Forslagsstillerenhar i forbindelse med forslagets fremlæggelse for Byrådet angivet, at det erforslagsstillerens vurdering, at borgerdrevne forslag giver borgerne mulighedfor en øget inddragelse i beslutningsprocesserne. Og videre, at en øgetinddragelse vil øge tilliden til og troen på demokratiet.

Forslagsstillerenvurderer videre, at muligheden for borgerdrevne forslag styrke det lokaledemokrati.

Administrationenvurderer, at såfremt det besluttes at etablere en ordning med borgerdrevneforslag, vil det være naturligt og i øvrigt give en ensartet praksis og proces,hvis det er borgmesteren, som fremsætter forslagene.

Iforhold til den tekniske løsning vurderes det, at risikoen for at ordningenmisbruges på en sådan måde, at der vil ske snyd med underskrifter som minimalog desuden vil et eventuelt snyd ikke have de store konsekvenser for denpolitiske drøftelse af borgerdrevne forslag.

Detforventes, at der i kommunens nuværende systemer relativ nemt vil kunneetablere en løsning uden brug af nem-id, hvorimod en løsning med Nem-Id vilkræve flere ressourcer.

Enløsning med Nem-id  indebærer brug af cpr-nr. Anvendelsen af cpr.nr. bør afpersondataretlige årsager begrænses til de situationer, hvor det vurderes, atdet er nødvendigt.

Iandre kommuner har man vurderet at en løsning uden Nem-id er mere brugervenligtog let tilgængeligt.

Hvisder vælges et niveau, hvor der kræves 805 stemmer, som ca. svare til hvad etmandat ”koster” vil der, sammenlignet med Rødovre og Albertslund Kommune, væreen risiko for at kun få forslag vil opnå tilstrækkelig antal stemmer til atblive forlagt politisk. Omvendt har Ringsted Kommune også et højere antalstemmeberettigede borgere. Sættes stemmeantallet lavere, vil der være en risikofor at mange forslag, som ikke har så stor en procentvis opbakning hosborgerne, skal behandles.

Forat sikre en vis aktualitet vurderes det, at forslag, der ikke opnår detnødvendige antal stemmer i løbet af 3 måneder bortfalder. Det er også muligt atsætte en højere grænse, eventuelt helt undlade at sætte en grænse, men dervedrisikere man, at de stillede forslag mister deres aktualitet.

Dader generelt er en begrænset erfaring med borgerdrevne forslag, anbefaleradministrationen at, hvis det besluttes at indføre en ordning med borgerdrevneforlag, så igangsættes ordningen som en 2 årig forsøgsordning. Herefter skalordningen evalueres i forhold til om den fungerer tilfredsstillende, herunder om der skal justeres påeksempelvis antal stemmer, typen af forslag der kan behandles mv. samt på omordningen vurderes at have en mærkbar værdi og effekt.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser

Ingen

Lovgivninggiver ikke borgerne mulighed for at fremsætte forslag direkte til Byrådet.Borgerne er derfor henvist til at forsøge at få et medlem af Byrådet til attage en sag op. Det kan opleves som en barriere og som en tung proces og lukketproces. For at involvere borgerne mere i det lokale demokrati har nogenkommuner vedtaget, at borgerne skal have en mere åben og direkte mulighed forat fremsætte forslag til Byrådet. Kaldet borgerdrevne forslag.

Dekommuner, hvor administrationen har kendskab til, at borgerne kan stilleforslag gør det på den måde, at borgeren/forslagsstilleren på en nem og simpelmåde kan stille et forslag på kommunens hjemmeside. Andre borgere kan så bakkeop om forslaget ved at gå ind på kommunen hjemmeside og stemme på det. Opnår forslagettilstrækkelig mange stemmer, er borgmesteren forpligtet til at sikre, atforslaget kommer på Byrådets dagsorden.  

Daformanden for Byrådet har ansvaret for de politiske dagsordner er detnaturligt, at det er Borgmesteren, som på vegne borgeren fremsætter forslag.

Deforslag, som kan stilles af borgerne vil være forslag, som vedrører kommunensanliggende, i overensstemmelse med styrelsesloven §§ 2, 8 og 11 og, som derlovligt vil kunne tages beslutning om. Sager, hvor der tidligere er truffet beslutningvil kunne afvises af Byrådet med mindre der foreligger nye oplysninger.

Derudovervil forslag med injurierende indhold, forslag som det vil være i strid medpersondataretten at forelægge og forlag som indeholder fortrolige oplysningereller i øvrigt har et upassende indhold eller tone, skulle fjernes frahjemmesiden og vil ikke blive forlagt. Det kunne eksempelvis være forslagvedrørende ansatte i kommune. 

