Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Indledning

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Byrådsmødet den 11. januar godkendte byrådet tidplanen for budget 2022, med den tilføjelse at der ønskes et særskilt oplæg om bredere borgerinddragelse, blandt andet med digitale værktøjer. I forlængelse heraf, afholdte Økonomiudvalget den 1. februar en temadrøftelse, vedrørende de politiske forventninger til borgerinddragelse i forbindelse med budgetprocessen. På baggrund af byrådets beslutning og økonomiudvalgets drøftelse, har administrationen udarbejdet mulige scenarier for borgerinddragelsen i budget 2022. Foruden borgerinddragelsen som beskrevet i sagen, fastholdes de skriftlige høringer som normalt, hhv. før og efter sommerferien. 

Beskrivelse af sagen

Ringsted Kommune har i mange år haft tradition for at arbejde med borgerinddragelse i forbindelse med budgettet. I forbindelse med budgetprocessen, er der i de seneste år blevet gennemført et borgermøde på Ringsted bibliotek, hvor borgerne kunne møde op og drøfte de forskellige forslag. Derudover blev der gennemført en facebook- dialog, hvor borgerne havde mulighed for at stille politikerne spørgsmål til budgettet.

Erfaringen fra de seneste år er, at der var et begrænset antal fremmødte til mødet på biblioteket, hvorimod der var mere interaktion i forbindelse med budgetdialogen via Facebook. Årsagen til det lave fremmøde i forbindelse med borgermødet på biblioteket, skal muligvis findes i det faktum at mødet er blevet afholdt på en hverdag, hvor mange borgere i forvejen har forskellige arrangementer og forpligtelser. Derudover vides det erfaringsmæssigt at budgetprocessen i sin helhed virker abstrakt og langt væk fra hverdagen, for de borgere der ikke har forudgående kendskab til kommunens drift og udvikling. Det kan derfor generelt være svært at øge antallet af fremmødte borgere til arrangementer i relation til budgetprocessen. Erfaringen er desuden at flere borgere involverer sig, når budgetprocessen omhandler beslutninger, som påvirker dem meget direkte, eksempelvis i forbindelse bestyrelsesarbejde i skole og dagtilbud, lokalplaner og konkrete tiltag som eksempelvis Roskildevejprojektet. I Ringsted er der desuden en bred forankring omkring landsbyråd og Landsbyforum.

Som konsekvens af det lave fremmøde har administrationen opsat forskellige scenarier for borgerinddragelsen, med henblik på at sikre, at flere borgere bliver inddraget i samtalen om budget 2022:

Scenarie 1A:

Der afholdes et kombineret udendørs/indendørs budget borgermøde lørdag den 22 maj. Ved at afholde borgermødet den 22. maj, afvikles borgermødet i høringsperioden. Borgermødet vil blive afholdt på torvet, med tematisk opdelte telte. Borgermødets temaer vil være:

  • Børn og unge
  • Klima og miljø
  • Liv på landet og i byen
  • Ældre

Ved at opdele borgermødet i temaer, skabes der en klarere ramme omkring dialogen. Hvert tema vil få en stand, hvor politikere og borgere kan indgå i dialog om det tematiske område. På forhånd vil administrationen udarbejde informationsmateriale om den overordnede udvikling indenfor hvert område, med udgangspunkt i eventuelle handleplaner, kommunens vision og væsentlige beslutninger fra tidligere års budgetter.

Selve borgermødet vil blive afholdt udendørs i telte, hvilke vil give de bedste muligheder for at gennemføre borgermødet, med respekt for de til den tid gældende Corona-restriktioner. I forbindelse med borgermødet vil der være muligt for borgerne at få en guidet rundvisning på rådhuset, hvilket vil være med til at tiltrække borgerne til borgermødet.

Det skal dog bemærkes at den 22. maj vil være sammenfaldende med pinsen, hvilket kan have indflydelse på fremmødet. Der er desuden planlagt Kids Tour 2021, som er et arrangement der forventes at tiltrække borgere fra andre kommuner. De nærmeste byer som også har besøg af Kids Tour er Vallensbæk i maj og Køge og Holbæk i august.

Scenarie 1B:

Samme som scenarie 1A, men gennemført fredag den 21. om eftermiddagen. Ved at afholde det fredag, kan man muligvis imødegå et lavt fremmøde, da borgerne i mindre grad vil have planer i relation til pinsen. Ved at gennemføre det på en hverdag, er der dog en risiko for, at borgere ikke har mulighed for at deltage, grundet arbejde eller andre forpligtelser.

