Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

x

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der fremlægges årligt en status på garantiskolesamarbejdet mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og Ringsted Kommune, som der blev afsat midler til i forbindelse med Budget 2018.

Beskrivelse af sagen

På baggrund af et politisk ønske om at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne blev der i 2018 indgået en samarbejdsaftale mellem uddannelsesinstitutionerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ringsted Kommune, med ansættelse af en tværgående rådgiver/koordinator. Målet er, at ingen unge tabes i uddannelsessystemet eller får unødig spildtid under gennemførelsen af deres ungdomsuddannelse.

Samarbejdets parter er:

  • VUC
  • FGU Midt- og Østsjælland
  • Midtsjællands Gymnasium
  • Clavis Sprog og kompetence
  • Zealand Business College
  • SOSU Sjælland
  • Ringsted Kommunes 10. kl. center, Ungdomsskolen, Skolecenter og Arbejdsmarkedscenter, herunder Ungeenheden og UU.

Garantiskolesamarbejdet er bygget op via et netværk bestående af vejledere fra uddannelsesinstitutionerne, U-vejledere og koordinatoren, som er ansat i Arbejdsmarkedscentrets Ungeenhed.

Samarbejdets værdigrundlag og mål er, at garantiskolesamarbejdet skal bidrage til, at flere unge i Ringsted Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse og efterfølgende får fodfæste på arbejdsmarkedet eller i videre uddannelse.

Indsatsen overfor unge i målgruppen

Koordinatorens opgave er at etablere og koordinere relevante forløb og tilbud til frafaldstruede unge, at arbejde målrettet med de unge via samtale og relationsarbejde, og at styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og andre relevante samarbejdsparter. Herunder arbejdes sideløbende med udvikling af den tidlige indsats over for unge generelt, hvilket bidrager til det forebyggende arbejde med at fastholde de unge i uddannelse.

Derudover skal samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne bidrage til at øge kendskabet til kommunens tilbud til unge, samt bidrage til udvikling af nye indsatser på tværs. Denne kontakt til samarbejdsparterne på ungdomsuddannelserne sikrer en direkte og fleksibel indgang til kommunen, når der er unge, der har behov for støtte for at fastholde tilknytningen til uddannelsessystemet.

Restriktionerne i det forløbne år har påvirket metoderne i indsatsen og begrænset den fysiske kontakt med samarbejdsparterne og de unge fra marts 2020 og frem.

Indsatsen med et løbende relationerende arbejde med unge og uddannelsesinstitutioner er fortsat i 2020, hvor i alt 46 frafaldstruede unge, har gennemført et individuelt fastholdelsesforløb.

Heraf har 24 unge fastholdt deres uddannelsesforløb, andre 10 unge har fået støtte til et skift af skole eller uddannelse, og 6 er overgået til beskæftigelse. De sidste 6 unge har haft behov for en mere vidtrækkende indsats med personlig støtte og overgang til relevante kommunale instanser.

Alle 46 unge har haft ét eller flere problemområder, som har virket forstyrrende på deres uddannelsesforløb og har efter behov fået tilbud om relevante indsatser, som ud over den relationelle kontakt til Koordinatoren, kan omfatte mentor, psykolog, Ungeliv, Ung Revers, netværksgrupper, uddannelsesvejledere eller gældsrådgivning. Se bilag med Evaluering af Garantiskolesamarbejdet 2021.

I forbindelse med Ungestyringsstrategien er der iværksat en række projekter omkring et tværgående kommunalt samarbejde om unge, som Koordinatoren deltager i, ligesom der er gennemført et fastholdelsesprojekt for 5 frafaldstruede unge i folkeskolen. I alt 4 ud af de 5 unge gennemførte forløbet, de 3 er fortsat i et skoleforløb, mens 1 har fået arbejde. Se bilag med Evaluering af projekt Alletiders juletræ.

Spørgeskemaundersøgelser

Der er i foråret 2021 gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. unge og samarbejdsparter.

I alt 15 unge har besvaret et spørgeskema. Besvarelserne fra de unge i 2021 viser, at over 50 pct. af de unge får kontakt til koordinatoren via ungeenheden, og 20 pct. via skolen, og at de unge oplever det som et meget relevant tilbud, hvor vejlederen giver relevant hjælp og gør en forskel. Se bilag med spørgeskemaresultater for unge.

