælder tiltænkt som en bufferzone, for fugt i en ejendom. Administrationen er løbende i dialog med udlejer omkring udbedring.

Det er på den baggrund administrationens vurdering, at sagen vil medføre omkostninger for

Ringsted Kommune til flytteudgifter i forbindelse med permanent genhusning, lejer’s advokat har stillet krav om dækning af flytteudgifter.

Direktionen indstiller, at der meddeles påbud i henhold til Byfornyelsesloven om at boligen på Dagmarsgade 2 kl. tv. i sin nuværende stand erklæres uegnet til beboelse.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag skal Plan- og Boligudvalget tage stilling til Ringsted Kommunes Landdistriktspolitik.

Byrådet har i maj 2018 genvedtaget Ringsted Kommunes vision, jf. bilag 1, samt nyt styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune, jf. bilag 2. Af styrings- og politikkonceptet fremgår det bl.a., at alle fagudvalg skal forholde sig til de eksisterende politikker på fagudvalgets område. Fagudvalgene skal tage stilling til om: 

• politikken skal genvedtages
• politikken skal revideres med henblik på mindre ændringer
• politikken skal gennem en helt ny proces
• politikken skal udgå

Plan- og Boligudvalget er fagudvalg for kommunens landdistriktspolitik, som Byrådet vedtog 11. januar 2016. Politikken, som fremgår af bilag 3, tager udgangspunkt i Byrådets vision for Ringsted, hvor hovedtemaer bl.a. er:

• Ringsted – nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed
• Ringsted – lev og vær tilgængelig
• Ringsted – en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet

Landdistriktspolitikkens udgangspunkt er, at skabe så gode vilkår som muligt for livet på landet, hvor politikkens visioner og rammer skal udmønte sig i en række konkrete målsætninger.

Landdistriktspolitikken sætter fokus på det åbne lands kvaliteter og muligheder og danner derigennem rammen for udviklingen i kommunens landområder.

Landdistriktspolitikken lægger op til et fortsat samarbejde med landområdernes aktører, herunder landsbyforum og lokalråd, derfor er samarbejde også omdrejningspunktet for politikken.

Nedenstående tabel viser Landdistriktspolitikken vedtaget 2016, og de foreslåede ændringer til Landdistriktspolitikken 2019.

Landdistriktspolitikken indeholder altså en række temaer og målsætninger, som Ringsted Kommune vil arbejde med. En del af disse målsætninger er i dag blevet gennemført og er derfor uaktuelle. Til gengæld er nye målsætninger blevet aktuelle, bl.a. i forbindelse med de hensigtserklæringer, som Byrådet har vedtaget.

Der foreligger procesplan for udvikling af politikker i Ringsted Kommune, som skal følges

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Det er administrationens vurdering, at hovedindholdet i Landdistriktspolitikken stadig er aktuelt og støtter op omkring Byrådet vision for Ringsted Kommune. Der bør dog foretages en opdatering af politikken i forhold til mere konkrete målsætninger, idet en række af disse er blevet uaktuelle og nye målsætninger er kommet til.

Administrationen vil anbefale, at processen for at revidere Landdistriktspolitikken er som følger.

• Administrationen udarbejder en revideret Landdistriktspolitikken
• Administrationen indstiller til PBU at udkast til en revideret politik sendes i høring
• Administrationen sender den reviderede politik i høring hos interessenter herunder Landsbyforum
• Administrationen indstiller udkast til en revideret politik til godkendelse i Byrådet den 25. juni
• Byrådet sender udkast til en revideret politik i høring i 4 uger
• Administrationen indstiller efter høring politikken til endelig godkendelse i Byrådet den 9. september

Direktionen indstiller, at den eksisterende Landdistriktspolitik revideres med henblik på mindre ændringer.

Anbefales godkendt med bemærkning om, at Plan- og Boligudvalget tager en temadrøftelse på baggrund af udkastet til revideret politik samt at der afholdes borgermøde forud herfor.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Plan- og Boligudvalget orienteres om resultaterne fra KL’s tilfredshedsmålingen af kommunal service på byggesagsområdet.

Ringsted Kommune har tilmeldt sig tilfredshedsmåling på sager, der behandles i søge portalen Byg og Miljø. Undersøgelsen gennemføres af KL og blev igangsat i maj 2018. Der har været en svarrate på ca. 14 % (51 besvarelser ud af 379 byggesager i perioden).

Undersøgelsen kan anvendes som ledelsesinformation og medvirke til at danne et samlet billede af tilfredsheden med den kommunale service på byggesagsområdet. Der er i undersøgelsen også mulighed for at opnå input til at målrette indsatsområder i forhold til, hvad ansøgere ønsker forbedret, eller som vi skal fortsætte med at have fokus på.

Selve tilfredshedsmålingen består af et standardiseret og anonymt spørgeskema, hvor administrationen undersøger brugerens tilfredshed med den overordnede service, sagsbehandlerens faglighed og adgangen til forhåndsdialog, sagsbehandlingstid, vejledning i forbindelse med sagen mv. Spørgeskemaet bliver udsendt via et modul for brugerundersøgelser i Byg og Miljø-systemet, som automatisk sender spørgeskemaet, når kommunen træffer afgørelse i sagen.

