Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om UngRingsteds (Ungdomsskolens) analyse af behov for mødested for unge, som det fremgår af hensigtserklæring nr. 14 i budgetaftalen for 2019-2022. UngRingsted har i samarbejde med RUF (Ringsted Ungdomsforum) udarbejdet en rapport om unge voksnes behov for et ungemødested i Ringsted, som er vedlagt som bilag (bilag1). Hovedpointerne fra undersøgelsen vil blive fremlagt i denne sagsfremstilling som grundlag for en eventuel senere beslutning ift. etablering af et ungemødested i Ringsted Kommune.

UngRingsteds leder Helle Mikkelsen deltager ved mødet og fremlægger hovedpointer fra undersøgelsen.

Beskrivelse af sagen

I budgetaftalen for 2019-2022 bad Byrådet om en analyse af behovet for et mødested for unge i Ringsted Kommune med henblik på at etablere et ungemødested. Der blev efterspurgt en undersøgelse af, hvorledes der mangler tilbud, der retter sig mod en anden gruppe af unge end dem, der benytter sig af eksisterende tilbud. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem UngRingsted og RUF på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt unge mellem 15 og 25 år, hvor formålet har været at kortlægge, hvorvidt de unge selv udtrykker et behov og et ønske om et ungemødested i Ringsted Kommune samt hvilke kvaliteter og rammer de forestiller sig.

Respondenterne har givet deres input til bl.a. følgende spørgsmål:

1. om de synes det er en god idé med et mødested for den givne (15-25) aldersgruppe,
2. om de selv kunne tænke sig at benytte mødestedet,
3. hvilke aktiviteter og tilbud der eventuelt skal være på mødestedet,
4. beliggenhed og
5. åbningstider.

Rapporten indeholder således en behovsanalyse samt et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan et sådant ungemødested ville kunne organiseres og etableres (se side 4 i rapporten).

Undersøgelsen viser også, at målgruppen af unge 15-25 årige ikke kan betragtes som en homogen gruppe med ensartede behov for et nyt ungemødested, men at det derimod er vigtigt at imødekomme deres behov med et bredspektret tilbud, som kan tilgodese mange forskellige ønsker og behov hos målgruppen. Især bør det tages med i overvejelserne, at et sådant mødested ville forsøge at etablere tilbud til unge, der ellers ikke benytter sig af de etablerede tilbud og derfor ofte mødes og ”hænger ud” i det offentlige rum.

Respondenterne i undersøgelsen udtrykker således ønske om, at et eventuelt mødested kan opfylde følgende behov:

• et uformelt og fleksibelt sted, hvor man som ung kan hænge ud på tværs af ungefællesskaber uden rammesætning
• et værested hvor unge kan mødes i fritiden og dyrke fælles interesser og etablere nye bekendtskaber
• åbent kreativt værksted og musikøvelokale, hvor de unge selv kan booke sig ind
• et multifunktionelt værksted
• at lære fra sig og hjælpe hinanden gennem ung-til-ung-tilbud, eksempelvis i form af (personlig eller praktisk) rådgivning, mentorordning, LGBT-grupper og lignende

Med det formål:

• at styrke fællesskabet på tværs af ungegrupper, alder, forskellige studier, social baggrund og politiske holdninger
• et sted der skaber samvær og samhørighed, og får de unge til at blive i byen og/eller vende tilbage efter endt uddannelse
• at give de unge lyst til at engagere sig i en sund og aktiv ungekultur i Ringsted
• at de unge oplever at ungemødestedet er deres sted; ejerskabsfornemmelse, medborgerskab og aktiv deltagelse og engagement i ungehuset
• at mødestedet skal være afsæt for personlig udvikling og kompetencer
• at få de unge væk fra gaden, forebyggende indsats for at mindske at unge ender på “kanten”, mindske kriminalitet, at gribe de unge tidligt og lytte til deres tanker og behov
• at gøre brug af de unges mangeartede kompetencer, eksempelvis udbyde opgaver til unge mellem job eller uddannelse, på ungemødestedet, for bl.a. at fremme selvudvikling og brug af de unges kompetencer

Et kreativt multihus med plads til forskellighed

På baggrund af analysen foreslår UngRingsted og RUF at ungemødestedet ligger centralt i Ringsted, og at der er plads til mange forskellige slags aktiviteter, så mødestedet tiltrækker en bred gruppe af unge. 80 % af respondenterne bakker op om et sådant mødested. Enkelte påpeger dog, at målgruppen kan blive for bred og foreslår at mødestedet skulle være forbeholdt 18-25 årige. Dette ses dog af UngRingsted og RUF som en problemstilling, man kan organisere sig ud af i og med at enkelte åbningsdage kan være forbeholdt afgrænsede aldersgrupper.

De funktioner et kreativt multihus ifølge analysen bør kunne rumme er mere detaljeret skitseret i rapporten, men indeholder følgende elementer:

Et lokale med industrikøkken så der kan afholdes events som f.eks. “Smag med RUF”, som er RUF’s månedlige madklub, til undervisning om økologi og bæredygtighed med jord til bord koncepter, madlavningskurser, fællesspisningsarrangementer, barista- og konditorkurser og som en regulær café med bemandet åbningstider m.m.

Et kreativt multimedieværkstedhvor de digitalt interesserede og kreative sjæle kan udvikle deres faglige, personlige og kreative kompetencer. De unge ville kunne give sig i kast med filmprojekter, 3D animation, benyttelse af et minifotostudie med green screen, eksperimentere med 3D- og plakatprint til events, lære at programmere apps, bygge robotter m.m.

En øvecontainer, som kan understøtte det spirende unge-musikmiljø i Ringsted. På baggrund af særligt kvalitative input fra undersøgelsen, er det blevet bemærket at der efterspørges et semi-udstyret øvelokale (med trommesæt, keyboard, P.A anlæg/Mixer) med onlinebooking for unge musikere i kommunen, hvor de har mulighed for at gøre brug at musiklokalet når de vil.