Deter muligt for Byrådet at beslutte, at også andre typer af forslag ikke vilblive behandlet eller omvendt at kun bestemte typer forslag vil blivebehandlet.

Detforhold, at et forslag i givet fald vil skulle behandles for lukkede døre,eller der er tale om en forslag, hvor kompetencen er uddelegeret tiladministrationen gør ikke i sig selv,at der er tale om en sag som Byrådet ikke kan behandle. 

Bliversagen fremlagt for Byrådet, vil Byrådet kunne drøfte sagen og tage stilling tilden videre proces. Her kan Byrådet beslutte at videresende sagen til etfagudvalg og i den forbindelse lade sagen blive yderligere oplyst afadministrationen inden den forlægges udvalget.

Deter kun borgere, som er stemmeberettigede i kommunen som har adgang til atstille forslag og stemme på de stillede forslag.

Derkan etableres en teknisk løsning, med en indbygget kontrol af forslag ogstemmer, som sikrer, at der er tale om en stemmeberettiget borger. Det vilbetyde, at borgeren skal logge på med Nem Id og, at der skal ske en kontrol afog en udveksling af borgerens cpr.nr. mellem forskellige tekniske systemer.Løsningen vil kræve, at der anskaffes supplerende it-systemer.

IAlbertslund Kommune undersøgte man nærmere, hvad en løsning med brug af Nem-Idvil koste og vurderede, at der ville være tale om en løsning til300.000-500.000 kr. 

IAlbertslund og Rødovre Kommune har man i stedet for en løsning med Nem-Id,valgt løsninger, hvor man ifølge kommunerne selv har fokuseret påbrugervenlighed og umiddelbar tilgængelighed.

Løsningenuden brug af nem-id, vil ikke give den samme sikkerhed for, at der er tale omen Ringstedborger, men der vil kunne foretage stikprøve kontrol af dem somstemmer og det kan sikres at der ikke stemmes flere gange fra den sammemailadresse.  Det vil manuelt kunne kontrolleres, at forslagsstiller er bosat ikommunen. Lige som et mere systematisk snyd med underskrifter formentlig vilblive opdaget.

Enløsning uden brug af nem-id vil Ringsted Kommune selv kunne udvikle.Ressourceforbruget vil være 20-30 timer.

Vurderingenaf, hvorvidt der er tale om et forslag, der ligger inden for rammerne af, hvadder kan stilles forslag om, vil uanset, hvilken løsning der vælges, skulle foretages manuelt. 

Endigitalløsning kan kombineres med muligheden for at indlevere fysiske stemmerog forslag, så også borgere, som ikke er digitale har mulighed for at stemme ogstille forslag.

Iforhold til spørgsmålet om, hvor mange borgere der skal støtte et forslag vedat stemme på det før det skal foreligges politisk, så skal antallet på den eneside være så passende højt, at det sikre en vis opbakning hos borgerne. På denanden side skal det heller ikke være så højt, at det bliver urealistisk at fået forslag behandlet.

IAlbertslund Kommune har man valgt at sætte kravet til, hvad et mandat ca.”kostede” i 2013. Det giver et krav om 672 stemmer. Albertslund har knap 28.000indbyggere. I Rødovre har man vurderet, at 1305 stemmer er passende (svarendetil postnummeret:2) Rødovre Kommune har ca. 37.500 indbyggere. 

Pt.er der i Rødovre Kommune i 2017 tilsyneladendeikke nogen forslag, som er nået op på de 1302 stemmer. Det højesteantal stemmer i forhold til de sager som pt. kan ses på kommunens hjemmeside er485. I Albertslund, hvor ordningen trådte i kraft i 2017, har der været etenkelt forslag, som har opnået tilstrækkelig antal stemmer.

Veddet seneste valg til Byrådet i Ringsted Kommune stemte 18.876. I forhold til enfordeling af de 21 pladser giver det 899 stemmer. Sidst indvalgte kandidat blevindvalgt med 804,55 stemmer. Vælger Ringsted Kommune Albertlund modellen, vilet forslag altså skulle opnår 805 stemmer for at blive forlagt politisk.

Derer flere kommuner som har taget stilling til borgerdrevne forslag. I Aarhus erdet blevet afvist, i Odense har man endnu ikke taget endelig stilling i det etforslag om borgerdrevne forslag er blevet behandlet, men man ønskede et nytsamlet oplæg omkring borgeinddragelse. Middelfart besluttede i sommeren 2017 enordning som i Rødovre og Albertslund, og i forhold til kravet om antal stemmer,har Middelfart valgt Albertslundmodellen.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den11. september 2017 behandlede Byrådet som pkt. 17 på dagsordenen et forslag fraSF om borgerdrevne forslag til Byrådet. Af referatet fra Byrådsmødet fremgår:”oversendes til Økonomiudvalget med henblikpå at finde en model for borgerdrevne forslag.”

