Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x

Indstilling

 

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Zealand Care som pt. driver hjælpemiddeldepot for Ringsted Kommune har 11-03-2021 meddelt at de trækker sig fra markedet pr. 01-04-2022.
Zealand Care vil derfor ikke byde på det kommende udbud af hjælpemiddeldepot, når den nuværende kontrakt udløber d. 31-10-2021.

I denne sag redegøres der for en ny mulighed for at deltage i et kommunalt § 60-fællesskab vedr. driften af et hjælpemiddel depot.

Beskrivelse af sagen

Økonomiudvalget besluttede 04-01-2021 at igangsætte et udbud af drift af hjælpemiddeldepot.
Drift af depot med genbrugshjælpemidler er en fuldt udbudspligtig tjenesteydelse i henhold til Udbudsloven. Den daværende forventning var et mindst en leverandør havde den fornødne kapacitet, volumen og viden til at løse opgaven.

Efterfølgende har den forventede leverandør Zealand Care dog meddelt, at de trækker sig fra hjælpemiddelmarkedet. Beslutningen sker med henvisning til at kommunerne hjemtager hjælpemiddelopgaven frem for at udlicitere den.

På grund af Zealand Cares beslutning om at stoppe deres aktiviteter, er en række kommuner gået i gang med at undersøge muligheden for at indgå i § 60-fællesskab.
Et § 60-fællesskab kun kan løse de opgaver, som med vedtægterne er overført til fællesskabet efter en endelig godkendelse af Ankestyrelsen.

Dette § 60-fællesskab ville blive etableret med henblik på at overtage Zealand Cares nuværende lokalerne og alle nødvendige faciliteter til depotdrift.
Første trin i processen er at de interesserede kommuner stiller med en hensigtserklæring om deltagelse det videre forløb. Dermed kan interessen blandt kommunerne vurderes, og der kan indledes en nærmere dialog med Zealand Care om de konkrete vilkår for en evt. overtagelse. 

Zealand Care har givet udtryk for, at de ser positivt på, hvis et antal kommuner vil overtage depotet, herunder medarbejderne. Kommer et antal kommuner med hensigtserklæringer vedrørende mulig overtagelse, vil Zealand Care give adgang til at se i deres regnskaber (åben bog). Dette er en forudsætning for at kunne lave en mere præcis beskrivelse af økonomi og drift af et eventuelt § 60-fællesskab.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering
Administrationen vurdere, at det er hensigtsmæssigt for Ringsted Kommune at deltage i den indledende proces med at afdække muligheden for at indgå i et § 60-fællesselskab vedr. driften af et hjælpemiddeldepot.
Hensigtserklæringen er ikke bindende, og sikre flest handlemuligheder fremadrettet ift., at sikre opgaven med udlevering af hjælpemidler til borgerne.
Sagen er samtidigt en del af forberedelserne til en kommende sag, om Ringsted Kommunes muligheder for, at sikre opgavevaretagelsen vedr. udlevering af hjælpemidler til borgerne. 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at få særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Ringsted Kommune sender en hensigtserklæring om, at deltage i den indledende proces med at etablere et § 60-fællesskab.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens budgetrapport efter 1. kvartal 2021. Rapporten dækker perioden 1. januar til 31. marts 2021.

Beskrivelse af sagen

Budgetrapporteringen bygger på faktisk forbrug for de første 3 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte udvalgs forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2021 inkl. overførsler fra 2020.

Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.

Budgetrapporten indeholder følgende bilag:

  • Bilag 1: Budgetrapport pr. 31. marts 2021
  • Bilag 2: Afrapportering på tabelform på laveste bevillings niveau opdelt i indtægter og udgifter
  • Bilag 3: De tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og søges godkendt i forbindelse med sagen.
  • Bilag 4: Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden.
  • Bilag 5: Detaljeret anlægsoversigt
  • Bilag 6: COVID-19 udgifter

COVID-19

Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed. I tabellen nedenfor er der redegjort for hvilke ekstra udgifter der har været på grund af COVID-19 i perioden frem til 31. marts og hvilke ekstra udgifter der forventes i resten af 2021.

