Indledning

Sagsgang: 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag kan Byrådet tage stilling til om præciseringen af den klagevejledning administrationen giver borgere, som får afslag på at lydoptage, er fyldestgørende.

Beskrivelse af sagen

Borgerrådgiveren orienterede den 15. marts 2021 Byrådet om sin afsluttende udtalelse om myndighedsenhedens praksis for optagelse af møder.

I forlængelse heraf bad Byrådet bedt om en sag med forslag til præcisering af klageadgang ved afslag på anmodning om at lydoptage møder med Ringsted Kommune. Administrationen har forslag til følgende præciseringer vedrørende klagevejledning, som er beskrevet nedenfor.

Indledningsvist er det vigtigt for administrationen at understrege, at der ingen ændring er i forhold til borgerådgiverens muligheder for at bistå og vejlede borgerne, når de er utilfredse med kommunens beslutninger. Borgerrådgiveren kan altså som hidtil bistå borgeren i kontakten med kommunen, herunder også gå i dialog med kommunen ift. indholdet af de beslutninger, kommunen har truffet, kan iværksætte en nærmere undersøgelse af sagen og fremkomme med en henstilling til administrationen, ligesom borgerrådgiveren kan tage sager op på eget initiativ og udarbejde en udtalelse til Byrådet. Hvilket borgerrådgiveren også kan såfremt en borger får afslag på at lydoptage et møde med Ringsted Kommune.

Når ordet klageinstans anvendes nedenfor menes der en selvstændig myndighed, som kan efterprøve og ændre en beslutning.

Borgerrådgiverens rolle i det kommunale klagesystem

Når det fremgår af ”vejledningen til medarbejderne om borgernes ret til lydoptagelse af møder med Ringsted Kommune”, at borgeren kan ”rette henvendelse til” borgerrådgiveren i stedet for at ”klage til” borgerrådgiveren er det ikke fordi administrationen har en opfattelse af, at borgeren ikke kan klage til borgerrådgiveren, men fordi borgeren også kan ”nøjes” med at få rådgivning og vejledning uden nødvendigvis at klage. Det bemærkes, at ordet klage kan være misvisende, da det kan give det indtryk at borgeren kan få efterprøvet og ændret kommunens beslutning hos borgerrådgiveren. Derfor foreslår administrationen at udtrykket ”rette henvendelse til” fortsat anvendes.

Borgerrådgiverens opgaver fremgår af styrelseslovens § 65 e, stk. 4:

”borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration”. 

Borgerrådgiverens opgave er dels rådgivning og vejledning af borgere, der retter henvendelse til kommunen, herunder at hjælpe borgere videre i klagesystemet, dels at føre tilsyn med, at kommunens øvrige administration varetager deres opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, god forvaltningsskik, de af Byrådet og udvalgene fastsatte retningslinjer, og i øvrigt på en hensigtsmæssig måde. Borgerrådgiveren kan ikke efterprøve og ændre kommunens beslutning i en konkret sag, da denne kompetence ikke vil falde inden for rammerne af § 65 e, stk. 4.

Borgerrådgiverfunktionen i Ringsted Kommune er beskrevet i styrelsesvedtægtens § 23. Det er Byrådet, som fastsætter, hvad der er borgerrådgiverens opgaver, i overensstemmelse med styrelsesloven. Opgaverne er yderligere præciseret i funktionsbeskrivelsen. Byrådet skal, når de godkender ændringer af styrelsesvedtægten og funktionsbeskrivelsen, sikre sig, at de opgaver borgerrådgiveren har, kan rummes inden for rammerne af ovenstående bestemmelse. Byrådet kan efter administrationens vurdering, derfor ikke beslutte, at borgerrådgiveren skal være formel klageinstans for afslag på lydoptagelse af møder med Ringsted Kommune, da der i så fald ikke er tale om rådgivning og vejledning, men mulighed for at ændre en myndighedsafgørelse.

