Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til ændringer i betalingsvedtægten for Ringsted Spildevand A/S og Ringsted Centralrenseanlæg A/S, bilag 1. Herunder særligt fastsættelse af beregningsgrundlag for vejbidrag samt de økonomiske konsekvenser af ændringen.

Beskrivelse af sagen

Ringsted Forsyning har på et bestyrelsesmøde d. 2. marts 2021 besluttet at fremsende en opdateret betalingsvedtægt for Ringsted Spildevand A/S og Ringsted Centralrens A/S. Det fremgår af betalingsloven for spildevand, at regler for håndtering og betaling af spildevand skal fremgå af en betalingsvedtægt. Vedtægten udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet, men godkendes af kommunalbestyrelsen. Den gældende betalingsvedtægt fra 1. januar 2016 for Ringsted Spildevand A/S og Ringsted Centralrens A/S blev godkendt af Ringsted Byråd d. 10. oktober 2016 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2016.

Revisionen af betalingsvedtægten fremkommer nu af to årsager:

• Dels at det fremgik af sagen i forbindelse med vedtagelsen af den nuværende betalingsvedtægt at denne skulle revideres i 2020 hvor Ringsted Spildevand A/S forventedes at være færdig med kloakering af det åbne land jf. Spildevandsplan 2005 for åbent land. Ringsted Forsyning mangler nu kun at spildevandskloakere den sidste større etape samt nogle mindre og spredte områder.
• Dels at Østre Landsret af d. 6. december 2019 afsagde en dom, der præciserede at beregningsgrundlaget for kommunernes vejbidrag alene må omfatte udgifter til anlæg, der håndterer vejvand. I den gældende betalingsvedtægt beregnes vejbidraget på baggrund af hele anlægsbudgettet.

Ændring af beregningsmodel og procentsats for vejbidraget

Den primære ændring i betalingsvedtægten er således beregningen af det vejbidrag som kommunen betaler for afledning af vand fra kommunale- og private fællesveje. I den gældende betalingsvedtægt for Ringsted Forsyning er det årlige vejbidrag på 4 % af hele anlægsbudgettet. De 4% blev besluttet ud fra den betragtning, at Ringsted Spildevand investerede nogenlunde ligeligt i det åbne land og sanering i byen. Halvdelen af Ringsted Spildevands investeringer blev således anvendt til sanering i byen og var således medvirkende til håndtering af regnvand fra kommunale og private fællesveje, som kommunen skal være med til at betale vejbidrag for. Denne metode er med dommen fra Østre Landsret ikke længere lovlig, men svarer mere eller mindre til at der betales 8% af de vejbidragsbærende anlæg, svarende til ca. halvdelen af forsyningens anlægsbudget frem til og med 2020. Der lægges således i betalingsvedtægten op til, at procenten ændres fra 4% af hele anlægssummen til 8 % af anlægssummen på de vejbidragsbærende anlæg. Dette foreslås med tilbagevirkende kraft fra 2020, for at tilgodese dommen fra Østre Landsret fra december 2019.

Fastsættelse af vejbidragsprocent

Betaling for afledning af vejvand er reguleret i 2 a, stk. 11, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. Det fremgår af loven, at vejbidraget højst kan udgøre otte procent af udgifterne til kloakledningsanlæggene. Der har siden 2013 været en del uklarheder om hvordan procenten skulle fastsættes. I 2013 blev der taget en beslutning om at forsyningssekretariatet kunne vedtage procenten en gang årligt, dette blev dog omgjort ved en Højesteretsdom i februar 2016 som fastlagde at forsyningssekretariatet ikke havde kompetence til at træffe afgørelser om kommunernes fastsættelse af vejbidraget.

Kommunerne har siden afventet en central udmelding fra staten om en ny beregningsmetode for vejbidraget. Der er ifølge KL fortsat ikke udsigt til, at der kommer en ny beregningsmetode foreløbig. Der er således ikke et klart grundlag for fastsættelse af vejbidragsprocenten og der ses en stor variation på tværs af kommunerne.

Yderligere ændringer i betalingsvedtægten

Ud over vejbidraget er der lavet følgende ændringer, herunder konsekvensrettelser på baggrund af ændret lovgivning i betalingsvedtægten:

• Vandafledningsbidraget deles op i et rensebidrag og et ledningsbidrag
• Hjælpetekst til forklaring af beregning af tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme i landzone (kap 5.5)
• Sletning af tekst med tinglysning fra betalingsvedtægten fra 2006-2009, idet tinglysningerne var tidsbegrænsede, og der nu ikke er flere tilbage.
• Ændring af indekseringen fra 3. kvartal til 4. kvartal, som er det Ringsted Forsyning rent faktisk gør.
• Overgangsregler for variabel vandafledningsbidrag (trappemodellen) er slettet fra kap 7.2, idet den er fuldt gennemført.
• I kap 7.8 er det præciseret, at det er Ringsted Forsyning, der leverer de godkendte vandmålere.
• Kap 7.11 i den gældende betalingsvedtægt vedr. ”Reduktion i vandafledningsbidraget for tilledning af genanvendt tag og overfladevand (regnvand)” slettes.
• Procentsatsen for det kommunale vejafvandingsbidrag ændres

Vejvandsbidrag af investeringerne i spildevandsplanen samt i byggemodningsprojekter

Vejbidrag betales af de vejvandsbærende investeringer i spilvandsplanen samt af anlægsinvesteringer i forbindelse med byggemodninger. Anlægssummen til de vejbidragsbærende anlæg opgøres på baggrund af anlægsregnskabet. Ringsted Forsyning har i 2020 afsluttet anlæg for ca. 97 mio. kr. Heraf omfatter ca. 56 mio. kr. vejvandsbærende anlæg.