KL har udarbejdet en rapport ud fra de besvarelser, der er givet i perioden mellem maj og december 2018. Ringsted Kommune ligger over det gennemsnitlige antal svar på undersøgelsen i de 19 kommuner, der har anvendt tilfredshedsmålingen. Selvom der er indarbejdet benchmarking mellem de 19 kommuner i rapporten fra KL (bilag 1), så har administrationen valgt at se bort fra dette i denne orientering grundet usikkerhed i sammenligningsgrundlag, som KL også fremhæver i rapporten.

Rapporten beskriver generelt en stor tilfredshed i besvarelserne i forhold til både sagsbehandlingstid, dialogen med administrationen og den faglig kvalitet. 77 % af besvarelserne angiver, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med sagsbehandlingen. Heraf er 43 % af besvarelserne meget tilfredse.

Generelt kan der i rapporten læses mange rosende ord i besvarelserne, som omfatter den konkrete sagsbehandling på byggesagsområdet. KL fremhæver selv i deres rapport, at det er meget usædvanligt, at så få respondenter beskriver lang sagsbehandlingstid i de tilknyttede kommentarer, og at så mange respondenter roser sagsbehandlingstiden.

Rapporten viser dog også, at der er 11 besvarelser, hvor der er angivet utilfredshed med sagsbehandlingstiden. De 11 besvarelser svarer til cirka 21 %. 

Der er 6 besvarelser, som har angivet den samlede vurdering af behandling af sagen til utilfreds eller meget utilfreds. En af disse besvarelser er ikke en byggesag, og en anden besvarelse angiver i en tilknyttet kommentar stor tilfredshed med sagsbehandlingen. Det antages derfor at være en fejlregistrering som utilfreds. Kommentarerne fra de resterende fire besvarelser omhandler ønsker om bedre forventningsafstemning til modtagelse af en byggetilladelse, mere personlig kontakt og utilfredshed med hvad der er oplevet som unødig dokumentation i sagen.

Kommentarerne tilknyttet de enkelte besvarelser i undersøgelsen kan læses i bilag 2.

Der er indgået aftale med KL om at fortsætte tilfredshedsmålingen i 2019.

Ingen

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at den samlede rapport understøtter det arbejde, der har været igangsat i 2018 omkring en styrket borgerkontakt og at optimere på de administrative processer og prioritering i de enkelte sager. Dette er indsatsområder, som også var en del af orienteringssagen til udvalget den 24. september 2018.

Det fremhæves flere steder i kommentarerne, at der er oplevet en god, rettidig, positiv, og opsøgende kommunikation i forbindelse med sagsbehandlingen. Det er indsatsområder, som administrationen vil fortsætte med at styrke, og noget der opleves positivt både for ansøgere, og for administrationen i forhold til at lette sagsbehandlingen.

Nogle af kommentarerne i besvarelserne nævner behov for en bedre forventningsafstemning og mere personlig kontakt. Det vurderes at kunne opnås via en forsat fokus på en styrket borgerkontakt. Rapporten fra KL fremhæver en stor tilfredshed med forhåndsdialogen med kommunen for dem, som anvender den. Der er en god sandsynlighed for, at en større grad af forhåndsdialog også vil kunne imødekomme et ønske til bedre forventningsafstemning og den personlige kontakt. Det vil som udgangspunkt også medvirke til, at sagsbehandlingen vil kunne optimeres via et ansøgningsmateriale, der er mere oplyst, end hvis der ikke har været en dialog forud for ansøgningen. Administrationen vil forsøge at få flere til at benytte forhåndsdialogen forud for deres indsendelse af ansøgninger.

Den samfundsmæssige udvikling betyder et forsat stigende antal byggesager også i 2019. Det forventes dog stadig, at der sker en forbedring af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Dette på baggrund af tilførsel af årsværk til byggesagsområdet, samt fokus på optimering af de ovennævnte indsatsområder i administrationen.

Direktionen indstiller, at udvalget tager sagen til efterretning.

Taget til efterretning med bemærkningen om, at undersøgelsen ikke er repræsentativ.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal udvalget tage stilling til nedrivning af en bolig på Brentebjergvej 24, 4100 Ringsted, hvor bygningen har en bevaringsværdi på 4.

I henhold til administrativ bemyndigelse, vedtaget af Byrådet den 11. juni 2018, skal ansøgninger

om nedrivning af bygninger med en bevaringsværdi på 1-4 behandles af Plan- og Boligudvalget.

I den konkrete sag er der søgt om nedrivningstilladelse til boligen.

De bevaringsværdige bygninger omfatter bebyggelser med bevaringsstatus 1-4. De er registreret i

SAVE-registeret over bevaringsværdige og fredede bygninger. Bygningerne er blandt andet

vurderet og udpeget på baggrund af deres arkitektoniske- og kulturhistoriske værdi samt forskellige

miljømæssige kriterier. Registreringen fastlægger en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1-9,

hvor 1 er den højeste værdi - herunder fredede bygninger, og 9 er den laveste værdi.