I alt 17 medarbejdere blandt samarbejdsparterne har besvaret et spørgeskema, hvor 6 ud af 11 institutioner er præsenteret. Hertil kan nævnes, at den nystartede leverandør på Danskuddannelsen for voksne udlændinge m.v., ikke er nået at blive inddraget i undersøgelsen i 2021.

Besvarelserne viser, der er overvejende enighed om, at de tværgående samarbejdsmøder prioriteres højt, at de iværksatte indsatser har været relevante og gavnlige i forhold til de unge, og at koordinatoren er tilgængelig, synlig og fleksibel i samarbejdet omkring de unge. Se bilag med spørgeskemaresultater for samarbejdsparter.

Andel med ungdomsuddannelse

Undervisningsministeriet måler kommunerne på andelen af unge, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse 8 år efter folkeskolen. I henhold til Undervisningsministeriets seneste profilmodel forventes denne andel på landsplan at være på 84,1 pct. af de unge, der gik ud af 9. klasse i 2010 i 2018, mens andelen i Ringsted Kommune forventes at være på 82,8 pct., hvilket er lige under forventningen til landsplanet. Se bilag med profilmodel.

Det samlede frafald fra ungdomsuddannelse

Data fra UU viser, at der i perioden fra 1. august 2020 til 31. januar 2021 har været et samlet frafald på 133 unge fra ungdomsuddannelserne, hvilket svarer til 9,6 pct. af unge som har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Se bilag med Notat om frafald fra Ungdomsuddannelser.

Heraf er 73 i gang med anden uddannelse, og 18 unge i arbejde, mens 15 er overgået til en forberedende uddannelsesaktivitet eller HF enkeltfag. I alt 27 unge er uden en uddannelses- eller jobrelateret aktivitet, hvilket bl.a. kan skyldes sygdom, manglende uddannelsesaftale efter grundforløb o.lign. Se tabel over afbrudsårsager:

 Perioden 1.8.2019 - 31.1.2021

Antal

%

Bemærkning

Antal frafald

 133

9,6 

Af 1381 unge, der har været i gang med ungdomsuddannelse

Heraf unge i uddannelse igen

73 

55 

af samlet antal frafald på 133  unge

Heraf unge i deltids/ fuldtidsarbejde efter frafald

18 

14 

af samlet antal frafald på 133 unge

Heraf unge i 10.kl., FGU eller HF enkeltfag efter frafald

15

11

af samlet antal frafald på 133 unge

Heraf unge med frafald og ikke i gang

27

20

af samlet antal frafald på 133 unge

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Erfaringerne fra garantiskolesamarbejdet siden 2019 viser, at mange unge af flere årsager har behov for udstrakt støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og at dette arbejde kræver en tæt og sammenhængende indsats med såvel uddannelsesinstitutioner som kommunen.

Det vurderes på baggrund af spørgeskemaundersøgelserne og bemærkningerne heri, at garantiskolesamarbejdet har bidraget til at styrke samarbejdet på ungdomsuddannelsesområdet, og at dette sikrer den tætte kontakt og rettidige opfølgning på udfaldstruede unge, som kan bidrage til, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Med de aktuelle data for ungdomsuddannelse for 9. klasse årgangen fra 2010, ses det, at de seneste års arbejde på det samlede børne- og ungeområdet har båret frugt.

Set i lyset af de store ændringer der er sket på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet, vurderes det, at indsatsen for fastholdelse og kontakt til frafaldne unge fortsat giver gode resultater.

De anvendte data for frafald omfatter også de nedlukningsperioder, som har været gældende på bl.a. Ungdomsuddannelserne det seneste år, og de langsigtede konsekvenser af dette og af evt. kommende nedlukninger kan endnu ikke påvises.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at evalueringen godkendes.

Beslutning

Udsat som konsekvens af Ældre- og Genoptræningsudvalgets beslutning 17. maj 2021.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 11. november 2019 at ændre proceduren for revidering og godkendelse af kvalitetsstandarderne på voksenområdet. I overensstemmelse med Byrådets beslutning fremlægges hermed de kvalitetsstandarder, som ifølge serviceloven skal revideres en gang årligt, til politisk behandling. Desuden fremlægges enkelte yderligere kvalitetsstandarder, herunder to nye, som det også er relevant at behandle politisk.