De massive investeringer i vejvandsbærende anlæg i 2020 fordeler sig ca. 50/50 på anlægsinvesteringer i henhold til spildevandsplanen og byggemodningsprojekter som fx Mariehaven, Nonnedalen og ikke mindst Business Park Ringsted. Se bilag 2. Der har indtil nu kun været budgetteret med udgiften til vejbidrag i relation til investeringerne i spildevandsplanen, mens udgifterne i forbindelse med de igangsatte byggemodningsprojekter ikke tidligere har været indregnet i kommunens budget for vejbidrag.

Hvis den nye betalingsvedtægt pr. 1. januar 2020 godkendes med 8% vejbidrag, vil Ringsted Kommune skule betale i alt 4,5 mio. kr. for 2020.

Hvis betalingsvedtægten ikke godkendes med tilbagevirkende kraft vil Ringsted Kommune skule betale 3,9 mio. kr. for 2020.

Der er betalt aconto 1,6 mio. kr. Der skal således betales 2,9 mio. kr. ekstra med den nye betalingsvedtægt for 2020 eller 2,3 mio. kr. ekstra hvis forslaget falder.

Investeringer jævnfør spildvandsplanen 2021 og frem

Ringsted Forsyning har fået godkendt et budget for 2021 på 56,5 mio. kr. for ledningsanlæg. Af dette forventes ca. 50-60% af budgettet at skulle bruges på regnvandsbetingede anlæg, dvs. ca. 28–34 mio. kr. Heraf skal svares et vejbidrag på 8% = 2,2-2,7 mio. kr. 

Ydermere er der igangværende byggemodninger, der ikke tidligere er afsat vejbidragsbudget til. Det er fx. Jordemodervej/Business Park Ringsted (fortsat), Skrænten, Arsenalet, Nordrup Vestervang, Hulemarken, Mariehaven og Langagergård. Vejbidraget af disse forventes at blive på 1,6 mio. kr. således at det samlede vejbidraget for 2021 forventes at blive på 3,8-4,3 mio.kr.

Ringsted Forsyning forventer i 2022-2025 at have et anlægsbudget på 50 mio. kr. Heraf forventes de regnvandsbetingede udledninger at udgøre mellem 50-60%. Det vil betyde, at Ringsted Kommune kan forvente at skulle betale 8% af ca. 30 mio. kr. i vejafvandingsbidrag. Dette svarende til 2,4 mio. kr.

Den forventede udgift på 2,4 mio. kr. baserer sig på forsyningens normale anlægsbudget. Ud over dette budget giver Ringsted Forsyning i løbet af året tillægsbevillinger til løbende byggemodningsprojekter med vejbidrag. Disse nye projekter indgår ikke i forsyningens "faste" anlægsbudget.

Ringsted Kommune vil også blive opkrævet yderligere for disse nye projekter i årene 2022-2025. Bidrag for disse nye projekter skal derfor indarbejdes i forbindelse med den kommunale godkendelse af det enkelte byggemodningsprojekt.

Inddragelse og høring

Betalingsvedtægten er behandlet og godkendt på Ringsted Forsynings bestyrelsesmøde den 2. marts 2021.

Økonomi

Hvis betalingsvedtægten godkendes betyder det, at der med denne sag skal gives en tillægsbevilling på i alt 4,7 mio. kr. til dækning af vejafvandingsbidrag i 2020 med 2,9 mio. kr. og til dækning af vejafvandingsbidrag i 2021 på 1,8 mio. kr. Det foreslås finansieret i sin helhed af Byudviklingsfonden, da størstedelen af udgifterne vedrører kommunale byudvklingsområder.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget til ny betalingsvedtægt lever op til Betalingsloven for spildevand.

Administrationen vurderer desuden, at forslaget til ny betalingsvedtægt lever op til den omtalte kendelse i Østre Landsret, om kun at fastsætte vejafvandingsbidrag af vejbidragsbærende anlæg.

De mange nye byggemodninger og afslutning af 1. etape af byggemodningen for Business Park Ringsted i 2020 har betydet en massiv øget mængde vejvandsbærende anlæg, som der skal betales vejbidrag af for 2020. Det er således administrationens vurdering, at det vil være nødvendigt med en tillægsbevilling på 2,9 mio. kr. Administrationen anbefaler derfor også, at der i den kommunale budgetproces fremover afsættes beløb til vejafvandingsbidrag, når nye byggemodningsprojekter vedtages.

Beslutning om vedtagelse af ændringer i betalingsvedtægten for Ringsted Spildevand A/S og Ringsted Centralrenseanlæg A/S har ingen konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller,

1. at der vedtages en ny betalingsvedtægt for Ringsted Forsyning med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2020
2. at der gives en tillægsbevilling under Klima- og Miljøudvalget i alt 4.674.000 kr. i 2021 finansieret af Byudviklingsfonden til betaling af vejafvandingsbidrag for 2020 og 2021.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 03-05-2021

Denne sag handler om godkendelse af nyt vejvandsbidrag i forbindelse med ny betalingsvedtægt. Kommunen betaler vejbidrag til forsyningen for alle kloakanlæg der afleder vejvand fra kommunale og private fællesveje. Baggrunden er en dom, der betyder at der ikke længere kan opkræves for alle forsyningens anlægsudgifter til kloak, men derimod kun til udgifter forbundet med afledning af vejvand. Dermed er den måde vi i dag opkræver på ikke længere lovlig. Loven fastlægger at kommunerne skal betale op til 8% i vejbidrag og forsyningen foreslår at det nuværende bidrag hæves fra 4% af alle anlægsudgifter til 8 % af anlægsudgifterne forbundet med afledning af vejvand.

Anden del af sagen handler om at der kun er budgetteret med de anlægsarbejder der er planlagt jf. spildevandsplanen, mens der er ikke er afsat budget i forhold til det vejbidrag der skal betales i forbindelse med anlæg af vejafvanding ved byggemodning.

Samlet indstilles en tillægsbevilling på 4,7 mio. kr. finansieret af Byudviklingsfonden, for anlæg i 2020 og 2021.

 Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Med denne sag skal udvalget tage stilling til etablering af en samarbejdsmodel for forebyggelse af kriminalitet i Ringsted Kommune med ekstremistisk motiv.

