Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet godkende en befolkningsprognose som kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af det tekniske budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025 samt de økonomiske konsekvenser heraf. Prognosen vedlægges som bilag.

Beskrivelse af sagen

Hvert år i marts måned bliver der, i samarbejde med konsulentfirmaet COWI, udarbejdet en ny befolkningsprognose for Ringsted Kommune som bygger på kommunens egne forventninger til boligudbygning i budgetperioden og den faktiske befolkningsudvikling i de foregående år vedrørende fødselsrate, til- og fraflytninger m.v.

Prognosen anvendes blandt andet til regulering af driftsbudgetterne til dagtilbud, sundhedspleje, skoler og ældre, idet kommunens udgifter på disse områder varierer med antallet af borgere i de aldersgrupper områderne omfatter. Herudover anvendes prognosen til budgettering af indkomstskat og tilskud fra staten.

I vedlagte befolkningsprognose fremgår forudsætninger og metode for udarbejdelse af prognosen.

Prognosen sendes til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget og Ældre- og Genoptræningsudvalget inden forelæggelse i Økonomiudvalg og Byråd. Sagen behandles endvidere i Byplan- og Boligudvalget, idet byplanudvikling og boligprogram henhører under dette udvalg.

Befolkningsudviklingen i den senest udarbejdede befolkningsprognose viser for næsten alle aldersgrupper en lavere befolkningsudvikling end den prognose der blev udarbejdet i marts 2020 og blev anvendt i budgettet for 2021.

Nedenfor er vist befolkningstal primo 2021 (faktiske) og forventede befolkningstal primo 2022-2026.

Budgetmæssige konsekvenser

Dette afsnit beskriver de budgetreguleringer denne befolkningsprognose har medført, og som er indarbejdet i det tekniske budgetforslag.

Beregningen tager udgangspunkt i en befolkningsprognose, der er udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaet COWI i marts måned 2021. Prognosen vedlægges som bilag.

Den befolkningsprognose der blev udarbejdet i marts 2020 og blev anvendt til budget 2021 viste følgende befolkningstal den 1. januar i året.

Befolkningsprognose udarbejdet marts 2020

Befolkningstal pr. 1. januar i året.

  

Der er i marts 2021 udarbejdet ny befolkningsprognose. Prognosen bygger på det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2021, befolkningsudvikling de seneste år samt kommunens egne forventninger til boligudbygning i budgetperioden.

Befolkningsprognose udarbejdet marts 2021

Befolkningstal pr. 1. januar i året.

 

Forskellen i befolkningstallet mellem prognosen fra henholdsvis og marts 2020 og fra marts 2021 er vist i nedenstående tabel. Det er disse forskelle, der danner grundlag for tilpasning af budgettet. Tilpasningerne vil få finansiel effekt fra budget 2022.

Prognosen viser, at der den 1. januar 2021 var der 290 færre ringstedborgere end prognosen fra marts 2020 viste, og at der også i årene 2022 til 2025 vil være flere ringstedborgere end der var forudsat i den prognose der er anvendt i budgettet for 2021.

  

Dagtilbud

Den seneste befolkningsprognose viser, at antallet af børn i alderen en fra 0 til 5 år vil stige i budgetperioden, men ikke så meget som prognosen fra marts 2020 viste.

Budgettilpasningen foretages ved at regulere den samlede budgetramme for området med de variable nettoudgifter pr. barn gange ændringen i antal børn i forhold til den befolkningsprognose der blev anvendt i budgettet for 2020. Det er forudsat, at tilvækst eller fald sker jævnt over året. Reguleringen pr. barn er beregnet som kommunens variable nettoudgift inden for den eksisterende kapacitet.

En gennemgang af den demografiregulering der blev foretaget i budget 2021 viser, at reguleringen ikke er foretaget korrekt, idet ikke alle passede børn var medtaget korrekt i beregningen. Der er derfor indarbejdet en regulering der kan henføres til demografiregulering for 2021.