Ovenstående COVID-19 udgifter er opdelt på udvalgsniveau i bilag 1 i kapitlerne for de enkelte udvalg og specificeret yderligere i bilag 6.

Resultat af ordinær drift 

Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 49,6 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2020 og andre reguleringer.

Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 100,8 mio. kr., inklusiv et forventet merforbrug på 28,5 mio. kr. i ekstraordinære Covid-19 udgifter, jf. tabel 1. Det forventede driftsoverskud er 51,2 mio. kr. højere end budgetteret.

Perspektivering af resultat

Det forventede driftsoverskud på 100,8 mio. kr. inkluderer:

  • Et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 2,9 mio. kr.
  • Et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13,0 mio. kr.
  • Et forventet mindreforbrug på Teknisk servicepulje på 15,8 mio. kr. I bilag 3 foreslås det at de 15,8 mio. kr. overføres til kommunens likvide midler.
  • Et forventet mindreforbrug på Budgetreserve på 5,0 mio. kr. Budgetpuljen er afsat til uforudsete Covid-19 serviceudgifter, men er ikke udmøntet, da vi afventer en udmelding om kompensation af covid-19-merudgifter fra staten. Der forventes i øjeblikket et samlet merforbrug på serviceudgifter som følge af Covid-19 på 13,3 mio. kr., jf. tabel 1. Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed. I bilag 3 foreslås udbetaling af kompensation til private institutioner og pasningsordninger på 273 t.kr.

Til sammen giver disse fire områder et forventet mindreforbrug på 36,7 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Hvis man korrigere for mindreforbruget på de fire ovenstående områder vil det forventede resultat af den ordinære drift være 64,1 mio. kr. og det forventede mindreforbrug af den ordinære drift vil være 14,5 mio. kr.

Serviceudgifter

I 2021 forventes der serviceudgifter på 1.658,9 mio. kr., hvilket er 11,8 mio. kr. under servicerammen, der udgør 1.670,7 mio. kr.

Servicerammen opgøres som det oprindeligt vedtagne budget for skattefinansierede drift excl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, overførsler til personer samt indtægter vedrørende statsrefusioner.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme bliver overskredet.

Finansiering

Kommunens samlede finansieringsindtægt forventes samlet set at blive 2.445,8 mio. kr. i 2021 hvilket er som budgetteret.

Der er usikkerhed om statens tilskud til kommunens Covid-19 udgifter.

Skattefinansieret drift

Den skattefinansierede drift viser et forventet mindreforbrug på 51,7 mio. kr. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 48,8 mio. kr. I mindreforbruget indgår de 4 punkter som nævnes ovenfor under perspektivering af resultat af ordinær drift.

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 24,0 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på -0,1 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug på 24,0 mio. kr. inkluderer et forventet mindreforbrug på:

  • Teknisk servicepulje 15,8 mio. kr.
  • Budgetreserve til uforudsete Covid-19 udgifter 5,0 mio. kr.
  • Sociale investeringsfond 2,9 mio. kr.

Der forventes et samlet mindreforbrug på området Ledelse og personale på 0,3 mio. kr. 

Klima- og Miljøudvalget

På Klima- og Miljøudvalgets område forventes et merforbrug på 3,7 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et forventet merforbrug på 3,3 mio. kr. på vejafvandingsbidrag.

Plan- og Boligudvalget

På Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 2,8 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 2,1 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget

På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 16,0 mio. kr. i 2021. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 1,1 mio. kr.

På området for Skoler forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. Heraf udgør udvalgsbevillingerne et merforbrug på 3,3 mio. kr. og for institutionsbevillingerne ventes samlet set mindreforbrug på 2,2 mio. kr.

Under dagtilbud forventes et samlet mindreforbrug på 14,1 mio. kr. bl.a. fra en pulje til frokostordninger i dagtilbud på 3,0 mio. kr., at færre børn passes end forudsat i budgettet og et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i betalinger til og fra andre kommuner. På udvalgsbevillingerne forventes et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. og for institutionsbevillingerne forventes et mindreforbrug på 5,9 mio. kr.

For Børn og Unge forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 22,3 mio. kr. på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Mindreforbruget inkluderer et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13 mio. kr. Hvis man korrigere for dette vil det forventede mindreforbrug være på 9,3 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 14,8 mio. kr.