Et veludstyret multifunktionelt værksted for tekstil, træ, metal, laser cutter, grafisk arbejde, print og formning, og hvor du kan få hjælp til selvhjælp til projekter i alle størrelser – fra print af en opgave til reparation af gammel elektronik til bygning af en pallesofa. Derudover kunne der med fordel også skabes plads i værkstedet til små reparationer af knallerter. Særligt muligheden for et værksted ville tiltrække en gruppe af unge, som i øjeblikket er synlige i det offentlig rum, men som specifikt har ønsket at være en del af ungemødestedet og derfor ønsker sig et værksted.

Et lokale til afholdelse af workshops hvor man med fordel kunne oprette et slags projektværksted, hvor de unge ville have mulighed for at bliver klædt på med værktøjer til projektledelse og eventmanagement fra ideudvikling til afvikling, og være med til at skabe rammerne for arrangementerne på- og udenfor om-rådet.

Et mødelokale som lokale ungeforeninger kan booke og dermed blive en aktiv del af ungemødested. Ved at invitere lokale ungeforeninger ind i ungemødestedet sikres der forskelligartede arrangementer og mulighed for fremtidige foreningsfællesskaber, der kunne fokusere på en indsats mod unges ensomhed eller LGBT-grupper, som der bliver efterspurgt i undersøgelsen.

Udendørsfaciliteter med plads til streetfodbold og Street basket, hvilket er et stort ønske blandt de unge, som allerede er aktive i foreninger. Ved at imødekomme dette ønske, ville det give plads til forskellighed. Derudover kunne man med fordel også lave en lille køkkenhave set i lyset af at bæredygtighed og klimadagsorden.

Et lokale til ungerådgivning med faste ugentlige åbningstider, hvor ung-til-ung erfaringsudveksling/rådgivning kunne rammesættes.  

Ringsted Ungeforum (RUF) anbefaler, at mødestedet bliver drevet som et socialøkonomisk projekt og at der søges fonde som eksempelvis Tuborg Fonden eller Roskilde Fonden, som særligt støtter op om mødesteder for unge og mødesteder etableret af og med unge.

Derudover foreslår RUF, at der etableres en café, hvor der bliver serveret klimavenlige småretter, og som bliver hjertet i ungemødestedet.

Dette har Tapperiet i Køge, INSP i Roskilde og Godsbanen i Aarhus gjort med succes, og de har dermed skabt et samlingspunkt for byens unge ved at samle teaterforestillinger, pop-up koncerter, loppemarkeder, værksteder, projektlokaler og en café i samme bygning. Ved at etablere en café med et industrikøkken og et hold af frivillige kokke med hygiejnekursus, ville det kunne være med til at gøre ungemødestedet økonomisk bæredygtigt, og man kunne overveje at åbne caféen op for alle byens borgere, ligesom de har gjort på Tapperiet i Køge.

Inddragelse og høring

Undersøgelsen er baseret på i alt 598 besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen. Størstedelen af besvarelserne er fra unge voksne i alderen 15-21 år. Det er værd at bemærke, at der er et lille segment af besvarelserne fra det elektroniske spørgeskema, hvor respondenternes alder ‘falder udenfor’ kategorien ‘unge voksne mellem 15-25’. Dette skyldes blandt andet, at der er flere af respondenterne, der har meddelt, at de har svaret for (eller sammen med) deres børn.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen vurderes det, at især de unge mellem 15 og 21 år udtrykker et stort ønske om et mødested for deres aldersgruppe, der rækker ud over allerede etablerede tilbud. Det vurderes desuden på baggrund af lignende multifunktionelle mødesteder for unge i andre kommuner, at sandsynligheden for succes vil være realistisk. Samtidig spiller et sådant initiativ sammen med og understøtter øvrige tiltag i Ringsted Kommune for den gruppe af unge, der ikke benytter sig af de allerede etablerede tiltag, og som derfor mødes og ”hænger ud” i det offentlige rum.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning som grundlag for evt. fremtidig beslutning om etablering af et mødested for unge i Ringsted Kommune.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-02-2020

Udsat til næste møde.

Ej til stede: Sadik Topcu

Fraværende:
Sadik Topcu (hjsato)  A

Supplerende sagsfremstilling

Sagen er genoptaget fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde d.17.02.20.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning som grundlag for evt. fremtidig beslutning om etablering af et mødested for unge i Ringsted Kommune

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-03-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker sagen genoptaget til politisk drøftelse.

Supplerende sagsfremstilling

Denne sag er genoptaget fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde 30. marts 2020 efter ønske om yderligere politisk drøftelse i forhold til UngRingsteds ovennævnte undersøgelse. Denne har afdækket nogle ønsker og behov for et mødested for unge i Ringsted Kommune. For at kunne imødekomme ønsket om et mødested for unge, er der imidlertid behov for at afdække de muligheder og modeller for økonomi og driftsforhold, der kan være for multifunktionelle huse for unge. Det, der i denne sag skal tages stilling til, er, om der skal igangsættes en proces, der afdækker disse forhold.

Vurdering

Administrationen vurderer på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at der er behov for, at der igangsættes en proces, der kan danne baggrund for en grundigere drøftelse, hvis der skal kunne gives et realistisk bud på, hvilke muligheder der er for drift, organisering og økonomi ved oprettelsen af et mødested for unge i Ringsted Kommune. En proces, hvor også de unge bliver spurgt, så de kan give deres bud på, hvad sådan et sted skal kunne. Samtidig kan der også skabes mulighed for at aflægge besøg i andre kommuner, hvor der findes tilsvarende multifunktionelle huse for målgruppen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller til Byrådet, hvorvidt der:

1. ønskes igangsat en proces med henblik på afdækning af behov og muligheder

eller

1. om sagen skal afvente budgetforhandlinger for 2021 før videre proces sættes i gang

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2020

Det anbefales at der udarbejdes et oplæg, der afdækker behov, organiseringsformer og muligheder – samt en kortlægning af eksisterende tilbud, der retter sig mod unge i Ringsted Kommune. Sagen genoptages i oktober 2020.

