Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-10-2018

Børne – og Undervisningsudvalget anbefaler aftale om Rammeaftalen forlænget fra 2018-2019 til 2018-2020.

 

Ej til stede: Sadik Topcu

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender forlængelse af rammeaftalen (inklusive tillæg/allonge for 2019) fra 2018-2019 til 2018-2020.

Vurdering

Administrationen vurderer, at rammeaftalen inklusive allonge 2019 vil skabe en god ramme for koordinering og indsatser på det specialiserede socialområde. Det er derfor en fordel, at der løbende indgås en rammeaftale, hvor der aftales fælles retningslinjer for takster og betalingsprincipper mv.

 

Administrationen vurderer endvidere, at der i processen for en fornyet rammeaftale er blevet formuleret relevante mål for udvikling af indsatserne på det specialiserede område, der blandt andet er i tråd med kommunens rehabiliteringsstrategi.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Inddragelse og høring

Ingen.

Beskrivelse af sagen

Kommunekontaktrådene (KKR) har til opgave at koordinere kommunernes indsats på det specialiserede socialområde for både børn og voksne. Til det formål skal der indgås en rammeaftale i hvert af landets fem KKR. I denne sag forelægges forslag til KKR Sjællands rammeaftale for 2018 og 2019 samt allonge (tillæg) 2019. Rammeaftalen samt allonge 2019 er vedhæftet som bilag.

 

Kommunerne skal således godkende forlængelse af rammeaftalen (incl. allonge 2019) fra 2018-2019 til 2018-2020 senest primo december.

 

Kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet indgår rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel).

 

Den seneste rammeaftale er godkendt af KKR Sjælland i juni 2017 og af kommunerne i efteråret 2017 og gælder for 2018 - 2019. Byrådet godkendte således rammeaftalen for 2018 og 2019 på sit møde den 9. september 2017.

Rammeaftalen 2018 - 2019 er opdateret med allonge 2019, der indeholder udvalgte oplysninger for 2019, så kravet til indhold af rammeaftaler overholdes.

 

Socialministeriet har via Socialstyrelsen ultimo juni 2018 meddelt at rammeaftalen skal være gældende for perioden 2019 - 2020 som følge af ændring af Servicelovens § 6 vedrørende 2-årige rammeaftaler, der trådte i kraft den 1. januar 2018.

 

Allonge(tillæg) 2019 til rammeaftalen:

Allonge 2019 til Rammeaftale 2018-2019 indeholder opdaterede oplysninger om:

 

a.

Behov for tilbud og sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel efter pladser

b.

Takstudviklingen for Børnehus Sjælland

c.

Foreløbige anbefalinger fra Socialtilsyn Øst

d.

Tendenser for lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger på tværs af de 5 regioner

e.

Takstanbefaling for 2019.

 

Det overordnede billede af det ajourførte datagrundlag er, at grundlaget for den indgåede Rammeaftale 2018-19 forsat er til stede og aftalen kan genbekræftes ved godkendelse af den foreliggende allonge. I forhold til de enkelte hovedpunkter kan fremhæves:

 

a. Behov for tilbud og sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på pladser til borgere.

Det opdaterede datagrundlag for sammenhænge mellem udbud og efterspørgsel på pladser er tilvejebragt via indmeldinger på henholdsvis børne- og voksenområdet fra kommunerne i regionen.

 

Det generelle billede i kommunerne er, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og tilbud i forhold til behov og efterspørgsel. Der er dog områder og målgrupper, som kommunerne vil have særlig opmærksomhed på og arbejde med. Det gælder særligt i forhold til børn og voksne med psykiske vanskeligheder, hjemløshed og mangel på plejefamilier. Sidst nævnte indgår også i anbefaling fra Socialtilsyn Øst.

 

b. Takstudviklingen for Børnehus Sjælland

KKR opfordrede i 2017 Næstved Kommune til at bringe taksterne for Børnehus Sjælland i 2018 på niveau med gennemsnittet for de fire øvrige børnehuse. Gennemsnittet for de fire øvrige børnehuse er i 2018 12.279,50 kr. Taksten for Børnehus Sjælland er i 2018 12.526,00 kr.  Taksten for 2019 forventes at udgøre 13.343 kr. pga. forventet stigning i antal sager og besøgende.