På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 13,0 mio. kr. som skyldes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 13,0 mio. kr.

På området for Handicap, Social og Psykiatri forventes et merforbrug på 2,3 mio. kr. i 2021.

På socialområdet for unge under 25 år forventes et samlet mindreforbrug på 6,6 mio. kr. fordelt med 1,2 mio. kr. på unge under 18 år og 5,4 mio. kr. på de over 18 årige. På området over 18 år kan 2 mio. kr. henføres til mindreudgifter i 2 dyre enkeltsager, som er ophørt på botilbud sidst i 2020, mens knap 1 mio. kr. skyldes at unge i STU forløb er på pause som følge af COVID-19. Den resterede del af budgetafvigelsen kan begrundes i en række sager som skønnes i målgruppen for botilbud, men som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at flytte hjemmefra. Det må forventes at 20 sager fremover vil udløse flere udgifter.

På beskæftigelsesområdet samlet (både Voksne og Unge) forventes der et samlet mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Inkluderet i resultatet er 35,4 mio. kr. på overførselsudgifter som følge af Covid-19. 

Ældre- og Genoptræningsudvalget

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område ventes et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på knap 3 mio. kr.

Kultur og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde forventes samlet set et merforbrug på 5,2 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 7,6 mio. kr.

Skattefinansierede anlæg

Der er i første kvartal 2021 brugt 21,3 mio. kr. på skattefinansierede anlæg, mens der er tilgået indtægter for 23.7 mio. kr. fra salg i business Park Ringsted.

Det forventes, at der i 2021 i alt vil blive brugt 224,6 mio. kr. på anlæg og der forventes indtægter på 49,1 mio. kr. primært fra salg af jord i Business Park Ringsted.

Likviditet

Gennemsnitslikviditeten over 365 dage pr. 31. marts 2020 udgør 299,1 mio. kr. På samme tid sidste år (31. marts 2020) blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 293,9 mio. kr. Målsætningen i kommunens økonomiske politik er at den gennemsnitlige kassebeholdning minimum er på 1.500 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 52 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.

Der skal i ovenstående tages højde for at en stor del af de 299,1 mio. kr. skal dække uforbrugte bevillinger m.v. på både drift og anlæg. Der er overført anlægsprojekter for 170 mio. kr. fra 2020 til 2021, eksklusiv klimaprojekter som er lånefinansieret. Hertil kommer at uforbrugte bevillinger fra Byudviklingsfonden på 50,0 mio. kr. og 2 mio. kr. fra Anlægsfonden. Herudover er der overførsler fra 2020 på 46,8 mio. kr. heraf er 15,8 mio. kr. finansieret af den tekniske servicepulje, hvilket betyder at 31,0 mio. kr. skal finansieres via likviditetstræk. Samlet set er der således disponeret likviditet for 305 mio. kr. inklusiv 52 mio. kr. til minimumskassebeholdning. Samlet set er likviditeten dermed disponeret.

Finansiel Strategi

Kommunen har pr. 31. marts lån for i alt 439,2 mio. kr. Heraf udgør ustøttede lån til ældreboliger 87,3 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 39,1 mio. kr. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 66 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 27 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %.

Investering

Kommunen har pr. 31. marts investeret 380,3 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på -1,21 % i årets 3 første måneder.

Kommunens tilgodehavender

Pr. 31. marts udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 47,1 mio. kr. De

samlede restancer udegjorde pr. 31. december 2020 46,6 mio. kr. Kommunens samlede tilgodehavender er steget med 0,5 mio. kr. i 2021.

Foreslåede budgetændringer

Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere

beskrevet i bilag 3.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3, hvortil der henvises.

Vurdering

I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er det administrationens vurdering at det overholdes.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning
  2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsoversigten for 2021, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 31. marts 2021.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der arbejdes på i 2021, se bilag 1 - Anlægsoversigten pr. 31. marts 2021 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

  • bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
  • bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
  • bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
  • bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
  • bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
  • bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
  • bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2021, men som der stadig  arbejdes på i 2021. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager, som er startet op i 2021 og færdiggøres i 2021, eller fortsætter efter år 2021.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.


Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik. Her ses alle igangværende sager, hvilke igangværende anlægssager der starter op i 2021, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2021 og hvilke anlægssager, der fortsætter efter år 2021, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Sagen vurderes ikke at konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2021 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering



Indstilling




Beslutning


x x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede på sit møde den 4. februar 2019 at godkende 55 kvalitetsstandarder inden for børn og ungeområdet. Efterfølgende har byrådet på møde den 11. januar 2021 pkt. 6 besluttet, at revideringen af kvalitetsstandarderne opdeles i 8 temaer, hvor byrådet behandler et tema hvert halve år. Dette således, at alle 8 temaer bliver revideret 1 gang i byrådets 4 årige periode.

I første halvår af år 2021, skal byrådet behandle Tema 7, som omhandler kvalitetsstandarder inden for "Efterværn" og "Unge".

Beskrivelse af sagen

Byrådet skal behandle forslag til reviderede kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet inden for Tema 7 (Bilag 1-6). Det drejer sig om nedenstående 6 kvalitetsstandarder: 

Efterværn:

  • Kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år) (Bilag 38)
  • Kvalitetsstandard for efterværn - kontaktperson (Bilag 39)
  • Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser (Bilag 40)

Unge:

  • Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge (Bilag 47)
  • Kvalitetsstandard for praktiktilbud (Bilag 54)
  • Kvalitetsstandard for ungepålæg (Bilag 55)

(Bilagsnummer i parentes henfører til oprindeligt bilagsnummer i byrådet afgørelse den 4. februar 2019)

Forslag til ændringer
Nedenfor er vist forslag til rettelser for de 6 kvalitetsstandarder med angivelse af kvalitetsstandard, hvilket afsnit rettelsen omhandler, relevant oprindelig tekst og forslag til ændringer- angivet med understregning:

(Bilag 1) Kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år)

Indhold:
Relevant oprindelig tekst: Foranstaltningen kan omfatte fortsættelse af døgnophold eller udslusning på det hidtidige anbringelsessted.

Forslag til ændring: Foranstaltningen kan omfatte fortsættelse af døgnophold på f.eks. nuværende opholdssted eller udslusning på det hidtidige anbringelsessted.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst. 

Målgruppe/tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekstMålgruppen kendetegnes typisk ved at være unge, der er eller har været anbragt frem til det 18. år og skønnes fortsat at have behov for støtte ud over det 18.år, men som samtidig vurderes med den rette støtte at kunne overgå til selvstændig voksentilværelse i egen bolig.
Målgruppen omfatter ikke unge med varige og indgribende funktionsnedsættelse hvor der formodes at være behov for en indsats udover det 23. år.

Forslag til ændringer: Målgruppen kendetegnes typisk ved at være unge, der er eller har været anbragt frem til det 18. år og skønnes fortsat at have behov for støtte ud over det 18.år, men som samtidig vurderes med den rette støtte at kunne overgå til selvstændig voksentilværelse i egen bolig. Uden støtte ved det 23. år.
Målgruppen omfatter ikke unge med varige og indgribende funktionsnedsættelse hvor der formodes at være behov for en indsats udover det 23. år. Vi henviser til bilag nr.40, som denne målgruppe er omfattet.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst samt henvisning til "Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser (18-22 år) §76a

Omfang/varighed
Relevant oprindelig tekstKan tildeles i alderen 18 – 22 år. Der skal foretages en opfølgning af indsatsen mindst hvert halve år.

Forslag til ændring: Kan tildeles i alderen 18 – 22 år. Der skal foretages en opfølgning af indsatsen mindst hvert halve år. Det er en forudsætning, at den unge ønsker at samarbejde om foranstaltningen.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

Tildeling:
Relevant oprindelig tekst: Foretages af den enkelte rådgiver med baggrund i en konkret individuel vurdering og med udgangspunkt i konklusionerne i den børnefaglige undersøgelse iht. SEL § 50.
Afgørelse om fortsat anbringelsen kræver også en bevilling i Bevillingsforum i henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden.

