Ingen

Ringsted Kommune har som Klimakommune forpligtet sig til at nedsætte CO2-udledningen med 2 % om året - beregnet ud fra forbruget året før - og at dokumentere dette i form af et CO2-regnskab, (bilag 1 og bilag 2)

Regnskabet for 2018 viser, at der er sket et fald i den samlede CO2-udledning på 88 tons fra 2017 til 2018, svarende til 1,3 %. Ringsted Kommune har dermed ikke nået målet for året 2018.

Ser man på udviklingen af CO2-udledningen i et gennemsnit over hele aftale perioden, fra 2008 til 2018, har Ringsted Kommune imidlertid mere end opfyldt målet. Nogle år har kommunen nemlig nedbragt CO2-udledningen med langt mere end 2 %.

Ser man på de enkelte kilder til CO2-udslippet i 2018, er det varmeforbruget i de kommunale bygninger, der er steget. Det har ikke været muligt at finde én forklaring på, hvorfor der generelt set er sket en stigning i varmeforbruget. Der har været en række enkeltstående forhold, som fx ombygning, lækager, ændret anvendelse af bygning mv., som er en del af forklaringen i stigningen.

Regnskabet er sendt til Danmarks Naturfredningsforening. Det forventes, at den manglende målopfyldelse ikke vil få konsekvenser, da Ringsted Kommune kan vise, at der arbejdes seriøst med at nedbringe CO2-udledningen. Eksempelvis er der begyndt energirenovering af en række skoler i 2018, men resultatet heraf vil først kunne måles i 2019 eller 2020.

El-forbruget fra både bygninger og de tekniske anlæg er samlet set faldet. Af eksempler på indsatser for at nedbringe el-forbruget, kan man pege på Ringsted Forsynings længerevarende indsats med at udskifte luftblæsere på Central renseanlægget. I de kommunale bygninger der bl.a. indført fast kontrol med ventilationsanlæg.

På transportområdet, der består af kørsel i tjenestebilerne og tjenestekørsel i private biler, er der sket en lille stigning i CO2-udledningen Det skyldes, at der er kørt flere kilometer i 2018 end i 2017. Ser man imidlertid på kørte km pr. liter, er tallet forbedret fra 2017 til 2018. Bilerne har således kørt længere på literen, hvilket viser, at det går den rigtige vej på transportområdet.

Redegørelse for indsats i 2019 og potentialer

Fjernvarmen står i dag for det største energiforbrug med 58 %, mens el-forbruget og forbruget af naturgas står for hver 18 %. Olie udgør efterhånden en meget lille andel af energiforbruget.

Ser man på hvilke kilder der står for den største andel af CO2-udledningen, er det el-forbruget med 50 %. At fjernvarmen med det største forbrug ikke også står for den største CO2-udledning skyldes, at fjernvarmen i dag primært produceres på vedvarende energikilder. Omvendt står transporten kun for 1 % af kommunens energiforbrug, men bidrager med 10 % af CO2-udledningen. Det skyldes, at kommunens bilpark primært kører på benzin og diesel.

I 2019 er der indsatser, der tilgodeser begge disse forhold, idet der igangsættes store belysningsprojekter på skolerne og i svømmehallen. På transportområdet er der planer om at vægte miljø og CO2-udledning højt i udbud af tjenestebiler.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag orienterer om det årlige regnskab for CO2-udledningen fra Ringsted Kommunes egen drift. Ringsted Kommune er forpligtet til at udarbejde regnskabet i henhold til aftale om Klimakommune med Danmarks Naturfredningsforening. Regnskabet indeholder også en kort redegørelse for, hvordan Ringsted Kommune vll nå CO2-målet for 2019.

Udvalgenes indstilling anbefales godkendt.

Udvalget indstiller, at der ikke godkendes forlængede sagsbehandlingsfrister.

Udvalget tilslutter sig Handicaprådets bemærkninger.

Ej til stede: Sadik Topcu

Udvalget følger Ældrerådets indstilling.

Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ifølge Lov om retssikkerhed og administration § 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder.

Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt.

Det indstilles, at puljen til fritidsaktiviteter forankres i Skolecenteret.

Sagen genoptages efter behandling i Børne- og Undervisningsudvalget med henblik på at fastsætte kriterier for tildeling fra puljen.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hidtil har indgangen til puljen for fritidsaktiviteter i Ringsted været betinget af forældrenes forsørgelsesgrundlag. På trods at gentagne udvidelser af målgruppen og et ihærdigt oplysningsarbejde har det imidlertid vist sig vanskeligt at anvende puljens midler. Med inspiration fra Holbæk kommune, hvor puljen udmøntes af fagpersonale på skole- og fritidsområdet (bilag), er der afholdt møde mellem Arbejdsmarkedscentret og Skolecentret om puljen, og på den baggrund foreslås det, at Puljen for fritidsaktiviteter forankres i Skolecentret, således at indgangen til puljen fremadrettet vil være via en faglig vurdering af barnets behov

Skolecenteret har den tætte kontakt til børnene og har til opgave at vurdere børnenes trivsel. Alle børn trivselsvurderes to gange årligt. Ved tegn på mistrivsel eller social eller økonomisk udsathed hos et barn, drøftes barnets sag på et tværfagligt dialogmøde mellem lærere og pædagoger på skolen. Puljen til Fritidsaktiviteter vil i høj grad kunne bidrage til den understøttende indsats for et udsat barn, og en vurdering af om barnet vil kunne profitere af støtte til en fritidsaktivitet, vil derfor være en naturligt led i drøftelserne på dialogmødet.

Det faglige personale, der skal kunne indstille til puljen er lærere, pædagoger, SSP-medarbejdere og andet relevant fagpersonale, der er i kontakt med børnene. Herudover kan frivillige i foreninger og andre relevante personer, som er i kontakt med børnene, henvende sig til fagpersonalet, hvis de vurderer, at et barn har behov for støtte fra puljen.

Børnenes behov for støtte fra puljen til fritidsaktiviteter vurderes ud fra et fagligt skøn, hvoraf 2 ud af tre følgende kriterier skal være aktuelle i sagen:

• sociale forhold
• barnets trivsel
• økonomisk trang

Dialogmødet, som repræsenteret ved skolelederen, er den besluttende instans. Forældrene inddrages i beslutningen og vejledes i hvordan barnet skal anvende støtten og tilbuddet om den valgte fritidsaktivitet.

Forældrenes forsørgelsesgrundlag vil således ikke være et kriterie for at få del i puljemidlerne, men alene fagpersonalets vurdering af, om barnet vil kunne drage fordel af indsatsen.

Herunder skal det i enhver sag vurderes, om fritidsaktiviteten kan dækkes under serviceloven eller af andre tilskud, inden der bevilges midler fra puljen ligesom det vil indgå i vurderingen, om barnet i forvejen deltager i en fritidsaktivitet eller er i risiko for at falde ud af en konstruktiv aktivitet.

Det anbefales yderligere:

• at aldersgruppen øges til fra 15 til 16 år, med mulighed for dispensation til og med det 18. år
• at kriteriet om loftet på 2.500 kr. årligt hæves til 3.000 kr., da aktiviteter som f.eks. musikskolen og svømning kan være et stor udgift. 
• at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder dog med årlig genansøgning.

Det foreslås videre, at puljens organisering evalueres efter to år, men henblik på en vurdering af i hvilket omfang midlerne er brugt, og om puljen er nået ud til flere børn i målgruppen.