Baggrunden er, at kommunerne i august 2020 modtog en opfordring fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om at etablere en samarbejdsmodel (kaldet Infohus) for tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af kriminalitet med ekstremistisk motiv. I forlængelse af opfordringen indgår etablering af Infohus Ringsted som en af de forebyggende indsatser i den justerede Kriminalitetsforbyggende Handleplan, der blev godkendt af byrådet den 8. februar 2020.

Beskrivelse af sagen

Skolesystemet, det sociale system og politiet er alle direkte via lovgivningen forpligtet til at udføre kriminalpræventivt arbejde i bredeste forstand. SSP-samarbejdet er et nøgleelement i samarbejdet på tværs af sektorerne.

Infohus er ikke en fysisk enhed, men betegnelsen for et kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er tovholdere fra politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. Derudover indgår også Kriminalforsorgen, psykiatrien og andre relevante myndigheder i samarbejdet. Formålet med det lokale Infohus-samarbejde er at udrede, vurdere og håndtere henvendelser om bekymring for ekstremisme, så der ved begrundede bekymringer hurtigt kan iværksættes en forebyggende indsats.

Det tværsektorielle samarbejde kan organiseres på flere måder, men langt de fleste steder i landet, baserer det sig på en model for etablering som Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, Politiets Efterretningstjenestes Forebyggelsescenter og Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter anbefaler, og er bygget op om, hvordan det lokale arbejde med at håndtere bekymringer og forebyggelse af radikalisering og ekstremisme kan styrkes.

Det følgende udkast til etablering af Infohus Ringsted tager afsæt i ovennævnte model og er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Socialpsykiatrien og SSP i Ringsted og med baggrund i løbende vejledning og anbefalinger fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Infohus Ringsted vil være organiseret i to strukturer, Infohus netværk og Infohus kommune. 

Infohus netværk (i politidistriktet på tværs af kommuner)

Netværket er et mødeforum for infohustovholdere fra politi og kommuner samt repræsentanter fra andre myndigheder inden for hver af de 12 politikredse. Det primære formål med infohus netværk er erfaringsudveksling og videndeling inden for feltet. Derudover kan netværket tage initiativ til opkvalificering af medarbejdere i relevante myndigheder i konkrete værktøjer, metoder og praksis samt koordination af eventuelle aktiviteter på tværs af politi og kommuner Netværket bidrager til at styrke tillidsfulde relationer, ligesom videns- og erfaringsgrundlaget kontinuerligt styrkes og udvikles.

Infohus Kommune (i Ringsted)

Infohus Kommune er et samarbejdsforum mellem Ringsted Kommune og Midt- og Vestsjællands politikreds. Det overordnede formål er at skabe et lokalt myndighedskoordinerende samarbejde, hvor relevante kompetencer samles til en systematisk, koordineret og kvalificeret analyse og vurdering af bekymringer. Infohus kommune er således ikke et forum for myndighedsbeslutninger, og de respektive myndigheder forvalter og iværksætter selv foranstaltninger og tiltag i henhold til gældende lovgivning.

Det er afgørende, at der er en tydelig arbejdsdeling mellem politi og kommune. Politiet har ansvar for at undersøge, om der er kriminelle eller akutte sikkerhedsforhold til stede i bekymringen, og om der er noget til hinder for, at en bekymring kan behandles i infohus kommune. Politiet har det overordnede koordinerende ansvar og inddrager i samarbejde med kommunen øvrige relevante myndigheder. Hvis politiet vurderer, at sagen ikke skal behandles i infohusregi, kan andre myndigheder fortsat være forpligtet til at iværksætte konkrete foranstaltninger i henhold til gældende lovgivning. Disse myndigheder kan søge rådgivning om sikkerhedsmæssige forhold hos politiet, såfremt det skønnes at være relevant. Politiet vil ligeledes rådgive andre myndigheder, såfremt de bliver opmærksomme på sikkerhedsmæssige forhold, som er relevante.

Ved sager der vedrører borgere under 18 år, vil der fast være deltagelse af politikredsens infohustovholder og den udpegede SSP-konsulent fra UngRingsted. Ved borgere over 18 år, vil der være fast deltagelse af politikredsens infohustovholder og den udpegede repræsentant for socialpsykiatrien. Der kan inviteres relevante repræsentanter fra f.eks. Børnecenteret, Skolecenter, Ungeenhed, Familiehuset, Arbejdsmarkedscenteret, Social- og Sundhedscenteret (jf Flowchart i bilag 1).

Hvis det forslåede udkast godkendes, vil de næste skridt i processen være:

• at den kommunal hjemmeside opdateres med ovenstående oplysninger, herunder ligeledes SSP og Socialpsykiatriens hjemmesider, således at informationen er tilgængelig for både borgere, relevante fagpersoner og samarbejdspartnere.
• at der informeres om samarbejdsmodellen i relevante fora som f.eks. skoleledergruppen, daginstitutionsledergruppen m.fl.
• at der afholdes et indledende møde mellem tovholderne, hvor der bl.a. besluttes et fælles vurderingsværktøj samt en liste med kontaktoplysninger på relevante myndighedspersoner.

Inddragelse og høring

Socialpsykiatrien og SSP i Ringsted har udarbejdet forslaget til samarbejdsmodel med baggrund i vejledning og anbefalinger fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Økonomi

Gennemføres inden for den nuværende bevillingsramme

Vurdering

Administrationen vurderer, at der ikke pt. synes at være udfordringer i Ringsted Kommune med hensyn til kriminalitet med ekstremistiske motiver. Den foreslåede organisering kan dels kvalificere grundlaget for at følge og vurdere, hvordan udviklingen forløber videre frem, dels danner organiseringen en kvalificeret ramme for løbende at udrede, vurdere og håndtere henvendelser om bekymring for ekstremisme således, at der ved eventuelle kommende begrundede bekymringer hurtigt kan iværksættes en forebyggende indsats.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

1. at Infohus Ringsted organiseres som beskrevet.
2. at UngRingsted og Ungeliv etablerer samarbejdet ud fra det beskrevne.
3. at Infohus Ringsted bliver evalueret med udgangen af maj 2022.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Benløse Børnegård og Snurretoppen har fremsendt reviderede vedtægter til godkendelse i Byrådet.