Ej til stede: Sadik Topcu

Fraværende:
Sadik Topcu (hjsato)  A

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2020

Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkning.

Beslutning i Byrådet den 24-06-2020

Godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning

Supplerende sagsfremstilling

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I den supplerende sagsfremstilling gives et oplæg om behov, muligheder og organiseringsformer samt en kortlægning af eksisterende tilbud for unge i Ringsted Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget anmodes i denne sag om at tage stilling til, hvordan der arbejdes videre med Mødested for Unge.  

Beskrivelse af sagen

RUF-rapporten (Bilag 1) indeholder et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan et møde-/værested for unge voksne ville kunne organiseres som et multifunktionelt kulturhus, hvor det er muligt at tilbringe tid sammen i forbindelse med forskellige aktiviteter. Rapporten beskriver, hvordan de unge ideelt set forestiller sig et mødested for unge. Helt centralt for brugerne er, at stedet skal kunne fungere som et samlingssted for de unge, hvor det er muligt at lave mad og/eller spise sammen, hygge sig og dyrke forskellige fritidsaktiviteter, uden at det forudsætter nævneværdig planlægning. Aktiviteterne skal i høj grad være bundet op på, at unge lærer af andre unge, uden at man skal binde sig til at gå til en given fritidsaktivitet på et fast tidspunkt hver uge. Dvs. en slags medborgerhus for unge voksne, som ligger centralt i Ringsted by. Det, de unge giver udtryk for, er et behov for et værested, som kan danne rammen for at mødes med andre unge på tværs af alder og interessefællesskaber, og hvor man kan mødes uformelt og ”hænge ud” efter lyst og behov.

Vigtigt for at tilbuddet er attraktivt for målgruppen er også, at stedet i høj grad drives af de unge selv, men mindst lige så vigtigt, at der er voksne at støtte sig til. En række af de aktiviteter, som er beskrevet i RUF-rapporten findes imidlertid allerede i anden sammenhæng. Enten i foreningsregi, under UngRingsted eller i Musik- og Kulturskolen. Børne- og Undervisningsudvalget har derfor bedt om en kortlægning af eksisterende fritidstilbud, som gruppen af unge mellem 15 og 25 år kan gå til i Ringsted. For at indkredse alternativer til RUF-modellen, er der taget udgangspunkt i de beskrevne behov og ønsker, som de unge har, og som ikke kan dækkes af eksisterende fritidstilbud.

Det vigtigste er, at de unge har mulighed for at have ”deres eget sted” – en base, hvor de til en vis grad bærer ansvaret selv, men hvor der samtidig er voksne, de kan trække på og støtte sig op ad i forhold til drift og organisering af stedet. Et væsentligt element har været ønsket om et lokale med mulighed for at lave/købe mad, som kan danne rammen om uformelt samvær. Derfor har et centralt ønske været et café-lignende sted med køkken, som giver mulighed for ovennævnte. Samtidig har et vigtigt ønske været at kunne dyrke forskellige fritidsinteresser sammen.

Konkret giver RUF-rapporten følgende bud på, hvilke funktioner/aktivitetsmuligheder, der efterlyses:

• en base/et opholdssted centralt i byen
• et lokale med industrikøkken
• et kreativt multimedieværksted
• en øvecontainer (musik)
• et veludstyret multifunktionelt værksted
• et lokale til afholdelse af workshops
• et mødelokale, som lokale ungdomsforeninger kan booke
• udendørsfaciliteter (streetfodbold og street basket)
• et lokale til ungerådgivning

Kortlægning af eksisterende tilbud

Kortlægningen (bilag 2 & 3) rummer de aktiviteter, som unge i aldersgruppen mellem 15 og 25 år har mulighed for at gå til i Ringsted Kommune på nuværende tidspunkt. Den indeholder aktiviteter i foreningsregi samt de fritidstilbud, som UngRingsted og Musik- og Kulturskolen tilbyder.

Idrætsaktiviteter tilbydes primært gennem foreningslivet, som dækker såvel individuel idræt som holdsport og i øvrigt strækker sig over en lang række sportsgrene og øvrige aktiviteter. Da listen er forholdsvis lang, henvises der derfor til bilag 2 & 3 for nærmere præcisering.

En del af de aktiviteter, der tilbydes i foreningsregi er dog ikke specifikt målrettet aldersgruppen. De er heller ikke nødvendigvis placeret centralt i Ringsted by, som er et udtalt ønske fra de unge om at kunne gå til og fra aktiviteter og samtidig være tæt på eller i umiddelbar nærhed af andre unge. Overordnet set efterlyser de unge at kunne skabe fællesskaber centralt og med forskellige aktiviteter under samme tag, hvor de samtidigt kan have et opholds- og værested, der animerer til at skabe fællesskaber på tværs af interesser blandt unge.

Alternative muligheder

Ud fra en kortlægning af eksisterende tilbud længere nede i sagen (bilag 2) ses, at der er tilstrækkelig mulighed for at gå til en given aktivitet i Ringsted, hvor fællesnævneren er interessen for fx en given sportsgren på tværs af aldersgrupper. De behov, der ikke kan tilgodeses på nuværende tidspunkt, er derimod behovet for en ”base” centralt i byen med tilhørende køkken og opholdssted. Der mangler rum, hvor fællesnævneren er at være ung på vej ud af barndom og grundskolemiljø og ind i voksenalderen. Et sted, som giver de unge mulighed for samvær med andre unge i samme livsfase. Med udgangspunkt i de eksisterende muligheder i forhold til bygningsmasse og nuværende anvendelse af disse, foreslås følgende modeller, som der kan arbejdes videre med:

1. Der opstilles en pavillon/container i nærheden af UngRingsted, som kan bruges som base og tilholdssted kombineret med, at UngRingsted låner eksisterende lokaler på fx skoler til brug for de unge i alderen 18-25.