Med denne sag fremlægges forslag tilprocedure for og håndtering af borgerdrevne forslag.

Godkendt

Densupplerende sagsfremstilling er udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgetsbeslutning den 30. januar 2018, hvor det ønskes at sagen forholdes tilevalueringen af de sociale akuttilbud.

Deloittehar i august 2017 udgivet rapporten ”Udbredelse af sociale akuttilbud tilmennesker med psykiske lidelser i egen bolig”, der er den afsluttendeevaluering af de sociale akuttilbud, som har været delfinansieret af satspuljeni perioden 2014-2017.

Evalueringenviser følgende om virkningerne af de sociale akuttilbud:

Brugernes oplevelser: Brugerne af desociale akuttilbud giver udtryk for en højere oplevet tryghed pga. visheden om,at det er muligt at henvende sig døgnet rundt og at få hjælp uden at værevisiteret. Brugerne vurderer endvidere selv, at de i mindre grad benytter sigaf behandlingspsykiatriske tilbud som følge af de sociale akuttilbud. Debrugeroplevede virkninger er baseret på interview med 33 brugere.

Virkninger på indlæggelser mv. i behandlingspsykiatrien:Evalueringens dataanalyser indikerer, at de sociale akuttilbud medfører et faldi antallet af psykiatriske indlæggelser.  Det er baseret på, at brugerne af desociale akuttilbud i gennemsnit har været indlagt i flere sengedøgn måneden optil kontakten med de sociale akuttilbud end i den efterfølgende måned. Samtidig ses dog også en lille stigning i ambulante besøg ibehandlingspsykiatrien efter anvendelse af de sociale akuttilbud.

Økonomisk evaluering: Evalueringen viser,at det i gennemsnit har kostet 320.000 kr. i etableringsudgifter og ca. 2 mio.kr. i årlige driftsudgifter at have et socialt akuttilbud. Udgifterne har væretdelvist finansieret af satspuljen. Udgifterne har generelt været lavest for dekommuner, der har kunnet etablere sociale akuttilbud som en integreret del afet botilbud. Dette vil ikke være muligt for Ringsted Kommune, da der ikke er etdøgndækket botilbud til de socialpsykiatriske målgrupper. Forventedebesparelser ligger i behandlingspsykiatrien jf. evalueringen.

Deloittesevaluering forholder sig til virkningerne af de sociale akuttilbud isoleretset, da det netop er en evaluering af de tilbud, der er finansieret afsatspuljen. Dermed forholder evalueringen sig ikke til, om andre tilbud –kommunale, regionale eller private – kan give den samme effekt. Det eradministrationens vurdering, at borgere fra Ringsted Kommune, der har akuttepsykiske vanskeligheder, bliver mødt af en tilbudsvifte, der samlet set udgøret sikkerhedsnet og kan give den samme oplevede tryghed, som hvis der blevetableret et socialt akuttilbud. Grundlaget for denne vurdering er blandtandet, at der er adgang til hjælp uden foregående visitation fra bl.a. detopsøgende team og at der adgang til kontakt og støtte døgnet rundt via denkommunale hjemmepleje og via de frivillige telefontjenester - herunder SIND’stelefonlinje, der er bemandet med den relevante faglige ekspertise.Administrationens vurdering undersøttes af lokalforeningen for SIND, dervurderer at de eksisterende tilbud imødekommer målgruppens behov for støtte ogpsykisk krisehjælp.

Iforhold til den økonomiske betydning af de sociale akuttilbud vurdereradministrationen ikke, at evalueringen viser, at sociale akuttilbud vil væreudgiftsneutrale eller medføre reduktioner i de samlede kommunale udgifter. IDeloittes evaluering indgår det som en perspektiverende pointe, at socialeakuttilbud kan medføre besparelser på alternative indsatser ibehandlingspsykiatrien og det nævnes, at en henvendelse i et socialt akuttilbudkoster i gennemsnit 2.400 kr. (for et tilbud der ikke er en integreret del afet botilbud), mens et sengedøgn i behandlingspsykiatrien koster ca. 3.600 kr. igennemsnit. Dertil er det værd at bemærke, at evalueringen ikke giver belæg forat lægge til grund, at én henvendelse i et socialt akuttilbud nødvendigvismedfører en reduktion på ét sengedøgn i behandlingspsykiatrien. Det erendvidere relevant at have in mente, at et sengedøgn i behandlingspsykiatrienikke er en ren kommunal udgift. Den kommunale medfinansiering udgør ca. 20procent.

Anbefalesgodkendt efter afstemning med bemærkningen om, at der til byrådsmødet

udarbejdesen supplerende sagsfremstilling, hvor sagen ses i forhold tilevalueringsrapporten vedr. sociale akuttilbud.