Beskrivelse af sagen

Ifølge Dagtilbudslovens §§ 14-16 skal en selvejende daginstitution have en vedtægt og en forretningsorden, som sammen med driftsaftalen er grundlaget for den selvejende institution.

Bestyrelserne for de to selvejende daginstitutioner Benløse Børnegård og Snurretoppen har fremsendt deres reviderede vedtægter, som jf. Dagtilbudsloven skal godkendes i Byrådet. Bestyrelserne har tillige fremsendt forretningsorden til orientering for kommunen. 

Bestyrelsen i et selvejende dagtilbud har jf. Dagtilbudsloven samme indflydelse, som bestyrelser i kommunale dagtilbud fx med hensyn til: 

- fastsættelse af principper for dagtilbuddets arbejde

- anvendelse af en budgetramme

- samarbejde mellem hjem og dagtilbud

- inddragelse i arbejdet med den pædagogiske læreplan.

Derudover har den selvejende daginstitutions bestyrelse et selvstændigt arbejdsgiveransvar for de ansatte og et selvstændigt ansvar for økonomien i institutionen. 

Af Dagtilbudsloven og den tilhørende vejledning fremgår det, at vedtægten for en selvejende daginstitution som minimum skal: 

• Være i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer for dagtilbudsområdet
• Beskrive forældrenes ret til indflydelse gennem en forældrebestyrelse
• Beskrive bestyrelsens sammensætning, herunder om medarbejderrepræsentant kan vælges til bestyrelsen
• Beskrive om eventuelle medarbejderrepræsentanter har stemmeret
• Beskrive, hvorvidt der skal være kvalificeret flertal i bestyrelsen i visse spørgsmål
• Beskrive om der er spørgsmål, som kræver enighed i bestyrelsen

Derudover kan den selvejende institution beskrive institutionens formål og idegrundlag. 

Den reviderede vedtægt for Benløse Børnegård er vedlagt sagen som bilag 1 og den reviderede vedtægt for Snurretoppen er vedlagt sagen som bilag 2.

Begge vedtægter beskriver bl.a. institutionernes overordnede mål og formål, valg, stemmeret og valgbarhed til bestyrelsen, og at bestyrelsen udgør et flertal af valgte forældre til børn indskrevet i institutionen. 

Vedtægterne beskriver tillige bestyrelsens ansvar og kompetence, - herunder bestyrelsens kompetence til ansættelse og afskedigelse af hhv. leder og personale, bestyrelsens forpligtelse og hæftelse i forhold til institutionens dispositioner samt bestyrelsens beslutning om institutionens nedlæggelse/ophør. Vedtægterne beskriver tillige i hvilke spørgsmål, der skal være enighed i bestyrelsen. 

Af vedtægten for Benløse Børnegård fremgår det, at valg til bestyrelsen afholdes inden udgangen af april måned, og at de to medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen har stemmeret. 

Af vedtægten for Snurretoppen fremgår det, at valg til bestyrelsen finder sted inden udgangen af september måned, og at de to medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen har stemmeret.  

Inddragelse og høring

Ingen inddragelse og høring.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de reviderede vedtægter for Benløse Børnegård og Snurretoppen samt deres forretningsordener opfylder de formelle rammer for indholdet jf. Dagtilbudslovens bestemmelser. 

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Den reviderede vedtægt for den selvejende daginstitution Benløse Børnegård godkendes.

2. Den reviderede vedtægt for den selvejende daginstitution Snurretoppen godkendes.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om UngRingsteds (Ungdomsskolens) analyse af behov for mødested for unge, som det fremgår af hensigtserklæring nr. 14 i budgetaftalen for 2019-2022. UngRingsted har i samarbejde med RUF (Ringsted Ungdomsforum) udarbejdet en rapport om unge voksnes behov for et ungemødested i Ringsted, som er vedlagt som bilag (bilag1). Hovedpointerne fra undersøgelsen vil blive fremlagt i denne sagsfremstilling som grundlag for en eventuel senere beslutning ift. etablering af et ungemødested i Ringsted Kommune.

UngRingsteds leder Helle Mikkelsen deltager ved mødet og fremlægger hovedpointer fra undersøgelsen.

Beskrivelse af sagen

I budgetaftalen for 2019-2022 bad Byrådet om en analyse af behovet for et mødested for unge i Ringsted Kommune med henblik på at etablere et ungemødested. Der blev efterspurgt en undersøgelse af, hvorledes der mangler tilbud, der retter sig mod en anden gruppe af unge end dem, der benytter sig af eksisterende tilbud. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem UngRingsted og RUF på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt unge mellem 15 og 25 år, hvor formålet har været at kortlægge, hvorvidt de unge selv udtrykker et behov og et ønske om et ungemødested i Ringsted Kommune samt hvilke kvaliteter og rammer de forestiller sig.

Respondenterne har givet deres input til bl.a. følgende spørgsmål:

1. om de synes det er en god idé med et mødested for den givne (15-25) aldersgruppe,
2. om de selv kunne tænke sig at benytte mødestedet,
3. hvilke aktiviteter og tilbud der eventuelt skal være på mødestedet,
4. beliggenhed og
5. åbningstider.

Rapporten indeholder således en behovsanalyse samt et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan et sådant ungemødested ville kunne organiseres og etableres (se side 4 i rapporten).

Undersøgelsen viser også, at målgruppen af unge 15-25 årige ikke kan betragtes som en homogen gruppe med ensartede behov for et nyt ungemødested, men at det derimod er vigtigt at imødekomme deres behov med et bredspektret tilbud, som kan tilgodese mange forskellige ønsker og behov hos målgruppen. Især bør det tages med i overvejelserne, at et sådant mødested ville forsøge at etablere tilbud til unge, der ellers ikke benytter sig af de etablerede tilbud og derfor ofte mødes og ”hænger ud” i det offentlige rum.