Fordele:

• Mange af de unge, der har forladt grundskole og klub ønsker et klublignende tilbud med det miljø, der er omkring UngRingsted.

Ulemper:

• UngRingsted bruger egne lokaler. Det giver derfor ikke de unge mulighed for at benytte sig af den palet af aktiviteter, som de ønsker at igangsætte.
• De unge, der har forladt grundskolen og UngRingsted identificerer sig ikke med den aldersgruppe, som tilbuddene i UngRingsted henvender sig til.
• Der er et meget stort aldersspænd mellem 15 og 25 år. Derfor bør der også tænkes i differentierede modeller. Evt. for to grupperinger: de 15-18(20) årige og de 20-25 årige.

Organisering og drift skulle i denne model varetages af UngRingsted.

Økonomi: Indkøb/leje af pavillon.

1. Kulturhuset som foreningshus, hvor de unge booker sig ind på linje med øvrige foreninger kombineret med et intensiveret samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted om tilbud til målgruppen.

Fordele:

• Ingen yderligere udgifter. Kulturhuset benyttes på linje med øvrige foreninger som base for aktiviteter i det omfang det er muligt at booke lokaler.
• Samarbejdet mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted intensiveres om at skabe tilbud til unge i målgruppen 15-25 årige.

Ulemper:

• Modellen tilgodeser ikke centrale ønsker hos målgruppen, da den ikke opfylder behovet for et værested kun for unge, hvor man kan være fælles om at lave og spise mad.
• Modellen tilgodeser ikke behovet hos de unge for lokaler, der kan benyttes mere fleksibelt uden besværlige bookingsystemer.  

Organisering og drift skulle i denne model varetages i samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted i fællesskab.

Økonomi: Driftsudgifter i forbindelse med afholdelse af aktiviteter

Alternativt kunne man, for at imødekomme nogle af de unges centrale ønsker og behov, overveje at gentænke anvendelsen af Kulturhuset. Dette ville dog forlods kræve, at de involverede parter blev inddraget i en grundig høringsproces. Under forudsætning af, at gentænkningen af anvendelsen af Kulturhuset er en mulighed, kunne man forestille sig yderligere andre modeller:

1. Dele af Kulturhuset som base for de unge, suppleret med den opstillede Øvecontainer som musikværksted og Computer Club House’ tidligere lokale i Kulturhuset. Dele af Kulturhuset reserveres til de unge, så enkelte lokaler i huset udelukkende anvendes af dem, uden at de kan bookes af andre brugere. Det forudsætter en opdeling af huset, og at de unge også kan have adgang til industrikøkkenet på 1. sal. Det ville indebære, at Kulturhuset i højere grad anvendes som medborgerhus end som foreningslokaler, der bookes af div. grupper af brugere til givne formål på givne tidspunkter.

Fordele:

• Kulturhuset har industrikøkken og kan evt. anvendes som base for de unge ved at de har et sted, der til dels er deres. Dermed tilbyder Kulturhuset noget af det, som er centralt for de unge – at kunne være sammen om at lave og spise mad. Det element kan ikke rigtigt tilgodeses i andre eksisterende lokaler.
• Samtidig tilbydes også et sted, hvor de unge kan komme og gå efter behov uden at skulle booke lokaler, og kombineret med Øvecontaineren tilbydes en palet af lokaler og muligheder.

Ulemper:

• Foreninger, der på nuværende tidspunkt benytter sig af lokalerne i Kulturhuset kunne føle sig trængt ud ved permanent at skulle afgive lokaler til de unge.
• Parterne kunne føle sig generet af hinanden pga. støj på den ene side og for mange restriktioner på den anden side.

Organisering og drift skulle i den model varetages af UngRingsted

Udgifter: Leje af Øvecontainer.  

1. Kulturhusets stueetage som base kombineret med et intensiveret samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted om den samlede målgruppe, hvor Kulturhusets stueetage anvendes som base og de to institutioner i samarbejde tilbyder aktiviteter af klublignende karakter for målgruppen. Øvecontaineren indgår også i denne model.

Fordele:

• Denne model imødekommer i nogen grad de unges ønske om en fælles base og et værested for unge i Ringsted by.
• Der er mulighed for at lave mad og spise mad sammen.
• Ingen større anlægsbevillinger, da tilbuddet etableres i eksisterende bygninger.

Ulemper:

• UngRingsted har kun i meget begrænset omfang ledige lokaler til rådighed, da de anvendes til eget brug i åbningstiden.
• Modellen tilgodeser ikke de unges ønsker om et kombineret være- og aktivitetssted for målgruppen af unge mellem 15 og 25 år.
• Modellen har udfordringer i forhold til, at der kan være interessemodsætninger for forskellige brugergrupper i Kulturhuset. En sådan anvendelse af Kulturhuset ville som tidligere nævnt kræve en grundig drøftelse af Kulturhusets anvendelse mellem de involverede parter.

Organisering og drift skulle i den model varetages af UngRingsted.

Økonomi: Leje af Øvecontainer.

1. a. & b.: Som model 3 eller model 4 som en midlertidig løsning, men kombineret med en langsigtet plan frem mod etablering af et multifunktionelt kulturhus for unge i Ringsted Kommune.

Fordele:

• På lang sigt er et multifunktionelt værested et attraktivt tilbud/miljø for unge voksne i kommunen, som tilgodeser de behov, de giver udtryk for uden at gå på kompromis med disse på den lange bane.
• Ringsted Kommune brandes som et attraktivt sted for unge.
• Den mellemliggende periode, hvor de unge måske ville indtage noget mere af Kulturhuset som i model 4, ville være en midlertidig overgangsperiode.

