Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Sagen sendes tilbage i fagudvalget med henblik på behandling af høringssvar fra Handicaprådet. Såfremt dette ikke foreligger, skal sagen sendes i høring i Handicaprådet, og genoptages i fagudvalget, når der foreligger høringssvar.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

X

 

 

 

X

 

 

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag beskriver forslag til omlæggelse af Vestervejs Skole skole-ydelser pr. 1/8 2021.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog 12. november 2018 Styringsstrategi for det specialiserede område. Som en del af gennemførelsen af strategien vedtog Byrådet i juni 2020, at nedlæggelsen af Vestervejs Skole, og oprettelsen af et nyt tilbud til erstatning for denne, skal behandles som en selvstændig politisk sag til beslutning, hvor eventuelle økonomiske og faglige konsekvenser tydeliggøres. I juni 2020 vedtog byrådet oprettelsen at et pædagogisk taskforce (PTF) på den nuværende Vestervejs Skole.

Organisering

Forslaget om den nye skole, er en skole med dagbehandling og specialskole for elever der i udfordringer omkring adfærd, kontakt og trivsel.

I det følgende beskrives de tre typer ydelser, som den kommende skole foreslås at tilbyde.

Dagbehandling og socialpædagogiske indsatser – fortsættelse ad hidtig praksis

Skolen bliver, i overensstemmelse med Styringsstrategi for det specialiserede område, den primære leverandør til Børne- og familierådgivningen samt Ungeenheden af dagbehandling til børn og unge i folkeskolealderen efter Serviceloven.

De socialpædagogiske ydelser udvikles løbende i samarbejde med Børne- og familierådgivningen samt Ungeenheden med henblik på at være det relevante tilbud for flest mulige børn og unge med dagbehandlingsbehov.

Specialundervisning og specialpædagogisk fritidstilbud efter folkeskolelovens §20.2

Skolen bliver, i overensstemmelse med Styringsstrategi for det specialiserede område, kommunens primære tilbud for specialundervisning til elever i socio-emotionelle vanskeligheder

 

Tilbuddet udvikles løbende i samarbejde med Kompetenceenheden, med henblik på at være det relevante tilbud for flest mulige børn og unge i udfordringer omkring adfærd, kontakt og trivsel.

Pædagogisk taskforce (PTF)

8. juni 2020 vedtoget byrådet oprettelse at et pædagogisk taskforce på den nuværende Vestervejs Skole. Umiddelbart efter den politiske vedtagelse nedsatte administrationen en projektgruppe med deltagelse af personale og ledere fra alle folkeskoler, og Vestervejs Skole startede de første indsatser på folkeskolerne.

Projektgruppens arbejde er mundet ud i en beskrivelse af samarbejdsrelationerne internt på skolerne og mellem den enkelte lokale skole, PTF og Kompetenceenheden før under og efter et PTF-forløb.

Formålet med PTF er at sikre trivsel og udvikling i lokale fællesskaber på folkeskoler via hurtig og praksisnær hjælp til skoler, der oplever behov for støtte i komplicerede situationer.

Hjælpen retter sig blandt andet mod situationer, hvor enkeltelevers og/eller grupper af elevers trivsel er truet, skolen risikerer at miste en eller flere elever på grund af omstændigheder i/eller omkring en gruppe af elever, eller hvor arbejdsmiljøet er truet.

Desuden kan der ydes hjælp til at fastholde flest mulige elever i trivsel i det lokale fællesskab, samt til ekskluderede elevers tilbagevenden til trivsel og udvikling i det lokale fællesskab

PTF vil i perioder indgå i undervisningen og skabe alternative undervisningsmiljøer til udfordrede elever, for at give ro og plads til at arbejde med den lokale udvikling og afklaring af fremtidige muligheder

PTF arbejder med indsatser på tre niveauer:

Ledelsesniveau – Altid

Fælles planlægning af PTF-indsats og støtte til den lokale ledelse under og efter processen

Teamniveau

Støtte til professionelle i samarbejde med den lokale ledelse, hovedsageligt via træningsforløb og co-teaching

Elevniveau

Ressourcer til det lokale læringsmiljø i samarbejde med den lokale ledelse

PTF-indsatser igangsættes efter aftale mellem den lokale skoleleder og lederen af PTF.