Respondenterne i undersøgelsen udtrykker således ønske om, at et eventuelt mødested kan opfylde følgende behov:

• et uformelt og fleksibelt sted, hvor man som ung kan hænge ud på tværs af ungefællesskaber uden rammesætning
• et værested hvor unge kan mødes i fritiden og dyrke fælles interesser og etablere nye bekendtskaber
• åbent kreativt værksted og musikøvelokale, hvor de unge selv kan booke sig ind
• et multifunktionelt værksted
• at lære fra sig og hjælpe hinanden gennem ung-til-ung-tilbud, eksempelvis i form af (personlig eller praktisk) rådgivning, mentorordning, LGBT-grupper og lignende

Med det formål:

• at styrke fællesskabet på tværs af ungegrupper, alder, forskellige studier, social baggrund og politiske holdninger
• et sted der skaber samvær og samhørighed, og får de unge til at blive i byen og/eller vende tilbage efter endt uddannelse
• at give de unge lyst til at engagere sig i en sund og aktiv ungekultur i Ringsted
• at de unge oplever at ungemødestedet er deres sted; ejerskabsfornemmelse, medborgerskab og aktiv deltagelse og engagement i ungehuset
• at mødestedet skal være afsæt for personlig udvikling og kompetencer
• at få de unge væk fra gaden, forebyggende indsats for at mindske at unge ender på “kanten”, mindske kriminalitet, at gribe de unge tidligt og lytte til deres tanker og behov
• at gøre brug af de unges mangeartede kompetencer, eksempelvis udbyde opgaver til unge mellem job eller uddannelse, på ungemødestedet, for bl.a. at fremme selvudvikling og brug af de unges kompetencer

Et kreativt multihus med plads til forskellighed

På baggrund af analysen foreslår UngRingsted og RUF at ungemødestedet ligger centralt i Ringsted, og at der er plads til mange forskellige slags aktiviteter, så mødestedet tiltrækker en bred gruppe af unge. 80 % af respondenterne bakker op om et sådant mødested. Enkelte påpeger dog, at målgruppen kan blive for bred og foreslår at mødestedet skulle være forbeholdt 18-25 årige. Dette ses dog af UngRingsted og RUF som en problemstilling, man kan organisere sig ud af i og med at enkelte åbningsdage kan være forbeholdt afgrænsede aldersgrupper.

De funktioner et kreativt multihus ifølge analysen bør kunne rumme er mere detaljeret skitseret i rapporten, men indeholder følgende elementer:

Et lokale med industrikøkken så der kan afholdes events som f.eks. “Smag med RUF”, som er RUF’s månedlige madklub, til undervisning om økologi og bæredygtighed med jord til bord koncepter, madlavningskurser, fællesspisningsarrangementer, barista- og konditorkurser og som en regulær café med bemandet åbningstider m.m.

Et kreativt multimedieværkstedhvor de digitalt interesserede og kreative sjæle kan udvikle deres faglige, personlige og kreative kompetencer. De unge ville kunne give sig i kast med filmprojekter, 3D animation, benyttelse af et minifotostudie med green screen, eksperimentere med 3D- og plakatprint til events, lære at programmere apps, bygge robotter m.m.

En øvecontainer, som kan understøtte det spirende unge-musikmiljø i Ringsted. På baggrund af særligt kvalitative input fra undersøgelsen, er det blevet bemærket at der efterspørges et semi-udstyret øvelokale (med trommesæt, keyboard, P.A anlæg/Mixer) med onlinebooking for unge musikere i kommunen, hvor de har mulighed for at gøre brug at musiklokalet når de vil.

Et veludstyret multifunktionelt værksted for tekstil, træ, metal, laser cutter, grafisk arbejde, print og formning, og hvor du kan få hjælp til selvhjælp til projekter i alle størrelser – fra print af en opgave til reparation af gammel elektronik til bygning af en pallesofa. Derudover kunne der med fordel også skabes plads i værkstedet til små reparationer af knallerter. Særligt muligheden for et værksted ville tiltrække en gruppe af unge, som i øjeblikket er synlige i det offentlig rum, men som specifikt har ønsket at være en del af ungemødestedet og derfor ønsker sig et værksted.

Et lokale til afholdelse af workshops hvor man med fordel kunne oprette et slags projektværksted, hvor de unge ville have mulighed for at bliver klædt på med værktøjer til projektledelse og eventmanagement fra ideudvikling til afvikling, og være med til at skabe rammerne for arrangementerne på- og udenfor om-rådet.

Et mødelokale som lokale ungeforeninger kan booke og dermed blive en aktiv del af ungemødested. Ved at invitere lokale ungeforeninger ind i ungemødestedet sikres der forskelligartede arrangementer og mulighed for fremtidige foreningsfællesskaber, der kunne fokusere på en indsats mod unges ensomhed eller LGBT-grupper, som der bliver efterspurgt i undersøgelsen.

Udendørsfaciliteter med plads til streetfodbold og Street basket, hvilket er et stort ønske blandt de unge, som allerede er aktive i foreninger. Ved at imødekomme dette ønske, ville det give plads til forskellighed. Derudover kunne man med fordel også lave en lille køkkenhave set i lyset af at bæredygtighed og klimadagsorden.

Et lokale til ungerådgivning med faste ugentlige åbningstider, hvor ung-til-ung erfaringsudveksling/rådgivning kunne rammesættes.  

Ringsted Ungeforum (RUF) anbefaler, at mødestedet bliver drevet som et socialøkonomisk projekt og at der søges fonde som eksempelvis Tuborg Fonden eller Roskilde Fonden, som særligt støtter op om mødesteder for unge og mødesteder etableret af og med unge.