Beskrivelse af sagen

Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer. Desuden bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune.

Kvalitetsstandarderne fungerer også som arbejdsredskab for medarbejdere og ledelse i Social- og Sundhedscentret, når de skal behandle borgernes sager.

2021 er 4. år af valgperioden, og i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne procedure for revidering af kvalitetsstandarderne på voksenområdet fremlægges hermed alene de kvalitetsstandarder til politiske behandling, hvor der er lovkrav om årlig udarbejdelse af kvalitetsstandard. Derudover fremlægges for første gang en ny kvalitetsstandard om forebyggende socialpædagogisk støtte, som udspringer af den politiske beslutning om en justeret model for tildeling af social støtte til voksne. Da der således skal tages stilling til en helt ny kvalitetsstandard forelægges den samlede sag for Byrådet og ikke blot for fagudvalgene. Endelig fremlægges kvalitetsstandarden for hjemmesygepleje med henblik på indarbejdelse af ændringer vedrørende skærmbesøg som led i budgettet for 2021.

Nedenfor følger et skema med oversigt over de foreslåede præciseringer og tilpasninger af de nævnte kvalitetsstandarder, samt årsagen til disse.

Kvalitetsstandard for:

Årsag/bemærkninger til ændringer

Daghjem til borgere med demens

Ingen ændringer

 

Daghjem til ældre borgere med fysiske handicap

Ingen ændringer

Forebyggende hjemmebesøg

Mindre rettelse til afsnittet om kvalitetsstandardens betydning, da forebyggende hjemmebesøg normalt ikke er en ansøgnings-/afgørelsessag. Det er et tilbud til borgerne.

Hjemmesygepleje

Skærmbesøg indarbejdet.

Hjælp på plejecentre

Ingen ændringer

Klippekort

Ingen ændringer

Madservice med udbringning

Ingen ændringer

Personlig pleje og ernæring

Skærmbesøg indarbejdet.

Praktisk hjælp

Skærmbesøg indarbejdet.

Træning

Præcisering af gældende praksis vedrørende træning som led i palliation, hvilket udføres op til 16 gange.

 

Forebyggende socialpædagogisk støtte

Ny kvalitetsstandard på baggrund af justeret indsatsmodel for tildeling af social støtte til voksne.

Socialpædagogisk støtte

Afledte konsekvensrettelser på baggrund af justeret indsatsmodel for tildeling af social støtte til voksne.

Forebyggende hjemmebesøg

I forbindelse med den seneste behandling af kvalitetsstandarderne, blev samtlige standarder forsynet med et enslydende afsnit om kvalitetsstandardernes betydning i forbindelse med kommunens behandling af borgerens ansøgning. Det fremgår af afsnittet, at kommunen altid skal foretage en konkret og individuel vurdering, og at det generelle serviceniveau, som kvalitetsstandarden er udtryk for, skal fraviges, hvis det i det konkrete tilfælde er nødvendigt. Der foreslås en mindre rettelse af afsnittet i kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg, da der her ikke er tale om en ydelse, som man normalt ansøger om, men om et tilbud til borgeren, som sker på kommunens eget initiativ – ikke på baggrund af en ansøgning. 

Indarbejdelse af skærmbesøg

I forbindelse med budgettet for 2021 blev indførslen af mulighed for skærmbesøg i hjemmeplejen besluttet som en driftsinvestering. Beslutningen om at indføre mulighed for skærmbesøg som led i kommunens budget for 2021 involverer kvalitetsstandarderne for henholdsvis hjemmesygepleje, personlig pleje og ernæring samt praktisk hjælp. Muligheden for skærmbesøg er indarbejdet i de nævnte kvalitetsstandarder.

Træning

Hjælp i form af træning består af flere forskellige typer af træning. Ét aspekt af træning er palliation. Palliation i forhold til træning omfatter hjælp til behovsafklaring, symptomlindring, instruktion i lejring og forflytning, vejledning omkring hjælpemidler, individuel vedligeholdende træning og psykisk støtte. Palliation tilbydes til alvorligt syge eller døende på baggrund af en konkret og individuel vurdering, og udføres som udgangspunkt 1-2 gange om ugen. Det foreslås præciseret, at palliation som udgangspunkt kan udføres op til 16 gange i alt. Der er ikke tale om en ændring af serviceniveauet, men om præcisering af allerede gældende praksis. 