Ansøger ønsker at opføre en ny bolig i stedet for det eksisterende.

Placering af nye bygninger fremgår af situationsplan, vedlagt som Bilag 1.

Den eksisterende bolig er i Ringsted Kommuneplan 2017-2029 ikke anført som

bevaringsværdig, da bygningen har en bevaringsværdi 4.

Ifølge Lov om bevaring af bygninger og bymiljøer må byggeriet ikke nedrives, uden at

Kommunalbestyrelsen har offentliggjort nedrivningsanmeldelsen og efter udløb af høringsfristen

har taget stilling til, om der gives tilladelse til nedrivning, eller om der i henhold til Planlovens § 14

meddeles afslag til nedrivning, og der efterfølgende udarbejdes en lokalplan for bevaring af

bygningerne. Lokalplanen skal være færdiggjort senest 1 år efter, at der er nedlagt § 14-forbud.

Nedenstående luftfoto og facadefoto over ejendommen viser de eksisterende bygninger på ejendommen.

Nuværende ejendom er beliggende i landzone, grunden er på 4900 m2, og beboelsen er opført i ca. 1870. Huset er et traditionelt bindingsværkshus med stråtag, og på grunden er også et udhus, der har fået nedrivningstilladelse og tilladelse til opførsel af nyt. 

Administrationen er oplyst om, at bygningen er sat istand af flere omgange og står i dag foran at skulle totalrenoveres, hvis det forsat skal fungere som beboelse og leve op til energikravene.

Administrationen er oplyst om, at ejer har vurderet, at omkostningerne til renovering langt overstiger værdien af den renoverede bygning. Der vil forsat være betydelige omkostninger til varme og vedligeholdelse.

Huset har i en periode frem til 2018 været registreret og brugt som fritidsbolig.

Den kommende ansøgte bolig vil blive opført som længehus på 148 m2 i et plan og med en taghældning på 45°.

Huset bliver opført efter 2020 krav for energiforbrug og alle overflader bliver vedligeholdelsesfri.

Facader udføres som lette facader i skiffer, og tagbeklædningen består af falsede stålplader i grå eller sort farve med solceller.

Facadetegninger vedlagt som bilag 2 og bilag 2.1

Nedrivningsansøgningen er sendt i høring hos Museum Vestsjælland den 14. marts 2019 og Ringsted Kommunes hjemmeside.

Administrationen har modtaget høringssvar fra Museum Vestsjælland. Høringssvaret er vedlagt

som bilag 3.

Museum Vestsjælland har følgende kommentar til sagen:

Museum Vestsjælland har undersøgt de historiske kort og vurderer, at striben af husmandssteder langs Brentebjergvej er ret intakt, selvom matriklerne er ændrede, så de i dag ligger på små grunde. Da husmandsstederne blev oprettet, blev de placeret langs vejen på kanten af mosen Brentebjergvej med kun lidt dyrkbar jord. Se udsnit af original 1-kortet gældende fra 1806-1858 for de matrikelgrænserne på husets opførelsestidspunkt.

Museum Vestsjælland kan ikke bakke op om nedrivningen af bygningen, men hvis det bliver resultatet, vil vi anbefale, at der stille skrappe krav til nybyggeri, så det indpasses i miljøet.  

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen har vurderet, at bygningen er meget nedslidt og ikke er optimal til det, man

forventer af bygninger i dag. At begynde at energioptimere bygningen vil efter administrationens

opfattelse kræve et omfattende renoveringsarbejde.

Administrationen vurderer, at der lovgivningsmæssigt er mulighed for at meddele tilladelse til

nedrivning af stuehuset.

Administrationen vurderer, trods Mussets hørringsvar at der stadig kan meddeles tilladelse til nedrivning af stuehuset, der tages højde for Mussets kommentar omkring krav til fremtidig byggeri.  

Mulighed 1: Afslag på ansøgt nedrivning.

Hvis der bliver meddelt afslag på nedrivning af den bevaringsværdige bygning, er Ringsted

Kommune forpligtet til at udarbejde en bevarende lokalplan inden for et år, jf. Planlovens §14.

Ved en bevarende lokalplan er ejer ikke forpligtet til at istandsætte huset. Ejer har ikke handlepligt

til at renovere huset, og huset kan komme til at stå med samme udtryk, som på nuværende

tidspunkt.

Hvis lokalplanen ikke giver mulighed for at opføre det ansøgte længehus, kan Ringsted Kommune

blive forpligtet til at overtage ejendommen, da der muligvis vil være et væsentligt misforhold

mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende

beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud.

Mulighed 2: Tilladelse til ansøgt nedrivning.