Derudover foreslår RUF, at der etableres en café, hvor der bliver serveret klimavenlige småretter, og som bliver hjertet i ungemødestedet.

Dette har Tapperiet i Køge, INSP i Roskilde og Godsbanen i Aarhus gjort med succes, og de har dermed skabt et samlingspunkt for byens unge ved at samle teaterforestillinger, pop-up koncerter, loppemarkeder, værksteder, projektlokaler og en café i samme bygning. Ved at etablere en café med et industrikøkken og et hold af frivillige kokke med hygiejnekursus, ville det kunne være med til at gøre ungemødestedet økonomisk bæredygtigt, og man kunne overveje at åbne caféen op for alle byens borgere, ligesom de har gjort på Tapperiet i Køge.

Inddragelse og høring

Undersøgelsen er baseret på i alt 598 besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen. Størstedelen af besvarelserne er fra unge voksne i alderen 15-21 år. Det er værd at bemærke, at der er et lille segment af besvarelserne fra det elektroniske spørgeskema, hvor respondenternes alder ‘falder udenfor’ kategorien ‘unge voksne mellem 15-25’. Dette skyldes blandt andet, at der er flere af respondenterne, der har meddelt, at de har svaret for (eller sammen med) deres børn.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen vurderes det, at især de unge mellem 15 og 21 år udtrykker et stort ønske om et mødested for deres aldersgruppe, der rækker ud over allerede etablerede tilbud. Det vurderes desuden på baggrund af lignende multifunktionelle mødesteder for unge i andre kommuner, at sandsynligheden for succes vil være realistisk. Samtidig spiller et sådant initiativ sammen med og understøtter øvrige tiltag i Ringsted Kommune for den gruppe af unge, der ikke benytter sig af de allerede etablerede tiltag, og som derfor mødes og ”hænger ud” i det offentlige rum.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning som grundlag for evt. fremtidig beslutning om etablering af et mødested for unge i Ringsted Kommune.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-02-2020

Udsat til næste møde.

Ej til stede: Sadik Topcu

Fraværende:
Sadik Topcu (hjsato)  A

Supplerende sagsfremstilling

Sagen er genoptaget fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde d.17.02.20.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning som grundlag for evt. fremtidig beslutning om etablering af et mødested for unge i Ringsted Kommune

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-03-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker sagen genoptaget til politisk drøftelse.

Supplerende sagsfremstilling

Denne sag er genoptaget fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde 30. marts 2020 efter ønske om yderligere politisk drøftelse i forhold til UngRingsteds ovennævnte undersøgelse. Denne har afdækket nogle ønsker og behov for et mødested for unge i Ringsted Kommune. For at kunne imødekomme ønsket om et mødested for unge, er der imidlertid behov for at afdække de muligheder og modeller for økonomi og driftsforhold, der kan være for multifunktionelle huse for unge. Det, der i denne sag skal tages stilling til, er, om der skal igangsættes en proces, der afdækker disse forhold.

Vurdering

Administrationen vurderer på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at der er behov for, at der igangsættes en proces, der kan danne baggrund for en grundigere drøftelse, hvis der skal kunne gives et realistisk bud på, hvilke muligheder der er for drift, organisering og økonomi ved oprettelsen af et mødested for unge i Ringsted Kommune. En proces, hvor også de unge bliver spurgt, så de kan give deres bud på, hvad sådan et sted skal kunne. Samtidig kan der også skabes mulighed for at aflægge besøg i andre kommuner, hvor der findes tilsvarende multifunktionelle huse for målgruppen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller til Byrådet, hvorvidt der:

1. ønskes igangsat en proces med henblik på afdækning af behov og muligheder

eller

1. om sagen skal afvente budgetforhandlinger for 2021 før videre proces sættes i gang

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2020

Det anbefales at der udarbejdes et oplæg, der afdækker behov, organiseringsformer og muligheder – samt en kortlægning af eksisterende tilbud, der retter sig mod unge i Ringsted Kommune. Sagen genoptages i oktober 2020.

Ej til stede: Sadik Topcu

Fraværende:
Sadik Topcu (hjsato)  A

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2020

Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkning.

Beslutning i Byrådet den 24-06-2020

Godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning

Supplerende sagsfremstilling

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I den supplerende sagsfremstilling gives et oplæg om behov, muligheder og organiseringsformer samt en kortlægning af eksisterende tilbud for unge i Ringsted Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget anmodes i denne sag om at tage stilling til, hvordan der arbejdes videre med Mødested for Unge.  

Beskrivelse af sagen

RUF-rapporten (Bilag 1) indeholder et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan et møde-/værested for unge voksne ville kunne organiseres som et multifunktionelt kulturhus, hvor det er muligt at tilbringe tid sammen i forbindelse med forskellige aktiviteter. Rapporten beskriver, hvordan de unge ideelt set forestiller sig et mødested for unge. Helt centralt for brugerne er, at stedet skal kunne fungere som et samlingssted for de unge, hvor det er muligt at lave mad og/eller spise sammen, hygge sig og dyrke forskellige fritidsaktiviteter, uden at det forudsætter nævneværdig planlægning. Aktiviteterne skal i høj grad være bundet op på, at unge lærer af andre unge, uden at man skal binde sig til at gå til en given fritidsaktivitet på et fast tidspunkt hver uge. Dvs. en slags medborgerhus for unge voksne, som ligger centralt i Ringsted by. Det, de unge giver udtryk for, er et behov for et værested, som kan danne rammen for at mødes med andre unge på tværs af alder og interessefællesskaber, og hvor man kan mødes uformelt og ”hænge ud” efter lyst og behov.

Vigtigt for at tilbuddet er attraktivt for målgruppen er også, at stedet i høj grad drives af de unge selv, men mindst lige så vigtigt, at der er voksne at støtte sig til. En række af de aktiviteter, som er beskrevet i RUF-rapporten findes imidlertid allerede i anden sammenhæng. Enten i foreningsregi, under UngRingsted eller i Musik- og Kulturskolen. Børne- og Undervisningsudvalget har derfor bedt om en kortlægning af eksisterende fritidstilbud, som gruppen af unge mellem 15 og 25 år kan gå til i Ringsted. For at indkredse alternativer til RUF-modellen, er der taget udgangspunkt i de beskrevne behov og ønsker, som de unge har, og som ikke kan dækkes af eksisterende fritidstilbud.