Forslag til ændring: Foretages af den enkelte rådgiver med baggrund i en konkret individuel vurdering og med udgangspunkt i konklusionerne i den børnefaglige undersøgelse iht. SEL § 50.
Afgørelse om fortsat anbringelsen kræver også en bevilling i Bevillingsforum i henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden.
Målgruppevurdering foregår ved 17½ år.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

(Bilag 2) Kvalitetsstandard for efterværn - kontaktperson 

Formål:
Relevant oprindelig tekst: Særlig støtte, der skal sikre, at unge, der har været anbragte eller haft tildelt fast kontaktperson mindre end et halvt år forud for det 18.år, kan bibeholde støtten, til den unge fylder 23 år.

Forslag til ændring: Særlig støtte, der skal sikre, at unge, der har været anbragte eller haft tildelt fast kontaktperson frem til det 18 år, kan bibeholde støtten, til den unge fylder 23 år.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

Målgruppe/tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekst: Der er tre muligheder for at få tildelt en kontaktperson:
1.Unge, der inden det fyldte 18.år har haft en fast kon­taktperson, og hvor der fortsat skønnes at være et behov for støtten og den unge er indforstået med hjælpen.

Forslag til ændringDer er tre muligheder for at få tildelt en kontaktperson:
1.Unge, der indtil det fyldte 18.år har haft en fast kon­taktperson, og hvor der fortsat skønnes at være et behov for støtten og den unge er indforstået med hjælpen.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

Omfang/varighed:
Relevant oprindelig tekst: Som udgangspunkt bevilges max. 3 timer svarende. Afvigelser sker med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering.

Forslag til ændring: Som udgangspunkt bevilges 3 timer og afvigelser sker på baggrund af en individuel og konkret vurdering.

Begrundelse: Sproglig korrektion.

Leverandør:
Relevant oprindelig tekst: Som udgangspunkt leveres ydelsen af efterværn-kontaktpersoner af kommunerne egne leverandører.

Forslag til ændringSom udgangspunkt leveres ydelsen af efterværn-kontaktpersoner af Familiehuset.
I det omfang Familiehuset ikke er i stand til at løse opgaven benyttes eksterne leverandører.

Begrundelse: At der enten er et akut behov, eller at der er behov for helt specifikke kompetencer som ikke er til stede i Familiehuset.

(Bilag 3) Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser 

Formål:
Relevant oprindelig tekst: At sikre, at unge der er anbragte i plejefamilie, med vidtgående funktionsnedsættelser får en god overgang til foranstaltninger i henhold til mulighederne i voksenbestemmelserne.

Forslag til ændringAt sikre, at unge med vidtgående funktionsnedsættelser der er anbragt i plejefamilie, får en god overgang til foranstaltninger i henhold til mulighederne i voksenbestemmelserne.

Begrundelse: Sproglig korrektion.

Indhold:
Relevant oprindelig tekst: Foranstaltningen omfatter udslusning fra anbringelse i plejefamilien til andet støttet botilbud.

Forslag til ændringForanstaltningen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.

Begrundelse: Præcisering.

Tildeling:
Relevant oprindelig tekst: Beslutning om efterværn efter servicelovens § 76 a skal træffes senest når den unge fylder 17½ år.

Forslag til ændringAfgørelse om efterværn efter servicelovens § 76 a skal træffes senest når den unge fylder 17½ år.

Begrundelse: Præcisering ift. lovgivning/lovtekst.

(Bilag 4) Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge 

Tildeling:
Relevant oprindelig tekst: Selvhenvendelse til ungepsykologen på mobil 29 43 77 38

Forslag til ændring: Selvhenvendelse til ungepsykologen via Ungeliv.

Begrundelse: Præcisering i forhold til der nu er flere psykologer.

(Bilag 5) Kvalitetsstandard for praktiktilbud

Målgruppe og tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekst: Målgruppen kendetegnes typisk ved at være unge i 15-17-års alderen, der er socialt belastede og har problemer med at begå sig i samfundet, og som har brug for en kombination af uddannelse og erhvervsarbejde for på sigt at kunne fastholdes i uddannelse.

Forslag til ændringUnge som er socialt udsatte, unge med funktionsnedsættelse og unge med komplekse problemstillinger i deres liv og har behov for en kombination af uddannelse og erhvervsarbejde.

Begrundelse: Præcisering.