Borgerrådgiveren er på trods af sin uafhængighed og særlige rolle ikke en selvstændig myndighed, men er en del af kommunen. Derfor er borgerrådgiverens opgaver defineret som de er i styrelseslovens § 65 e, stk. 4.  

Klagesystemet i kommunerne og systemets betydning for den konkrete klagevejledning ved afslag på lydoptagelse

Tilsynet med kommunerne er tillagt Ankestyrelsen, hvilket fremgår af lov om kommunernes styrelse kap. VI. Ankestyrelsen fører tilsyn med at kommunerne overholder den lovgivning, der er særligt gældende for offentlige myndigheder. Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne viger, hvis der er en overordnet klageinstans (også kaldet rekursmyndighed). Det betyder, at hvis lovgiver specifikt har udpeget en klageinstans, fx Miljø- og Fødevareklagenævnet, så er det denne instans og ikke Ankestyrelsen som behandler borgerens klage. Hvis der ikke er udpeget en sådan instans, så kan borgeren klage til Ankestyrelsen.

Der er forskel på et tilsyn og en egentlig klageinstans (rekursmyndighed). En egentlig klageinstans vil være retligt forpligtet til at behandle borgerens klage, mens en tilsynsmyndighed selv beslutter, om der er grundlag for at rejse en sag. Borgeren har altså ikke retligt krav på, at Ankestyrelsen skal behandle klagen. Både Ankestyrelsen og klageinstanserne på de enkelte fagområder kan efterprøve og ændre kommunens afgørelser. Ankestyrelsen ændrer ikke direkte kommunens afgørelser eller beslutninger, da deres udtalelser er vejledende, men har en række muligheder for at sanktionere, hvis udtalelsen ikke følges.  

Ud over Ankestyrelsen vil borgeren altid have mulighed for at klage til ombudsmanden. Det kan borgeren også gøre over kommunale afgørelser og beslutninger. Det eneste krav er, at borgeren skal have opbrugt alle andre muligheder for at klage først (det man juridisk ville beskrive som have udtømt den administrative rekurs). Ombudsmanden vil fx også ofte opfordre borgeren til at kontakte kommunen med sin klage, hvis kommunen ikke tidligere har forholdt sig til borgerens klage. Ombudsmanden bestemmer selv, om han mener der er grundlag for at rejse en sag.

Borgeren har endvidere altid mulighed for at indbringe kommunens afgørelser for domstolene.

I forbindelse med afslag på lydoptagelse vil det afhænge af sagens konkrete omstændigheder, hvem borgeren kan sende sin klage til.

Hvis borgeren får afslag på lydoptagelse i en sag, hvor der skal træffes en afgørelse, vil borgeren kunne klage over dette afslag sammen med klagen over selve afgørelsen til den klageinstans (rekursmyndighed), der er på det pågældende fagområde. Et eksempel kan være, at hvis en borger klager over en afgørelse om, at han ikke er berettiget til sygedagpenge, så kan han samtidig klage over, at han ikke måtte lydoptage mødet med sin sagsbehandler. Borgerens klage over kommunens beslutning om at afslå borgerens anmodning om at lydoptage mødet, indgår derefter som en del af klagen over selve afslaget på sygedagpenge. Hvis borgeren alene klager over afslaget på lydoptagelse, til den klageinstans der er på området, vil klageinstansen sandsynligvis henvise til Ankestyrelsens kommunale tilsyn i stedet for at behandle klagen. Det er klageinstansen selv, der træffer afgørelse herom.

Er der ikke en klageinstans (rekursmyndighed) i en sag, hvor der skal træffes en afgørelse, vil borgeren også kunne klage til Ankestyrelsens kommunale tilsyn.

Hvis afslaget på at lydoptaget et møde med Ringsted Kommune, gives i en situation, hvor der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed – dvs. i situationer, hvor der ikke skal træffes en afgørelse (fx hvis borgeren ønsker at optage et møde med børnehaven eller skolen), kan der ikke klages til en overordnet klageinstans. Borgeren kan i stedet klage til Ankestyrelsen over afslaget på at lydoptage mødet med Ringsted Kommune.