Scenarie 1C:

Samme scenarie som 1A og 2B, men dagen vil blive gennemført på en senere dato, uafhængigt af høringsperioden, da man derved vil undgå sammenfaldet med pinsen. Dette vil muliggøre at gennemføre arrangementet en dag, hvor flere borgere kan deltage. Til gengæld vil det ske på bekostning af sammenfaldet med høringsperioden.

Scenarie 2

Scenarie 2 er lig scenarie 1, i den forstand af temaerne fastholdes. Den væsentligste forskel fra de andre scenarier er, at temamøderne her afholdes decentralt, eksempelvis i Sundhedshuset, Businesspark Sjælland, Outlettet etc. Fordelen ved denne model er, at borgermødet vil komme bredere ud hvor borgerne befinder sig i forvejen, ligesom at rammerne ydermere kan styrke tematikkerne, eksempelvis ved at gennemføre borgermødet om ”Natur og miljø” ved end å, eller ”Børn og unge” på en skole. De decentrale borgermøder vil dog sprede borgere og politikere, og dermed stille større krav til antallet af deltagere, da flere lokationer skal bemandes. Ydermere kan det risikeres at de nogle af de udvalgte temaer har lavt fremmøde, mens andre har et stort fremmøde, hvilket vil besværliggøre ressourcefordelingen mellem de enkelte møder.

Fælles for alle scenarier er at den velkendte Facebook-dialog fastholdes i den eksisterende form den 19. maj, da den de senere år har været velbesøgt og dannet ramme om dialog.

Som supplement til alle scenarier, bliver der desuden gennemført et digitalt element. Det digitale element vil bestå af en kampagne på kommunens Facebook side. Administrationen vil udarbejde en eller flere korte info-film eller andre former for materiale, indeholdende en beskrivelse af udviklingen indenfor de udvalgte emner, med det formål at klæde borgerne bedst muligt på til at indgå i en aktiv dialog. I forbindelse med materialet vil der også blive gjort opmærksom på muligheden for at deltage i den direkte dialog med politikerne i forbindelse med henholdsvis borgermødet og facebookdialogen, med henblik på at styrke fremmødet.

Inddragelse og høring

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Det vurderes at det generelt kan være udfordrende at gennemføre borgerinddragelse med mange fremmødte, da budgetprocessen for mange borgere kan være svær at forholde sig til. I forlængelse heraf vurderes det at det er lettere at skabe interesse for udvalgte, håndgribelige budgetforslag, hvorfor budgettet foreslås opdelt i temaer. Opgaven med borgerinddragelse kompliceres yderligere af, at de to weekender i høringsperioden falder sammen med hhv. Kristi himmelfarts ferien samt pinsen, hvorfor det må forventes at en del af Ringsteds borgere holder ferie.

Det vurderes dog samlet set, at scenarie 1 vil være den bedste løsning, da den optimerer muligheden for at der bliver et stort fremmøde, samtidig med at borgermødet bliver afholdt samtidig med høringsperioden. Der er en risiko for at sammenfaldet med pinsen vil betyde et mindre fremmøde, hvilket i et omfang kan imødegås ved at skabe opmærksomhed omkring borgermødet via Facebook siden og gennem kommunens øvrige kommunikation.

Det vurderes endeligt at borgermødet kombineret med de to Facebook elementer, Facebook dialogen og Facebook kampagnen, giver Ringsteds borgere gode muligheder for at deltage i budgetprocessen.

Generelt er det administrationens vurderingen at det at skabe større engagement og deltagelse ift. budgettet vil kræve mange ressourcer, som kan anvendes med større udbytte på konkrete projekter og politikker

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ikke konsekvenser for handicapområdet

Indstilling

Direktion indstiller  

  1.  at Ringsted Kommune gennemfører borgermødet i forbindelse med budgetprocessen som beskrevet i scenarie 1A.

      2. at administrationen gennemfører de digitale elementer som beskrevet.

Beslutning

Taget til efterretning med den bemærkning, at der ønskes en sag med forslag til præcisering af klageadgang ved afvisning af adgang til at lydoptage møder.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres Økonomiudvalget og Byrådet om borgerrådgiverens afsluttende udtalelse i sagen om myndighedsenhedens praksis for optagelse af møder. 

Beskrivelse af sagen

Byrådet har anmodet borgerrådgiveren om at fremlægge sager af egen drift for Økonomiudvalget og Byrådet, når disse afsluttes.

