Denøkonomiske politik definerer en række pejlemærker, som Byrådet styrer efter.Den sætter dermed de overordnede økonomiske rammer for det enkelte årsbudgetlægning.
Forat sikre et så præcist og aktuelt udgangspunkt som muligt for de politiskebudgetforhandlinger, er der udarbejdet en række forslag til ændringer ogjusteringer, som beskrives nedenfor.
Overskud på den ordinære drift
Tidligerehar man opereret med et fast mål for resultatet af den ordinære drift som i dennuværende politik udgør 120 mio. kr., til dækning af afdrag, anlæg,budgetbuffer og eventuel likviditetsopbygning.
Derudoverhar man afsat en yderligere budgetbuffer på 3 mio. kr.
Disseposter vil naturligt variere over årene, eksempelvis kan der være forskel iafdragsprofilerne på kommunens lån m.v.
Forat give Byrådet mulighed for i højere grad at prioritere, foreslås det, atmålsætningen opbygges som en række byggeklodser, som til sammen kan give åretsmåltal.
Detforeslås, at det vil være en del af årets budgetlægning at fastsætte størrelsenpå de enkelte poster ud fra likviditetsforventning, langfristet gæld, størrefremtidige anlægsposter mv.
Teknisk serviceudgiftspulje
Detforeslås, at første målsætning om etablering af en teknisk serviceudgiftspuljepå budgetlovens maksimale størrelse, gøres mere tidløs ved at sletteparentesen, som oplyser årets beløbsmæssige størrelse.
Grundkapital til almene boliger
Almentboligbyggeri etableres med offentlig støtte og siden 1. juli 2012 har kommunenskulle dække 10 % af den samlede anskaffelsessum som en kommunal grundkapital.
Finansieringenaf udgifter til den kommunale grundkapital til almene boliger foreslås fastlagti den økonomiske politik som en del af de byggeklodser, som skal dækkes afoverskud på den ordinære drift.
Teknisk budget
Ændringernei afsnittet er alene af sproglig karakter.
Tilvejebringelse af økonomiskråderum til servicemæssige omprioriteringer
Som en konsekvens af den vedtagne budgetproces,slettes afsnittet i tredje punkt om grænsen for ønskelistens omfang.
Detpræciseres derudover, at rammer og grænser mv. for ønsker ogeffektiviseringsforslag fastlægges i budgetprocessen.
Skatteudskrivning
Takstområdet på det skattefinansierede område ergenerelt regelstyret med faste regler og grænser for takstfastsættelsen.
Detforeslås derfor at fjerne målsætningen om takster.
Kassebeholdning og den gennemsnitlige likviditet
RingstedKommunes likviditet er markant forbedret de senere år og den økonomiskesituation er derfor ændret i forhold til tidligere. Det foreslås derfor, at dennuværende målsætning om at kassevirkningen set over en budgetoverslagsperiodeikke samlet må være negativ fjernes.
Målsætningenvar hensigtsmæssig i en periode med behov for kasseopbygning, men kan sættebegrænsninger for investeringer og udvikling i år med god likviditet og godekonjunkturer.
Lovgivningsmæssigter der alene krav om en positiv gennemsnitlig beholdning (kassekreditreglen),men i praksis bør den gennemsnitlige likviditet være mindst 1.000 kr. pr.indbygger, svarende til ca. 35 mio. kr. for Ringsted Kommune. Falder den tilunder dette, vil en kommune typisk blive kontaktet af Indenrigsministeriet medhenblik på en genopretningsplan.
Udoverovenstående niveau for den gennemsnitlige likviditet bør der også værekapacitet i kassebeholdningen til at fungere som stødpude overfor eventuelleuforudsete udgifter og som buffer til eventuelle fremtidige investeringer mv.
Hidtilhar der været målsætninger for både ultimo-likviditeten og for dengennemsnitlige kassebeholdning. Det foreslås fremover alene at sætte mål forden gennemsnitlige kassebeholdning, da det er den kommunens måles på ikassekreditreglen. Desuden er der en nær sammenhæng mellem de to beløb, ogderfor er det unødvendigt med to målsætninger.
Detforeslås at sætte en laveste grænse for kommunens gennemsnitlige likviditet på150 mio. kr. der ses ud fra en betragtning om 50 mio. kr. i grundkapital samten buffer på 100 mio. kr. til håndtering af overførte beløb på drift oganlæg.
Gældens størrelse
Ringstedkommunes gæld pr. indbygger har udviklet sig fra 20.381 kr. i 2011 til 14.663kr. i 2017 (inkl. støttede lån, klimatilpasningslån og gæld til SEAS).Gennemsnittet i Region Sjælland er 18.396 kr. pr. indbygger (www.noegletal.dk).
Denlave markedsrente har desuden bevirket, at kommunens renteudgifter i de senereår er gået fra 19,9 mio. kr. i 2012 til 9,1 mio. kr. i 2016 – og i perioden erkommunens andel af fast forrentet gæld steget til 55 % i juni 2017.
Fordelenved at afdrage gæld hurtigt er, at de fremtidige afdrag bliver desto mindre,samtidig med at renteudgifterne falder.
Menda der er særlige regler for kommunens gældssætning, har kommunen ikke mulighedfor at låne penge igen, hvis det viser sig, at evt. ekstraordinære afdrag harværet for høje.
Det foreslås,at den særlige målsætning om årlige afdrag bortfalder, og erstattes af enmålsætning om at kommunen afdrager sine lån som forudsat i låneaftalen, samt atstørrelsen på et evt. ekstraordinært afdrag fastlægges i budgetprocessen.
Alleændringer fremgår af bilag 1 Forslag til revideret Økonomisk politik og bilag 2Forslag til revideret Økonomisk politik med ændringsmarkeringer.