 

Sundhedspleje

Budget til sundhedsplejen er beregnet ud fra det forventede børnetal 1. januar 2021 fordelt på årgange. Udgiften varierer en del fra årgang til årgang, idet der for enkelte årgange er særlige sundhedsplejeindsatser. I nedenstående tabel er vist ændringen i antal børn fra den prognose der blev udarbejdet i marts 2020 til den seneste prognose, samt den variable udgift pr. barn.

Skoler

Prognosen for børn i aldersgruppen fra 6 - 16 år viser, at der i 2022 forventes stort set samme elevtal som i sidste års prognose men i årene herefter færre elever end i den prognose der blev udarbejdet i marts 2020.

Byrådet har den 11. maj 2020 besluttet at ændre demografireguleringen af skolernes budgetramme således at reguleringen foretages for skoleår mod tidligere for kalenderår.

Ændringen blev foretaget på baggrund af et markant fald i elevtallene som bevirkede, at skolernes budgetramme blev reduceret markant og skolerne reelt kun har de første 5 måneder af at skoleåret til at hente budgetreduktionen.

Skolernes budget bliver på den baggrund derfor reguleret fra 1. august i budgetåret således at der er mulighed for at tilpasse aktiviteten fra et skoleårs start.

Reguleringen pr. elev er beregnet som kommunens variable nettoudgift inden for den eksisterende kapacitet.

 

SFO

Den seneste befolkningsprognose viser, at antallet af børn i alderen en fra 6 til 12 år vil falde i budgetperioden.

Budgettilpasningen foretages ved at regulere den samlede budgetramme for området med de variable nettoudgifter pr. barn gange ændringen i antal børn i forhold til den befolkningsprognose der blev anvendt i budgettet for 2021. Det er forudsat, at tilvækst eller fald sker jævnt over året. Reguleringen pr. barn er beregnet som kommunens variable nettoudgift inden for den eksisterende kapacitet.

Ældre

På ældreområdet er ny model for demografiregulering under politisk behandling. Resultatet af den godkendte model vil blive indarbejdet i det tekniske budgetforslag for 2022.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af beregningerne er visk i nedenstående tabel:

Vurdering

Det vurderes, at den udarbejdede befolkningsprognose bygger på et realistisk skøn over boligudbygning i de kommende år i Ringsted Kommune, og at budgetreguleringer foretaget på baggrund af prognosen vil gøre det muligt at opretholde det nuværende serviceniveau på områderne dagtilbud, sundhedspleje, skoler og ældre.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at det godkendes at befolkningsprognosen benyttes til udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag 2022-25.
  2. at de økonomiske konsekvenser indarbejdes i det tekniske budgetforslag for 2022.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Byrådets møde den 8. februar 2021 blev det besluttet, at det videre arbejde med forslag til finansiering og drift ved udbygning af plejeboligkapacitet skal tage udgangspunkt i COWI’s scenarie 1. Det blev endvidere besluttet, at der også skal fremlægges forslag til placering og boligformer og indretning samt de forhold, der fremkom på borgermødet.

I denne sag fremlægges et forslag til tids- og procesplan for det videre arbejde til godkendelse.  

Beskrivelse af sagen

På baggrund af deres analyse peger COWI på fire forskellig scenarier for det fremtidige behov for plejeboliger. Scenarie 1 er hovedscenariet, og det som COWI finder mest sandsynligt. I scenarie 1 har COWI beregnet, at det samlede behov for plejeboliger i 2030 vil være 229 boliger og i 2040 250 boliger. Der er pt. 194 plejeboliger, så det vil være ensbetydende med, at der skal etableres ekstra 35 boliger frem mod 2030 og yderligere ekstra 21 boliger frem mod 2040. I scenarie 1 er det beregnet, at 50 % af de ekstra boliger skal være skærmede boliger.

Nedenfor præsenteres udkast til tids- og procesplan for det videre arbejde med udbygning af plejeboligkapaciteten. Tidsplanen tager udgangspunkt i, at det skal være muligt at starte byggeriet primo 2024.