Foreløbige indsatser er:

- startet kompetenceudviklingsforløb for en samlet gruppe lærere på en skole

- ledelsessparring

- pædagogisk støtte

Det er et område, der aktuelt er i stærk udvikling, og derfor vil det være forventeligt, at behovet for ydelserne i løbet af de kommende år vil have ændret karakter.

Inddragelse og høring

Forud for byrådets beslutning d. 24. juni 2020 blev der indhentet høringssvar fra de relevante interessenter. Desuden er indsatserne fra Pædagogisk Taskforce er udviklet i samarbejde med projektgruppen.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser. Skolen finansieres på samme vilkår som Vestervejs Skole.

Finansieringen af PTF sker ved en særskilt tildeling på 1. mio. kr. årligt, i henhold til Byrådets beslutning af 8. juni 2020.

Administrationen fremlægger forslag til nye takster medio 2021.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at oprettelsen af en ny specialiseret enhed med samlede specialpædagogiske kompetencer, kombineret med krav om samarbejde med folkeskolerne om udvikling af den pædagogiske kvalitet, vil bidrage til at øge kvaliteten på i både det specialiserede tilbud samt almenområdet.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at forslaget om oprettelsen af et Pædagogisk Task Force vil give folkeskolerne bedre mulighed for at håndtere svære situationer omkring enkeltelever eller elevgrupper hurtigere og mere fleksibelt.

Administrationen vurderer ligeledes, at behovet for PTF er afhængigt af den almen- og specialpædagogiske kapacitet på folkeskolerne. Det kan derfor være relevant at ændre eller afvikle indsatsen over tid alt efter områdets udvikling.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

  • Vestervejs Skole lukkes 30. juli 2021 og afløses af en endnu ikke navngivet skole, som varetager skole- dagbehandling, specialpædagogisk bistand samt fortsat står for kommunens pædagogiske taskforce
  • Skolens undervisnings- og behandlingstilbud evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.
  • Effekten af PTFs indsatser evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.
  • At medarbejdere og elever inddrages i navngivelsen af den nye skole.
  • Forslag til navn på skolen fremlægges byrådet i april 2021.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

x

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sags orienteres om aftale om håndtering af faglige udfordringer og håndtering af trivsel som er indgået i folketinget (bilag 1). Der er afsat hhv. 600 og 88 mio. kr. i Danmark. Midlerne er ikke endeligt fordelt til kommunerne, hvorfor Ringsteds andel ikke kendes.

Beskrivelse af sagen

Regering og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Frie Grønne har indgået aftale om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021

Med aftalen gives

1: 600 mio. kr. til fagligt løft frem mod sommer

2. 88 mio. kr. til øvrige indsatser for at styrke trivsel

Der er i aftalen lagt vægt på at midlerne ikke bindes til konkrete initiativer, for at det er muligt at tilpasse aktiviteterne til de lokale behov.

I Ringsted Kommune er nedsat en arbejdsgruppe som sikrer implementeringen af aftalen. Arbejdsgruppen består af skolecenterchef, to konsulenter samt lederen af ppr. Indsatserne følges på møder i skoleledelsesgruppen. Indsatserne bliver efter dialog med skolerne en blanding mellem tværkommunale tilbud samt lokale tiltag.

Nedenfor beskrives formål med indsatserne og status i Ringsted Kommune.

1. Fagligt løft frem mod sommer

I aftalen lægges der vægt på at uddannelsesinstitutionerne kan prioritere efter lokale behov, og iværksætte indsatser som ekstraundervisning, tolærerordninger, turboforløb, øget åbningstid i SFO el. lign.. Skoler gives også mulighed for at nedsætte skoledagen for at frigive resurser til anvendelse de steder hvor det vurderes at være nødvendigt.

I puljen er der afsat 12. mio. kr. til digitale gæstelærerforløb, hvor man inviterer gæsteforelæsere ind.

Med aftalen gives skolerne mulighed for at undlade at lave elevplaner, som er en lovbundet plan, hvor den enkelte elevs faglige progression beskrives.

Børne- og undervisningsministeriet er på vej med inspirationskatalog til ovenstående aktiviteter.

2. 88 mio. kr. til øvrige indsatser for at styrke trivsel

Der er med aftalen givet mulighed for at lade mindre grupper (maks 4 elever) mødes udendørs med en medarbejder. Derudover har aftalen fokus på

  • PPR til yderligere fokus på elever i mistrivsel
  • Aktiviteter i klubberne frem mod og i sommerferien
  • Hjælp til kultur- og fritidslivet
  • Støtte til elevrådsaktiviteter
  • Fondssamarbejde til støtte af aktiviteter i samarbejde stat, kommuner, civilsamfund, som fx idræts- og kulturforeninger, og fonde.