Hvilken klagevejledning borgeren skal have, når denne får afslag på at lydoptage et møde, afhænger derfor af de konkrete omstændigheder i sagen og der er ikke ét bestemt sted borgeren kan klage til. Borgeren vil imidlertid altid kunne klage til Ankestyrelsen.  

Indholdet i det skriftlige afslag

Det er vigtigt at sikre, at borgerne får den bedst mulige vejledning i deres kontakt med kommunen. Dette gælder også, hvis borgere får afslag på at lydoptage et møde med Ringsted Kommune, så deres retstilling sikres i størst mulig omfang.  Borgeren har efter forvaltningsloven ikke krav på hverken begrundelse eller klagevejledning. Men for at hjælpe borgeren bedst muligt, hvis de får afslag på at lydoptage, er det i Ringsted Kommune besluttet, at de skal have en skriftlig begrundelse og klagevejledning alligevel.

Borgerne får altså en skriftlig begrundelse og klagevejledning, hvis de får afslag på deres ønske om at lydoptage. Begrundelsen vil beskrive de forhold og hensyn der ligger bag beslutningen, herunder afvejningen af hensynet til borgerens behov for at lydoptage i forhold til de hensyn, der taler imod.

Klagevejledningen vil indeholde vejledning om, at borgeren kan klage til en evt. klageinstans (rekursmyndighed) på det pågældende område og hvordan, vejledning om at borgeren kan klage til Ankestyrelsen og hvordan og en opfordring til at rette henvendelse til borgerrådgiveren, hvis borgeren er utilfreds med afslaget. Det vil fremgå tydeligt af det skriftlige afslag, at borgeren kan rette henvendelse til borgerrådgiveren.

Opfordring til at rette henvendelse til borgerrådgiveren

I forbindelse med det skriftlige afslag og klagevejledningen vil borgeren blive opfodret til at rette henvendelse til borgerrådgiveren, såfremt borgeren er utilfreds med afslaget. Administrationen har anvendt udtrykket ”rette henvendelse til” i stedet for ”klage til”, dels for at sikre at borgere, som alene ønsker råd og vejledning også kontakter borgerrådgiveren, og dels for at undgå at give borgerne det indtryk, at borgerrådgiveren er en formel klageinstans, som kan efterprøve og ændre kommunens beslutninger, da borgerrådgiveren ikke har denne kompetence.

Såfremt en borger ønsker at klage over et afslag på, at lydoptage et møde med Ringsted Kommune kan borgerrådgiveren bistå borgeren i dialogen med administrationen om afslaget, yde råd og vejledning om reglerne og om muligheden for at klage over afslaget. Borgerrådgiveren vil også kunne komme med forslag til administrationen om eventuelle ændringer af sagsbehandlingen og vejlede kommunens forvaltning.

Administrationen har udarbejdet en skematisk oversigt over klagemulighederne, som er tilgængelig for medarbejderne via Midtpunktet.

Inddragelse og høring

Borgerrådgiveren er hørt i forbindelse med sagen og borgerrådgiverens bemærkninger er vedlagt som bilag.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det vil være usædvanligt, at en borger får afslag på at lydoptage et møde med Ringsted Kommune. Som det fremgår af borgerrådgiverens afsluttende udtalelse af 3. marts 2021, har der i den periode borgerrådgiveren har fulgt Myndighedsenheden ikke været nogen borgere, som har anmodet om at lydoptage et møde, og der har dermed heller ikke været nogen borgere som har fået afslag på at lydoptage et møde.

