Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Vurdering

Administrationen vurderer, at projekterne ”Unge og stress” og ”Cykling for livet” lever op til de formål der har været for projekterne. Det vurderes som positivt, at begge projekter har virkning efter endt projektperiode, hvor projektet ”Unge og Stress” bidrager til et varigt materiale som både unge og professionelle kan benytte sig af. Projektet ”Cykling for livet” bidrager positivt til målgruppens hverdag og muligheder for at være fysisk aktive, og er til inspiration for flere andre målgrupper, hvilket også kommer til udtryk i det større tværgående cykelprojekt, som behandles i sagen om ”Udmøntning af forebyggelsespuljen 2020-2021”.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Inddragelse og høring

Ingen

Beskrivelse af sagen

Fra forebyggelsespuljen 2018 – 2019 blev der afsat midler til fire indsatser. På Byrådets møde d. 25. juni 2019 blev der fremlagt en status på alle fire indsatser. Følgende to indsatser behandles ikke i denne dagsorden:

 

  1. Ind med mad og ud med røg: projektet og de afsatte midler er rykket til udmøntning i 2020-2021.
  2. Udvikling af et tværgående cykelprojekt: Projektbeskrivelsen behandles i dagsordenspunktet ”Udmøntning af forebyggelsespuljen 2020-2021”.

 

Nedenfor præsenteres en kort delstatus og evaluering for de sidste to projekter under forebyggelsespuljen 2018-2019. Delstatus og evaluering er vedhæftet i fuld længde som bilag.

 

  1. Unge og Stress: Midlerne blev givet som en ramme på 380.000 kr. Formålet med indsatsen er at give de unge viden om stress og værktøjer til at forebygge stress. I 2019 er der afholdt i alt tre workshops - to for de unge og en for fagpersonale. Ca. 120 unge og ca. 80 fagpersonaler var inviteret til de planlagde workshops, som har handlet om de unges synspunkter og oplevelser om emnet ”stress”. Erfaringerne fra de afholdte workshops samles i en ”værktøjskasse”. Værktøjskassen forventes at være færdig inden sommer 2020, og vil indeholde inspirationsmateriale til arbejdet med unges trivsel og stress samt en oversigt over eksisterende tilbud til unge, som ønsker støtte til deres trivsel i Ringsted Kommune. Værktøjskassen stilles til rådighed for både de unge og for fagpersonale. For at måle på projektets effekt gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse i starten og slutningen af 1.G i skoleåret 2019-2020. Projektet afsluttes i andet kvartal 2020, når værktøjskassen er færdig og sidste del af spørgeskemaundersøgelsen er gennemført.

 

  1. Cykling for livet: Projektet har modtaget i alt 235.885 kr. og har til formål at støtte borgere med psykiske eller fysiske udfordringer i at være fysisk aktive i hverdagen. Samtidig støtter projektet et konkret mål om deltagelse i cykelløbet ”Cykel-for-sagen”, som blev kørt i august 2019. Projektet er gennemført som planlagt, med deltagelse i cykelløbet ”Cykel-for-sagen”. Deltagerne er blevet medlem af den lokale cykelklub ”RIMO”, hvor de bl.a. deltager i sociale arrangementer. Derudover har projektet givet større fokus på sammenhængen mellem mental sundhed og fysisk aktivitet, og har inspireret målgruppen til andre former for motion ud over cykling. Flere deltagere giver udtryk for, at de oplever øget overskud i hverdagen, efter deltagelse i projektet. Projektet er afsluttet som projekt, men fortsætter i drift i Ringsted Kommunes socialpsykiatri.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x

x

x

 

x

x

x

x

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag fremlægges delstatus for projektet ”Unge og stress” og evaluering for projektet ”Cykling for livet” som er sat i gang i regi af forebyggelsespuljen 2018-2019.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-02-2020

Taget til efterretning.

 

Ej til stede: Sadik Topcu

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Vurdering

Sammenfattende kan det siges om resultaterne i BTU 2020, at der på trods af en relativ høj forældretilfredshed med det faglige udbytte af undervisningen endnu ikke spores signifikante forbedringer på kvaliteten af undervisningen. Samtidigt giver 17 % af forældrene udtryk for, at de er hhv. utilfredse eller meget utilfredse med det samlede udbytte af undervisningen.

 

Den største positive forandring ses på forældrenes tilfredshed med skoleledelserne. Rapporten tegner et tydeligt billede af, at skolelederne fremstår som engagerede og kompetente i forhold til håndtering af kommunikation og branding af skolerne, men i høj grad også ift. håndtering af forældrehenvendelser og samarbejde omkring det enkelte barn.

 

Omvendt er der små fremskridt ift. forældres oplevelse af trivselsarbejdet på skolerne, som forventes at blive yderligere styrket over de kommende år.