I vedlagte udtalelse afslutter jeg min undersøgelse af myndighedsenhedens praksis for optagelse af møder, som er iværksat af egen drift.

Ved brev af 21. december 2018 iværksatte jeg sagen på baggrund af en korrespondance på Byrådsportalen, der indikerede, at myndighedsenheden havde en fast praksis for at afvise borgeres anmodninger om optagelse af møder.

Den 31. juli 2019 udtalte jeg mig om sagen efter at have gennemgået administrationens udtalelse, reglerne på området og sagsmaterialet i øvrigt.

I min udtalelse af 31. juli 2019 anbefalede jeg, at kommunen udarbejdede et fælles og bindende regelsæt for, hvorledes vi i Ringsted Kommune behandler borgere, der ønsker at optage møder. Jeg anbefalede, at der blev orienteret om dette regelsæt via kommunens hjemmeside.

Jeg kan overordnet konkludere, at kommunen har fulgt mine anbefalinger, idet der er udarbejdet et bindende og fælles sæt retningslinjer for optagelse af møder, som gælder for alle borgere. Jeg kan også konstatere, at borgerne kan orientere sig i retningslinjerne (for borgere) på kommunens hjemmeside.

Jeg har desuden fulgt myndighedsenhedens praksis i et år, og det er mit umiddelbare indtryk, at myndighedsenheden følger kommunens nuværende praksis. 

Jeg har ikke umiddelbart bemærkninger til kommunens retningslinjer for borgere.

I forhold til kommunens retningslinje for medarbejdere har jeg i forbindelse med Byrådets behandling af retningslinjerne den 7. september 2020 afgivet bemærkninger hertil i et høringssvar af 21. august 2020. Jeg har den 18. januar 2021 henvendt mig til administrationen med opklarende spørgsmål i sagen, idet jeg ikke kunne konstatere, om mine bemærkninger i høringssvaret af 21. august 2020 var taget til efterretning. Jeg gennemgår min henvendelse til administrationen nærmere i vedlagte udtalelse. 

Samlet set er det min indtryk, at der fortsat er uklarheder i retningslinjerne, som jeg ikke kan se er slået igennem i min kontakt til administrationen. Disse uklarheder har jeg ad flere omgange rettet henvendelse til administrationen om. Det er mit indtryk, at administrationen og borgerrådgiveren ikke altid har haft den samme opfattelse af de juridiske problemstillinger i sagen. 

Som borgerrådgiver har jeg ikke kompetence til at gennemtvinge forandringer i administrationen men kan alene gøre opmærksom på de steder, hvor jeg mener, at forvaltningen kan sætte ind.

Jeg finder det ærgerligt at de forandringer og forslag til forbedringer i organisationen, som jeg har påpeget i forløbet, har vist sig svære at få indført.

Inddragelse og høring

Ingen. 

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

-

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller, at den afsluttende udtalelse om myndighedsenhedens praksis tages til efterretning. 

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Sagsgang: 

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x

x

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Orientering om den løbende opfølgning der sker i administrationen på baggrund af borgerrådgiverens årsberetninger for henholdsvis 18/19 og 19/20.

Beskrivelse af sagen

Borgerrådgiverfunktionen i Ringsted Kommune blev etableret den 1. august 2018 og har til formål at styrke dialogen mellem borger og kommune og at sikre borgernes retssikkerhed under sagsbehandlingen. Dette sker bl.a. ved at borgerrådgiveren en gang om året udarbejder en årsberetning til Byrådet. Årsberetningen skal understøtte Byrådets tilsyn med den kommunale forvaltning og give byrådsmedlemmerne og den administrative ledelsen viden om den administrative praksis, ex. når der er steder, hvor det ikke fungerer efter hensigten og komme med forslag til, hvordan sagsbehandlingen kan forbedres. 

Administrationen har på baggrund af årsberetningerne for 18/19 samt 19/20 iværksat en række tiltag, for at forbedre sagsbehandlingen i kommunen. Byrådet er desværre ikke tidligere orienteret om de tiltag, som var iværksat i forbindelse med årsberetningen for 18/19 og derfor sker der nu en samlet orientering for tiltag iværksat på baggrund af begge årsberetninger.

Opfølgning på borgerrådgiverens årsberetning for 19/20:

Borgerrådgiveren udgav den 31. juli 2020 sin årsberetning for 19/20.

Byrådet besluttede den 7. september 2020, at tage borgerrådgiverens årsberetning til efterretning.