Administrationen har sikret, at der er det nødvendige kendskab til klagemulighederne på tværs af kommunens administration, så borgerne får en korrekt begrundelse og klagevejledning baseret på sagens konkrete omstændigheder, såfremt de får afslag på at lydoptage et møde. Borgerne oplyses samtidig om muligheden for at rette henvendelse til borgerrådgiveren, hvis de er utilfredse med et afslag på at lydoptage et møde. På den måde har borgeren mulighed for at søge råd og vejledning hos borgerrådgiveren og, fx. med borgerrådgiverens bistand, gå i dialog med kommunen om afslaget, inden borgeren evt. klager over afslaget til en overordnet instans og/eller Ankestyrelsen (det kommunale tilsyn).

Borgerrådgiveren kan ikke fungere som en egentlig klageinstans i juridisk forstand, da dette efter administrationens vurdering ikke kan rummes inden for rammerne af styrelseslovens bestemmelser. Derfor - og for at sikre, at borgere ikke undlader at kontakte borgerrådgiveren for råd og vejledning – foreslår administrationen at der i vejledningen fortsat anvendes betegnelsen ”rette henvendelse til”.

Det er administrationens vurdering, at borgernes retsstilling sikres bedst, ved at der gives en konkret og skriftlig klagevejledning i forbindelse med den enkelte sag og ikke gennem yderligere generel vejledning herom på kommunens hjemmeside. Det foreslås dog, at det præciseres i vejledningen til medarbejderne om borgernes ret til at lydoptage møder med Ringsted Kommune, at der skal gives klagevejledning til de relevante myndigheder i den konkrete sag, dvs. en evt. rekursinstans og Ankestyrelsen.  

Indstilling

Direktionen indstiller, 

1. at det  fremgår af vejledningen til medarbejderne om borgernes ret til lydoptagelse af møder med Ringsted Kommune, at borgerne kan rette henvendelse til Borgerrådgiveren
2. at det fremgår af vejledningen til medarbejderne om borgernes ret til lydoptagelse af møder med Ringsted Kommune præciseres, at der gives klagevejledning til både en evt. rekursinstans og til Ankestyrelsen (se rettelser med rødt i bilag 3)
3. at der ikke fortages  ydereligere ændringer i vejledningen  end angivelse af, hvilken myndighed der kan ændre kommunens beslutning, dvs. hvor borgeren skal sende sin klage til.

Ad 1) Anbefales godkendt med den bemærkning, at der ønskes en vurdering af, om borgerrådgiveren opfattes som uvildig.

Ad 2) Anbefales godkendt med den bemærkning, at beskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan konkrete underretninger håndteres.

Ad 3) Anbefales godkendt

Ad 4) Anbefales godkendt

Ad 5) Anbefales godkendt

Økonomiudvalget orienteres årligt i forbindelse med borgerrådgiverens årsberetning.

 Indledning

Sagsgang: 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ringsted Kommune er forpligtet til at etablere en intern whistleblowerordning, hvor medarbejdere mundtligt og/eller skriftligt kan indberette overtrædelser. Ordningen skal været etableret inden den 17. december 2021, og er fastsat i Lov om beskyttelse af whistleblowere.

Byrådet skal træffe beslutning om den organisatoriske forankring af ordningen og hvem der skal kunne indberette overtrædelser.

Beskrivelse af sagen

Lovgivning

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 23. oktober 2019 direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (direktivet). Direktivet skal være implementeret i de enkelte medlemslande inden for 2 år fra vedtagelsen.

Lovforslaget blev 1. behandlet den 27. april 2021 og forventes færdigbehandlet inden Folketingets sommerferie. Det træder i kraft den 17. december 2021. Ringsted Kommune skal dermed have etableret en intern whistleblowerordning, der opfylder lovens krav, inden denne dato.

Formålet med loven er at sikre, at medarbejdere med viden og kendskab (samt evt. dokumentation) om lovovertrædelser, som foregår enten hos offentlige myndigheder eller private virksomheder, har mulighed for at videregive disse oplysninger uden at risikere repressalier.