Social tandpleje

Den nye ordning om social tandpleje er endnu ikke færdigbehandlet politisk. Derfor fremlægges der først et udkast til en kvalitetsstandard om social tandpleje i en særskilt sag, når Byrådet har behandlet sagen om selve socialtandpleje-ordningen. 

Justeret model for tildeling af social støtte til voksne

I januar 2021 behandlede Social- og Arbejdsmarkedsudvalget sagen vedrørende en justeret indsatsmodel for tildeling af social støtte til voksne. Efter den justerede indsatsmodel skal der bl.a. arbejdes med de nye paragraffer i serviceloven, §§ 82 a og 82 b. I forbindelse med behandlingen besluttede Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at godkende den justerede indsatsmodel, men at der skulle udarbejdes en ny kvalitetsstandard herom, som skulle godkendes af Byrådet. Det blev desuden besluttet, at der skulle indarbejdes et afsnit i kvalitetsstandarden om mulighederne for at klage. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til en ny kvalitetsstandard for forebyggende socialpædagogisk støtte, som er vedlagt, og som hermed forelægges til politisk godkendelse. Under afsnittet ”Øvrige relevante oplysninger” i den borgerrettede del af kvalitetsstandarden er det anført, at der ifølge servicelovens §§ 82 a og 82 b ikke er en egentlig klageadgang over kommunens afgørelser herom til anden administrativ myndighed, men at man som borger kan bede kommunen vurderer behovet for anden hjælp efter serviceloven, hvis man er uenig i henvisningen, eller hvis man oplever at have behov for anden hjælp, og at der desuden kan klages til kommunens ledelse over kommunens serviceniveau. 

I forlængelse af ovenstående er der desuden foretaget afledte konsekvensrettelser i den eksisterende kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, som ligeledes forelægges til politisk godkendelse. Konsekvensrettelserne består alene i, at der er indsat et afsnit om muligheden for forebyggende socialpædagogisk støtte efter servicelovens §§ 82 a eller 82 b i kvalitetsstandardens medarbejderdel.

Læsevejledning til kvalitetsstandarderne:

Tekst skrevet med grønt foreslås tilføjet eller flyttet fra andet afsnit.

Tekst skrevet med rødt foreslås slettet eller flyttet til andet afsnit.

Inddragelse og høring

Sagen sendes i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet som de relevante høringsparter for dette emne. Sagen genoptages til endelig behandling og beslutning efter endt høring.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Forebyggende hjemmebesøg

Det er administrationens vurdering, at den tilrettede formulering af afsnittet om kvalitetsstandardens betydning bedre afspejler den type af hjælp, der er tale om, og at hjemmebesøget er noget man automatisk får tilbudt og ikke noget, man som borger skal ansøge om

Indarbejdelse af skærmbesøg

Det er administrationens vurdering, at beslutningen om muligheden for anvendelse af skærmbesøg i hjemmeplejen er relevant for kvalitetsstandarderne om henholdsvis hjemmesygepleje, personlig pleje og ernæring samt praktisk hjælp, og at muligheden bør fremgå af de relevante kvalitetsstandarder.

Træning

På nuværende tidspunkt fremgår det ikke af kvalitetsstandarden, at palliation som udgangspunkt udføres op til 16 gange, men dette har længe været praksis og fremgår af rammen som noteret i forløbskataloget. Det er administrationens vurdering, at kvalitetsstandarden bør afspejle praksis, og at rammen på de 16 gange derfor bør fremgå af kvalitetsstandarden af hensyn til forventningsafstemning og oplysning af borgeren. Der er således ikke tale om serviceændring, men blot præcisering af praksis.

Justeret model for tildeling af social støtte til voksne

Det er administrationens vurdering, at den foreslåede nye kvalitetsstandard for forebyggende socialpædagogisk støtte og de afledte konsekvensrettelser af den eksisterende kvalitetsstandarden om socialpædagogisk støtte afspejler den justerede indsatsmodel, som blev godkendt af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Administrationen vurderer endelig, at kvalitetsstandarderne med de foreslåede tilpasninger og præciseringer lever op til lovgivningen, herunder den aktuelle praksis fra Ankestyrelsen, som den ser ud på nuværende tidspunkt.