Ulemper:

• Der kan være udfordringer med etablering, placering og evt. støjgener ved et kulturhus for unge. Samtidig er det den dyreste model på den lange bane.
• 5a.: Hvis model 3 vælges kombineret med en langsigtet plan om et kulturhus for unge, vil de unge formentlig ikke opleve deres ønsker og behov imødekommet, og de vil formentlig kun i begrænset omfang benytte sig af eventuelle tilbud i den mellemliggende periode.
• 5b.: Hvis model 4 vælges kombineret med en langsigtet plan om at etablere et multifunktionelt kulturhus for unge, kan der være midlertidige interessekonflikter, hvis grupper af unge skal dele lokaler med andre brugere i den mellemliggende periode.

Organisering og drift skulle i denne model varetages af UngRingsted i tæt samarbejde med Musik- og Kulturskolen.

Økonomi: Lejeudgifter til Øvecontainer + anlægsudgifter på lang sigt.

Inddragelse og høring

Ingen på nuværende tidspunkt

Økonomi

Der er ikke afsat økonomiske midler i budget 2021.

Model 3, 4 & 5 indebærer udgifter til leje af Øvecontainer. Model 5 vil indebære udgifter til etablering af et eventuelt multifunktionelt kulturhus for unge.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en organisering under UngRingsted giver de bedste betingelser for, at der kan sikres en stabil drift. Derudover sikrer denne organisering også, at der er voksne tæt på, som kender og forstår de unges behov og kan støtte dem i de udfordringer, der evt. opstår.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at de unges ønsker om at kunne mødes et sted centralt i byen, med forskellige aktiviteter under samme tag, og hvor de samtidig kan skabe fællesskaber på tværs af interesser, bør imødekommes på lang sigt, men at de nuværende rammer og forudsætninger for etablering ikke er til stede. Kulturhuset udnyttes på nuværende tidspunkt fortrinsvis af foreningslivet. Hvis det skal kunne lade sig gøre, at andre grupper af brugere benytter huset, er det nødvendigt at undersøge, hvordan dette evt. kan lade sig gøre. Herunder at der indhentes høringssvar fra berørte interessenter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget arbejder videre med følgende forslag:

1. at det undersøges, om UngRingsted kan varetage driften af et evt. mødested for unge i tæt samarbejde med Musik- og Kulturskolen i eksisterende lokaler og nuværende økonomiske rammesætning.
2. at det afklares hvorvidt det er en realistisk mulighed, at dele af Kulturhuset anvendes til formålet.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag beskriver forslag til omlæggelse af Vestervejs Skole skole-ydelser pr. 1/8 2021.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog 12. november 2018 Styringsstrategi for det specialiserede område. Som en del af gennemførelsen af strategien vedtog Byrådet i juni 2020, at nedlæggelsen af Vestervejs Skole, og oprettelsen af et nyt tilbud til erstatning for denne, skal behandles som en selvstændig politisk sag til beslutning, hvor eventuelle økonomiske og faglige konsekvenser tydeliggøres. I juni 2020 vedtog byrådet oprettelsen at et pædagogisk taskforce (PTF) på den nuværende Vestervejs Skole.

Organisering

Forslaget om den nye skole, er en skole med dagbehandling og specialskole for elever der i udfordringer omkring adfærd, kontakt og trivsel.

I det følgende beskrives de tre typer ydelser, som den kommende skole foreslås at tilbyde.

Dagbehandling og socialpædagogiske indsatser – fortsættelse ad hidtig praksis

Skolen bliver, i overensstemmelse med Styringsstrategi for det specialiserede område, den primære leverandør til Børne- og familierådgivningen samt Ungeenheden af dagbehandling til børn og unge i folkeskolealderen efter Serviceloven.

De socialpædagogiske ydelser udvikles løbende i samarbejde med Børne- og familierådgivningen samt Ungeenheden med henblik på at være det relevante tilbud for flest mulige børn og unge med dagbehandlingsbehov.

Specialundervisning og specialpædagogisk fritidstilbud efter folkeskolelovens §20.2

Skolen bliver, i overensstemmelse med Styringsstrategi for det specialiserede område, kommunens primære tilbud for specialundervisning til elever i socio-emotionelle vanskeligheder

Tilbuddet udvikles løbende i samarbejde med Kompetenceenheden, med henblik på at være det relevante tilbud for flest mulige børn og unge i udfordringer omkring adfærd, kontakt og trivsel.

Pædagogisk taskforce (PTF)

8. juni 2020 vedtoget byrådet oprettelse at et pædagogisk taskforce på den nuværende Vestervejs Skole. Umiddelbart efter den politiske vedtagelse nedsatte administrationen en projektgruppe med deltagelse af personale og ledere fra alle folkeskoler, og Vestervejs Skole startede de første indsatser på folkeskolerne.

Projektgruppens arbejde er mundet ud i en beskrivelse af samarbejdsrelationerne internt på skolerne og mellem den enkelte lokale skole, PTF og Kompetenceenheden før under og efter et PTF-forløb.

Formålet med PTF er at sikre trivsel og udvikling i lokale fællesskaber på folkeskoler via hurtig og praksisnær hjælp til skoler, der oplever behov for støtte i komplicerede situationer.

Hjælpen retter sig blandt andet mod situationer, hvor enkeltelevers og/eller grupper af elevers trivsel er truet, skolen risikerer at miste en eller flere elever på grund af omstændigheder i/eller omkring en gruppe af elever, eller hvor arbejdsmiljøet er truet.

Desuden kan der ydes hjælp til at fastholde flest mulige elever i trivsel i det lokale fællesskab, samt til ekskluderede elevers tilbagevenden til trivsel og udvikling i det lokale fællesskab

PTF vil i perioder indgå i undervisningen og skabe alternative undervisningsmiljøer til udfordrede elever, for at give ro og plads til at arbejde med den lokale udvikling og afklaring af fremtidige muligheder

PTF arbejder med indsatser på tre niveauer:

PTF-indsatser igangsættes efter aftale mellem den lokale skoleleder og lederen af PTF.