Forhold der kan indberettes

I loven er der lagt op til, at man whistleblowerfunktionen kan behandle sager om alvorlige lovovertrædelser af national ret og EU-ret. Eksempler på forhold som skal kunne behandles er oplysninger om strafbare forhold (herunder overtrædelse af eventulle tavshedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse mv.) samt grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning, herunder lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven, offentlighedsloven eller lovgivning inden for specifikke sektorer.

Af loven fremgår det desuden at indberetninger om en medarbejders eget ansættelsesforhold, om overtrædelse af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, konflikter mellem to eller flere medarbejdere, chikane, mobning mv. som udgangspunkt håndteres og løses som hidtil. Dette løses typisk enten direkte på arbejdspladsen ved inddragelse af leder, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter mv. eller i det fagretlige system. Disse sager falder som udgangspunkt uden for lovens anvendelsesområde og skal afvises af whistlebloweren. I nogle tilfælde kan der dog være tale om så alvorlig overtrædelse at whistlebloweren alligevel skal behandle sagen, det kunne fx være meget alvorlige tilfælde af seksuel chikane.

Valgmuligheder

1. Der skal tages stilling til den organisatoriske forankring af ordningen?

Der er mulighed for følgende placering:

1. Opgaven kan placeres hos en upartisk person/afdeling i kommunen som kan tage imod indberetningerne ex. borgerrådgiveren.
2. Opgaven kan placeres uden for kommunen fx hos en revisor eller advokat.
3. Opgaven kan placeres i en fælleskommunal ordning, hvor flere kommuner er fælles om at oprette og drive ordningen – hvilket kan ske i regi af en fælles kommunal myndighed.

1. Hvem skal kunne indberette?

Ordningen skal som minimum gælde kommunens egne medarbejdere. Byrådet kan overveje at udvide ordningen, så den også omfatter kommunens samarbejdspartnere og leverandører. Loven lægger ikke op til, at borgere skal kunne indberette ulovligheder til en intern whistleblowerordning.

1. Skal man kunne indberette anonymt?

Derudover er det valgfrit om kommunen vil tage imod og behandle anonyme indberetninger.

I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem fortrolighed og anonymitet. Ordningen skal som udgangspunkt sikre fortrolighed om medarbejderens identitet, når medarbejderen indberetter ulovligheder, men Ringsted Kommune er ikke efter loven forpligtet til at tage imod anonyme anmeldelser. Dette bestemmer Ringsted Kommune selv.  

Beskyttelse af whistleblowere

Whistleblowere bliver med lovgivningen omfattet af en særlig beskyttelse. Beskyttelsen omfatter en omvendt bevisbyrde i forbindelse med repressalier og særlige regler for brud på tavshedspligt. Endvidere ifalder whistleblowere ikke ansvar for erhvervelse af eller adgang til indberettede eller offentliggjorte oplysninger, med mindre erhvervelsen af oplysninger eller adgang hertil udgør en selvstændig strafbar handling.

Krav til ordningen

Ringsted Kommune er forpligtet til at etablere en ordning, som lever op til de krav der fremgår af loven. Det drejer sig bl.a. om dokumentation af ordningens indhold og hvordan retningslinjerne for ordningen gøres tilgængelige på relevante platforme, beskyttelse af whistleblowerens og tredjemands identitet, principper for opfølgning i forhold til whistleblower, principper for opfølgning internt og korrekt registrering af henvendelser. Det er et krav, at der er en sikker it-løsning som kan anvendes til indberetningerne.

Erfaringer fra andre kommuner

De fleste af kommunerne i Region Sjælland (fx Køge, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Roskilde, Næstved og Slagelse) har allerede placeret, eller er i gang med at undersøge placering af whistleblowerordningen. Mange har valgt at placere ordningen hos borgerrådgiveren, ligesom nogle kommuner undersøge muligheden for en fælles løsning kommunerne imellem.

Derudover er en række kommuner er i gang med at indhente tilbud på indkøb af it-løsninger, som lever op til lovens krav.