Udover de foreslåede nye kvalitetsstandarder er der efter administrationens opfattelse alene tale om mindre tilpasninger eller præciseringer uden væsentlig betydning for serviceniveauet.

Konsekvenser for handicapområdet

Fastsættelse af kvalitet og serviceniveau, som er emnet for nærværende sag, har indflydelse på den hjælp, som handicappede kan forvente at få fra kommunen.

Indstilling

Direktionen indstiller følgende:

  1. at kvalitetsstandarderne med de foreslåede ændringer sendes i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet med høringsfrist den 14. april 2021 hvorefter sagen genoptages i maj 2021, og
  2. at kvalitetsstandarderne herefter godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringer, medmindre der under høringsprocessen fremkommer nye og væsentlige aspekter af sagen.

Supplerende sagsfremstilling

Nærværende sag er genoptaget efter høring af Handicaprådet og Ældrerådet.

Ældrerådets høringssvar

Ældrerådet har i sit høringssvar anført bemærkninger til i forhold til kvalitetsstandarden om forebyggende hjemmebesøg. Ældrerådet ønsker, at der bliver fulgt op på de borgere, som ikke reagerer på brevet fra kommunen med tilbud om hjemmebesøg. Dette kan være telefonisk eller ved fysisk fremmøde hos borgeren og skal sikre, at der reelt er tale om et afslag fra borgerens side. Ældrerådet vurderer ikke, at dette vil kræve mange ressourcer at indføre.

I forhold til kvalitetsstandarderne om hhv. Hjemmesygepleje, Personlig pleje og ernæring samt Praktisk hjælp har Ældrerådet anført, at det bør være borgeren selv, der bestemmer, om borgeren ønsker – og føler sig i stand til  - at gøre brug af den nye mulighed for skærmbesøg. Det skal ikke være leverandøren af ydelsen eller andre, der afgør dette.

Endelig anfører Ældrerådet i forhold til kvalitetsstandarden om Træning, at der ikke bør være et loft over, hvor mange gange, der kan ydes palliation.

Handicaprådets høringssvar

Handicaprådet har i sit høringssvar til sagen forholdt sig til kvalitetsstandarderne for hhv. daghjem for ældre borgere med fysiske handicap samt daghjem for borgere med demens. Konkret spørger Handicaprådet til grundlaget for den eksisterende formulering i begge kvalitetsstandarder om, at borgeren selv skal afholde den fulde udgift til hjemtransport, hvis borgeren ikke kan være på daghjemmet i hele dage. Såfremt kravet om, at borgeren selv skal afholde udgiften, ikke hviler på lovgivningen, ønsker Handicaprådet formuleringen ændret, idet det kan afholde borgere uden fornøden økonomi fra at søge om tilbuddet.

Endvidere har Handicaprådet forholdt sig til indarbejdelsen i flere af kvalitetsstandarderne af muligheden for skærmbesøg og formuleringen heraf. Handicaprådet stiller i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om det vil være lovligt at overlade afgørelsen af anvendelsen af skærmbesøg til en leverandør.

Administrationens bemærkninger til de indkomne høringssvar

Vedrørende forebyggende hjemmebesøg vurderer administrationen ud fra borgergrundlaget og den andel borgere, der sædvanligvis tager imod tilbuddet, at Ældrerådets ønske vil medføre yderligere tidsforbrug i omegnen af en fuldtidsstilling.

Hvis formålet med opfølgning på tilbuddet om hjemmebesøg er at nå ud til flere borgere, herunder til mere ressourcesvage borgere, vil en alternativ mulighed være at ændre det nuværende brev med tilbud om besøg. Brevet kunne i stedet have en konkret dato og klokkeslæt for et besøg, som man aktivt som borger skulle afmelde sig, hvis man ikke ønskede. En sådan model ville dog ligeledes medføre et ikke ubetydeligt ressourcetræk. En nærmere vurdering af ressourcetrækket vil kræve sondering hos andre kommuner, som aktuelt arbejder efter denne model.