Foreløbige indsatser er:

- startet kompetenceudviklingsforløb for en samlet gruppe lærere på en skole

- ledelsessparring

- pædagogisk støtte

Det er et område, der aktuelt er i stærk udvikling, og derfor vil det være forventeligt, at behovet for ydelserne i løbet af de kommende år vil have ændret karakter.

Inddragelse og høring

Forud for byrådets beslutning d. 24. juni 2020 blev der indhentet høringssvar fra de relevante interessenter. Desuden er indsatserne fra Pædagogisk Taskforce er udviklet i samarbejde med projektgruppen.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser. Skolen finansieres på samme vilkår som Vestervejs Skole.

Finansieringen af PTF sker ved en særskilt tildeling på 1. mio. kr. årligt, i henhold til Byrådets beslutning af 8. juni 2020.

Administrationen fremlægger forslag til nye takster medio 2021.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at oprettelsen af en ny specialiseret enhed med samlede specialpædagogiske kompetencer, kombineret med krav om samarbejde med folkeskolerne om udvikling af den pædagogiske kvalitet, vil bidrage til at øge kvaliteten på i både det specialiserede tilbud samt almenområdet.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at forslaget om oprettelsen af et Pædagogisk Task Force vil give folkeskolerne bedre mulighed for at håndtere svære situationer omkring enkeltelever eller elevgrupper hurtigere og mere fleksibelt.

Administrationen vurderer ligeledes, at behovet for PTF er afhængigt af den almen- og specialpædagogiske kapacitet på folkeskolerne. Det kan derfor være relevant at ændre eller afvikle indsatsen over tid alt efter områdets udvikling.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

• Vestervejs Skole lukkes 30. juli 2021 og afløses af en endnu ikke navngivet skole, som varetager skole- dagbehandling, specialpædagogisk bistand samt fortsat står for kommunens pædagogiske taskforce
• Skolens undervisnings- og behandlingstilbud evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.
• Effekten af PTFs indsatser evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.
• At medarbejdere og elever inddrages i navngivelsen af den nye skole.
• Forslag til navn på skolen fremlægges byrådet i april 2021.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sags orienteres om aftale om håndtering af faglige udfordringer og håndtering af trivsel som er indgået i folketinget (bilag 1). Der er afsat hhv. 600 og 88 mio. kr. i Danmark. Midlerne er ikke endeligt fordelt til kommunerne, hvorfor Ringsteds andel ikke kendes.

Beskrivelse af sagen

Regering og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Frie Grønne har indgået aftale om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021

Med aftalen gives

1: 600 mio. kr. til fagligt løft frem mod sommer

2. 88 mio. kr. til øvrige indsatser for at styrke trivsel

Der er i aftalen lagt vægt på at midlerne ikke bindes til konkrete initiativer, for at det er muligt at tilpasse aktiviteterne til de lokale behov.

I Ringsted Kommune er nedsat en arbejdsgruppe som sikrer implementeringen af aftalen. Arbejdsgruppen består af skolecenterchef, to konsulenter samt lederen af ppr. Indsatserne følges på møder i skoleledelsesgruppen. Indsatserne bliver efter dialog med skolerne en blanding mellem tværkommunale tilbud samt lokale tiltag.

Nedenfor beskrives formål med indsatserne og status i Ringsted Kommune.

1. Fagligt løft frem mod sommer

I aftalen lægges der vægt på at uddannelsesinstitutionerne kan prioritere efter lokale behov, og iværksætte indsatser som ekstraundervisning, tolærerordninger, turboforløb, øget åbningstid i SFO el. lign.. Skoler gives også mulighed for at nedsætte skoledagen for at frigive resurser til anvendelse de steder hvor det vurderes at være nødvendigt.

I puljen er der afsat 12. mio. kr. til digitale gæstelærerforløb, hvor man inviterer gæsteforelæsere ind.

Med aftalen gives skolerne mulighed for at undlade at lave elevplaner, som er en lovbundet plan, hvor den enkelte elevs faglige progression beskrives.

Børne- og undervisningsministeriet er på vej med inspirationskatalog til ovenstående aktiviteter.

2. 88 mio. kr. til øvrige indsatser for at styrke trivsel

Der er med aftalen givet mulighed for at lade mindre grupper (maks 4 elever) mødes udendørs med en medarbejder. Derudover har aftalen fokus på

• PPR til yderligere fokus på elever i mistrivsel
• Aktiviteter i klubberne frem mod og i sommerferien
• Hjælp til kultur- og fritidslivet
• Støtte til elevrådsaktiviteter
• Fondssamarbejde til støtte af aktiviteter i samarbejde stat, kommuner, civilsamfund, som fx idræts- og kulturforeninger, og fonde.

Der bliver med aftalen også givet midler til støtte af en forårsmotionsdag i samarbejde med fritids- og kulturlivet.

Aktiviteter i Ringsted Kommune

I Ringsted Kommune har der løbende under nedlukningen, været opmærksomhed på at udnytte skolernes mulighed for at lave aktiviteter for elever, som er i særlig fare for at komme i mistrivsel enten fagligt eller socialt.

Derfor har der løbende været elever i skole, hvor de har kunne modtage undervisning under mere normallignende forhold. Antallet af elever som går i skole under disse vilkår har været stigende, som nedlukningen er skredet frem. Skolerne har allerede iværksat trivselsgrupper, hvor eleverne mødes med enten en lærer eller en pædagog i grupper på op til 4 elever.

Nedenfor kan ses en række eksempler på allerede eksisterende tiltag, som har til formål at støtte elever som er i faglig eller social mistrivsel som følge af nedlukningen. Disse indsatser styrkes og udvides med indsatser fra PPR og samarbejde med fritids- og kulturliv med indgåelsen af nærværende aftale.