Borgerrådgiveren anbefalede følgende for alle centre: 

  1. At ledelsen sikrer, at medarbejderne har eller får den fornødne viden om organisationens sammensætning og opgavefordeling.
  2. At ledelsen sikrer, at samarbejde og koordinering etableres i mellem centrene.
  3. At ledelsen understøtter og sikrer medansvaret for den fælles opgaveløsning hos medarbejderne.
  4. At ledelsen sikrer gode sagsrutiner og arbejdsgange til styring af sagerne.
  5. At ledelsen sikrer fokus på borgeres ret til at klage, og at klager bruges løbende og konstruktivt til at skabe læring i afdelingen.

Borgerrådgiveren vil senest følge op på disse anbefalinger ved afgivelsen af næste årsberetning.

Borgerrådgiverens årsberetning for 19/20 har været drøftet på Koncernledelsesmøde og der følges op på personalemøder i fagcentre og stabe.

Ad 1., 2. og 3. – Viden, samarbejde og koordinering

Der arbejdes på at sikre at alle medarbejdere i kommunen har det fornødne overblik over, hvilke enheder der har hvilke opgaver og at medarbejderne er i stand til at finde disse oplysninger på en nem og overskuelig måde, så borgerne kan få svar på deres henvendelser. Dette gøres ved at opdatere oplysningerne på Ringsted Kommunes intranet – Midtpunktet. Derudover relanceres kommunens værdigrundlag ”sådan møder vi borgeren”, hvor det også fremgår, at alle medarbejdere skal sikre, at borgerne får hurtig kontakt til den rigtige medarbejder.  

Der vil også være øget fokus på medarbejdernes pligt til at vejlede borgerne og videresende henvendelser til andre enheder, dels i forbindelse med de juridiske kurser generelt, men også i forbindelse med den tværgående indsats om ”Sikker kommunikation” (se nedenfor). Indsatsen med ”Sikker Kommunikation” er igangsat på baggrund af borgerrådgiverens årsberetning for 18/19, og her inddrages alle centre og stabe.

Ad 4. – Sagsrutiner og arbejdsgange

Der arbejdes i alle fagcentrene på at sikre gode sagsrutiner og arbejdsgange til styring af sagerne i kommunen. God sagsstyring og gode sagsrutiner er også med til at forbedre medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Dette arbejde igangsættes inden for de enkelte sagsområder, da der er stor forskel på, hvordan sagerne skal behandles fra område til område. 

Ad. 5. – Ret til at klage og læring

Administrationen er generelt opmærksomme på at borgerne oplyses om, at de kan klage over de afgørelser, hvor der er klageadgang. Ligesom administrationen også er meget opmærksomme på at henvise utilfredse borgere til borgerrådgiveren. Der er i administrationen af en bred accept af, både hos medarbejdere og ledere, at borgerne påklager afgørelserne og at dette selvfølgelig ikke skal have indflydelse på, hvordan borgeren behandles.

Administrationen vil bede borgerrådgiveren om, at gøre administrationen (fx den relevante centerchef) opmærksom på, de hvis der er situationer, hvor borgere er nervøse eller bange for at klage, selvfølgelig så borgerens anonymitet sikres. Med det formål at borgerens ret til at klage, kan blive indskærpet i centeret eller den relevante enhed. Administrationen er opmærksomme på, at det kan være svært for borgerne at klage og at nogle måske afholder sig fra dette og vil fortsat arbejde på at sikre alle borgeres retssikkerhed i den forbindelse.

I forhold til systematisk at bruge klagerne til at skabe læring i enhederne, så foregår der allerede systematisk læring på baggrund af klagerne til borgerrådgiveren, både i de centre som har flere sager og i de centre, som har færre sager.

Derudover er det besluttet, at der etableres et netværk af forvaltningsretlige ”fyrtårne” på tværs af kommunen. Meningen med netværket er, at drøfte generelle juridiske problemstillinger i relation til offentlig ret og forvaltningsret, for at højne det generelle forvaltningsretlige niveau på tværs af kommune. Ligesom det er tanken, at man i netværket kan drøfte de sager borgerrådgiveren har behandlet og som giver anledning til overvejelser på tværs af kommunen – så centrene og stabene kan lære af hinanden.  

Opfølgning på borgerrådgiverens årsberetning for 18/19

Borgerrådgiveren udgav den 31. juli 2019 sin årsberetning for 18/19. Af årsberetningen fremgik det, at borgerrådgiveren ønskede, at alle centrene fremadrettet arbejdede på at forbedre deres skriftlige svar til borgerne.