Forslaget til tids- og procesplan  tager endvidere udgangspunkt i, at kommunen selv bygger. Der er andre muligheder, fx at byggeriet udføres af et boligselskab, men det forudsættes, at processen og dermed det nødvendige tidsforbrug i forhold til bygherrerådgivning, skitsering og udbud vil være det samme.

Forslag til tids- og procesplan

April 2021 – Udvalgsmødet 19/4 2021

Præsentation af mulige finansieringsmodeller herunder i forhold til de lovgivningsmæssige krav, der er til størrelse på husleje, kommunal finansiering af servicearealer og kommunal finansiering afhængig af boligernes størrelse med mere.

Maj 2021 – Udvalgsmødet 19/5 2021

Præsentation af forslag til placering herunder i forhold til lokalplaner, pladskrav, om byggeriet skal være samlet eller delt samt ønsker på borgermødet.

Juni 2021

Undersøgelse på plejecentre om ønsker til- og tilfredshed med indretning og boform sammenholdt med undersøgelser fra andre kommuner og forskning.

August 2021 – Udvalgsmødet 25/8 2021

 

 

August 2021 (og september 2021) 

                                                                             

Præsentation af undersøgelser om boformer og indretning.

 

Studietur til nybygget plejecenter i anden kommune (forventer Roskilde), besøg på friplejehjem og eventuelt besøg på Røde Kors Hjemmet i Sorø, som har driftsoverenskomst med Sorø Kommune. Ældrerådet inviteres til at deltage på studieturen.

September 2021- Udvalgsmødet 20/9 2021

 

 

September 2021

Præsentation af mulige velfærdsteknologiske løsninger.

 

Studietur til nybygget plejecenter i anden kommune (forventer Roskilde), besøg på friplejehjem og besøg på Røde Kors Hjemmet i Sorø, som har driftsoverenskomst med Sorø Kommune. Ældrerådet inviteres til at deltage på studieturen. 

Oktober 2021 – Udvalgsmødet 25/10 2021

Præsentation af input fra medarbejdere på plejecentrene.

November 2021 – Udvalgsmødet 22/11 2021

Drøftelse af de samlede input i forhold til beslutning om gå videre med udbud af bygherrerådgivning samt forberedelse af ønske til budget 2023.

Januar 2022 – Byrådet

Præsentation af de samlede materiale som baggrund for en beslutning om udbud af bygherrerådgivning.

Februar – marts 2022 (under forudsætning af politisk godkendelse)

Beskrivelser og samling af relevante materialer til brug for udbud af bygherrerådgivning.

Marts 2022 (under forudsætning af politisk godkendelse)

Udarbejde budgetønske til budget 2023.

Marts – juli 2022 (under forudsætning af politisk godkendelse)

Prækvalifikation og udbud af bygherrerådgivning.

August – december 2022

Skitsering af byggeprojekt.

2023

Projektering og udbud af byggeri.

Inddragelse og høring

Ældrerådet er referencegruppe i processen frem mod udbygning af plejeboligkapaciteten, og inviteres til at deltage i arrangementer og studieture. 

Denne sag sendes til orientering i Ældrerådet. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Det er administrationens vurdering at den foreslåede tids- og procesplan er realistisk i forhold til at afdække de forhold, der skal være truffet politisk beslutning om forud for udbud af bygherrerådgivning og konkret skitsering af projektet. Overholdelse af tidsplanen er dog afhængig af de politiske beslutninger træffes i henhold til denne. Der er således en nedre grænse for hvor hurtigt prækvalificering og udbud kan gennemføres lovmæssigt og i en forsvarlig kvalitet.

Administrationen vurderer, at de relevante problemstillinger er indeholdt i tids- og procesplanen.

Konsekvenser for handicapområdet

Det vurderes, at der i processen skal der indgå overvejelser om byggeriet i forhold til forskellige typer handicap herunder eksempelvis bevægelses-, syns og hørehandicap med flere.

Indstilling

Direktionen indstiller

  1. at forslag til tids- og procesplan godkendes
  2. at sagen sendes til orientering i Ældrerådet