Der bliver med aftalen også givet midler til støtte af en forårsmotionsdag i samarbejde med fritids- og kulturlivet.

Aktiviteter i Ringsted Kommune

I Ringsted Kommune har der løbende under nedlukningen, været opmærksomhed på at udnytte skolernes mulighed for at lave aktiviteter for elever, som er i særlig fare for at komme i mistrivsel enten fagligt eller socialt.

Derfor har der løbende været elever i skole, hvor de har kunne modtage undervisning under mere normallignende forhold. Antallet af elever som går i skole under disse vilkår har været stigende, som nedlukningen er skredet frem. Skolerne har allerede iværksat trivselsgrupper, hvor eleverne mødes med enten en lærer eller en pædagog i grupper på op til 4 elever.

Nedenfor kan ses en række eksempler på allerede eksisterende tiltag, som har til formål at støtte elever som er i faglig eller social mistrivsel som følge af nedlukningen. Disse indsatser styrkes og udvides med indsatser fra PPR og samarbejde med fritids- og kulturliv med indgåelsen af nærværende aftale.

  • Trivselsgrupper
  • Ekstra To-lærer timeri særlige klasser
  • “indkaldelse” af flere elever til nødundervisning på 5. og 6. årg.
  • Turbforløb i dansk og mat – Elever indstilles på baggrund af vejledernes indstilling
  • Virtuel sfo II
  • Virtuelle gæstelærer rekrutteres.
  • Fremmøde på skolen til undervisning for alle sårbare elever på 5.-9.klassetrin
  • Virtuel undervisning til elever i A-huset, som er hjemme pga angst
  • Elevsamtaler med alle elever min. 1 gang om ugen
  • Særlig indsats for fagligt udfordrede elever på skolen 0.-4.klasse
  • Elevsamtaler afholdes som gåture, hvis eleven har behov tættere kontakt til personale
  • Fællesskabsopbyggende aktiviteter i virtuelle grupperum - større og mindre.
  • Omstrukturering af skoledagen, så der er plads til fysisk aktivitet og frisk luft i løbet af dagen.
  • Undervisning i uderummet/naturoplevelser for klassen
  • 2-voksen ordning i alle klasser der muliggør udvidet holddeling
  • Klassemøder ugentligt
  • Elevsamtaler telefonisk, via sms, virtuelt.
  • Gåture med kontaktelever
  • Daglige bevægelsesaktiviteter
  • Høj personalenormering til de udsatte unge som undervises på skolen
  • Alle elever vendes ved et teammøde hver uge for at sikre, at vi har fat om alle udsatte elever.
  • Projekt ‘Kom med i køkkenet’. Læringsaktiviteter og socialt fællesskab for udsatte unge omkring madlavning.
  • Virtuel erhvervskaravane for 9. årgang i uge 8 med fokus på nye oplevelser, praktiske færdigheder og den enkeltes tanker om uddannelse efter folkeskolen. UU er en del af denne uge.
  • Online oplæg for forældre og unge om trivsel under corona
  • Online klub
  • Online undervisning
  • Fysisk skolegang for halvdelen af børnene i 6. klasse – fast pædagog på 25 timer/uge ift. Opgaven.
  • Særlig indsats omkring 6 drenge fra 5. klasse en formiddag om ugen med base på skolen.
  • Vikar (der kender børnene godt) fast tilknyttet 6. klasse med eftermiddagsaktiviteter virtuelt.
  • SFO ligger flere timer i skoledelen
  • Vi opgraderer vores Task Force i forhold til arbejdet med børn/grupper af børn/klasser i mistrivsel.
  • Igangsættelse af turboforløb, løftet af interne medarbejdere i fagene dansk, matematik og engelsk.
  • Opgradering af aktiviteter på SFO område.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Midlerne afsat til folkeskolen udmøntes via det kommunale bloktilskud. Beløbet som Ringsted kommune vil modtage kendes endnu ikke. 

Tilskuddet tilgår bevillingen ”Institutionsbevilling til fordeling”, hvorfra midlerne udmøntes til de enkelte skoler. De budgetmæssige konsekvenser vil blive forelagt Byrådet, når den endelige udmøntning er kendt. 