Byrådet besluttede den 9. september 2019, at tilslutte sig borgerrådgiverens anbefalinger og anmodede administrationen om, at udarbejde en redegørelse for, hvordan der følges op på borgerrådgiverens anbefalinger i fagcentrene. Borgerrådgiveren ønskede at afrapportere over for de enkelte centerchefer på et møde i forhold til centerets egne sager.

Borgerrådgiveren anbefalede følgende:

  1. Borgernes klager skal besvares, og centrenes skal sikre, at besvarelsen er både fyldestgørende og forståelig for borgeren.
  2. Centrene skal i besvarelsen forholde sig til evt. affødte konsekvenser, som svaret måtte have for borgeren.
  3. Borgeren skal også have et skiftligt svar, selv om centrene tilbyder borgeren et møde.
  4. Centrene skal være opmærksomme på, hvem der besvarer en borgerklage og om borgeren eksempelvis er repræsenteret, om borgeren er part i sagen og om der klages over afgørelsen eller sagsbehandlingen mv.
  5. Centrenes besvarelse skal fremsendes til borgerne som sikker post.

Ad 1, 2 og 4. – Besvarelse af klager (herunder formalia) og vejledning om konsekvenser.

De forhold borgerrådgiveren her har fremhævet under disse punkter relaterer sig alle til enten almindelig forvaltningsretlige principper, regler og det man kalder god forvaltningsskik og har derudover også en element af kommunikation. Dette er altså til dels et spørgsmål om, at medarbejderne skal være klar over, hvilke regler der gælder og dels et spørgsmål om, hvordan disse regler konkret skal udmøntes i den enkelte sag.

For at imødekomme behovet for kendskabet til reglerne afholdes der generelle juridiske kurser, som alle administrative medarbejdere har mulighed for at deltage i inden for følgende områder:

  1. Grundlæggende offentlig ret (hvilke generelle regler er man underlagt som offentlig ansat)
  2. Forvaltningsret – den gode afgørelse (fokus på sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven)
  3. Persondataret
  4. Aktindsigt

Det er besluttet, at kurset i grundlæggende offentlig ret er obligatorisk for nye administrative medarbejdere. Ud over de fælles kurser afholder Jura-teamet gerne lokale kurser i de enkelte centre, enheder og teams om konkrete juridiske emner. Der arbejdes også på at udarbejde kurser om bestemte emner og gøre disse tilgængelige som e-læring.

Disse regler er ligeledes tænkt ind i projektet ”Sikker Kommunikation” se nedenfor under Ad 5.

Endvidere fremgår det af Ringsted Kommunes politik om ”kommunikation og borgerinddragelse” (som vedtaget af Byrådet den 12. november 2018), hvordan Byrådet ønsker at administrationen forholder sig til kommunikation med borgerne i kommunen. En politik som de enkelte centerchefer, stabschefer og ledere dagligt arbejde på at omsætte så politikken danner grundlag for den kerneopgave medarbejderne udfører.  

Ad 3. – Skriftlige svar.

Borgerrådgiveren har på afrapporteringsmøderne i de centre, hvor dette har været et problem gjort opmærksom på, at der kan være behov for at give et skriftligt svar på trods af, at der fx er afholdt et møde med borgeren om klagen. Det er nu klart for alle centre, at der fortsat kan være brug for et skriftligt svar, selvom der er afholdt et møde.

Ad 5. – Sikker post.

I forhold til informationssikkerhed mere generelt tilbydes alle nyansatte – både administrative og ikke-administrative medarbejdere et introkursus i informationssikkerhed. Disse afholdes hver måned af Jura, Digitalisering og IT.

I forhold til borgerrådgiverens betragtning om, at afgørelser skal fremsendes som sikker post. Er det besluttet at der igangsættes et projekt om ”Sikker Kommunikation”. Formålet er at undervise alle relevante medarbejdere i de informationssikkerhedsmæssige og de forvaltningsretlige regler i forbindelse med afgørelser og anden kommunikation.  

Der afholdes undervisningsforløb i samtlige stabe og centre, for at gøre medarbejderne i stand til at vurdere hvilken kommunikationsform, der bør anvendes i den konkrete situation samtidig med, at de generelle principper for den offentlige forvaltnings kommunikation med borgerne genopfriskes (herunder vejledningspligtens indhold, kravene til indholdet af en afgørelse, besvarelse af klager o.lign.). Herunder de punkter borgerrådgiveren har påpeget i sin årsberetning for 18/19 og 19/20. 