I forhold til bemærkningerne i Handicaprådets høringssvar vedrørende udgifter til hjemtransport fra daghjem kan administrationen bemærke, at det i forbindelse med visitationen af borgeren til daghjemmet bliver vurderet, at borgeren er i stand til at være på tilbuddet i seks timer. De seks timer er rammen daghjemstilbuddet. Hvis borgeren ikke er i stand til være på tilbuddet i seks timer, vil borgeren som udgangspunkt ikke blive visiteret til daghjem. På den baggrund er der indgået aftale med kørsels-leverandøren om, at borgerne hentes og bringes på faste tidspunkter. Den nævnte formulering i kvalitetsstandarden er møntet på den situation, hvor borgeren af en eller anden grund pludselig måtte ønske at komme hjem igen tidligere end planlagt. I så fald vil der i praksis typisk blive bestilt en taxa, medmindre en pårørende eller lignende har mulighed for at hente borgeren. Dette er dog ikke et udbredt fænomen.

Det er en del af det politisk bestemte serviceniveau, at borgeren selv betaler for kørslen. Dette gælder også, hvor borgeren bliver kørt med kørselsleverandøren på de fastlagte tidspunkter. Umiddelbart vil der være hjemmel i servicelovens § 117 til, at kommunen kan beslutte at yde tilskud til kørslen, herunder til tidligere hjemtransport ønsket af borgeren. Det skal bemærkes, at de nærmere forhold omkring kørsel til og fra daghjem er beskrevet i kvalitetsstandarden herom, som ikke i denne omgang er forelagt til politisk behandling.

Ældrerådets og Handicaprådets bemærkninger til indarbejdelsen af budgetbeslutningen for budget 2021 om skærmbesøg giver administrationen anledning til at bemærke følgende: Det er tanken, at leverandøren skal foretage den faglige vurdering af, hvorvidt det hos den enkelte konkrete borger er muligt at levere hjælpen i form af et skærmbesøg. I de tilfælde, hvor det vurderes muligt, vil leverandøren desuden forsøge at motivere til skærmbesøg. Det vil dog være kommunens administration – og ikke leverandøren – som træffer afgørelsen om, hvilken hjælp borgeren skal tilbydes, og som i sidste ende har ansvaret for, at borgeren får tilbudt den nødvendige hjælp.

Administrationen foreslår, at indarbejdelsen af skærmbesøg i kvalitetsstandarderne udskydes til den næste politiske behandling kvalitetsstandarderne i 2022, hvor der vil være flere praktiske erfaringer med ordningen. 

Præcisering af visitationsprocedure i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg

I forbindelse med Social- og Arbejdsmarkedets første behandling af sagen den 24. marts 2021 bemærkede udvalget, at det skulle præciseres, hvordan man visiteres gennem forebyggende hjemmebesøg. 

På den baggrund er der indsat en afsnit i kvalitetsstandarden om forebyggende hjemmebesøg om, hvordan proceduren er, hvis der i forbindelse med hjemmebesøget konstateres ønske om hjælp eller støtte fra kommunen.

Præcisering af klagevejledninger

Ved Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen den 24. marts 2021 bemærkede udvalget desuden, at klagevejledningerne skulle præciseres. Administrationen forstår herved, at der er ønske om, at det fremgår af kvalitetsstandarderne, hvilke klagemuligheder der, udover den ved lov fastsatte klageadgang til en anden klageinstans, herunder Ankestyrelsen, måtte være. Administrationen vil udarbejde en generel formulering herom, som indsættes i kvalitetsstandarderne, og som vil blive forelagt i forbindelse med næstkommende politiske behandling af kvalitetsstandarderne. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at kvalitetsstandarderne godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringe

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Indledning

Sagsgang: 

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

x

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Kontrolgruppen for socialt bedrageri har udarbejdet statusrapporter for 2019 samt 2020, som fremlægges til orientering for udvalget.

Beskrivelse af sagen

Kontrolgruppen har særligt fokus på det forebyggende og præventive område, hvor samarbejdet med Udbetaling Danmark, Den Fælles Dataenhed og med KL’s tværgående kontrolforum løbende udbygges i takt med den digitale udvikling af data.

Derudover samarbejdes der med bl.a. SKAT, SU-styrelsen, politiet og kontrolgrupperne i kommunerne i Region Sjælland, samt interne samarbejdsparter som folkeregister, ydelseskontoret og sagsbehandlere.