Det vigtigste er, at de unge har mulighed for at have ”deres eget sted” – en base, hvor de til en vis grad bærer ansvaret selv, men hvor der samtidig er voksne, de kan trække på og støtte sig op ad i forhold til drift og organisering af stedet. Et væsentligt element har været ønsket om et lokale med mulighed for at lave/købe mad, som kan danne rammen om uformelt samvær. Derfor har et centralt ønske været et café-lignende sted med køkken, som giver mulighed for ovennævnte. Samtidig har et vigtigt ønske været at kunne dyrke forskellige fritidsinteresser sammen.

Konkret giver RUF-rapporten følgende bud på, hvilke funktioner/aktivitetsmuligheder, der efterlyses:

• en base/et opholdssted centralt i byen
• et lokale med industrikøkken
• et kreativt multimedieværksted
• en øvecontainer (musik)
• et veludstyret multifunktionelt værksted
• et lokale til afholdelse af workshops
• et mødelokale, som lokale ungdomsforeninger kan booke
• udendørsfaciliteter (streetfodbold og street basket)
• et lokale til ungerådgivning

Kortlægning af eksisterende tilbud

Kortlægningen (bilag 2 & 3) rummer de aktiviteter, som unge i aldersgruppen mellem 15 og 25 år har mulighed for at gå til i Ringsted Kommune på nuværende tidspunkt. Den indeholder aktiviteter i foreningsregi samt de fritidstilbud, som UngRingsted og Musik- og Kulturskolen tilbyder.

Idrætsaktiviteter tilbydes primært gennem foreningslivet, som dækker såvel individuel idræt som holdsport og i øvrigt strækker sig over en lang række sportsgrene og øvrige aktiviteter. Da listen er forholdsvis lang, henvises der derfor til bilag 2 & 3 for nærmere præcisering.

En del af de aktiviteter, der tilbydes i foreningsregi er dog ikke specifikt målrettet aldersgruppen. De er heller ikke nødvendigvis placeret centralt i Ringsted by, som er et udtalt ønske fra de unge om at kunne gå til og fra aktiviteter og samtidig være tæt på eller i umiddelbar nærhed af andre unge. Overordnet set efterlyser de unge at kunne skabe fællesskaber centralt og med forskellige aktiviteter under samme tag, hvor de samtidigt kan have et opholds- og værested, der animerer til at skabe fællesskaber på tværs af interesser blandt unge.

Alternative muligheder

Ud fra en kortlægning af eksisterende tilbud længere nede i sagen (bilag 2) ses, at der er tilstrækkelig mulighed for at gå til en given aktivitet i Ringsted, hvor fællesnævneren er interessen for fx en given sportsgren på tværs af aldersgrupper. De behov, der ikke kan tilgodeses på nuværende tidspunkt, er derimod behovet for en ”base” centralt i byen med tilhørende køkken og opholdssted. Der mangler rum, hvor fællesnævneren er at være ung på vej ud af barndom og grundskolemiljø og ind i voksenalderen. Et sted, som giver de unge mulighed for samvær med andre unge i samme livsfase. Med udgangspunkt i de eksisterende muligheder i forhold til bygningsmasse og nuværende anvendelse af disse, foreslås følgende modeller, som der kan arbejdes videre med:

1. Der opstilles en pavillon/container i nærheden af UngRingsted, som kan bruges som base og tilholdssted kombineret med, at UngRingsted låner eksisterende lokaler på fx skoler til brug for de unge i alderen 18-25.

Fordele:

• Mange af de unge, der har forladt grundskole og klub ønsker et klublignende tilbud med det miljø, der er omkring UngRingsted.

Ulemper:

• UngRingsted bruger egne lokaler. Det giver derfor ikke de unge mulighed for at benytte sig af den palet af aktiviteter, som de ønsker at igangsætte.
• De unge, der har forladt grundskolen og UngRingsted identificerer sig ikke med den aldersgruppe, som tilbuddene i UngRingsted henvender sig til.
• Der er et meget stort aldersspænd mellem 15 og 25 år. Derfor bør der også tænkes i differentierede modeller. Evt. for to grupperinger: de 15-18(20) årige og de 20-25 årige.

Organisering og drift skulle i denne model varetages af UngRingsted.

Økonomi: Indkøb/leje af pavillon.

1. Kulturhuset som foreningshus, hvor de unge booker sig ind på linje med øvrige foreninger kombineret med et intensiveret samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted om tilbud til målgruppen.

Fordele:

• Ingen yderligere udgifter. Kulturhuset benyttes på linje med øvrige foreninger som base for aktiviteter i det omfang det er muligt at booke lokaler.
• Samarbejdet mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted intensiveres om at skabe tilbud til unge i målgruppen 15-25 årige.

Ulemper:

• Modellen tilgodeser ikke centrale ønsker hos målgruppen, da den ikke opfylder behovet for et værested kun for unge, hvor man kan være fælles om at lave og spise mad.
• Modellen tilgodeser ikke behovet hos de unge for lokaler, der kan benyttes mere fleksibelt uden besværlige bookingsystemer.  

Organisering og drift skulle i denne model varetages i samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted i fællesskab.