Ved at meddele tilladelse til den ansøgte nedrivning af boligen og i forbindelse med opførelse af et nyt længehus, som passer godt ind i det naturskønne område, får man et nyt hus, der lever op til tidssvarende energikrav og boligstandard.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at:

-          afslag på nedrivning af bygninger vil medføre, at Ringsted Kommune skal meddele et § 14-

forbud og udarbejde en lokalplan for ejendommen. Lokalplanen skal være udarbejdet inden

for et år,

-          Ringsted Kommune kan blive forpligtet til at overtage ejendommen,

-          en ny bolig lever op til gældende krav for energirammen og boligstandard.

Direktionen indstiller, at der meddeles tilladelse til nedrivning af boligen på ejendommen.

Godkendt efter afstemning

Henrik Kjær stemte imod med den begrundelse, at huset skal bevares.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hver 3. måned får udvalget en status over behandlede sager. På vedhæftede bilag er en oversigt over de sager, der er behandlet i perioden ultimo 2010 til og med februar 2019, og som stadig pågår.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Det fremgår af tidsplanen for budgetprocessen, at fagudvalgene i april, inden for det enkelte fagudvalgs område, skal prioritere forslag til budgettet til videre behandling i Byrådet med henblik på at forslagene efterfølgende kan sendes i høring.

For at kunne skabe et budget i balance og et råderum til servicemæssige omprioriteringer har Byrådet besluttet, at der som en del af budgetprocessen, udarbejdes forslag til en finansieringspulje. Finansieringsforslag er forslag til effektiviseringer og servicereduktioner.Af den vedtagne budgetproces for budget 2020 fremgår:

1. at der skal findes forslag for 1,5 pct. af serviceudgiftsrammen til en finansieringspulje til dækning af det forventede finansieringsbehov på 18 mio. kr.
    
2. at der herudover skal findes forslag for 2 pct. af serviceudgiftsrammen til en finansieringspulje, der skal anvendes, såfremt der ikke modtages ekstraordinært finansieringstilskud i 2020. 

Af tabellen nedenfor fremgår fordeling målsætning på finansieringspuljen på fagudvalg.

Tabel 1: Fordeling af finansieringspulje på udvalg

Ud over finansieringsforslag kan det enkelte fagudvalg ligeledes videresende anlægs- og driftsønsker samt investeringsforslag.

For prioriteringen af anlægsønsker henstår udisponeret anlægsramme på 7,6 mio. kr. i 2020, 24,8 mio. kr. i 2021, 28,5 mio. kr. i 2022 og 65,0 mio. kr. i 2023.    

Til udarbejdelse af investeringsforslag er der er i driftsbudgettet afsat en investerings- og effektiviseringspulje på 6,1 mio. kr. i 2020 og overslagsårene 2021 og 2023. Puljen skal understøtte arbejdet med realisering af effektiviseringsgevinster, og er afsat under driftsbudgettet. Det er en forudsætning, at puljen skal genopbygges så hurtigt som muligt. Der kan ikke bevilges midler til investeringer, medmindre forslaget har en positiv effektiviseringsgevinst i overslagsårene.

På baggrund af budgetseminar i fagudvalgene i februar og marts måned foreligger nu udkast til budgetforslag og oplæg til prioritering for de enkelte fagudvalg. Budgetforslagene og oplæg til prioritering af finansieringsforslagene er vedlagt sagen som bilag.

Efter prioritering af forslag fra fagudvalgene afholdes budgetseminar med Byrådet, koncernledelsen og HMU mandag den 6. maj.

Byrådet behandler det samlede katalog med forslag til budgettet til høring på byrådsmødet mandag den 13. maj. Kataloget med forslag til budgettet er herefter i høring frem til den 13. juni.

I høringsperioden afholdes offentligt borgermøde den 3. juni. 

Torsdag den 26. juni afholder Byrådet dialogmøde med HMU og koncernledelsen. 

Ultimo juni justeres det tekniske budget på baggrund af økonomiaftalen mellem

Regeringen og KL.

Partierne har sidste frist for at indsende forslag til budget 2020 den 28. juni.

Økonomiudvalgets 1. behandling af det tekniske budgetforslag sker på et

ekstraordinært møde torsdag den 15. august. Herefter gennemføres offentlig høring frem til den 11. september, hvor både forslag til budgettet og det tekniske budgetforslag sendes i høring. I perioden afholdes dialogmøde med HMU.

Budgettet 2. behandles i Økonomiudvalget tirsdag den 2. oktober og i Byrådet mandag den 7. oktober.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at der med de foreliggende finansieringsforslag til budget 2020 er det nødvendige grundlag for at Byrådet kan sikre et budget i balance og råderum for servicemæssige omprioriteringer.

Direktionen indstiller,

1. at fagudvalgene tager stilling til, hvilke af fagudvalgets egne forslag der skal sendes videre til behandling i Byrådet.
2. at fagudvalgene prioriterer fordeling af finansieringsforslagene i puljerne på henholdsvis 1,5 pct. og 2.0 pct.