Inddragelse og høring

Ikke relevant.

Økonomi

KL forventer at kommunerne kompenseres for de udgifter der vil være i forbindelse med loven. Dette forventes afklaret medio 2021. Der er pt. ikke afsat budget til ordningen i 2022. Administrationen vil følge op på beslutningen så den forventede udgift kan indgå i budgetforhandlingen for 2022.

Der vil være omkostninger forbundet med selve indkøbet af et it-system, forventeligt omkring 15.000-20.000 kr. til etablering og 40.000 kr. årligt i licens. Dette gælder uanset organisering af ordningen.

Såfremt man vælger en ekstern placering af ordningen hos eksempelvis revisionen, vil omkostninger til drift af denne være omkring 25.000-50.000 kr. årligt og en betaling på 1.000-3.000 kr. pr. sag.  Såfremt man vælger at placere ordningen internt hos borgerrådgiveren vil omkostningerne til personaleforbrug forventeligt kunne afholdes inden for budgetrammen.

Vurdering

Det er administrationens forventning, at der vil være mellem 0-5 indberetninger om året. Dette er baseret på tal fra kommuner, som allerede har etableret en whistleblowerordning. Det er administrationens vurdering, at alle tre løsninger vil kunne fungerer fint i Ringsted Kommune og fuldt ud kan leve op til lovens krav.

En ordning i samarbejde med andre kommuner, vil kræve lidt længere tid at etablere, da der så skal indgås aftaler kommunerne imellem. Administrationen har ikke kontakt med nogle af de kommuner, som arbejder på en fælles løsning.

Baseret på oplysninger, om de øvrige kommuners ordninger, kan det forventes, at en ekstern ordning vil være dyrere end en intern, da der betales et årligt beløb for administration af ordningen. Der vil således være en minimumsbetaling, som skal afholdes uanset antallet af indberetninger og da Ringsted Kommune forventeligt vil modtage forholdsvis få sager, giver det mening at forankre ordningen i kommunen.

Det er administrationens vurdering, at en intern ordning som forankres hos borgerrådgiveren – som det sker i flere andre kommuner – vil sikre både en smidig, lovlig og upartisk behandling af indberetningerne. Borgerrådgiveren har desuden allerede en uafhængig rolle i forhold til kommunens øvrige administration.

Det vil formentlig være nødvendigt at tilkøbe en it-løsning der bl.a. kan understøtte kravene til beskyttelse af whistleblowerens identitet, sikring af data og systematisk opfølgning på indberetninger.

Det er administrationens vurdering, at ordningen bør give mulighed for at samarbejdspartnere og leverandører også kan indberette ulovligheder og overtrædelser af lovgivning for at få den størst mulig indsigt. Det er ligeledes administrationens vurdering, at der også bør kunne indberettes anonymt, men det vil gøre det noget sværere at undersøge forhold, hvor indberetteren er anonym og dermed er der en mindre sandsynlighed for at disse indberetninger vil føre til noget. Hensynet er dog ligesom ved indberetninger fra samarbejdspartnere og leverandører at opnå størst mulig indsigt.  

Indstilling

Direktionen indstiller, 

1. at der etableres en intern whistleblowerordning for medarbejderne, som organisatorisk placeres hos borgerrådgiveren i Ringsted Kommune
2. at der i samarbejdes med borgerrådgiveren udarbejdes en nærmere beskrivelse af ordningen, herunder evt. behov for ressourcer, og forelægger dette i særskilt sag for Byrådet
3. at ordningen gøres tilgængelig for samarbejdspartnere og leverandører ud over kommunens egne medarbejdere
4. at der gives adgang til at der kan modtages anonyme indberetninger
5. at administrationen indhenter tilbud på it-løsning, der kan sikre indberetninger, samt dokumentation og opfølgning herpå. Oplysninger om systemløsningen skal indgå i ovennævnte sag om beskrivelsen af ordningen

Indledning
Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Økonomiudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.