• Trivselsgrupper
• Ekstra To-lærer timeri særlige klasser
• “indkaldelse” af flere elever til nødundervisning på 5. og 6. årg.
• Turbforløb i dansk og mat – Elever indstilles på baggrund af vejledernes indstilling
• Virtuel sfo II
• Virtuelle gæstelærer rekrutteres.
• Fremmøde på skolen til undervisning for alle sårbare elever på 5.-9.klassetrin
• Virtuel undervisning til elever i A-huset, som er hjemme pga angst
• Elevsamtaler med alle elever min. 1 gang om ugen
• Særlig indsats for fagligt udfordrede elever på skolen 0.-4.klasse
• Elevsamtaler afholdes som gåture, hvis eleven har behov tættere kontakt til personale
• Fællesskabsopbyggende aktiviteter i virtuelle grupperum - større og mindre.
• Omstrukturering af skoledagen, så der er plads til fysisk aktivitet og frisk luft i løbet af dagen.
• Undervisning i uderummet/naturoplevelser for klassen
• 2-voksen ordning i alle klasser der muliggør udvidet holddeling
• Klassemøder ugentligt
• Elevsamtaler telefonisk, via sms, virtuelt.
• Gåture med kontaktelever
• Daglige bevægelsesaktiviteter
• Høj personalenormering til de udsatte unge som undervises på skolen
• Alle elever vendes ved et teammøde hver uge for at sikre, at vi har fat om alle udsatte elever.
• Projekt ‘Kom med i køkkenet’. Læringsaktiviteter og socialt fællesskab for udsatte unge omkring madlavning.
• Virtuel erhvervskaravane for 9. årgang i uge 8 med fokus på nye oplevelser, praktiske færdigheder og den enkeltes tanker om uddannelse efter folkeskolen. UU er en del af denne uge.
• Online oplæg for forældre og unge om trivsel under corona
• Online klub
• Online undervisning
• Fysisk skolegang for halvdelen af børnene i 6. klasse – fast pædagog på 25 timer/uge ift. Opgaven.
• Særlig indsats omkring 6 drenge fra 5. klasse en formiddag om ugen med base på skolen.
• Vikar (der kender børnene godt) fast tilknyttet 6. klasse med eftermiddagsaktiviteter virtuelt.
• SFO ligger flere timer i skoledelen
• Vi opgraderer vores Task Force i forhold til arbejdet med børn/grupper af børn/klasser i mistrivsel.
• Igangsættelse af turboforløb, løftet af interne medarbejdere i fagene dansk, matematik og engelsk.
• Opgradering af aktiviteter på SFO område.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Midlerne afsat til folkeskolen udmøntes via det kommunale bloktilskud. Beløbet som Ringsted kommune vil modtage kendes endnu ikke. 

Tilskuddet tilgår bevillingen ”Institutionsbevilling til fordeling”, hvorfra midlerne udmøntes til de enkelte skoler. De budgetmæssige konsekvenser vil blive forelagt Byrådet, når den endelige udmøntning er kendt. 

Vurdering

Det er administrationens vurdering at der er et betydeligt efterslæb både fagligt og trivselsmæssigt efter nedlukningen. Administrationen vurderer at der med denne pulje sættes nogle gode faglige rammer for at styrke og udvide de indsatser, som i forvejen er iværksat på skolerne for at imødegå dette efterslæb.

Indstilling

Direktionen indstiller, at tilskuddet tilgår bevillingen ”Institutionsbevilling til fordeling”, hvorfra midlerne udmøntes til de enkelte skoler.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med Byrådets drøftelse af udkast til samlet plan for Ringsted Kommunale Tandpleje 9. november 2020 blev tre konkrete forslag samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i den kommunale tandpleje sendt i høring. I denne sag præsenteres høringssvar samt materiale til en fælles drøftelse af den fremtidige klinikstruktur.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog 7. oktober 2019, pkt. 7 en proces for udarbejdelse af en samlet plan for for udvikling af tandplejen frem mod 2030. Administrationens analyse og udkast (bilag 1) blev drøftet ved fagudvalgsmøder i efteråret 2020 og ved byrådsmødet 9. november 2020, pkt. 7. På baggrund af oplægget blev udkastet til vision 2030 for tandplejen vedtaget. Byrådet besluttede samtidig at sende konkrete forslag til tiltag til udvikling af den kommunale tandpleje samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i høring. Det drejer sig om følgende:

• Justering af undersøgelsesinterval fra 15 til 18 måneder for børn og unge.
• Forældre går med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger. 
• Digitalt tidsbookingsystem.
• Scenarier for opdatering af klinikker/fremtidig klinikstruktur.

Denne sag omhandler punktet om opdatering af klinikker/fremtidig klinikstruktur.

Hovedkonklusionen i ovennævnte analyse er, at en fremtidssikring af den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune forudsætter en afklaring og opdatering af klinikstrukturen. Analysen afdækker, at den nuværende struktur bidrager til udfordringer med hensyn til ventelister, kvalitetssikring, effektiv ressourceudnyttelse samt ikke mindst tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere. Hertil kommer behov for omfattende opdateringer af fysiske rammer og inventar både på grund af ny lovgivning, nye behandlingsformer og nedslidt materiel.

Det udsendte høringsmateriale bestod udover ovennævnte analyse og forslag til tiltag af tre scenarier for en fremtidig klinikstruktur: 1) Opdatering af den nuværende struktur med fire små klinikker, 2) Én samlet klinik i en ombygget fløj på Dagmarskolen og 3) Samlet tandklinik i nybygning. I rapporten er de tre scenarier beskrevet nærmere inkl. fordele og ulemper (bilag 1, side 39-42).