Godkendt med bemærkning om, at udvalget ønsker, at finansieringsforslag

• KFU8 reduceres fra 200.000 kr. til 100.000 kr.
• KFU 2 bortfalder
• KFU 5 bortfalder
• KFU 18 bortfalder

Ej til stede: Jan Jakobsen

De fremlagte forslag, herunder fordelingen mellem de 2 puljer, oversendes til videre behandling i Byrådet.

ØK 25 til 28 placeres i 2%-puljen. I øvrigt oversendes materialet Byrådets behandling.

Intet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til tillægsbevilling til udskiftning af tag på bygning 4 på Byskovskolen, afd. Benløse samt til afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen.

Byrådet har den. 11. december 2017 bevilliget i alt 10,157 mio. kr. til udgifter til udskiftning af tag på bygning 4 på Byskovskolen, afd. Benløse.

Tagrenoveringen på Byskovskolen, afd. Benløse har været udbudt i samarbejde med bygherrerådgiver, hvor det billigste tilbud lå et godt stykke over bevillingen (kr. 12.531.000,-)

Grundet en højere pris på opgaven end først antaget, er arbejdet endnu ikke igangsat, hvorfor personalet på skolen er udfordret af de mange utætheder i taget.

Det økonomisk højere tilbud på opgaven skal findes i skimmelsaneringen, totalinddækning af tagfladen samt generelt højere priser i byggebranchen.

Der har været foretaget adskillige udbedringer- ude som inde, for at begrænse skaderne mest muligt. Der har været foretaget en gennemgribende skimmelsanering af det meste af administrationsdelen med efterfølgende skimmelrengøring. Administrationen på Byskovskolen, afd. Benløse har været flyttet af flere omgange, da det ikke fandtes hensigtsmæssigt for dem at opholde sig i området.

Grundet travlhed henover forår og sommer 2018 kom et bygherrerådgiverudbud først ud i sensommeren. Herefter brugte ny bygherrerådgiver en del måneder på at granske og beskrive projektet. Tilbud på baggrund af entreprenørudbud lå klar medio december 2018.

Ingen.

Der søges en merbevilling til udgifter på 3,8 mio. kr.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb til udskiftning af tag i budgettet. Merbevillingen foreslås i stedet finansieret ved at overføre rådighedsbeløb på 3,8 mio. kr. i 2019 fra  ”Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler, anlægs nr. 238”

Administrationen vurderer på grundlag af en sammenfattet økonomisk oversigt, at taget på Byskovskolen, afd. Benløse kan blive yderligere forringet som følge af de merudgifter, som ikke har været med fra start, hvorfor det anbefales at efterkomme den ønskede tillægsbevilling.

Administrationen vurderer at det finansieres fra Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler, anlægs nr. 238, da det er i overensstemmelse med dens formål, og at de andre midler er finansieret derfra.     

For at begrænse merudgiften vurderer administrationen at udskiftning af de 3 store pyramidelys  tages ud af tilbuddet, da de udgør en større post på det samlede budget, og i stedet finder økonomien til det under genopretningspuljen.

Alternativt kunne bygningen deles op i 2 store lige dele, hvor administrationsdelen kunne renoveres i 2019 og den resterende bygning renoveres i 2020. Det kan dog både have en konsekvens for indeklimaet og de borgere, elever og lærere, som færdes i bygningen, og for de omkringliggende bygningsdele, da taget generelt er meget opfugtet. Økonomisk ville det også have en konsekvens, da øvelsen med alt hvad det indebærer, herunder opsætning af byggeplads, stilladser og overdækning m.m. skal foretages af 2 omgange.

Direktionen indstiller

1. at der gives en tillægsbevilling til udgifter på 3,8 mio. kr.
2. at tillægsbevillingen finansieres ved at overføre rådighedsbeløb på 3,8 mio. kr. fra Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler, anlæg 238

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der orienteres hermed på oplyst grundlag om fremdrift og økonomi på sagen vedr. ombygning af faglokaler på skoler

Byrådet har den 5. december 2016 bevilliget i alt kr. 1.952.000 til udgifter til Ombygning af faglokaler på skoler - Sløjdlokaler og håndarbejdslokaler på Valdemarskolen, Dagmarskolen, Vigersted skole, Søholmskolen og Kildeskolen skal nytænkes i forhold til fremover, at være gode fysiske rammer for det nye fag håndværk og design.

Bevillingen er givet som en samlet anlægsbevilling for småanlæg 2017

Ombygning af faglokaler på skoler løber over en 3-årig periode 2017-2019 med frigivelse af kr. 1.952.000,- pr. år med et samlet budget på i alt kr. 5.856.000

2017 – Valdemarskolen

Håndværk & Design lokalet på Valdemarskolen stod færdigt i 2017, men blev på grund af bly i malingen og udskiftning af vinduer i facaden dyrere end budgetteret, men stadig inden for rammen.

2018 – Vigersted og Dagmarskolen

Vigersted Skole – Byggestart 15. april 2019 med forventet aflevering 1. juni 2019

Arbejdet kan holdes inden for den afsatte økonomiske ramme.