De fleste af Kontrolgruppens sager kommer fra Det fælles Datagrundlag, internt fra kommunen eller via Ydelseskontoret.

Kontrolområderne er kontrolbesøg på virksomheder, kontrol af digitale flytninger, økonomisk friplads, borgere uden en fast bopæl mv., hvor formålet dels er at gennemføre kontrol og dels at have en præventiv virkning.

Corona-situationen i 2020 har haft en høj effekt på udøvelsen af Kontrolgruppens opgaver, der i et stort omfang kræver personlig fysisk kontakt ift. både virksomheder og borgere. Opgaverne er derfor hovedsageligt udført digitalt i denne periode.

Samlet har Kontrolgruppen gennemgået i alt 1.274 sager i 2019 og 369 sager i 2020 (se Bilag med rapport for 2019 og 2020). Det lave antal sager i 2020 skyldes, at årsreguleringen for økonomisk friplads for 2019 endnu ikke er gennemført grundet overgang til nyt beregningssystem. Årsreguleringen forventes gennemført i andet kvartal 2021.

Kontrolgruppen har i 2020 ud over de faste kontrolområder deltaget i en landsdækkende kampagne iværksat af Den Fælles Dataenhed. Kampagnen rettede sig mod identifikation af ydelsesmodtagere med udsædvanligt sygefravær i forbindelse med helligdage og ferier. 

Et mønster med gentaget sygefravær i forbindelse med ferier og helligdage kan indikere, at ydelsesmodtageren ikke anvender sin ferie, eller, for selvstændige, at sygefraværet anvendes til at dække egen ferie eller mistet omsætning ved fravær i virksomheden. Kontrolgruppen fik udsøgt 30 sager for årene 2017-2019, uden at der dog blev tilbagebetalingskrav.

Kontrolgruppen har i 2019 samlet rejst tilbagebetalingskrav på i alt 928.208 kr., og den fremadrettede årlige besparelse på ydelser, der ellers ville have været fejlagtigt udbetalt, beløber sig til 5.005.883 kr. Besparelsen på fremtidige ydelser er beregnet ud fra en fælles metode, som anvendes af alle kommuner samt Udbetaling Danmark, hvor der beregnes en opnået besparelse 12 mdr. frem fra ophøret af udbetalingen i sagen.

For 2020 er der rejst tilbagebetalingskrav på i alt 558.283 kr., og den fremadrettede årlige besparelse på ydelser, beløber sig til 3.741.107 kr.

Tilbagebetalingskravene fordeler sig på en lang række ydelser som boligsikring, førtidspension, forsørgelsesydelser, SU, og årsregulering af økonomisk friplads. Når der er truffet beslutning om at rejse tilbagebetalingskrav i en sag, overdrages sagen til Opkrævningen og efterfølgende til inddrivning via SKAT, hvis det opkrævede beløb ikke betales.

Ved indbetaling af kravet tilbageføres beløbet til den konto, som har afholdt den uberettigede ydelse og tilbageføres således til kassen, som midlerne oprindeligt er udbetalt fra.

Kontrolgruppens arbejde bidrager således til at begrænse kommunens udestående fordringer ift. uberettiget udbetalte ydelser.

Samlet resultat for aktiviteter hørende til år 2019

Tilbagebetalingskrav

kr.      627.860

Tilbagebetalingskrav årsregulering, Økonomisk Fripladstilskud (nettoprovenu)

kr.      300.346

Tilbagebetalingskrav i alt

kr.      928.208

Beregnet fremadrettet årlig besparelse

Kr.   5.005.883

Total resultat

kr.    5.934.091

Samlet resultat for aktiviteter hørende til år 2020

Tilbagebetalingskrav i alt

kr.      558.283

Beregnet fremadrettet årlig besparelse

Kr.   3.741.107

Total resultat

kr.    4.299.390

 (Årsregulering af økonomisk fripladstilskud for 2019 foretages først i 2. kvartal 2021, hvorefter det vil indgå i regnskabet for 2020)

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Kontrolgruppens arbejde har stor positiv værdi for kommunen ved at begrænse snyd med offentlige midler og især via en forebyggende effekt i det brede samarbejde med centrale instanser og kommunerne imellem, hvilket begrænser aktuelle- og forebygger fremtidige hændelser, der omfatter bedrageri med offentlige midler.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.