 

 

c. Foreløbige anbefalinger fra Socialtilsyn Øst

Taksterne for Socialtilsyn Øst er drøftet i KKR i foråret 2017, og det er besluttet, at taksterne bringes ned på niveau med de andre socialtilsyns takster i 2019. Ift. taksterne for 2019 forventer Socialtilsyn Øst en yderligere takstreduktion for 2019 som følge af allerede igangsatte omkostningsreduktioner.

 

Årsrapport 2017 fra Socialtilsyn Øst retter særlig fokus på plejefamilieområdet og problematikken omkring rekruttering og kompetenceudvikling af plejefamilier, hvis antal er faldende.

 

d. Tendenser for lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

Kommunalbestyrelser og regionsråd skal sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om den sikrede boform Kofoedsminde, for domfældte udviklingshæmmede og sikrede afdelinger til unge. 

 

Kofoedsminde, der er beliggende i Region Sjælland, havde i 2017 en budgetlagt kapacitet på 44 pladser, men en belægning på 130 procent. Fremadrettet vil der blive budgetteret med forventeligt 70 pladser. Den øgede tilgang er problematisk idet pladserne finansieres ved objektiv finansiering og den nuværende visitationsprocedurer kun i begrænset omfang muliggør afvisning af borgere. Det er aftalt i det tværregionale Forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde at tage denne problemstilling op, særligt finansieringsmodellen. 

 

e. Takstanbefaling 2019

KKR Sjælland tiltrådte den 13. juni 2016 en bredere flerårig strategi i forhold til at arbejde med styring af takst- og udgiftsudvikling. KKR Sjælland har på møde den 12. juni 2017 tiltrådt, at der ikke henstilles til en procentvis takstreduktion over for sælgerkommunerne i 2018, men at alle kommuner opfordres til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagt institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere. Denne takstanbefaling er indarbejdet i Rammeaftalen for 2018-19.

 

Beslutningen er fulgt op af efterfølgende beslutning i KKR om, at kommunerne og regionen i forbindelse med offentliggørelse af taksterne, skal komme med en redegørelse for takstudviklingen. 

 

KKR Sjælland har 22. juni 2018 besluttet en tilsvarende takstanbefaling vedrørende 2019 med følgende formulering: KKR Sjælland opfordrer alle kommuner til for 2019 at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagt institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere. Der lægges ikke op til en henstilling over for sælgerkommunerne om en given procentreduktion i taksterne for 2019.

 

Forlængelse af rammeaftalen

KKR Sjælland godkendte på møde den 22. juni 2018 allonge 2019 til rammeaftale 2018-19 for det specialiserede social- og undervisningsområde.

 

KKR har 12. september 2018 godkendt forlængelse af rammeaftalen (incl. allonge for 2019) fra 2018-2019 til 2018-2020 med efterfølgende udsendelse til behandling i kommunerne.

 

Rammeaftalen skal formelt være godkendt senest 15. oktober året før ikrafttræden. Det anbefales af KKR, at kommunerne behandler rammeaftalen 2018 - 2020 ved førstkommende lejlighed i forbindelse med deres almindelige mødekadence senest primo december. Når alle kommuner har godkendt rammeaftalen inkl. allongen, fremsendes den godkendte aftale til Socialstyrelsen, senest primo december. Allonge for 2020 forelægges kommunerne efter behandling i KKR i juni 2019 med tilhørende opdateret datagrundlag vedrørende behov for tilbud og sammenhænge mellem udbud og efterspørgsel af pladser i 2020.

Indledning

Sagsgang

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

x

 

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal senest 15. oktober indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Med denne sag forelægges forslag til forlængelse af rammeaftale 2018-19. KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen i juni 2018 inklusive tillæg (allonge) 2019 og anbefaler den til godkendelse.

Økonomi

Budget afsat til UU i 2019 er kr. 3.761.255. dette svarer til den udgift som Ringsted Kommune har som betaling til Slagelse Kommune for varetagelse af opgaven. Heraf er afsat kr. 3.508.120 til lønninger. De resterende midler er afsat til IT-system (kr. 94.000) og øvrig driftsunderstøttelse (kørsel, IT-arbejdsplads, uddannelse og lignende (i alt 159.155)). UU-Vestsjælland har haft indtægter fra projektmidler, som er anvendt til lønmidler, det vurderes derfor at det nuværende budget for 2019 at i underkanten i forhold til at opretholde det hidtidige serviceniveau. En nærmere beskrivelse af denne økonomi er bestilt hos UU-Vestsjælland. Når denne er modtaget,vil der blive fremlagt en politisk sag med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og serviceniveau

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-11-2018

Anbefales godkendt