Vurdering

Det er administrationens vurdering at der er et betydeligt efterslæb både fagligt og trivselsmæssigt efter nedlukningen. Administrationen vurderer at der med denne pulje sættes nogle gode faglige rammer for at styrke og udvide de indsatser, som i forvejen er iværksat på skolerne for at imødegå dette efterslæb.

Indstilling

Direktionen indstiller, at tilskuddet tilgår bevillingen ”Institutionsbevilling til fordeling”, hvorfra midlerne udmøntes til de enkelte skoler.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x x x x x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med Byrådets drøftelse af udkast til samlet plan for Ringsted Kommunale Tandpleje 9. november 2020 blev tre konkrete forslag samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i den kommunale tandpleje sendt i høring. I denne sag præsenteres høringssvar samt materiale til en fælles drøftelse af den fremtidige klinikstruktur.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog 7. oktober 2019, pkt. 7 en proces for udarbejdelse af en samlet plan for for udvikling af tandplejen frem mod 2030. Administrationens analyse og udkast (bilag 1) blev drøftet ved fagudvalgsmøder i efteråret 2020 og ved byrådsmødet 9. november 2020, pkt. 7. På baggrund af oplægget blev udkastet til vision 2030 for tandplejen vedtaget. Byrådet besluttede samtidig at sende konkrete forslag til tiltag til udvikling af den kommunale tandpleje samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i høring. Det drejer sig om følgende:

  • Justering af undersøgelsesinterval fra 15 til 18 måneder for børn og unge.
  • Forældre går med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger. 
  • Digitalt tidsbookingsystem.
  • Scenarier for opdatering af klinikker/fremtidig klinikstruktur.

Denne sag omhandler punktet om opdatering af klinikker/fremtidig klinikstruktur.

Hovedkonklusionen i ovennævnte analyse er, at en fremtidssikring af den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune forudsætter en afklaring og opdatering af klinikstrukturen. Analysen afdækker, at den nuværende struktur bidrager til udfordringer med hensyn til ventelister, kvalitetssikring, effektiv ressourceudnyttelse samt ikke mindst tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere. Hertil kommer behov for omfattende opdateringer af fysiske rammer og inventar både på grund af ny lovgivning, nye behandlingsformer og nedslidt materiel.

Det udsendte høringsmateriale bestod udover ovennævnte analyse og forslag til tiltag af tre scenarier for en fremtidig klinikstruktur: 1) Opdatering af den nuværende struktur med fire små klinikker, 2) Én samlet klinik i en ombygget fløj på Dagmarskolen og 3) Samlet tandklinik i nybygning. I rapporten er de tre scenarier beskrevet nærmere inkl. fordele og ulemper (bilag 1, side 39-42).

Høringssvar

Høringssvarene giver generelt udtryk for, at én samlet klinik har mange fordele frem for den eksisterende decentrale struktur med 4 små klinikker. Der peges bl.a. på bedre mulighed for faglig sparring og at en samlet enhed vil skabe et trygt miljø for patienter og familierne. Herudover peges på fordele ved opdateret klinikinventar, samling af administration og indkøb, gode adgangsforhold for kørestolsbrugere og optimale forhold i klinikrum til at varetage forskellige behandlinger. Der peges på vigtigheden af gode muligheder for transport og parkering. Flere peger på, at en placering på Dagmarskolen vil opfylde disse krav godt.

Flere høringssvar udtrykker bekymring for om mindre ressourcestærke familier vil stilles sværere ved at skulle følge deres barn til en samlet klinik som geografisk kan ligge længere væk end nu. Enkelte høringssvar nævner ideen om en mobil tandklinik til undersøgelser som et muligt supplement til en samlet enhed, hvor alle egentlige behandlinger skulle foregå. Et høringssvar mener, at vidensdeling og kvalitetssikring bør kunne fungere i den nuværende klinikstruktur.

Handicaprådet efterlyser et fokus på fremtidige tandplejebehov hos brugerne i omsorgstandplejen, som består af voksne på plejehjem og andre voksne, der pga. nedsat førlighed eller andre vidtgående fysiske og psykiske handicap kun vanskeligt kan benytte andre tandplejetilbud.