Dagmarskolen – Byggestart 18. februar 2019 for Område B, bestående af eksisterende kælderlokaler delaflevering 26. april 2019.

Byggestart 13. maj 2019 for Område A, bestående af det eksisterende sløjdlokale med en forventet aflevering 1. juli dog senest til skolestart 2019/2020.

 Arbejdet kan holdes inden for den afsatte økonomiske ramme.

Udgangspunktet for Vigersted og Dagmarskolen var at udbyde dem sammen, så der kunne opnås stordriftsfordele. Projekterne havde en lang Fase 1 periode med fokusgrupper og skiftende interessenter fra skolens side med efterfølgende projektering, byggeansøgning og udbud. Efter aftale med skolens ledelse besluttede vi at rykke byggestart ift. vejrlig, da der var udvendig støbearbejde i forbindelse med direkte udgang fra Håndværk og Design lokaler.

2019 – Søholm og Kildeskolen

På Søholm skole pågår Fase 1 arbejde sammen med ledelsen, hvor der satses på at have et Håndværk & Designlokale klar til skoleåret 2019/2020. Vi er udfordret af et AT påbud ift. procesudsugningen i sløjdlokalet, som skal tænkes ind ved samme lejlighed.

Projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale og byggeansøgning forventes igangsat snarest.

Det forventes at økonomien holder sig inden for den afsatte ramme.

På Kildeskolen er Fase 1 arbejdet med fokusgrupper afsluttet, og projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale og byggeansøgning pågår. Vi forventer at have Håndværk & Design lokalet klar til skoleåret 2019/2020. Det forventes ligeledes at økonomien holdes inden for den afsatte ramme.

Ombygning af faglokale på Valdemarskolen har forbrugt det afsatte beløb til uforudsete udgifter på kr. 488.000 og kr. 330.865,50 af de kr.488.000 til rådgiverhonorar, hvorfor øvrige 4 skoler projekteres af Ringsted Kommune.

Der er nedsat fokusgrupper på hver enkelt skole, som består af en ledelsesrepræsentant, en Håndværk & Design underviser og en teknisk servicemedarbejder.

 Ingen

Administrationen vurderer på grundlag af fremdriften i projekterne og at den afsatte økonomiske ramme holder, at fortsætte det planlagte arbejde med aftalte tidsplaner.

Direktionen indstiller, til Plan- og Boligudvalget, at orienteringen tages til efterretning

Direktionen indstiller, til Børne- og Undervisningsudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremstilles med henblik på, at Byrådet skal tage stilling til etableringen af en kunstgræsbane til Benløse Idrætsforening efter at etableringsomkostningerne er valideret af rådgiver

Byrådet vedtog med budget 2016 at afsætte 3,507 mio. kr. til etablering af en ny kunstgræsbane i Benløse.

Budgettallet var baseret på overslagspriser fra en jordentreprenør samt en elektriker. Overslagspriserne tog ikke højde for bl.a.:

• Etablering af byggeplads
• Bortkørsel af jord
• Rådgivning

I oktober 2018 blev der tilknyttet en rådgiver til projektet. Der er valgt at bruge ekstern rådgiver, da etablering af en kunstgræsbane kræver speciel viden, som kommunen ikke råder over. Rådgiveren har nu gennemgået projektet og er fremkommet med 2 løsninger.

I budget 2019 har Byrådet besluttet en hensigtserklæring omkring microplast. Rådgiveren har derfor også vurderet på Byrådets beslutning omkring microplast.

Benløse Idrætsforenings ønske er en ny kunstgræsbane, med tilhørende opvarmningsområde og en belysning på 150 lux men forberedt til at lysstyrken kan øges til 250 lux, da dette vil blive et krav fra DBU om få år.

Løsning 1: Etablering af kunstgræsbane med traditionel opbygning.

Løsning 2: Etablering af kunstgræsbane ved opbygning ovenpå eksisterende bane. Dette indebærer at banen bliver hævet ca. 60 cm over eksisterende terræn samt at der skal              søges byggetilladelse for terrænregulering.

Der er i løsningsforslagene også vurderet på følgende opgaver:

1. om der skal etableres et opvarmningsareal foran den nye kunstgræsbane
2. om der skal ske en opgradering af belysningen fra traditionel belysning til energivenlig belysning
3. om der skal bruges traditionel infill SBR-gummi (gamle bildæk), om man skal vælge en gummi infill, der er produceret specielt til kunstgræsbaner (TPE) eller om man skal vælge den økologiske infill (kork)

Efter rådgiverens estimat ser økonomien ud som følger.

Optionspriser

Benløse Idrætsforening er blevet orienteret vedr. at sagen tages tilbage til Byrådet

Benløse Idrætsforening ønsker at der etableres en jordvold langs den ene side af kunstgræsbanen, som kan bruges som siddepladser.

Administrationen kan ikke anbefale at der laves en jordvold langs den nye kunstgræsbane, dette begrundes i, at den vil være tidskrævende at holde ved lige, samt at med de ekstrem regnvejr skybrud der er en gang i mellem, så risikerer man at volden skyller væk, med store retableringsomkostninger til følge.