Økonomi: Driftsudgifter i forbindelse med afholdelse af aktiviteter

Alternativt kunne man, for at imødekomme nogle af de unges centrale ønsker og behov, overveje at gentænke anvendelsen af Kulturhuset. Dette ville dog forlods kræve, at de involverede parter blev inddraget i en grundig høringsproces. Under forudsætning af, at gentænkningen af anvendelsen af Kulturhuset er en mulighed, kunne man forestille sig yderligere andre modeller:

1. Dele af Kulturhuset som base for de unge, suppleret med den opstillede Øvecontainer som musikværksted og Computer Club House’ tidligere lokale i Kulturhuset. Dele af Kulturhuset reserveres til de unge, så enkelte lokaler i huset udelukkende anvendes af dem, uden at de kan bookes af andre brugere. Det forudsætter en opdeling af huset, og at de unge også kan have adgang til industrikøkkenet på 1. sal. Det ville indebære, at Kulturhuset i højere grad anvendes som medborgerhus end som foreningslokaler, der bookes af div. grupper af brugere til givne formål på givne tidspunkter.

Fordele:

• Kulturhuset har industrikøkken og kan evt. anvendes som base for de unge ved at de har et sted, der til dels er deres. Dermed tilbyder Kulturhuset noget af det, som er centralt for de unge – at kunne være sammen om at lave og spise mad. Det element kan ikke rigtigt tilgodeses i andre eksisterende lokaler.
• Samtidig tilbydes også et sted, hvor de unge kan komme og gå efter behov uden at skulle booke lokaler, og kombineret med Øvecontaineren tilbydes en palet af lokaler og muligheder.

Ulemper:

• Foreninger, der på nuværende tidspunkt benytter sig af lokalerne i Kulturhuset kunne føle sig trængt ud ved permanent at skulle afgive lokaler til de unge.
• Parterne kunne føle sig generet af hinanden pga. støj på den ene side og for mange restriktioner på den anden side.

Organisering og drift skulle i den model varetages af UngRingsted

Udgifter: Leje af Øvecontainer.  

1. Kulturhusets stueetage som base kombineret med et intensiveret samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted om den samlede målgruppe, hvor Kulturhusets stueetage anvendes som base og de to institutioner i samarbejde tilbyder aktiviteter af klublignende karakter for målgruppen. Øvecontaineren indgår også i denne model.

Fordele:

• Denne model imødekommer i nogen grad de unges ønske om en fælles base og et værested for unge i Ringsted by.
• Der er mulighed for at lave mad og spise mad sammen.
• Ingen større anlægsbevillinger, da tilbuddet etableres i eksisterende bygninger.

Ulemper:

• UngRingsted har kun i meget begrænset omfang ledige lokaler til rådighed, da de anvendes til eget brug i åbningstiden.
• Modellen tilgodeser ikke de unges ønsker om et kombineret være- og aktivitetssted for målgruppen af unge mellem 15 og 25 år.
• Modellen har udfordringer i forhold til, at der kan være interessemodsætninger for forskellige brugergrupper i Kulturhuset. En sådan anvendelse af Kulturhuset ville som tidligere nævnt kræve en grundig drøftelse af Kulturhusets anvendelse mellem de involverede parter.

Organisering og drift skulle i den model varetages af UngRingsted.

Økonomi: Leje af Øvecontainer.

1. a. & b.: Som model 3 eller model 4 som en midlertidig løsning, men kombineret med en langsigtet plan frem mod etablering af et multifunktionelt kulturhus for unge i Ringsted Kommune.

Fordele:

• På lang sigt er et multifunktionelt værested et attraktivt tilbud/miljø for unge voksne i kommunen, som tilgodeser de behov, de giver udtryk for uden at gå på kompromis med disse på den lange bane.
• Ringsted Kommune brandes som et attraktivt sted for unge.
• Den mellemliggende periode, hvor de unge måske ville indtage noget mere af Kulturhuset som i model 4, ville være en midlertidig overgangsperiode.

Ulemper:

• Der kan være udfordringer med etablering, placering og evt. støjgener ved et kulturhus for unge. Samtidig er det den dyreste model på den lange bane.
• 5a.: Hvis model 3 vælges kombineret med en langsigtet plan om et kulturhus for unge, vil de unge formentlig ikke opleve deres ønsker og behov imødekommet, og de vil formentlig kun i begrænset omfang benytte sig af eventuelle tilbud i den mellemliggende periode.
• 5b.: Hvis model 4 vælges kombineret med en langsigtet plan om at etablere et multifunktionelt kulturhus for unge, kan der være midlertidige interessekonflikter, hvis grupper af unge skal dele lokaler med andre brugere i den mellemliggende periode.

Organisering og drift skulle i denne model varetages af UngRingsted i tæt samarbejde med Musik- og Kulturskolen.

Økonomi: Lejeudgifter til Øvecontainer + anlægsudgifter på lang sigt.

Inddragelse og høring

Ingen på nuværende tidspunkt

Økonomi

Der er ikke afsat økonomiske midler i budget 2021.

Model 3, 4 & 5 indebærer udgifter til leje af Øvecontainer. Model 5 vil indebære udgifter til etablering af et eventuelt multifunktionelt kulturhus for unge.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en organisering under UngRingsted giver de bedste betingelser for, at der kan sikres en stabil drift. Derudover sikrer denne organisering også, at der er voksne tæt på, som kender og forstår de unges behov og kan støtte dem i de udfordringer, der evt. opstår.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at de unges ønsker om at kunne mødes et sted centralt i byen, med forskellige aktiviteter under samme tag, og hvor de samtidig kan skabe fællesskaber på tværs af interesser, bør imødekommes på lang sigt, men at de nuværende rammer og forudsætninger for etablering ikke er til stede. Kulturhuset udnyttes på nuværende tidspunkt fortrinsvis af foreningslivet. Hvis det skal kunne lade sig gøre, at andre grupper af brugere benytter huset, er det nødvendigt at undersøge, hvordan dette evt. kan lade sig gøre. Herunder at der indhentes høringssvar fra berørte interessenter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget arbejder videre med følgende forslag:

1. at det undersøges, om UngRingsted kan varetage driften af et evt. mødested for unge i tæt samarbejde med Musik- og Kulturskolen i eksisterende lokaler og nuværende økonomiske rammesætning.
2. at det afklares hvorvidt det er en realistisk mulighed, at dele af Kulturhuset anvendes til formålet.