Uddybning på baggrund af høringssvar

Høringssvarene giver generelt ikke anledning til tilføjelser i de foreliggende beskrivelser af mulige scenarier og deres fordele og ulemper. Det understreges, at der allerede nu foregår en opsøgende indsats overfor familier, når børn udebliver fra tandlægetider. I forhold til ideen om en mobil tandklinik henledes opmærksomheden på andre kommuners udfordringer med mobile tandklinikker (se bilag 1, s.17-19). Handicaprådets høringssvar tydeliggør behovet for, at tandplejens kapacitet og indretning skal modsvare udviklingen i behov hos den nævnte målgruppe Kvaliteten af omsorgstandplejen er langt større, hvis den kan foregå i en tandklinik fremfor i hjemmet. Handicaprådets høringssvar peger som nævnt ligeledes herpå. Dette perspektiv inddrages i den konkrete projektering, når den fremtidige klinikstruktur er vedtaget og skal udmøntes.

Parallelt med høringsprocessen er der undervejs i fagudvalgenes drøftelser i efteråret fremkommet ønsker til den videre politiske behandling: Muligheden for nybyggeri i forbindelse med en eventuel fase 2 i Sundhedshuset skal undersøges. Skolernes fremtidige kapacitetsbehov indarbejdes, når placeringsmuligheder for tandklinik behandlesVed indretningen skal tages højde for brugerne af omsorgstandplejen. På baggrund af høringssvar og de politiske ønsker til den videre proces er følgende materiale udarbejdet:

Notat med estimering af skolernes fremtidige kapacitetsbehov vedhæftes (bilag 3). Notatet viser, at Valdemarskolen og Dagmarskolen kan have ledig kapacitet i et omfang, som umiddelbart muliggør en placering af en tandklinik på skolen. Vej- og Ejendomscentret har i samarbejde med Skolecentret vurderet mulighederne på de to skoler nærmere. På Valdemarskolen vil det være muligt at ombygge portbygningen til tandklinik, men en sådan realisering vil i praksis skabe  væsentlige lokalemæssige udfordringer for skolen, som bruger lokaler i bygningen til undervisning samt foreninger, som bruger bygningen i fritiden. Herudover er en dialog i gang med Familiehuset, som holder til i nabohuset, men som har behov for lokaler i portbygningen til samtaleaktiviteter. Herudover vil offentlig transport og parkering give udfordringer og en ombygning være uforholdsmæssig dyr på grund af bygningernes beskaffenhed (bilag 4). På Dagmarskolen vil flere forskellige løsninger være mulige, jvf. nedenstående under forudsætning af ledig kapacitet ikke udnyttes til andre kommunale tilbud.

Notat med analyse af fire mulige placeringer af en samlet tandklinik vedhæftes (bilag 5). De fire beskrevne scenarier er ombygning af Dagmarskolen, tilbygning på Dagmarskolen, tilbygning til Sundhedshuset i en etape 2 samt nybyggeri på ’bar mark’. For hver placering er bl.a. beskrevet planforhold, økonomi og tidshorisont.

Inddragelse og høring

De tre oprindelige scenarier har været til høring hos forældrebestyrelser, skolebestyrelser, Ældrerådet og Handicaprådet. Høringssvarene er samlet i vedhæftede bilag. Høringssvarene vedrørende scenarier for fremtidig klinikstruktur er markeret med gult.

Økonomi

I Budget 2021 er der afsat 500.000 kr. til forprojektering af samlet tandklinik.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at den videre drøftelse med fordel kan fokusere på at afklare om, den nuværende klinikstruktur med fire små klinikker skal bevares eller der skal etableres en samlet klinik. Såfremt der ønskes etableret en samlet klinik vurderer administrationen, at drøftelsen ud fra det samlede materiale med fordel kan foregå med afsæt i fire mulige løsninger: 1) Ombygning på Dagmarskolen, 2) Tilbygning på Dagmarskolen, 3) Tilbygning i forbindelse med en etape 2 for Sundhedshuset, 4) Nybyggeri på bar mark.  

Administrationen vurderer, at uanset hvilken fremtidig klinikstruktur, der vælges, vil det indebære en relativ stor økonomisk investering.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

  1. at det foreliggende materiale danner baggrund for en temadrøftelse for Børne- og Undervisningsudvalget, Plan- og Boligudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Ældre- og Genoptræningsudvalget med henblik på afklaring af den fremtidige klinikstruktur
  2. at der afvikles et fælles temamøde for ovenstående udvalg i maj/juni 2021.