”Sikker Kommunikation” skulle have været gennemført i foråret og sommeren 2020, men da de kommunale medarbejdere blev hjemsendt i foråret på baggrund af Covid-19, var det ikke muligt at gennemføre undervisningen i sikker kommunikation, i overensstemmelse med den plan der var udarbejdet. Da der var tale om kurser og oplæg, som umiddelbart var tænkt som fysisk undervisning i de enkelte teams og centre, var det som følge af sundhedsmyndighedernes retningslinjer, nødvendigt at udskyde undervisningen. 

Samtidig besluttede administrationen at gennemføre et testforløb (bl.a. i Myndighedsenheden) af en sikkerhedsløsning, som skulle gøre det lettere for medarbejderne i kommunen, at sende sikre mails. For ikke at undervise medarbejderne i brugen af den ”gamle løsning ” for efterfølgende at introducere en ny løsning blev undervisningen i ”sikker kommunikation” (også af denne årsag) udskudt.

Testforløbet blev afsluttet med udgangen af september 2020 med et meget positivt resultat og Myndighedsenheden bruger fortsat sikkerhedsløsningen. Det er derfor nu besluttet, at denne sikkerhedsløsning rulles ud til alle relevante medarbejdere i forbindelse med at undervisningen i ”Sikker Kommunikation” gennemføres i løbet af forår og sommer 2021. At det sker sammen med undervisningen i ”Sikker Kommunikation” skyldes, at der når det rulles ud vil være en række nye knapper og funktionaliteter, som bruger skal præsenteres for.  

Der er besluttet at en del af undervisning skal foregå som e-læring. Dette vil øge fleksibiliteten for de medarbejdere som skal gennemføre kurserne, sikre at der også kan gennemføres kurser når medarbejdere er hjemsendt og sikre at administrationen har overblik over hvem der har gennemført kurser og dokumentere dette, hvilket er et krav på det persondataretlige område. Der er valgt et system som kan bruges til at udarbejde e-læringskurser og som administrationen forventer at kunne tage i brug i starten af april.  

Det er centercheferne, som sammen med de relevante ledere, har besluttet hvilke medarbejdere, der skal undervises. Det er vurderingen, at der undervises i 1-3 timer afhængigt af, hvilke medarbejdere, der er tale om. Det er planen, at der i videst muligt omfang bruges eksempler fra medarbejdernes egen hverdag, for at gøre undervisningen så nærværenden og forankre læringen bedst muligt.

Det er Jura, Digitalisering og IT i Ringsted Kommune, som står for undervisningen med input fra de enkelte enheder og centre.  

Derudover har flere af centrene igangsat lokale tiltag, hvor der arbejdes systematisk med borgerrådgiverens anbefalinger.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Der iværksættes løbende tiltag i Ringsted Kommune, med henblik på at sikre og forbedre borgernes dialog med kommunen samt sikre, at vi overholder alle de regler, vi er underlagt som offentlig myndighed. Dette sker både på et mere overordnet og strategisk plan, men også i de mindre og nogen gange lokale forbedringer.

Dette arbejde tager udgangspunkt i de politikker Byrådet har vedtaget eksempelvis politikken om kommunikation og borgerinddragelse fra nov. 2018 og Ringsted Kommunes værdigrundlag for mødet med borgerne ”Sådan møder vi borgeren”.

Administrationen arbejder på at sikre fokus på læring i forbindelse med sagsbehandlingen og klager over denne og arbejder på, at forbedre kommunens møder med borgeren og kvaliteten af de afgørelser der træffes. I den forbindelse er borgerrådgiverens årsberetning et vigtigt værktøj for administrationen i forhold til at kunne identificere både kendte problemstillinger i sagsbehandlingen, men også problemstillinger, som administrationen ikke selv har opdaget. 

Dette indebærer, at administrationen forholder sig til de konkrete sager, hvor borgerrådgiveren er involveret, såvel som borgerrådgiverens årsberetning, samt afgørelser fra relevante klageinstanser og afgørelser fra Folketingets Ombudsmand og det kommunale tilsyn hos Ankestyrelsen.

Med ovenstående tiltag er det administrationens vurdering, at Ringsted Kommune arbejder frem mod at styrke kommunens dialog med borgerne og sikre borgernes retssikkerhed ved en række tiltag, som tager udgangspunkt i de problematikker borgerrådgiveren har givet udtryk for i sine årsberetninger.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Ad 1: Til efterretning 

Ad 2: Anbefales godkendt.