Der er de bevilliget 3,507 mio. kr. til etableringen af kunstgræsbanen i Benløse ikke økonomi til at etablere kunstgræsbanen, hvorfor byrådet skal tage stilling til det videre forløb.

Vælges løsningsforslag 1 med minimumsbelysning og traditionel infill (SBR) mangler der en økonomi på 2.393.000 kr.

Vælges løsning 2 med minimumsbelysning og traditionel infill (SBR) mangler der en økonomi på 1.493.000 kr.

Vælges der en løsning, hvor der bliver etableret et opvarmningsområde, vil denne løsning koste 6.480.000 kr. I denne løsning vil der mangle 2.973.000 kr. til projektet.

Administrationen kan ikke anvise anlæg, hvor restbeløbet kan finansieres.

Administrationen anbefaler at en ny kunstgræsbane opføres som traditionel kunstgræsbane, men med kork infill, som er den mest økologiske infill der er på markedet samt, at belysningen udføres med 250 lux så den er fremtidssikret.

Direktionen indstiller

1.                                    at byrådet tager stilling til om der skal tilføres nye midler til gennemførelse af en kunstgræsbane i Benløse i 2019
2.                                    at byrådet tager stilling til om anlægget skal tilføres nye midler i budget 2020
3.                                    at Byrådet tager stilling til om kunstgræsbanen i Benløse skal etableres

Indstillingerne taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget anbefaler banen anlægges som planlagt i indeværende år, samt at banen ikke etableres ovenpå den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser. Det anbefales, at banen etableres under hensyntagen til miljøet.

Det anbefales desuden at administrationen anviser den fornødne finansiering.

Indstillingerne taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget anbefaler banen anlægges som planlagt i indeværende år, samt at banen ikke etableres ovenpå den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser. Det anbefales, at banen etableres under hensyntagen til miljøet. Det anbefales at det undersøges, om der kan etableres en jordvold med en eventuel driftsaftale indgået med Benløse IF.

Det anbefales desuden at administrationen anviser den fornødne finansiering.

Udvalget ønsker at sagen belyses i forhold til mulighed for at søge fondsmidler, kendskab til driftsudgifter og brugertilfredshed ved de forskellige infilltyper, mulighed for etablering af og frivillig driftsaftale om jordvold, ligesom sagen ønskes behandlet i Klima- og Miljøudvalget vedr. miljøbelastning. Herefter genoptages sagen.

Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Fondsmidler

BIF har ansøgt i alt 4 fonde om midler til etablering af opvarmningsområdet.

BIF har fået afslag fra Nordeafonden, AP Møller Fonden og Bjarne Jensens Fond på fondsmidler. BIF mangler svar fra Trelleborgfonden.

Kommunens fundraiser vurderer, at kommunen vil have svært ved at få fondsmidler til en kunstgræsbane, da de fonde der yder tilskud til kunstgræsbaner, primært yder tilskud til foreninger.

Mulighed for etablering af og frivillig driftsaftale om jordvold

BIF har i en mail til administrationen den 20. februar 2019 oplyst, at de er positivt stemt for at indgå en driftsaftale med Ringsted Kommune omkring vedligeholdelse af en eventuel jordvold. Lige som BIF i en mail til Byrådet den 26. februar 2019, har skrevet at BIF godt kan løfte opgaven med drift og vedligehold af en eventuel jordvold.

Brugertilfredshed ved de forskellige infilltyper,

BIF har oplyst at fodboldspillere helst vil spille på kunstgræsbaner med infill af SBR eller TPE gummi, da denne type infill giver de spillemæssige bedste oplevelser, dette skyldes at infilltyperne minder mest om naturgræs.

Med Byrådets beslutning omkring minimering af brugen af micro-plast, har administrationen undersøgt de forskellige infill typer.

• SBR er et produkt der laves af gamle bildæk.
• TPE er et gummigranulat som produceres af nyt gummi udelukkende som infill til kunstgræsbaner. TPE har derfor ikke været udsat for andre forurenende kilder. TPE betragtes derfor som mere miljøvenlig end SBR.
• Kork er udvundet af korktræer i sydeuropa. Kork som infill betragtes som det mest klimavenlige infill.
• Saltex Biofill. Er et organisk og fuldstændigt nedbrydeligt produkt. Der er dog ikke stor erfaring med produktet, da der er et forholdsvist nyt produkt. Producenten vurderer at banerne har samme spillemæssige egenskaber som baner med SBR gummi.
• Endelig findes der kunstgræsbaner uden infill (PureField). Der er pt. etableret 67 baner rund om i Europa. Denne type kunstgræsbane kaldes for 4. generationskunstgræs. PureField er pt. ikke godkendt af FIFA som bane til divisionskampe, men FIFA er ved at indføre en ny type godkendelse, hvor banen kommer ind under. Materialerne i PureField baner genbruges 100 %. Det vurderes, at der kræves specielle sko for, at brugerne får den samme tilfredshed som på kunstgræsbaner med SBR gummi (sko med gummiknopper). Der er endnu ikke etableret kunstgræsbaner i Danmark med PureField.