Høringssvar

Høringssvarene giver generelt udtryk for, at én samlet klinik har mange fordele frem for den eksisterende decentrale struktur med 4 små klinikker. Der peges bl.a. på bedre mulighed for faglig sparring og at en samlet enhed vil skabe et trygt miljø for patienter og familierne. Herudover peges på fordele ved opdateret klinikinventar, samling af administration og indkøb, gode adgangsforhold for kørestolsbrugere og optimale forhold i klinikrum til at varetage forskellige behandlinger. Der peges på vigtigheden af gode muligheder for transport og parkering. Flere peger på, at en placering på Dagmarskolen vil opfylde disse krav godt.

Flere høringssvar udtrykker bekymring for om mindre ressourcestærke familier vil stilles sværere ved at skulle følge deres barn til en samlet klinik som geografisk kan ligge længere væk end nu. Enkelte høringssvar nævner ideen om en mobil tandklinik til undersøgelser som et muligt supplement til en samlet enhed, hvor alle egentlige behandlinger skulle foregå. Et høringssvar mener, at vidensdeling og kvalitetssikring bør kunne fungere i den nuværende klinikstruktur.

Handicaprådet efterlyser et fokus på fremtidige tandplejebehov hos brugerne i omsorgstandplejen, som består af voksne på plejehjem og andre voksne, der pga. nedsat førlighed eller andre vidtgående fysiske og psykiske handicap kun vanskeligt kan benytte andre tandplejetilbud.

Uddybning på baggrund af høringssvar

Høringssvarene giver generelt ikke anledning til tilføjelser i de foreliggende beskrivelser af mulige scenarier og deres fordele og ulemper. Det understreges, at der allerede nu foregår en opsøgende indsats overfor familier, når børn udebliver fra tandlægetider. I forhold til ideen om en mobil tandklinik henledes opmærksomheden på andre kommuners udfordringer med mobile tandklinikker (se bilag 1, s.17-19). Handicaprådets høringssvar tydeliggør behovet for, at tandplejens kapacitet og indretning skal modsvare udviklingen i behov hos den nævnte målgruppe Kvaliteten af omsorgstandplejen er langt større, hvis den kan foregå i en tandklinik fremfor i hjemmet. Handicaprådets høringssvar peger som nævnt ligeledes herpå. Dette perspektiv inddrages i den konkrete projektering, når den fremtidige klinikstruktur er vedtaget og skal udmøntes.

Parallelt med høringsprocessen er der undervejs i fagudvalgenes drøftelser i efteråret fremkommet ønsker til den videre politiske behandling: Muligheden for nybyggeri i forbindelse med en eventuel fase 2 i Sundhedshuset skal undersøges. Skolernes fremtidige kapacitetsbehov indarbejdes, når placeringsmuligheder for tandklinik behandles. Ved indretningen skal tages højde for brugerne af omsorgstandplejen. På baggrund af høringssvar og de politiske ønsker til den videre proces er følgende materiale udarbejdet:

Notat med estimering af skolernes fremtidige kapacitetsbehov vedhæftes (bilag 3). Notatet viser, at Valdemarskolen og Dagmarskolen kan have ledig kapacitet i et omfang, som umiddelbart muliggør en placering af en tandklinik på skolen. Vej- og Ejendomscentret har i samarbejde med Skolecentret vurderet mulighederne på de to skoler nærmere. På Valdemarskolen vil det være muligt at ombygge portbygningen til tandklinik, men en sådan realisering vil i praksis skabe  væsentlige lokalemæssige udfordringer for skolen, som bruger lokaler i bygningen til undervisning samt foreninger, som bruger bygningen i fritiden. Herudover er en dialog i gang med Familiehuset, som holder til i nabohuset, men som har behov for lokaler i portbygningen til samtaleaktiviteter. Herudover vil offentlig transport og parkering give udfordringer og en ombygning være uforholdsmæssig dyr på grund af bygningernes beskaffenhed (bilag 4). På Dagmarskolen vil flere forskellige løsninger være mulige, jvf. nedenstående under forudsætning af ledig kapacitet ikke udnyttes til andre kommunale tilbud.

Notat med analyse af fire mulige placeringer af en samlet tandklinik vedhæftes (bilag 5). De fire beskrevne scenarier er ombygning af Dagmarskolen, tilbygning på Dagmarskolen, tilbygning til Sundhedshuset i en etape 2 samt nybyggeri på ’bar mark’. For hver placering er bl.a. beskrevet planforhold, økonomi og tidshorisont.

Inddragelse og høring

De tre oprindelige scenarier har været til høring hos forældrebestyrelser, skolebestyrelser, Ældrerådet og Handicaprådet. Høringssvarene er samlet i vedhæftede bilag. Høringssvarene vedrørende scenarier for fremtidig klinikstruktur er markeret med gult.

Økonomi

I Budget 2021 er der afsat 500.000 kr. til forprojektering af samlet tandklinik.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at den videre drøftelse med fordel kan fokusere på at afklare om, den nuværende klinikstruktur med fire små klinikker skal bevares eller der skal etableres en samlet klinik. Såfremt der ønskes etableret en samlet klinik vurderer administrationen, at drøftelsen ud fra det samlede materiale med fordel kan foregå med afsæt i fire mulige løsninger: 1) Ombygning på Dagmarskolen, 2) Tilbygning på Dagmarskolen, 3) Tilbygning i forbindelse med en etape 2 for Sundhedshuset, 4) Nybyggeri på bar mark.  

Administrationen vurderer, at uanset hvilken fremtidig klinikstruktur, der vælges, vil det indebære en relativ stor økonomisk investering.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

1. at det foreliggende materiale danner baggrund for en temadrøftelse for Børne- og Undervisningsudvalget, Plan- og Boligudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Ældre- og Genoptræningsudvalget med henblik på afklaring af den fremtidige klinikstruktur
2. at der afvikles et fælles temamøde for ovenstående udvalg i maj/juni 2021.