Andet:
Relevant oprindelig tekst: Der udbetales praktikgodtgørelse efter gældende takst.

Forslag til ændring: Der udbetales praktikgodtgørelse efter gældende KL takst.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivningen/lovtekst.

(Bilag 6) Kvalitetsstandard for ungepålæg

Formål:
Relevant oprindelig tekst: Formålet er at meddele en ung i alderen 12-17 år et pålæg om adfærdsændringer, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer.

Forslag til ændring: Formålet er at meddele en ung i alderen 10-17 år et pålæg om adfærdsændringer, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivningen/lovtekst.

Målgruppe/tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekst: Unge i alderen 12 – 17 år, der udviser manglende vilje til at indgå i et samarbejde om at løse egne problemer.

Forslag til ændring: Unge i alderen 10 – 17 år, der udviser manglende vilje til at indgå i et samarbejde om at løse egne problemer.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivningen/lovtekst.

Alle administrationens forslag til revisionspunkter er vist i sin sammenhæng i  (Bilag 7).

Spørgeundersøgelsens resultater:

Der har i april måned 2021 været gennemført telefonspørgeundersøgelse med fast spørgeplan, hvor der er blevet telefoneret til alle borgere som modtager et tilbud indenfor Tema 7.

Der er forsøgt afholdt 20 telefoninterview hvor brugernes socialrådgiver inden for Tema 7 har kontaktet/forsøgt kontakte alle brugerne. Det drejer sig om:

- Kvalitetsstandard for efterværn  - kontaktperson: 17 brugere er forsøgt ringet op. 6 brugere ønskede at deltage, men alle oplyste at de ikke var bekendt med, at der fandtes en kvalitetsstandard. 3 brugere svarede, at de ikke ønskede at deltage. 8 brugere har ikke været mulige at træffe på telefon.

- Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgntilbud i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelse: 2 brugere er forsøgt ringet op. 1 bruger ønskede at deltage, men oplyste at personen ikke var bekendt med, at der fandtes en kvalitetsstandard. 1 bruger ønskede ikke at deltage.

- Kvalitetstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (Tilbud 18-22 år): 1 bruger er forsøgt ringet op, men har ikke været mulig at træffe på telefon.

Det har således ikke været muligt, at finde brugere som har læst kvalitetsstandarder indenfor Tema 7. Det har som følge her af, heller ikke været muligt at få brugernes holdning til "I hvor høj grad det opleves, at kvalitetsstandarden beskriver hvilken støtte man kan forvente at modtage".

Formål:

Med kvalitetsstandarderne definerer byrådet serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer på området for udsatte børn og unge samt de overordnede politiske målsætninger 


Kvalitetsstandarderne er retningslinjer og styringsdokumenter, der tydeliggør sammenhængen mellem proces og kvalitet i sagsbehandlingen samt de overordnede politiske målsætninger.
Kvalitetsstandarderne skal medvirke til at fastholde systematikken og styringen i sagerne for de medarbejdere der arbejder inden for området.


Kvalitetsstandarderne skal sikre en ensartet sagsbehandling og serviceniveau overfor Ringsted Kommunes borgere, samt sikre sammenhængen mellem politisk målsætning, lovgivning og praksis.

Inddragelse og høring

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det vurderes, at den konkrete sag ikke har konsekvenser for handicapområdet.

Administrationen vurderer, at forslagene til reviderede kvalitetsstandarder (bilag 1-6) imødekommer behovet for ændringer.

Administrationen vurderer, at spørgeundersøgelsen ikke har kunnet give direkte svar på, hvorledes kvalitetsstandarderne opleves af brugerne.
Administrationen vil fortsat have fokus på, at orientere brugerne om kvalitetsstandarderne og hvor de kan findes.

Dialoggruppen (Gruppe af forældre til børn med særlige behov i Ringsted Kommune) har tidligere udtrykt ønske om, at som minimum Handicaprådet løbende høres i forbindelse med revisionen af kvalitetsstandarderne i de 8 temaer. 
Administrationen indstiller derfor til fagudvalgene, om sagen ønskes sendt til høring.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen sendes i høring hos Handicaprådet og Dialoggruppen. Sagen genoptages efter høring.