Der ud over har administrationen erfaret, at der er forskel på de forskellige underlagstyper på kunstgræsbanerne. Fælles for alle underlagstyper er dog, at de er udført af PVC (polyvinylchlorid), PU (polyurethan), eller Latex.

PVC er et stof der er fremstillet af råolie og salt. PVC kendes især som kloakrør, tagrender og vinylgulve. Ved nedbrydning frigives der klor, som er en af drivhusgasserne. Ved bortskaffelse afbrændes PVC. Ved afbrænding af PVC frigives der foruden klor også saltsyre.

PVC er et stift materiale som ikke er vejrbestandig. For at gøre PVC vejrbestandig og blødt tilsættes der en række additiver og blødgører (bl.a. ftalater)

PU fremstilles ved en kemisk reaktion mellem isocyanater og en række forskellige polyoler. PU er vejrbestandigt.

Ved bortskaffelse af PU, kværnes PU’en som så genbruges til bl.a. plader i byggeindustrien.

Latex hedder egentlig naturgummi-latex og er et naturmateriale, der udvindes af saften fra gummitræet Havea brasiliensis.

Ved bortskaffelse af latex, ndbrydes dette og genanvendes i nye kunstgræsfibre.

Erfaringsmæssigt er ca. 40 % af PVC belægningen smuldret væk efter en 10 års periode. PVC der opløses i stumper medregnes som microplast.

PU og latex belægninger smuldre ikke væk, så ved valg af denne type undgår man microplast under kunstgræstæppet.

Driftsudgifter

Den årlige drift af en kunstgræsbane koster 131.000 kr. pr. år. ved valg af infill med microplast. Vælges infill med kork, så er driftsudgiften ca. 144.000 kr. pr. år, mens den årlige driftsudgift til PureField er på 55.000 kr.

Fratrækkes den årlige udgift på 27.000 kr. pr. år til vedligehold af en græsbane (40 x klipning, 2 x gødskning og 1 x vertikalskæring) så skal der tilføres 28.000 – 117.000 kr. pr. år. til driften af en kunstgræsbane. I overslaget er der ikke indregnet drift af en jordvold.

Ringsted Sportscenter råder over den nødvendige viden til den daglige drift af kunstgræsbaner, og udstyr derfra kan bruges til vedligeholdelsen.

Økonomi

Der er i sagsfremstillingen redegjort for økonomien til etablering af en kunstgræsbane med de traditionelle infill typer.

Der er i den supplerende sagsfremstilling redegjort for driftsudgiften ved infill af henholdsvis SBR gummi og kork.

Kunstgræsbaner med bagside af PU gummi og infill af Saltex Biofill vurderes fra producenternes side at koste ca. 20 % mere end kunstgræsbaner med PVC bagside. Dette svarer til en tillægspris pris på 1,1 mio. kr..

Økonomien ved kunstgræsbaner af PureField er fra producenten oplyst til at være ca. 1,2 mio. kr. dyrere end traditionelle kunstgræsbaner.

Til drift af en kunstgræsbane skal der årligt afsættes en tillægsbevilling på 28-117.000 kr. til drift og servicering af banen.

Økonomi ved PureField (løsning a);

Økonomi ved infill af kork og bagside af PU (løsning b):

Økonomi ved infill af kork og normal bagside (løsning c):

Økonomi ved SBR (løsning d):

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at en kunstgræsbane med infill af kork eller PureField vil opfylde Byrådets beslutning om, at microplast skal begrænses.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at en kunstgræsbane med infill af kork eller PureField, vil opfylde de spillemæssige behov, der er for en klub som Benløse Idrætsforening.

Alle typer af de nævnte kunstgræsbaner vil opfylde Benløse Idrætsforenings behov for en kunstgræsbane til fodbold hele året rundt. Dog vil en kunstgræsbane med infill af SBR være det valg, som Benløse Idrætsforening helst vil have, da baner med SBR er den type der kommer tættest på en normal græsbane.

Indstilling

Direktionen indstiller

1. at der vælges en af følgende typer kunstgræsbane:
   1. PureField,
   2. Kork og bagside af PU,
   3. Kork og en normal bagside,
   4. SBR.
2. at der udarbejdes et budgetønske på den valgte type, som indgår i budgetforhandlingerne til budget 2020.

Orienteringen tages til efterretning med bemærkning om,

• at der indgås driftsaftale om jordvold med BIF,
• at der indgår opvarmningsareal i projektet med kunstgræsbane
• at banen anlægges som planlagt i indeværende år
• at banen ikke etableres oven på den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Indstillingspunkt 1. SBR anbefales godkendt efter afstemning.

Per Flor, Lisbeth Andersen og Henrik Kjær stemte imod med bemærkningen om, at der ønskes den mest miljørigtige løsning.

Indstillingspunkt 2. Anbefales godkendt.