Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-10-2019

Anbefales godkendt.

 

Økonomiudvalget bemærker, at ved sene indkaldelser til udvalgsmøder, følges indkaldelsen af en forklaring på årsagen til den sene indkaldelse. Tidsfrister bør så vidt muligt overholdes.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 01-10-2019

Godkendt.

 

Ej til stede: Timo Jensen og Henrik Kjær

Indstilling

Direktionen indstiller, at det godkendes at kommunegarantien videreføres til det ønskede omlægningslån.

Vurdering

Lånomlægningen vil sikre andelsboligforeningen en nettobesparelse (mindre ydelser) på 1 mio. kr. De lavere ydelser vil i sig selv mindske risikoen for misligholdelse af lånet og indløsning af kommunegarantien. Administrationen vurdere at risikoen ved videreførelse af kommunegarantien til det ønskede nye lån er beskeden.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Inddragelse og høring

Ingen

Beskrivelse af sagen

Byrådet besluttede 9. maj 2005 at yde en kommunegaranti for et projekt med 38 ustøttede andelsboliger på Skovgården 2-78 (nu Andelsforeningen Skovgårdshave) efter Almenboliglovens §160n.

 

Af den oprindelige lånegaranti, se bilag 2, fremgår det at den samlede hovedstol oprindelig var på 45,6 mio. kr. og at kommunes garantiforpligtelse ophører når obligationsgælden er nedbragt til 37,0 mio. kr.

 

Andelsboligforeningens obligationsrestgælden før en eventuel låneomlægning er pr. 1. januar 2020 på 39,6 mio. kr. fordelt på et lån på 22,8 mio. kr. og et lån på 16.8 mio. kr. (som ønskes omlagt). Obligationsrestgælden skal (før en evt. omlægning) nedbringes med yderligere 2,6 mio. kr. før garantiforpligtelsen ophøre den 1. oktober 2022.

 

Ved omlægning af det ønskede lån pr. 1. januar 2020 estimeres restobligationsgælden at stige til 17,5 mio. kr. fordi det gamle lån indfries til kurs 100 og det nye lån optages til kurs 95,4 – se bilag 3. Obligationsrestgælden skal (efter en evt. omlægning) nedbringes med yderligere 3,4 mio. kr. før garantiforpligtelsen ophøre den 1. januar 2024.

 

Andelsboligforeningen vil ved den foreslåede lånomlægningen opnå en nettobesparelse på 1,0 mio. kr. på deres lån. Kommunens garantiforpligtelse vil ved lånomlægningen stige med 842 t.kr. og ophøre 15 måneder senere.

 

Lovgrundlag:

Byrådet kan overføre garantien til det nye lån efter Almenboliglovens § 160p:

 

§ 160 p. Ved omprioritering af lån, hvortil der ydes garanti i henhold til § 160 n, kan kommunalbestyrelsen overføre garantien til omprioriteringslånet. Der ydes samme procentvise kommunale garanti for omprioriteringslånet som for det indfriede lån på indfrielsestidspunktet.”

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

x

 

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Andelsboligforeningen Skovgårdshave søger gennem Nordea om vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af realkreditlån, se bilag 1. Byrådet skal beslutte om de vil godkende videreførelse af kommunegarantien til et omlægningslån.

 

Sagen behandles på et ekstraordinært møde i Plan- og Boligudvalget, fordi administrationens behandling af sagen vurderes at have taget for lang tid. Konsekvensen ved at vente med behandlingen af sagen til det ordinære møde i Plan- og Boligudvalget er at Andelsboligforeningen i så fald først kan omlægge lånet pr. 01.04.2020, hvilket medfører en risiko for rentestigning på det nye lån. Andelsboligforeningen ønsker at undgå renterisiko og derfor omlægge lånet hurtigst muligt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-10-2019

Intet.